ZENOBIA. Carl Nielsen i børnehøjde Koncert for indskolingen

Transkript

1 Carl Nielsen i børnehøjde Koncert for indskolingen I 2015 fejres 150-året for Carl Nielsens fødsel over hele landet, men allerede i dette forår tager indskolingen på jeres skole forskud på glæderne, når de skal til koncert med folkemusikgruppen. Med musik og ord fortæller de tre musikere nemlig historien om Carl Nielsens vej fra fattig musikersøn til Danmarks største komponist. Eleverne guides gennem et håndplukket udvalg af hans bedste sange samt eksempler fra den folkemusik, han som barn spillede med sin far. Viserne præsenteres i Zenobias egne nutidige arrangementer med vokal, harmonika og klaver, mens folkemusikdelen byder på livlige arrangementer med harmonika, trækbasun, guitar og klaver. Et forfriskende nyt bud på velkendte danske sange! Musikerne er: Louise Støjberg - sang, trækbasun, guitar Charlotte Støjberg - klaver, harmonika Mette Kathrine Jensen - harmonikaer Undervisningsmaterialet Materialet henvender sig til både musik og dansk og dykker ned i forskellige aspekter af komponisten Carl Nielsens liv og værk. Læs nærmere om de enkelte dele og opgaver på s. 1 i materialet. NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted - se udførlig vejledning næste side. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til områdekonsulenten eller til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS aktiviteter er støttet af LMS &

2 SÅDAN DOWNLOADER DU LYDEKSEMPLERNE: e e e e Der sendes ikke længere eksempel-cd er ud til skolerne. I stedet skal gruppernes musikeksempler downloades fra LMS hjemmeside til egen computer, hvorfra de så kan enten afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en CD, der så kan afspilles på skolens lydanlæg. For at downloade lyd og undervisningsmateriale, gør du således: 1. Gå ind på 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens adresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 6. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. 7. Øverst vælger du, hvilken sæson du vil se. 8. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 9. Du kommer nu til musikgruppens personlige side på lms.dk. 10. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 11. Klik på de filer, du vil downloade, og vælg Gem (ikke Åben, da det kan give problemer i nogle browsere). 12. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, overføres til mp3-afspiller/ smartphone/tablet eller brændes over på en CD og afspilles herfra.

3 Praktiske oplysninger Målgruppe: Indskoling Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 45 min / 30 min Scene: Opstilling på gulvet. Strøm: 220 V Publikum: På bænke og stole i halvcirkel omkring scenepladsen. Hjælpere: 2-3 hjælpere til ind- og udbæring før og efter koncerten Adgang til omklædningsrum: Ja, tak! Forplejning: Vand, kaffe + evt. lidt brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Tag kontakt til orkester inden turnéen Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for : Charlotte Støjberg charlotte@zenobia.nu (Tlf: NB! Kun til brug under turnéen) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn.

4 - Carl Nielsen i børnehøjde! UNDERVISNINGSMATERIALE INDSKOLING

5 INDHOLD side 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET 2 VI PRÆSENTERER..! (lærer) 3 EN HILSEN FRA (elev) 4-5 CARL NIELSEN - ET LIV I MUSIKKEN (baggrundsartikel - lærer/elev) 6-9 UDDRAG FRA MIN FYNSKE BARNDOM (tekst + opgaver - lærer/elev) JENS VEJMAND - ET LILLE FORLØB (lærer/elev) 13 FRIKVARTER: HVAD TÆNKER CARL PÅ? (udfyldningsopgave - elev) MORGENSANG HAR CARL I MUND! (oversigt over udvalgte sange) 17 LILLE KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN LYDEKSEMPLER 1. JENS VEJMAND (Jeppe Aakjær / Carl Nielsen) 2. SOLEN ER SÅ RØD MOR (Harald Bergstedt / Carl Nielsen) 3. JEG BÆRER MED SMIL MIN BYRDE (Jeppe Aakjær / Carl Nielsen) Al musik spilles og synges af Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp-3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. NB! Se detaljeret download-vejledning forrest i materialet.

6 SÅDAN BRUGES MATERIALET LÆRER 1 HILSEN TIL KLASSEN FRA Print den ud og læs den/hæng den op i klassen. 2 PRÆSENTATION AF Kort beskrivelse af trioen og dens medlemmer. Fortæl eleverne lidt om orkestret og spil et par af de vedlagte indspilninger med Zenobia for dem. 3 DANSK-/MUSIK- /KLASSELÆRER - BAGGRUNDSARTIKEL OM CARL NIELSEN En kort oversigtsartikel om Carl Nielsens liv og levned til lærerens videreformidling i klassen. 4 DANSK - MIN FYNSKE BARNDOM De korte uddrag fra Carl Nielsens erindringer læses op af læreren i klassen. Teksten fortæller om Carls første møde med musikken og senere vej til konservatoriet og en fremtidig karriere som komponist, violinist og dirigent. Til hvert uddrag hører en illustration af det omtalte instrument og nogle spørgsmål til en snak i klassen. Evt. suppleret med baggrundsartiklen om Carl Nielsen kan de korte nedslag give anledning til en fælles snak i klassen om, hvordan livsvilkårene og mulighederne var for en fattig bondedreng i sidste halvdel af 1800-tallet. 5 DANSK/MUSIK - JENS VEJMAND Udvidet version af samme test. Her sættes fokus på en af Carl Nielsens kendteste melodier til Jeppe Aakjærs tekst. Sangen leverer en rystende skildring af de barske livsvilkår for en fattig vejarbejder anno I et lille forløb udforskes sangen på forskellig vis gennem sang, lytten, tekstananlyse og diskussion i klassen. 6 ET LILLE FRIKVARTER - HVAD TÆNKER CARL MON PÅ? Et uhøjtideligt udfyldningsark med nogle temmelig fjollede billeder af den senere så seriøse komponist som ung dreng! Lad fantasien råde, og sæt ord til billederne! 7 MUSIK - MORGENSANG HAR CARL I MUND En oversigt over nogle af Carl Nielsens mest populære sange, og hvor man kan finde dem - som inspiration til brug ved skolens morgensang. God fornøjelse! 1

7 Vi præsenterer... Charlotte Mette Louise Lidt om trioen: Zenobia har på kort tid etableret sig nationalt som meget roste fortolkere af den danske sangskat. De tre kvindelige konservatorieuddannede musikere er alle født i området omkring Egtved i Jylland, og har kendt hinanden fra barnsben. Som unge og voksne valgte de imidlertid hver deres vej som professionelle musikere. Senere samledes de igen for at spille til harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensens afgang fra Det Fynske Musikkonservatorium, og her opstod der hurtigt en særlig magi og en fornemmelse af, at de tre sammen havde fundet et enkelt og fælles musikalsk sprog, som måtte udfoldes og udfordres. Det blev det så på den Danish Music Award nominerede plade Midnat (2008) og igen på opfølgeren I Vintermørkets Hal (2010). Deres seneste udgivelse Fra fynske kyster - Zenobia spiller Carl Nielsen (2013) er en CD udelukkende med Carl Nielsens sange. Zenobia turnerer særdeles flittigt og har begejstret hundredvis af koncertsale, kirker, festivaler, højskoler og forsamlingshuse både i ind- og udland med deres fortolkninger af den danske sangskat. Trioen er formidabel til at skabe et intenst musikalsk rum mellem sig selv og sit publikum, og formår at gøre de gamle og nye sange i repertoiret nærværende med sjove anekdoter og finurlige betragtninger. Udover harmonikaspilleren Mette Katrine Jensen er medlemmerne to søstre, Louise og Charlotte Støjberg der er hhv. sanger og pianist. I Zenobia er de gået til kamp for fornyelsen af den danske sangskat under mottoet: Fortolke, forny og forskønne; men ikke forcere! 2

8 Vi... Kære elever! glæder... os......rigtig meget til at komme og spille for jer! Kærlig hilsen Charlotte, Louise og Mette Kathrine Z E N O B I A - og Carl Nielsen glæder sig også! 3

9 BAGGRUNDSSTOF - LÆRER CARL NIELSEN et liv i musikken Her kan du læse lidt om Carl Nielsen - den største danske komponist gennem tiderne! Begyndelsen Carl Nielsen blev født i 1865 som den syvende af 12 søskende. Familien var meget fattig. De boede syd for Odense i landsbyen Nørre Lyndelse. Senere flyttede de til et andet hus i nabobyen Årslev. Her er der museum i dag. Carls mor hed Maren Kirstine Jørgensen. Hans far hed Niels Jørgensen. Dengang fik drenge deres efternavn efter deres fars fornavn. Derfor kom Carl til at hedde Nielsen. Det var Carls mor, der gav drengen en lille violin i hånden, da han lå i sengen med mæslinger som seksårig. Carls far var husmaler. Derfor blev han kaldt Niels Maler. Men han tjente også lidt ekstra ved at være landsbymusikant. Han lærte Carl at spille på violinen, og snart kunne Carl spille melodier af Mozart. Carl og hans brødre var tit med deres far ude og spille. Da Carl Nielsen var 14 år, blev han ansat ved militærmusikken i Odense. Her lærte han at spille signalhorn og basun. Nu fik han også råd til at købe et klaver til sit værelse i Odense. Han begyndte straks at komponere. Snart lagde man mærke til den musikalske unge mand. I København I 1883 fik Carl Nielsen hjælp til at tage til København og besøge Niels W. Gade. Han var en af de største danske komponister på den tid. Niels W. Gade var samtidig direktør for musikkonservatoriet, som er det sted, hvor man bliver uddannet som musiker, sanger, dirigent eller komponist. Carl Nielsen havde taget noget musik med, som han selv havde komponeret. Gade syntes godt om det, og sendte Carl Nielsen til optagelsesprøve på konservatoriet i København. Her skulle Carl Nielsen også spille violin for en af konservatoriets violinlærere. Det gik godt, så han fik lov at begynde på musikkonservatoriet. I 1887 blev Carl Nielsen ansat som violinist i Tivolis Koncertsals Orkester. Dette orkester var blevet oprettet af en anden stor dansk komponist, H. C. Lumbye. Det eksisterer endnu. Om vinteren hvor Tivoli jo er lukket - hedder det Sjællands Symfoniorkester. Med dette orkester fik Carl Nielsen opført sin første store komposition i 1888: Lille Suite for Strygere. Det blev en stor succes. To år senere blev Carl Nielsen medlem af Det Kongelige Kapel. Det er det symfoniorkester, der spiller til opera og ballet på Det Kongelige Teater. Senere blev han også dirigent for dette orkester. Anne Marie og Carl I 1891 var Carl Nielsen i Paris. Der var mange andre danske kunstnere i Paris, og det var en spændende og inspirerende tid for dem. Carl mødte dér en ung dame, som hed Anne Marie Brodersen. Hun var billedhugger. De to unge forelskede sig og rejste sammen videre til Italien, hvor de senere giftede sig. Carl Nielsen begyndte sin professionelle musikkarierre som 14-årig regimentsmusiker på signalhorn og altbasun, men blev siden Danmarks største komponist, kendt langt ud over landets grænser. Måske har du set hans portræt på den gamle 100 kr-seddel? 4

10 BAGGRUNDSSTOF - LÆRER Anne Marie kaldte sig nu Anne Marie Carl-Nielsen. Som billedhugger var hun særligt god til at lave heste. Hun fik til opgave at udføre rytterstatuen af kong Christian den 9., som står på ridebanen på Christiansborg Slot. Carl og Anne Marie kom på den tid til at bo i et stort hus ved Frederiksholms Kanal tæt på Christiansborg. Her havde der tidligere boet berømte billedhuggere, og der var god plads til, at de begge to kunne passe deres kunstneriske arbejde. De fik tre børn, to piger og en dreng. Pigerne hed Irmelin og Anne Marie (ligesom sin mor). Drengen hed Hans Børge. Han blev syg som lille og fik den farlige hjernesygdom meningitis, der ødelægger forstanden. Carl Nielsens død Carl Nielsen havde et svagt hjerte, da han blev ældre. Han skulle passe på ikke at overanstrenge sig. Men det havde han svært ved, for han kunne så godt lide at arbejde. Og arbejde var der nok af. Udover at komponere store symfonier og en masse anden musik rejste Carl Nielsen rundt i hele Europa og dirigerede opførelser af sin egen musik. I 1930 blev han også direktør for musikkonservatoriet i København. I september 1931 skulle hans opera Maskarade sættes op igen på Det Kongelige Teater. Carl Nielsen var med til prøverne. En dag ville han hjælpe en scenetekniker med at trække i et tov, der drillede. Men han blev dårlig og kom på hospitalet. I sin seng kunne han ligge og høre sin egen musik i en direkte koncerttransmission. Få dage efter døde han. Mange hundrede mennesker med kongeparret i spidsen deltog i begravelsen fra Domkirken i København. Hans musik Hele tiden, mens Carl Nielsen arbejdede som musiker, havde han også travlt med at komponere. I 1890 fik han legatpenge, så han kunne rejse ud i Europa for at møde andre komponister og høre deres musik og lære mere. I de følgende år skrev Carl Nielsen de mange værker, der gjorde ham berømt i Danmark og udlandet som Danmarks største komponist. Han skrev 6 symfonier; han skrev operaerne Saul og David og Maskerade ; og han skrev også en hel mængde kammermusik dvs. værker for en lille gruppe instrumenter. I dette lille hus i Nr. Lyndelse på Fyn boede Carl Nielsen som barn, sammen med sin mor og far og sine mange søskende - 14 i alt! I dag fungerer huset som musuem for hans liv og virke. Carl Nielsen var samtidig meget interesseret i den folkelige fællessang og for sangen i skolen. Han har faktisk en stor del af æren for, at vi i dag kan mødes i skolen og andre steder og synge gode sange sammen. Rigtig mange af de sange, der synges der, har han nemlig skrevet melodien til. Du kender måske allerede nogle af hans sange: Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød mor og Jens Vejmand? Dem vil du også komme til at høre og måske synge med på? til koncerten. Vi ses! * * * Carl Nielsen blandede sig ofte i debatten omkring samtidens musik, Måske lidt for meget, syntes nogle - og det resulterede så bl.a. i en karikaturtegning som denne... CARL NIELSEN QUIZZEN! De 5 flinke spørgsmål: [find svarene i artiklen] 1. Hvor gammel blev Carl Nielsen? 2. Hvor boede Carl som barn? 3. Hvilke instrumenter spillede han i militærorkestret? 4. Hvad arbejdede hans kone med? 5. Nævn mindst tre danske sange, han har lavet melodien til? De 5 drilske spørgsmål: [brug evt. bibliotek eller internet] 1. Hvad er en symfoni? 2. Hvad handler Carl Nielsens opera Maskerade om? 3.Hvor mange melodier har Carl Nielsen med i den seneste udgave af Folkehøjskolens Melodibog? 4. Hvad koster en børnebillet til Carl Nielsen museet i Nr. Lyndelse? 5. Hvad går Carl Nielsen Musikkonkurrencen ud på? Held og lykke! 5

11 Fire korte uddrag fra Carl Nielsens barndomserindringer LÆRER Min Fynske Barndom Lige fra Carl Nielsen var helt lille, drømte han om at spille og lave musik. På de næste sider er der fire korte uddrag fra hans erindringer, hvor han fortæller om vejen til opfyldelsen af denne drøm. Læs uddragene op for eleverne og snak lidt om instrumenterne, der omtales - og måske også lidt om elevernes egne drømme. 1. VIOLINEN Carl Nielsens far var spillemand og spillede til baller ved siden af sit job som husmaler, så der var meget musik i Carls barndomshjem. I sine erindringer (her gendigtet af Bodil Heister) fortæller Carl selv om første gang, han fik lov at holde et instrument i hånden: Buen stryges mod strengene for at lave lyd Halsen strengene trykkes ned mod violinens hals for at lave forskellige toner Strengene Violinen har 4 strenge Hagestøtten Violinen holdes fast mellem hagen og skulderen Sådan ser en violin ud!? På Carl Nielsen Museet i Odense kan man se Carls egen violin. Spiller du selv et instrument? Hvilket? Hvordan lærte Carl at spille melodier på violinen? Hvad gjorde faren, da han hørte Carl spille på violinen? Hvorfor? Hvordan får du tiden til at gå, hvis du er syg? 6

12 2. KLAVERET Oplevelsen med violinen tændte Carls interesse for musikken, og en dag gik han sammen med sin mor hele vejen ind til Odense (15 km hver vej!) for at besøge sin morbror, der var organist i en kirke. Her spillede han for første gang på et klaver: Tangenterne Klangkassen Pedalerne Sådan ser et klaver ud!? Da han blev voksen fik Carl Nielsen sit helt eget klaver, som han komponerede en masse dejlig musik på. Hvordan kom Carl og hans mor frem og tilbage til onklen i Odense? Onkel Hans var organist. Hvad laver sådan en? Hvad havde de med til ham? Har du selv prøvet at spille på et klaver? Hvordan tror du, lyden laves i et klaver? Tag forpladen af skolens klaver og se, hvad der sker, når en tangent slås an 7

13 3. MILITÆR-TROMPETEN Allerede som 10 årig passede Carl køer om sommeren, og efter konfirmationen, da han var ca. 14 år, kom han i lære hos en købmand. Købmanden gik dog fallit og måtte lukke - og det blev Carls held! For pludselig åbnede der sig mulighed for, at han kunne leve af at spille musik: Ventilerne trykkes ned for at gøre røret kortere eller længere og derved ændre tonen Mundstykket hvor luften blæses ind Klangstykket (tragten) hvor lyden kommer ud Sådan ser en trompet ud!? Den unge Carl Nielsen spillede flere instrumenter som militærmusiker - her står han fx med signalhorn og basun. Hvordan spiller man på en trompet? Hvor gammel var Carl, da han blev militærmusiker? Hvad bruges musikere egentlig til i militæret? 8

14 4. PÅ KONSERVATORIET Carl var nu 14 år - og militærmusiker. Han klarede sig godt, spillede flere blæserinstrumenter og blev endda generalens personlige signalhornist. Han sparede også sammen til et gammelt klaver og begyndte at komponere, og drømmen om at lære mere om musik - og især at kunne skrive sin egen musik - voksede i ham. For en fattig bondedreng og militærmusiker på den tid var der ikke meget at stille op med dén drøm, men Carl gav ikke op. Så nogle år senere tog han - uden først at sige det til sin mor og far - over for at søge optagelse på Musikkonservatoriet i København: Til venstre ses nogle noder, som Carl Nielsen skrev, da han var helt ung. Ved at skrive musik ned på noder kan en komponist bedre huske, hvordan musikken er, og lige så vigtigt: så kan andre spille musikken efter noderne! Sådan ser musiknoder ud!? Hvad ville Carl gerne lære på konservatoriet? Hvorfor skrev Carl sin musik ned på noder? Hvordan kunne Niels W. Gade sige at musikken var god, blot ved at læse noderne? - Takket være Carls dygtighed og stædighed, gik hans drøm gik i opfyldelse, og Danmark fik en stor komponist til gengæld! Hvad går du mon og drømmer om? 9

15 LÆRER Vi præsenterer: Sangen om Danmarks mest berømte landevejsreparatør! JENS VEJMAND Hvem sidder der bag skærmen? (tværfagligt forløb i dansk/musik) Melodien til Jeppe Aakjærs digt om den fattige Jens Vejmand blev en af Carl Nielsens mest elskede sange og allerstørste successer. Det følgende lille forløb dykker lidt længere ned i teksten og melodien, på jagt efter historien, der gemmer sig i den. Forløbets 4 trin: 1. SYNG! Start med at synge sangen i den originale version [tekst og noder s. 9-10] 2. LYT! Lyt så til Zenobias version af sangen [Lydeksempel 1]. Hvordan adskiller den sig fra den gamle version? Prøv at sætte ord på forskellene mellem de to udgaver (melodi, akkorder, stemning, udtryk osv.). (NB! Se også s.8-9) 3. LÆS! Læs teksten igen [s. 11] ét vers ad gangen, og snak i klassen om, hvad teksten fortæller om livsvilkårene for en fattig vejmand i starten af sidste århundrede. Jeppe Aakjærs vers rummer nemlig mange informationer om arbejdsredskaber, vejbelægning, beklædning, arbejdstider og sociale forhold. Brug også fantasien: Hvordan boede Jens mon med sin familie? Hvordan så hans arbejdsdag ud? Hvad gik han og drømte om? 4. TEGN! Find blyant, farver og papir frem og lad eleverne tegne deres billede af, hvordan, de tror, Jens Vejmand så ud. Alternativt: 5. SØG MERE INFO! De større elever kan til slut prøve at netsøge yderligere information om den rigtige Jens Vejmand og hele historien bag Aakjærs tekst. En tilfreds, men træt Carl Nielsen har netop færdiggjort melodien til Jens Vejmand! 10

16 ELEV Jens Vejmand Tekst: Jeppe Aakjær Musik: Carl Nielsen 11

17 NODER LÆRER Melodi + becifring: Jens Vejmand Klaversats: 12

18 FRIKVARTER: Hvad tænker Carl mon på? ELEV Her er 8 ret fjollede billeder af den unge Carl Nielsen. Kig på billederne og skriv i tænke-boblen over hvert billede, hvad du tror, han tænker på! 13

19 MUSIK Morgensang har Carl i mund! - 15 af Carl Nielsens største morgensangshits! LÆRER Nedenfor henvises til hver sangs placering i diverse sangbøger under følgende forkortelser: WH Blå WH Rød Skolesangbogen Ringe i vandet 1. Jeg ved en lærkerede Vel nok den sang, som flest danskere i alle aldre kan synge med på og huske flest vers af! Digteren Harald Bergstedts enkle tekst, kombineret med Carl Nielsens aldrig svigtende sans for en iørefaldende og folkelig melodi, har gjort denne sang elsket af såvel børn som voksne. Den blev første gang offentliggjort i 1926 i samlingen Ti danske småsange. Ringe i vandet nr. 37 / Skolesangbogen s Solen er så rød, mor Endnu en børnesangs-klassiker. Fast inventar i mange børnesangbøger og synges stadig som godnatsang i mange børneværelser. Sangen handler om de følelser og tanker, som mørket og natten vækker i en lille dreng, når dagen er slut, solen er gået ned, stjernerne tændes, og det er sengetid. Uroen og en stille gysen vækkes af den mørke skov, den døde sol, ræven som lusker rundt udenfor, og katten der mjaver og vil ind. Men med sin mor ved sin side falder han til ro til stjernernes, og vel også sin mors, sang. Den er også fra samlingen Ti danske småsange, Teksten er igen af Harald Bergstedt. Ringe i vandet nr Jens Vejmand (Hvem sidder dér bag skærmen) Måske Carl Nielsens mest berømte sang. Teksten er af Jeppe Aakjær og skildrer en socialrealistisk beretning om den fattige velmand og stenhugger, som Aakjær havde mødt og givet en 25-øre. Digtet indgik i digtsamlingen Rugens sange, der udkom i Carl Nielsen måtte bruge mere end 50 forsøg på at skrive melodien til digtet, inden han en dag i 1907 på en togstation fik den rigtige idé og skrev melodien ned på sin skjortemanchet for ikke at glemme den igen! Sangen er optaget i Kulturkanonen. WH Blå s. 51 / Ringe i vandet nr. 106 / Skolesangbogen s Den danske sang Teksten er skrevet af digteren Kai Hoffmann som prolog til et landssangstævne for de folkelige korforeninger i 1924 på Det Kgl. Teater i København. Prologen bestod oprindelig af fem vers. Den danske sang hører til blandt de populæreste danske sange og udkom første gang med melodi i WH Blå s. 59 / Ringe i vandet nr. 122 / Skolesangbogen s

20 MUSIK Morgensang har Carl i mund! (fortsat) LÆRER 5. Underlige aftenlufte Underlige Aftenlufte kan umiddelbart opfattes som en stemningsfuld aftensang, hvis melankolske og eftertænksomme udtryk passer godt, når dagen går på hæld, og man sidder og funderer over tiden, der gik. Men i virkeligheden skrev Adam Oehlenschläger teksten om længslen efter fædrelandet, fremprovokeret af fremmede, forunderlige aftenlufte fjernt fra Danmark. Kun få kender i dag de to ældre melodier af hhv. Rudolph Bay (1837) og Henrik Rung (1849), men Carl Nielsen komponerede i 1914 en ny melodi til sangen, som led i det nye samarbejde, han samme år havde indledt med Thomas Laub ( ) om udgivelsen af samlingen En snes danske viser I, WH Blå s Påskeblomst! Hvad vil du her? Carl Nielsen skrev denne melodi i oprindelig komponeret for mandskor. I 1930 erne blev den sunget hver påskelørdag på det Kgl. Teater til fordel for opførelsen af Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Den har i dag fået en central plads blandt de danske påskesalmer. N.F.S. Grundtvigs tekst er fra 1817, og den beskriver Kristus opstandelse. Kristus sammenlignes her med den ydmyge og simple påskelilje for at tydeliggøre paradokset, at en mand, som ingen regner for noget, viste sig at være den største af alle, nemlig verdens frelser. WH Blå s.131 / Ringe i vandet nr. 31 / Skolesangbogen s Min pige er så lys som rav Sangen stammer fra Helge Rodes skuespil Moderen, skrevet i 1920 i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark. Sangen kendes også som Prinsesse Tove af Danmark eller blot Prinsesse Tove. Prinsesse Tove var Valdemar Atterdags elskerinde. Melodien anses for en af Nielsens allermest kendte og iørefaldende, og er at finde i de fleste populære sang- og melodibøger. WH Blå s Den milde dag er lys og lang Stammer fra Carl Nielsens korkantate, Fynsk Forår, som blev opført første gang i Oprindelsen til denne danske kantate-klassiker var en konkurrence, som Dansk Korforening udskrev om en tekst omhandlende dansk natur, historie eller folkeliv, som Carl Nielsen så skulle sætte i musik. Konkurrencen blev vundet af Aage Berntsen ( ), læge, forfatter og - sjovt nok - søn af skolemanden Klaus Berntsen, der havde medvirket til, at Carl i sin tid kom til København for at studere! WH Blå s Jeg bærer med smil min byrde En dejlig hyldest til den danske natur og det frie vandringsliv under en høj blå himmel. Sangen hed oprindeligt Sundt Blod, og den hører til Jeppe Aakjærs Rugens Sange, Carl Nielsen skrev melodien i 1915 og den udkom i samlingen En snes danske viser I, WH Blå s Vi sletternes sønner Carl Nielsens melodi er fra 1906 og teksten er af Ludvig Holstein Sangen er med i skuespillet Tove af Ludvig Holstein. Sangen er optaget i kulturkanonen og bliver betragtet som en af de største sange i den danske sangskat. En raffineret og måske ikke helt let sang - men en, som det bestemt er værd at tage sig tid til at lære! WH Rød s. 51 / Skolesangbogen s

21 MUSIK LÆRER Morgensang har Carl i mund! (fortsat) 11. Se dig ud en sommerdag Se dig ud en sommerdag er skrevet af Carl Nielsen i Også denne tekst er af Jeppe Aakjær og fra I sangen beskriver Aakjær et dansk samfund, der begynder at hænge sammen. Nye transportmidler som færger og tog havde medvirket til, at Danmark var blevet mindre, men selv om teknologien havde gjort den fysiske afstand mindre mellem land og by, så var afstanden mentalt fortsat alt for stor. Aakjær opfordrer derfor byfolkene til at besøge landområderne således at byfolk og landbefolkning kunne integreres. WH Blå s Derfor kan vort øje glædes En lyrisk afsøgning af kunstens sande væsen, som her både tekstligt og musikalsk kobles til naturens egen iboende skønhed. Sangen er fra samlingen Tyve folkelige melodier fra Digtet hører til samlingen Texter og Toner, skrevet af Chr. Richardt, WH Rød, s Som en rejselysten flåde Som en rejselysten flåde er blevet en fasttømret del af den danske sangskat, ikke mindst via sin ligeså fasttømrede placering i Højskolesangbogen, hvor den har været med i alle udgaver, siden den første udkom i Oprindelig stammer sangen ligesom Min pige er så lys som rav fra Helge Rodes skuespil Moderen, WH Blå s. 56 / Skolesangbogen s Nu lyser løv i lunde Nu lyser løv i lunde er en af Carl Nielsens mest kendte folkelige sange, og et hyppigt valg til fællessang i sommermånederne. Sangen emmer af glæde over naturen, nyudsprungne træer og lyse sommernætter. Digtet, som er forfattet af Johannes Jørgensen ( ), blev da også til i anledningen af en tilbagevendende sommerbegivenhed, nemlig Grundlovsdag, nærmere betegnet grundlovsfesten på Vodroffslund på Frederiksberg den 5. juni Melodien til digtet blev dog først lavet 28 år senere! WH Blå s. 158 / Skolesangbogen s I skyggen vi vanke Teksten er hentet fra Adam Oehlenschlägers Digte 1803, som indeholder en afdeling, Sanct Hansaften-Spil, som er en samling lyriske scener fra København og Dyrehaven. Carl Nielsen skrev melodien i WH Rød s. 50 Carl Nielsen skrev i alt melodier til ca. 350 sange og salmer, så der er nok at tage fat på for den ivrige sanger! Men her er i hvert fald lidt at starte på! God sanglyst! 16

22 KONCERT Louise Charlotte Mette Kathrine - Carl Nielsen i børnehøjde! Klasser: Sted: Tidspunkt: