En ting ad gangen, tak22. 6 Sådan håndterer du afbrydelser. Vi kan lære meget af amerikanerne 36. Afbrydelser MAGASINET

Transkript

1 MAGASINET NR interview IKEA-chef Pernille Spiers-Lopez Vi kan lære meget af amerikanerne 36 6 gode råd Sådan håndterer du afbrydelser 25 Afbrydelser TEMA En ting ad gangen, tak22 Farvet lys gør sygeplejersker udhvilede 10 Klimaændringer påvirker arbejdsmiljøet 40 For 40 mio. kr. blandet trivsel i bageriet 42

2

3 MAGASINET NR TEMA Afbrydelser En ting ad gangen, tak 22 Vi er slet ikke skabte til at multitaske, og derfor kan det ifølge eksperter have store konsekvenser for både vores koncentrationsevne og vores arbejdsmiljø, når vi konstant bliver afbrudt under arbejdet. Løsningen kan være oprettelsen af særlige stillekontorer eller bare nogle klare aftaler på arbejdspladsen. 26 Udadvendte stresses af afbrydelser 26 Der er også vedkommende støj 29 Sparring og sammenhold i det åbne interview 36 Svensk trivsel på dansk i USA Danske Pernille Spiers-Lopez er global HR-chef for de ansatte hos den svenske møbelgigant IKEA. Hun har blandt andet været med til at indføre svensk personalepleje i USA, men mener samtidig, at vi i Danmark kan lære meget både af amerikanernes effektivitet og åbenhed. Bagerbrød på hjul Det har kostet godt 40 mio. kr. at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø hos Langenæs Bageriet i Århus. Til gengæld slipper de ansatte nu for både melstøv og de mange tunge løft, der ellers traditionelt er et problem i bageribranchen S æ r l i n g e n e s exit I takt med at de danske virksomheder er blevet mere og mere strømlinede, er der ifølge eksperter blevet mindre plads til de skæve eksistenser. Og det kan blive et problem, hvis der ikke længere er plads til dem, der er og tænker anderledes. 40 Arbejdsmiljøet under opvarmning I takt med at temperaturerne stiger rundt omkring på kloden, skaber de også nye udfordringer for arbejdsmiljøet, som det er afgørende at finde løsninger på hurtigst muligt. Vi har samlet den seneste forskning på arbejdsmiljøområdet. Faste sider 4 Nyheder 16 På job 34 Noter 46 Tips og Test 48 Kronik 50 Bøger 53 Klummen 54 Regelret 58 Leverandørregister Magasinet Arbejdsmiljø udgives af Videncenter for Arbejdsmiljø, som er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Abonnenter kan læse magasinets artikler på Brugernavn: am01 Adgangskode: afbr Se information om redaktion, abonnement og annoncering i kolofonen side 59.

4 Aktuelt Store brød Bageren på Nærum Hovedgade var lige blevet overtaget af et ungt par. Det var midt i 70 erne. Han var bagermester hun styrede butik og økonomi. De havde ikke så mange penge, fortalte hun. Om jeg havde noget imod at starte med 14 kr. i timen? Jeg var 13 år og havde brug for penge til træskostøvler, pakistanertørklæde og afghanerpels, så jeg sagde ja tak og kastede mig ud i mit allerførste job. Det blev ikke til mange støvler, men jeg fik stor respekt for faget og et rigtig godt indblik i, hvad der skal til for at holde en lille by forsynet en hel dag med brød og kager. Mester stod op kl. 2 hver nat og gik i gang med at veje, røre og ælte. Den pæne svend mødte ind kl. 4, og kl. 6, da forretningen åbnede, var der frisk bagerbrød til alle de unge, som kom forbi på vej hjem fra byen med tomme maver og begyndende tømmermænd. Der er sket meget siden dengang, både hvad angår løn og arbejdsmiljø, men der er ingen tvivl om, at det stadig er slidsomt at være bager. Derfor er det en stor glæde for en gammel bagerjomfru at læse, at det faktisk kan lade sig gøre at revolutionere arbejdsmiljøet i en branche, hvor man måske ikke lige forestillede sig, at der kunne blive slået så store brød op. Læs i dette nummers Arbejdsliv i udvikling på side 42, hvad en kreativ og ihærdig bagermester gjorde for at forbedre forholdene på sit bageri. Det krævede godt nok stor kapital, men det lykkedes ham at få EU-støtte til projektet. Og måske kan andre bagere eller helt andre brancher lade sig inspirere af vores mester, hvis de står og overvejer at forbedre deres produktion, så det hårde arbejde kan blive en lille smule lettere. God læselyst. Tekst: Annie Hagel SOSU-medarbejdere, der vælger at gå på efterløn, har et dårligere selvvurderet helbred end dem, der bliver på arbejde. Måske kunne de være blevet i arbejde, hvis arbejdet var blevet tilpasset deres situation for eksempel med den fleksible efterløn, siger seniorforsker Vilhelm Borg. De fleste af de SOSU-assistenter, der selv vælger at gå på efterløn, er ikke egentligt nedslidte. Men de har et højere sygefravær end de andre og vurderer selv, de har et dårligt helbred. Det kan dreje sig om træthed, mangel på energi, søvnbesvær og problemer med muskler og led, siger Vilhelm Borg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men et par år efter at de er holdt op med at arbejde, har de fået det så meget bedre, at deres hel- Hannah Maimin Weil Ansvarshavende chefredaktør Fleksibel efterløn Den fleksible efterløn giver mulighed for, at man kan arbejde nogle timer mindre om ugen og få efterløn for de timer, man ikke arbejder. Det er også muligt at arbejde nogle måneder om året på fuld tid og få efterløn i resten af året. Læs mere på 4 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

5 Foto: Scanpix Kun få benytter den fleksible efterløn Fornuftigt arbejdsmiljø på farten Der er ikke noget til hinder for at bruge bilen som mobilt kontor. I hvert fald ikke når det gælder indeklimaet i kabinerne. Det viser en undersøgelse af blandt andet støv, luftudskiftning og støjniveau i ti forskellige biler, som arbejdsmiljørådgiverne fra Crecea har udført for Dagbladenes Bureau. Faktisk udskiftes luften i biler med moderne klimaanlæg langt oftere end på et normalt kontor. Kravet er dog, at bilerne jævnligt rengøres, ellers risikerer man gener som træthed eller tørre slimhinder, hvis man bruger sin bil som rullende kontor. jme bred er på samme niveau som dem, der blev på arbejde, vurderer han. Vilhelm Borg har sammen med andre forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden 2006 gennemført flere undersøgelser blandt SOSU-assistenter i en række kommuner. Nedsat tid Måske kunne nogle være blevet i arbejde, hvis de havde haft mulighed for for eksempel nedsat tid eller andre mindre belastende opgaver. Det kunne i alt fald tale for en ordning som den fleksible efterløn, siger Vilhelm Borg. Med den fleksible efterløn kan medarbejderne gå på nedsat tid og få efterløn for resten. Det er imidlertid relativt få, der bruger muligheden for at arbejde og få efterløn ved siden af. FOA s A-kasse anslår, at omkring 800 af de af deres medlemmer, som er på efterløn, bruger muligheden for fleksibel efterløn. Arbejdsdirektoratet har ikke en fuldstændig opgørelse, men vurderer, at det opgjort som fuld tid i 2007 var op mod 5.000, der i løbet af et år arbejdede og fik efterløn ved siden af. Antallet af personer kan være højere, fordi nogle ikke bruger den fleksible efterløn hele året. Indviklede regler En årsag til, at ikke flere bruger den fleksible efterløn, kan i følge Vilhelm Borg være, at mange endnu ikke har opdaget muligheden. En anden årsag kan være, at reglerne er meget indviklede og svære at forstå. Men ordningen kræver også, at arbejdsgiverne gør mere for at fastholde medarbejderne, siger han. Tal og udtalelser om efterløn Efterlønsdebatten raser i disse dage overalt i de danske medier og på Christiansborg, og der er mange forskellige påstande i luften. Videncenter for Arbejdsmiljø har samlet en række undersøgelser fra de seneste seks til syv år om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Læs mere under nyheder på 86 udenlandske virksomheder var per 3. januar registreret i det særlige RUT-register, som blandt andet gør myndighederne i stand til at holde øje med virksomhedernes arbejdsmiljø- og skatteforhold. Fagforeningen 3F mener, at det tal burde være langt større. Magasinet Arbejdsmiljø på nettet Husk at du som abonnent af bladet kan læse alle artikler og meget mere på nettet. Du finder magasinets hjemmeside på: Klik på menupunktet Magasinet øverst på siden. For at få adgang til de låste artikler skal du bruge det brugernavn og kodeord, der blandt andet står nederst til højre i indholdsfortegnelsen på side 3. Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011 5

6 Aktuelt Softwareudviklere har verdens bedste job Hvis du vil have et job med god løn, lavt stressniveau og fornuftig jobsikkerhed, så skal du vælge en karriere som softwareudvikler. Det viser en opgørelse fra hjemmesiden Career- Cast.com, der har samlet en liste over de 200 bedste og værste job. Listen bygger på oplysninger om blandt andet arbejdsmiljø, karrieremuligheder og indkomst. Softwareudviklerne har dermed taget et trin op ad ranglisten fra sidste års andenplads lige foran arbejdet som henholdsvis aktuar og matematiker. jme 3 ud af 4 ansatte oplever, at kolleger stjæler deres ideer. Det viser en undersøgelse fra analysefirmaet Wilke ifølge Avisen.dk. Få styr på arbejdspladsens sundhed og sikkerhed Støjkortlægning Vibrationsmåling Tekst: Rikke Albrechtsen Ring og hør nærmere om, hvordan I kan få styr på arbejdsmiljøet: Tlf Brüel & Kjær 2850 Nærum Tlf Fax nordic@bksv.com Dårligt arbejdsklima går ud over vægten Mobning, negativ adfærd blandt kolleger og dårlig stemning på arbejdspladsen har betydning for livvidden. Det har et schweizisk forskerhold konstateret. Det kan gå ud over vægten, hvis der er dårlig stemning på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse fra et schweizisk forskerhold ved universitetet i Bern. Her er man kommet frem til, at såkaldte sociale stressfaktorer som fjendtlighed eller konflikter med kolleger og chefer, mobning og et anspændt arbejdsmiljø kan bidrage til ekstra kilo på sidebenene. Stress på arbejdspladsen får folk til at tage på. Det gælder i særdeleshed den slags stress, der er forårsaget af dårlig kontakt mellem kolleger, siger Martial Berset, som er hovedforfatter på undersøgelsen. Social opfedning Forskerholdet har fulgt 72 medarbejdere i en schweizisk virksomhed over to år, og selv om nogle reagerer på stress ved at tabe sig, er tendensen klar i den anden retning. Folk spiser mere, fordi det får dem til at føle sig godt BN Klare retningslinjer for omgangstonen på arbejdspladsen kan ifølge eksperter være med til at holde de ansattes livvidde nede. tilpas. De spiser måske også mindre sundt, fordi de ikke har tid til at lave ordentlig mad. De dyrker mindre sport. Og de sover dårligt, hvilket er kendt for at få folk til at tage på, siger han. Sammen med mangel på kontrol over sin egen arbejdssituation er de sociale stressfaktorer dem, der mest tydeligt kan resultere i en vægtøgning. Det forstærker argumentet for, at man ikke kan have den slags opførsel på arbejdspladsen, siger Martial Berset. Virksomhedernes ansvar Annie Høgh er lektor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i arbejdspsykologi med fokus på negativ adfærd og mobning på arbejdspladsen. Også hun fremhæver, at virksomhederne bør gøre mere for at sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø for eksempel ved at udarbejde politikker for omgangstonen. Hun understreger, at tilfælde af reel mobning allerede har mange andre dårlige effekter på helbredet, som ud over stresssymptomer også tæller forværring af kroniske sygdomme, allergi, posttraumatiske stresssymptomer, udbrændthed og depression. Mobning og negativ stemning på arbejdspladsen giver mange forskellige typer af symptomer. At man så oven i købet også tager på, er bare endnu en ubehagelig faktor oven i alt det andet, som måske endda forstærker de andre, siger hun. Foto: Scanpix 6 Magasinet Arbejdsmiljø 1/ _BN _Arbejdsmiljø.indd :31:42

7 Annoncer:Januar_ /12/ Side 1 Styrk den sociale kapital på arbejdspladsen! MED, SU og arbejdsmiljøorganisationen er en oplagt platform for arbejdet med at styrke den sociale kapital på arbejdspladserne i kommuner og regioner. Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. (Def.: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) En høj social kapital ruster kommuner og regioner til fremtidens udfordringer. Derfor er der behov for viden og konkrete værktøjer til arbejdet med at øge den sociale kapital. Hvad kan vi gøre for at øge samarbejdsevnen? Hvad kan vi gøre for at opbygge tillid? Hvordan kan vi styrke retfærdighed? PUF uddannelsesmodul om social kapital giver viden og værktøjer til indsatsen. PUF tilpasser form og indhold på hver enkelt uddannelsesdag i en lydhør dialog med den enkelte kommune eller region. Klik ind på og få mere information, eller kontakt: Direktør Ulla Bertelsen ub@puf.dk, tlf Konsulent Jens Nørlem jn@puf.dk, tlf PUF PARTERNES UDDANNELSESFÆLLESSKAB PUF er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO om at udvikle og udbyde uddannelser og kurser i samarbejde, medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø til kommuner og regioner Denbæk A/S Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011 7

8 Aktuelt Foto: Scanpix Rødt lys giver bedre nattesøvn Røde lamper om natten og grønt og blåt lys i dagtimerne. Intensivafdeling på Kolding Sygehus har fået et særligt lys, der forbedrer arbejdsmiljøet og virker helbredende på patienterne. Tekst: Tina Løvbom Petersen Som den første sygehusafdeling i verden har Intensivafdeling på Kolding Sygehus indført en særlig form for lys, der styres af døgnrytmerne. Det såkaldte RGB-lys, der er baseret på rødt, Lys på sygehusgangene Kl. 4:45 tænder lyset i alle arbejdsrum på Kolding Sygehus intensivafdeling, og i de følgende timer stiger lyset. Det reguleres af sollyset udefra. Om eftermiddagen skifter lyset til en varm gul og rød farve. Kl. 19 bliver det blå lys tændt. Det forbereder kroppen på søvn. Kl. 20 skifter lyset til en varm rød farve. Kl. 23 falder lyset til rød belysning, som patienten kan sove i. Når personalet kommer ind, stiger lyset. Sker der noget akut, tænder lyset til fuld styrke. grønt og blåt lys, er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø for de godt 100 ansatte i afdelingen. Allerede efter få måneder har flere af afdelingens sygeplejersker oplevet, at de sover bedre. Særligt de, der arbejder meget om natten, oplever, at de sover bedre, når de kommer hjem, fortæller overlæge Lisa Nielsen fra intensivafdelingen. Tidligere slukkede nattevagterne lyset på afdelingen kl. 23, og de ansatte måtte nøjes med kontorlamper og lys fra computerskærmen natten igennem. Men nu er der tændt rødt lys hele natten. Og selvom natlyset allerede er blevet døbt red light district, er det med til at skabe en mere afslappet stemning om natten for både patienter og ansatte. Vi ved fra flere undersøgelser, at produktionen af søvnhormonet melatonin bliver nedsat, når man arbejder om natten. Det lys, vi nu har indført, følger vores naturlige døgnrytmer. Det giver patienterne ro til at sove, og samtidig giver det et bedre arbejdsmiljø, siger Lisa Nielsen. På sigt vil afdelingen lave spyt- og urinmålinger på de ansatte på intensivafdelingen og en kontrolgruppe for at undersøge, om produktionen af melatonin stiger i det røde natlys. Den blå time er turkis Det nye lyssystem kan på hver enkelt stue og i fællesrum indstilles til dagslys, natlys og arbejdslys. Det særlige er, at lyset skifter i løbet af dagen afhængigt af tidspunktet. Det betyder for eksempel, at lyset, i det vi kalder den blå time først på aftenen, er nærmest turkisgrønt. Det blå lys forbereder kroppen på søvn og skifter så senere på aftenen over til rødt, fortæller overlæge Lisa Nielsen. Det døgnrytmestyrede lys er en del af en større renovering af afdelingen og har kostet knap kr. i materialer og programmering at installere. Der eksisterer ikke længere normalt lys på afdelingen. 8 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

9 Tekst: Anders C. Østerby De åbne kontorer ødelægger koncentrationen Ifølge hjerneforsker er det åbne kontorfællesskab en trussel mod kvaliteten af dit arbejde. Gør dig utilgængelig, når du skal fordybe dig, råder en konsulent. Hvis du er en af de mange danskere, der arbejder i et åbent kontormiljø, kender du også til at blive afbrudt i dit arbejde. Og hvis arbejdet kræver fordybelse, er der en risiko for, at din koncentration falder. Det mener hjerneforsker Kjeld Fredens. Afbrydelser, der bortleder opmærksomheden, er uhensigtsmæssige, hvis processen ikke tåler afbrydelse. Lader man sig distrahere, eller er man af natur letafledelig, skal der ikke så meget støj til at rive en ud af en vigtig sammenhæng, siger han og fortsætter: Det åbne kontorfællesskab er en trussel mod koncentrationen, når der skal tænkes nyt, og når der skal udføres komplicerede opgaver. En af årsagerne til, at vores koncentrationsevne påvirkes af afbrydelser, er, at vi mennesker ifølge Kjeld Fredens ikke er skabte til at multitaske. Mutitasking er kun vejen frem, når man vil satse på rutinearbejdet, forklarer Kjeld Fredens. Fagligt fællesskab Det er Eva Bjerrum enig i. Hun er forsknings- og innovationschef på Alexandra Instituttet, som blandt andet forsker i arbejdsplads og arbejdsliv. Der kan være fordele ved at sidde med andre, hvor man har et fagligt og socialt fællesskab. Det giver vidensdeling, siger Eva Bjerrum og forklarer, at afbrydelser ikke kun er forstyrrende. De kan også i sig selv være arbejde. Hvis jeg har talt i telefon, og min kollega bagefter fortæller mig noget om det emne eller den virksomhed, det drejer sig om, så afbryder hun mig, men samtidig giver hun mig relevant og nyttig viden i forhold til mit arbejde. Til gengæld mener Eva Bjerrum, at man skal vænne sig til at trække sig væk, når man virkelig skal fordybe sig. Vi skal kunne slå tilgængeligheden fra, hvis vi for eksempel skal sidde med noget bestemt i to timer. Det kan være ved at have en læsesal eller et bibliotek eller på anden måde zoner, hvor man kan arbejde for sig selv, men uden en mobiltelefon der ringer. I storrummet er man tilgængelig hele tiden, men der er opgaver, hvor utilgængelighed er bedre, og så skal man kunne bevæge sig ud på en øde ø. Læs mere i temaet om afbrydelser på side 22. Særlig godtgørelse til dræbte soldaters pårørende En ny praksis hos Arbejdsskadestyrelsen medfører, at pårørende til en soldat, der er dræbt i kamphandling, under visse betingelser kan få en særlig godtgørelse. Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at dødsfaldet skal være forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der skal have været et særligt forhold mellem afdøde og de pårørende, og at de skal have boet sammen i perioden op til dødsfaldet. Eksempler er ægtefælle/samlever, børn, forældre, men det kan også være en søster eller en bror. nek Det er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø bagefter, at fyringer foregår ordentligt og fornuftigt, og at folk ved, hvad der foregår. Det betyder noget for dem, der bliver tilbage. De skal føle, at ledelsen var opgaven voksen og gjorde det så godt, den kunne. Arbejdsmiljøkonsulent i Ledernes Hovedorganisation Signe Tønnesen til Nyhedsbrevet 3F Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011 9

10 Aktuelt 9 timer om ugen. Så meget arbejder privatansatte i gennemsnit mere end offentligt ansatte ifølge en analyse, Berlingske Tidende har lavet sammen med arbejdsmarkedsforsker Carsten Strøby Jensen fra Københavns Universitet. Tallet skyldes bl.a. det store antal deltidsansatte i det offentlige. Fokus på kommunal arbejdsglæde I alt 15 kommuner over hele landet skal nu forsøge at definere og opdyrke arbejdsglæden på en række forskellige kommunale arbejdspladser. Projekt Arbejdsglæde, som netop er blevet sat i gang, er et fælles partssamarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Hos KTO håber man blandt andet, at projektet vil være med til at definere, hvad der skal til for at skabe arbejdsglæde også i en tid præget af krise og nedskæringer. De deltagende arbejdspladser spænder bredt lige fra børnehaver til fælleskøkkener. Læs mere om projektet på: Olie, kemikalier, gift, syrer eller baser? Fiberteam tilbyder kundetilpassede løsninger, og et stort udvalg af miljøbokse til miljørigtig og lovpligtig opbevaring. glasfiber i ekstreme miljøer jme Tekst: Charlotte Aagaard Knudsen Miljørigtig opbevaring Pakkeløsninger for arbejdsmiljøet Forebyggelsespakker er et nyt tilbud fra Forebyggelsesfonden, hvor foreløbig to udvalgte brancher kan søge om tilskud til et fast tilrettelagt projektforløb, der skal forbedre arbejdsmiljøet. Mindre virksomheder i to nedslidningstruede brancher kan nu søge om tilskud til fastlagte forebyggelsespakker gennem Forebyggelsesfonden. Virksomhederne slipper dermed for selv at skulle tilrettelægge forbedringer af arbejdsmiljøet, men kan vælge en pakke der passer til de udfordringer, de hver især har. I bygge og anlæg kan det for eksempel være hjælp til at håndtere tunge løft, og i døgninstitutioner og hjemmeplejen for eksempel udvikling af kollegial sparring. Det nye ved forebyggelsespakkerne er, at man søger et foruddefineret projekt. Det skulle gerne gøre det nemmere for de små virksomheder at søge, fordi man ikke skal udvikle sin helt egen ideog projektbeskrivelse, ligesom det er beskrevet præcis, hvad man skal gøre, siger direktør for Forebyggelsesfonden, Charlotte Fuglsang. En forebyggelsespakke er et på forhånd fastlagt forløb, som det vil tage virksomheden cirka tre til seks måneder at gennemføre. Foto: Shutterstock Charlotte Fuglsang håber, at forebyggelsespakkerne vil give flere mod på også at søge de ordinære midler i Forebyggelsesfonden. Dokumenteret faglig viden Forebyggelsespakkernes faglige indhold er udviklet af forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Arbejdstilsynet. Vi har udviklet pakkerne på baggrund af den viden, vi har fra vores forskning om, hvad medarbejdere udsættes for af risici i arbejdsmiljøet. Desuden har vi brugt vores erfaringer fra projekter om, hvordan man gennemfører arbejdsmiljøprojekter og kombineret det med de særlige forhold, som er i de udsatte brancher, siger professor Peter Hasle, der har været med til at udvikle pakkerne fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I løbet af de næste to år skal i alt 13 nedslidningstruede brancher tilbydes nye skræddersyede pakker. Vi har gjort meget ud af at tilpasse pakkernes indhold til de særlige problemstillinger, der er i brancherne og servere dem, så de passer til den måde, arbejdspladserne fungerer på i det daglige. Tanken er, at forløbene skal kunne gennemføres hurtigt og enkelt. På den måde håber vi også, at pakkerne kan være en vej ind til de små virksomheder, der ellers ikke ville have overskud til at søge om midler til forbedring af arbejdsmiljøet, siger Peter Hasle. Hos FOA, der organiserer en stor del af SOSU-området, er man glad for pakkerne. En stor del af vores medlemmer arbejder i nedslidningstruede job. Vi ser derfor frem til, at det bliver lettere at få hjælp til at løse de arbejdsmiljøproblemer, man har her og nu, siger Inger Bolwinkel, faglig sekretær i FOA. Tlf info@fiberteam.dk Læs mere om pakkerne hos Forebyggelsesfonden forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker 10 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

11 Mød kampagnen på: Fra stress til trivsel kampagnen er en succes De offentlige arbejdspladser har taget godt imod kampagnen, som Videncenter for Arbejdsmiljø står bag. Tekst: Malene Markussen Knap halvdelen af landets offentlige ledere og medarbejdere har lagt mærke til kampagnen Fra stress til trivsel, som Videncenter for Arbejdsmiljø søsatte i januar Det viser en evaluering af indsatsen foretaget i efteråret Formålet med kampagnen er at formidle forskningsbaseret viden om og inspiration til, hvordan man kan forebygge stress og fremme trivslen på offentlige arbejdspladser. Formidlingen foregår bl.a. via et kampagnesite, annoncering, -forløb og Videncentrets rejsehold. Netop rejseholdet bliver særligt fremhævet i evalueringen. Hele 79 pct. af de adspurgte angiver, at de i kraft af et temamøde med rejseholdet har fået inspiration til, hvordan de selv kan arbejde med arbejdsmiljø. Rejseholdet har alene i 2010 holdt temamøder over hele landet for et samlet deltagerantal på over Udfylder behov I Videncentret er der tilfredshed med den gode gennemslagskraft på arbejdspladserne. Vi er meget glade for den positive evaluering af kampagnen. Den viser, at vi rammer et behov på de offentlige arbejdspladser, og vi er meget tilfredse med at kunne bidrage til, at de får et godt afsæt for deres videre arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø, siger Hannah Maimin Weil, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø. Fakta om Fra stress til trivsel Kampagnen er en del af Videncenter for Arbejdsmiljøs styrkede formidlingsindsats rettet mod offentlige arbejdspladser. Indsatsen er etableret som led i trepartsaftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner samt LO, FTF og AC i Hele evalueringsrapporten kan læses på under Om kampagnen. Køb bogen på Læs mere om Fakta om Arbejdsmiljø 2011 på Bogen koster kr. 195,- inklusiv moms, men eksklusiv forsendelse Bredgade 45 B, 1260 København K, telefon info@arbejdsmiljoeforlaget.dk Magasinet Arbejdsmiljø 1/

12 Aktuelt Pjece om forebyggelse af vold Siden 2008 har kommunale og regionale arbejdspladser været forpligtet til aktivt at arbejde med retningslinjer for forebyggelse af vold, mobning og chikane. Derfor er der nu blevet udarbejdet en pjece, Stop vold, mobning og chikane, som belyser arbejdet med vold, mobning og chikane. Den beskriver seks virkelige eksempler, der viser, hvordan implementeringen af aftalen er sket i praksis. scc Læs pjecen på: Tekst: Annie Hagel Stillesiddende arbejde De fleste offentligt ansatte har et arbejde, der ikke kræver fysisk anstrengelse. Alligevel får de ondt i ryg og nakke. Det er ikke fysisk anstrengelse alene, der gør, at nogle offentligt ansatte får ondt i muskler og led. Det fremgår af en undersøgelse blandt offentligt ansatte, som blandt andet har svaret på, hvordan de vil beskrive deres fysiske aktivitet på arbejdet. Undersøgelsen er gennemført af Videncenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i september og oktober Den viser, at der ikke er markant stor forskel på, hvor udbredte nakke- og rygsmerter er blandt de ansatte på forskellige fagområder. Mellem 53 pct. og 65 pct. af samtlige offentligt ansatte har ondt i nakken eller ryggen. Der er dog en klar tendens til, at flere af dem, der arbejder med mennesker på det sociale område, får ondt i ryggen, mens en større del af dem, der har stillesiddende arbejde, får ondt i nakken. Men inden for alle fag og sektorer har mange ondt i både ryg og nakke. Nyt fokus på smerter i muskler og led Undersøgelsen bekræfter det billede, vi har af, at det er svært at undgå at få smerter i muskler og led, siger overlæge Ole Steen Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Selv om man fjerner for eksempel de tunge løft, får mange stadig ondt. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt og se mere på, hvordan man kan forebygge konsekvenserne af smerter i muskler og led, understreger han. Gør tunge løft lette... Hydrauliske løfteborde - Over 100 standard modeller VacuMyggen R Vacuumløft og letkørende Lyftmann alu skinnesystemer Protema & WP Letkørende elektrisk hæve/sænkbare løftevogne Salg, service og lovpligtige hovedeftersyn TLF Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011 Untitled-2 1 Untitled-4 04/11/ /12/06 15:06:45

13 gør også ondt Ifølge Ole Steen Mortensen betyder det ikke, at alle nu skal løfte hvad som helst ude på arbejdspladserne. Der er jo en overhyppighed af smerter, især i ryggen, blandt dem, der arbejder på social- og sundhedsområdet. Det må vi ikke glemme. Men det betyder, at arbejdspladserne har en vigtig opgave i at se mere bredt på problemet. Det gælder for eksempel også om at give plads og rum til, at de, der har ondt, kan arbejde, siger han. Undersøgelsen omfatter 75 spørgsmål til ledere og medarbejdere i den offentlige sektor og skal danne grundlag for en målrettet indsats for at udbrede viden om årsager og forebyggelse af smerter i muskler og led. Videncenter for Arbejdsmiljø skal stå for indsatsen i samarbejde med organisationerne på det offentlige arbejdsmarked. Jobogkrop.dk Videncenter for Arbejdsmiljø står bag en ny hjemmeside med viden om smerter i ryg, nakke, skuldre og arme. Jobogkrop.dk indeholder: Forskningsbaseret viden om årsager til smerter i muskler og led. Gode råd til, hvordan arbejdspladserne kan forebygge smerter i muskler og led på nye måder. Værktøjer og erfaringer fra arbejdspladser, der arbejder med at forebygge smerter i muskler og led. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Sådan arbejder offentligt ansatte Kun 4 pct. af de offentligt ansatte har tungt og fysisk anstrengende arbejde. Det gælder især dem, der arbejder med mennesker på det sociale område. De øvrige offentligt ansatte fordeler sig på tre grupper: Godt 30 pct. har stående og gående arbejde, samtidig med at de skal løfte og bære. Knap 30 pct. står og går meget på en arbejdsdag, men skal ellers ikke anstrenge sig fysisk. 36 pct. har mest stillesiddende arbejde hovedparten af dem arbejder med administration. SKILTNING MÆRKNING SIKKERHED Synlig sikkerhed for et sikkert arbejdsmiljø Bestil vores sikkerhedskatalog nu! Rørmærkning Sikkerhedsskilte Komplet program i sikkerhedsskilte til produktion, lager, værksteder, EX områder, maskiner og udstyr samt maskinskilte. Stort udvalg i skilte- og labelprintere til tekst i flere farver, symboler, stregkoder, logo, udskåret m.v. Rørmærkning, tankmærkning og effektiv og sikker ventilog kontaktsikring til alle typer installationer / anlæg. Stort udvalg i absorberingsprodukter til olie og kemikalier samt til uheld for en ren og sikker arbejdsplads. ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en sikker og synlig sikkerhed Ventilsikring Absorberingsprodukter Ejnar C.Kjeldsen A/S Fjeldhammervej Rødovre Tlf.: brady@eck.dk Magasinet Arbejdsmiljø 1/

14 Aktuelt De unge mangler erfaring og tager for mange chancer. Sådan lyder de klassiske forklaringer på, hvorfor unge oftere kommer til skade på jobbet. Nu skal et nyt dansk forskningsprojekt klarlægge, hvorfor unge har en øget risiko for at komme galt af sted. Overmodige bare udsatte? eller Tekst: Tina Løvbom Petersen Unge har en større risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke i forhold til deres ældre og mere erfarne kolleger. Det viser tal fra Arbejdstilsynet. Men selv om statistikkerne tegner et dystert billede af unges arbejdsmiljø, findes der kun ganske få studier af, hvorfor det oftere går galt for arbejdsmarkedets yngste. Derfor skal et dansk forskningsprojekt over de næste tre år undersøge, hvilke faktorer der har betydning for, at de unge kommer galt af sted. Vi vil gerne blive bedre til at forstå de unges tænkning og adfærd og finde ud af, om deres sikkerhedsforhold adskiller sig fra ældre arbejdstageres. Det er nødvendigt, hvis man skal vende den kedelige tendens med, at unge oftere er udsat for arbejdsulykker, siger Johnny Dyreborg. Han er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, der sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Center for Ungdomsforskning, CEFU, står bag det nye forskningsprojekt Sikkert arbejde for unge (SAFU). Projektet tager udgangspunkt i Sikkert arbejde for unge Fakta om SAFU-projektet Det overordnede formål med SAFU, Sikkert Arbejde For Unge, er at etablere viden om baggrunden for unges overhyppighed af arbejdsulykker, som kan danne grundlag for en målrettet forebyggelsesindsats. SAFU tager udgangspunkt i tre brancher: industri, detailhandlen og social- og sundhedsområdet. Forskningsprojektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og kører over tre år frem til Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. tre brancher: Industri, detailhandlen og social- og sundhedsområdet. Der findes ingen danske undersøgelser, som belyser, hvorvidt de unges øgede risiko for arbejdsulykker hænger sammen med det at være ung, eller om hvilke faktorer på en arbejdsplads der påvirker de unges risikoadfærd og hvordan. Det er noget af det, vi nu vil undersøge, siger Johnny Dyreborg. De unge skal selv fortælle En del af projektet handler om at få de unge selv til at fortælle om deres erfaringer og oplevelser på arbejdsmarkedet. Ud fra interviews med unge på seks forskellige arbejdspladser vil Mette Lykke Nielsen, postdoc på Center for Ungdomsforskning, DPU ved Aarhus Universitet, supplere den mere traditionelle sikkerhedsforskning med de unges egne historier. Jeg skal være en uge på hver arbejdsplads for at observere, hvordan de unge 14 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

15 Foto: Scanpix Unge kommer oftere til skade på jobbet i forhold til deres ældre kolleger. Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvorfor de unge kommer galt af sted. arbejder, hvilke opgaver de får, og hvordan det ser ud med hjælpemidler og sikkerhedsforanstaltninger. Derudover skal jeg så lave interviews med udvalgte unge, hvor de sætter ord på, hvordan de selv oplever arbejdsmiljø og sikkerhed i hverdagen, fortæller Mette Lykke Nielsen. Hun har tidligere udgivet to forskningsrapporter om unge og arbejdsmiljø. Jeg synes, de unges stemme ofte mangler i det generelle billede. Og hvis vi skal blive bedre til at forebygge ulykker blandt unge på arbejdsmarkedet, er vi nødt til at forstå de særlige vilkår, unge indgår i på deres arbejdspladser og vide mere om de faktorer, der er med til at præge de unges tilgang til arbejde og sikkerhed, siger Mette Lykke Nielsen. Personen eller situationen I den seneste rapport fra CEFU om unge og sikkerhed, Så kører det bare fra efteråret 2010, vurderer flere ledere og mellemledere, at det ofte er de unges egen skyld, når de kommer galt af sted. Netop den antagelse håber forskerne nu at kunne undersøge og udfordre. Det ser ud til, at der ikke er belæg for at se de unge som en risikofaktor i sig selv. Resultater fra international forskning viser, at de arbejdsforhold, de unge arbejder under, er af væsentlig betydning for, at de får arbejdsskader, siger Johnny Dyreborg. SAFU-projektet vil blandt andet undersøge de unges tilgang til sikkerhed, om de udsættes for en større risiko i deres arbejde i forhold til deres ældre kolleger, samt hvor meget kommunikation der er omkring sikkerhed, der hvor de unge arbejder. 3 Læs mere om unge og arbejdsmiljø på: Klik på menuen 'Din arbejdsplads' og vælg derefter 'Unge og arbejdsmiljø' Unge og ulykker Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der er sket en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker blandt de årige i perioden , og at netop denne aldersgruppe er den, der oftest kommer ud for arbejdsulykker. I Europa er risikoen for, at årige kommer ud for en arbejdsulykke, mindst 50 pct. højere end for voksne arbejdstagere. Mere end unge mellem 18 og 24 år kommer hvert år alvorligt til skade på arbejdspladsen i Europa. Læs mere om unge på byggepladserne på Kilde: CEFU og AT. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

16 På job

17 Trivsel i skraldedyngerne Mellem 60 og 100 tons skrald passerer hver eneste dag forbi stikprøvemand Frank Tevil på Amager Forbrændingen. Her tjekker han cirka 10 pct. af skraldet, der kommer ind fra både private og virksomheder, før det sendes videre ind i de store ovne. Iført sikkerhedsline sørger han på den måde for, at for eksempel pap og plastikdunke genbruges og ikke går op i røg. Umiddelbart lyder en hverdag i affaldsdyngerne måske ikke så tiltalende, men for Frank Tevil er der tale om den bedste arbejdsplads, han nogensinde har været på. Jeg elsker sgu at være herude. Kammeratskabet er fantastisk, og så kan vi mærke, at der bliver taget hånd om os, både når det gælder vores sundhed, velfærd og trivsel. Vi har for eksempel både motionsrum og fysioterapeut, og man føler virkelig, at man bliver værdsat. Foto: Søren Svendsen Tekst: Jesper Melgaard

18 Baggrund Særlingenes exit De danske virksomheder er ifølge eksperter blevet ensrettede. Og det er ikke bare arbejdsgangene, der er standardiserede, også de ansatte er rettet ind. De nye standarder levner ikke megen plads til de skæve medarbejdere, der ellers er så god brug for. 18 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

19 tåbelig, da den efter hans mening kan betyde, at virksomhederne mister nogle af de kreative indslag, der er så stort et behov for. Fordelene ved alsidighed i medarbejdergruppen og de tilsvarende svagheder ved ensrettethed bliver efter hans mening især tydelige, når Innovation Lab for eksempel indimellem sidder over for fem mand fra en større virksomhed, som er gået i stå i jagten på udvikling. Det er tydeligt, at de er ansat af den samme HR-afdeling, måske endda af den samme HR-ansvarlige og efter den samme HR-målemetode. De er måske oven i købet uddannet samme sted og har taget deres uddannelse af nøjagtigt samme årsag. Det er nærmest fagligt identiske personer, og så er det ikke så sært, at de ikke kan finde alternative løsninger, forklarer Mads Thimmer. Alt i faste rammer Erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen mener, at særlingene har svære kår på vore dages strømlinede arbejdspladser, hvor de mange krav om ensretning kan gøre det problematisk for de skæve eksistenser at finde sig til rette. Der er kommet flere og flere politikker om alle mulige ting. Tidligere gjorde vi bare vores ting på den måde, vi havde det bedst med. Nu er der kommet faste dresscodes, bordene skal være ryddet, og du må ikke have private ting og billeder stående fremme, siger Marianne Bach Lauridsen, der har arbejdet med Tekst: Gitte Bastian Foto: Ulrik Jantzen Strømlining, effektivisering og optimering. Op igennem 90 erne og 0 erne har først de private og siden de offentlige virksomheder sat fokus på principperne om at signalere effektivitet frem for et personligt udtryk. Det har ifølge eksperter blandt andet betydet, at der er blevet mindre plads til de skæve eksistenser, særlingene. Dem, som har deres helt egen og måske lidt mærkelige stil, men som til gengæld er i stand til at byde ind med idéer, der både er overraskende og nytænkende. Hos det internationale center for ny teknologi og udvikling, Innovation Lab, ser man tydeligt resultatet af de seneste årtiers homogenisering af medarbejderstaben i danske virksomheder. Medstifter Mads Thimmer kalder udviklingen for Hvis det er de samme mennesker med de samme holdninger og præferencer, der skal tegne samfundet, så bliver det kedeligt. Marianne Bach Lauridsen, erhvervspsykolog udvikling af ledere, medarbejdere, team og projektgrupper for virksomheder i hele landet. Hun beskriver særlingene som ofte indadvendte og følsomme typer, der kan virke lidt som huleboere, og som foretrækker at have alle deres ting omkring sig. Typer, som ikke altid passer ind i den strømlinethed, virksomhederne forsøger at signalere. Nogle gange kan man som virksomhed eller leder i det daglige blive for selektiv og fokusere på signalværdien i det der hul i sokken i de der sandaler, og 1 så glemmer man helt, at han eller hun er Magasinet Arbejdsmiljø 1/

20 Baggrund Det, der er så frugtbart ved særlinge, er, at de har et nyt, nysgerrigt og undersøgende blik på omgivelserne. Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab 2 smadderdygtig og spændende, og at åbenhed og lydhørhed er gode HR-principper, siger hun. Sær på den seje måde Ligesom Mads Thimmer mener Marianne Bach Lauridsen, det er vigtigt for virksomhedens udvikling, at man forsøger at undgå, at medarbejderstaben bliver for homogen. For hvis man altid appellerer til den samme type ansatte, risikerer virksomhederne at miste udviklingspotentiale. Hun slår samtidig fast, at det kræver virksomheder og ledere, der er parate til at rumme de forskellige typer, og som tør være åbne. Men så er der til gengæld masser af positive ting at hente. Særlingene bidrager med det anderledes, og det er dét, vi har behov for, for at rykke ved vores opfattelse af normer. De kan komme med friskheden. Hvis det er de samme mennesker med de samme holdninger og præferencer, der skal tegne samfundet, så bliver det kedeligt, siger Definition på en særling Særlingen kan på mange måder sidestilles med begrebet nørd, som dækker over en person med en stor interesse for et enkelt eller flere emner, interesseområder, som af mange anses for noget underligt noget. Denne person foretrækker ofte samværet med andre ligesindede frem for det generelle sociale samvær. I visse tilfælde prioriterer særlingen/nørden endda sin interesse højere end enhver form for socialt samvær. Kilde: Uddrag fra Wikipedia. hun og introducerer begrebet de sejtsære. Det er alle de særlinge, vi beundrer. De, der bliver trukket frem i medierne og er hamrende kloge på forskellige ting, om det så er den nyeste forskning, ledelsesudvikling eller spin. Dem beundrer folk, de er talenter. Men for at være blandt de sejtsære kræver det, at de kan kommunikere deres budskaber. Særlinge der forandrer Mads Thimmer er da heller ikke i tvivl om, at behovet for særlingene er til stede. Når virksomhederne ringer til Innovation Lab, sker det i forventning om at finde en vis særlinge-effekt. Og det får de, fordi vores medarbejdere er kombineret på en måde, der gør, at de kan se og udtænke nye sammenhænge, slår han fast. Men at lave udviklingen om til konkrete, anvendelige produkter og koncepter, sådan som det er Innovation Labs overordnede ambition, kræver, ifølge Mads Thimmer, den rette sammensætning af personer, der ligger uden for gennemsnittet. Det, der er så frugtbart ved særlinge, er, at de har et nyt, nysgerrigt og undersøgende blik på omgivelserne, siger Mads Thimmer og spørger retorisk: Kan du nævne nogen ikke-sære mennesker, der har bidraget alvorligt til verdenshistorien? Det er svært at tænke sig, svarer han selv. Og giver også et bud på, hvorfor vi til tider dyrker de sære og anderledes lidt som helte: Måske fordi vi instinktivt ved, at fremskridt afhænger af det og dem, der udfordrer status quo? Mening med galskaben Men sært i sig selv er ikke nok, slår Mads Thimmer fast. Der findes også særlinge, som bare løber rundt i buret, uden der 20 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

21 EARfoon Et høreværn du hører med nødvendigvis kommer noget brugbart ud af det. Det sære skal være udtryk for noget andet. Det skal dække over et udvidet repertoire, et andet register at spille på eller nogle anderledes ressourcer. Det er ikke nok, at det bare afviger fra den almindelige måde at tænke på. Men når det er opfyldt, og man forstår at kombinere de her stærke personligheder, så får man energi, værdi, netværk og viden fra kanter, som ikke er de mest oplagte, og som ellers vil være svært tilgængelige, siger Mads Thimmer. Marianne Bach Lauridsen anbefaler da også, at virksomheder i deres rekrutteringspolitik lægger vægt på at brede sig over flere forskellige typer medarbejdere, end det er tilfældet i dag. Så længe man har fælles værdier arbejdsmiljømæssigt såsom respekt og rummelighed, så bliver man altså kun beriget af det, siger hun. 3 Personligt tilpasset, god pasform og komfort Behageligt at anvende, ingen ubehag af varme eller tryk Beskytter mod støj, men tale høres stadig Mulighed for to dæmpningsgrader i samme høreværn Diskret, knap synligt i øret, hvis det ønskes EARfoon Sound kan kobles til telefon eller radio Lang holdbarhed, allergi-venligt og CE-mærket Støj er ikke kun skadeligt for din hørelse, støj medfører også øget træthed og nedsat koncentration! RING og hør nærmere OPTI-SAFE / EARfoon Tlf.: Fax: info@opti-safe.dk Untitled /12/06 14:43:04 Gør plads til de skæve eksistenser Som virksomhed bør man passe på, at medarbejdergruppen ikke bliver for ensartet. Uden alsidighed blandt de ansatte forsvinder en stor del af udviklingspotentialet. Virksomheder bør udtænke en rekrutteringspolitik, der giver plads til særlingene. Hvis man vil udnytte de skæve eksistensers potentiale, kræver det, at både virksomheder og ledere er klar til at rumme de forskellige persontyper. Kilde: Marianne Bach Lauridsen, erhvervspsykolog. VÆRN OM DIN HØRELSE - støj påvirker dit helbred Med formstøbte DOT høreværn opnår du effektiv hørebeskyttelse samtidig med, at du kan høre, hvad dine kollegaer siger. Ring allerede i dag og lav aftale om aftryk til formstøbte DOT høreværn. DOT høreværn - til arbejde og fritid! Læs mere på Magasinet Arbejdsmiljø 1/

22 Tema Afbrydelser 22 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

23 Vi kan ikke koncentrere os om flere opgaver på én gang. Derfor kan afbrydelser og multitasking på kontoret føre til stress. På hospitaler og i byggebranchen kan afbrydelser ifølge forsker ligefrem være en trussel for sikkerheden. Én ting ad gangen, tak! Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Der er en klar sammenhæng mellem afbrydelser og multitasking på kontoret og risikoen for at blive ramt af stress. Det slår det tyske institut for arbejdsmiljø (BAuA) fast i en ny forskningsrapport. Afbrydelser medfører negative følelser som vrede og angst. Hvis de følelser ophobes, er det muligt, at man oplever stress, og at man begynder at gruble over uafsluttede opgaver også i fritiden. Det kan forringe arbejdsglæden og kan føre til dårlig søvnkvalitet og andre forringelser af ens velvære, siger dr. Thomas Rigotti, psykolog fra Universität Leipzig og en af forskerne bag rapporten. 1 Magasinet Arbejdsmiljø 1/

24 Tema Afbrydelser Sådan hånd terer du multitasking For at klare multitasking kan man benytte tre strategier 1. Valg: Du vælger de opgaver, du er i stand til at udføre, eller som er mest vigtige. Vælg at gøre de vigtigste opgaver først. 2. Optimering: Forstås normalt som træning. Hvis du træner opgaver, kan du muligvis lære at udføre dem automatisk. Så vil de kræve færre ressourcer, og det kan blive muligt at udføre flere opgaver samtidigt. En ny bilist er for eksempel overspændt under kørslen, det er en mere erfaren ikke. 3. Erstatning: Du kan kompensere for evner, du ikke har. I en multitasking-situation kan du prøve at udføre dine opgaver i sekvenser i stedet for parallelt. At tage noter kan også være en mulighed for at undgå at glemme at udføre opgaver. Kilde: Dr. Thomas Rigotti, Universität Leipzig. Vi har svært ved at multitaske, fordi det kræver, at forskellige områder i hjernen arbejder samtidigt, og det kan de ikke. De enkelte dele af hjernen skal helst være engagerede i samme opgave for at fungere optimalt. Anders Gade, cand.psych. og hjerneforsker fra Københavns Universitet 2 En af årsagerne til, at vi lader os påvirke af afbrydelser, er, at vores hjerner ikke er skabte til at koncentrere sig om flere opgaver på samme tid. Vi har svært ved at multitaske, fordi det kræver, at forskellige områder i hjernen arbejder samtidigt, og det kan de ikke. De enkelte dele af hjernen skal helst være engageret i samme opgave for at fungere optimalt, forklarer Anders Gade, cand.psych. og hjerneforsker fra Københavns Universitet. Kan føles som overgreb Psykoterapeut og coach Lone Dawe, som blandt andet arbejder med trivsel på arbejdspladsen, mener for eksempel, at kontoransatte generelt bliver overstimuleret under arbejdet. Vi har alt for mange mennesker alt for tæt på os, og nogle føler det ligefrem som et overgreb på deres personlige og sociale zoner at sidde så tæt på kollegerne, fordi de har et stort behov for eget territorium. En rapport fra 2005 fra den amerikanske forskningsenhed Basex viser, at en vidensarbejders arbejdsdag blandt andet består af 28 pct. afbrydelser. Det svarer til 2,1 timer om dagen og mange penge, og ifølge Thomas Rigotti er problemet stigende. Så hvorfor overhovedet satse så meget på åbne kontormiljøer? Man skal gøre sig klart, hvilke strategiske argumenter der er for storrum. Skal man arbejde i team og med vidensdeling, kan det være meningsfuldt. Men der skal være et formål med, at folk skal vidensdele. Ellers laver de IC3-manøvren, siger Lone Dawe og forklarer: Formålet med storrum skal være, at man bliver bedre til at løse sit arbejde. Hvis der ikke er nogen grund til at vidensdele, er der en risiko for, at man ligesom i et tog lukker sig om sig selv for at undgå uvedkommende afbrydelser. Og så er det bare forstyrrende at sidde sammen med andre. Hospitaler og byggepladser Ifølge Thomas Rigotti fra BAuA er udfordringen med at håndtere afbrydelser ikke isoleret til kontorarbejdspladser. Han henviser til observationer fra 2007 på et sygehus. De viste, at afbrydelser fyldte 13 til 50 pct. af et operationsholds arbejdstid. BAuA s egen undersøgelse konstaterede desuden i gennemsnit 63 afbrydelser i løbet af sygeplejerskers morgenvagter. Og afbrydelser kan også andre steder indebære en risiko for sikkerheden, fortæller Thomas Rigotti. Afbrydelser på byggepladser og produktionsvirksomheder kan føre til flere fejl, fordi den afbrudte person er overspændt. Under tidspres øges sandsynligheden for ikke at følge sikkerhedsreglerne, og der er en risiko for at glemme, hvad man ønskede at gøre. I sådanne situationer er arbejdssikkerheden i fare, siger den tyske forsker. 24 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

25 Sådan håndterer du afbrydelser 1. Kommuniker så lidt som muligt verbalt i det åbne kontormiljø. Giv kun korte mundtlige beskeder, og fortræk til et kontor eller projektrum, hvis du skal have en længere samtale med en kollega. 2. Brug mobiltelefoner og gå afsides, hvis du skal tage en samtale. Miljøkonsulent i Industriens Branchearbejdsmiljøråd Keld Høgh mener dog, at der er taget højde for en eventuel risiko ved afbrydelser i de generelle sikkerhedsregler på produktionsvirksomhederne. Også byggebranchen melder hus forbi. Arbejdsmiljøcheferne i to af Danmarks største entreprenørvirksomheder, Kåre Christensen fra NCC Danmark og Lasse Bentsen fra Phil & Søn, mener, der er tale om et minimalt problem, og de har ikke nogen nedskrevet politik for eksempelvis brug af mobiltelefoner på byggepladserne. Manglende respekt mellem fagene Jacob Munk, kontorchef i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, mener, at holdningen skyldes, at afbrydelser altid har været en del af kulturen i byggebranchen. De er en del af hverdagen, og derfor opleves de ikke som et problem. Byggeprocessen er ikke en kontinuerlig proces, men er fyldt med ændringer. Det kan give spildtid, hvis der ikke er orden i planlægningen, og for eksempel en murer skal vente på at komme i gang, fordi der mangler materialer. Men det er man vant til, ligesom man også er vant til at arbejde, når der er arbejde at få, forklarer Jacob Munk. Han nævner dog en anden type afbrydelse, som kan være psykisk belastende for de ansatte. De opstår, hvis faggrupperne mangler respekt for hinanden. Hvis en maler for eksempel er næsten færdig med et stykke arbejde, og en elektriker bryder ind, fordi der mangler at blive trukket strøm, kan der opstå en følelse af meningsløshed hos maleren. En fra en faggruppe kan føle, at han ikke får lov til at lave et ordentligt stykke arbejde, fordi der mangler respekt for hans arbejde fra en anden faggruppe. Det er et reelt problem, fastslår Jacob Munk. 3 Læs hele BAuA s rapport om afbrydelser, Arbeitsunterbrechungen und Multitasking på Indtast Thomas Rigotti i søgefeltet, så dukker rapporten op som et af de øverste links. 3. Organiser jer i team, som har et fagligt og socialt fællesskab. Det giver færre uvedkommende og flere arbejdsrelaterede afbrydelser. 4. Arbejd med tilgængelighed. I det åbne kontor er du for eksempel til rådighed hele tiden, så træk dig ud på en øde ø i form af læsesale eller stillezoner, når du skal fordybe dig. 5. Tag hensyn. Hav en politik for, hvornår det er i orden at afbryde hinanden og for brug af eksempelvis mobiltelefoner. Dikter ikke reglerne oppefra, men lav de regler, der virker for det enkelte team. 6. Bland kontorformerne og hav rum, der passer til arbejdsopgaverne. For eksempel læsesale eller zoner til fordybelse, projektrum, som indbyder til udvikling og samarbejde, og mødelokaler, hvor man kan føre længere samtaler i telefonen eller med kolleger. Kilder: Lone Dawe, selvstændig konsulent, og Eva Bjerrum, Alexandra Instituttet. En badeand giver ro Hos it-virksomheden Axcess har man valgt en alternativ løsning for at slippe for uønskede afbrydelser. På Magasinet Arbejdsmiljøs hjemmeside kan du læse, hvordan en lille gul plastikand kan være med til at skabe ro til fordybelse på arbejdspladsen. Gå ind på: Klik derefter på menupunktet Magasinet øverst til højre. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

26 Tema Afbrydelser Udadvendte stresses af afbrydelser Hvis du er udadvendt, er du mere tilbøjelig til at lade dig afbryde, og det kan føre til frustrationer og stress. Lær dig selv og dine behov at kende, og giv rum til pauser, lyder nogle af rådene. Tekst: Anders C. Østerby Udadvendte personer får energi af at være i dialog med og få nye impulser fra andre. Men samtidig lader de sig også lettere forstyrre, og det kan føre til frustrationer og stress. Det forklarer coach og psykoterapeut Lone Dawe, som Find din egen arbejdsstil 1. Lær dig selv at kende. Tag for eksempel en personlighedstest. 2. Vær opmærksom på dine behov og gør dig utilgængelig, når du har brug for ro. 3. Mediter eller skab på anden måde et rum med fuldstændig fred og ro. blandt andet arbejder med teamudvikling og trivsel på arbejdspladsen. Det ligger i begrebet ekstroversion, at man ønsker at lade sig påvirke. Når der sker noget omkring en, søger man det automatisk. Men hvis man er midt i noget, 4. Sæt fokus på pausen på arbejdspladsen og find ud af, hvad der virker for dig, dit team og din organisation. 5. Bryd vanen. Selv om du primært er introvert, kan du også få masser af energi ved, at der foregår en masse omkring dig. Opsøg det og vær åben. Kilder: Lone Dawe, psykoterapeut, og Eva Bjerrum, konsulent. der kræver koncentration, bliver man måske frustreret over at blive afbrudt, og det kan føre til stress, siger Lone Dawe. Hun forklarer, at de mere indadvendte (introverte) har lettere ved at håndtere ydre påvirkninger. De introverte kan lettere fordybe sig i deres egen refleksion og finder ikke samme interesse i at lade sig påvirke af andre. De kan nemmere koncentrere sig om en opgave med larm omkring sig og bliver ikke stressede på samme måde. Det grænseløse arbejde Det er ikke alle, der er bevidste om, hvorvidt de er mest ekstroverte eller introverte. Lone Dawe anbefaler, at man lærer sig selv at kende, og at man derefter bliver opmærksom på sine behov. Der er også vedkommende støj Klaus Debel-Hansen fra Servicestyrelsen kan godt blive frustreret, når han gang på gang forstyrres i sit arbejde. Men han lader sig dog gerne afbryde af fagligt relevante samtaler og vittigheder. 26 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

27 For det nytter ikke noget, hvis man sidder og bliver frustreret og sur på sig selv over, at man håndterer det åbne kontor anderledes end andre. Hvis man lader sig afbryde for meget, får man ikke lavet sit arbejde. Man tager måske arbejdet med hjem, og så bliver man stresset, fordi man i stedet havde brug for ro og hvile. At man er indadvendt, betyder dog ikke, at man skal isolere sig selv fuldstændigt. De introverte kan også have glæde af faglig og social udveksling. Det understreger Eva Bjerrum, konsulent i kontorindretning og forsknings- og innovationschef på Alexandra Instituttet. Vi har typisk en vaneforestilling om, hvad vi trives bedst med. Men måske skal vi en gang imellem kaste os ud i at prøve noget andet. De introverte kan også få energi ved, at der foregår en masse omkring dem. Alle har elementer af begge dele i sig, og i øvrigt er der arbejdsprocesser, som kræver begge dele. Usund sabeltiger Stresspåvirkninger er ikke blot relateret til storrumskontorer. Ifølge Lone Dawe handler forekomsten af sygdomsstress også om, at vi generelt bliver overstimuleret, og at vi har alt for mange mennesker omkring os. Hele det moderne liv gør, at vores aktiveringssystem bliver påvirket hele tiden. Det er smart nok, at stresshormonerne sætter i gang og pumper adrenalin ud i kroppen, så vi kan flygte, når vi møder en sabeltiger. Men hvis vi tror, vi møder en sabeltiger flere gange om dagen, er det ikke sundt, siger psykoterapeuten og anbefaler ro og pauser. Individuelt kan man skabe et rum, hvor der er fuldstændig fred og ingen påvirkninger af vores sanse- og følelsesapparat. Det kan for eksempel opnås ved at meditere. På organisationsplan er det vigtigt at give plads til pauser og sætte fokus på pausens betydning. Lidt karikeret sagt er det privilegeret at være ryger, fordi de er tvunget til at gå udenfor. Så rygepauser uden rygning er en idé. I hvert fald er det vigtigt at snakke om, hvad der virker for den enkelte, for vi har alle forskellige behov, forklarer Lone Dawe. 3 Det grænseløse arbejde går begge veje Den amerikanske forskningsenhed Basex spurgte over en periode på 18 måneder flere hundrede vidensarbejdere, hvornår det er i orden at blive afbrudt. 62,4 pct. af de adspurgte mente, det var i orden at blive afbrudt af en ven i et ikke arbejdsrelateret anliggende. Ifølge rapporten fra 2005 er der tale om et meget sigende tal. Det grænseløse arbejde handler således ikke kun om, at vi tager arbejdet med hjem og dermed er på arbejde i det private rum. Der er i høj grad også tale om, at vi er private i det professionelle rum, når vi for eksempel foretager private telefonopkald eller tjekker vores personlige mail (eller Facebook) på arbejdspladsen. Det skaber en udfordring for vores balance mellem arbejde og fritid, konkluderer rapporten. Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Klaus Debel-Hansen arbejder som teamkoordinator i Servicestyrelsens rustikt moderniserede industrilokaler i centrum af Odense. Arbejdspladsen består primært af åbne kontorfællesskaber, men medarbejderne er inddelt i team, så man kun sidder tæt sammen med dem, man har et fagfællesskab med. Servicestyrelsens lokaler er flere gange blevet tilpasset medarbejdernes behov. Senest blev der for ca. to år siden opstillet en række glasbure midt i rummet for både at give et let og lyst indtryk og fungere som projektrum, mødelokaler og stillekontorer. Det er ifølge Klaus Debel-Hansen sket for at afhjælpe de gener, medarbejderne oplevede fra støj og afbrydelser. Især projektrummene er en klar fordel, fordi man som gruppe kan trække sig tilbage uden at forstyrre andre. Det er også en mulighed, hvis man har en længere samtale, siger han. Der er dog også afbrydelser, som det er svært at komme til livs. Styrelsen er fysisk fordelt på to bygninger over for hinanden, og receptionen ligger i den modsatte bygning. Så når der kommer gæster, eller folk går forkert, er det tit Klaus Debel- Hansens team på tre-fire mand, der må tage imod, fordi de sidder først for. Det sker dagligt, at vi bliver afbrudt, og når det er mange gange på en dag, er det møghamrende træls, siger Klaus Debel- Hansen. Han fortæller, at han forsøger at presse sig selv til at komme tilbage i arbejdsrytmen, når han har tabt tråden. Det er dog ikke kun gæster, der forstyrrer. Du kan se, hvor mange der er kommet forbi, mens vi har siddet og snakket. Dem skal man jo lige hilse på, fortæller teamkoordinatoren, som i øvrigt mener, at der også findes vedkommende støj. Ikke for mange forbud Der kan være noget, som to kolleger snakker om, som også er relevant for mig. Så det åbne kontor giver mulighed for udveksling af viden, i stedet for at vi 1 skal holde et teammøde. Når der er noget større, der Servicestyrelsen Har 280 medarbejdere. Er en del af Socialministeriet og arbejder med opgaver inden for socialpolitik for udsatte borgere, børn og unge, ældre og inden for handicapområdet. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

28 Tema Afbrydelser 2 skal drøftes, kan vi vælge at trække ind i et af projektrummene, hvor der er mulighed for at arbejde med plancher og tavler, hvis man skal være planmæssigt kreativ, fortæller Klaus Debel-Hansen. Han er også valgt som en af fire sikkerhedsrepræsentanter i Odense og mener ikke, der skal være for mange forbud. I stedet skal den sunde fornuft gælde. Det sker dagligt, at vi bliver afbrudt, og når det er mange gange på en dag, er det møghamrende træls. Klaus Debel-Hansen, teamkoordinator Vi har prøvet med gule sedler på skærmene, når vi ikke ville forstyrres, men faste regler virker ikke. I stedet har vi en aftale om at tage hensyn til hinanden. I storrummene taler man afdæmpet og overvejer, om det, man vil sige, er vedkommende. Men det er vigtigt, at vi ikke lader os begrænse alt for meget. For eksempel er det okay at dele en vittighed med hinanden. Hovedtelefoner og hjemmearbejde I sit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant er Klaus Debel-Hansen blandt andet med til at indstille, om der skal indkøbes en ny kopimaskine, fordi det mindsker kø og irritation. Han har desuden været med til at indskærpe, at folk skal huske deres nøglekort, så man ikke skal banke på, når døren låser efter kl , og hans team skal åbne døre. Problematikken omkring receptionsfunktionen har han dog ikke tænkt sig at gøre noget ved, da det efter alt at dømme vil medføre langt større gener at have låst døren konstant. Det er småting, mener han, så han accepterer tingenes tilstand og ifører sig i stedet hovedtelefoner en sjælden gang imellem eller tager en hjemmearbejdsdag, hvis han har noget læsestof, han skal fordybe sig i. Hans team skal alligevel flytte op på næste etage først i det nye år, og så må en ny gruppe forholde sig til de uvedkommende afbrydelser. 3 2,7 Når vi vænner os til at koncentrere os om flere mediekanaler på samme tid, ødelægger vi vores koncentrationsevne. Det tyder flere amerikanske studier på, vurderer psykolog og hjerneforsker Anders Gade. Han fortæller, at der er historiske eksempler, der indikerer, at teknologiske landvindinger giver os nye måder at tænke på. Vi kan lynhurtigt finde svar på alt muligt på nettet, men vi har måske mistet vores evne til at fordybe os. Amerikanske studier har nemlig vist, at de, der var meget vant til at mediemultitaske, og som opfattede sig som gode til det, faktisk fungerede meget dårligere i opmærksomhedskontrol og arbejdshukommelse end den gruppe, der ikke var vant til det, forklarer han. En vidensarbejder spildte i 2005 i gennemsnit 2,1 timer dagligt på uvigtige afbrydelser og distraktioner og restitutionstid efter afbrydelser. Det viste en undersøgelse fra den amerikanske forskningsenhed Basex. Afbrydelserne var ifølge Basex omtrentligt blevet fordoblet de seneste ti år pga. blandt andet teknologiske fremskridt. Så hvordan ser det mon ikke ud ti år senere? spørger rapporten og forsøger selv at give en del af svaret. Ud fra udviklingen 20 år forinden forventer Basex en stigning på 5 pct. om året. Ifølge den fremskrivning bestod en arbejdsdag i 2010 af 2,7 timers afbrydelser. Det tyske institut for arbejdsmiljø (BAuA) spurgte desuden i 2005/06 i alt kontoransatte, om de ofte oplevede krav om at udføre flere opgaver samtidigt. To tredjedele svarede ja, mens det syv år før kun var 42 pct. I 1998/99 rapporterede 34 pct. af de ansatte hyppige afbrydelser i arbejdet, mens tallet i 2005/06 var steget til 46 pct. timer om dagen spildes på afbrydelser Medie-multitasking sænker vores koncentrationsevne Mænd er bedre til at multitaske end kvinder Kvinder bryster sig af at være bedre til at multitaske end mænd, men det er en myte. Det fortæller cand.psych. og hjerneforsker Anders Gade fra Københavns Universitet. Han refererer til undersøgelser af kønsforskelle hvad angår evnen til at dualtaske, altså at foretage to opgaver samtidigt. Forskellen er klart i mændenes favør. Studierne er så solide, at man er sikker på forskellen, men den er ikke af en størrelsesorden, hvor man kan sige, at det har en praktisk betydning, beroliger han det stærke køn. 28 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

29 Sparring og sammenhold i det åbne Den faglige sparring og det sociale fællesskab er i højsædet blandt de ansatte i kundeservice hos Hatting KS. Afbrydelserne er mange, men nyttige, og har man brug for ro, kan man trække sig tilbage til et nyetableret stillekontor. Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen sekunder. Så lang tid tager et gennemsnitligt opkald til kundeser- 96 vice i firmaet Hatting KS, som er leverandør af blandt andet veterinærmedicin, maskiner og andre produkter til landbrug. I alt bliver det til 500 opkald om dagen og ca om ugen fordelt på tre medarbejdere i Viborg og Hatting KS Har i alt 280 medarbejdere blandt andet på ti gårde, der producerer den ornesæd, som firmaet leverer til landbrug over hele landet. Har 60 varebiler, som i alt kører 4 mio. km om året. Leverer også veterinærmedicin og forbrugsartikler til kunderne. ti i hovedkontoret i Horsens. Her arbejder kundeservicemedarbejderne i et åbent kontorfællesskab med tre ansatte ved hver arbejds-ø. Vi har meget dialog hen over bordene, og vi lærer hinanden bedre at kende. Så det fungerer både fagligt og socialt. Vi hjælper hinanden, så afbrydelser er ikke forstyrrelser, men bliver en del af arbejdet, fortæller Henriette Bregendorf. Hun mener godt, hun kan koncentrere sig, hvis kollegernes telefoner ringer. Også selv om hun selv er midt i en samtale. Jeg kan godt lukke støj ude. Men vi kan også sagtens blande os i andres samtaler, hvis vi kan hjælpe. 1 For eksempel hvis en kollega siger noget forkert, Vi har meget dialog hen over bordene, og vi lærer hinanden bedre at kende. Så det fungerer både fagligt og socialt. Vi hjælper hinanden, så afbrydelser er ikke forstyrrelser, men bliver en del af arbejdet. Henriette Bregendorf, kundeservicemedarbejder Magasinet Arbejdsmiljø 1/

30 Tema Afbrydelser 2 siger hun og bliver afbrudt af sin kollega, der har et spørgsmål til et produkt, som Henriette Bregendorf ved mere om. Nyttig information i luften Ifølge salgschef i Hatting KS, Per Granly, er der ikke nogen spørgsmål, der er for små. Tværtimod er hjælpsomhed højt prioriteret. Vi har en politik om, at det er o.k. at spørge, og så vil der notorisk komme mange afbrydelser. Men der er mange nyttige informationer i luften. Det kan for eksempel være en, der råber en vigtig meddelelse om afdelingen i Skjern. På den måde er afbrydelserne med til at gøre arbejdet lettere for medarbejderne og forbedre servicen for kunderne. Ifølge Per Granly er der dog også mulighed for at koble fra, hvis man har brug for at fordybe sig. Enten kan man logge sig af telefonerne og sige til kollegerne, at de ikke skal forstyrre, eller også kan man fortrække til et stillekontor, som virksomheden fik etableret i februar Stillekontor giver fokus Den mulighed benytter Lena Jensen sig jævnligt af. Hun er en del af kundeservice, men udfører også marketingopgaver. Når hun for eksempel skal læse korrektur eller skrive en tekst til et reklameblad, har hun brug for mere fokus, end hun kan få i fælleskontoret. Jeg er meget mere koncentreret og fokuseret, fordi jeg ikke bliver forstyrret af uro og spørgsmål. Hvis jeg bliver siddende på min plads, er jeg mere flyvsk. Så er der lige en mail, jeg skal se, og så er der en sag, jeg skal tage stilling til. Arbejdet tager længere tid, hvis jeg bliver på min plads, siger Lena Jensen og fortsætter: Hvis jeg har åbnet for mange kasser, bliver jeg nødt til at få lukket nogle af dem igen, og det kan jeg gøre ved at gå ind på kontoret. Jeg burde måske endda bruge det noget oftere, medgiver Lena Jensen. Hun føler dog, hun ville gå glip af meget værdifuld information, hvis hun trak sig fra de andre i flere dage. Potentiel konflikt Salgschef Per Granly fortæller, at medarbejderne også forsøger at tage hensyn til hinanden. Mobiltelefoner er på lydløs, og der er en politik om at forstyrre de andre grupper mindst muligt. For eksempel skal spørgsmål til bogholderiet helst gå gennem den samme person for ikke at forstyrre flere end nødvendigt, men også for at kunne svare kunden, mens han er i røret. Vi går meget op i at besvare kunden, mens vi har ham. Ellers er det jo ham, der bliver forstyrret senere, siger Per Granly, som også er bevidst om en potentiel konflikt mellem forskellige medarbejdergrupper. Det er forskellige typer, der arbejder i bogholderiet og i kundeservice. Dem i bogholderiet vil helst have ro, mens pigerne i kundecentret godt kan lide at snakke. Det er nok derfor, de har det job, siger han og bakkes op af Henriette Bregendorf. Vi er en flok tøser, der har det godt sammen. Jeg tror, vi ville gå i stå, hvis vi skulle sidde alene. 3 Kundeservicemedarbejder Lena Jensen bruger tit stillekontoret, når hun for alvor har behov for at koncentrere sig om sine arbejdsopgaver. 30 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

31 Telefon DK 5260 Odense S Untitled /11/ Magasinet Arbejdsmiljø 1/

32 Arbejdsmiljølov Det er ikke (kun) størr det kommer an på Det er i langt højere grad blevet op til virksomhederne selv at bestemme, hvor stor arbejdsmiljøorganisationen skal være. Optimisterne ser det som en chance for at effektivisere hele arbejdsmiljøarbejdet, mens skeptikerne frygter, at de vide rammer kan bruges som påskud til at reducere den enkelte arbejdsmiljøorganisation til et minimum. Tekst: Jesper Melgaard Foto: Søren Svendsen Med ændringerne i arbejdsmiljøloven, som trådte i kraft den 1. oktober sidste år, kan virksomhederne nu stort set selv bestemme, hvordan deres arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal organiseres. For virksomheder med mindst ti medarbejdere kræves det for eksempel nu blot, at der oprettes en AMO i et eller flere niveauer (se boksen Reglerne for AMO ens størrelse ). Den større frihed kan ifølge konsulent Asger Holbæk Jensen fra arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Crecea være både godt og skidt nyt for arbejdsmiljøarbejdet. Fordelen er, at virksomheden får større frihed til at sikre, at dens AMO er i overensstemmelse med virksomhedens linjeorganisation, hvilket blandt andet kan skabe større samhørighed med de øvrige beslutningsprocesser i virksomheden. Ulempen er så, at der, når reglerne er så løse, kan være store forskelle på forventningerne til arbejdsmiljøorganisationens størrelse fra arbejdsgiver og medarbejdere. Han mener dog, at seriøsiteten omkring arbejdsmiljøarbejdet fra alle parter på arbejdspladsen har større betydning end AMO ens størrelse. I langt de fleste tilfælde er det altafgørende, at arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten tager arbejdsmiljøarbejdet seriøst. Jeg har tit oplevet, at man, hvis der er flere arbejdsmiljøgrupper i et område, ikke nødvendigvis går til sin egen arbejdsmiljøgruppe med et problem, men i stedet søger derhen, hvor der er størst chance for, at der rent faktisk sker noget. Håb blandet med skepsis Byggebranchen er et af de områder, som er hårdest ramt af arbejdsulykker. Blandt andet derfor har der været stort fokus på arbejdsmiljøarbejdet de senere år. BAR Bygge og Anlæg ser muligheder for, at man med lovændringen kan styrke AMO-arbejdet. Men samtidig understreger man også her vigtigheden af, at de løsere regler for AMO ens størrelse ikke bruges som et påskud til at neddrosle indsatsen ved for eksempel at reducere antallet af arbejdsmiljørepræsentanter. Reglerne for AMO ens størrelse Virksomheder med en til ni ansatte skal ikke nødvendigvis oprette en AMO. Her sker samarbejdet gennem den personlige kontakt mellem ansatte og ledere. Virksomheder med mindst ti ansatte skal oprette en AMO i ét eller flere niveauer. Størrelsen på AMO en og antallet af arbejdsmiljørepræsentanter fastsættes på den enkelte arbejdsplads. 32 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

33 ARBEJDSMILJØLOV elsen, Hos Carlsberg Danmark A/S har man brugt de mere fleksible regler til at trimme AMO en. Det har man gjort i håbet om at effektivisere det daglige arbejdsmiljøarbejde. 5 overvejelser, før AMO ens størrelse og opbygning fastsættes 1. Hvordan kan arbejdsmiljøorganisationen understøtte virksomhedens øvrige organisering? 2. Hvilke afdelinger/arbejdsfunktioner har de potentielt største arbejdsmiljøproblemer? ÆNDRING AF Hvis virksomhederne lever op til aftaler og regler og ser det potentiale og muligheder, der ligger i veluddannede arbejdsmiljørepræsentanter som sparringspartnere, vil antallet af disse kun i begrænset omfang falde. Frygten er dog, at useriøsitet og manglende forståelse gør, at man ikke indser arbejdsmiljøets betydning for virksomhedens indtjening, siger Freddy Hansen, formand for BAR Bygge og Anlæg. Han understreger dog også, at det som udgangspunkt ikke handler om at have en så stor AMO som muligt, men om at få den til at fungere optimalt. Her er det et must, at AMO en forankres i topledelsen og indgår i den strategiske tænkning. Trimning på bryggeriet På en af landets største virksomheder, Carlsberg Danmark A/S, har man netop valgt at bruge de ændrede regler til at trimme AMO en, så den passer bedre til virksomhedens behov. I forbindelse med ændringen af vores arbejdsmiljøorganisation har det været vigtigt for os, at den passer til vores driftsorganisation, og at den er effektiv. Derfor har ændringerne faktisk bevirket, at vi får et arbejdsmiljøudvalg mere i forhold til den tidligere arbejdsmiljøorganisation, siger arbejdsmiljøkonsulent Tove Andersen fra Carlsberg Danmark A/S. Carlsberg Danmarks AMO består nu af seks arbejdsmiljøudvalg (ét hovedudvalg og fem underudvalg). Og det er håbet, at den nye opbygning kan være med til at fortsætte den positive udvikling, når det blandt andet gælder arbejdet med at reducere antallet af arbejdsulykker. Arbejdsmiljøet har rigtig høj fokus hos os. Det ser vi resultatet af nu, ved at vi blandt andet i 2010 har knækket vores ulykkeskurve. Derfor vil det for os ikke være fristende at benytte de løse regler til at skære vores AMO helt ind til benet, tværtimod! Vi har indtil nu blandt andet haft et landsdækkende arbejdsmiljøudvalg for logistik, men det er med virkning fra 1. januar 2011 ændret til, at der er et arbejdsmiljøudvalg for distributionen og et arbejdsmiljøudvalg for vores terminaler, forklarer Tove Andersen Er det overhovedet muligt at samle afdelinger, som adskiller sig væsentligt i arbejdsopgaver/arbejdsmiljøproblemer i én arbejdsmiljøgruppe, eller skal de have hver deres? 4. Hvordan sikrer vi, at arbejdsmiljøgruppens medlemmer er synlige, når der er mange ansatte, man måske ikke arbejder sammen med til daglig, tilknyttet én arbejdsmiljøgruppe? 5. Hvordan sikrer vi, at AMO en udvikler sig sammen med virksomhedens øvrige organisering (hvis der for eksempel laves om på linjeorganisationen, skal arbejdsmiljøorganisationen måske også justeres)? Kilde: Asger Holbæk Jensen, konsulent i arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Crecea. Arbejdsmiljø i faste rammer Læs om Danfoss, som har nogle klare retningslinjer for, hvordan AMO en skal opbygges, og hvordan man gør det i praksis. Klik ind på Klik på fanebladet Love og regler, vælg Nye regler for arbejdsmiljøarbejdet. Her kan du også læse hele interviewet med formand for BAR Bygge og Anlæg, Freddy Hansen, hvor han blandt andet fortæller om vigtigheden af at have en stærk AMO til fordel for både de ansatte og virksomhedens bundlinje. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

34 Noter Redaktion: Jesper Melgaard Fotos: Shutterstock Mere sikkert til søs Arbejder du mere end 60 timer om ugen, er der stor risiko for, at du rammes af rygsmerter, hjerteproblemer eller søvnproblemer. Det er en af konklusionerne i en tysk undersøgelse fra Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin (BAuA) i Dortmund. Her har man kigget nærmere på data fra omkring deltagere i fire forskellige undersøgelser, der alle viser det samme billede: Flere arbejdstimer er skidt for helbredet. For eksempel rammes hver fjerde medarbejder med en arbejdsuge på over 60 timer af søvnproblemer, mens det kun er hver femte blandt personer med en arbejdsuge på timer. For deltidsansatte med under 19 arbejdstimer om ugen rammes kun hver tiende af de nævnte helbredsproblemer. Læs mere på: For mange timer på job kan føre til sygdom Noget tyder på, at flere års indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker blandt søfolk om bord på de danske skibe har virket. I hvert fald viser tal fra den nyeste udgave af Søfartsstyrelsens Fakta om søfart, at antallet af arbejdsrelaterede ulykker er gået fra 910 i 2002 til 652 i Et fald på mere end 28 pct. Generelt viser tallene et fald, både når det gælder dødsulykker, andre alvorlige ulykker, mindre ulykker og ikkerapporterede ulykker. I 2009 mistede seks søfolk for eksempel livet under deres arbejde, mens tallet i 2002 var oppe på 11. Kilde: FiskerForum.com En dæmper på musikken Når de britiske militærorkestre i fremtiden spiller op til march, skal musikerne bære høreværn. Det skal ske for at overholde de gældende arbejdsmiljøkrav. Meldingen er blevet mødt med en pæn portion skepsis af militærorkestrene, hvor man blandt andet er bekymrede over, hvorvidt høreværnene kan gøre det sværere at holde takten og ramme tonerne. Den britiske organisation for mennesker med høreskader og -lidelser, RNID, bakker dog op om de nye retningslinjer. Mange musikere, der ikke bruger ørepropper, sætter deres hørelse på spil, når de spiller høj musik længe, siger Emma Harrison fra RNID til BBC. Flere instrumenter kan spille med op til 100 db. En lydstyrke, som svarer til at stå ved siden af en slagboremaskine. 34 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

35 Slut med kaffe i Sorø Hård arbejdsdag på jobcentre Hver fjerde ansatte i de danske jobcentre mener, at problemet med ledige, som overfalder sagsbehandlerne fysisk, er voksende. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse, som HK/Kommunal og analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 854 ansatte i jobcentrene. Også når det gælder trusler, er tonen på jobcentrene tilsyneladende blevet hårdere. Kun hver ottende af de ansatte har aldrig oplevet, at de selv eller en af deres kolleger er blevet truet, mens 30 pct. mener, at problemet med trusler er blevet større alene det seneste år. De ansatte i Sorø Kommune må i fremtiden sige farvel til den daglige kaffepause på 15 minutter. Ifølge avisen Sjællandske har kommunen inddraget pausen af økonomiske årsager, hvor man på kommunekontorerne efter en større sparerunde nu må klare sig med færre hænder til de samme opgaver. Ifølge kommunedirektør Jan Lysgaard Thomsen vil de fem kvarter, hver enkelt medarbejder kommer til at arbejde ekstra hver uge, være med til at tage toppen af arbejdspresset. Vi synes, det er en rimelig forøgelse af belastningen. I den økonomi vi har, er det ikke rimeligt med sådan et personalegode, siger han til avisen. 53 % af 3F s medlemmer føler, at stemningen på deres arbejdsplads er trykket på grund af fyringer eller frygten for fyringer. Det viser en undersøgelse fra Analyse Danmark A/S. Kilde: HK/Kommunal, Kaas & Mulvad og Ugebrevet A4. Slendrian straffes med armbøjninger Hos Citroën i Sverige har man taget håndgribelige metoder i brug for at få medarbejderne til at møde til tiden. Kommer man for sent, eller ringer ens telefon under et møde, må den formastelige således ned på gulvet og tage armbøjninger. Nærmere bestemt lyder straffen på to armbøjninger pr. minut, man kommer for sent, eller fem armbøjninger ved uønsket brug af mobiltelefonen. Effektivitets- og tidsgevinsten er gigantisk. Og kuren er blevet modtaget positivt. Den er jo givet med et glimt i øjet, forklarer Citroëns svenske chef, Magnus Bentsson, til tidsskriftet Chef. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

36 Interview Svensk trivsel på dansk i USA Som global HR-chef for den svenske møbelgigant IKEA har Pernille Spiers- Lopez været med til at introducere ansatte i blandt andet USA til begreber som trivsel og medbestemmelse. Men hun har også oplevet sider af den amerikanske mentalitet, hun mener, vi kunne tage ved lære af herhjemme. Tekst: Jesper Melgaard Foto: Søren Svendsen For mig begynder det hele med menneskerne. Hvis ikke du har både kompetente og motiverede medarbejdere, og hvis du kun ser på den daglige drift, så kommer tingene ikke til at hænge sammen. Pernille Spiers-Lopez læner sig insisterende frem i IKEAsofaen i det lille mødelokale i møbelvarehuset i Taastrup. Som global HR-chef for de cirka ansatte i møbelkoncernen har hun de seneste to år haft ansvaret for at sprede den svenske tilgang til personalepleje og medarbejdertrivsel til varehuse over hele verden. Ikke mindst i USA, hvor hun i syv år fungerede som chef for den nordamerikanske del af IKEA. Der er rigtig mange gode virksomheder i USA, som har forstået, at man får de bedste resultater, hvis man har en god og gennemtænkt personalepolitik. Men i detailbranchen ses de ansatte ofte mere som en form for råvare end som individuelle personer med individuelle behov og talenter. Siden hun flyttede fra Silkeborg til USA for 26 år siden, er Pernille Spiers- Lopez gang på gang blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er at se den daglige virksomhedsdrift og HR-arbejdet som en samlet helhed og ikke som to forskellige ting. I detailbranchen ses de ansatte ofte mere som en form for råvare end som individuelle personer med individuelle behov og talenter. 36 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

37 Det gælder om at fokusere meget på, hvordan du kan udvikle de enkelte medarbejdere, så de bliver bedre til deres arbejde. Samtidig skal man give dem nogle muligheder for at stige i graderne, så de får lyst til at blive i virksomheden i længere tid. Frihed til at tænke selv Pernille Spiers-Lopez har blandt andet været med til at udvikle en samlet HR-strategi for IKEA i Nordamerika. Under det arbejde oplevede hun, hvor stor forskel der kan være på de ansattes selvstændighed og forventningerne til ledelsen. I lande som USA og måske i endnu højere grad i Kina er der tradition for, at ledelsen fortæller, præcis hvad man skal gøre. Det stemmer ikke så godt overens med den skandinaviske måde at gøre tingene på, hvor ansvaret i høj grad lægges ud til de enkelte. Men når man er vant til, at the boss tells you what to do, kan det ikke nytte noget, at du som virksomhed kræver, at de ansatte pludselig skal tage selvstændigt ansvar fra dag ét. Det skal gøres gradvist, forklarer hun. Efter flere års indsats er resultaterne af den gradvise tilvænning begyndt at vise sig. Det har været ret fantastisk at følge. Jeg kan nu se, hvordan flere ansatte i blandt andet Kina er begyndt at blomstre og selv byder ind med ideer, som vi så kan bruge over hele verden. Det har en utrolig stor værdi for IKEA som helhed, siger hun. Plads til åbenhed Mens amerikanerne har skullet vænne sig til det skandinaviske menneskesyn, mener Pernille Spiers-Lopez også, at vi her i Danmark kan lære en del af amerikanernes mentalitet. Ikke mindst når det gælder rummeligheden på arbejdspladserne. Der har været kæmpe store raceproblemer i USA. Men man har til gengæld heller ikke været bange for at diskutere, hvad man kunne gøre ved det. Og i de sidste ti år er der virkelig sket noget. Der er en langt større åbenhed hos virksomhederne over for andre kulturer og en forståelse af, at vi er del af en global verden, hvor man ser muligheder frem for begrænsninger. Hun mener, at vi i Danmark har været 1 Magasinet Arbejdsmiljø 1/

38 Interview 2 for længe om at åbne øjnene for de fordele, der ligger i at lære af hinanden på tværs af kulturer ude på arbejdspladserne. Det er nok også sværere, når man er del af et mindre og måske mere lukket samfund. I Danmark kan det jo være svært nok bare at flytte fra Jylland til København. Selvfølgelig er der sket meget i Danmark, men det er, som jeg ser det, først de senere år, man er begyndt at ændre på den mentalitet, at hvis du som fremmed ikke indordner dig 100 pct., så kan du ikke være her. Kortere fra tanke til handling Til daglig har 52-årige Pernille Spiers- Lopez base i den amerikanske storby Chicago, hvor hun samler de overordnede tråde for HR-arbejdet i koncernen. Men med jævne mellemrum rejser hun rundt til de forskellige afdelinger i hele verden for at se, hvordan og hvor effektivt personalestrategierne indføres og fungerer i praksis. Et andet sted, hvor vi i Danmark kan lade os inspirere af, hvordan tingene bliver gjort i for eksempel USA: Hurtigere beslutninger! Det er fint nok, at vi meget gerne vil involvere og lytte til alle. Men det behøver altså ikke udvikle sig til en lang og bureaukratisk forhandling. En proces behøver ikke vare seks måneder, bare fordi den tidligere har gjort det. Slet ikke, hvis der alligevel ikke kommer noget nyt på bordet, siger hun og vender tilbage til den amerikanske tankegang. Måske hænger det igen sammen med, at for eksempel amerikanerne generelt er meget åbne over for nye ideer. Jeg synes, vi herhjemme har en tendens til pr. definition at være skeptiske over for det nye og bruge enormt lang tid på at diskutere frem for at handle, understreger hun. Chefer på gulvniveau Det seriøse ansigtsudtryk afløses af et stort smil, da en større flok luciabrude af begge køn pludselig skrider forbi uden for mødelokalet. De kæmper for at styre de lysende kroner igennem det åbne kontorlandskab, hvor det kan være svært at se forskel på chefer og menige medarbejdere. Netop manglen på store direktionskontorer og andre synlige statussymbo- Det kneb med balancen mellem arbejde og fritid En af de ting, Pernille Spiers-Lopez har lagt mest vægt på under arbejdet som HR-chef i IKEA, er forsøget på at skabe balance mellem de ansattes arbejde og fritid. Samtidig er hun selv beviset på, hvor galt det kan gå, hvis ikke man lytter til sin krop og sørger for at bremse op, når karriereræset bliver for voldsomt. Det var dengang, hvor jeg lige var blevet HR-chef for Nordamerika. Vi boede i Pittsburgh og havde to små børn. Samtidig havde min mand også lige fået gang i sin karriere, så det var slet ikke på tale at flytte efter mit nye job, fortæller Pernille Spiers-Lopez. Blå bog Pernille Spiers-Lopez 52 år gammel. Født og opvokset i Silkeborg. Gift og har to børn på 17 og 19 år. Bor til daglig i Chicago. Uddannet journalist. ler på arbejdspladsen har det taget sin tid at vænne især amerikanerne til. Når vi ansætter folk, tænker vi meget på deres værdier. Hvis du for eksempel er meget prestigeorienteret, som især mange amerikanere er, så kommer det bare ikke til at gå. Jeg har aldrig haft et fint direktionskontor, og alle vores ledere sidder ude blandt de øvrige ansatte. Der står også kun vores navne på navneskiltene, og vi er alle sammen på fornavn. For med fare for at gentage mig selv så handler det om mennesker, ikke om titler! 3 Siden 2009: Global HR-chef hos IKEA : Chef for IKEA i Nordamerika : Ansat i IKEA i Nordamerika som blandt andet HR-chef og butikschef. 1983: Flyttede til USA for at starte sin egen importvirksomhed af danske d e s i g nv a r e r. I stedet for at geare ned valgte hun at pendle med fly mellem familie og job. En ordning, som fungerede fint, troede hun. Jeg tog bare mere og mere på mig uden at stoppe op og overveje, om det var en god måde at arbejde på. Det mente jeg jo sagtens, jeg kunne klare, men virkeligheden hobede sig bare op, indtil det en dag blev for meget. Jeg troede helt alvorligt, jeg skulle dø og røg på hospitalet, siger hun om den hårdeste tid i hendes karriere. Jeg har stadig en tendens til bare at køre derudad, men i dag bruger jeg oplevelsen som en reminder, når tingene bliver lidt for hektiske Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

39 Teknisk Miljøledelse Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse Åben Uddannelse Masteruddannelsen for dig for der dig arbejder der arbejder med miljø og med arbejdsmiljø og arbejdsmiljø Velkommen til informationsmøde København: 10. marts eller 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Proudktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 23. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet: ilje@man.dtu.dk NoBells.dk NYE VEJE TIL ET BEDRE ARBEJDSMILJØ ArbejdsmiljøNETs årskonference 2011, april på Comwell Kolding På konferencen sættes bl.a. fokus på: Den nye lovgivning, CSR, organisering af arbejdsmiljøindsats, arbejdsglæde og personligt overskud, arbejdsmiljøet for udsendte soldater, sundhedsmæssige udfordringer i et arbejdsmarkedsperspektiv, samt spændende workshops. Yderligere oplysninger: I oktober 2010 skiftede SSID navn til ArbejdsmiljøNET ArbejdsmiljøNET. Kongsvang Allé Aarhus C. Tlf info@arbejdsmiljonet.dk. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

40 Forskning Klimaændringer påvirker arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøet bliver også påvirket af klimaændringerne. Der er endnu ikke så stor forskningsbaseret viden om det, men overvejelser og analyser er begyndt at dukke op i den internationale litteratur. Forskning på vej Den globale opvarmning kommer til at kunne mærkes ude på arbejdspladserne. Det har forskere fra hele verden nu også fået øjnene op for. For eksempel har tidsskriftet Global Health Action, som udgives i tilknytning til Umeå Universitet i Sverige, netop haft et temanummer, hvor forskere samler op på de udfordringer, klimaændringerne skaber for arbejdsmiljøet over hele verden. Temanummeret rummer mange eksempler. Allerede nu er millioner af mennesker påvirket. Det gælder specielt dem, der arbejder ved landbrug, byggeri eller andet udendørs. Heden er et fysiologisk og psykisk problem i sig selv, men der følger også andre risici med som for eksempel infektionssygdomme, insektbid, stress og underernæring. Man kan ikke uden videre bare arbejde på et koldere tidspunkt på dagen, for det kan være den tid, hvor farlige insekter er mest aktive, fremgår det af australsk forskning. Her viser analyserne også, at en kraftig stigning i antallet af dage med over 35 graders varme er på vej, mange steder endda med øget luftfugtighed. Fra Thailand beretter forskerne, at medarbejderne på fire ud af fem besøgte arbejdspladser inden for landbrug, byggeri og industri led under ekstrem hede. Et enkelt sted var kramper og udmattelse almindelig. I Sydafrika viser forskning, at medarbejderne har svært ved at sove og at holde både koncentration, produktivitet og kvalitet, hvis temperaturen er 40 grader. Og i Cameroun har forskning påvist sammenhæng mellem skoleelevers koncentrationsevne og høje temperaturer. Situationen ventes at udvikle sig til det værre. Tidsskriftet fortæller, at klimamodellerne siger, at der i fremtiden vil være en stigning i de ekstreme varmegrader i Australien, Indien, det sydlige USA og Centralamerika, og man kan kun i begrænset omfang bruge tekniske løsninger. For eksempel er klimaanlæg ikke altid en mulighed, og de bidrager desuden til udledningen af drivhusgasser. Tidsskriftets redaktører anbefaler derfor naturlig afkøling, andre byggeformer, skyggende trævækst og vand. Det fremgår også af temanummeret, at forskningen i ekstreme varmepåvirkningers betydning for arbejdsmiljøet er begrænset. Meget af den eksisterende viden stammer tilbage fra 1800-tallet og bygger på soldaters reaktion på ekstrem varme. Der mangler således nuanceret viden om andre faggrupper og om både de fysiologiske og psykiske virkninger af ekstrem varme i arbejdslivet. Kilde: Global Health Action, peer-reviewed tidsskrift ved Umeå Universitet, redigeret af Tord Kjellström og Maria Nilsson. Mere forskning på nettet Find links til de enkelte forskningsprojekter på: Klik på Magasinet øverst på startsiden. Her kan du finde beskrivelser af og links til de enkelte projekter. 40 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

41 Redaktion: Niels Erik Karkov Illustration: Lars Andersen Nakkesmerter og stress Forskningsresultat Smerter i nakken er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd uanset erhverv eller alder. Stressede unge kvinder udvikler desuden flere nakkesmerter end stressede mænd i samme alder, ligesom kvinder oplever mere stress i hverdagen. Det viser en afhandling fra forskeren Anna Grimby-Ekman, der er ansat på Sahlgrenska Akademin/Göteborgs Universitet i Sverige. I sit projekt ønskede hun at skaffe datamateriale fra andre kvinder end dem, hvor nakkebesvær er velbeskrevet, for eksempel fordi de har tunge løft eller monteringsarbejde, der ofte foregår med armene over skulderhøjde. En spørgeskemaundersøgelse af universitetsstuderende i Sverige med deltagelse af 627 kvinder og 573 mænd viste, at smerter i nakken var mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. Desuden udviklede flere kvinder end mænd nakkesmerter i de fire år, projektet varede. I en anden spørgeskemaundersøgelse deltog et repræsentativt udvalg af computerbrugere i den svenske arbejdende befolkning bestående af 870 kvinder og 834 mænd. I alle erhvervsgrupper havde kvinder flere smerter i nakken og i den øverste del af ryggen. Både blandt computerbrugerne i den arbejdende befolkning og blandt de studerende viste det sig, at nakkesmerterne påvirkedes af psykosociale faktorer som for eksempel krav i arbejdet eller studierne. Oplevet stress var også mere udtalt blandt de kvindelige studerende end blandt de mandlige, og desuden virkede det, som om den oplevede stress blandt de unge kvinder havde større betydning for nakkesmerters opståen end blandt mændene, konstaterer Anna Grimby- Ekman. Kilde: Anna Grimby-Ekman: Epidemiological aspects of musculoskeletal pain in the upper body. Analyzing common and recurrent binary outcomes, Sahlgrenska Akademin/Göteborgs Universitet. Tilbage efter sygdom kollegerne betyder meget Forskningsresultat Kollegerne har stor betydning for, at personer skal kunne begynde at arbejde igen efter lang tids sygefravær. Det fremgår af en afhandling, som forskeren Åsa Tjuldin fra Linköpings Universitet har skrevet. Forskerens udgangspunkt var, at medicinske og psykologiske faktorer i forbindelse med tilbagevenden til arbejde efter længere tids sygdom forholdsvis ofte er beskrevet, mens der ikke er lagt den store vægt på de sociale faktorers betydning for at fremme eller besværliggøre en genoptagelse af arbejdet. Forskeren gennemførte derfor fire delstudier, hvis overordnede formål var at undersøge, hvordan de arbejdsrelaterede sociale relationer udvikler sig, når en sygemeldt kommer tilbage på arbejdspladsen. Forskningen viste, at der kan være mange usikre elementer i indslusningsprogrammer, selv om de virker gennemtænkte, og det blev også afdækket, at det meget ofte er kollegerne, som tager det største ansvar for, at en tilbagevenden til arbejdet lykkes. Tennisalbuer skal trænes væk For mange praktiske elementer skal falde i hak i situationen. Arbejdsopgaverne skal tilpasses, og det sker ved at justere på arbejdsplanen, så planen passer til den, der er vendt tilbage, eller ved at overdrage visse arbejdsopgaver som for eksempel tunge løft til andre. Men hvis der trækkes permanent på kollegernes gode vilje, skaber det usikkerhed, fordi de ikke kan fortsætte i det uendelige med denne indsats. Derfor er det vigtigt, at ledelsen ikke mister interessen, men har fortsat opmærksomhed på den syges tilbagevenden til arbejdet. De fire delstudier drejede sig om, hvordan en arbejdsgiver implementerede et rehabiliteringsprogram, hvordan arbejdspladsens aktører oplevede sociale relationer under en sygefraværsproces, hvordan sociale relationer kan lette eller hindre tidlig kontakt, og hvordan arbejdskammeraterne oplevede deres rolle i forbindelse med, at en sygemeldt skulle tilbage i arbejde. Kilde: Workplace Social Relations in the Return to Workprocess, Åsa Tjuldin, Linköping Universitet. Forskningsresultat Har man været så uheldig at få en tennisalbue, er det bedste råd at erstatte kortisonindsprøjtningerne og medicin med træning og ergonomisk rådgivning. Det konkluderer Pia Nilsson fra Sahlgrenska Instituttet, Göteborgs Universitet, i en afhandling. Mange læger i Halland behandler tennisalbue med kortison, viste en spørgeskemaundersøgelse, som Pia Nilsson stod for. Behandlingen er udbredt, men kan have uønskede bivirkninger. Hun undersøgte også virkningerne af et særligt træningsprogram, som er udarbejdet af blandt andre fysioterapeuter og eksperter i fysiske arbejdsmiljøbelastninger. 78 patienter blev fulgt i første omgang, og to år senere blev der foretaget en mere omfattende opfølgning. Patienterne deltog i et hjemmetræningsprogram, der skulle opbygge styrken i albuemusklerne. Stærke muskler her er en forudsætning for at have et fast greb i hænderne. Generne kan være så slemme, at personen ikke kan udføre sit arbejde og må sygemeldes. Men med træning, ergonomisk rådgivning og støtte for håndleddet kan en sygemelding undgås. Smerterne kan også være slemme om natten, forklarer Pia Nilsson i afhandlingen, fordi mange mennesker sover med bøjet albue, og så kan det være smertefuldt at rette den ud om morgenen. Men her kan en simpel bandage hjælpe. Så alt i alt kan et træningsprogram og rådgivning reducere smerter, forbedre håndens funktion og reducere sygefravær. Kilde: Pia Nilsson, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet: Lateral epicondylalgia, A new structured treatment program with an inter-disciplinary approach. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

42 arbejdsliv i udvikling Bagerbrød på hjul Bagermester Michael Spottag, til venstre, står bag det nyopførte Langenæs Bageri. For at sikre et godt arbejdsmiljø i det nye bageri er der fra start tænkt i indretning, produktionsgange, tekniske hjælpemidler og god ergonomi. Fremtidens bageri ligger i Århus. I Langenæs Bageri er tunge løft, melstøv og fysisk krævende arbejde erstattet af computerstyret bagning, tekniske hjælpemidler og effektiv udluftning. Tekst: Tina Løvbom Petersen Foto: Søren Svendsen kilo dej, der i klumper skal 140 løftes op fra et æltekar i gulvhøjde og deles, formes og bages. Sådan lyder opskriften på både bagerbrød og hårdt arbejde. Man står med bøjet ryg ind over karret og skal løfte dejen op igen og igen. Der løftes tunge melsække, arbejdes i akavede stillinger, og man har typisk alt for lidt plads til at bevæge sig. Så det er fysisk hårdt at være bager, fortæller Allan Kjeldsen, som selv har været bager i Langenæs Bageri i Århus de sidste 11 år. Når han alligevel vælger at blive i bran- Jeg vil gerne kunne holde på mine dygtige folk, også når de er over 40. Og det kan man ikke, hvis arbejdet bliver ved med at være så fysisk hårdt og nedslidende, som det er i bagerbranchen i dag, fortæller Michael Spottag. Med projektet Fremtidens håndværksbager har han derfor gennemført en lang række arbejdsmiljøforbedringer. Projektet er blevet støttet med 3,1 mio. EU-kroner, mens bagermesteren selv har investeret knap 37 mio. kr. Resultatet er et topmoderne bageri, der sætter nye standarder for branchen. Med siden. Nu kører jeg de tunge ting rundt i stedet for at løfte på dem, så jeg kan fortsætte i faget mange år endnu, siger Allan Kjeldsen. Arbejdsmiljø tænkt ind i byggeriet Siden Michael Spottag sammen med sin kone overtog forældrenes bagerforretning i 1993, har parret bygget om i flere omgange. Vi havde en drøm om at skabe en bedre arbejdsplads for vores folk og et bedre bageri for kunderne, men vi manglede altid plads. Så da der blev en grund ledig her i nærområdet, slog vi til, siger chen og køre dej, som det hedder i fagsprog, en blanding af hjul, god plads, moderne Michael Spottag. så skyldes det en visionær bagermester. teknik og sund fornuft kan bagere som I 2008 fik parret byggetilladelse, året Michael Spottag, manden bag Lange- Allan Kjeldsen derfor passe deres job uden efter blev det første spadestik taget, og i næs Bageri, har nemlig sat sig for at fjerne at få ondt i ryggen. maj 2010 blev et spritnyt Langenæs Bageri de belastende rutiner, der nedslider så Mit arbejde er ikke fysisk belastende indviet. En kvadratmeter arkitekt- mange i faget. på samme måde, som det var for bare et år tegnet hvid bygning i tre etager, der lyser 42 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

43 Jeg vil gerne kunne holde på mine dygtige folk, også når de er over 40. Og det kan man ikke, hvis arbejdet bliver ved med at være så fysisk hårdt og nedslidende, som det er i bagerbranchen i dag Michael Spottag, bagermester Langenæs Bageri En såkaldt dejkipper er med til at lette Allan Kjeldsens arbejde, så han nu ikke længere får ondt i ryggen af at skulle løfte og ælte den tunge dej. Langenæs Bageriet i Århus blev indviet i maj 2010 og har ud over selve bageriet også en drive-in og en café. Formålet med projekt Fremtidens håndværksbager er blandt andet at: Udvikle et fremtidskoncept for et moderne håndværksbageri med fokus på arbejdsmiljø, personaleinvolvering, kundevenlighed og høj kvalitet. Afprøve et koncept for indretning af bageriet, der skaber et godt arbejdsmiljø og dermed gør det mere attraktivt at arbejde i branchen. Fastholde medarbejdere over 45 år, uden at de bliver nedslidte. Bagerbranchen er præget af ensartet, gentaget arbejde og tunge løft. Optimere arbejdsprocesserne ved at sammensætte maskiner og inventar, så alt tilrettelægges med det formål at reducere belastende arbejdsstillinger. Projektet skal evalueres i løbet af godt op mellem alle de klassiske 60 ertegnede boligblokke i røde sten. Øverst ligger kontorer og omklædningsrum med bad. Stueetagen rummer selve bagerbutikken, en café, et åbent køkken og en drive-in-bager. Og i kælderen ligger så selve bageriet. Her er alt tegnet med arbejdsmiljøbrillerne på. Der er tænkt i indretning, produktionsgange, tekniske hjælpemidler og god ergonomi. Jeg har selv arbejdet som bager, siden jeg var ung, og jeg ved, hvor mange løft og umulige arbejdsstillinger man oplever hver eneste dag. Så da vi havde chancen for at bygge det, vi kalder Fremtidens håndværksbager, tænkte vi arbejdsmiljøet med fra start, fortæller Michael Spottag. Alt er på hjul Billedet af et mørkt, fugtigt og varmt bageri, hvor alt er indhyllet i en sødlig lugt af wienerbrød, forsvinder, så snart man træder ud af elevatoren og ind i kælderen i Langenæs Bageri. En stor åben atriumgård sender masser af dagslys ind, temperaturen er behagelig, og overalt er der god plads til at bevæge sig rundt, selv når man har en rullevogn fyldt med frisk brød med sig. Normalt går man hele tiden i vejen for hinanden i et bageri og skal flytte rundt med tingene for at komme til. Men hos os er god plads tænkt ind fra start, og det gør, at der er en helt anden ro på nu, siger Allan Kjeldsen. Når han skal køre dej, foregår det meste nu på hjul. Dejen samles og æltes i et stort kar, som Allan Kjeldsen ruller hen til en lift. Derfra løftes hele karret op i luften, hvor en særlig konstruktion sørger for, at det tippes, så en kæmpestor dejskraber kan skovle de sidste rester dej ud på et rullebord. Derfra køres dejen direkte hen til en maskine, der automatisk deler portionen i 20 lige store klumper. Først her tager en bagersvend manuelt over for at forme de enkelte brød. 1 Det er noget af det allertungeste Magasinet Arbejdsmiljø 1/

44 arbejdsliv i udvikling Fakta om Langenæs Bageri: Langenæs Bageri har eksisteret siden 1960 erne. Dengang var det primære produkt tarteletter. Siden 1984 har det været et familiebageri, hvor den nuværende bagermester Michael Spottag var ansat af sine forældre som bagersvend. I 1993 overtog han sammen med sin kone forretningen, og i 2010 åbnede parret et helt nyopført bageri kun få hundrede meter fra den oprindelige butik. Bageriet, der også inkluderer en drive-in og en café, har knap 70 ansatte, hvoraf en del kun arbejder i weekenden. 2 En klump dej på 140 kilo skal laves til brød. Normalt en opgave, der er ensbetydende med hårdt fysisk arbejde for en bager. Men på Langenæs Bageri er dejarbejdet blevet mindre belastende, efter at de har fået plads og teknik til at køre de tunge ting rundt på hjul fremfor at løfte så meget. 2 arbejde, vi nu har gjort automatisk. Jeg ser sådan på det, at vi har fjernet det trælse ved faget, men bibeholdt håndværket. Førhen skulle man for eksempel veje hvert enkelt brød, mens vi nu klarer 20 ad gangen, lyder det fra bagermesteren, der smiler lidt, da han fremviser endnu en ny maskine, som kan sprøjte kagedej ud i muffinforme. Der er jo sjældent nogen, der er blevet klogere eller gladere af at lave muffins i hånden. Nu kan man bruge tiden på selve håndværket i stedet for at stå med en masse ensidigt gentaget arbejde, der slider på arme, hænder og ryg. Computerstyret bagning Når Allan Kjeldsen en kold vinterdag er i fuld gang med at køre dej, er temperaturen i bageriet stort set den samme som resten af året. Takket være et enormt udsugningsanlæg, der renser luften for melstøv og varmen fra de store bageovne. Selv på en varm sommerdag går vi ikke rundt og har det for varmt. Der er en konstant temperatur, som gør det meget mere behageligt at være her, fortæller Allan Kjeldsen. Bag ham hænger en lille skærm, hvor han med et enkelt tryk kalder næste opskrift frem. Filonebrød skal der bages nu. Idet Allan Kjeldsen trykker på startknappen, går et computerstyret anlæg i gang med at suge alle ingredienserne til dejen ind fra et lukket silosystem og direkte ned i det store æltekar. Det kan godt virke lidt teknisk det her. Men det gør jo, at den enkelte bager ikke skal ud og hente og slæbe på melsække, margarine, korn og alle de mange forskellige ingredienser, der skal bruges. Og det er mange tons om året, de nu slipper for at bære rundt på, forklarer Michael Spottag. Samtidig er der udviklet ovne, skabe og elevatorer, som er store nok til, at man kan køre en hel reol ind på hjul, når brødet skal hæve, bages og siden køres op i butikken. Vi skubber brød og kager rundt i dag i stedet for at løfte. Det er nøglen til at forbedre arbejdsmiljøet for bagerne, lyder det fra bagermesteren. Showroom for bagerbranchen Med Fremtidens håndværksbager håber Michael Spottag at kunne inspirere andre bagermestre til at tænke mere på arbejdsmiljøet. Men han er samtidig helt med på, at det for mange er nærmest uoverskueligt at skulle indføre forbedringer i millionklassen, som han selv har gjort. Jeg har selv søgt EU-midler tre gange, før det lykkedes, siger han. De første gange fik bagermesteren blankt afslag på sin ansøgning, og først da han personligt tog kontakt til en dansk EUparlamentariker og siden til Fødevaredirektoratet, kom der skred i tingene. Det skal jo ikke være sådan, at EU s arbejdsmiljømidler kun er forbeholdt de store virksomheder. For det, vi har gennemført, er i den grad nyudvikling i en branche med store arbejdsmiljøproblemer. Og da vi fik det formidlet klart i vores ansøgning, fik vi endelig penge til at gå i gang, fortæller han. I dag fungerer bageriet også som showroom for bagerbranchen både i Danmark og i udlandet. Det kan godt være, at en bagermester fra Nordjylland kun har råd til at investere i et enkelt teknologisk hjælpemiddel. Men det er da også godt nok, synes jeg. Vi har taget hele pakken, men jeg mener afgjort, at andre mindre bagerier kan løfte arbejdsmiljøet ved at indføre små forbedringer hen ad vejen. Og de må meget gerne lade sig inspirere af os, siger Michael Spottag Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

45 Vil du netværke med andre ArbejdSmiljøprofessionelle? SAM Selskab for Arbejdsmiljø SAm, Selskab for Arbejdsmiljø, er Danmarks største netværk af arbejdsmiljøprofessionelle! SAm har over 650 medlemmer, som alle arbejder med arbejdsmiljø og har ansættelse hos myndigheder, organisationer, offentlige eller private virksomheder. SAm huses af Ingeniørforeningen, men er åbent for alle faggrupper. SAm/medlemSmøder forår 2011 møderne afholdes som eftermiddagsmøde kl hos ida, kalvebod brygge, hvis ikke andet er anført. 12. januar Nanoteknologi i praksis 24. januar Arbejdsmiljø, kvalitet og produktivitet social kapital på amerikansk 3. februar Vestforbrænding og arbejdsmiljøet et virksomhedsbesøg (hos Vestforbrænding I/S i Glostrup) 9. februar Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til marts Støj kan koste andet end hørelsen om generende støj på arbejdspladsen 16. marts Generalforsamling 23. marts Finanskrisen har den betydning for det psykiske arbejdsmiljø? (Århus) 30. marts Bogmesse: Ledelse, lir og læring! (i samarbejde med IDA Lederforum) 13. april Studenterprisen Mød de nye arbejdsmiljøkandidater 11. maj Samspillet mellem arbejdsmiljø og HRM 8. juni Problematikker ved store projekteringsopgaver hvordan sikres både et godt arbejdsmiljø og et byggeri, som også er bæredygtigt om 15 år? (Århus) SAm /medlemsmøder efterår august Stress er stadig et arbejdsmiljøproblem hvad gør vi ved det? 6. september kl. 9-16: Arbejdsmiljøfaglighed skulle det nu være vigtigt? september: Nordisk Ergonomi Selskab afholder konference i Ouli, Finland 29. september: Indeklima i store byggerier 14. oktober: Kulturnat i Ingeniørhuset 27. oktober: Fremtidens arbejdsmiljøtrusler med særligt fokus på støv og lungelidelser november: Arbejdsmiljøkonference AM2011 på Nyborg Strand 16. november: Studerendes arbejdsmiljø (i samarbejde med STUS) 6. december: Arbejdsmiljø og økonomi medlemskab af SAm 2010 Enkeltpersoner (ikke IDA medlemmer): 400 kr. årligt Medlemskabet er gratis for medlemmer af IDA Firmaer/institutioner: kr. årligt Studerende: 200 kr. årligt I 2010 var der rabat på AM2010 på 800 kr. for medlemmer af SAM. Annonce dec_ 2010.indd :06:23 Magasinet Arbejdsmiljø 1/

46 Tips & Test Redaktion: Jesper Melgaard Fotos: Shutterstock Hjælp til MED-udvalg Til tider kan det være svært at finde ud af, præcis hvilke forhold på arbejdspladsen der er størst behov for at diskutere, når medindflydelses- og medbestemmelsesudvalgene (MED-udvalgene) på de offentlige arbejdspladser snakker mål og behov for kompetenceudvikling. Men nu er der hjælp at hente i et nyt debatværktøj fra KompetenceWeb.dk. Værktøjet, der har fået titlen Debatcafé om kompetenceudvikling, består af en række dokumenter, der kan downloades Vinteren har været hård for postbude, skraldemænd og andre faggrupper, der dagligt har kæmpet mod snedynger og isglatte fortove. Men nu er der gode råd at hente til snerydningen på hjemmesiden skovlsne.dk, som Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros står bag. Hjemmesiden er blevet ledsaget af en landsdækkende informationskampagne, der blandt andet handler om, hvordan man fjerner sneen uden at ødelægge ryggen: Varm op med store armsving og lette knæbøjninger. Tag bestik af situationen vurdér forholdene og planlæg snerydningen. og derefter tilpasses forholdene på de enkelte arbejdspladser. Tanken er, at debatcaféen skal give både MED-udvalg og arbejdspladsen mulighed for at sætte ord på de aktuelle behov, ligesom MED-udvalget kan finde ny inspiration til arbejdet med at motivere de ansatte til at formulere deres egne idéer og ønsker til kompetenceudviklingen. Debatværktøjet kan findes på: Snerydning på nettet Vær rigtigt klædt på undgå især et stykke med bart. Ryggen har ikke godt af at blive afkølet. Hold pauser og tag en tår vand. Den helt nyfaldne sne fjernes lettest med kost. Det tykkere lag sne, der endnu ikke er fladtrykt og hårdt stampet, fjernes bedst med sneskraber. Hvis sneen derimod er hårdt stampet, er det en fordel at bruge en skovl. Hjemmesiden rummer desuden både vejrudsigter fra DMI, mulighed for snevarsling pr. sms samt quizzer og snerydningsspil. Digitale skoddage I sidste nummer af Magasinet Arbejdsmiljø skrev vi om projektet SjakSnak, der sætter fokus på unges sikkerhed i byggebranchen. Nu er hjemmesiden SjakSnak.dk og det tilhørende Facebook-spil Erling the Lærling i luften. SjakSnak.dk er et digitalt rum, hvor lærlinge og unge håndværkere både kan brokke sig over og grine af nogle af de situationer, de udsættes for på arbejdspladsen. Og i sitets forum kan de også søge råd og vejledning hos hinanden eller hos en række arbejdsmiljøeksperter fra BAR Bygge og Anlæg. Man kan allerede nu læse nogle af de unges historier fra byggepladserne på SjakSnak.dk. Mikkel har blandt andet haft denne oplevelse: I dag sagde min mester, at han havde en lorteopgave til mig. Jeg skulle bære tre paller gips, og når jeg engang var færdig med det, skulle jeg flytte noget gasbeton. Det endte med, at jeg fik fri kl. 19 om aftenen og havde ondt i ryggen i en uge! SKODDAG. Hjemmesiden er tænkt som et tilbud til både dem, der har med unge i byggebranchen at gøre, enten som undervisere eller arbejdsgivere, og til de unge selv. DM i Skills SjakSnak-holdet har en stand på DM i Skills (DM for erhvervsuddannelserne), der løber af stablen januar i Odense Congress Center. På standen kan både unge og gamle dyste om at blive danmarksmester i Erling the Lærling. Se mere på: Besøg hjemmesiden på: 46 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

47 Nyt værktøj mod rygsmerter i transportbranchen Det kniber med at løfte rigtigt i transport- og lagerbrancherne. Derfor lider mange ansatte af rygsmerter. I et forsøg på at gøre noget ved problemerne har Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros i samarbejde med arbejdsmiljørådgivervirksomheden Crecea blandt andet udviklet en række instruktionsfilm, baggrundsmateriale og instruktionsark, som er samlet på hjemmesiden bevarryggen.dk Idéen er, at filmene for eksempel kan bruges til medarbejdermøder eller ved introduktion af alle nye medarbejdere. Derfor har man lavet alle filmene i to versioner, en traditionel og en mere humoristisk udgave. Materialet vil i starten af 2011 blive udgivet på dvd. Indtil da kan man downloade det på hjemmesiden. Se mere på: Sikker håndtering af nanomaterialer Bliver vi udsat for nanopartikler, og kan det være sundhedsskadeligt? Kan vi forbedre sikkerheden, når vi producerer og håndterer nanopartikler? Nu er der kommet et nyt internetbaseret hjælpeværktøj kaldet NanoSafer, som virksomheder døgnet rundt kan bruge til hurtigt at evaluere risiciene ved egne arbejdsprocesser og hente inspiration til at løse eventuelle problemer. Det nye værktøj anvender oplysninger om materialer og arbejdsprocesser til at vurdere og rangere eventuelle risici ved materialet og faren for, at medarbejderne bliver eksponeret under specifikke arbejdsopgaver. Hvis NanoSafer vurderer, at stoffet og/eller arbejdsprocessen udgør et arbejdsmiljøproblem, kan medarbejderne hente inspiration til, hvad man kan gøre ved problemet. Værktøjet er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd, BAR Undervisning & Forskning, Teknologisk Institut og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Læs mere på: nanosafer.i-bar.dk Læs mere på Videncenter for Arbejdsmiljøs nye store site om muskel- og skeletbesvær: jobogkrop.dk Robotter overtager pillerne De danske apoteker benytter i stigende grad robotter til at udføre en stor del af det praktiske arbejde, når det for eksempel gælder om at hente de rigtige medikamenter frem til kunderne. Nu har arbejdsmiljørådgivere fra Crecea sammen med styregruppen for apotekernes arbejdsmiljø undersøgt robotternes indtog og deres betydning for arbejdsmiljøet. Konklusionen er, at der generelt er stor tilfredshed med robotterne, som blandt andet har været med til at give mere ro og bedre styr på lager og varer. Til gengæld fremhæver undersøgelsesrapporten også, at det er vigtigt, at medarbejderne inddrages, før robotterne rykker ind. Derfor har man opstillet en trepunktsanbefaling til andre apoteker, der overvejer at lade robotterne tage en del af slæbet: 1) Involvér medarbejderne fra start. 2) Tag højde for arbejdsmiljøet allerede i projekteringsfasen ved at drøfte robotplacering, støjdæmpning, ventilation, indeklima og gode ergonomiske forhold. 3) Planlæg den nye måde at organisere og tilrettelægge arbejdet med robot på. Læs hele rapporten på: Magasinet Arbejdsmiljø 1/

48 Kronik Godt nytår og godt arbejdsmiljø Det går den rigtige vej med arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen, men der er stadig meget at tage fat på. Af Mette Møller Nielsen, arbejds miljøchef i Dansk Byggeri Arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen har de sidste par år været genstand for en rivende udvikling. Den stramning af reglerne for bygherre og projekterende, vi har efterlyst i flere år, er ved at være på plads. Det betyder, at sikkerhed og arbejdsmiljø skal tænkes ind i selve projektet, og altså allerede inden arbejdet på byggepladsen går i gang. Stramningen byder også på aktive byggepladskoordinatorer både på projektstadiet og under selve byggeriet det skal nok blive godt! Vi kan også se, at den sikkerhedskultur, vi har ønsket os især hos de unge, allerede mens de er på skolerne, også er på vej. Det ser ud til, at skolerne nu har fokus ikke bare på sikkerhed, men også på sikkerhedskulturen. På de indre linjer oplever vi, at medlemmer af Dansk Byggeri er sultne efter information om arbejdsmiljø. Når Dansk Byggeri har indbudt til møder, hvor der for eksempel præsenteres tekniske hjælpemidler til at afhjælpe tunge løft, så myldrer medlemmerne til. Vi bliver også bedt om at komme langt ud i de enkelte kroge af Danmark for at lave workshopper om både sikkerhedskultur og det psykiske arbejdsmiljø. Emner, som ikke tidligere var i fokus i dagligdagen i bygge- og anlægsbranchen. Alt dette har været med til at sikre, at der i 2010 har været færre alvorlige ulykker i branchen i forhold til de foregående år. Betyder det så, at det for alvor går fremad med arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen? Det håber og tror jeg. Vi oplever også, at psykisk arbejdsmiljø på knap 10 år er gået fra at være et ikke-eksisterende begreb i Bygge og Anlæg til, at det var bygge- og anlægsvirksomheden Hoffmann A/S, der vandt Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris 2010 i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Det har både de og vi grund til at være stolte af. Bevidstheden om psykisk arbejdsmiljø har også fået os til at interessere os for teorien om social kapital. En teori om, at hvis der er høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejde, så fungerer virksomheden bedre. Eller sagt på en anden måde: Et sjak med høj social kapital har masser af overskud til at udvikle sig, gøre tingene anderledes, få nye opgaver og til at være fleksible. Hvorimod et sjak med lav social kapital begynder morgenen med at kæmpe om alt muligt træls og ligegyldigt. Hvorefter det fortsætter dagen med, at alle hænger i med det yderste af neglene, mens kampene raser derudad, og der hverken er fokus på kvalitet eller på, om tingene kunne gøres bedre eller anderledes. Vi er altså for alvor ved at tage hul på at kigge på det psykiske arbejdsmiljøs betydning for kvaliteten i arbejdet. Jeg håber, at det arbejde vil bringe os tættere på for alvor at knække ulykkeskurven. I 2011 skal vi sammen med branchens øvrige parter arbejde videre med arbejdsmiljøet. Denne gang gælder det reglerne om, hvor meget og hvordan der må løftes på byggepladserne. Jeg håber, at vi også denne gang kan holde fokus på, hvordan vi kan sammensætte arbejdet sådan, at vi løbende kan vedligeholde evnerne til at løfte og bære frem for at fokusere 48 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

49 Illustration: Bob Katzenelson Kronikforslag modtages gerne af redaktionen. Max tegn inkl. mellemrum. Sendes som til Husk navn, titel og postadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. Holdninger udtrykt i kronikken er udelukkende kronikørens egne. på eksakte rigide grænser. Grænser, som i realiteten ikke gør andet end at fortælle os, hvor meget vi kan få lov at slide på kroppen i løbet af arbejdsdagen. Vi er kommet langt i partssamarbejdet siden arbejdsgivere og -tagere i bygge- og anlægsbranchen for godt 10 år siden begravede stridsøksen for at skabe et fælles udviklingsområde. Jeg håber, at arbejdsmiljø bliver ved med at være et udviklingsområde både på byggepladserne, men i høj grad også i regelarbejdet og vores gode partssamarbejde. Det skal hverken den nyligt vedtagne halvering af partsmidler eller andre udfordringer ændre på. Der er masser af ting at tage fat på i 2011 men vi er allerede kommet et langt stykke ad vejen. Godt nytår og godt arbejdsmiljø. 3 Magasinet Arbejdsmiljø 1/

50 Bøger Den store præstation Danmark er blevet et gennemsnitsland! Vi rækker ikke længere ud efter det ypperste og det excellente efter stjernerne og drømmen og vi skal passe på, at vi ikke mister lysten og modet til at gøre en forskel i den globale verden. Sådan lyder det lettere provokerende fra forfatterne bag bogen, der er tænkt som en praktisk anvendelig opsang til både enkeltpersoner og virksomheder. Tanken er, at man med inspiration fra en række af de helt store personligheder fra blandt andet sportens, kunstens og politikkens verden kan få ny inspiration og motivation til at stræbe efter at skabe bedre resultater. Det gør bogen gennem ni helt konkrete og overordnede anbefalinger: 1. Skab mening og passion. 2. Sørg for, at udvikling og præstation finder sted parallelt. 3. Udfold talentet og realiser potentialet. 4. Sats på specialister. 5. Hav mod til at sætte holdet og vælge fra. 6. Giv specifik og anerkendende feedback. 7. Ros ofte og troværdigt. 8. Skab en teamkultur også for individualister. 9. Brug din intuition og dømmekraft. Under hver enkelt anbefaling blandes en lang række teorier med eksempler fra den virkelige verden, ligesom der afrundes med en række venligt bagte huskekager, som bogstaveligt talt kan være med til at sparke læserne videre i teksten. De to forfattere, der selv har deres baggrund i henholdsvis erhvervslivet og sportsverdenen, lægger blandt andet stor vægt på kunsten at rose og har dedikeret et helt kapitel til netop denne, efter deres mening, forsømte disciplin. De understreger samtidig, at rosen skal gives med omtanke, hvis den skal have effekt. Det gøres for eksempel ved at huske, at: Ros skal være specifik. Kun i den form er den med til at udvikle modtageren hen imod den store præstation. Titel: Den store præstation Anbefalinger til mennesker og organisationer, der vil præstere bedre Forfattere: Allan Levann og Mikael Trolle Forlag: Gyldendal Business Sider: 187 Pris: 300 kr. Sådan organiseres arbejdsmiljøet Med den ændrede arbejdsmiljølov, som trådte i kraft den 1. oktober sidste år, er det i langt højere grad end tidligere blevet muligt at strukturere arbejdsmiljøarbejdet på en måde, så det passer til den enkelte virksomhed og dens ansattes behov. Men med nye muligheder følger også nye spørgsmål og udfordringer. For hvor langt rækker fleksibiliteten, og hvor skal man begynde, når arbejdsmiljøorganisationen (AMO en) skal justeres? Denne bog fungerer som en komprimeret og lettilgængelig gennemgang af den ændrede lovs muligheder med en blanding af forklaringer og helt konkrete retningslinjer, der fokuserer på en række af de mest grundlæggende elementer i arbejdsmiljøarbejdet. Det gælder ikke mindst den årlige arbejdsmiljødrøftelse, der skal danne basis for virksomhedens arbejdsmiljøindsats det kommende år. Det siger sig selv, at man på 45 sider ikke kan komme omkring alle arbejdsmiljølovens krinkelkroge, men man bliver hjulpet godt i gang og kan med bogen i hånden sætte gang i både valg og uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og overvejelserne om, hvordan AMO en skal se ud. Og vil man så gå yderligere i dybden med de enkelte punkter i arbejdsmiljøloven, kan man jo så altid følge den løbende dækning her i Magasinet Arbejdsmiljø. Titel: Sådan organiseres arbejdsmiljøet Forfatter: Jan Bendtsen Forlag: DA Forlag Sider: 45 Pris: 150 kr. Bogen kan købes på: 50 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

51 Redaktion: Jesper Melgaard, Tina Løvbom Petersen og Charlotte Aagaard Knudsen Tag dig nu sammen, skat Hvordan bevarer man glæden og overskuddet, når ens partner rammes af stress eller angst? Det kan være svært at acceptere, at ens kæreste, ægtefælle eller anden pårørende pludselig ikke kan, hvad han eller hun plejede. Denne bog viser, hvordan man med de rette tanker, handlinger og værktøjer kan komme helskindet igennem den svære tid som par og som familie. Lisbeth Fruensgaard, der har skrevet bogen, er uddannet cand. negot. og ICF-certificeret coach og har via forskellige uddannelser specialiseret sig i stresshåndtering. Hun har selv haft stress og angst inde på livet som pårørende. Det er dog ikke hendes egne oplevelser, man kan læse om, men de har givet inspiration til bogen. Det overordnede budskab er, at det er vigtigt at forsøge at glæde sig over de gode ting og støtte sin partner, samtidig med at man husker at passe på sig selv og få fyldt brændstof på. Bogen præsenterer desuden en række øvelser, der kan lette hverdagen lige fra de praktiske opgaver ved for eksempel at lave ugentlige familieråd og madplaner til daglige meditationsøvelser og lykkeritualer. Bogen giver også tre grundlæggende råd, som man kan bruge, når ens partner rammes af stress eller angst: 1. Vis forståelse. Sørg på alle måder for din partner, og husk, at du ikke behøver at forstå for at vise forståelse. 2. Pas på dig selv. Situationen kræver ekstra meget af dig. Sørg for at passe ekstra godt på dig selv ved hjælp af søvn, motion, sund kost og afslapning. 3. Få luft for dine følelser. Sørg for at slippe dine følelser fri og skab med det samme ny energi og overskud i din krop og dit sind. Titel: Tag dig nu sammen, skat Forfatter: Lisbeth Fruensgaard Forlag: Go bog Sider: 136 Pris: 148 kr. Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indfør en mobningspolitik, og sæt fokus på kommunikation og omgangstone. Sådan lyder to metoder til at forebygge mobning, som håndbogen Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen sætter fokus på. Det overordnede budskab i bogen er, at mobning kan ramme selv den bedste arbejdsplads, hvis omstændighederne er til det. Derfor er det en god ide at tænke på at forebygge mobning, selv når det går allerbedst. I bogen beskrives syv forebyggende indsatsområder mod mobning på arbejdspladsen, og læseren får masser af gode råd, viden og konkrete værktøjer til det forebyggende arbejde. De syv indsatser er: 1. Indfør en mobningspolitik. 2. Minimér eller fjern risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. 3. Sæt fokus på kommunikation og omgangstone. 4. Arbejd med at ændre en negativ kultur. 5. Øg lederes kompetence til at forebygge og håndtere mobning. 6. Rekruttér og forfrem de rigtige folk. 7. Lær at håndtere sager om mobning. Håndbogen er skrevet af lektor Annie Høgh, Københavns Universitet, og erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA. Begge forfattere har mange års praktisk og forskningsmæssig erfaring med at forebygge og håndtere konflikter og mobning på danske arbejdspladser. Bogen er baseret på et treårigt forskningsprojekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om mobning og chikane på arbejdspladsen. Den henvender sig til ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljørådgivere, der ønsker at forebygge mobning på arbejdspladsen. Titel: Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen en håndbog Forfatter: Eva Gemzøe Mikkelsen og Annie Høgh Forlag: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Sider: 80 Pris: 80 kr. Bogen kan købes i Arbejdsmiljøbutikken. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

52 forløb om stress og trivsel Tilmeld dig gratis på og få inspiration til at forebygge stress på arbejdspladsen. Vælg det forløb, der passer til dig: Medarbejder Leder MED-udvalgsmedlem

53 Klumme Jeg bliver som de fleste andre møgirriteret over at blive afbrudt af en kollega, når jeg lige er i et effektivt flow. Men hvis man belyser afbrydelserne fra flere vinkler og ser på deres anatomi, er det måske knap så slemt. De brugbare afbrydelser Af Sarah-Lynn Marlow, sygeplejerske og foredragsholder Jeg skal først ryge min smøg og drikke min kaffe. Det var i min barndom svaret på enhver afbrydelse af min mors agenda. Når dét var sagt, var jeg klar over, at der ikke var noget at komme efter. Der var kun én ting at gøre: at vente. Nogle mennesker lader sig simpelthen ikke afbryde. For os andre, der endnu ikke har fundet den gyldne sætning, må vi vel finde en tålelig måde at leve med afbrydelserne på. Jeg bliver som de fleste andre møgirriteret over at blive afbrudt af en kollega, når jeg lige er i et effektivt flow. Men hvis man belyser afbrydelserne fra flere vinkler og ser på deres anatomi, er det måske knap så slemt. Der er jo tidspunkter, hvor man vil gi sin højre hånd for en enkelt lille afbrydelse. De fleste afbrydelser kan kategoriseres som: Den passende afbrydelse: Den svært berusede brudgom er i sin tale nået dertil, hvor han malende afslører, at det i virkeligheden var hans kommende svigermor, der havde fattet hans interesse. Men eftersom hun jo var optaget, havde han været nødt til at gå efter datteren. I det samme skvatter tjeneren, så et fad tarteletter lander i skødet på gommen og afbryder hans talestrøm. Den klassiske afbrydelse: Man er for sent på den, har proppet alle sine unger og sig selv i flyverdragt, hue, støvler, halstørklæde, spændt dem i autostolene og startet bilen, da det desperat lyder fra bagsædet: Moar, jeg skal tisse! Den pinlige afbrydelse: Efter måneders hård flirten har man indfanget Morten fra parallelklassen, og lige som man uden en trævl på kroppen er ved at bestige ham på drengeværelset, åbner døren, og hans mor siger efter en ganske kort kunstpause: Kommer I ned og får friskbagte boller? Den behagelige afbrydelse: Man har til et middagsselskab fået en geolog som bordherre, der er i gang med en længere udredning om vandboringer, da værtinden slår på glasset for at holde en tale. Den møgirriterende afbrydelse: Man har en søndag eftermiddag med tømmermænd sat sig til rette i sofaen under et tæppe med en kop varm te og remoten klar til at se det samlede bokssæt af DRserien Landsbyen. Pludselig får man øje på sin cockerspaniel, der med krydsede ben og vand i øjnene gnider sig desperat op ad hoveddøren. Den lykkelige afbrydelse: Jeg ser for mig en lortespand på en ugelang spejderlejr. Jeg er ved at gøre mig klar til den ypperste af alle pligter, at tømme den! Tandpasta i næsen, en makker, der holder to røgelsespinde foran mit ansigt, beskyttelsesbriller og mine næver proppet med toiletpapir for at undgå direkte kontakt med lortespanden. Jeg går i knæ for at få godt fat i den stinkende gryde, og lige der kommer afbrydelsen fra himlen. Min mor stikker hovedet ud af vores gule Renault 4 og råber: Sarah, jeg havde glemt en aftale, så vi er for sent på den. Du er nødt til at komme med hjem nu. Så hvorfor afbrydelser har fået sådan en negativ klang, forstår jeg ikke. De fleste af os har jo arbejdsmæssige opgaver, der svarer til at tømme lortespanden, som vi gerne vil distraheres fra. Med det vil jeg blot gerne sige, tag det sure med det søde. Lad dig bare irritere af nogle afbrydelser, men glæd dig over andre. For mon ikke det går lige op i den sidste ende? Magasinet Arbejdsmiljø 1/

54 Regelret & nyt fra branchearbejdsmiljørådene Her kan du læse om nye love, bekendtgørelser og vejledninger fra myndighederne. Der er også information om branchearbejdsmiljørådenes vejledninger og andre aktiviteter. Regelret redigeres af Niels Erik Karkov, Ny sats Bekendtgørelser Der er ny sats for Ankestyrelsens oprettelse af en sag. Det kan ses i Arbejdsskadestyrelsens Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om satser pr. 1. januar 2011 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade, nr af 23. november Foto: Scanpix Bag rækværket I Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, nr af 16. december 2010, hedder det nu: Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 6.21, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald til det omgivende underlag. Bekendtgørelser (U)enighed registreres Bekendtgørelser Arbejdsmiljøklagenævnet skal i fremtiden fortælle, om dets afgørelser er truffet i enighed eller af et flertal. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet, nr af 16. december Foto: Scanpix Bekendtgørelser Foto: Scanpix Bekendtgørelser Bygge og Anlæg Ved årsskiftet trådte Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om bygge- mer, adgangs- og transportveje, fald, førstehjælp og alarmsyste- og anlægsarbejde i kraft. Den belysning, orden og ryddelighed har nr af 16. december og velfærdsforanstaltninger. Den nye bekendtgørelse samler en lang række arbejdsmiljølig farligt arbejde og et andet Der er også et bilag over særproblemstillinger. Det gælder for om forebyggelsesprincipper. eksempel planlægning og samarbejde, risiko for nedstyrtning og af byggepladser Bekendtgørelsen om indretning ophæves. Forskningsfonden Beskæftigelsesministeriets Samme dato trådte Bekendtgørelse om revision af regnskaber Bekendtgørelse om Arbejdsmiljøforskningsfonden trådte i for projekttilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden i kraft. Den har kraft den 1. januar Den har nr af 21.december nr af 21. december Samtidig ophævedes den gamle bekendtgørelse fra Fra én til tre uger Bekendtgørelser Forsikringsselskabernes frist for at sende oplysninger videre til Arbejdsskadestyrelsen er blevet udvidet fra en uge til tre uger. Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker, nr af 19. november Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011

55 Undtagelser fra anmeldelse I visse tilfælde skal udenlandske virksomheder ikke anmelde kortvarige udstationeringer til Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT). Disse tilfælde er opregnet i Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse om undtagelser fra anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT) (Kortvarige udstationeringer), nr af 16. december Bekendtgørelser Foto: Scanpix Konsekvensændringer Bekendtgørelser På kursus i arbejdsmiljø Foto: Morten Larsen Som en konsekvens af den ændrede arbejdsmiljølov er der ændret i flere af Arbejdstilsynets bekendtgørelser, eksempelvis bliver sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation. Det gælder: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, nr af 15. december Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling, nr af 15. december Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter, nr af 15. december Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registret for stoffer og materialer, nr af 15. december 2010 Krav om arbejde indendørs Blandt årets sidste afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet finder man et par fra genbrugsstationer, blandt andet om arbejdsgiverens ansvar for instruktion af medarbejderne og sortering af kemikalieaffald. Der er også en sag om forbedring af de akustiske forhold i et produktionslokale, og et krav om, at et arbejde, der foregik permanent udendørs, skulle foregå inden døre. Fra Klagenævnet Se Arbejdsmiljøklagenævnets december-nyhedsbrev på ast.dk COWIs katalog for kurser i arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed i foråret 2011 er udkommet. Læs om de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser og de mange korte frivillige kurser, som er tilpasset de nye regler. Kontakt Tlf maki@cowi.dk Læs mere Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Godkendt udbyder af arbejdsmiljøuddannelserne Magasinet Arbejdsmiljø 1/

56 Regelret & nyt fra branchearbejdsmiljørådene Foto: Scanpix Offshore Her kan du læse om nye love, bekendtgørelser og vejledninger fra myndighederne. Der er også information om branchearbejdsmiljørådenes vejledninger og andre aktiviteter. Regelret redigeres af Niels Erik Karkov, Love Arbejdsskade i Grønland Lov om arbejdsskadesikring i Grønland trådte i kraft den 1. januar Den har virkning for arbejdsulykker, der indtræffer, eller erhvervssygdomme, der anmeldes, pr. samme dato. Meget er naturligvis fastlagt i loven, mens nogle regler først fastlægges, når der har været en forhandling mellem Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre. Loven har nr af 21. december Love Omprioriteringen af partsindsatsen Vi har flere gange tidligere omtalt lovforslaget om omprioriteringen af partsindsatsen for arbejdsmiljøet, så vi nøjes blot her med at notere, at loven nu er vedtaget, at den trådte i kraft den 1. januar 2011, at titlen er Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, at den har nr af 21. december 2010, og at den kan findes på Klima- og Energiministeret har udsendt en lang 1503 af 15/12/2010. shoresikkerhedsrådet, nr. række bekendtgørelser, der Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på enten direkte handler om arbejdsmiljø på offshoreanlæg eller tangerer det. For af 15/12/2010. faste offshoreanlæg, nr fuldstændighedens skyld Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde bringer vi herunder en liste over de mange bekendtgørelser: 1505 af 15/12/2010. på mobile offshoreanlæg, nr. Bekendtgørelse om faste Bekendtgørelse om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøud- offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, nr af nr af 15/12/2010. dannelse på offshoreanlæg, 14/12/2010. Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om Bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr, nr. i medfør af lov om visse hav- visse bestemmelser udstedt 1481 af 14/12/2010. anlæg og lov om arbejdsmiljø, Bekendtgørelse om drift der med visse ændringer finder anvendelse i medfør af m.v. af offshoreanlæg m.v., nr af 14/12/2010. offshoresikkerhedsloven, nr. Bekendtgørelse om beredskab m.v. på offshoreanlæg Bekendtgørelse om sær af 15/12/2010. m.v., nr af 15/12/2010. lige pligter for fremstillere, Bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer m.v. af stoffer og materialer til leverandører og importører (kemiske agenser) på offshoreanlæg m.v., nr af nr af 15/12/2010. brug på offshoreanlæg m.v., 15/12/2010. Bekendtgørelse om forretningsorden for Off- Bekendtgørelser Overblik over erhvervssygdomme Bekendtgørelser Foto: Scanpix Hvad er en erhvervssygdom, og hvad kan man anmelde? Det skulle det gerne blive lettere at få svar på med to nye bekendtgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen om erhvervssygdomme anmeldt henholdsvis før eller efter den 1. januar Det drejer sig om Bekendtgørelse om for- erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, nr af 21. december Ændringen vedrører skæringsdatoen for anmeldelse af erhvervssygdomme i Grønland. Arbejdsskadestyrelsen har også udgivet en ny udgave (den syvende) af Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar tegnelse over erhvervssygdomme anmeldt I forhold til den tidligere udgave er tre fra 1. januar 2005, nr af 23. november nye afsnit tilføjet til vejledningen. Det gælder 2010, og Bekendtgørelse om fortegnelse over lungesygdom med nedsat lungefunktion af erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar obstruktiv type efter udsættelse for isocya- 2005, nr af 23. november nater, lungebetændelse som følge af udsæt Bekendtgørelsen er allerede ændret. telse for vanadium og medicinsk dokumenta- Det fremgår af Bekendtgørelse om ændring tion for kronisk bronkitis/kol. af bekendtgørelse om fortegnelse over 56 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2011