Årsskrift Årsskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskrift Årsskrift 2003 2003 1"

Transkript

1 Årsskrift Årsskrift

2 2 Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole. Repro, sats og tryk: Toptryk Grafisk ApS

3 Indholdsfortegnelse Jule- og nytårshilsen... 3 Udfordrende efterskoleliv: Mogens Vestergård Pedersen det må I ikke : Søren Winther Sørensen... 6 Årets udstillere: Peter Ellestad... 8 Jeg kan ikke tegne!: Mona Pedersen... 9 Unge og Kristendom eller fra mund til øre : Tine Lindhardt Hørby Ungdomsskole Nordjyllands bedste spillested: Henrik Engqvist Hvorfor ændre på den pædagogiske praksis?: Ole Læborg Fortællingens muligheder: Lars Tjalve Fokus på naturvidenskaben: Bjørn Bjørnskov IT-undervisningens infrastruktur: Hans Bilde Jacobsen Den 7. sans: Niels Krøjgaard Ny lærer på Hørby: Jane Hellberg Efterskoleforeningen får nyt logo: Sune Kobberø Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen Musical i manègen Volley ude og hjemme Hverdags rock Vinterekstremister Til og fra På klassetur Elevforeningen: Linette Mikkelsen HUSK Hørby Ungdomsskoles bestyrelse Hørby Ungdomsskoles personale Elever 2003/ Elevbillede 2003/ Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Mogens Vestergård Pedersen Forstander 3

4 Udfordrende efterskoleliv Af forstander Mogens Vestergård Pedersen 4 Juletid betyder også årsskriftstid på Hørby Ungdomsskole og giver dermed lejlighed til at kigge tilbage på, hvordan tiden siden sidste årsskrift er forløbet har været et begivenhedsrigt år på Hørby. Nogle af de mange aktiviteter er beskrevet i afsnittet Året der gik, men dertil skal jo lægges en mængde andre ting. En del af artiklerne i årsskriftet behandler også områder, der har optaget os i løbet af året såvel på det skolefaglige område som på områder, der har med skolens holdning og menneskesyn at gøre. Derfor er vi også glade for at kunne præsentere artikler skrevet af folk uden for skolen, som herigennem indirekte belyser noget af det, der har været arbejdet med her på skolen i løbet af Travlt efterskoleår En efterskole er hele tiden i spillerummet mellem fremtid og nutid. Hver dag er der mødet med de elever, der i nutiden har valgt at bruge 10 måneder på et efterskoleophold. Men bag det, ligger fremtiden i form af, at skolen hele tiden skal være parat til at møde kommende elevårgange der, hvor de er. I årsskriftet fra 2002 formulerede jeg, at hvis Hørby Ungdomsskole skal have en plads i fremtidens efterskoleverden, så er det vigtigt hele tiden at have visioner at bygge fremtiden på. Vores holdning på skolen er, at selv om det heldigvis går godt i nutiden og har gået godt i de forgangne år, så må vi ikke undlade at fastholde udviklingen. En anden måde at gøre status for et efterskoleår er at se på antallet af elever på skolen i forhold til de pladser, skolen har. På Hørby har vi i de sidste par år udvidet med et par elevpladser hvert år, sådan, at vi først gik fra 136 til 138 og nu, til skoleåret 2003/04, er gået til 140 elevpladser. Vi HU-elever årgang 2003/04

5 har været i den heldige situation, at vi har kunnet holde et meget stabilt elevtal årene igennem. Det er naturligvis godt for skolen, men i høj grad også godt for den unge, der er hos os alle 10 måneder. Herigennem bliver der for dem nemlig lejlighed til at fuldføre den udvikling af deres person, som efterskoleopholdet ikke kan undgå at byde på. På vej Udvikling er netop et central ord på en efterskole. Som jeg ovenfor har været inde på, så skal skolen, ligesom de elever, der befolker den, være i udvikling. I talen den første aften til elevholdet 2003/04 sagde jeg, at de og deres forældre skulle være forberedt på, at det barn altså hver enkelt elev som begynder som deltagere på et efterskolehold, ikke er det samme som kommer hjem igen til juni året efter. Naturligvis vil eleverne altid være deres forældres børn, men billedligt talt træder eleverne i løbet af året på efterskolen ind i en ny fase af deres liv. Det uundgåelige vil ske. I årets løb sker det, at man langsomt må give slip på noget af sig selv og dermed langsomt opleve, at man i forskellige situationer vil tænke og handle anderledes, end man har gjort tidligere. Med andre ord er der tale om udvikling og det at være på vej i livet som unge mennesker på vej med en frihed, der giver mulighed for at skabe sit eget liv. En vedkommende verden Ved personalets startarrangement forud for skoleåret 2003/04 var der bl.a. besøg af seminarielærer og tekstforfatter Jesper Kallesøe fra Nørre Nissum Seminarium. Han fortalte om sine sangtekster en af dem hedder Der findes en frihed og er skrevet til Nr. Nissum Seminariums 100 års jubilæum. Selvom den egentlig er en lejlighedssang, rækker strofernes tekst videre end som så og fortæller, at livet kan være krævende, udfordrende og i forandring men netop derfor også rigt. Sangen fortæller også, at skal verden vindes, må man ikke glemme, hvem man er, ligesom verden også først må være vedkommende. Det kan den blive i et efterskolefællesskab, når man er åben for mulighederne, og lader oplevelserne herfra få lov til at påvirke sit liv og sine valg. Derfor vil jeg med slutstrofen fra Der findes en frihed ønske god læselyst med Hørby Ungdomsskoles årsskrift Så lær da din tyngde at kende: de andre din tid og dit sted! Der findes en verden at vinde, men først må den komme dig ved og blive din ven. Elsker du den, blir du fri som en sky, der lytter til græsset, - og skaber af glæde det ny! Veninder allerede i de første dage 5

6 ..det må I ikke.. Af Søren Winther Sørensen, formand for Hørby Ungdomsskoles Bestyrelse 6 Straks når du læser denne overskrift, vil du uvilkårlig reagere. Andre skal så afgjort ikke bestemme, hvad jeg må og ikke må. Naturligt nok, sådan reagerer vi. Her ligesom andre steder er det vigtigt for forståelsen, at få hele sammenhængen med. Fortsættelsen lyder:». hindre dem i«. Ordene er hentet fra en af kirkeårets første tekster nemlig fra Markus evangeliet kapitel 10. De blev sagt af Jesus og de blev sagt i vrede eller måske rettere i indignation. Der var hos ham en berettiget harme over, at selv hans egne disciple, ikke alene stillede sig hindrende i vejen for, at de små børn blev båret hen til ham; men at disciplene også med trusler forsøger at jage de voksne væk, der kun ønskede det bedste, for de små børn, de bar hen til Jesus. Disciplene bliver irettesat med ordene:»den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det«. For yderligere at understrege at i det spørgsmål, der tog hans allernærmeste så grueligt fejl. Derfor»tog han dem i favn, han lagde hænderne på dem og han velsignede dem«. Med disse handlinger understregede han, at vi ikke skal gøre os fortjent til at komme til ham; men blot komme som vi er. Der var hindringer, som måtte ryddes af vejen og det blev de ved Jesu handlinger. Indignationen hos Jesus er forståelig. Hans harme tager sit udgangspunkt i, at dem, der tilsyneladende er stærke hindrer dem, der er svagere, i at gøre det der er rigtigt. Reaktionen er forventelig. Disciplenes handlemåde er ganske urimelige over for»de små og svage«, som ikke selv kan forsvare sig og argumentere mod det, der ligner et overgreb. Derfor talte Jesus her de svages sag. Det gør han altid. Han har tid og tager sig tid til at tage imod enhver, der kommer til ham uden forbehold. Det er der virkelig grund til at være taknemmelig for. Det er også med udgangspunkt heri at vi indtil nu og i fremtiden vil drive efterskole i Hørby. Der skal fra bestyrelsens side lyde en STOR TAK til hele skolens personale, under ledelse af forstander Mogens Vestergård Pedersen og viceforstander Ole Læborg, for den indsats I udøver i dagligdagen. Alle medvirker I til, at Hørby Ungdomsskole også i fremtiden er et yderst attraktivt sted at være, hvad enten man er elev eller ansat. TAK for jeres fantastiske engagement det smitter.

7 Til ALLE, hvad enten din tilknytning til skolen er elev, forældre, medlem af skolens bagland, altså alle der har berøring med Hørby Ungdomsskole, skal der lyde et godt nyt år. Aftensang fra scenen i musikhuset 7

8 Årets udstillere I foråret 2003 havde vi fornøjelsen af at få lov til at udstille billeder af en gammel elev Kirstine Møller Pedersen 1999/2000 og hendes veninde. I efteråret har vi billeder udstillet af Peter Ellestad, der her skriver lidt om sig selv: menneskets og kunstnerens liv og vilkår, symbolske og allegoriske fortællinger der afspejler det indre univers. Dette tema vil jeg gerne vise jer ved en senere lejlighed. Jeg har bl.a. udstillet på skoler og i virksomheder, i Hjallerup Kulturhus og på Dronninglund Kunstcenter. 8 Billedet som medie har fulgt mig hele livet dels som portrætfotograf, pressefotograf, fotokunstner og sammen med børn som pædagog og nu som billedkunstner med maleriet og farvernes fabulerende udtryk. Jeg slog mig ned i Vendsyssel, nær ved Storskoven, i 1991 med landskaber uden for mine vinduer som inspiration til bl.a. mange af billederne jeg udstiller på Hørby Ungdomsskole. En rejse til Andalusien i Sydspanien i 1996 har også givet anledning til lærreder og akvareller. Senest har jeg taget hul på et nyt tema, som næres af de psykologiske sider af Billedkunstner og tidligere HU-elev Kirstine Møller Pedersen udstillede sammen med en veninde i foråret 2003 på skolen Landskab af billedkunstner Peter Ellestad, der udstiller på skolen i efteråret 2003

9 Jeg kan ikke tegne! Af Mona Pedersen Ordene»jeg kan ikke tegne«møder jeg tit i forbindelse med mit fag på skolen. Hvert år er der i den første time elever, der melder ud med:»jeg kan ikke tegne«. Og mit svar er blevet:»jo det kan du det kan vi alle, vi tegner bare forskelligt. For at få mine elever til at slappe af i al deres præstationsræs, og for at komme til tegninger ad nye kanaler valgte jeg derfor i år at tage udgangspunkt i det eksperimenterende. Vi begyndte med at lege og snakke om farverne, deres indbyrdes forhold og de muligheder det giver, at man ud fra de 3 grundfarver, rød, gul og blå, kan blande ædle farver, og at vi ved hjælp af sort og hvid kan give farverne nuancer. Det er blevet til et spændende forløb, hvor vi har leget, arbejdet og eksperimenteret for til sidst i grupper at arbejde med store billeder, hvor man skulle blive enige om farvevalg og komposition. Og hvor det at tegne, ad bagveje, er kommet ind i arbejdet - for at tegne er mange ting. I skrivende stund er holdet begyndt med at arbejde med tegning via små øvelser. Vi er ved at få mærket os ind på maleriet og de muligheder, de kan give. For at gå til det mere konkrete: at tegne en ting jeg holder af. Og forhåbentlig opdage også årets billedkunstelever, at:»jo, jeg kan tegne og jeg kan udvikle min egen personlige stil«. Ansigt tegnet med oliekridt på avispapir af lærer Mona Pedersen 99

10 Unge og Kristendom eller fra mund til øre Af Tine Lindhardt, generalsekretær i Det danske Bibelselskab 10 Mange kender udtryk som»mund til mund«og»mund til næse«. Det er noget man hører om, når man skal lære, hvordan man kan oplive og holde et menneske i live. Sammen med min niece og nevø har jeg i aften set optakt til junior mgp Melodi Grand Prix for unge. Jeg følte mig uendeligt gammel. Sproget, tonen, klipningen, musikken var ja, meget ungt. Hvor var alvoren? Dybden? Debatterne om livsemner og samfundsproblematikkerne? Alt det vi gjorde i, dengang jeg var ung. Programmet varede kun en halv time. Bagefter så vi begyndelsen af Huset på Christianshavn. En klassiker, syntes jeg. Børnene gik hurtigt. Og da vi kom dertil, hvor Meyer, Olsen og Emma i kor sang klagesang over nutidens unge og med vemod erindrede deres egen ungdomstid og dyderne og alt det så gik jeg også. Det er altså for nemt. For nemt som midaldrende at sidde vel tilbagelænet i sin sofa og skælde ud på alle de unge, der ingenting ved og ingenting kan og ingenting vil. For det første er det ikke sandt. For det andet: Hvis det var sandt, så må man vel stille spørgsmålet: hvorfor er det sådan? Og da kommer man som midaldrende forældregeneration næppe udenom at se sig selv kritisk i spejlet og gribe i egen barm. For de unge er jo ikke kun børn af deres tid. De er først og fremmest børn af os, deres forældre. Det er det samme, når det gælder unge og kristendom. Det er uhyre nemt at sige: Det er for galt. De unges uvidenhed om bibel og kristendom er stort set uden huller. Det er også skolens skyld. Og kirkens. Og tidens. Hvilket sikkert alt sammen er sandt. Men først og fremmest bærer vi vel selv et ansvar. Vi - de unges forældre og måske deres bedsteforældre. Måske har vi troet, at det med kristentro og bibel siger sig selv. Det gør det ikke. Det må siges, af nogen. Det må gives videre. Fra mund til øre. Mange kender udtryk som»mund til mund«og»mund til næse«. Det er noget man hører om, når man skal lære, hvordan man kan oplive og holde et menneske i live. Hvis man skal holde ord og fortællinger og et budskab levende, skal man bruge»mund til øre«. Det er i hvert fald én af måderne man kan gøre det på, og en god måde, synes jeg. For i»mund til øre«- tanken ligger jo, at der skal være en mund. Der skal være en person. Et menneske, som vil sige noget, og som derfor åbner munden og står inde for det, som siges og som siger det, ind i et øre. Øret er én af de bedste kanaler hvis man ønsker at gøre indtryk på mennesker. Det, som høres, går til hjertet. Ja, noget går

11 selvfølgeligt også ind af det ene øre og ud af det andet. Men hvis det er vigtigt, det man vil sige. Hvis man åbner munden og fortæller det, fordi det betyder noget for én, så løber det ind gennem øret, rører hjertet og griber forstanden. Sådan er det i hvert fald tiest. Fra mund til øre. Derfor gælder det om at åbne munden og fortælle. Det gælder om at give dét videre, som man selv synes er vigtigt og som man selv lever sit liv på. Troen. Lyset som mørket ikke kan få bugt med. Kærligheden som tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Livet, som er så levende, at det ikke kan dø, men rejser sig af døde. Budskabet om Gud og Hans søn Jesus Kristus og den hellige ånd. Det skal høres, dette budskab. Fordi vi bliver fattigere uden. Vi har brug for Bibelens ord og fortællinger, fordi det er fortællinger, der kaster lys over os. Det er fortællinger, vi kan se os selv i lyset af. Se os selv som vi er i selverkendelsens skarpe lys. Se rynker og forfald, ridser og skarpe hjørner, mistro og misundelse. Men vi kan også altid se noget mere. Det er netop det forunderlige ved de bibelske fortællinger. At vi ikke bare ser os selv, men får lov at se os selv i kærlighedens lys. Hvilket vil sige: at se os selv som set på med kærlighedens øjne. Sådan set - kan man leve. Men det skal altså siges. Det skal fortælles, at det er sådan Gud ser på os, med kærlighedens øjne, og at det er i det lys, vi kan leve og være til. Dét skal gives videre. Fra mund til øre. God fornøjelse. Afslapning i sensommersol 11

12 Hørby Ungdomsskole - Nordjyllands bedste spillested Af musiker Henrik Engqvist 12 Gennem de sidste mange år, har jeg nydt godt af et frugtbart og givende samarbejde med Hørby Ungdomsskole. Skolen besidder nogle unikke kvaliteter som gør stedet til en ren legeplads for professionelle musikere. Jeg har gennem årene optrådt på Hørby Ungdomsskole i mange forskellige sammenhænge, bl.a. Trio Larockazz, DR pigekor, Finn Ziegler og»engqvist Orkester«Aske Jacoby.Ja, samarbejdet har endog gjort, at nogle af verdens bedste musikere har været omkring den Nordjyske muld. Mit orkester bragte David Garfield fra USA til Danmark for at turnere med ham. Jeg nævnte projektet for Ole Læborg. Han var ikke i tvivl om at projektet skulle omkring Hørby.Og ganske rigtigt, - hvis man vil, - så kan man. Musikalsk opdragelse Jeg vil betegne HU`s åbne arme og døre for os musikere som en utrolig kvalitet for lokalområdet og Sæby Kommune, som jo desværre ikke bidrager det store til de fastboende musikere. HU har givet den»smalle«musik mulighed for at blive eksponeret over for de unge. Det sker i en tid, hvor medierne pumper vores unge til med at være»stjerne for én aften«og»popstar«.. Nej, det handler om at vise de unge, at der altså findes rigtige musikere med stolthed for deres håndværk, som har kæmpet sig frem og slidt for at opnå et fornemt niveau. Med andre ord er HU med til at give deres unge en sund musikalsk opdragelse! Et spillejob på Hørby giver musikerne og artisterne den nødvendige ro og gode atmosfære, hvilket gør at både publikum og den optrædende får en optimal aften. Altid et smil, søde mennesker og goodwill. Spil dansk dag Projektet vi i efteråret 2003 har samarbejdet, har været den faste tradition KODA har arrangeret»spil Dansk Dag«, som i korte træk handler om, at man én dag om året kun spiller musik der er komponeret af danske kunstnere.»engqvist Orkester«optrådte denne aften med sangeren Martin Preisler. Musikken denne aften var en cocktail af Danske numre komponeret og arrangeret af keyboardspilleren i orkestret, Jens Nørholm. Der blev også præsenteret kendte numre fra den Danske sangskat fortolket og arrangeret af Nørholm og orkestret. Ud over den faste»engqvist Orkester«konstellation spillede den kendte guitarist Uffe Steen med som gæstemusiker. Om ham udtalte guitarhelten Scott Henderson USA til Guitar magasinet»guitarplayer«:»he is the worlds best blues guitar player!!!«.»engqvist Orkester«krydrede selv-

13 følgelig aftenen med et par af deres egne numre. Dette projekt var endnu engang et bevis på HU`s goodwill og nytænkende form. Jeg tror ikke, at der findes et arrangement HU ikke kan danne ramme om og kan kun sige stort HURRA for HU, som gennem deres sparring med os musikere gør skolen til et super interessant sted både for deres unge og lokalområdet, som tiltrængt bliver peppet op på den kulturelle side. Man kan med god samvittighed proklamere HU som det bedste spillested i Nordjylland. Mere info om orkestret her: Henrik Engqvist på trommer 13

14 Hvorfor ændre på den pædagogiske praksis? Af viceforstander Ole Læborg 14 På Hørby Ungdomsskole har vi fra dette skoleårs start taget hul på en ny pædagogisk praksis. En praksis, der har været undervejs gennem de sidste 4 5 år, har nu antaget så meget form og indhold, at vi har fundet det bæredygtigt at starte med denne praksis i såvel det daglige pædagogiske arbejde lærer og elever i mellem som i det daglige samarbejde lærerne i mellem. Måske lyder det lidt flot, men hvad betyder det her med en»ændret pædagogisk praksis«? - og hvorfor denne forandring? Gik det egentlig ikke meget godt? Det moderne Tidens adelsmærke er kulturel frisættelse af mennesket, forstået således, at overleverede normer og ideer er mere eller mindre værdiløse. Væk med tidligere snærende bånd i form af gamle normer og støvede konventioner. Vi»skaber os«selv, hvem/hvad skal jeg være i dag. Typisk opleves dette, som om der bare er så mange uanede muligheder, så det er bare om at komme i gang med at foretage nogle kvalificerede valg. Et forhold der dog er væsentlig anderledes end for bare 20 år siden. Som ung præges man på den ene side af og viderefører de værdier og livsmønstre, man er vokset op med. Og på den anden side får man at vide, man skal træffe sine egne valg og gå egne veje i sit eget livsprojekt. Disse valg er belagt med visse risici, for man kan jo vælge forkert. Og hvad gør man så, når alle andre har travlt med lige netop deres eget livsprojekt? Her er en blandt mange grunde til at se kritisk på, hvorledes skolen søger at kvalificere unge til dette liv. For vigtigt er det, at unge kan lære at orientere sig og leve i en»aftraditionaliseret og værdirelativeret«verden. For at kunne opfylde denne samfunds- og undervisningsmæssige forpligtigelse, er det selvsagt ikke nok med jeopardyviden eller flere timer i dansk og matematik. Det løser i øvrigt heller ikke nogle af de unges føromtalte problemer. I langt højere grad vil et ændret syn på tilgangen til undervisning i det hele taget, måske være et ganske godt sted at starte lidt nytænkning. Det kan i en sådan forbindelse være ganske kvalificerende at arbejde med meningstydninger, prøve at forstå og mærke sig selv, at finde holdninger og begrundelser. Kort sagt at blive klogere på sig selv og den verden man er sat i. Det store problem i den forbindelse er, den dobbelthed der er i, at det kun er en kulturel og bevidsthedsmæssig

15 frisættelse, fra de materielle uligheder og lovmæssigheder. Til eksempel er der ikke rokket særlig meget ved den sociale arv, hvorfor vi kan ende op med at flere og flere ikke klarer»kravet om«at blive en succes og derfor ender i en marginaliseret rolle. Som antydet har skolen et pædagogisk efterslæb at gøre op med. Den viden i form af pensum vi mener vore unge bør lære, er for det meste hentet i, hvad vi som voksne fandt vigtigt, da vi gik i skole. Men som tidligere omtalt er der vel heller ingen, der vil modstride at verden er ganske anderledes skruet sammen end da. Det højteknologiske samfund har gjort begreber som kommunikation, viden, omstillingsparathed til mantra for hvad og hvem der finder vejen frem til det gode liv. Hvis vi vil, kan vi faktisk i skoleverdenen forudsige, hvem der lykkes, og hvem der ikke gør. Hvis vi ser på hvem, der vil få succes i skolen, og hvem der ikke vil få det. Men nu er det jo bare således, at vi alle kender de første 10 eksempler fra vores egen skolegang på kammerater, der ikke klarede sig særlig godt i skolen, men som efter skolegangen fik mulighed for at udnytte deres kompetencer i sammenhænge, hvor de blev forstået, og som følge siden har fået et godt og indholdsrigt liv. Cirkusscene fra musicalen Elvira - foråret 2003 Intelligens Hvordan kan det nu hænge sammen? Hvorfor opdagede man ikke disse kompetencer i skolen? Den amerikanske neurolog og psykolog Howard Gardner er en af ophavsmændene til et ændret syn på hvad intelligens er. Grunden til, at et ændret syn på hvad intelligens bliver af betydning, skyldes den enkle ting, at det vi i skolen måler 15

16 Teamwork i engelsktimen elevernes succes på, er forankret i et syn på intelligens, der siger, at der findes en generel styrende faktor, som er medfødt, konstant og målbar. Denne måles i IK, og det, der måles, er hovedsageligt af sproglig, logisk matematisk karakter. Det er bl.a. denne form for testning, der sender børn til specialundervisning. Men hvad med mennesker som Niels Bohr, Albert Einstein, Churchill, Leonardo davinci, Mozart og titusindvis af andre mennesker, som har haft stor indflydelse på andre menneskers liv? De havde alle store problemer med deres respektive skolegang. Mange af dem ville ganske givet heller ikke have kunnet passere en sådan test, men ikke desto mindre indeholdt de alle noget af meget stor betydning. Gardner har indset denne inkonsekvens og postulerer derfor, at der ikke kun findes én intelligens men mange intelligenser. Vi er alle begavede, men på hver vores måde. At sætte mennesker i bås som værende begavede og ubegavede er aldeles ubegavet. Gardner har indtil videre kortlagt 8 intelligenser og en 9. er på vej: Sproglig intelligens - Matematisk- Logisk intelligens - Musikalsk intelligens - Visuel intelligens - Rumlig intelligens - Intepersonel intelligens - Intrapersonel intelligens - Naturalistisk intelligens - (eksistentiel intelligens). Gardners forskning har ledt til den konklusion, at de fleste af os kan udvikle alle intelligenserne til et rimeligt niveau, som er acceptabelt for den omgivende kultur. Men det væsentligste i pædagogisk sammenhæng er den konstatering, at selvom vi alle er udstyret med de nævnte intelligenser, så har vi alle vores foretrukne måde at lære på! En banal konstatering, men ikke desto mindre temmelig udslagsgivende for succes eller fiasko, når nu man skal bruge disse ord. Undervisning Når traditionel uddannelse, med traditionelle undervisere, kun baserer deres undervisning på traditionelle intelligensområder den sproglige og logisk/matematiske så er der nogle, der kommer i klemme, eksempelvis fremtidige»einsteiner«og»mozarter«. Der findes som nævnt tusindvis af børn og unge, der har det, som disse berømtheder havde det, som ikke får udnyttet deres resurser. Det kan vel kaldes mislykket skolegang? De, som ikke kan tilpasse sig, er besværlige og bliver urostiftere eller skal have specialforanstaltninger som 80 % af lærerens tid går med, og derfor lærer børnene ikke noget i skolen, og vi læser siden hen i aviserne, at undersøgelser ganske rigtigt fortæller, at danske børn hverken kan skrive, læse, regne eller ved hvor Nakskov er. Men vi må jo lige tilbage og reflektere over, hvad det er børn og unge skal lære 16

17 i skolen? Skal de være kvalificerede til at leve i et pluralistisk højmoderne samfund, nytter det jo ikke at vi underviser dem i at betjene en dampmaskine, når det er højteknologisk viden og kommunikation i et globaliseret samfund, der står på dagsordenen. To meget vigtige kompetencer at udvikle, er den intra- og interpersonelle intelligens. Disse kompetenceområder er vigtige for at kunne begå sig i et komplekst samfund. Har man det ikke godt med sig selv og sine omgivelser, lykkes skolegangen heller ikke. Læring og dannelse Læring er at bevæge sig mellem det ukendte og det kendte. Læring indebærer, at selvfølgeligheder brydes og nye opstår. Det er også det, dannelse handler om. Dannelse er at tolke og finde mening i det nye og ukendte, med udgangspunkt i det kendte og hjemlige, dannelse sker så længe mennesket lever og i alle aldre. Der af følger begrebet livslang læring og en kvalificering til aktivt at tage hånd om sin egen tilværelse. Dette kan dog kun lykkes med hjælp fra såkaldte autentiske voksne og idealiserbare rollemodeller, hvad enten man er lærer eller forælder. Vi vil med den ændrede pædagogiske praksis søge at støtte udviklingen af fleksible, kompetence fyldte og fagligt fokuserede unge, sådan som der rejses krav om fra regeringens og samfundets side, selvom signalerne oftest sendes med stor selvmodsigelse og inkonsekvens. Vores skoleform er allerede forberedt på denne pædagogiske praksis, og i virkeligheden har den foregået i mange år, måske har det oven i købet været en af de ubevidste årsager til efterskolens succes. Det, det handler om er at ændre Opvarmning inden fodboldtræning sin tankegang, og derved bevidstgøre sin praksis og dennes teoretiske forankring, for at kunne optimere undervisning og læringen. Det gør vi på Hørby Vi har på Hørby Ungdomsskole ændret den gamle klassestruktur. Der findes tre hold, to på 40 elever og et på 60 elever, hvortil der er knyttet team af lærere og teams af de respektive faglærere. Skemaet er brudt op med større grad af frihed og fleksibilitet for øje, således at 17

18 18 man eksempelvis har større mulighed for at tilrettelægge tværfaglige læringsforløb, når dette findes relevant. Hvornår, kære læser, er du i øvrigt sidst blevet afkrævet en analyse af en dansk novelle? Hvorimod man ved en sproglig analyse af den eksistentielle tilgang til de interpersonelle relationer i en teksts persongalleri, vil få åbnet en righoldig kilde til forståelse af sig selv og ens samtid. En sådan tekstgennemgang er undervisning med forståelse, der kan gribe dybt og kvalificerende ind i den enkeltes liv, der kan danne grundlag for livslang læring. Eleverne begynder med, at finde deres egne profiler for, hvorledes netop deres intelligensområder er sat sammen. Derved finder de ud af, hvor de har deres styrkesider, for igennem dem at kunne højne de områder, hvor man har det lidt vanskeligere. Dernæst finder man frem til hvilken læringsstil, der passer en bedst. Sammen med tre andre med samme læringsstil, udgør man således ens base. I denne lille gruppe øves ansvarlighed for egen læring i et overskueligt miljø. Opstår der situationer, hvor det for nogle er nødvendigt for en anden tilgang til stoffet eller blot lidt mere tid, er der altid mulighed for dette, fordi der kan være 2 lærere til rådighed. Dermed er det også muligt at udnytte lærerresurserne bedst muligt. Man kan altid som lærer komme til at undervise i det, man brænder for, hvilket er den første og vigtigste faciliterende egenskab i et læringsmiljø for at skabe et godt engagement med stor motivation. Vi kan mærke eleverne trives med den nye praksis, men de ville ikke trives med det, hvis det ikke var for et utroligt engageret og motiveret lærerkollegium, der slet ikke kan lade eleverne være gennem en udfordrende og naturlig autoritet, et smittende engagement og en naturlig entusiasme. Egenskaber der har sit udgangspunkt i, at man har fået fornyet psykologisk ilt ved at turde kaste sig ud i det nye og ukendte, men samtidig med en sikker forvisning om, at man har hinanden, og at man således kan klare udfordringerne.

19 Fortællingens muligheder Af sognepræst Lars Tjalve, Asminderød Mange dyr taler. Chimpanser kan lære at skrive på computer og betjene sig af et udmærket engelsk. Men fortælle? Det kan kun mennesker. Man kunne vove den påstand: fortællingen gør os til mennesker. I kraft af fortællingen findes der erindringer. Først når vi kan fortælle om det, vi har oplevet, bliver det erindringer eller erfaringer. I kraft af fortællingen findes der forventninger og håb. For først når vi kan fortælle om det, vi håber, får håbet indhold og konkret skikkelse. børn. Derfor skal venner fortælle for hinanden. For på den måde giver vi et andet menneske adgang til vores liv. Hvad gør man, når man er forelsket? Ind imellem de mange»jeg elsker dig«fortæller man om sig selv, om sine Derfor er fortællingen vigtig. Det er vigtigt, at vi lærer at fortælle for hinanden og så også giver os tid til at lytte til hinanden. Jo mere vi er i stand til at bruge sproget, jo fastere bliver vores greb om virkeligheden. Derfor skal forældre fortælle for deres Bogens uge med et væld af læsemuligheder 19

20 håb og forventninger. Man giver den anden adgang til sit liv og former ved fortællingens hjælp den måske fælles fremtid. fortæller C.S. Lewis, skrev om Ringenes Herre, at den slags fortællinger ikke bare er kommentarer til livet men en udvidelse af det. I de fantastiske fortællinger bliver selve livet større. Derfor er fortællingen vigtig. Den er den væsentligste mulighed for at få noget ud af livet! 20 Og så går vi på opdagelse i fortællingerne. Man kan nyde James Bond for antallet af special effects. Matrix-filmene ligesådan. Men det er sløje fortællinger. Men tag Ringenes Herre eller Harry Potter? Det er også på film gode fortællinger, som ikke bare imponerer. De åbner en verden, som man kan gå på opdagelse i. Når man så vender tilbage fra sin rejse i fortællingens verden, er man blevet klogere. I den slags fortællinger kan man spejle sig og få øje på noget ved sig selv og ens egen verden, som man ikke ser, hvis man bare bruger et almindeligt spejl. Hvorfor er mange menneskers liv så ufattelig kedeligt? Det får man mere end et glimt af ved at opleve mugglerne i Harry Potter. Hvorfor er det nødvendigt at bekæmpe det onde? Fordi ellers bliver man selv en del af det, fortæller Tolkien i Ringenes Herre. Og man behøver bare at have oplevet forskellen på de to troldmænd Saruman og Gandalf for at vide, at det er rigtigt. Tolkiens gode ven, den også fremragende Klassikere

21 Fokus på naturvidenhedskaben Af Bjørn Bjørnskov I de senere år, har vi gang på gang hørt fra universiteter og regeringen, at samfundet må imødese en stor mangel på dygtige folk inden for det naturvidenskabelige område. Der er ganske simpelt alt for få af de unge, som finder det tillokkende at tage en uddannelse som f.eks. ingeniør eller geolog. Fra mange steder bliver folkeskolen nævnt som den skyldige, idet skolen får skyld for at have forsømt bl.a. faget fysik/ kemi, således at de unges interesse ikke vækkes for disse fag. Denne udvikling er naturligvis uholdbar, og her på Hørby Ungdomsskole har vi besluttet at gøre noget ved sagen. Ny undervisningsform I øjeblikket er vi i fuld gang med en fundamental omstrukturering af vores undervisning i fysik/kemi, således at vi i langt højere grad inddrager eleverne aktivt i den egentlige undervisning og i fagets mange aspekter. Gennem dette arbejde, har vi oplevet en langt højere interesse og motivation hos eleverne og hos lærerne for den sags skyld. Rent praktisk foregår det på den måde, at vi tre fysiklærere på én gang underviser alle 104 fysikelever. En ugentlig time er en fællestime for alle elever med forelæsninger, film, fællesforsøg, og hvad der ellers kan være af interesse. Derudover gennemgår de enkelte lærere nogle af fagets grundområder for mindre grupper af elever, som vælger områder efter interesse og niveau. Samarbejde med universitet Som noget helt nyt, og så vidt vi ved, som den første efterskole i landet, har vi indgået et samarbejde med Aalborg Universitet en form for brobygning. Nogle studerende fra universitetet vil i årets løb medvirke som undervisere og vejledere for vore elever. Et samarbejde vi forventer os meget af. Alt i alt må man sige, at vi på Hørby Ungdomsskole er gået foran med en ny udvikling, som meget gerne skulle resultere i en større interesse for det naturvidenskabelige til gavn for de unge selv og for samfundet som helhed. Skoleårets første fysikforsøg 21

22 IT-undervisningens infrastruktur Af Hans Bilde Jacobsen 22 For år tilbage var der en joke, der lød:»det er menneskeligt at fejle det store sammenbrud kræver en computer«. Jeg tror, alle der har med IT at gøre i deres dagligdag har været ude for, at man har ønsket alt, hvad der er elektrisk hen hvor peberet gror. Omvendt tror jeg ikke, der er mange, der ikke kan se, at IT rummer et hav af muligheder og da specielt når man arbejder med undervisning af unge og voksne. Intranet På Hørby Ungdomsskole, er vi også i fuld gang med at udbygge vores muligheder på den elektroniske front. Sidste år fik vi bevilget nogle penge fra Undervisningsministeriets puljemidler, hvilket satte os i stand til at investere i et Intranet. Dette Intranet er delt i to, dels et Intranet som kun personalet har adgang til (Lærerintra), og dels et Intranet som lærere og elever er fælles om (Elevintra). Lærerintra er en uvurderlig hjælp i forbindelse med vores nye klassestruktur, hvor behovet for at holde møder og informere hinanden vokser og hvor skemafolkene kæmper en brav kamp for at tilgodese de forskellige teams ønsker om mødetimer. Planlægningsværktøj På Intranettet er der mulighed for at sende beskeder til sine kolleger, der er mulighed for at lave fællesmapper, hvor man selv kan bestemme, hvem der skal have adgang, således at man kan komme med forslag til indholdet i et forløb, så kolleger der arbejder på samme forløb, kan læse, skrive til, redigere og kommentere på stoffet således, at man til sidst har et fælles tilrettelagt forløb. Ligeledes er der en opslagstavle, hvor Flere og fl ere bruger computeren ved løsning af skoleopgaver

23 man kan skrive beskeder, oplysninger eller efterlysninger, en aktivitetskalender hvor man kan søge på dage og begivenheder, der er mulighed for at reservere lokaler eller videoapparater. Såvel Lærerintra som Elevintra er tilgængeligt fra hvilken som helst computer, der er på Internettet. fik mange flere computere med adgang til Internettet, og det er en meget bekostelig affære. Derfor er vi i tiden i gang med at undersøge muligheden for at få et trådløst netværk, således at eleverne kunne koble deres egen computer til Internettet, og dermed få adgang til Elevintra. Der er masser af muligheder, der bliver flere og flere for hver dag der går, og det er en spændende legeplads, men også et sted hvor man skal prioritere og lægge strategier for at få pengene til at slå til så det gør vi så! Kommunikation mellem elev og lærer Elevintra rummer et hav af pædagogiske muligheder. Der er mulighed for at lave webaviser og lade de andre læse dem. Der er mulighed for at gemme dokumenter og så bestemme hvem der må åbne dem. Det kunne f.eks. være den tyske stil der blev lagt i en mappe på Intranettet således, at tysklæreren hjemme fra sin egen computer ville være i stand til at læse og kommentere den, uden at den på noget tidspunkt havde været printet ud. Det kunne også være at man i et projektforløb var gået i stå, og havde brug for vejledning. Så ville man ligeledes kunne lægge en skriveprøve i en mappe, og så ville vejlederen kunne læse og kommentere inden man fortsatte med at skrive. Det eneste problem der er med Elevintra er, at hvis vi skulle udnytte alle de muligheder der er, ville det kræve at vi Surf på nettet 23

24 Den 7. sans Af Niels Krøjgaard 24 I Danmark har der de senere år været kraftig fokus på uforklarlige fænomener. TV har været en væsentlig bidragsyder med fantastiske historier hovedsagligt med udgangspunkt i programmer som»åndernes Magt«,»Klarsyn«,»Troldmandsskolen«,»På Rejse Med Sjælen«m.v.. Det overnaturlige er efterhånden blevet helt naturligt! I snart 10 år har jeg holdt foredrag om okkulte og uforklarlige fænomener, set fra en mere nysgerrig og kritisk vinkel, og jeg har inden for de sidste par år oplevet et skred i folks opfattelse af disse fænomener. Den naturlige skepsis er i mange tilfælde mangelfuld, i nogle tilfælde ikke eksisterende. Ganske almindelige mennesker, som før måtte betragtes som værende i besiddelse af en»sund fornuft«overbevises nu uden kritisk stillingtagen om ægtheden af clairvoyance, healing, jordstråler, astrologi m.v.. De stærke visuelle effekter man oplever på tv glasborde som springer, medier som tilsyneladende kommer i kontakt med ånder m.v. er gået rent ind hos familien Danmark. Men udviklingen er farlig. Udsendelserne har stået næsten uimodsagte, og den kraftige holdningsmæssige ensretning har i nogen grad fjernet nuancerne i diskussionen om, at»der findes mere mellem himmel og jord«. Jagten på seertal Jeg har arbejdet sammen med flere af de toneangivende personer, som står bag tvprogrammer som»åndernes Magt«og»Klarsyn«. Med dette samarbejde har jeg fået en indsigt i, hvad det er for programmer tv-stationerne efterspørger, og hvordan denne efterspørgsel påvirker selskaberne som producerer programmerne. Der danner sig nemlig et klart billede af de ansvarshavende redaktører fra de forskellige tv-stationer. Redaktørerne er tydeligvis uden interesse i tro, følelser, virkelighed eller manipulation. Det eneste som tæller er seertal. Det påvirker naturligvis de filmproduktionsselskaber, som føder idéerne til programmerne. De forholder sig ikke selvkritisk til emnerne og ej heller til konsekvensen af det de sætter i gang. Vær kritisk Spørgsmålet er så, om hele generationen er blevet så kraftigt mediemanipuleret, at når snakken går på det overnaturlige, så er den sunde fornuft gået fløjten. Det er svært at sige blot er det vigtigt at være opmærksom på udviklingen. Når almindelige menneskers umiddelbare forklaring på disse fænomener er at der MÅ være mere mellem himmel og

25 jord så er vi nået derhen hvor man som forælder, lærer og ikke mindst samfund får behov for at fokusere på den 7. sans den kritiske sans! Fordi man er kritisk, betyder det naturligvis ikke at man som udgangspunkt afviser alt. Blot er man opmærksom på, at vi som mennesker er letpåvirkelige, og at det ikke er alle personer inden for det overnaturlige som er lige etiske i deres handlinger. Derfor er det vigtigt at lade tvivlen råde, og nysgerrigheden være den drivende kraft. Tvivl og nysgerrighed er nemlig to meget vigtige egenskaber, der gør det svært for vores omgivelser at manipulere med os det være sig af chefen, politikere, tv eller... folk med påståede overnaturlige evner. Fakta om Niels Krøjgaard Niels Krøjgaard er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere om okkulte fænomener, og samtidigt er han tryllekunstneren som i DR1 dokumentaren»forført«afslørede den indiske guru Sai Babas evner som snyd. Han var én af idémændene bag DR1 dokumentarserien»fornemmelse for snyd«hvor han også medvirkede i programmerne, og har desuden medvirket i tv-programmet»klarsyn Special«hvor tv-folkene bag»åndernes Magt«og»Klarsyn«sammen med Niels Krøjgaard forholdt sig selvkritisk til fænomenerne. Niels Krøjgaard er desuden medforfatter på»politikens bog om det alternative En håndbog om mystik og videnskab«. 25

26 Jane Hellberg Ny lærer på Hørby 26 En nyansat kom til skolen ved begyndelsen af skoleåret 2003/04. Det var Jane Hellberg fra Vrå, der her fortæller lidt om sig selv. Jeg er uddannet lærer fra Hjørring Seminarium i Det meste af min tid som lærer har jeg tilbragt på Torslev Skole, hvor jeg hovedsageligt har undervist i engelsk og dansk i overbygningen. Desuden har jeg i de seneste år uddannet mig til skole- og ungdomsvejleder. Efter otte år på samme sted var det tid til at søge nye udfordringer. Da Hørby Ungdomsskole søgte en dansk og engelsklærer, var jeg klar over, at dette kunne være den udfordring, jeg søgte. Mine forestillinger om Hørby Ungdomsskole var, at det er en skole med høj kvalitet såvel på det sociale som på det faglige område. Jeg var heldig at få stillingen og oven i købet så heldig, at jeg kunne få lov til at fortsætte med at virke som skolevejleder en del af lærerjobbet, som jeg sætter stor pris på. Der er nu gået knap fire måneder, og jeg kan se tilbage på en travl periode med masser af nye indtryk. En periode, hvor jeg af og til har følt mig som helt nyuddannet igen. Det gælder f.eks., når jeg har skullet spørge mig frem igen og igen»hvornår er det nu, at eleverne skal være i seng? Må eleverne have lov til?...«, osv. Men, som det er kendetegnende for ånden på Hørby Ungdomsskole, så er der ingen dumme spørgsmål, og hjælpen er altid let at finde. Og denne positive ånd går igen i alle sammenhænge på skolen og er med til at skabe det nære og gode forhold til eleverne, som for mig er brændstoffet i en travl lærerhverdag. Jeg er nu ved at have vænnet mig til at få efterskolelivet til at passe sammen med privatlivet. Her bor jeg i Vrå sammen med min mand Henrik, som også er lærer, og min seksårige søn Emil. Desuden har Henrik to drenge Benjamin og Sebastian, som vi heldigvis også ofte har i huset. Jeg vil runde af med at konstatere, at mine forestillinger om skolen i høj grad stemte overens med virkeligheden, og at jeg glæder mig til nye udfordringer på Hørby Ungdomsskole i fremtiden!

27 Efterskoleforeningen får nyt logo Af Sune Kobberø; informationskonsulent i Efterskoleforeningen Foreningen af Frie Ungdoms- & Efterskoler har skiftet navn og skal fremover kaldes Efterskoleforeningen. Derfor har en arbejdsgruppe under foreningens informationsenhed arbejdet med, hvordan dette nye navn skal komme til udtryk i foreningens designlinie. Tidligere har der været et ønske om en fælles grafisk identitet for tryksager og brevpapir med foreningen og Efterskolernes Sekretariat som afsender. Navneforandringen blev den konkrete anledning til at tage hul på opgaven. Opgaven bestod i at udarbejde designretningslinier for foreningens brevpapir, PR-materiale og andre tryksager, samt udarbejde et nyt design for skoleformens logo og navnetræk. sloganet»værdier i hverdagen«grafisk kan indarbejdes. Samtidig har det været et ønske at forenkle logoet til et billedsprog, hvor detaljerne ikke går tabt, selvom logoet gengives i lille format. Arbejdsgruppen har i samarbejde med Kühnel Design forsøgt at indkredse centrale signaler i det nye design. Vi har ønsket at designet skulle signalere følgende vekselvirkninger: - kvalificering dannelse - faglighed livsudfoldelse - barndom voksenliv - individualisering samvær i forpligtende fællesskab. Det nye logo er nu foreløbigt præsenteret i forbindelse med Efterskolernes Dag i september, og når arbejdsgruppen skal sætte ord på signalerne i det, bliver det til: Individualitet, fællesskab, mangfoldighed, boglighed, kreativitet, bevægelse, livsglæde Tradition og fornyelse. Kort sagt»værdier i hverdagen«! Værdier i hverdagen Det har været et krav til det nye logo, at Efterskolernes nye logo 27

28 Året der gik Musical i manégen Af Mogens Vestergård Pedersen 28 For musikholdet var foråret 2003 ingen undtagelse. Der skulle naturligvis laves musical i emneugen et par uger før Påske. Forestillingen havde de helt store følelser på plakaten intet mindre end den ægte og betingelsesløse kærlighed. Med titlen Elvira havde eleverne den opgave at give deres fortolkning af historien om Sixten Sparre og Elvira Madigan. Han er greve og løjtnant i den svenske hær, men arveløs, hvis han ikke gør militær karriere. Hun er yndig cirkusprinsesse med kunstnernavnet Nordens Isblomst. I musicalen møder de to hinanden under en cirkusforestilling og selv om der er tale om kærlighed ved første blik, er forholdet mellem dem umuligt. Forestillingen igennem følger man deres kvaler og musicalen slutter med parrets flugt til Tåsinge, hvor det i HU-elevernes udgave af historien står hen i det uvisse, hvad der sker. Dette års musical involverede også publikum. I den cirkusscene, der var en del af forestillingen udvikles en slags totalteater, når cirkusartisterne stormer rundt blandt publikum, som er ved at vride nakken af led for at få alle indtryk med. Traditionen tro var alt til musicalen produceret af folk fra skolen. Rammerne var sat af lærere, mens eleverne gav forestillingen liv, lys og lyd gennem deres medvirken. Første møde mellen Elvira Madigan og Sixten Sparre

29 Volley ude og hjemme Volley er et populært valgfag for mange elever og skolen kunne ved Nordjyske Mesterskaber i Volley for Efterskoler i det tidlige forår 2003 deltage med både et drenge- og pigehold i såvel A-række som B-række. Fra stævnet, der blev afholdt på Åbybro Ungdomsskole, kom holdene hjem med fine resultater. Således vandt Hørby drengene i B-række finalen og fik både pokal til skolen og t-shirt til sig selv. Drengene, der spillede i A-rækken vandt deres pulje og nåede til semifinalen, hvorimod Hørbys piger fra A-rækken vandt finalen og har siden deltaget i Volley DM for Efterskoler på Djurslands Efterskole. Også hjemme på Hørby er der i årets løb blevet spillet en mængde volleykampe. Specielt den første søndag i november, der har udviklet sig til et Gensyns volleystævne for nuværende og tidligere HU-elever. Stævnet kører søndag eftermiddag fra kl og eftermiddagen igennem kunne holdene fra de forskellige årgange udfordre hinanden til match på en af de tre baner i skolens hal. De yngste elevårgange deltog med de fleste hold, men til gensynsstævnet i 2003 var årgang 1982/83 repræsenteret ved seks herrer, der bravt forsvarede årgangens ære. Også i 2004 lægges der op til et gensynsstævne og volleylærer Helle Krogsgaard har allerede offentliggjort søndag den 7. november som dagen. DM-pigeholdet fra årgang 2002/03 29

30 Hverdags rock Gennem mange år var et kendt punkt på Danmarks Radios programflade Torsdagskoncerten. Koncerterne hos DR har i en årrække ligget stille, men Hørby Ungdomsskole har nu taget idéen op og har gennem de sidste par år afviklet en lang række koncerter mange af dem netop om torsdagen. Det band, der indledte efterårets koncerter var Aalborg-gruppen The Alpine, der leverede en medrivende blanding af hård rock og mere melodiske numre. Det repertoire bandet præsenterede ved koncerten på Hørby var helt sikkert noget eleverne tog til sig. De lod sig rive med og mange benyttede lejligheden efter koncerten til at snakke med musikerne om, hvad det vil sige livet og arbejdet som musiker. Medlemmerne af Aalborg-gruppen står for at skulle flytte til København, men på trods af det, har de lovet at vende tilbage 30 til Hørby Ungdomsskole for at give koncert. Også andre bands har været forbi i efteråret f.eks. Natural Born Hippies, The Alpine indtog scenen på Hørby der også var med på skolens program i efteråret 2002, samt Engqvist Orkester som omtalt andet sted i årsskriftet.

31 Vinterekstremister Ind under jul HU-elever og to lærere er undervejs på en 18 kilometer travetur fra skolen og til Pajhede Skov i Jyske Ås. Her skulle alle sove, men først efter at have taget forskud på julemaden denne gang i form af en kamsteg, der skulle tilberedes, godt indpakket i et hul i jorden. De 25 elever havde sagt nej til de mere traditionelle juleforberedelser som f.eks. at bage eller klippe julepynt og dermed samtidig sagt ja til at blive ekstreme og måske oven i købet overskride en grænse. Opbrud fra Pajhede Skov. Samling på holdet. Så pludselig meldingen: Mine damer og herrer så er det tid til en tur i bølgen blå lyder ud over den vintervåde skov. Derefter afgang til fods mod Sæby og Kattegats afkølede saltvand. Temperaturen ligger omkring frysepunktet, det bider i hver celle i kroppen, men De ekstreme - juleemneugen

32 alligevel er langt de fleste i gang med at skifte fra normalt vinterudetøj til et antræk, der mere leder tankerne hen på sommerferie og lange dage med sol og varme. De fleste fuldfører opgaven i Kattegat og selv om det snurrer lidt i armene er det fysisk velvære, der præger gruppen under den sidste udfordring gåturen fra stranden ved Sæby til Hørby Ungdomsskole. Bålmad for vinterekstremister 32

33 Til og fra Udfordringer og fællesskab var en slags overskrift for emneugen op til efterårsferien, der markerer afslutningen på den første lange sammenhængende skoleperiode i skoleåret. En af emneugens mange aktiviteter var en Til og fra- udfordring. Udfordringen kørte en dag i emneugen fra først på eftermiddagen til sidst på aftenen og hele tiden var det eleverne selv, der afgjorde, hvor langt de ville gå i forhold til at udfordre sig selv. Den første udfordring var om man overhovedet ville være med eller ej. Hvis ikke blev man på skolen, og hvis man ville være med skulle cyklen pakkes og af sted gik det ud i den østvendsysselske natur. Resten af dagen stod eleverne gang på gang over for en ny udfordring, hvor de hver gang skulle tage stilling til, hvorvidt de ville med videre eller stå af. Stod man af gik turen tilbage til skolen. Gik man med var der en opgave at løse. Udfordringerne var forskellige en af dem var at forsøge sig med på gammeldags vis at malke en rigtig levende ko. De andre ting man kunne udfordre sig selv med var f.eks. at krybe over en branddam, abegang på tov, stå på en scene, passere en å, der gik under en vej samt flere andre ting. Ca. 75 af skolens elever var med fra begyndelsen og godt og vel 45 af de 75 gik hele vejen gennem alle udfordringer og sluttede med midnatssvømning i svømmehallen i Østervrå. Malkning på den rigtige måde 33

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Ollerup den 30. august 2012. Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole

Ollerup den 30. august 2012. Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole Ollerup den 30. august 2012 Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13 Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole Her følger det første af en række nyhedsbreve med nyheder om livet på Ollerup Efterskole. For

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. 1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Hvem? Mig! Livsvigtigt Hvilken af de følgende ting ville du have sværest ved at undvære?

Hvem? Mig! Livsvigtigt Hvilken af de følgende ting ville du have sværest ved at undvære? Hvem? Mig! Hvilket dyr ville du vælge til at symbolisere dig selv og hvorfor?......... Hvis du er dreng hvad synes du ville være sværest ved at være pige? Hvis du er pige hvad synes du ville være sværest

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12.JANUAR SEH AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 8; Kol.1,15-19; Mark. 10,13-16 Salmer: 750,309,449,674,318

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12.JANUAR SEH AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 8; Kol.1,15-19; Mark. 10,13-16 Salmer: 750,309,449,674,318 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12.JANUAR 2014 1.SEH AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 8; Kol.1,15-19; Mark. 10,13-16 Salmer: 750,309,449,674,318 Du som os af nåde stor Har genfødt af vand og ord, Hjælp

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

3.s.e.påske 17. april 2016.

3.s.e.påske 17. april 2016. 3.s.e.påske 17. april 2016. Joh 14,1-11: Jesus er vejen, sandheden og livet. Der var engang, hvor verden bevægede sig langsomt fremad. Man havde ikke biler eller andre motorkøretøjer eller tog for den

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere