Koncept. for. Nysted Efterskole

Transkript

1 Koncept for Nysted Efterskole

2 1975: Intentionen er at udvikle et skolesystem, der tidligt kan opfange marginaliserede unge eksistenser og gennem et praktisk funderet og anderledes skoletilbud forsøge at modne og udvikle de unge til mere livsduelighed, ansvarlighed og konstruktivitet. 1985: Vi tror, at mennesker er mennesker, fordi vi lever blandt mennesker. Derfor skal vi respektere menneskelighed. Kun de tilpasningsdygtige vil bevare livet, derfor må vi lære at indordne os, ikke at forveksle med at underordne os. Kun gennem andre mennesker kan du komme videre med dit eget liv. Vi vil en udviklingslære, som vil skabe mennesker, der rejser sig ved egen kraft. Vi skal kunne sanse og føle som mennesker. Instinkterne skal holdes i orden. Pædagogik kan kun udføres af mennesker som ejer: Tålmodighed, tro og pædagogiske evner. 1985: Howard Gardner siger: "Vi er født med evner, disse er mangesidige, og alle har vi evner for et eller andet. Intelligenserne er uafhængige af hinanden. Vi har ikke vores styrker inden for samme intelligens. Styrkesiderne er meget afhængige af stimuli,

3 interesser og kultur. Hvis vi får lov at udvikle vores styrker får vi selvtillid, gå-på-mod og øget nysgerrighed, som kan åbne nye sider af livet og kulturen for os." 2002: Opgaverne løses under hensyn til Nysted Efterskoles anvendelse af Ressourceorienteret Relationspædagogik. 1. Vis positive relationer vis at du er glad for eleven. 2. Juster dig i forhold til eleven og følg dets udspil/initiativ 3. Tal til eleven om de ting de er optaget af og prøv at få en samtale i gang. 4. Giv ros og anerkendelse for det som eleven klarer at gøre. 5. Hjælp eleven med at samle sin opmærksomhed, sådan at I har en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. 6. Giv mening til elevens oplevelser af omverdenen, ved at beskrive det I oplever sammen og ved at vise relationer og entusiasme. 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med eleven. 8. Hjælp eleven med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at lede den, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

4 Opgaverne løses under hensyntagen til Nysted Efterskoles anvendelse af principper for konfliktløsning som beskrevet af Center for Konfliktløsning. De fleste af os har vænnet os til at betragte selve begrebet konflikt som noget negativt, og vi behøver også bare at hæve blikket og kigge lidt rundt om os selv og ud i verden for at få øje på de voldsomme destruktive kræfter, der kan slippes løs i konflikter af forskellig art. Men grundlæggende har vi mennesker konflikter, fordi vi har et fællesskab og er forbundet med hinanden i stort og småt. Og den energi, vi lægger i at ville noget sammen, lægger grunden til konfliktens dynamik. For ofte gør vi jo noget forskelligt, vi har hvert sit mål med en arbejdsproces, vi har måske helt glemt at fortælle hinanden om målet eller er blot uenige om de midler og veje, der fører frem. Det er min erfaring, at man i organisationer og blandt mennesker med stort engagement og høje idealer ofte finder mange interne konflikter, udviklet netop fordi så vigtige værdier er på spil for den enkelte.

5 Respekt for menneskelighed! Om unge med et særligt behov for en praktisk efterskole Noget om: Skoletrætte slow learner alternativt begavet sent udviklet senmoden bogligt svag marginaliseret understimuleret forkælet grænseløs praktisk begavet krudt unge, og alle de andre normale, men anderledes unge. Det er en forudsætning, at vi, der har med netop disse unge at gøre, har forståelse for, at der er en grund til at netop disse unge har fravalgt netop den traditionelle teoriskole. Vi bør også være opmærksomme på, at det ofte er den teoretiske skoletraditionelle måde at tænke og tilrettelægge undervisning på, der i sig selv indeholder uhensigtsmæssige elementer, og dermed giver anledning til forstyrrende situationer. Det er vigtigt at erkende, at den ofte meget forstyrrende adfærd, brud på orden og koncentration, ikke i sig selv skyldes ond vilje, men udelukkende manglende formåen eller positiv erfaring. Et tæt samarbejde mellem alle der har med eleven at gøre er bydende nødvendigt.

6 Hvis vores unge skal have en acceptabel undervisning, er det nødvendigt at de, der er tæt på dem i hverdagen, har en god fornemmelse og viden om deres formåen, vilkår og udsving. Dagsformen. Små daglige oplysninger og informationer om elevens trivsel og sindsstemning, er en meget vigtig del af lærerens viden og dermed mulighed for at tilrettelægge en positiv læring. Hvis vi ikke har tilstrækkelig viden, forståelse og selvdisciplin, vil vi gang på gang komme galt af sted, og forholde os uhensigtsmæssigt til vores sårbare unge, og dermed risikere at gøre ondt værre at modarbejde os selv og hinanden. Unge med et særligt behov for en praktisk skole har overordnet behov for regelmæssighed, struktur og forudsigelighed. Unge med et særligt behov for en praktisk skole har det svært, når de er udsat for mange pludselige og uforudsete begivenheder. Selv om vores unge kan være meget urolige, og af den grund skabe kaos omkring sig, viser al erfaring at de absolut trives bedst, når de hver dag ved hvad de skal foretage sig. Gerne time for time, men mindst dag til dag.

7 Briefing! Med afsæt i ovenstående argumenter, starter og sluttet dagen altid med en briefing. Vores unge skal have megen vejledning, mange anvisninger og de skal støttes gennem øret ved direkte tale, og gennem øjet med visuelle effekter. I flest mulige indlæringsforløb skal indgå elementer af fysisk aktivitet, for at træne motorik og højne kropsbevidsthed. Indlæring og opgavefordeling skal foregå i nøje overensstemmelse med den enkeltes evner og formåen. Det er vigtigt at eleven oplever små sejre hver dag, og ikke grundet måske manglende planlægning og overblik, gang på gang udsættes utilsigtede nederlag. De unge skal have støtte ud fra princippet: Hvad du og jeg kan gøre sammen i dag, kan du gøre alene i morgen. Ros og anerkendelse er vigtigt. Time out bruges til at holde den unge ude fra fællesskabet i kortere tid, i håb om, at den unge derefter kan opføre sig bedre.

8 Sanktioner! Understreg altid: Det er ikke dig, men dine handlinger der er forkerte. Derfor er det ikke dig, men din handlemåde vi sammen kan ændre på. Sæt grænser Vær tydelig Vær godt forberedt Støt elevens stærke sider. Giv tilstrækkelig tid. Husk: Anerkendelse Ros anerkendelse og ros Flere succeser end nederlag. Giv få valgmuligheder. Brug flere indlæringskanaler, høre se føle. Skab rutiner. Synliggør aftaler. Vær klar, enten ja eller nej. Få, men klare anvisninger ingen gardinprædikener. Tal direkte ikke kollektivt.

9 Hvad siger de unge selv! En typisk praktisk efterskoleelev er en fællesbetegnelse for en ung med en række forskellige behov eller vanskeligheder, som ofte viser sig tidligt i barndommen, og i de fleste tilfælde følger med ind i ungdomsårene. Hos godt og vel halvdelen endog ind i voksenlivet. Hvis man spørger de unge selv, vil de fortælle, at de, så længe de kan huske tilbage, har haft flere af følgende vanskeligheder. Indre uro rastløshed Dårlig koncentration Ringe hukommelse Handler uden at tænke på konsekvenser Grov og finmotoriske vanskeligheder Svært ved at få venner Mangelfuld indfølingsevne Klodset, kan falde over egne ben Indlæringsvanskeligheder med tal og bogstaver Tendens til dagdrømmeri Humørsvingninger og raserianfald Angstritualer og diskrete tvangshandlinger

10 Liniefag. Liniefagene er repræsenteret ved et værksted, der samtidig tegner en direkte linie til en erhvervsfaglig uddannelse. Autoværksted Automekaniker Pladeværksted Pladesmed Crossværksted Motorcykelmekaniker EDBvæksted Grafisk uddannelse Smedeværksted - Metalarbejder Hesteværksted Dyrepasser berider Maskinværksted Dieselmekaniker Landmand Tømrerværksted Tømrer snedker bygge og anlæg Naturværksted Gartner skovarbejder jæger Social og Sundhedsværksted SOSU uddannelserne 1.Formålet med liniefagsundervisningen er at give eleverne en generel folkelig oplysning om uddannelse erhvervs og arbejdsmarked. Liniefaget refererer til skolens praktiske undervisning, og er skolens bærende undervisningsidentitet. 2.Undervisningen skal fremme elevens hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. 3.Undervisningen skal give eleven mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses og erhvervsmuligheder, og hjælpe med at indse værdien af at gennemføre en uddannelse. 4. Eleven skal erkende egne forventninger og muligheder for uddannelse og erhverv.

11 Liniefagsundervisningen skal tage afsæt i den virkelige verden, og primært være baseres på indsigt, viden og erfaringer opnået gennem løsningen af praktiske opgaver. Liniefagsundervisningen skal integrere erhvervsorientering og arbejdsmarkedsorientering. Liniefagsundervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem oplevelser i og uden for skolen, og sammen med den personlige rådgivning og vejledning give mulighed for at udvikle både faglige, personlige og sociale kompetencer. Liniefagsundervisningen skal opbygge elevens tillid til egne muligheder Liniefagsundervisningen skal give eleverne mulighed for at forstå betydningen af fortsat uddannelse og opnå viden så de kan træffe et relevant valg af uddannelse. Hver enkelt elev skal have reel mulighed for at opnå de bedst mulige personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger for et rigt voksenliv.

12 Teorihold 4 Elevnavn Klasse Hold 1 Xxxx xxxx 2 Xxxx 3 Xxxxx Skema! Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Værksted Værksted Geo - PJ Fysik Orien. - PJ Værksted Værksted Mat LJ Hist Bio - PJ Værksted Værksted Eng SJ Krist Mat LJ Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Værksted Værksted Dan LD Værksted Eng SJ Værksted Værksted Tilvalg Værksted Dan LD Værksted Værksted Tilvalg Værksted Evaluering - LD

13 Blå Linje AUTO-VÆRKSTEDET GOCART-VÆRKSTEDET EDB-VÆRKSTEDET PLADE-VÆRKSTEDET SMEDE-VÆRKSTEDET Man kan skifte imellem værkstederne hver 4 uge. Det kalder vi moduler. Vi holder til på Klostergården der ligger 10 minutters gang fra skolen. Når der er frokostpause går vi på skolen og spiser. Klostergården er et godt område med værksteder, teori-lokaler og udendørsplads. Udenfor har vi en gocart-bane. Vi afprøver også knallerter og biler udenfor, når de er repareret. Vi tager 3 gange om året på ture. Tippi-tur, Sverige og Tjekkiet. Vi er ca. 8 lærere og 65 elever i autogruppen. Selvom her som regel er flest drenge, har vi også piger i gruppen.

14 Christian, Gustav og Morten fortæller: På autoværkstedet reparerer vi biler. Vi svejser og skærer med vinkelsliber. Vi skiller også motoren ad. Hvis en motor skal kasseres, tapper vi olie af den og renser bundkar. Vi skifter sliddele som: bremser, oliefilter og tandrem. Vi lærer hvad delene hedder i en bil. Vi reparerer også skolens busser. Da vi skulle til Tjekkiet lavede vi Mercedes-bussen. Den skulle have støddæmpere og nye dæk. I sidste øjeblik inden turen, brændte starteren af og blev skiftet. Da vi kom hjem fra Tjekkiet efterså vi transitten. Baglyset virkede ikke og vi skiftede pære. I teori lærer vi for eksempel om kølersystemer og kogepunkter under tryk. Vi måler i grader og lærer om sikkerhed. Vi får også fortalt om hvilke bildele man bruger i Formel1 og racerbiler. Vores lærer Per Sørensen er god nok. Han fortæller så man har lyst til at høre efter. Han er også god til at vise hvordan man skal gøre hvis man er i tvivl. Gustav og Morten vil være automekanikere. Christoffer vil være autolakerer.

15 Daniel og "Lillemand" fortæller: Vi har været på crossværkstedet siden sommerferien. Vi laver knallerter og gocarts. Motoren renses. Nye krumtapper monteres. Vi maler og skifter støddæmpere. Vi lærer også om hvordan de virker og kører. Når man har kørt gocart, skal de hver gang renses og tit repareres. Det er tit styrbøjlen der er bøjet - så retter man den ud. Vi tjekker også olie, benzin, bremser og speeder. Vi har en crossbane udenfor værkstedet som vi kører på. Hvis der ligger meget vand eller is på banen, kører vi på asfalt. Når man kører er det med sikkerhedssele og hjelm på. Vi har lige været i Herninghallen i Jylland og se Yamaha supercross. Det var professionelle kørere. Det var rigtig sjovt. Vi kom først hjem klokken 4 næste morgen. I teori lærer vi om 2-taks 0og 4-taks motorer. Vi har også prøver, hvor vi bliver spurgt om hvor delene på motoren sidder, hvad de hedder og had de gør. Hans er den bedste lærer på skolen. Han laver altid sjov og taler pænt, -der skal meget til før han bliver sur. Vi vil begge fortsætte her på crossværkstedet. Daniel og Lillemand vil gerne være knallert og bil mekanikere.

16 Mads og Alex fortæller: Vi har arbejdet meget med hjemmeside, billedbehandling og internetforbindelse. Vi har lært om netværk, og kodning af HTML. Stemningen på værkstedet er god. Her er fredeligt. Vi kunne ikke så meget med edb, da vi startede, men er blevet meget bedre. Vi har lært at arbejde med billeder, farver og kontraster, lave hjemmeside og arbejde i Exel og Word. Det er spændende at finde nye funktioner i programmer for eksempel Frontpage og Photoshop. Per er god som lærer, ikke for hård eller blød. Han kan lave sjov og er også god til at forklare. Her er et godt kammeratskab og vi hjælper hinanden. Mads vil gerne arbejde videre med computer, programmer eller 3- D. Edb-værkstedet er for elever der interesserer sig for IT, og gerne vil lære at betjene en computer. Grundlæggende lærer alle elever at tænde og slukke en computer, fremstille et worddokument, betjene et digitalkamera samt indsætte et billede. Heri indgår også sikkerhed ved anvendelse af elektronisk udstyr. Endvidere arbejder vi fagligt med historisk gennemgang af pc.

17 Steven og Martin fortæller: Her på pladeværkstedet laver vi alt med gamle biler. Vi sørger for at bilerne kommer til syn. Indtil nu er alle de biler vi har lavet gået igennem. Vi gennemgår bilen, tjekker bremser og motor. Så rustbehandler vi og skærer plader til. Bilerne bliver gennemgået fra top til tå. Man lærer meget om præcision og tålmodighed. Vi skulle have skolens Fiat-bus til syn. Den var helt rusten i bunden. Det tog ½ år at reparere den. Det var et kæmpearbejde! Da den blev godkendt, fik vi kopier af synsrapporten som vi har på værelset. Den bus lærte vi meget af. Når man skærer plader ud er det vigtigt at være præcis, ellers må man starte forfra. Martin er ved at lave sin egen bil i stand. Den er rusten og skal have nye skærmkanter og paneler. Vi lærer også at sortere skrotdele. Olie for sig. Dæk for sig o.s.v. Det er bare med at få hænderne op af lommerne, så får man de sjove opgaver. Vores lærer Johnny er rigtig flink. Han render til tider livet af sig selv for at hjælpe os med opgaverne. Her er et godt kammeratskab, og hvis man vil kan man lære meget.

18 Grøn Linje MASKINVÆRKSTEDET NATURVÆRKSTEDET SOCIAL OG SUNDHEDSVÆRKSTEDET TØMRER OG FRILUFTVÆRKSTEDET HESTENE Vi holder til i et naturområde der hedder Frejlev. Frejlev ligger 7 km fra skolen. Vi har store bygninger med værksteder og teorilokaler. Her er også en naturskole, ligesom forstanderen Søren har sit hus i Frejlev. Udenfor har vi ca. 30 tønder land. Heraf en stor skov, enge og marker. Vi kører fra skolen i bus til Frejlev om morgenen og kører hjem til skolen igen om eftermiddagen. Så når det er frokost spiser vi i vores egen spisesal. Vi tager til udlandet én gang om året. Vi er ca. 8 lærere og 65 elever. På grøn linie er vi blandet drenge og piger.

19 Nicolaj fortæller: Her på naturværkstedet foregår det meste udenfor. Vi har fældet træer som skal sælges. Bagefter planter vi nye træer Vi lærer også om oldtiden og laver gamle redskaber,- hugger flint, og skærer skeer og smøreknive i træ. Vi lærer om dyrene og hvordan vi kan kende dem. Vi tegner og modellerer dyrene i ler. Lige nu er vi ved at fange en ræv, mink eller mår som vi skal udstoppe. Christian fortæller mere: Jeg er bydreng fra København. Der er der ikke meget natur. Naturværkstedet er en stor udfordring for mig. Jeg har aldrig før været så meget udendørs. Vi er ude hver dag, medmindre det øs regner. Teori undervisningen er god fordi Peter, vores lærer, er god til at forklare, så man også kan forstå fysiologi og anatomi. I anatomi har vi lært hvor mange knogler der er i kroppen. Vi lærer også dyrenes anatomi at kende. Vi har skudt to fasaner og en gråand. Den ene fasan skal udstoppes og sættes op i jagtstuen. Jeg synes det er spændende at være på værkstedet og prøve kræfter med naturen, og så er vores lærer ok og en man kan tale med.

20 Linda og Linda år fortæller: Vi er 1.årselever og har været på social og sundhed i en måned. Her er et godt kammeratskab. Vi har teori om formiddagen og lært om kroppen og sundhed og dagligdags problemer. Vi har værksted om eftermiddagen hvor jeg har filtet sutsko, penalhus og taske. Vi har også haft rengøringskursus og gymnastik En dag havde vi foredrag. Det var en design skole der hed TECO som fortalte og viste billeder. Rikke Jensen er 15 år og 2.årselev Jeg er på social og sundhed på andet år og synes det er et godt tøseværksted, selvom her også er drenge. Vi bager boller, laver bolcher, glasmaling og har teori. Vi har også lavet vores eget klasseværelse i pap, som vi kunne tænke os det var. Vi har en god lærer som også kan forstå hvis vi er trætte. Hun kan næsten forstå alt. Hver dag ordner vi spisesalen.

21 Rasmus og Mick fortæller: Her på tømrer/friluft er vi både ude og inde. Om vinteren arbejder vi meget på værkstedet, hvor vi lærer en masse om at arbejde i træ. Vi laver mange brugsting der også bliver solgt på forældredagen. Vi lærer også om hvordan man kan se forskel på træerne og hvilke ting man laver af de forskellige træsorter. Så lærer vi at bruge værktøjet og maskinerne og hvilke navne skruer har. Vi glæder os til at lave julegaver og til ½ års prøven hvor vi bliver bedømt for hvad vi har lært. Om sommeren er vi mest ude. Vi løber op til 3 km om dagen for at komme i træning. Vi har også været på klatrekursus. Så planlægger vi også turene med oppakning og mad. Opgaver: Reparationer og nyistandsættelse på skolen Produktion af: Skåle, rangler, kaffefilterholdere, bægre, fuglehuse, bænke, reoler m.m.

22 Oliver og Lasse fortæller: Vi laver mange forskellige ting her på maskinværkstedet. Vi har to marker vi passer. Om foråret sås byg og havre til hestene. Vi laver også minihalm baller til hestene. Elever med traktorkørekort kører traktor, såmaskine, plove, harve og mejetærsker. Vi reparerer selv maskinerne. På den måde lærer vi en masse om maskiner, biler og traktorer. Alt det vi reparerer skal bruges bagefter. Det er godt at se når man har lavet noget, at det virker! Vi har også lavet en rygeovn. Den bruger vi til at ryge fisk i, som vi har fanget. Vi lærer at sejle og fiske. Om vejr og sikkerhed. Vi bruger åleruser og sildegarn og fanger også fladfisk og hornfisk. Kim er en god lærer. Hvis man laver noget forkert, bliver han ikke sur, men viser hvordan det skal laves.

23 Charlotte og Katja fortæller: Her er 19 heste: Gottlandsruss, Jyder og Belgiere. Vi ordner alt med hestene. Fodrer, muger ud og plejer dem. Vi tilrider dem både til ridning, men vi tilkører dem også til travbanen, hvor vi deltager i konkurrencer Katja har tre yndlingsheste, - Twiggy, Gangster og Gambler. Gangster og Gambler tilred vi sidste år og skal tilkøre dem i år, så de kan komme på travbanen når sæsonen starter. Vi rider på veje, military bane, ved havet, i skoven og til brugsen og handle. Charlotte har også tre yndlingsheste; Udine, Goldrunner og Galip. Udine rider jeg på og kører travløb med. De to andre skal jeg tilkøre i løbet af vinteren. Vi hygger også om hestene. Vi nusser, masserer, strigler og klipper man og hale på dem. Ellers sørger vi for almindelig hestepleje. I stalden fodrer vi og muger ud. Vi ordner også seletøj og vogne. Vi har to skurvogne til undervisning og spisning. Vi bruger skurvognene til hygge om vinteren. Vi har også arbejdstøj i skurvognene. Vi hjælper hinanden og har et godt kammeratskab, også med de voksne.

24 Det er ikke for sjov, at vi laver undervisning, men det må gerne være sjovt at deltage. Hvis ikke eleverne er en betydelig del af løsningen, så bliver de en endnu større del af problemet. Jeg hører Jeg glemmer! Jeg ser Jeg husker! Jeg gør Jeg forstår! Learning by doing. Marriage of needs. Små sikre succeser. Se! Jeg kan! Tryghed AHA!! Det er dine handlinger der tæller At lære er at lytte og iagttage med et åbent sind.