Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:"

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremadrettet bliver udfordringen for det danske samfund at sikre vækst, idet der er udsigt til lav økonomisk vækst i Danmark. Der er en stærk sammenhæng mellem mobilitet og økonomisk vækst og en god infrastruktur giver højere vækst. Virksomhederne peger på infrastruktur som det mest afgørende rammevilkår for vækst. Spildtid i trafikken reducerer produktiviteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Der kan være betydelige positive dynamiske effekter ved etablering af ny infrastruktur. På den baggrund anbefaler DI: Mobilitet sættes på dagordenen i forhold til både vækst og velfærd. Fremtidens investeringer i infrastruktur prioriteres efter, hvilke investeringer der bidrager mest til vækst. De erhvervsmæssige perspektiver ved udbygning af infrastrukturen indgår med langt større vægt i de politiske beslutningsgrundlag. Langsigtede dynamiske effekter af missing links inddrages i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer.

2 SIDE 11 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE infrastruktur og vækst Infrastruktur som vækstdriver for Danmark Danmark har en helt overordnet udfordring i de kommende år: Økonomisk vækst. Frem mod 2020 forventes Danmark at rykke fra en placering som nummer seks blandt de lande i verden, der har det højeste BNP pr. indbygger i 1995, til en placering som nummer 18. Der er brug for en række reformer og initiativer, hvis det skal lykkes at bringe Danmark tilbage på vækstsporet og få skabt fornyet vækst i den private sektor. Det er helt afgørende, at rammebetingelserne sikrer, at det er attraktivt at drive virksomhed i og ud fra Danmark. Den trafikale infrastruktur udgør en helt essentiel del af rammevilkårene for væksten. Transport indgår i alle dele af en velsmurt vækstkæde, hvor medarbejdere, underleverandører, slutbrugere på fjerne markeder eller nye, potentielle erhvervssamarbejder alle er afhængige af en konkurrencedygtig infrastruktur. Danmark rasler ned af velstandslisten BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, USD Luxembourg 40,4 1 Luxembourg 79,4 1 Luxembourg 110,7 2 Norge 30,9 2 Norge 53,0 2 Singapore 88,6 3 USA 27,8 3 Singapore 52,8 3 Hong Kong 71,8 4 Schweiz 26,3 4 USA 47,7 4 Norge 68,9 5 Singapore 25,4 5 Hong Kong 44,8 5 USA 64,9 6 Danmark 23,2 6 Schweiz 43,9 6 Taiwan 59,0 7 Holland 23,2 7 Holland 40,6 7 Australien 57,2 8 Østrig 23,0 8 Australien 39,8 8 Schweiz 55,6 9 Canada 22,8 9 Østrig 39,6 9 Holland 55,3 10 Hong Kong 22,7 10 Canada 39,0 10 Irland 54,6 11 Japan 22,5 11 Irland 39,0 11 Sverige 54,4 12 Tyskland 22,1 12 Island 36,8 12 Østrig 53,8 13 Belgien 21,9 13 Sverige 36,5 13 Island 52,2 14 Australien 22,2 14 Danmark 36,3 14 Canada 51,6 15 Frankrig 21,3 15 Belgien 35,8 15 Tyskland 50,1 16 Sverige 20,7 16 UK 35,1 16 Korea 49,6 17 Island 20,6 17 Tyskland 34,9 17 Belgien 49,0 18 Italien 20,6 18 Frankrig 34,2 18 Danmark 48,8 19 UK 20,3 19 Finland 34,0 19 UK 47,9 20 Finland 18,0 20 Taiwan 33,8 20 Japan 47,0 Kilde : IMF, EU-kommisionen, Consensus Economics, FN og DI-beregninger.

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 12 Der er sammenhæng mellem vækst i trafik og BNP Udvikling i årlig vækst i BNP og trafik Pct BNP Trafik Kilde : Danmarks Statistik, Vejdirektoratet, Finansministeriet og DI-beregninger Trafikale flaskehalse, missing links eller ufleksible transportsystemer har omvendt en entydig og omfattende negativ indvirkning på det økonomiske vækstpotentiale. De trafikale flaskehalse for vækst præger allerede i dag det danske vækstpotentiale. Det er den basale infrastrukturelle udfordring Danmark står overfor i de kommende årtier. EU Kommissionen har i 2009 fremlagt forskellige scenarier for vækst og mobilitet for EU27 frem til 2050 (TRANSvisions). Analysen dokumenterer de langsigtede konsekvenser for den europæiske økonomiske vækst i forhold til udviklingen i mobiliteten. Konklusionen er klar: Hvis mobiliteten begrænses, rammes velstanden. Knaphed på trafikal infrastruktur vil derfor have en negativ indvirkning på den økonomiske vækst, og jo svagere den trafikale infrastruktur er, jo vanskeligere bliver forudsætningerne for, at væksten kan udfolde sig og brede sig. Sammenhængen mellem økonomisk vækst og transportvækst er et faktum i historisk perspektiv. Søfarten har i flere århundreder muliggjort international samhandel, mens jernbanen har været drivkraften bag industrialiseringen. Også fremadrettet vil der være en klar sammenhæng mellem transport og økonomisk vækst og sandsynligvis i forstærket form. Pendlingen til og fra arbejde foregår over stadig længere afstande, Det koster at reducere mobiliteten BNP i EU-27 i forskellige scenarier for mobilitet Mia. euro Øget mobilitet Reduceret mobilitet Basis Begrænset mobilitet Afkobling af mobilitet og vækst Kilde : EU Kommissionen (2009). TRANSvisions. Report on Transport Scenarios with a 20 and 40 Year Horizon.

4 SIDE 13 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Transportformernes historiske betydning for den økonomiske udvikling Luftfart Veje Cykler Jernbane Søfart Heste Anmærkning : Skøn over de forskellige transportformers betydning for den økonomiske udvikling. Kilde : DI- skøn. eksport og import sker med stadig fjernere markeder og konkurrencen om tilgængelighed til en nation, hvor der skabes vækst og arbejdspladser, skærpes fortsat. God infrastruktur giver højere vækst Der er en positiv sammenhæng mellem infrastruktur og vækst. Det er konklusionen i en lang række studier. Det mest kendte er nok et studie gennemført af David Aschauer i USA i 1989, der viser, at den ringe økonomiske performance i den amerikanske økonomi i 1970 erne kan tilskrives faldende investeringer i infrastruktur 1. En række forskere har siden Aschauer s studie søgt enten at bekræfte hans resultater eller at afkræfte dem. Flertallet påviser dog en positiv sammenhæng mellem infrastruktur og vækst. Et strategisk oversigtsstudie gennemført på DTU Transport, hvor 144 internationale empiriske studier er gennemgået, viser således, at fire ud af fem studier bekræfter hypotesen, at infrastruktur har en positiv effekt på økonomisk udvikling 2. Når infrastruktur bidrager til vækst, skyldes det, at et velfungerende transportsystem bidrager til vækst ad en række kanaler. I Storbritannien har man beskrevet disse effekter i det omfattende Eddington Transport Study 3, hvor det konkluderes, at de afledte positive effekter ved et velfungerende transportsystem tæller følgende effekter: Tiltrækker nye investeringer og giver stordriftsfordele f.eks. i forhold til logistik- og lagerfunktioner. Skaber nye muligheder for klyngedannelser og videndeling f.eks. mellem forsknings- og udviklingsmiljøer samt mellem virksomheder og på tværs af brancher. Giver øget konkurrence f.eks. fordi udbuddet af underleverandører og dermed konkurrencen mellem disse øges. Udvider graden af specialisering og arbejdsdeling, der kan styrke konkurrenceevnen globalt. Øger tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder. 1 Aschauer, David Alan (1989). Is Public Expenditure productive? Journal of Monetary Economics, 23 (2), March, Sievertsen, Hans Henrik (2010). Infrastruktur og Danmarks internationale konkurrenceevne. 3 HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Main report: Transport s role in sustaining the UK s productivity and competitiveness.

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 14 Sammenhængen mellem transport og økonomisk performance mikroøkonomiske produktivitetsdrivere brugere Forretningsrejsende Pendlere Fritidsrejsende Vare- og godstransport transport og påvirkning direkte effekter 1. Omkostninger Rejseomkostninger Rejsetid Pålidelighed 2. Kvalitet Komfort Sikkerhed brugerreaktion Følgevirkninger Erhvervslivets effektivitet Erhvervslivets investeringer og innovation Klyngeuddannelser Arbejdsmarkedets effekter Konkurrence National og international handel Globale mobile aktiviteter Kilde : HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Virksomhederne peger på infrastruktur Transportens store betydning kan ligeledes observeres i dagligdagen, hvor transporten til og fra arbejde eller til og fra virksomheden ofte kan være den afgørende parameter for en række beslutninger og valg. Det er årsagen til, at virksomhederne udpeger den trafikale infrastruktur som det klart mest afgørende rammevilkår for vækst overalt i landet og i internationalt perspektiv. For nogle virksomheder er infrastruktur en så afgørende faktor, at kvaliteten af infrastrukturen bestemmer, hvor virksomheder placerer sig, jf. eksemplet med virksomheden Sundolitt. Vigtigt med et velfungerende vejnet Andel der mener, at følgende kommunale erhvervsvilkår har afgørende eller stor betydning for virksomhedens vækstmuligheder Et velfungerende vejnet Hurtig og effektiv sagsbehandling Lave kommunale skatter og afgifter Gode pasningstilbud for børn Velfungerende kollektive transportmuligheder Gode folkeskoler Effektiv jobformidling Effektiv inddragelse af private i opgaveløsning Et erhvervskontor En iværksætterpolitik Pct. Kilde : DI survey, januar 2009.

6 SIDE 15 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Uddrag fra Berlingske Tidende, søndag den 4. januar 2009 Trafikkaos sendte virksomhed til Jylland De endeløse trafikkøer i området i store dele af Nord- og Midtsjælland fik i 2006 isoleringsvirksomheden Sundolitt til at skrinlægge udbygningsplanerne på Sjælland og i stedet satse på Jylland. Det logiske ville have været en udbygning af fabrikken i Slangerup i Nordsjælland. Men det endte med en udbygning i Billund i Jylland. Da isoleringsvirksomheden Sundolitt skulle udvide produktionen for nogle år siden, betød de elendige trafikforhold i Nord- og Midtsjælland, at man reelt kun havde én mulighed: At bygge i det jyske. For Sundolitt var det ellers mest oplagt at udvide fabrikken i Slangerup. Der var behov for en ny isoleringsfabrik, der kunne tage sig af efterspørgslen på det vestlige og sydlige sjælland, og umiddelbart kunne det være logisk at placere fabrikken relativt tæt på de områder, der manglede varerne. De elendige trafikforhold i området omkring Frederikssund betød dog, at man så bort fra udbygninger på Sjælland, fortæller den daværende adm. direktør for Sundolitt, Jørgen Hindse. En god tilgængelighed kan også være en udslagsgivende faktor, når internationale koncerner skal beslutte, hvor det europæiske hovedkvarter skal placeres. Det viser European Cities Monitor, hvor 500 erhvervsledere hvert år vurderer en række aspekter ved større europæiske byer. Erhvervslederne er blandt andet blevet spurgt om, hvilke faktorer de vurderer som absolut afgørende, når de skal beslutte, hvor de skal placere en virksomhed. I den industrielle sektor svarer 61 pct., at de internationale transportforbindelser er en afgørende faktor og dermed den vigtigste faktor på linje med tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Afgørende faktorer ved valg af virksomhedens placering Procentdel, der anser disse faktorer som absolut væsentlige Den industrielle sektor Detailhandel og distribution Servicesektoren Tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft Let adgang til markeder og kunder Kvaliteten af telekommunikation Transportforbindelser med andre byer og internationalt Omkostninger til personale Erhvervsklima (skattepolitik og finansielle incitamenter) Værdi for pengene af kontorlokaler Sprog Tilgængelighed af kontorlokaler Nemt at rejse rundt i byen Livskvaliteten for de ansatte Frihed fra forurening Kilde : Cushman & Wakefield (2009), European Cities Monitor.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 16 Når virksomhederne tillægger infrastruktur stor betydning, er det primært fordi, infrastrukturen har betydning for tilgængelighed til medarbejdere og vidensmiljøer samt for varestrømme ind og ud af virksomhederne. Blandt virksomhederne i en DI medlemsundersøgelse angiver 80 pct., at et af de centrale perspektiver ved forbedringer af den trafikale infrastruktur er, at medarbejderne vil bruge mindre tid på transport til og fra arbejde. Det underbygges af, at 70 pct. angiver, at det vil blive lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvilke perspektiver er størst ved forbedringer af den trafikale infrastruktur? Andel, der svarer i høj eller i nogen grad. Pct. Medarbejderne vil bruge mindre tid på transport til/fra arbejdet 80 Det vil blive lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft 69 Lavere transportomkostninger vil gøre det muligt at nedsætte priser 46 Det vil blive muligt at nå nye geografiske markeder 35 Muligt at afsætte produkter til nye kunder, der kræver hurtige leverancer 33 Helt nye produkter vil kunne lanceres 16 Kilde : DI spørgepanel, september Tid er penge Mange mennesker vil gerne betale for at komme hurtigere fra A til B. Det skyldes, at tid har værdi, herunder ikke mindst for erhvervslivet. Hastighed er ikke mindst i dansk sammenhæng, hvor prisen på tid er blandt verdens absolut højeste en afgørende parameter for dansk konkurrenceevne. Transportsystemet kan medføre unødigt tidsspilde som følge af trængsel på vejnettet, omkostningstunge omveje eller mangel på regularitet i togdriften. Med den særdeles høje pris på tid i Danmark, er hastighed for både virksomheder og medarbejdere en vigtig parameter i beslutningsprocessen. I samfundsøkonomiske analyser på transportområdet gør man brug af de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser. Disse nøgletal omfatter blandt andet priser for forsinkelser i trafikken, og her sondres mellem forsinkelser for fritids-, pendlings- og erhvervstrafik. Endvidere er der nøgletal for godstrafikken, der blandt andet afspejler omkostningerne til chaufførlønninger og afskrivninger på køretøjet. For erhvervstrafikken ligger den transportøkonomiske enhedspris for rejsetid på 325 kr./timen, hvilket er højere end arbejdsomkostningen for industriarbejdere per time. Imidlertid er arbejdsomkostningen per time for de, der rejser i erhvervsøjemed, typisk højere end for industriarbejdere. For forsinkelser i trafikken er enhedsprisen sat højere nemlig til 488 kr./timen, hvilket afspejler, at der er omkostninger forbundet med uforudsigelighed i transportsystemet. 4 4 DTU Transport (2010). Transportøkonomiske Enhedspriser vers. 1.3 jul 2010.xls

8 SIDE 17 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Høje omkostninger presser konkurrenceevnen Arbejdsomkostninger per time for industriarbejdere, 2008 Norge Danmark Tyskland Østrig Belgien Irland Finland Holland Sverige Schweiz Frankrig Australien Storbritannien Italien Canada USA Japan Spanien Israel Grækenland New Zealand Singapore Sydkorea Portugal Tjekkiet Slovakiet Polen Argentina Ungarn Brasilien Mexico Fillipinerne USD pr. time Kilde : Bureau of Labor Statistics og U.S. Department og Labor, Case: 70 pct. højere tidsomkostning for rejser med tog Dette eksempel skal illustrere, at en kombination af høje arbejdsomkostninger og længere rejsetid for rejser med tog i Danmark samlet set bevirker, at tidsomkostningen i Danmark i dette tilfælde er 70 pct. højere. I casen forudsættes, at arbejdsomkostningerne i Danmark ligger 37 pct. over de gennemsnitlige arbejdsomkostninger i de lande, vi normalt konkurrerer med (48 USD versus 35 USD, jf. figuren ovenfor). Endvidere forudsættes, at den gennemsnitlige hastighed for de hurtigste tog i Danmark er 25 pct. langsommere end i de lande, vi normalt konkurrerer med (150 km/t versus 200 km/t). Nettoeffekten af 37 pct. højere arbejdsomkostninger og 25 pct. langsommere togrejser er, at tidsomkostningen ved erhvervsrejser med tog er 70 pct. højere i Danmark, end i de lande vi normalt konkurrerer med.

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 18 Dansk infrastruktur taber terræn I international sammenligning er den danske trafikale infrastruktur fortsat relativ god. Men i de senere år er svaghederne begyndt at dukke op og ved fornyet økonomisk vækst kommer infrastrukturen under yderligere pres. I World Economic Forums internationale sammenligning af landenes konkurrenceevne, herunder også kvaliteten af infrastrukturen, vurderes Danmarks infrastruktur stadig til at ligge blandt de 13 bedste. I de senere år har Danmark dog fået en relativt dårligere placering. Danmarks placering vedr. infrastruktur i The Global Competitivness Report Placering 2007/ / / / Tyskland Tyskland Tyskland Hong Kong 2 Frankrig Frankrig Hong Kong Tyskland 3 Singapore Schweiz Frankrig Arab. Emirater 4 Schweiz Singapore Singapore Frankrig 5 Hong Kong Hong Kong Schweiz Singapore 6 USA Canada Arab. Emirater Schweiz 7 Danmark USA Canada Holland 8 Canada Danmark USA UK 9 Japan Finland Østrig Canada 10 Finland Østrig Finland Sverige 11 Holland Japan Island Japan 12 Sverige Holland Danmark Island 13 UK Sverige Japan Danmark Kilde : World Economic Forum (2007/2008, 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011). The Global Competitiveness Report. Den typiske vækstbarriere: Spildtid i arbejdstiden Spildtid i arbejdstiden accepteres i dag som den eneste typiske infrastrukturelle barriere, der hæmmer den økonomiske vækst. Alene trængslen på vejene betyder, at der hver dag spildes omtrent arbejdstimer i trafikken. Trængsel i det omfang, vi kender i dag, tåler dog ingen sammenligning med de højder for spildt tid, vi vil opleve i de kommende år ved ny økonomisk vækst. Hvis trafikken stiger med 2,2 pct. om året, kan spildtiden stige til timer om dagen i 2020 og til timer om dagen i Prisen for samfundet vil dermed øges fra 13 mia. kr. i dag til 25 mia. kr. i 2020 og 48 mia. kr. i 2030.

10 SIDE 19 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Udviklingen i spildtimer per hverdag frem mod 2030 Spildtimer per hverdag Årlig trafikvækst på 3,0 pct. Årlig trafikvækst på 2,2 pct. Årlig trafikvækst på 1,5 pct. Årlig trafikvækst på 1,0 pct. Kilde : DI-beregninger Generelt tilstræber virksomhederne at minimere spildtiden i alle led af værdikæden. Fra transportomkostningerne til input i produktionen/serviceydelsen til transportvejen ud til slutbrugeren. Virksomhedernes store fokus på spildtid følger naturligt af de høje omkostninger per tidsenhed i Danmark. Spildtiden rammer derfor relativt hårdere i Danmark end hos konkurrenter uden for landets grænser og den slår direkte igennem på virksomhederne produktivitet. Denne stærke sammenhæng mellem produktivitet og trængsel betyder alene, at produktivitetsniveauet i den markedsmæssige økonomi er 0,5 pct. lavere, end hvis spildtimerne i trafikken kunne veksles til effektive arbejdstimer. Det potentielle løft i produktivitetsniveauet er væsentligt større på længere sigt, da trængslen frem mod 2020 kan blive mere end fordoblet, hvilket vil medføre, at erhvervslivet i trafikken vil spilde lønnet arbejdstid svarende til fuldtidsbeskæftigede. Sådan påvirker transportsystemet vækst og livskvalitet Et mere effektivt transportsystem Lavere transportomkostninger. Lavere produktions- og lageromkostninger. Medarbejdere vil få mere tid til at arbejde. Giver bedre jobmatch, da flere medarbejdere og virksomheder kan nå hinanden. Medarbejderne øger produktiviteten, da de ikke spilder tiden i trafikken. Kunderne får bedre adgang till butikker. Øger mulighed for specialisering og arbejds- og lagerdeling. Tiltrækker flere internationale investeringer. Skaber nye muligheder for klyngedannelse og videndeling. Pendleren får mere tid med familien. Flere besøg hos familie og venner. Mere tid til fritidsaktiviteter. Øget vækst + Højere livskvalitet Kilde : DI efter inspiration fra HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study.

11 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 20 Trængslen i transportsystemet rammer alle sektorer men selvfølgelig nogle sektorer mere direkte end andre. F.eks. vil transportvirksomheder, rejsemontører/håndværkere, sælgere og personer med høj møde- og netværksaktivitet eller offentlige virksomheder med velfærdsydelser i private hjem blive ramt relativt hårdere end andre brancher. Transportkøberne vil først og fremmest mærke effekten ved prisstigninger. Selvom de direkte erhvervsmæssige perspektiver af transportsystemet er af omfattende betydning for dansk vækst, er de stort set fraværende i de beslutningsgrundlag, der i dag udarbejdes til brug for den politiske stillingstagen til konkrete infrastrukturprojekter. Et par linjer ud af 168 sider I redegørelsen for udbygningen af motorvejen ved Vejlefjordbroen, der udgør en af de absolut vigtigste erhvervsmæssige trafikårer i Jylland, udgør erhvervsperspektiverne et par linjer ud af en samlet vurdering på 168 sider. Kilde : Vejdirektoratet (2009). Udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord, VVM redegørelse. Den usynlige vækstbarriere: Spildtid på vej til arbejde De infrastrukturelle begrænsninger på arbejdsmarkedet har ikke kun betydning i arbejdstiden men også uden for arbejdstiden, f.eks. når medarbejderne skal til og fra arbejde, vælge arbejdsplads eller virksomhederne skal kunne tiltrække de rette medarbejdere. Spildtid på baggrund af infrastrukturelle begrænsninger har stor betydning for arbejdsmarkedets fleksibilitet. Især trængsel, men også indskrænkede transportmuligheder i form af ikke-eksisterende direkte ruter eller ikke-eksisterende kollektiv transport, indsnævrer udfaldsrummet for effektive jobmatch over større afstande. Denne væsentlige effekt er i dag helt fraværende i beslutningsgrundlaget for nye infrastrukturer. Udviklingen på arbejdsmarkedet viser et kraftigt træk mod stadig større pendlingsregioner. Det er et behov, der med specialisering blandt både virksomheder og medarbejdere samtidig med udsigt til mangel på arbejdskraft vil blive større i årene fremover. I 1992 var der 45 pendlingsregioner i Danmark, mens antallet i 2004 var reduceret til 27. Siden 2004 er den gns. pendlingsafstand øget, og alt andet lige trækker det i retning af færre pendlingsregioner. Danskerne pendler længere og længere Pendlingsregioner i Danmark, 1992 og Anmærkning: En pendlingsregion er defineret ved, at mindst 80 pct. af regionens indbyggere har arbejdsplads i regionen. Kilde : Skov- og Naturstyrelsen. Landsplansredegørelse 2003 og 2006.

12 SIDE 21 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Stigende trængsel kan imidlertid bevirke, at pendlingsafstandene igen begynder at falde. Undersøgelser viser, at mange mennesker er villige til at bruge maksimalt en time til transport i hverdagene. 5 Trængsel bevirker derfor ikke, at vi som udgangspunkt accepterer en længere transporttid til og fra arbejde men derimod, at pendlingsregionen og dermed udbuddet af jobmuligheder for arbejdstagerne og udbuddet af arbejdskraft for virksomhederne bliver indsnævret. Nedenstående figur illustrerer de mulige konsekvenser for den gennemsnitlige pendlingsafstand, hvis vi også fremover i snit kun vil bruge en time på at komme til og fra arbejde og øget trængsel bevirker, at den gns. hastighed for bolig- og arbejdsstedsrejser falder med hhv. 10 km/t, 20 km/t og 30 km/t. Trængsel kan reducere pendlings afstand Kilometer 20 styrker medarbejderens og virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale. En analyse af Copenhagen Economics for Transportministeriet underbygger, at de dynamiske arbejdsmarkedseffekter har væsentlig betydning for den samfundsøkonomiske vurdering af forbedringer af transportsystemet især hvor pendling udgør en væsentlig del af trafikken. 6 De dynamiske effekter på arbejdsmarkedet som følge af bedre transportforbindelser tæller blandt andet: Kortere rejsetid for pendlere, hvor den ekstra rejsetid kan fordeles mellem fritid og/eller ekstra arbejdstid. En forsigtig vurdering lyder, at minimum 25 pct. af den vundne tid omsættes til ekstra arbejdstid. Bedre jobmatch for både ledige og beskæftigede, da det tilgængelige arbejdsmarked inden for den maksimale daglige transporttid øges. Det vil øge den samlede beskæftigelsesgrad og kvaliteten af de enkelte jobmatch. Øget produktivitet i de erhvervsområder, der som følge af mere sammenhængende transportsystemer, bindes sammen Hastighed i km/t - 20 km/t - 30 km/t Anmærkning: Konsekvens for pendlingsafstand ved øget trængsel/ lavere hastighed med maksimal accepteret rejsetid på en time. Kilde : DI-beregninger. Da der i dag på hverdage spildes omtrent timer i trafikken, hvilket fordelt på den samlede arbejdsstyrke i Danmark svarer til i gennemsnit fem minutter per dansker, vil danskerne frem mod 2050 nå i den teoretiske situation, at villigheden til at transportere sig til og fra arbejde er nærmest ikke-eksisterende. Dvs., at den villige transporttid bliver indskrænket til arbejdspladser i lokalområdet. Det vil naturligvis få stor negativ betydning for arbejdsmarkedet og dermed den fleksibilitet, der Den glemte vækstfremmer Infrastruktur har også betydning som vækstfremmer. Det kan f.eks. være infrastrukturer, der skaber ny synergi på tværs af erhvervsområder og brancheklynger eller infrastrukturer og transportsystemer, der ophæver missing links. Disse positive dynamiske effekter ved etablering af nye infrastrukturer indgår som udgangspunkt ikke i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer. I forbindelse med vurderingen af en fast forbindelse over Femern Bælt har man dog forsøgt at kvantificere dele af denne dynamik i dette tilfælde for godstrafikken som følge af styrket konkurrence, forbedret konkurrenceevne, øget produktivitet og lavere omkostninger. Alene de dynamiske effekter for godstrafikken blev vurderet til tre mia. kr. i nutidsværdi for en periode på 50 år. 7 5 Der er naturligvis variationer i, hvor lang tid vi er villige til at bruge på transport, og i praksis er der mange mennesker, der dagligt bruger langt mere end en time dagligt på transport til og fra arbejde. 6 Copenhagen Economics (2010). Effekter på arbejdsmarkedet af transportinvesteringer. 7 Copenhagen Economics (2004). Economy-wide benefits Dynamic and Strategic Effects of a Fehmarn Belt Fixed Link.

13 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 22 Stadig flere pendler på tværs af Øresund Pendling fra Skåne til Østdanmark Antal pendlere Født i Danmark Født i Sverige Øvrige Kilde : Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik: Grænsependling i Øresundsregionen Den faste forbindelse over Øresund illustrerer tydeligt de dynamiske effekter ved etablering af ny infrastruktur. Her kunne man stille sig selv det spørgsmål, hvor København havde været henne uden Øresundsbroen? Øresundsbroen har sikret en udvidelse af arbejdskraftoplandet, og dermed bidraget til vækst og beskæftigelse (pendling) på tværs af landegrænser; herunder særligt i forbindelse med den eksisterende ubalance på de lokale arbejdsmarkeder. Tilbage i tiden dokumenterer udviklingen af det østjyske bybælte koblingen til de infrastrukturelle muligheder. E45 har trukket og trækker fortsat virksomhederne mod øst pga. transportkorridor, E45, igennem Jylland. Igennem de seneste år er koncentrationen af virksomheder og beboelse øget væsentligt langs E45. Det østjyske bybælte er dermed sammen med hovedstadsregionen blandt de områder i Danmark, der har haft den kraftigste vækst i erhvervsbyggeri.

14 SIDE 23 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Udvikling i erhvervsbyggeri, Områder i Danmark, hvor erhvervsbyggeriet har ligget over landsgennemsnittet illustreret med hvilken faktor byggeriets gennemsnitlige afvigelse (SD) overstiger landsgennemsnittet. Under gennemsnit 0 1 SD over gennemsnit 1 2 SD over gennemsnit 2 3 SD over gennemsnit > 3 SD over gennemsnit Der blev anlagt motorvej /2003 Der var motorvej i 1982 Kilde : Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet (2005). Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden. Frem i tiden dokumenterer beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt infrastrukturens betydning som vækstfremmer. Siden beslutningen i 2009 er interessen for jordbesiddelser og den kommunale udstykning af erhvervsgrunde langs E55 mellem Køge og Rødby øget betragteligt. En fremskrivning af de globale vækstmarkeder understreger ligeledes betydningen af bedre internationale transportforbindelser Den største vækst findes ikke på de traditionelle danske nærmarkeder, men derimod i BRIK-landene. Dermed får de danske interkontinentale porte i form af havne og lufthavne stadig større betydning. Det gælder eksempelvis Københavns Lufthavn som nordisk knudepunkt for tilgængeligheden til fjerne markeder for både personer og varer af høj værdi. Nye infrastrukturer kan også bidrage til øget vækst ved at aflaste geografisk overbelastede byområder, hvor udbygningen af de eksisterende infrastrukturer enten ikke længere er mulige eller ønskelige af f.eks. miljøhensyn eller pris. En aflastning vil i den henseende være vækstfremmende, da den har flere ønskelige effekter. Dels forhindrer en ny transportkanal en yderligere overbelastning af den eksisterende infrastruktur og gør dermed transportsystemet mindre sårbart,

15 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 24 Interkontinentale ruter af erhvervsmæssig betydning Chicago Toronto New York Beijing Cairo Dubai Bangkok Tokyo Singapore Kilde: Københavns Lufthavne A/S, marts og dels skaber den nye vækstpotentialer ved tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser. De langsigtede dynamiske effekter af missing links indgår generelt ikke i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer i Danmark, hvilket svækker iværksættelse af ikke mindst større projekter, hvor de dynamiske effekter især kan være afgørende for projektets vurdering. Som eksemplet nedenfor illustrerer, kan det dog også have betydning for mindre projekter.

16 SIDE 25 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE 10 km vej til vækst Dette eksempel skal illustrere, at der er forskel på, i hvor høj grad forskellige infrastrukturprojekter bidrager til vækst også selvom de i henhold til de samfundsøkonomiske analyser er lige rentable. Tænkt eksempel Der skal tages stilling til gennemførelsen af to forskellige vejprojekter. Det ene vejprojekt er udvidelsen af en eksisterende 4-sporet motorvej til en 6-sporet motorvej. Motorvejen ligger i en af indfaldskorridorerne til hovedstadsområdet og har særligt i myldretiderne en høj andel af pendlertrafik. Det andet vejprojekt er etablering af en motortrafikvej i et sommerhusområde, hvor der er et stort trafikpres i weekender og i ferieperioder. Vejen benyttes især af fritidstrafik. De to vejprojekter koster ikke helt det samme, idet det er lidt dyrere at udvide pendlervejen (900 mio. kr. versus 800 mio. kr.). De to vejprojekter vurderes dog at give trafikanterne den samme tidsbesparelse per år, nemlig timer. I samfundsøkonomiske analyser værdisættes tidsgevinster med udgangspunkt i de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser, hvor der for erhvervsrejser regnes med en højere tidsværdi end for bolig- og arbejdsstedsrejser og fritidsrejser, der værdisættes på samme måde. I en samfundsøkonomisk analyse af de to vejprojekter ville konklusionen være, at der knytter sig større samfundsmæssige gevinster til etablering af sommerhusvejen end til udvidelse af pendlervejen. I henhold til den samfundsøkonomiske metode er de samfundsøkonomiske gevinster (tidsbesparelse gange tidsværdi) nemlig den samme for de to projekter, mens pendlervejen er lidt dyrere end sommerhusvejen. Spørgsmålet er imidlertid, om investeringen i sommerhusvejen reelt er den mest rentable investering for samfundet? Både sommerhusvejen og pendlervejen giver en velfærdsgevinst, idet trafikanterne skal bruge mindre tid i trafikken. Udbygningen af pendlervejen er dog samtidig med til at styrke grundlaget for økonomisk vækst, idet investeringen bidrager til at opretholde mobiliteten på arbejdsmarkedet. Samlet set kan investeringen i pendlervejen derfor meget vel være det projekt, der giver det største udbytte for samfundet.

VISION 2050. Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050

VISION 2050. Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANAlyse NYE VEJE TIL VÆKST Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 > Mobilitet spiller en helt central rolle i et vækstsamfund, hvor der er behov for høj mobilitet fra det lokale

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK EXTRA Trafikale konsekvenser Det bliver surt at være syddansker, hvis støtterne bag en fast forbindelse over Kattegat får magt, som de har agt.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere