Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

Transkript

1 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST ) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet omfatter udskiftning af de eksisterende 132 kv-kabler mellem Sjælland og Sydsverige. Energinet.dk planlægger inden for perioden at etablere to 132 kv kabelsystemer mellem Teglstrupgård i det vestlige Helsingør og Laröd nord for Helsingborg. De nye kabelsystemer erstatter fire eksisterende kabler i Øresund, som blev etableret i perioden og nu er udskiftningstrængende. Projektet udføres i samarbejde med E.ON Elnät Sverige AB, som ejer to af de eksisterende fire søkabler, mens Energinet.dk ejer alle fire kabelsystemer på land i Danmark og de to kabelsystemer på land i Sverige. I sin helhed omfatter projektet etablering af to kabelsystemer, hver over en strækning på ca. 3 km på land i Sverige og ca. 4 km på land i Danmark. På tværs af Øresund etableres to trefase-søkabler på hver ca. 6 km. Det samlede projektområde vises på kortet på næste side. Projektområdet er som udgangspunkt bestemt af de to stationer der skal forbindes, dvs. transformerstationen Teglstrupgård (TEG) i Danmark og kabelovergangsstationen i Laröd (LARD) i Sverige. Pga. beliggenheden af de mulige ilandføringsområder på begge sider af Øresund, planlægges de nye forbindelser placeret nord for de eksisterende 132 kv-kabler i Øresund. Længere mod nord afgrænses projektområdet af forbudsområde 821, hvor der ikke må etableres kabler. På land i Sverige etableres en ny kabelovergangsstation øst for Laröd (LARD), mens der vil ske en mindre ombygning af transformerstation Teglstrupgård (TEG) i Helsingør. De nye kabelanlæg vil gøre stærkstrømsstationerne Guldgravergård (GUL) i Helsingør og Sofiero (SRO) i Sverige overflødige, hvormed de efterfølgende kan nedlægges. Ligeledes bliver de eksisterende luftledninger mellem GUL og TEG overflødige, og de fjernes derfor når de nye kabelforbindelser er blevet idriftsat. Projektområdet er afgrænset under hensyntagen til beliggenheden af de stationsanlæg der skal forbindes, de eksisterende kabler, eksisterende og planlagte arealbindinger, natur- og fritidsinteresser samt eksisterende infrastruktur og beboelse mv. Projektet og projektområdets afgrænsning er samtidig blevet drøftet med mange af de berørte parter. VVM-screeningen omfatter således hele projektområdet, hvor kabellægningen kan placeres inden for. Efter idriftsættelse af de nye forbindelser vil de gamle søkabler blive taget op, og der vil ske en delvis fjernelse af kabelanlæg på land. I Sverige fjernes den eksisterende station Sofiero (SRO). I Danmark fjernes overgangsstation Gulgravergård (GUL) og grunden renses for eventuel forurening, hvormed arealet gøres ledig til nye formål. Da projektet inkluderer et jordkabelanlæg dimensioneret til transport af elektricitet med spændinger over 100 kv, er anmeldelsen omfattet af bilag 2 nr. 3c i bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM), hvormed projektet skal screenes for VVM-pligt. Samtidig er anlægget omfattet af 11 stk. 5 nr. 1 i samme bekendtgørelse, hvor myndighedskompetencen er overdraget til Naturstyrelsen. En del af projektet omfatter etablering af elkabler på søterritoriet, hvilket er undtaget fra VVM-bekendtgørelsen i henhold til bilag 2 nr. 3 c. Denne del af projektet er i stedet omfattet af 4a i Lov og Energinet.dk, hvor myndighedskompetencen er placeret ved Energistyrelsen. Nærværende ansøgning omfatter således alene kabelanlæggene og demonteringsarbejdet på land i Danmark, hvilket inkluderer følgende overordnede delopgaver: 1

2 Land -> vand underboring samt ilandtrækning af de to søkabler ind til kysten Etablering af kabelmuffegruppe i strandskoven ud til Øresund Underboring under jernbane og Nordre Strandvej i den nordøstlige del af Helsingør Etablering af to 132 kv-systemer mellem transformerstation Teglstrupgård (TEG) og muffegruppe ved den danske kyst ud til Øresund samt etablering af to muffegrupper undervejs. Ombygning af station TEG Fuldstændig fjernelse af station GUL Demontering af 132 kv-luftledningerne mellem TEG og GUL Fjernelse af de gamle kabelmuffer i Helsingør Tømning af landkabler for olie og efterladelse af landkabler i jorden de fleste steder i Helsingør Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Uddybende oplysninger om anlægsarbejdet findes i vedlagte faktaark (bilag 4 og 5 til ansøgningen). Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf info@energinet.dk Frants Torp Madsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia ftm@energinet.dk Mobil: Projektets placering Se nedenstående kort, figur 1. Projektet berører følgende kommuner Helsingør Kommune 2

3 Oversigtskort i målestok Figur 1. Oversigtskort over det samlede projektområde for de to nye kabelsystemer (gult gennemsigtigt område). De stiplede sorte er de eksisterende 132 kv-kabler. Forsvarets forbudsområde er vist som det grønne søområde. Kortbilag i målestok Se bilag 1 for projektområde i 1: Se bilag 2 for detailkort over kabelstationer og luftledninger i 1: Forholdet til VVM reglerne Ja Nej 3

4 Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 VVM bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 3c for kabelanlægget, og bilag 2 pkt. 14 for ændring af station samt demontering af stations- og kabelanlæg. Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Det samlede areal, der vil blive berørt i forbindelse med anlægsarbejdet skønnes at blive op til m2 (13 ha)*. Berøringen af arealet består i at der sker afrømning af overjord, kørsel med maskiner (hovedsagligt på køreplader), kortvarig deponering af opgravet jord samt opgravning af kabelrender og muffegrave. Hvis servitutarealet opfattes som projektets grundareal, vil det samlede grundareal efter anlæg være to kabelsystemer på hver maksimalt meter og med 7 meter brede 2. Er der andre ejere end Bygherre? Ca. 35. servitutarealer. Dette giver et samlet grundareal på maksimalt m2 (5,6 ha). 3. Det bebyggede areal i m 2 3 og bygningsmasse i m Der er ikke behov bebyggelse ved ombygning på Teglstrupgård og station Gulgravergård på ca m2 fjernes helt. Se bilag 7 fra anmeldelsen. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Der bygges ikke. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Det er hovedsagelig i forbindelse med nedgravning af kabler: Kabelanlægget på land består af to stk. 132 kv vekselstrøms-kabelsystemer, som skal ligge i hver sin kabelrende med minimum 4 meters mellemrum. En principtegning over kabelgraven ses i bilag 6 (faktaoplysninger om anlægsarbejde). Hvert kabelsystem består af 3 enkeltledere, som lægges ved siden af hinanden med ca. 30 cm mellemrum (flad forlægning). Hvert enkeltlederkabel har en diameter på ca. 11 cm. Det består inderst af en aluminiumsleder med et tværsnitsareal på 1200 mm², som omgives af kabelisolering bestående af plastic af typen PEX (krydsbundet polyethylen). I kabelrenden trækkes desuden et 40 mm tomrør til efterfølgende indblæsning af lyslederkabel, som anvendes til temperaturovervågning og kontrol af el-forbindelsen samt til fiberkommunikation mellem stationerne. Eventuelt lægges der i kabelrenden også et jordlederkabel bestående af kobber med et tværsnitsareal på 120 mm². Det bemærkes at der i modsætning til de gamle kabler ikke er olie i de kabler der nu skal lægges. Der er der ingen forureningsmæssig risiko ved evt. beskadigelser af de nye kablet samt ved skrotning efter endt levetid, da der ved PEX-kabler er tale om såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller. En række steder på strækningen vil der være behov for midlertidigt at etablere depotpladser. Depotpladser er typisk m2. De anvendes hovedsageligt til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabel-graven og til midlertidig opbevaring af kabeltromler. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltracéet. Der forventer at blive 8 strækninger der skal underbores. Da der skal være en oplagsplads på begge sider af underboringen (1 større og 1 mindre oplagsplads) er der her brug for 16 midlertidige depotpladser til boringerne. Antallet af depotpladser til midlertidig deponering af oplagring af jord afhænger af hvor og hvor store dele af strækningen, vi vil benytte det 4

5 smalle arbejdsbælte på 14 meter. De endelige valg af metode besluttes i samråd med ejerne og brugerne af arealerne, men der forventes ca. 5-10,dvs. i alt ca. 25 depotpladser af varierende størrelser ( m2). Se pkt. 3 i anmeldelsen. Se også pkt Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Projektet indeholder anlæg til transport af energi. Der oplagres derfor ikke råstoffer i forbindelse med anlægget. I driftsfasen transmitterer anlægget udelukkende strøm. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: De to kabelsystemer strækker sig over ca. 4 km på land i Danmark. Der demonteres en mindre luftledningsstrækning mellem Teglstrupgård og Gulgravergård. Se bilag 2 fra anmeldelsen. Projektets arealbehov er størst i anlægsfasen, hvor nedgravning af kabler normalt kræver et ca. 25 meter bredt arbejdsbælte ved etablering af to parallelt løbende kabelsystemer. På delstrækninger kan der blive behov for at etablere kabelsystemerne hver for sig, og her vil arbejdsbæltet blive ca. 15 meter pr. kabelsystem. På steder hvor der skønnes nødvendigt af hensyn til interessenter eller sårbar natur, kan arbejdsbæltet ved to parallelløbende 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: kabelsystemer indsnævres ned til 14 meters bredde m3 sand til kabelrender. Se i øvrigt pkt. 5 i anmeldelsen. Til arbejdet på station Teglstrupgård vil der i mindre omfang være behov for materialer som vand, beton, sand og jern til støbning af betonfundamenter og opsætning af elinstallationer. Desuden benyttes brændstof og andre drivmidler til anvendelse af køretøjer, maskiner, mandskabsvogne og andet under anlægsarbejdet Ingen 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I forbindelse med underboringer skal der benyttes boremudder, hvilket består af vand og ca. 5 % bentonit. Vandet, der skal bruges til at opblanding med bentonit kan transporteres til stedet med vandvogne eller aftappes fra en nærliggende sø/vandløb efter forudgående tilladelse fra kommunen. I driftsfasen skal der ikke anvendes vand. I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: I forbindelse med underboringerne skal der benyttes boremudder, hvilket består af vand og bentonit, som er et naturligt forekommende lermateriale. Dette lermateriale tilsættes nogle gange additiver (f.eks. gips og polymerer) hvorved boremudderet stiger i farlighed fra en type 0 jord, som kan udbringes på markerne, til en type 1 jord med krav om deponering på godkendt jorddeponi. Ved underboringerne genbruges boremudder i videst muligt omfang ved at en såkaldt separator adskiller boremudderet fra det udborede materiale (sand, grus, jord og vand). Det udborede materiale køres normalt på jorddepot. Der vil fremkomme flere tusind liter kabelolie fra de eksisterende kabler, fremkommet ved at kablerne sættes under tryk og opsamles flere lokalt lavt beliggende steder i Helsingør. Der vil være særlig fokus på en korrekt håndtering af den PCB-holdige olie i søkablet HK1207 og tilhørende muffe. 5

6 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Søkablerne, muffer og de dele af landkablerne der tages op, vil udgøre mange tons metaller og andre materialer søges afsat til genbrug. Alternativt deponeres det efter gældende regler. I forbindelse med fjernelse af station Guldgravergård og luftledninger og ændringer af station Teglstrupgård vil der fremkomme affald. Affaldet består primært af master (galvaniseret jern), mastefundamenter (beton), stationsbygning (byggeaffald) samt elinstallationer og -ledninger (diverse metaller). Bortskaffelsen vil blive håndteret efter gældende regler og så vidt muligt søges materialet afsat til genanvendelse. Jorden under station Guldgravergård kan være forurenet af f.eks. olie eller rengøringsmidler fra tidligere vedligeholdelsespraksis. I så fald vil jorden blive renset og/eller deponeret efter gældende regler. En stor del af procesvandet køres på deponi sammen med det udborede materiale. Øvrig procesvand, som overholder gældende miljøkrav, udledes til nedsivning i jorden eller anden recipient, efter forudgående aftale med kommunen. Der vil i mindre omfang være husholdningsspildevand fra arbejdspladser, som ligeledes håndteres efter aftale med kommunen. Det bemærkes at der i modsætning til de gamle kabler ikke er olie i de kabler der nu skal lægges. Der er der ingen forureningsmæssig risiko ved evt. beskadigelser af de nye kablet samt ved skrotning efter endt levetid, da der ved PEX-kabler er tale om såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Kommunens regler vedrørende støj fra anlægsarbejder vil blive overholdt. Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet omfatter lejlighedsvise vibrationer og støj i sædvanligt omfang, der fremkommer ved brug af maskiner. Generne herfra vil dog være begrænset til nogle få dage på den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. Hovedparten af anlægsarbejdet vil blive udført på hverdage og i dagstimerne. Hvis anlægsarbejdet enkelte steder skal gennemføres hurtigere af hensyn til lodsejere og brugere, kan det medføre et lokalt og midlertidigt behov for arbejde uden for normale arbejdstider. Arbejdet med at trække søkablerne i land betyder desuden, at der skal arbejdes udenfor normal arbejdstid, idet der arbejdes uafbrudt indtil opgaven er færdig. Navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser som projektet berører: - Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder - Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder - Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder - Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Anlægget genererer ikke støj i driftsfasen. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Der er ingen luftforurening fra anlægget i drift. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Se pkt Vil anlægget give anledning til støvgener: I anlægsperioden vil de opgravede jordbunker kun blive liggende få dage inden kabelrenderne dækkes til igen. Samtidig vil hovedparten af gravearbejdet foretages i 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: vinterhalvåret, hvilket yderligere reducerer støvdannelsen. 6

7 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Som udgangspunkt vil der ikke blive arbejdet i aften- og nattetimerne, hvormed behovet for belysning er begrænset. En del af anlægsarbejdet skal dog sandsynligvis foretages i vintermånederne, hvormed der kan blive behov for køre- og arbejdslys om morgenen og eftermiddagen. På enkelte strækninger kan det desuden blive nødvendigt at gennemføre en hurtigere kabellægning af hensyn til lodsejere og brugere af arealet. Her kan der undtagelsesvist bliver arbejdet i aften- og nattetimerne. I driftsfasen vil der kun være belysning på stationsanlægget i aften- og nattetimerne, hvis der opstår behov for øjeblikkelig reparation ved fejl på anlægget. Erfaringen er, at det sker 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: yderst sjældent. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der bliver tinglyst en servitut i et 7 meter bælte henover hvert kabelsystem (dvs. 13 meter ved to kabler), hvor der ikke må vokse store træer og buske med dybtgående rødder samt hvor det tillades, at der føres tilsyn med og repareres på kablet når behov herfor opstår. Lodsejere vil opleve en begrænset råderet inden for kabelforbindelsens servitutbelagte areal. Ved fjernelsen af station Guldgravergård vil arealet kunne benyttes til andet formål. Servitutbæltet omkring de 4 gamle kabler ophæves. Det vurderes at kabellægningen samt ændringerne på station Teglstrupgård og fjernelsen af station Guldgravergård kan rummes inden for gældende lokalplaner: Ændringen af station Teglstrupgård vil ske inden for matriklen og dermed indeholdes i den gældende lokalplan L (erhvervsområde) for denne matrikel. Station Gulgravergård, som nedlægges, ligger i lokalplanområdet L (offentlige formål). Arealet kan efterfølgende fortsat benyttes til tekniske anlæg eller andre offentlige formål. Kabellægningen vurderes ikke at stride mod lokalplanerne, da anlægget ikke ses over terræn og kun i uvæsentligt omfang ændrer på anvendelsesmulighederne af arealerne i forhold til bestemmelserne. Se yderligere i bilag 7 til anmeldelsen 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Ikke ud over servitutbæltet. Se pkt Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Der er i området, hvor der skal gennemføres forundersøgelser, ikke er udlagt klapområder eller råstofindvindingsområder (hverken indvindingsområder eller overgangsområder). 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 7

8 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Hele projektet er placeret inden for kystnærhedszonen, men projektet vil ikke medføre etablering af anlæg over terræn. Tværtimod vil station Guldgravergård blive fjernet. I forbindelse med underboringer under jernbanen og Nordre strandvej samt ved underboring fra strandskoven ud under kysten kan det blive nødvendigt at fjerne få træer på et ca. 200m2 stort areal på følgende matrikler: - 61a, Helsingør Overdrev (delvist fredskovspligtigt areal) - 61cm, Helsingør Overdrev (delvist fredskovspligtigt areal) - 61h, Helsingør Overdrev (ikke fredskovspligtigt areal) Strækning gennem Teglstrup Hegn underbores, hvis det blive nødvendigt at lægge kablerne den vej. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Inden for projektområdet ligger flere beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, der ifølge anmeldelsen pkt. 31 omfatter ca. 16 søer, 1 vandløb, 2 overdrev og 1 eng. Da kablerne vil blive ført udenom 3-beskyttede områder, vil der ikke ske en påvirkning af disse naturtyper. Anlæggelsen af kablerne vil ske inden for det fredede område Helsingørs Grønne Vestkile (FS 98/2008F), men det vurderes ikke at stride imod fredningsbestemmelsen for området (primært en landskabsfredning) da der ikke vil blive etableret anlæg over terræn. Projektet kræver dog, at der skal ansøges om dispensation til kabelanlæggelse gennem det fredede område hos Fredningsnævnet for Nordsjælland. Projektet efterlader ingen synlige spor i landskabet efter endt anlægsarbejde, men vil kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 15), hvor Naturstyrelsen er myndighed. Ligeledes vil gennemgravning af diger kræve dispensation efter Museumsloven 29a, hvor kommunen er myndighed. På nogle strækninger kan det blive nødvendigt at søge om ophævelse af fredskovspligten, så en del af skovarealet kan anvendes til kabelforbindelserne. Naturstyrelsen er myndighed. Udgangspunktet er dog jf. bilag 8 til anmeldelsen, at evt. krydsning af Teglstrup Hegn, der er fredsskov men ikke en del af Natura 2000 område nr. 130, sker ved underboring, hvormed der ikke bliver tinglyst et servitut. Fældning af fredskov kræver dispensation efter skovelovens 6 og der kan i det tilfælde forventes at der stilles krav om erstatningsskov. I forbindelse med den konkrete ansøgning kan hhv. kommune eller Naturstyrelse stille vilkår, hvorfor der ikke vurderes at være en væsentlig miljøpåvirkning, når arealet vil være meget begrænset. Afstanden fra projektområdet til Natura 2000-område nr. H114 (Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov) varierer fra ca. 50 meter til ca. 500 meter. Når nærmeste påvirkning sker ved underboring gennem skovstykket i Teglstrup Hegn, der ligger uden for Natura 2000-området, vurderes den samlede effekt at være minimal. Miljøpåvirkninger vurderes hverken direkte eller indirekte at kunne påvirke Natura 2000-området. Der er ikke kenskab til bilag IV arter, og da de 3-beskyttede områder krydses ved underboring, vil lokalitetens planter og tilknyttede dyr ikke påvirkes. Efter arbejdet 8

9 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): reetableres strandskoven med græs og mindre buske og træer kan plantes i det omfang disse kan stå uden for deklarationsarealet for kablerne. Fra strandskoven til golfbanen foretrækkes en krydsning som vist med de violette parallelle linjer på bilag 9, som ikke vurderes at medfører en fældning af større træer. Krydses skoven som markeret ved de gule parallelle linjer på bilag 9, skal der fældes nogle træer umiddelbart sydvest for jernbanen for at skabe plads til borerig udstyr (dette område er vist med rød polygon i kortet herunder). Da skoven her består af store ældre bøgetræer, kan det ikke afvises at der er potentielle levemuligheder for bilag 4-arter. Det vurderes dog, at det påvirkede areal er så lille i en kortvarig periode, at bilag IV arter ikke påvirkes i væsentlig, når samtidig anlægsfasen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i overensstemmelse med artsfredningsbekendtgørelsen kap 2 og der udføres en forudgående konkret undersøgelse af hvert enkelt træ umiddelbart før evt. fældning. Kablerne lægges i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Projektet vil ikke påvirke hverken overflade- eller grudvand. Der vil være behov for en midlertidig grundvandssænkning på de strækninger hvor grundvandet står højt, hvilket afhænger af de geologiske forhold og vejret. Arbejdet med at samle kablerne i muffer samt kabeltræk skal foregå under rene og tørre forhold, så især her kan der opstå behov for en lokal og midlertidig grundvandssænkning. Energinet.dk planlægger projektområdet og senere detailplanlægger de endelige linjeføringer for kabelsystemerne, hvor det først og fremmest er der det samfundsøkonomiske hensigtsmæssigt og hvor det kortest mulige kabeltrace foretrækkes. Derudover forsøges det at lægge kablerne uden om følgende områder: - 3 beskyttede naturområder (søer og vandløb) - Fredskovsarealer - Gamle træer og trægrupper i ikke-fredskovsarealer - Beskyttede sten- og jorddiger - Boligområder og børneinstitutioner. Energinet.dk følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip for anlæg af stærkstrømanlæg, hvormed der holdes god afstand fra især boliger og børneinstitutioner - Maritime forbundsområder ind til kysten Kabelanlæggene transporterer strøm og udleder ikke forurenende stoffer. Kablerne indeholder ikke olie i kappen. Se også pkt. 30. Se også pkt Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Se endvidere anmeldelsens pkt. 40. Energinet.dk har forud for denne VVM-anmeldelse været i kontakt med Helsingør Kommune, Holbo Herred Kulturhistoriske Centre, mulige kommende lodsejere og andre interessenter. I dialogen med dem er det udpegede projektområde fremkommet, hvor der netop er forsøgt at undgå, forebygge og begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet og interessenters brug af området. På en del af kabeltracéerne, hvor særlige hensyn er påkrævet, forventes det at arbejdsbæltet for parallelt løbende kabelsystemer bliver indsnævret fra 25 m ned til ca. 14 meters bredde. Desuden benyttes der køreplader 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: uden for befæstede stier og veje for at mindske trykket på jorden. Projektet vil ved gennemgravning af diger kræve dispensation efter Museumsloven 29a, hvor kommunen er myndighed. Museum Nordsjælland har oplyst, at der inden for projektområde ikke forekommer fredede fortidsminder, men der er dog registeret to fortidsminder i eller meget tæt på det berørte område. Det handler om to opsamlingsfund fra jægerstenalderen. Fundene viser at, det er sandsynligt at der forekommer fund fra jægerstenalder i området. Yderligere passerer ledningerne to mulige kongeveje, og disse veje er stadig i brug. Det 9

10 Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: handler om dels Gl Hellebækvej og dels om Esrum vej. Der kan ikke udelukkes at der under dem kan forekomme en ældre brolægning. Energinet.dk foretager i overensstemmelse med anbefaling fra Museum Nordsjælland, at der laves en underboring under Esrumvej og Gl. Hellebækvej. Udover disse veje, er der ikke kendte fortidsminder der bør tages specielt hensyn til ved anlægsarbejdet. Det kan dog ikke udelukkes, at der i forbindelse med en arkæologisk forundersøgelser vil forekomme fortidsminder der kan anses for bevaringsværdig jf. museumsloven 27 stk. 6. Energinet.dk vil, som Museum Nordsjælland anbefaler, fortage en arkæologisk forundersøgelse jf. museumsloven 25. Projektet er beliggende inden for værdifulde geologiske områder, Teglstrup Hegn, hvor det er vigtigt at, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhæng ikke sløres, men fremtræder intakte og klare. Da terrænet reetableres efter kabellægning vurderes udpegningen ikke at blive påvirket. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Jf. pkt Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Energinet.dk planlægger at optage alle søkabler indtil mufferne på land (samlingen af søog landkabel) og fjerne mufferne. Her vil der være særlig opmærksomhed på håndteringen af den PCB-holdige kabelolie i søkablet HK1207, som ender i muffen til landkablet på matr. nr. 1bp, Marienlyst, Helsingør jorder. PCB-indholdet i dette søkabel er blevet målt til 0-7 ppm, hvilket er meget lavt. Kabelolien her vil blive opsamlet i olietætte containere og kørt på et kommune-godkendt deponi. Landkablerne gennem Helsingør vil blive tømt for olie, så der ikke er miljømæssige risici ved at lade delstrækninger af kablerne blive liggende i jorden. Ombygningen af station Teglstrupgård, fjernelsen af station Guldgravergård og demonteringen af luftledningsforbindelserne mellem de nævnte stationer vil ligeledes blive tilrettelagt med opmærksomhed på at minimere gener og forstyrrelse af naturen. Fjernelse af luftledninger og stærkstrømsstation vil samtidig give en markant visuel forbedring af landskabet, især ved søområdet ved siden af station Guldgravergård. Energinet.dk har ikke kendskab til andre anlæg eller aktiviteter, der kan medføre en kumulativ effekt. Sideløbende med dette projekt planlægger Energinet.dk at udskiftning af fire 400 kv-kabler ca. 6 km nordligere i Øresund. Selv om anlægsarbejderne på land eventuelt skulle ske samtidig, forventes der ingen kumulativ effekt på miljøet. Der vurderes ikke, at være væsentlige kumulative miljøpåvirkninger af projektet. 36. Er der andre kumulative forhold? 37. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 38. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Det samlede areal, der vil blive berørt i forbindelse med anlægsarbejdet skønnes at blive op til 13 ha og ca. 5,6 ha i driftsfasen. Se pkt. 1. Nærmeste naboer, virksomheder, offentlige myndigheder og borgere, omfatter ca. 35, som ikke forventes væsentlig anderledes når kabelprojektets præcise placering fastlæges inden 10

11 for projektområdet. 39. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? Se pkt Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: Projektet er i sig selv grænseoverskridende, idet der også skal fortages anlægsarbejde i Sverige. Der ansøges således om alle relevante tilladelser til gennemførelse af projektet i Sverige, hvorved der er fokus på projektets miljøpåvirkning i nabolandet. Projektet ligger for langt væk fra andre lande til at kunne have en miljøpåvirkning der. 41. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 42. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 43. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 44. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: 11

12 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes anlægsarbejdet og anlægget ikke at medføre væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, beskyttet flora eller fauna, kulturelle eller landskabelige forhold. Samtidig er anlægsarbejdets miljøpåvirkning af relativ kortvarig karakter. Der forventes derfor ikke at være en væsentlig påvirkning af Natura2000 områder og arter på udpegningsgrundlaget eller på bilag IV arter direkte eller indirekte. Der vurderes således ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger hverken i anlægs, drifts eller demoniteringsfase for projektet, og projektet er dermed ikke VVM-pligtigt. Dato: 13. Maj 2015 Sagsbehandler: Christian Bertelsen 12