Dubai-modellen. - økonomisk udvikling i Golf-landene. Martin Hvidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dubai-modellen. - økonomisk udvikling i Golf-landene. Martin Hvidt"

Transkript

1 ANALYSE Maj 2008 Dubai-modellen - økonomisk udvikling i Golf-landene Martin Hvidt Dubai har været utroligt dygtigt til at bringe sig på forsiderne af alverdens aviser. Men det er samtidigt ganske lidt aviserne og andre medier rapporterer om, de bagvedliggende årsager til at Dubai har kunnet udvikle sig som bystaten har gjort. Den almindelige forståelse er at udviklingen er baseret på olierigdom, men det er den kun i meget ringe grad. Formålet med denne artikel er at forklare den økonomiske model, som ligger bag det lille emirats betydelige økonomiske succes og se på hvorvidt modellen er ved at finde fodfæste i nabolandene.

2 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 2 Dubais udviklingsmodel har sin baggrund i det historiske faktum, at Dubai omkring år 1900 gjorde sig bestræbelser på at tiltrække de store handelshuse, der dengang var placeret i en bystat i Iran (det daværende Persien) ved navn Lingah. Lingah var dengang det ubestridte handelscentrum for hele regionen, som følge af at det var centrum for perlehandlen. Men i perioden fra 1880erne og frem lod perserne skatter og afgifter stige hvilket medførte at en del af handelshusene søgte andre steder at handle fra. Emiren i Dubai søgte på forskellig vis at overtale de store handelshuse i Lingah til at etablere sig i Dubai. Sheikh Maktoum havde et par år forinden erklæret Dubai for frihavn (dvs. ingen eller meget lille told og afgifter), og lovede handelshusene jord til at bosætte sig på, beskyttelse og en samfundsorden, hvor ens status ikke afhang af stammetilhørsforhold, religion og etnisk baggrund, men af egne præstationer (Hvidt 2007:560). Der går en direkte linie fra de løfter der dengang blev givet til handelsklassen og de kendetegn som Dubais politik har i dag. Med udgangspunkt i den erfaring at det gennem konkrete politikker kunne lykkes at tiltrække en handelsklasse fra Lingah, gjorde bystaten det til sin overordnede udviklingspolitik at tiltrække entreprenante forretningsfolk fra hele regionen. Og de kom fra alle de steder hvor vilkårene for handel var for dårlige. I 1970erne kom der således nye bølger af forretningsfolk. Først og fremmest fra Iran, men også fra Indien og Libanon. I 1990erne medvirkede i særdeleshed Kuwait-krigen i 1991 til at en del af dette lands handelsklasse endte i Dubai. Endvidere har Dubai tiltrukket en lang række forretningsfolk fra de nærmeste områder omkring Dubai, pga. den konservative og alt andet end business-venlige politikker, der har været ført her, fx i Abu Dhabi, Oman og Saudi Arabien (Davidson 2007:35). Selv om det er småt med statiske oplysninger om Dubai, så mener man at vide at der i dag f.eks. er 9000 iranskejede virksomheder i Dubai (Molavi 2007:19). En yderligere og meget væsentlig faktor, der har formet Dubai-modellen er det faktum, at Dubai aldrig har haft olieressourcer i et omfang, der tillod dem at læne sig tilbage og leve oliindtægterne. På den vis har bystaten ganske enkelt været tvunget til at skabe sig et reelt økonomisk fundament, hvorpå landet har kunnet udvikle sig. I erkendelsen af at Dubai har fået en meget sen start i udviklingsmæssige sammenhæng, synes det at have været magtpåliggende for både den nuværende hersker Sheikh Mohammed bin Rashed al Maktoum og ikke mindst hans far at indhente det tabte. Dubais udviklingsmodel (i 1990 erne) kan på det overordnede plan siges at være blevet til med Singapore som forbillede. I de godt 30

