Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var"

Transkript

1 Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var En rapport udarbejdet på baggrund af Notas informationskampagne Skab dig! rettet mod elever og undervisere på landets ordblindeefterskoler 2010.

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Koncept Metode og fakta om respondenterne Geografisk placering/spredning Handicap og medlemskab Eksisterende viden Analyse/resultater fra fokusgruppeinterviews Ingen læser for sjov Folkeskolen forstår os ikke Fagbøger på lyd ja, tak! Kombination af fag- og skønlitteratur Specialfagene driller Lyd er snyd, mens tekst + lyd = gevinst Folkeskolen er ikke så god til ordblinde Fællesskabet på efterskolen Testen kommer for sent It-rugsækken hjælper kun med undervisning De unges ønsker til Notas materialer Konkrete ønsker Bøger med indhold De unges ønsker til netbiblioteket E Konkrete ønsker til E Anmeldelser og nye bøger Generelt Problematiske E Søgefunktionen Log-in E17 på mobilen Konklusion

3 Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var Af: Linda Gjaldbæk Hansen, kommunikationsmedarbejder og projektleder, Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 1. Indledning I løbet af 2010 har Nota ført informationskampagnen Skab dig! rettet mod landets 22 ordblindeefterskoler og Ordblindeinstituttet i Ballerup. Kampagnens tre hovedformål har været; at informere de unge om Nota og netbiblioteket E17 og de muligheder, de har via medlemskab. at give lærerne på de besøgte skoler en grundig introduktion til E17, så de fremadrettet vil kunne hjælpe eleverne med log-in, søgning efter bøger samt give deres viden om Nota og E17 videre til nye generationer af elever. at skaffe Nota mere viden om én af de hurtigst voksende nye brugergrupper gennem de senere år nemlig de unge ordblinde. 2. Koncept Brugergruppen børn og unge er en relativ ny gruppe af brugere, som er i konstant vækst hos Nota. Der er ikke megen erfaring med at betjene denne gruppe, da de tidligere kun har udgjort en lille del af den samlede brugergruppe. Dette billede har dog ændret sig radikalt i løbet af de seneste par år. Hvis Nota ønsker at få en markant og synlig plads i denne nye brugergruppes bevidsthed, skal vi blive bedre til at formidle kendskabet til E17 og de tilbud, vi har til de unge. Derfor arrangerede Nota i oktober 2009 først konferencedagen Skab dig! Og bliv hørt, hvor 40 unge fra nogle af landets ordblindeefterskoler deltog. Informationskampagnen Skab dig! tager afsæt i konferencedagen, hvor Nota besøger ordblindeefterskoler rundt om i landet Metode og fakta om respondenterne Under hvert besøg interviewede vi mellem 8-12 elever i fokusgrupper. Svarene fra de seks kvalitative fokusgruppeinterviews ligger til grund for rapportens konklusioner. Respondenterne fra interviewene karakteriseres ved typisk at være mellem år enkelte dog lidt ældre, da vi også har interviewet unge på år. Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene, dog med en lille overvægt af drenge, hvilket skyldes den generelle kønsfordeling på efterskolerne, der typisk ligger på 70 procent drenge og 30 procent piger. Respondenterne går typisk i 8. eller 9. klasse på en ordblindeefterskole dog har enkelte været fra 7. eller 10. klassetrin. Udover fokusgruppeinterviews med eleverne har lærerne på de seks skoler også bidraget med input fremkommet under introduktionen til E Geografisk placering/spredning Med fem besøg på ordblindeefterskoler i blandt andet Jylland og på Fyn samt et enkelt besøg på Ordblindeinstituttet i Ballerup har kampagnen haft en vis geografisk spredning, der også understøttes af, at eleverne på de pågældende skoler kommer fra hele landet. Kampagnen strækker sig tidsmæssigt over perioden marts til december 2010, med størst besøgsaktivitet i forår og efterår. I den mellemliggende sommerperiode er eleverne forsøgt aktiveret gennem sociale medier først og fremmest Skab dig! s side på Facebook. 3

4 2.3. Handicap og medlemskab Langt størstedelen af de 60 respondenter, der har deltaget i fokusgruppe-interviewene, er diagnosticeret ordblinde, mens de resterende typisk har diagnosen ADHD, ADD eller andre former for koncentrationsbesvær, der påvirker deres indlæringsmuligheder. 3. Eksisterende viden Fra konferencedagen Skab dig! Og bliv hørt den 29. oktober 2009, hvor der deltog 40 unge fra henholdsvis Ordblindeinstituttet i Ballerup og fra tre forskellige ordblindeefterskoler, vidste vi, at: Skole og lærere Alle de unge, der deltog på dagen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Motivation De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare pc er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. 4. Analyse/resultater fra fokusgruppeinterviews I det følgende beskrives de vigtigste temaer, som fokusgruppe-interviewene med de unge respondenter har gjort Nota opmærksom på via kampagnen Ingen læser for sjov Langt de fleste respondenter har et meget anstrengt forhold til læsning og skrivning generelt. Nogle har sværest ved at skrive, nogle ved at læse, mens andre har problemer med begge dele. Derfor er de unge glade for den niveaudelte undervisning, de modtager på ordblindeefterskolerne og på Ordblindeinstituttet i Ballerup: På efterskolen er vi meget mere lige her er ikke nogen, der bare er helt vildt gode til alt. Og det styrker ens selvtillid. Pige, Vrigsted Efterskole Du bliver ikke mobbet på efterskolen, for her har alle de samme problemer. Dreng, Sdr. Feldings Efterskole Her tør du spørge om hjælp, for her er du ikke altid den dårligste. Pige, Sdr. Feldings Efterskole 4

5 Når de unge bliver spurgt om, hvad der er medvirkende til at få dem til at læse, er der udbredt enighed om, at en af motivationsfaktorerne er bøger, der handler om noget, som de interesserer sig for. Derfor er det vigtigt, at Notas udbud af titler til unge er både tidssvarende og aktuelle, når de er færdigproduceret som lyd- eller e-bøger. Produktionstiden af børne- og ungdomsbøger bør derfor være så kort som overhovedet muligt, så de unge kan få deres bøger næsten samtidigt med den trykte udgave. En anden motivationsfaktor kan blot være den, at bogen ser spændende ud: Jeg bestiller kun bøger på E17, hvis min lærer siger, jeg skal. Dreng, Sdr. Feldings Efterskole Det er derfor yderst vigtigt, at bøgerne til børn- og unge bliver præsenteret visuelt på E17. Hvis der ikke findes en forside til bogen, kunne den blive illustreret med eksempelvis et tegnet ikon et hjerte for kærlighed, en drage for fantasy med videre. Faktisk har flere af eleverne svært ved at forstå konceptet med at læse for sjov: Man læser for sjov, når man bliver gammel eller hvis man er en freak. Dreng, Sdr. Feldings Efterskole Dog er der en åbning til læsning for sjov via de unges fritidsinteresser det kan eksempelvis være ridning, fodbold, biler eller knallerter. For som en af pigerne fra Sdr. Feldings Efterskole siger: Hvis der er noget, jeg gerne vil opnå, så læser jeg Folkeskolen forstår os ikke Fagbøger på lyd ja, tak! De unge ordblinde læser generelt mest ud fra interesse og deres bogvalg skelner derfor ikke mellem skøn- og faglitteratur. Hvis en ung eksempelvis interesserer sig for vikinger, så læser han eller hun typisk ALT, hvad der findes om vikinger lige fra fagbøger med historiske facts om vikinger til romaner, hvor handlingen foregår i Vikingetiden. Derfor bør Noats materialevalg afspejle dette og ikke nødvendigvis opdele titlerne efter fag- og skønlitteratur, men i stedet være mere emneorienteret. Når de unge ordblinde endelig læser, er motivationsfaktoren for læsning altså i langt højere grad lyst frem for pligt. Men at unge mennesker kan have svært ved at motivere sig til skolearbejde og tvungen læsning, er formentlig ingen nyhed. Og her er de unge ordblinde faktisk ikke så meget anderledes end alle mulige andre unge, for de fleste vil uden at betænke sig vælge en fest, deres venner, tv, sport eller musik frem for en bog. 1 Men hvis de unge ordblinde skal igennem en bog, skal motivationen faktisk være dobbelt så stor end hos andre unge: 1 I Den dyrebare tid fra 2001 af Anette Steffensen og Torben Weinreich hedder det bl.a.: Når de årige skal forklare, hvorfor de læser mere eller mindre end før, henvises der ofte til disse forhold:! Lektier,! Venner og kærester (og fester)! Sport og andre fritidsaktiviteter! Andre medier 5

6 I skolen skal man lave noget, som man både synes er rigtig kedeligt, OG som man er dårlig til, siger én elev fra Ordblindeinstituttet i Ballerup, mens en anden supplerer: Men jeg tror stadig, at det er nemmere for én, der ikke er ordblind at sætte sig ned og læse det. Jeg tror, at én der er ordblind, gemmer det til allersidst, og så: Det kan jeg sgu ikke læse. Og så giver man bare op Kombination af fag- og skønlitteratur Flere lærere efterlyser materialer, de kan bruge i blandt andet danskundervisningen og henviser til Dansklærerforeningens serie Billedromaner samt Kanonserien med danske forfatterportrætter. Derudover efterspørger stort set samtlige lærere, om der er mulighed for at få fagbøger på lyd især matematikbøger er efterspurgt ude på skolerne Specialfagene driller Ikke overraskende oplever de unge ordblinde især vanskeligheder ved fremmedsprog og fag som biologi, geografi og matematik. Ved sidstnævnte opstår problemerne typisk på de ældste klassetrin, når regnestykkerne bliver kombineret med en forklarende tekst. Faktisk fortæller flere af de ordblinde unge, at de godt kunne lide matematik i de mindre klasser, hvor stykkerne var mere selvforklarende, end det er tilfældet nu: Jeg vil gerne have mine matematikbøger på lyd, for i de store klasser er der meget tekst sammen med stykkerne, og det gør dem svære at forstå, for så skal du jo pludselig til at læse opgaverne, inden du kan regne dem, siger en pige fra Vrigsted Efterskole og fortsætter: Og hvis jeg så misforstår noget af dét, jeg læser, så giver det hele ingen mening, og så opgiver jeg også selvom jeg faktisk slet ikke har svært ved at regne. Jeg kan godt regne, men jeg kan ikke finde ud af læsestykkerne. Dreng, Sdr. Feldings Efterskole De unge ordblinde er meget interesserede i at vide, hvilke muligheder de har for at få fagbøger på lyd til brug for undervisningen i deres videre uddannelsesforløb. De unge bliver derfor overraskede og ikke mindst lettede når de erfarer, at de på videregående uddannelser har krav på at få deres undervisningsmateriale på lyd. Hvis man fra både Notas og folkeskolernes side gjorde mere ud af at oplyse de unge om denne mulighed, kan det i sig selv blive en motivationsfaktor for de unge til at læse videre. Heri ligger altså en yderst vigtig formidlingsopgave, som både Nota og folkeskolerne bør være opmærksom på fremover. Når de unge erfarer, hvilke muligheder de får, hvis de vælger at læse videre, undrer de sig dog endnu mere over, hvorfor de så ikke har den samme mulighed i folkeskolen: Jeg synes, at alle bøgerne i folkeskolen skulle være på lyd. For så vænner du dig til at høre på de der stemmer, og så vil man gide at gå i skole. Dreng, Sdr. Feldings Efterskole Lyd er snyd, mens tekst + lyd = gevinst Mange af respondenterne har et lidt ambivalent forhold til dét at høre lydbøger. Faktisk er det en fremherskende holdning blandt de unge ordblinde, at lydbøger er lidt snyd: 6

7 Jeg er jo selv lidt doven, og derfor sætter jeg nogle gange bare en lydbog på uden at læse med selv og det er jo lidt snyd. Selvfølgelig hører jeg, hvad der sker i bogen, men jeg læser jo ikke rigtigt, som en af drengene fra Vrigsted Efterskole lidt flovt indrømmer. Derfor foretrækker langt størstedelen af respondenterne lydbøger, hvor lyden er kombineret med tekst: Jeg vil gerne øve mig og blive bedre til de svære ord derfor vil jeg gerne have bøger, hvor der både er lyd og tekst, siger en pige fra Sdr. Feldings Efterskole. Uanset hvad, skal du jo stadig lære at læse rigtigt, og derfor er lydbøger med tekst det bedste, for så kan du lige se, hvordan du staver de ord, der er svære. Det andet er næsten lidt for hyggeligt altså hvis der kun er lyd, som en dreng fra Vrigsted Efterskole siger. Fra Notas side er håbet dog, at blandt andet DRs service, hvor man gratis i udvalgte perioder kan downloade enkelte lydbøger i en måned ad gangen kombineret med den generelle udbredelse af lydbøger på længere sigt vil være medvirkende til, at lydbøger bliver mere socialt accepteret. På den måde vil de unge ordblinde måske heller ikke længere se på brugen af lydbøger som snyd. Hvis Nota samtidig begynder at producere flere titler med både lyd og tekst, vil de unge ordblinde i højere grad kunne bruge disse bøger i den daglige træning i at blive bedre læsere Folkeskolen er ikke så god til ordblinde Ligesom mange af respondenterne har lidt faglige nederlag i skolen på grund af deres læse- og skrivevanskeligheder, er rigtig mange blevet mobbet de fleste af deres klassekammerater, men enkelte også af lærerne: Min matematiklærer i folkeskolen tog mig altid op til tavlen bare for at gøre grin med mig, fordi han vidste, at jeg ikke kunne finde ud af det, fortæller en pige fra Lystruphave Efterskole og fortsætter: Han sagde også, at jeg ikke kunne gå til årsprøve i matematik i 8. klasse, fordi jeg var for dum. Men så kom jeg på Bork Havn Efterskole, og der lærte jeg at læse, og sidste år fik jeg 10 til eksamen i matematik bare fordi jeg fik opgaverne læst op. Blandt respondenterne er der en ret udbredt mening om, at lærerne i folkeskolen generelt ved for lidt om, hvad det vil sige at være ordblind. Derfor er der blandt de unge ordblinde et udtalt ønske om, at Nota fører samme kampagne overfor folkeskolerne, som den, der netop har været ført overfor ordblindeefterskolerne: Hvorfor tager I ikke derhen og fortæller dem det samme, som I lige har fortalt os?, spørger en pige fra Sdr. Feldings Efterskole. Og i den udtalelse ligger der netop et ønske om at blive forstået af de lærere, som har været med til at give de unge tilsigtet eller ej nogle nederlag, der bliver ved med at fylde meget i forhold til de unges selvforståelse. Via en kampagne rettet mod folkeskolen håber de unge at få oprejsning for egne nederlag. Og samtidig vil de også gerne forhindre, at andre unge undgår at komme i samme situation, som den, de selv har været i: 7

8 Folkeskolen er ikke så god til ordblinde, siger en pige fra Sdr. Feldings Efterskole og fortsætter: Det er ligesom om, at lærerne dér ikke tror, at man kan noget overhovedet. Bare fordi man ikke er så god til at læse eller skrive. Derudover ønsker flere af de unge ordblinde respondenter, at der i fremtiden vil komme flere skoler udelukkende for ordblinde eller at der kommer særlige klasser kun for ordblinde i folkeskolen. Og ellers kunne det være fedt, hvis der bare var flere lærere, der vidste noget om ordblindhed. Dreng, Ordblindeinstituttet i Ballerup I folkeskolen bør der altså være en eller anden speciallærer, der kan hjælpe med alt muligt om ordblindhed. Bare der er én, der kender CD-Ord, så kan man altid lige gå derhen, hvis man er i tvivl om noget. Pige, Vrigsted Efterskole Fællesskabet på efterskolen Netop kendskabet til ordblindhed, de forskellige hjælpemidler og følelsen af endelig at være sammen med ligesindede er netop nogle af de pointer, de unge ordblinde nævner, når de bliver spurgt om, hvad der er den største forskel på at være på en ordblindeefterskole i forhold til deres tid i den almindelige folkeskole. Det går meget bedre på efterskolen, end det gjorde på min gamle skole. Og det er både fordi lærerne ved mere om de problemer, jeg har og så fordi, der ikke er så mange elever i klassen. Dreng, Vrigsted Efterskole Jeg lærer også meget af mine klassekammerater. Nogle af dem er bedre til at læse, end jeg er, men jeg er ikke bange for at spørge dem om hjælp, for der er også nogle, der er dårligere end mig, som en pige fra Vrigsted Efterskole forklarer skismaet med pludselig ikke at være den dårligste i klassen. Du bliver ikke holdt udenfor på efterskolen. I hvert fald ikke fordi du er dårlig i skolen hvis du bliver drillet, er det på grund af nogle andre ting, som en af drengene fra Vrigsted Efterskole pragmatisk forklarer livet på efterskolen Testen kommer for sent For mange af respondenterne gælder det, at de relativt sent har fået stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnosticering er med til at forstærke de unges følelse af ikke at høre til, at være dum og af at lide nederlag. Det er ikke altid klart, hvad der skyldes den sene diagnose, men flere af de adspurgte nævner manglende opbakning fra skolens side og lang ventetid fra teststedets side som mulige årsagsforklaringer: Hvis de havde fundet ud af, at jeg var ordblind allerede i de små klasser, så kunne jeg måske læse i dag. Men da de endelig fandt ud af det, gav de mig bare en it-rygsæk og satte mig bagerst i klassen, og så sad jeg så dér og surfede på nettet. Dreng, Rågelund Efterskole 8

9 Jeg ville ønske, jeg havde fået hjælp noget før, men det tager aaaaalt for lang tid at blive testet. Pige, Vrigsted Efterskole Jeg blev først testet i 8. klasse, selvom mine forældre hele tiden har vidst, at der var noget galt. Så fik jeg en computer, men der var ingen, der kunne finde ud af den på min gamle skole. Derfor kan man godt sige, at jeg har spildt hele sidste år, for jeg har først fået hjælp til at lære CD-Ord at kende på efterskolen. Dreng, Vrigsted Efterskole It-rygsækken hjælper kun med undervisning Ligesom de unge ordblinde er meget bevidste om, at en tidligere diagnosticering ville have hjulpet dem, er de også meget bevidste om, at der skal mere til end blot en test og uddelingen af en itrygsæk: Jeg fik en masse hjælpeting i den der rygsæk på min gamle skole, men lærerne kunne ikke finde ud af dem, og så fik jeg jo heller ikke rigtigt noget ud af dem jeg sad bare og kiggede på dem. Pige, Lystruphave Efterskole De unges ønsker til Notas materialer Mange af de unge ordblinde vil gerne have blade på lyd. Men så længe Nota ikke har mulighed for at producere billeder, er de unge nødt til at have det trykte blad ved siden af. Og på den måde bliver et egentligt abonnement for dyrt for den enkelte unge, da de ikke har råd til både at købe den trykte udgave og samtidig også abonnere på lydudgaven hos Nota. Generelt for drengene er blade om musik og motorer meget efterspurgt altså noget, de relaterer til gennem deres hobby. Generelt vil pigerne ikke have modeblade som Bazar og lignende blade på lyd, fordi den slags blade er forbundet med noget socialt altså at hygge i sofaen med et par veninder: Og der slæber du jo ikke lige din computer frem og sidder og får læst op, vel?, som én af pigerne fra Rågelund Efterskole udtrykker det. Derudover er billeder også decideret nødvendige i forhold til en produktion af modeblade ren oplæsning af eksempelvis priser på jeans bliver ganske irrelevant, hvis den ordblinde ikke kan se bukserne. Derimod giver det mere mening at producere mere teksttunge blade som Ude & Hjemme med videre uden billeder. Begge køn efterspørger generelt flere blade om natur, videnskab og sport Konkrete ønsker Blade: Drengene vil gerne have M!, V-Max, Trac-Tek, Historie, Illustreret Videnskab 2 og sportsblade, mens pigerne vil have Vi unge, Chili, Ude & Hjemme, Olivia og hesteblade som Penny. 2 Hvis man fra Notas side i højere grad fremover vil understøtte undervisning, kunne en produktion af blade som eksempelvis National Geographic & Historie være et sted at begynde. Der er ikke tale om decideret faglitteratur, men om en produktion, der også vil kunne komme mange andre brugere til gavn, og som skolerne kunne abonnere på og benytte i forbindelse med undervisningen. 9

10 Bøger: Let-læsningsbøger er yt. Der skal være handling og alderssvarende indhold i historien. De unge er vilde med Harry Potter og Stephanie Meyer sidstnævnte er nok mest til pigerne, men drengene kender også Twillight-bøgerne. Derudover er der stor interesse for J. Ottesens Skammerens datter, bøger af Bjarne Reuter samt hestebøger som Wendy. Men der læses også Läckberg og Dan Brown i hvert fald de bøger, der er på film. De unge ordblinde læser typisk først bogen og ser så filmen. Tegneserier: Mange af de unge ordblinde kender Tyanikma-bøgerne og flere læser dem også især drengene er fans. I forhold til andre tegneserier er der også stor interesse for Manga. På trods af, at mange af de unge ordblinde kender og læser tegneserier, er flere dog så dårlige læsere, at de kun kigger billeder og gætter sig til historien. Udover Manga-serier som Hellsing, Fruitbasket og Naruto er de unge også meget interesserede i tegneserier som Hellboy og lignende serier. Lydbøger: De unge synes generelt, at Notas oplæsere er kedelige, og de vil gerne have nogle nye. De unges forslag var typisk kendte som blandt andre: Anders Matthesen (aka Anden), Rune Klan og Anders Morgenthaler Bøger med indhold Skellet mellem ungdomsbøger og voksenbøger er altså ikke så tydeligt hos de unge i hvert fald ikke interessemæssigt. Faktisk mener flere af de unge ordblinde, at hvis de begynder at læse simple fantasy-historier som Drageherren og lignende historier, så kommer interessen for at læse rigtige bøger hurtigere. Eller som én af drengene fra St. Andst Efterskole forundret udtrykte sig, da det gik op for ham, at han også kunne få Isprinsessen på lyd: Men vil det så sige, at I også har rigtige voksenbøger hos jer? De unges udsagn viser, at de har et yderst begrænset kendskab til bøgerne på E17, da de efterspørger mange titler, vi allerede har. Derfor har Nota en stor formidlingsopgave i forhold til at udbrede kendskabet til vores materialer. Og når der etableres et unge-site på E17 skal udvalget af bøger være meget bredt og med en flydende grænse mellem deciderede ungdomsbøger og voksenbøger, da de unge også læser krimier og andre bøger, der er grupperede som voksenlitteratur De unges ønsker til netbiblioteket E17 Generelt er de unges overordnede kommentar, at E17 er KEDELIGT! Der skal være mere liv og flere farver. Sitet skal være spændende, mere visuelt båret og have flere billeder og så skal det være hurtigt Konkrete ønsker til E17 Kun bøger: Hvis det stod til de unge, skulle sitet udelukkende handle om bøger de bliver forvirrede over eksempelvis links til indmeldelsesmateriale med videre. De unge ordblinde har stort fokus på læsning: dét at kunne læse fylder meget i deres bevidsthed, netop fordi de har svært ved det. Derfor er det rart for dem med et sted, der udelukkende handler om det. E17 til unge skal ikke være et Tivoli med alle mulige andre tilbud, men derimod et sted, hvor bøgerne fortsat er i fokus. Overskueligt: Sitet skal nemt kunne give et overblik over de forskellige kategorier og generelt bare være overskueligt især med hensyn til, hvor du finder bøger, tegneserier, blade og links. 10

11 Top 10: De unge efterspørger også en Top 10 over de mest læste/bestilte/downloadede eller streamede bøger, emnelister samt lignende bøger altså; Hvis du kan li denne her, kan du også li den her. Links: Der må meget gerne være links til andre relevante sider om bøger til børn og unge for eksempel Skab dig! på Facebook, som de unge ikke kendte på forhånd, men som de generelt gerne vil være fan af og benytte mere. På nuværende tidspunkt har siden 120 fans, hvilket er ganske godt gået efter blot seks besøg på forskellige skoler. Konkurrencer: De unge foreslår eksempelvis spørgsmål om Manga eller spørgsmål, der går på en specifik bog, de har læst. Der kan også være tale om nogle små litteraturspil. Præmierne kan være et abonnement på et blad, de unge godt kan lide, en T-shirt, slik til at dele ud til sin klasse, Mangafigurer, bamser eller en præmie, der passer til det bogspørgsmål, der har været Anmeldelser og nye bøger: De unge vil gerne have mange nye bøger på sitet, og de er meget interesserede i anmeldelser af bøgerne. Disse skal helst laves af de unge selv enten skrevet eller sendt som en mobil-videobesked. Flere af respondenterne vil også gerne have anmeldelser lavet af bibliotekarerne, fordi: De ved vel mere om, hvad der er godt for sådan nogle som os, som en af drengene fra St. Andst Efterskole pragmatisk udtrykker det Generelt: Der skal være mulighed for at kommentere og rate bøgerne. De unge vil også gerne have mulighed for at chatte med bibliotekaren eksempelvis via Skype. Derudover vil de unge meget gerne have konkurrencer: Det er fedt, hvis man kan vinde noget. Pige, St. Andst Efterskole 4.5. Problematiske E Søgefunktionen: De unge har svært ved at finde de bøger, de skal bruge via E17. Det er et rigtigt stort problem, der kan være ganske afgørende for, om de unge overhovedet vender tilbage til siden eller ej. Søgefunktionen på E17 bør derfor optimeres, så den hjælper ligesom Googles Mente du. Hvis de unge staver forkert, kommer den ønskede bog ikke frem, og hvis de unge møder modstand, kommer de oftest ikke frivilligt tilbage til sitet igen. De unge foreslår derfor også, at de i stedet kan søge på et emne som eksempelvis kærlighed, fantasy eller gys, hvorefter E17 så selv kommer med forslag til gode bøger indenfor den pågældende genre. Derudover vil de unge også gerne, hvis de kan bruge deres mobil, når de skal bestille bøger altså sende en MMS med et billede af den bog, de gerne vil have så slipper de nemlig for at skulle stave korrekt. At noget bør gøres, understreges af flere af de unge, der siger: Jeg ville meget gerne bestille mine bøger selv hvis altså bare jeg kunne finde ud af det. 11

12 Log-in: Overraskende mange af de unge bruger ikke E17, simpelthen fordi de ikke kan finde ud af at logge ind eller glemmer deres brugernummer/kodeord. De unge har svært ved at overskue, hvordan de skal få fat i et nyt kodeord, mens andre ganske enkelt ikke er bevidst om, at de er indmeldt på Nota/E17. Ikke sjældent hører vi fra unge, at de får lydbøger sendt hjem til deres forældre, men de aner intet om, hvor bøgerne kommer fra. Spurgt til, hvordan man eventuelt kunne afhjælpe problemet, foreslår de unge, at de får deres kode til E17 tilsendt på sms, fordi det så vil være lettere at finde den igen. Alternativt foreslår en lærer fra Vrigsted Efterskole, at koden sendes både på sms til eleven selv og til dennes skolekom-mail, som lærerne har adgang til E17 på mobilen: De unge er meget bevidste om, hvad der kan være med til at gøre adgangen til E17 lettere, og her nævner de blandt andet muligheden for at få sitet E17 i en udgave, der er tilpasset mobiler: Det kunne være cool, hvis E17 var på mobilen, for det er meget lettere at bestille bøger dér, som en af pigerne fra Sdr. Feldings Efterskole udtrykker det. De unge påpeger også, at det er svært at sms e efter bøger, fordi de har svært ved at stave korrekt og de er langt fra med på, hvordan de finder frem til bøgernes bognumre og får bestilt via den eksisterende sms-service. 5. Konklusion I det følgende sammenfattes nogle af rapportens vigtigste pointer. En af disse er, at hvis unge ordblinde skal ordentligt i gang med at læse bøger, skal motivationen for at gøre det faktisk være dobbelt så stor, end den er hos andre unge, fordi de unge ordblinde netop har mange vanskeligheder ved mediet. Derfor bliver det af endnu større vigtighed, at Notas udbud af titler til unge er både tidssvarende og aktuelle, når de er færdigproduceret som lyd- eller e-bøger, da aktuelle bøger er en motivationsfaktor for de unge. Produktionstiden af børne- og ungdomsbøger bør derfor være så kort som overhovedet muligt, så de unge kan få deres bøger næsten samtidigt med den trykte udgave. En anden af rapportens vigtige pointer er, at der ligger en yderst vigtig formidlingsopgave i at oplyse de unge om muligheden for at få fagbøger på lyd, hvis de beslutter sig for at læse videre efter folkeskolen. Når de unge oplyses herom, kan det faktum i sig selv måske endda anspore de unge til at læse videre. Hvis Nota samtidig begynder at producere flere titler med både lyd og tekst, vil de unge ordblinde i højere grad end det er tilfældet i dag kunne bruge disse bøger i den daglige træning i at blive bedre læsere. Rapporten viser også, at der blandt respondenterne er en ret udbredt mening om, at lærerne i folkeskolen generelt ved for lidt om, hvad det vil sige at være ordblind og hvilke tilbud, der findes til ordblinde. Det vil sige, at der fortsat er en stor formidlingsopgave for Nota i forhold til at øge kendskabet til selve Nota, E17 og vores andre services. I forhold til E17 viser rapporten med al tydelighed, at der er brug for et decideret unge-site. Men hvis kontakten til de unge skal udbygges, kræver det generelt mere nærvær på nettet og andre steder da de unge ordblinde så at sige skal hjælpes til de gode oplevelser. En anden vigtig 12

13 pointe er jo netop, at god, resultatorienteret formidling kræver indhold og et vedvarende fokus på børne- og ungeområdet. Samtidig er det yderst vigtigt, at Nota ikke spænder ben for de unge, men derimod sørger for, at adgangen til netop E17 er så enkel og let at gå til, som overhovedet muligt. I forhold til valg af bøger til unge kan Nota overveje at inddrage et brugerpanel af unge læsere. Panelet kan eksempelvis bestå af unge læsesvage, der understøtter materialevalget. De unge bliver eksempelvis hver 6. måned inviteret til en Book-talk på Nota, hvor børne- og ungebibliotekarerne fortæller om emner og de nye bøger, der kunne være interessante for de unge. På den måde kan de unge give deres besyv med, inden materialevalget finder sted. Derudover kan man også inddrage underviserne og spørge ind til deres læseplaner, så Nota har mulighed for at producere de skønlitterære bøger, der skal benyttes i undervisningen. Deltagerne i brugerpanelet kan eksempelvis findes via allerede eksisterende initiativer, der findes på Hvidovre og Greve folkebiblioteker eller via Ordblindeinstituttet i Ballerup. En anden af rapportens vigtige pointer er, at lærerne fremover skal gøre de unge ordblinde endnu tydeligere opmærksomme på, at de er blevet indmeldt hos Nota, og hvilke muligheder de efterfølgende har gennem os og E17. På flere skoler sker det pt. ved en fælles samling 14 dage efter skolestart, men for at være mere effektfuldt bør det gentages senere og i en mere faglig relevant sammenhæng. Endelig skal Nota fremover blive bedre til at gøre unge ordblinde og ressource-personerne omkring dem opmærksomme på, hvad medlemskab af Nota og E17 betyder. Begynd med indmeldelsesmaterialet: Allerede hér gøres det spændende og interessant for de unge at være medlem af Nota eventuelt ved at give dem en boggave, der er tilpasset deres aldersgruppe eller et USB-stik. Gaver bliver nemlig husket! 13

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009

Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009 Unge om ordblindhed Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009 Af: Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d., Center for Playware, DPU Moderatorer: Stine

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6%

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6% Datasæt for Ejby: Bilag 1 (2.del) Frekvenstabeller Tabel E1 Ejby bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Indhold Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning... 3 Hvorfor er Læringscenter for Læsning en god ide?... 5 Hvordan foregår undervisningen?... 5 Hjælpemidler...

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til

Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Dette idékatalog repræsenterer besvarelser fra 23 folkebiblioteker i forbindelse med projektet Koncept for bibliotekernes betjening af læsesvage. Det illustrerer

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Hvordan laver man en Find vej Mobil-quiz? - Vejledning, trin for trin

Hvordan laver man en Find vej Mobil-quiz? - Vejledning, trin for trin Hvordan laver man en Find vej Mobil-quiz? - Vejledning, trin for trin Introduktion Før du kan komme i gang skal du have et log ind til systemet. Det får du ved at sende en mail til amk@do-f.dk Hvad er

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Dette lille hæfte er til dig, der har svært ved at læse og skrive. www.mobillaesning.dk Det giver inspiration til, hvordan mobiltelefonen kan hjælpe dig med

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Diagnosticeret mobbeoffer

Diagnosticeret mobbeoffer FORLAG Diagnosticeret mobbeoffer Af Birte Basse, lærer og pd, Gylling Efterskole Illustration Trine Engelbrecht Jensen Artiklen tager afsæt i en undren over, hvorfor elever i læsevanskeligheder ofte udviser

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Vejledning til ereolens app til Android enheder

Vejledning til ereolens app til Android enheder Vejledning til ereolens app til Android enheder 26-01-2015 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App til smartphones og tablets?... 3 2. Opdatering af styresystem på din Android enhed... 4 3. Hvordan

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Drejebog for læsekompetence-projektet

Drejebog for læsekompetence-projektet Bibliotek: Albertslund Bibliotek Drejebog for læsekompetence-projektet Hold: AVU på VUC (svarende til 10 klasse) Modul Indhold på modulet Værktøjer Varighed i alt 1 (på uddannelsesinstitutionen) Program:

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad 07-07-2014 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App?... 3 2. Hvordan kommer jeg i gang?... 5 2.1 Hvordan logger jeg ind/ud?... 5 3. Mine lån... 7 4. Hvordan

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002 Øvelse 3 Interview Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU Januar 2002 Udarbejdet af Gruppe 18 ved Ida Cecilie Willemoes-Wissing og Jonas Rabbe Indhold 1. Fremgangsmåde 3 1.1. Anvendt metode 3 1.2.

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere