P l a n u d b y g n i n g o g u d v i k l i n g

Transkript

1 G e n t o f t e K o m m u n e P l a n I n d l e d n i n g I fortsættelse af prognose- og analysearbejde i 1997 og 1998 besluttede kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen for 1999 over en periode på 8 år at afsætte et rådighedsbeløb på 450 mio. kr. (1998- prisniveau) til udbygning og modernisering af skolevæsenet frem til 2006, herunder udvidelse af antallet af skoler fra 10 til 11. forudsætninger Med udgangspunkt i: Folkeskoleloven fra 1993 Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Skoleforliget fra september 1998 Mål for skoleudbygningen SKUB fase 2, mål og rammer Skoleudbygningsprojektets forslag til handlingsplan, oktober 1999 Udtalelser vedrørende forslag til handlingsplan plan 2000 politisk grundlag indhold er udarbejdet en plan for gennemførelse af udbygning og modernisering af skolevæsenet frem til Planens programdel revideres en gang årligt, senest i forbindelse med budgetvedtagelsen for det kommende år. Plan udbygning og udvikling - udgør det politiske grundlag for udbygningen. Planen beskriver overordnet, hvordan fremtidens folkeskole i Gentofte Kommune skal se ud, og hvordan undervisning og fritid skal indtænkes. Den egentlige konkretisering vil ske i de enkelte distrikter gennem de enkelte udbygnings- og udviklingsprojekter i distrikterne. Plan 2000 indeholder: 1. Status på perioden september 1998 til december 1999 herunder de beslutninger, der er truffet i forløbet og det materiale, der er udarbejdet eller indsamlet. 2. Perspektiv, der viser den retning skoleudbygningsprojektet efter kommunalbestyrelsens opfattelse skal udvikle sig i. 3. Program, der beskriver, hvilke aktiviteter, der skal udføres i den kommende periode af udbygningen. Plan 2000 er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2000.

2 politisk forlig GFO mål for skolen IT forarbejde S t a t u s I september 1998 blev, blandt en række af kommunalbestyrelsens partier, indgået et politisk skoleforlig vedrørende skoleudbygningsprojektet. Forliget og det afsatte beløb på 450 mio.kr. (1998-niveau) har udgangspunkt i et stærkt stigende elevtal og bygger på et analysearbejde, der overordnet redegør for det forventede behov og den nødvendige kapacitet. I forbindelse med vedtagelsen om rådighedsbeløbet besluttede kommunalbestyrelsen at organisere fritidsordningerne for børnehaveklasse til tredje klasse under folkeskoleloven. Gentofte Fritidsordninger (GFO) træder i kraft 1. august I 1998 godkendte Kommunalbestyrelsen Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen , der beskriver overordnede mål for kommunens skolevæsen, mål for de enkelte undervisningsområder og de fysiske rammer. Målene refererer til Folkeskoleloven fra 1993, der bl.a. har fokus på den enkelte elev, undervisningsdifferentiering og kompetenceudvikling. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 er der afsat 3 mill. kr. årligt med det vigtigste mål, at styrke den pædagogiske integration af IT i undervisningen. Handlingsplanen for skolernes IT-projekt i Gentofte har været grundlaget for at udvikle en fælles IT-platform i skolevæsenet med bl.a. en computer pr. 10 elever. Handlingsplanen bliver revideret i Ovenstående mål for skolevæsenet var grundlaget for i 1999 at gennemføre et detaljeret analysearbejde og en bred dialog med brugerne i de enkelte skoledistrikter med henblik på at tilvejebringe grundlaget for udbygningsprojekterne. Samtidig blev en række projekter besluttet og iværksat. ny skole Den 29. marts 1999 besluttede Kommunalbestyrelsen at placere den 11. skole i Hellerup på et areal i Tuborg-området, og den 29. november anlægsbevilgede Kommunalbestyrelsen 3,9 mill. kr. til udarbejdelse af bygggeprogram. skolestruktur prognose/kapacitet Den 21. juni 1999 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der på det nuværende grundlag arbejdes videre med en overordnet skolestruktur, hvor størrelsen af kommunens 11 folkeskoler planlægges til en samlet kapacitet på 31 spor svarende til elever. Det indgik i beslutningen, at hvis kommende befolkningsprognoser ændrer på det nuværende grundlag, er der i ovennævnte skolestruktur mulighed for at tilgodese både en større og en mindre vækst i elevtallet. Rammetidsplanen rummer en udbygning på de 11 skoler til en kapacitet på 31 spor svarende til i Den seneste elev- og klassetalsprognose viser et behov på ca elever i Der er således god overensstemmelse mellem udbygningsplanen og det forventede behov ifølge elevog klassetalsprognosen indtil Frem til 2009 forudsiger befolkningsprognosen en yderligere stigning til et maksimum på i alt elever. En foreløbig analyse af befolkningsprognosen og de faktiske befolkningstal viser, at nettotilflytningen for de 0-6 årige i 1998 og med stor sandsynlighed også i 1999 bliver markant lavere end forudsat i befolkningsprognoserne fra 1998 og Der vil således med stor sandsynlighed tegne sit et andet og nyt billede med faldende Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 2 af 10

3 distrikter tendens for det maksimale elevtal, når den næste befolkningsprognose fremkommer i Et første og forsigtigt skøn tyder på ca elever i I forbindelse med etableringen af den nye skole etableres et tilhørende skoledistrikt. Den ændrede distriktsinddeling vil være gældende fra skoleåret 2000/ første distrikter Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. juni 1999 at igangsætte distrikterne Gentofte, Maglegård og Tjørnegård som de 3 første udbygnings/moderniseringsprojekter. Byggeprogrammer for Gentofte, Maglegård og Tjørnegård planlægges godkendt i Børne- og Skoleudvalget og i Økonomiudvalget umiddelbart i forlængelse af Plan 2000 s vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. handlingsplan, forslag udtalelsesperiode Analysearbejdet og dialogen med brugerne resulterede i forslag til handlingsplan for skoleudbygningsprojektet, som Børne- og Skoleudvalget sendte i udtalelse i perioden 26. oktober til 24. november Handlingsplanen beskriver forudsætningerne og visionen for skoleudbygningsprojektet. Der er indkommet 42 udtalelser repræsenterende ca. 600 brugere og interessenter. beskrivelsen P e r s p e k t i v Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen og politiske beslutninger vedrørende skoleudbygningsprojektet samt forslag til handlingsplan med tilhørende udtalelser er fundamentet for i det følgende at beskrive de overordnede perspektiver for: 1. indholdet i undervisning og fritid 2. de fysiske rammer 3. planlægningsprocessen Helhedsvurderingerne i projektet fastholdes, idet indhold, rammer og proces er elementer, der er afhængige af hinanden. Indholdet i undervisning og fritid baggrund og plan Med udgangspunkt i Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen skal undervisningen tilrettelægges ud fra et helhedssyn for det enkelte barn. Undervisningen skal foregå på et højt fagligt niveau og give børnene optimale muligheder for faglig fordybelse, aktiv medvirken og selvstændigt arbejde. Det er målet at skabe et mønsterskolevæsen: Børnene skal lære, fagligheden styrkes og personlig udvikling sikres gennem et inspirerende læringsforløb. Denne plan indeholder en række elementer, der skal være med til at sikre ovenstående. Indholdet i undervisning og fritid ses i relation til bl.a. - klassen - undervisning - skole/fritid og tager udgangspunkt i følgende: Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 3 af 10

4 klassen undervisning skole/fritid læring og leg specialundervisning udviklingen Klassen er den gruppe, som giver børnene det primære sociale tilhørsforhold med fællesskab og tryghed som bærende værdier, og som er udgangspunktet for undervisningsmæssige og sociale relationer. Undervisningen af den enkelte elev tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Hermed er undervisningsdiffrentiering et væsentligt princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Hertil kommer, at elever har forskellig måde at tilegne sig viden på. Det betyder, at undervisningen både i de enkelte fag og på tværs af fagene vil kunne organiseres i forskellige former på hold både inden for klassen og på tværs af klasser og klassetrin. Det er et mål at styrke samarbejdet mellem områderne førskole, indskoling, skole og fritid, hvilket vil skabe større helhed i barnets hverdag. Der er ikke kun tale om faglig viden, der skal formidles. Det drejer sig også om barnets hele udvikling. Dette tilgodeses ved et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger om det enkelte barn. Et sådant samarbejde vil bidrage til at skabe helhed i barnets hverdag, ligesom man kan sikre, at det enkelte barns trivsel bliver kommunikeret mellem relevante personer. Parallelt med det øgede samarbejde mellem skole og fritid ligger begrebet læring og leg. I barnets verden sker læring og leg ofte på samme tid. De formelle og uformelle læreprocesser, der sammen skaber den proces, som fremmer børns udvikling, skal styrkes. Det sker ved en større sammenhæng mellem skole og fritid og ved en tilnærmelse af læreres og pædagogers arbejdsfelter. Både i skolen og i fritiden skal der også være strukturerede planlagte forløb og aktiviteter, som det enkelte barn selv kan være med til at styre og forme. Der skal satses på øget forebyggelse i daginstitutioner, undervisningsdifferentiering og øget opmærksomhed på den anvendte pædagogik. Ved visitation til specialskolepladser (Søgårdsskolen og Lille Tjørnegård) skal muligheden for at tilgodese barnets behov og udvikling på en distriktsskole overvejes nøjere. Indholdet i undervisning og fritid udvikles af forældre, bestyrelser, ledelser og medarbejdere inden for rammerne af Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Udbygning og udviklingsplanens ændringer af de fysiske rammer skal understøtte denne udvikling ud over De fysiske rammer struktur Plan 2000 bygger på 11 distrikter, hvor Munkegård og Tranegård er 2 sporet mens de øvrige skoler er 3 sporede. Der er i denne struktur mulighed for udvidelser med yderligere spor på flere skoler. Tuborg Syd udbygning Den 11 skole placeres i den sydøstlige del af kommunen. Udbygningsperioden for samtlige distrikter er 8 år fra 1998 og frem til Maglegård, Gentofte og Tjørnegård udbygges først og til ibrugtagning senest medio september For at kunne imødekomme et evt. yderligere behov efter 2005 til skole- og fritidskapacitet reserveres et areal, der skal kunne anvendes til skolefor- Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 4 af 10

5 mål. Endelig fastlæggelse sker senest i forbindelse med revision af kommuneplanen. 10. klasse Organisering af undervisningen i 10. klasse skal foregå på skolerne som nu frem til 2002 og på den nye skole i Hellerup i perioden 2002 til specialundervisning idræt bygningerne indretning hjemklasseprincip fagcentre kapacitet skole/fritid Ændrede læringsformer og undervisningsdifferentiering kan nedbringe andelen af elever med behov for specialundervisning. På baggrund heraf skal behovet for ud- og ombygningsprojekter på Søgårdsskolen og Lille Tjørnegård løbende vurderes. I forbindelse med projektering af de enkelte distrikter indgår hensynet til udbygning af idrætsfaciliteter i kommunen. Der foretages omfattende moderniseringer på den enkelte skole, således at der også kan opnås en større grad af fælles lokaler for skole og fritid. Der skal foretages de nødvendige om- og tilbygninger. Arealberegningerne baseres på elevantal. Beregningen baserer sig på, at klasserne med førsteklasser på 24 elever i snit over hele skoletiden vil være 25 elever svarende til 9,12 m2 netto eller 11 m2 brutto pr elev, svarende til 228 m2 netto pr. klasseafsnit under ét. Undervisnings- og fritidsfaciliteterne indrettes fleksible med henblik på, at flere forskellige anvendelser kan finde sted. Der tilstræbes variation i rumudformningerne, idet mangfoldighed fremmes frem for det ensartede, f.eks. i form af auditorier, studieceller, fagcentre og grupperum. Indretningen skal muliggøre, at såvel undervisning som leg og læring kan foregå i fælles lokaler, og at aktiviteterne kan foregå i store eller små grupper. Indretningen skal ske ud fra en grundidé om at give muligheder i stedet for at fastlåse bestemte metoder og principper. Alle klasser skal som princip have mulighed for eget hjemklasselokale. Hjemklasselokalet er børnenes fysiske base. En lokalitet, som børnene selv skal præge, og som indrettes til forskellige undervisnings-, arbejds- og samværsformer. Hjemklasselokalets funktion og indretning afhænger af børnegruppens alder og af de muligheder, der etableres i umiddelbar tilknytning til det, eksempelvis i form af grupperum, værksteder og større fælles faciliteter. Faglokaler omdannes til fagcentre, beslægtede fag samles i tværfagligt inspirerende værksteder, så fagcentrene i højere grad kan bruges også til tværfaglige projektorienterede aktiviteter. Udeområder inddrages i fagcentrene. Indretningen og kapaciteten sker ud fra en gennemsnitlig indskrivningskvotient i børnehaveklasserne på 23. Ud fra ønsket om at udnytte de fysiske rammer optimalt skal der etableres de bedste muligheder for fælles udnyttelse af både de udendørs- og indendørs faciliteter. Det skal dog stadigt være tydeligt for børnene, hvornår der er tale om skole og hvornår fritid, således at skolen ikke er eller kan opleves som en heldagsskole. Den fælles udnyttelse gælder i særlig grad skole og fritidsinstitutioner, men også fritidsaktiviteter i bred almindelighed. Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 5 af 10

6 I forbindelse med de enkelte projekter vurderes mulighederne for indretning til fælles udnyttelse, idet hensigten, i relation til de afsatte rammer er at kunne forbedre mulighederne for både skole og fritid. grundlaget tilslutning forsat proces uddannelse udvikling Planlægningsprocessen Folkeskoleloven giver inden for de rammer og mål, Kommunalbestyrelsen fastsætter, skolebestyrelsen ansvaret for bl.a. undervisningens organisering, og lederen og læreren ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse. Kommunalbestyrelsen har i Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen samt i Vedtægt for styrelse af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen fastlagt mål og rammer herfor. Skoleudbygningsprojektets ambition har været og er fortsat at involvere alle brugere aktivt i udformningen af fremtidens skolevæsen i Gentofte Kommune. Den hidtidige aktive deltagelse i processen har skabt en følelse af medejerskab i projektet blandt langt de fleste brugere og har samtidig bidraget til en indholdsmæssig udvikling af projektet. Processen med aktiv brugerinddragelse fortsættes, idet der er skabt meget store forventninger til deltagernes medbestemmende indflydelse på de kommende indsatser på folkeskoleområdet. De implementeringsmæssige fordele ved aktive og deltagende brugere i den udviklende proces af folkeskolen i Gentofte Kommune, er ligeledes betragtelige for realiseringen af skoleudbygningsprojektet. Det vil derfor være vigtigt for skoleudbygningsprojektet at fastholde processen som omdrejningspunktet for udarbejdelse af det konkrete indhold i projektet. Herunder sikre tilstrækkelige muligheder for efteruddannelse af, og udviklingsforløb for lærere og pædagoger i bestræbelsen på at skabe et inspirerende læringsmiljø og en større helhed i børnenes hverdag. Den konkrete håndtering af undervisningssituationen bør således udvikles på baggrund af uddannelsesmæssige kompetencer hos lærere og pædagoger, samt gennem de erfaringer, der i praksis gøres i undervisningen. Gennem skoleudbygningsprojektet skal der sikres tilstrækkelige uddannelsesmæssige muligheder for medarbejderne til at udvikle deres undervisningskompetencer, samt at opsamle og formidle de erfaringer, der konkret gøres på de enkelte skoler i udviklingen af en udbytterig skoledag for eleverne. Endvidere skal skoleudbygningsprojektet fra centralt hold virke som inspirator og initiator til en fortsat dialog og proces med interessenterne omkring udviklingen. Skoleudbygningsprojektet skal således sikre, at etablerede netværk i distrikterne opretholdes gennem en løbende inddragelse i beslutninger omkring forhold på egen skole, og gennem erfaringsog idéudveksling omkring udvikling af de overordnede principper for indretning af pædagogiske og fysiske rammer. En brugeropbakning til planlægningsprocessen omkring skoleudbygningsprojektet vil være en forudsætning for projektets fortsatte succes, og dermed mulighed for realisering. Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 6 af 10

7 P r o g r a m Programmet beskriver de aktiviteter i skoleudbygningsprojektet, som skal besluttes og gennemføres i den kommende programperiode. perspektiv udviklingsprojekter udbygningsprojekter De perspektiver, der er beskrevet i perspektivafsnittet (se ovenfor), markerer retningen for udbygnings- og udviklingsprojekterne i de enkelte distrikter. Det medfører bl.a., at elementer fra undervisning, leg og læring (herunder det integrerende princip), fagcentertanken, hjemklassen, fleksibiliteten i lokaleanvendelser og undervisningens organisering i større eller mindre grad vil være indeholdt i projekterne. Den fortsatte udvikling i de enkelte distrikter sker gennem: udviklings- og læringsforløb for medarbejderne udviklingsprojekter og forsøg vedrørende fysiske rammer og indretning udviklingsprojekter og forsøg vedrørende undervisningsformer Rækkefølgen for udbygningen er prioriteret efter kapacitets- og moderniseringsbehov. Der iværksættes aktiviteter i overensstemmelse med følgende rammetidsplan: Distrikt Ibrugtagning Aktiviteter 2000 Gentofte Maglegård Tjørnegård 2001 senest medio sep. Projektforslag Udførelse Ny skole Ordrup Munkegård 2002 pr. 1. august 2003 pr. 1. august Grundkøb Byggeprogram Projektforslag Generel overordnet planlægning Bakkegård Tranegård Skovgård Skovshoved Dyssegård 2004 pr. 1. august 2005 pr. 1. august 2006 pr. 1. august Generel overordnet planlægning Generel overordnet planlægning Generel overordnet planlægning Rammetidsplan for fysisk udbygning modtagelsesklasser Den nuværende ordning for modtagelsesklasser fastholdes indtil videre, dvs. modtagelsesklasser undervises på Munkegårdsskolen og Ungdomsskolen. 10. klasse Den nye skole danner i perioden 2002 til 2006 den fysiske ramme for 10. klasserne. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal forestå planlægningen af 10. klassernes samling på den nye skole. Heri indgår koordinering med de øvrige aktiviteter på den nye skole. Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 7 af 10

8 GFO specialundervisning særlige ydelser midlertidig kapacitet reparationsarbejder ny skole Gentofte Fritidsordninger (GFO), der træder i kraft fra 1. august 2000, skal indgå i udbygnings- og udviklingsprojekterne i distrikterne med henblik på at skabe større sammenhæng mellem undervisning og fritid og fælles udnyttelse af de fysiske rammer. I februar 2000 nedsættes en arbejdsgruppe til inden 1. juni 2000 at fremkomme med oplæg til en ombygning af Søgårdsskolen og løsning af de eksisterende midlertidige lokaleforhold, herunder løsning af lokalplanspørgsmål. Fritidsordningen ved Søgårdsskolen og eventuel udvidelse heraf indgår i dette arbejde. Oplæg til kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen forelægges Børne- og Skoleudvalget på februarmødet i Inden 1. juni 2000 foreligger en rapport fra forvaltningen i samarbejde med skolen med en statusvurdering og forslag til eventuel ombygning eller ændringer i øvrigt på Lille Tjørnegård. Der skal gennemføres udviklingsprojekter og efteruddannelse af medarbejdere med henblik på ændrede læringsformer og undervisningsdifferentiering, med det formål at reducere behovet for decideret specialundervisning. Samarbejde og dialog mellem daginstitutioner og skole om det enkelte barn skal ligeledes udvikles. Tandpleje, sundhedspleje og pædagogisk-, psykologisk rådgivning beskrives i en særskilt plan. Der gennemføres delprojekter, der har til formål at gennemføre midlertidige løsninger for afhjælpning af akutte kapacitetsbehov i distrikterne indtil byggeprojekterne er gennemført. Det drejer sig om følgende distrikter: Bakkegård (fritidsordningen fra 2001) Dyssegård (undervisning i 2004 og 2005) Ordrup (undervisning og fritid i 2001 og 2002) Skovgård (fritidsordning fra 2000) Hellerup distrikt (undervisning og fritid i 2000 og 2001) Specialskoler: behovet for eventuel midlertidig kapacitet fra august 2000 vurderes februar/marts 2000 med henblik på politisk forelæggelse i april Tilstandsvurderingen af kommunens bygninger til skole og fritidsordninger har vist en behov for gennemførelse af nødvendige reparationsarbejde i nær fremtid. Et overslag for reparationsarbejderne ligger på ca. 7 mio. kr. I første halvår 2000 udarbejdes en plan for gennemførelse af de nødvendige reparationsarbejder, således at arbejderne kan være gennemført medio Etableringen af den nye skole i Hellerup medfører igangsætning af følgende projekter: planlægning af indskrivning og forløb for opstart af den nye skole, herunder midlertidige rammer organisation for den nye skole med bestyrelse, ledere og medarbejdere, herunder en evt. foreløbig arbejdsgruppe, der kan medvirke i arbejdet med byggeprogram og projektforslag. Den foreløbige arbejdsgruppe Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 8 af 10

9 skal medtage repræsentanter for de kommende brugere, f.eks. småbørnsforældre. aktivitetsoversigt Aktiviteterne i Plan 2000 fremgår af nedenstående: Aktivitet Distrikt Beskrivelse Udviklingsprojekt Alle distrikter Udviklings- og læringsforløb for medarbejderne Udviklingsprojekter og forsøg vedrørende fysiske rammer, indretning og undervisningsformer Udbygningsprojekt Gentofte Maglegård Tjørnegård Projektforslag Udførelse Udbygningsprojekt Ny skole Grundkøb Byggeprogram Projektforslag 10. klasse Alle distrikter Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal forestå planlægning af 10. klassernes samling på den nye skole. GFO Specialundervisning Midlertidig kapacitet Alle distrikter Alle distrikter Bakkegård Hellerup Ordrup Skovgård Indarbejde GFO i udbygnings- og udviklingsprojekterne. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal fremkomme med løsninger for de fysiske rammer Udviklingsprojekter og uddannelse af medarbejderne Iværksættelse af projekter, der skal gennemføre midlertidige løsninger for afhjælpning af akutte kapacitetsbehov indtil byggeprojekter er gennemført Reparationsarbejder Alle distrikter Gennemførelse af nødvendige reparationsarbejder, som er identificeret i tilstandsvurderingen Ny skole Hellerup Planlægning af indskrivning og opstart af ny skole Etablering af organisation for den nye skole, der kan medvirke i byggeprojektet Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 9 af 10

10 økonomioversigt Anslåede investeringsplaner, der danner forudsætning for aktiviteterne i projektet. investeringsoversigt 2000 F o r v e n t e t f o r b r u g o v e r å r e n e i n i v e a u, m i o. k r I alt * * * 467 udbygningsplanen *Beløb er ikke fordelt i perioden F o r v e n t e t f o r b r u g p å a k t i v i t e t e r i n i v e a u, m i o. k r. Aktivitet Fordeling Anlægsudgift 10 skoledistrikter og specialskoler 270 Anlægsudgift. Hellerup distrikt incl. inventar 127 Inventar, udstyr og undervisningsmidler til 10 distrikter 20 Uddannelse 20 Overordnet projektstyring og koordinering 25 Midlertidig genhusning 5 I alt 467 G e n t o f t e k o m m u n e s d i s t r i k t e r Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Bakkegårdsskolen Tjørnegårdsskolen Ordrup Skole Gentofte Skole Maglegårdsskolen C Munkegårdsskolen B D F Tranegårdskolen A E G Dyssegårdsskolen Udskrevet den Filnavn: plan2000 Plan 2000, 31. januar 2000 Side 10 af 10