3 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 3 år Lee Kuan Yew regeringen sad ved magten i Singapore ( ) formåede den via betydelig statslig indgriben i økonomien, etablering af udviklingsorienterede institutioner og evnen til at tiltrække multinationale selskaber at skabe en internationaliseret serviceøkonomi. Singapore benyttede sit stærke udgangspunkt inden for handel - og forarbejdning af - råvarer (tin, gummi og olie) til at omlægge samfundets produktion fra én baseret på arbejdskraft med lave kvalifikationer (og dermed lav værdi tilvækst) til jobs inden for brain services hvilket i Singapore-terminologi betyder arbejdspladser med højt indhold af human kapital og med høj værditilvækst (Huff 1994:345). Dubais overordnede målsætning er at gennemgå en tilsvarende transformation. Her drejer det sig om at omlægge arbejdspladser inden for handel, som har domineret landets produktion med lavt vidensindhold til på samme vis at etablere en service og vidensøkonomi (service-knowledge economy), baseret på højtkvalificerede medarbejdere. Hermed følger Dubai samme udviklings mål ikke blot som Singapore, men som også som lande som Irland og Island de seneste årtier har omlagt deres politikker for bevidst at forfølge denne udviklingsretning. Ifølge Jean F. Rischard, tidligere visepræsident for Verdensbanken, drejer en vidensøkonomi sig mindre om viden forstået som antallet af uddannede og ikke mindst antallet af højtuddannede i et samfund, men er en karakteristik af et samfund hvor risikovillighed, klare visioner, tillid til private aktører og kontant ledelse er i fokus. Det er en økonomi siger han, der stimulerer nytænkning og kreativitet, fordi det er ideer og viden, der sikrer samfundets indtægter. I denne type samfund er staten og samfundet indrettet, så de give den maksimale opbakning til grupper eller enkeltpersoner, der tør prøve ideer af, tør tænke nyt osv. (Rischard 2007, Se også UNDP (2003) vedr. videns-samfund). En vidensøkonomi lader sig naturligvis ikke etablere fra dag til anden. Dubai har udviklet sig gennem flere stadier: I 1970 erne og 80 erne brugte landet sine beskeden olieindkomst på at bygget havne, frizoner, veje, lufthaven og igangsætte en række økonomiske aktiviteter som fx flyselskabet The Emirates. I 1990 erne blev økonomien delvist åbnet så det blev gjort attraktivt at investere i landet primært i bygninger og aktiviteter i frizonerne. Efter årtusindskiftet har fokus være lagt på at etablere service og vidensøkonomien. I særdeleshed har de statsligt kontrollerede selskaber forsøgt at blive globale spillere inden for de områder, hvor de på hjemmefronten har opnået solide erfaringer, det være sig inden for f.eks. drift af frizoner, havne, lufthavne, byggeri osv. Dubais opkøb af den Nordiske Børs i efteråret 2007 skal blot ses som et led i bystatens strategi om at blive den ledende børs mellem New York og Hong Kong.

4 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 4 Gennem den hastighed hvormed udviklingen sker, gennem de ofte nytænkte og visionære bygge projekter (f.eks. The Palm Islands, The Media and the Internet city osv.), gennem strømligning af landets lovgivning så den tillader hurtig ekspedition osv. har Dubai fået sat sig på verdenskortet som et af de hurtigst voksende økonomier i verden. Landet har i dag et BNP på dollars pr. indbygger og havde en vækstrate på 13,4 % i årene (TEO 2007:18-19). Dubai synes fortsat at være en magnet, der ikke blot opsuger entreprenante kræfter fra hele regionen dvs. fra Iran, Pakistan og i særdeleshed Indien, men også i høj grad fra Vesten. Dubai-modellens indhold Dubai-modellen kan sammenfatte i ni punkter, eller systemiske parametre jf. Hvidt (2007): - Statslig styret udvikling - Hurtig beslutningstagen og projekt implementering - Fleksibel arbejdsstyrke - Skabelse af investeringsmuligheder - Udvikling i samarbejde med udenlandske partnere. - Service økonomi (bypass af industrialisering og investering i sektorer med høj væksts). - Internationalisering af service ydelser - Udbuds genereret efterspørgsel ( first mover ) - Markedspositionering gennem branding Tre faktorer synes at være af særlig betydning for udviklingen af Dubaimodellen over de sidste år. For det første ledelsesformen, for det andet udviklingsorienteringen og for det tredje importen af arbejdskraft. Ledelsesformen i Dubai er overordentligt centraliseret. Styret kan bedst sammenlignes med 1700-tallets oplyste enevælde i Danmark. Sheikh Mohammed samt en lille gruppe betroede mænd tager alle væsentlige beslutninger. Denne struktur betyder først og fremmest, at beslutninger bliver taget og bliver taget hurtigt, hvilket er et afgørende element i den vækststrategi landet forfølger. Hvis en leder inden for en statsligt ejet virksomhed ser en mulighed på markedet, så kan han inden for relativt kort tid forfølge ideen og dermed vinde afgørende markedsandele. På den negative side betyder den ekstreme centralisering

5 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 5 af magten et næsten totalt fravær af borgernes demokratiske indflydelse på beslutningerne. Med hensyn til den anden faktor, nemlig udviklingsorienteringen, så peger al vidensbyrd i retning af, at både afdøde Sheikh Rashid ( ) og sønnen, den nuværende hersker Sheikh Mohammed, begge må betegnes som hurtige beslutningstagere, og som utålmodige i henseende til at se konkrete, udviklingsmæssige resultater. Og som Sampler og Eigner (2003:118) påpeger, så synes folkene omkring herskerne at have tillært sig den vane at leve op til disse forventninger. I det amerikanske TV program 60 minutes (2007) gør Sheikh Mohammed rede for sin simple med ambitiøse vision. Dubai has to be number one. Not just in the region, but in the World. We want to be number one in higher education, education and in housing. My people shall have the highest level of living of all. Sheikh Mohammed har brugt statens midler på opbygning en lang række stats- initierede virksomheder samt etableret en bureaukratisk struktur, der har kunnet fungere som drivkraft i landets udvikling. Den har været baseret på en stærk pro-business tænkning, lave skatter, simpel lovgivning og et minimum af bureaukratisk red-tape. Som professor Abdullahkhaleq Abdullah udtrykte det i et interview: Government here is definitely not a slow down. It is a fast moving entity. It is moving faster than the wishes of the people and the private sector. The bureaucracy is a locomotive rather than a drag (Intv. 12, 2006). Den sidste hovedfaktor bag Dubais udvikling er arbejdskraften. Dubai huser omkring med nationalt statsborgerskab og ca. 1 million indvandrere (EIU 2006:19). Set i et udviklingsmæssigt perspektiv skaber den store mængde udenlandsk arbejdskraft en helt unik situation. Mens andre lande må kæmpe med at uddanne og genuddanne sin befolkning, mens landet passerer gennem forskellige stadier af udvikling, har Dubai blot kunne købe præcist den mængde arbejdskraft med præcis de kvalifikationer, som landet på et givet tidspunkt har behov for. F.eks. kunne Dubai etablere den såkaldte Internet City på blot et år, fordi det var den tid, det tog at opføre bygningerne. De globale ITfirmaer sørgede for at importere den nødvendige og højt kvalificerede arbejdskraft. Dubai har med andre ord en hidtil uset grad af fleksibilitet, når det gælder mængden og kvalifikationerne af arbejdsstyrken. Det er yderligere en faktor der sætter bystaten i stand til at reagere hurtigt hvis og når muligheder viser sig, eller hvis sheiken eller en af hans medarbejdere får en god ide. Brugen af importeret arbejdskraft, og i særdeleshed den ca. halve million indiske migrantarbejdere, der fungerer som bygningsarbejdere har fået Davis (2006) til at argumentere for, at Dubai-modellen primært bygger på udbytningen af billig ar-

6 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 6 bejdskraft fra Asien. Der er ikke meget tvivl om, at de lave lønninger har betydet, at det har været relativt billigere for Dubai at opføre deres bygninger, sammenlignet med hvad en tilsvarende bygning ville have kostet i Europa eller Amerika. Omvendt er det diskutabelt, om man kan kalde det udbytning, idet arbejderne frivilligt kommer til Dubai, og det lønniveau, de dér oppebærer, er yderst favorabelt i forhold til det, de alternativt kunne oppebære i de provinser i Indien, hvor de kommer fra. Spreder Dubai-modellen sig? Selv om Dubai-modellen i høj grad har træk til fælles med Singapore-modellen, så er den helt unik i forhold til andre mellemøstlige lande herunder de Golfstaterne; Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og Emiraterne. Dubais beskedne olieressourcer i kombination med Sheikh Muhammeds stærke udviklingsorientering, står i skærende kontrast til nabolandenes tilbagelænede stil, der for manges vedkommende bygger på en vished om at landene besidder olie eller gasreserver, der sikre dem en stabil indtægt over det næste halve til hele århundrede. Der er dog tegn på at Dubai-modellen er ved at finde fodfæste i regionen. For det første er Dubai et faktum forstået sådan, at dets tilstedeværelse i regionen på godt og ondt er en realitet og dermed en virkelighed, de andre statsledere bliver nødt til at forholde sig til. Dubai er blevet et fristed for unge saudere, qatarier, omanier osv., der finder livet i deres hjemlande for restriktivt, for lidt udfordrende eller blot decideret kedeligt. Professor Abdulkhaleq Abdullah udtrykte i et interview, at Dubai spiller samme rolle for golflandene som Hong Kong i sin tid gjorde for fastlands-kina. Hong Kong var en trendsætter, en rollemodel for, hvordan de unge kinesere på det tidspunkt ønskede deres samfund indrettet. For det andet repræsenterer Dubai en home-grown udviklingsmodel, altså ikke en model som f.eks. amerikanerne forsøger at introducere. Den har vist sin økonomiske styrke og har vist, at der kan skabes en balance mellem islam og et moderniseret samfund, der kombinerer de bedste elementer fra Asien, Vesten og Mellemøsten. For det tredje synes dele af den betydelige private sektor i Golf-landene, at stille krav til sine ledere om økonomiske reformer, der reducere staternes engagement i økonomien for at give plads til og åbne op for nye muligheder for private investeringer. Og slutteligt, står Mellemøsten med et altoverskyggende problem, nemlig befolkningstilvæksten. Golf-landene er bestemt ingen undtagelse. I 2003 var befolkningstallet i de seks

7 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 7 lande 33,7 millioner og det forventes at nå 44,9 millioner i år 2015 (UNDP, 2005:Tabel 5). Der skal med andre ord skabes en lang række jobs, der matcher den uddannelse og de forventninger som specielt den voksende unge befolkning har. Disse fire sæt af pres synes tilsammen at udgøre gode argumenter for, at den udviklingsmodel Dubai har forfulgt - og fortsat forfølger vil blive indoptaget af de andre lande i Golf-regionen. Skulle det ske ville vi kunne se frem til at disse lande anlægger en helt ny åbenhed overfor den globaliserede verden og indtager en ny rolle for i den internationale produktions- og serviceøkonomi. Golfregionen ville på den vis kunne indtage den fremtrædende rolle internationalt set, som mange spåede dem i forlængelse af 1970 ernes olieboom. Litteratur 60 minutes. (2007). Dubai Inc. : CBSnews 14. october Davidson, Christopher M The Emirates of Abu Dhabi and Dubai: Contrasting Roles in the International System. Asian Affairs. 38(1): Davis, Mike Fear and Money in Dubai. New Left Review. 41(october 2006): EIU. (2006). Country Report: United Arab Emirates ( ). London: Economist Intelligence Unit. Huff, W. G. (1994). The Economic Growth of Singapore: Trade and Development in the Twentieth Century. Cambridge: Cambridge University Press. Hvidt, Martin (2007). The Dubai Model: An outline of key components of the development process in Dubai. Odense: Working Paper no. 12 Center for Contemporary Middle East Studies, University of Southern Denmark. Hvidt, Martin Public - Private Ties and their Contribution to Development: The case of Dubai. Middle Eastern Studies. 43(4): Intv. 12. (2006). Personal communication. Professor Abdullahkhaleq Abdullah. Dubai. 16. November Molavi, Afshin Rising Gulf. Newsweek (August 6, 2007): Rischard, Jean-François (2007). The Knowledge-Based Economy: Worldwide Trends and New Ideas. Presentation held 26. November 2007 at Dubai School of Government, Dubai.

8 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 8 Sampler, Jeffrey, and Eigner, Saeb. (2003). Sand to Silicon: Achieving Rapid Growth Lessons from Dubai. London: Profile Books. TEO. (2007). Dubai Strategic Plan (Highlights). Dubai: The Executive Office. UNDP. (2007). Human Development Report: International cooperation at a crossroads: Aid, trade and security in an unequal world. New York: United Nations Development Programme.

Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013

Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 agenda 1. Introduktion til UAE 2. Den Arabiske Halvø et rigmandskvarter? 3. Politisk stabilitet i et ustabilt nabolag 4. Markedspotentialet i

Læs mere

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk

Læs mere

Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt

Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt ANALYSE Oktober 2012 Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt Denne artikel analyserer hvilke konsekvenser det arabiske forår har haft på Golflandenes økonomiske politikker

Læs mere

Økonomisk udvikling i Saudi Arabien

Økonomisk udvikling i Saudi Arabien ANALYS E Januar 2009 Økonomisk udvikling i Saudi Arabien Martin Hvidt Denne artikel er den anden i en serie, der har som mål at beskrive og analysere den økonomiske udvikling i de arabiske Golf lande,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

ANALYSE Januar 2010. Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt

ANALYSE Januar 2010. Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt ANALYSE Januar 2010 Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt Dubai bragte sig mod slutningen af 2009 på forsiderne af alverdens aviser. Men denne gang ikke for fx at havde indviet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

- Teknologiske Trends - Cases - Opsummering

- Teknologiske Trends - Cases - Opsummering - Teknologiske Trends - Cases - Opsummering Et forgrenet økosystem i Danmark 13,000 borgere Tilført arbejdsværktøjer og teknisk træning 25.4 mia DKK Genereret af virksomheder i det danskemicrosoft økosystem

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

af ørkensand 56 nr. 5 maj 2008

af ørkensand 56 nr. 5 maj 2008 Dubai er ikke bare er en luftspejling i ørkenen. Her er fatamorgana virkelighed, og fantasier realiseres. Det giver lystsejlere nye områder at boltre sig på og danske producenter vind i sejlene. tekst

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Parkeringsindustrien omsætter årligt for mere end $20 milliarder. International Parking Institute

Parkeringsindustrien omsætter årligt for mere end $20 milliarder. International Parking Institute Parkeringsindustrien omsætter årligt for mere end $20 milliarder International Parking Institute Resumé Mens parkeringsindustriens storebror, handlen med fast ejendom, til stadighed bliver klippet til,

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark Hovedaktiviteter 2014 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Danmark Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet København: Vodroffsvej 9B, 1900 Frederiksberg C, tlf. 33310421 Århus: v/ V. Simonsen,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder.

Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder. Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 3. maj 2005 Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere