Bankvæsen og finans. Et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser bidrager til økonomisk fremgang, stabilitet og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bankvæsen og finans. Et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser bidrager til økonomisk fremgang, stabilitet og vækst"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser bidrager til økonomisk fremgang, stabilitet og vækst Bankvæsen og finans En EU-dækkende indsats i finanssektoren sikrer en modstandsdygtig sektor for finansielle tjenesteydelser, som kan hjælpe borgere og virksomheder til at spare, sikre sig mod risici og investere i vores fælles fremtid.

2 INDHOLD Hvorfor har vi brug for et indre marked for finansielle tjenesteydelser? 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvad er EU s vigtigste aktivitetsområder? 6 Udsigter 12 Læs mere 12 Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Bankvæsen og finans Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: ccvision.de 12 s ,7 cm ISBN doi: /17628 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 3 Hvorfor har vi brug for et indre marked for finansielle tjenesteydelser? Finansielle institutioner og markeder spiller en afgørende rolle i en udviklet økonomi. De yder lån til husholdninger og virksomheder. De gør det muligt for borgerne at spare op og investere i deres fremtid og kanaliserer opsparing til støtte for økonomien. De hjælper virksomheder og private med at styre og sikre sig mod risici, og de gør det også nemmere at udføre betalinger. Ved at udføre disse centrale funktioner bidrager et velfungerende finanssystem til velstand, stabilitet og vækst men samtidig kan det få alvor - lige konsekvenser for økonomien som helhed, hvis finanssystemet svigter. Finansmarkederne er tæt integreret: Den seneste finanskrise har vist, at intet enkelt EU-land kan styre finanssektoren og føre tilsyn med finansielle stabilitetsrisici på egen hånd. I kølvandet på krisen har EU søsat en ambitiøs reform af det finansielle reguleringssystem med sigte på at genoprette den finan sielle stabilitet og samtidig opbygge et solidt og modstandsdygtigt finanssystem, der tjener økonomien og styrker EU s evne til at håndtere fremtidige finansielle og økonomiske chok. EU har fastlagt et»fælles regelsæt«, der danner en fælles ramme for regulering af finanssektoren og sørger for ensartet anvendelse i hele EU. For at gennemføre disse reformplaner har Kommissionen i løbet af de seneste fem år fremsat over 40 forslag til retsakter med henblik på at genoprette markedstilliden, den finansielle stabilitet og integritet og effektiviteten i det europæiske finanssystem. Den mest gennemgribende reform var oprettelsen af»bankunionen«(se nedenfor). De fire friheder Hjørnestenene i det indre marked er den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, der tilsammen kaldes de»fire friheder«og er forankret i EU-traktaten. Samme traktat giver EU s institutioner ret til at vedtage love, der er bindende for de nationale myndigheder. Kommissionen spiller en vigtig rolle ved at foreslå EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser og sikre, at EU-retten anvendes korrekt i hele EU af privatpersoner, nationale myndigheder og de andre EU-institutioner. EU-lovgivningen foreslås af Kommissionen og vedtages af Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af borgerne, og EU s ministerråd, hvor alle 28 EU-lande er repræsenteret af de nationale regeringer. Parlamentet og Rådet kaldes sammen for»medlovgiverne«. istockphoto/tan Wei Ming At genskabe tilliden til det finansielle system er en af drivkræfterne bag EU s bankunion og det fælles regelsæt.

4 4 I n d b l i k i E U p o l i t i k Reuters/BSIP EU har taget initiativ til at reformere og styrke sin sektor for finansielle tjene ste ydelser med særligt fokus på banktilsyn og omstrukturering af kriseramte banker (»bankunion«). EU-lovgivningen skaber grundlaget for velfungerende integrerede, åbne, konkurrencedygtige og effektive europæiske finansmarkeder og finansielle tjenesteydelser, hvilket medfører mange fordele for os alle. For private betyder det, at de kan bruge finansielle tjenesteydelser af høj kvalitet, uanset hvor i EU de befinder sig, f.eks. for at åbne en bankkonto, investere, hvor afkastet højest, eller købe fast ejendom. For virksomheder kan det betyde at ekspandere på tværs af grænserne og tiltrække finansiering fra et andet EU-land. Et indre marked for både forbrugere og virksomheder Det indre marked for finansielle tjenesteydelser er til gavn for EU s 500 millioner forbrugere og millioner af virksomheder, som har ret til at købe finansielle tje ne steydelser af alle udbydere (på samme betingelser og med samme kontraktlige forpligtelser i hele EU). Det giver dem mulighed for at træffe begrundede valg, som fører til højere afkast på investeringerne samt et styrket indre marked, mere konkurrence, innovation og vækst. EU reformerer reguleringen af finansielle tjenesteydelser I de seneste fem år har EU arbejdet på at gennemføre omfattende reguleringsmæssige reformer, som er skræddersyet til at modsvare de standarder, der er aftalt med de internationale partnere i G20. Da finanskrisen for nylig udviklede sig, og der opstod risici, der truede den finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed, blev det nødvendigt med dybere integration for at skabe et mere solidt fundament for bankverdenen og genoprette tilliden til euroen. Det førte til udviklingen af den såkaldte bankunion. Formålet med al EU s lovgivning om finanser er at genoprette den finansielle stabilitet og opbygge et finanssystem, der tjener EU s økonomi og hjælper til med at bringe bæredygtig vækst tilbage i EU. For at opfylde denne målsætning har Kommissionen foreslået over 40 love på under fem år. De skal sikre, at banker har mere og bedre kapital, at de styrker deres risikostyring, og at de i modsætning til tidligere ikke løber overdrevne risici. Reformen har betydet, at finansmarkederne nu fungerer bedre, og den har gjort infra strukturerne for finansielle tjenesteydelser, f.eks. værdipapircentraler, mere stabile og modstandsdygtige over for kriser. EU har indført fælles regler for at sikre, at det er aktionærerne og kreditorerne ikke EU s skatteydere der skal betale først, når en bank går ned. EU har også oprettet tre nye europæiske myndig heder, der skal føre tilsyn med finansverdenen: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA). Disse europæiske tilsynsmyndigheder erstatter dog ikke de relevante nationale myndigheder. Målet er ikke at overføre tilsynet med finansielle institutioner til EUorganerne, men derimod at skabe et net af myndigheder, hvor de nationale myndigheder har ansvaret for det daglige tilsyn, mens de europæiske myndigheder i tæt samarbejde med de nationale myndigheder, hvis ekspertise de skal bruge har ansvaret for at koordinere, overvåge og om nødvendigt mægle mellem

5 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 5 nationale myndigheder. Dette net af myndigheder er med til at harmonisere de tekniske regler for finansielle institutioner i henhold til det fælles regelsæt. EU har også oprettet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som skal overvåge risici for finanssystemets stabilitet. Det udsender varslinger om systemrisici, der kan være ved at hobe sig op, og udsender henstillinger til, hvordan problemerne kan løses. Disse nye organer sikrer, at alle EU-lande kan få glæ de af at operere på lige vilkår. De gør det muligt for finanstilsynene at anvende samme standarder i hele EU. Med reformerne kommer finansmarkederne til at arbejde mere effektivt til gavn for forbrugerne, små og mellemstore virksomheder og økonomien som helhed. De fleste af Kommissionens forslag til finansreformer er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på rekordtid, og mange af dem er allerede trådt i kraft. Dette har hjulpet EU med at: styrke den finansielle stabilitet og finanssystemets modstandsdygtighed og dermed mindske risikoen for og konsekvenserne af fremtidige kriser i EU genoprette og uddybe det indre marked for finansielle tjenesteydelser til fordel for forbrugere og virksomheder sikre markedernes integritet og tilliden til EU s finanssystem ved at beskytte forbrugere og investorer, modarbejde markedsmisbrug samt skabe øget åbenhed og gennemsigtighed øge effektiviteten i EU s finanssystem og sikre, at transaktionsomkostningerne minimeres, og at finanstjenester prissættes korrekt, så de underliggende risici minimeres. Reformen har allerede givet håndgribelige resultater. Ifølge Kommissionens udregninger vurderes det, at reformer i banksektoren kan give økonomiske gevinster fra 0,6 % til 1,1 % af EU s bruttonationalprodukt (BNP) om året (eller omkring mio. euro om året på grundlag af EU s BNP for 2013). Her er der ikke taget højde for andre reformer, der øger stabiliteten i finanssektoren. En fælles valuta, der styrker det indre marked Et marked fungerer bedre, når alle bruger den samme valuta. Det første skridt i retning af en fælles valuta blev taget den 1. januar 1999 med indførelsen af euroen. Nøjagtigt tre år senere blev eurosedlerne og -mønterne taget i brug. I dag anvendes euroen af forbrugere og virksomheder i 18 medlemslande (den 1. januar 2015 bliver Litauen det 19. euroland), der tilsammen kaldes euroområdet. Euroen har vist sig at være stabil under gældskrisen. Den har bevaret sin købekraft, samtidig med at EU har hjulpet lande med en stor gæld. Den bruges også meget til internationale betalinger og er nu den næststørste reservevaluta i verden, kun overgået af den amerikanske dollar. (Du kan læse mere om euroen i et andet hæfte i serien Indblik i EU-politik:»Den Økonomiske og Monetære Union og euroen«.) istockphoto/claudio Arnese Euroen bruges som fælles valuta af forbrugere og virksomheder i 18 EU-lande (19 lande fra 1. januar 2015), der tilsammen kaldes euroområdet.

6 6 I n d b l i k i E U p o l i t i k Hvad er EU s vigtigste aktivitetsområder? Bankunion I juni 2012 enedes EU s stats- og regeringschefer om at oprette en bankunion, som fuldendte Den Økonomiske og Monetære Union og centraliserede anvendelsen af fælles EU-regler for banker i euroområdet (og andre EU-lande, der ønsker at tilslutte sig det). Bankunionen hviler på to søjler: Bankunionens to søjler Første søjle er den fælles tilsynsmekanisme (FTM), som overfører afgørende tilsynsopgaver med bankerne i euroområdet og andre deltagende lande til Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB og de nationale tilsyn skal arbejde tæt sammen inden for et integreret system, hvor deres hovedopgave bliver at kontrollere, om bankerne overholder EU s bankregler, og gribe finansielle problemer tidligt an. ECB, som fik fuld bemyndigelse til at udøve sin tilsynsrolle den 4. november 2014, overvåger de største eller vigtigste banker direkte, mens de nationale tilsyn fortsat overvåger alle andre banker. Anden søjle er den fælles afviklingsmekanisme (SRM). I de få tilfælde, hvor en bank går ned, giver SRM mulighed for, at den kan afvikles mere effektivt gennem Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og Den Fælles Bankafviklingsfond (SRF). I modsætning til tidligere bliver det ikke skatteyderne, men aktionærerne og kreditorerne og først derefter SRF der dækker tabet i forbindelse med et bankkrak. SRF finansieres fuldt ud af bidrag fra alle banker i de deltagende lande. SRB har klare regler for beslutningstagning for banker med grænseoverskridende aktiviteter og yderst erfarne medarbejdere og vil derfor være meget mere effektiv til at gennemføre afviklinger end det nuværende kludetæppe af nationale afviklingsmyndigheder. De fleste af bestemmelserne vedrørende SRM gælder fra 1. januar 2015, og fra 1. januar 2016 er SRM fuldt operationel. Overblik over de vigtigste elementer i EU s»bankunion«.

7 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 7 Bankunionen hviler på en reguleringsramme med fælles regler for banker i alle 28 EU-lande, det fælles regelsæt. De fælles regler hjælper i første med at undgå bankkriser, og hvis bankerne ender med at komme i vanskeligheder, etablerer de en fælles ramme for styring af processen, herunder en metode til at afvikle dem ordentligt. Reglerne garanterer også indskyderne i EU, at deres opsparing altid er beskyttet op til et vist niveau overalt i EU (læs mere nedenfor). Sammen med de nye EU-regler om regulering af finanssektoren er bankunionen i sin færdige form et stort fremskridt i den økonomiske og monetære integration af EU. Den sætter punktum for store redningsaktioner, som skatteyderne skal betale for, og den vil genoprette finansstabiliteten i hele EU.»Bankafvikling«sker i de sjældne tilfælde, hvor en bank går ned.

8 8 I n d b l i k i E U p o l i t i k»stresstest«og omfattende vurdering bedømmelse af bankernes soliditet I oktober 2014 of fent liggjorde Den Europæiske Banktilsynsmyn dighed (EBA) og Den Europæiske Centralbank (ECB) resultaterne af en»stresstest«og en»omfattende vurdering«af de væsentligste banker i hele EU. Målet med denne vurdering, der tog et år, var at konsta tere og gøre noget ved eventuelle sårbarheder i EU s banksektor. Disse tests har været de mest dybt gående, gennemsigtige og stringente vurderinger, som europæiske banker nogensinde har været igennem. Samlet set har resultaterne bekræftet, at de europæiske banker er blevet mere modstands dygtige i de seneste år. De europæiske banker har gjort en stor indsats for at sikre, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Baggrunden for denne indsats er den nye regulerings ramme, tilsynenes initiativer og markedspresset. Bankerne i EU har nu en soliditetsgrad på 12 % og ligger dermed på samme niveau som de amerikanske banker. Langt størstedelen af bankerne har en væsentlig reserve, så de kan modstå eventuelle finansielle chok. Det er et væsentligt skridt i retning af at give investorerne tillid til, at bankerne i EU har styr på økonomien. Men vurderingerne har også fremhævet områder, som bankerne skal arbejde videre med for at styrke deres position. 25 af de deltagende banker havde en kapitalmangel på 25 mia. euro ved udgangen af 2013 og bestod derfor ikke testen, selv om dette ikke vedrørte nogen af de store europæiske banker. Når der tages højde for bankernes indsats for at hæve deres kapitalniveau i løbet af 2014 kan det konstateres, at 14 banker i alt mangler knap 10 mia. euro. Det er afgørende for bankerne og tilsynsmyndighederne at sikre, at der kommer strenge og rettidige opfølgninger/afhjælpende foranstaltninger, så der igen er fuld tillid til Europas banker. Det vil også hjælpe bankerne med at finansiere den øvrige økonomi. Det er vigtigt, at tilsynene fortsat holder et vågent øje med alle banker. Den fælles tilsynsmekanisme (FFTM), som har Den Europæiske Centralbank i spidsen, begyndte sit arbejde den 4. november Denne dato er en milepæl i udviklingen hen imod et sundere og mere solidt banksystem i Europa. Andre initiativer, der skal skabe en sikrere banksektor i euroområdet: slut med»for stor til at krakke«når EU s største og væsentligste banker bliver mere solide og finansielt sunde, behøver skatteyderne ikke betale regningen for de fejl, bankerne har begået, herunder at løbe overdrevne risici. Det er netop, hvad der sket under finanskrisen: Redning af banker, der blev betalt af det offentlige, slugte omkring 13 % af det årlige BNP, hvilket gjorde statsgældskrisen værre og betød store økonomiske problemer for mange borgere. Krisen viste, hvor katastrofalt et bankkrak kan være for statsfinanserne og økonomien. Kommissionen har foreslået en række initiativer for at mindske risikoen for bankkrak. I januar 2014 foreslog Kommissionen også, at der skal være vandtætte skodder mellem de bankforretninger, der ikke giver det store overskud, og de investeringer, der kan være mere risikofyldte. Formålet er at beskytte indskyderne og forebygge, at der opstår behov for igen at redde banker. Ifølge lovforslaget om strukturreformer får de natio nale tilsynsmyndigheder bemyndigelse til at overføre udvalgte bankers mere risikofyldte aktiviteter f.eks. market making, risikobetonet securitisering (*) og investeringer i komplekse derivater (*) til juridisk separate virksomheder. EU har nu en værktøjskasse af foranstaltninger til grundig håndtering af bankerne. Blandt foranstaltningerne kan nævnes: Kriseforebyggelse: Alle banker gøres sikrere til at begynde med. Tidlig indgriben: Det sikres, at hvis en bank kommer i vanskeligheder, kan tilsynsmyndighederne gribe ind i god tid, så problemerne bliver løst effektivt. Krisestyring/bankafvikling: I værste fald skal der være de rette værktøjer til at håndtere en krise. (*) Definitioner findes i tekstboksene nedenfor.

9 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 9 EU har nu en værktøjskasse af foranstaltninger til at forebygge kriser og håndtere kriseramte banker. (»CRD4«: kapitalkravsdirektivet, som handler om adgang til kreditinstitutternes virksomhed og tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.»dgs«: indskudsgarantiordning, hvor indskydere i en krakket bank får refusion inden for et fastlagt loft. Derivater Derivater er finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af et underliggende aktivs værdi (f.eks. prisen på en aktie, obligation eller vare) eller en markedsvariabel (f.eks. en rentesats, valutakurs eller et aktieindeks). De vigtigste derivattyper er: terminskontrakter, futures, optioner og swaps. Derivater kan handles på regulerede børser eller uden for børsen. Det sidste kaldes»over the counter«eller OTC-handel. Securitisering Securitisering betyder, at en udsteder (typisk en bank eller en anden finansiel institution) laver et finansielt instrument ved at samle andre finansielle aktiver, f.eks. bankens udestående pantebreve eller billån, og derefter sælger forskellige lag af instrumentpakken til investorer. Der er tale om finansielle kontrakter, som overfører og omfordeler risici, der opstår i den virkelige økonomi. Derfor kan de bruges til at forsikre mod risici (hedging). Imidlertid bruges derivater i stigende grad til at overtage en risiko med det formål at få en gevinst (spekulation og arbitrage). Et væsentligt aspekt ved derivater er, at de giver en løftestangseffekt: Med en forholdsvis lille investering kan man få en stor position på markedet.

10 10 I n d b l i k i E U p o l i t i k Detailbankvæsen Alle kontohavere skal have sikkerhed for, at deres indskud er beskyttet, selv om deres bank går ned. EU s lovgivning sikrer derfor, at bankindskud på op til euro for hver indskyder i hver bank i Europa er garanterede. Med udgangspunkt i Kommissionens forslag besluttede medlovgiverne at gå videre med harmonisering og forenkling af reglerne for beskyttelse af indskyderne og sikrede endnu hurtigere tilbagebetaling og bedre finansiering af indskudsgaranti - ordningerne. At optage et huslån er en af de vigtigste langsigtede beslutninger, vi tager. Medlovgiverne har vedtaget lovgivning, der sikrer, at boliglån skræddersys til forbrugernes behov og deres evne til at betale dem tilbage. Alle långivere og mæglere skal optræde ærligt og professionelt både før, mens og efter et lån bevilges. I Europa er der stadig omkring 30 millioner voksne, der hverken har en bankkonto eller adgang til elektroniske betalingssystemer, som er en stadigt mere nødvendig del af hverdagen. EU er enedes om planer, der skal gøre det lettere for borgerne at overføre bankkonti fra ét EU-land til et andet. Kommissionen har også været med til at skabe adgangsret for alle til en grundlæggende betalingskonto. Værdipapirmarkeder EU regulerer de første og efterfølgende betingelser for investeringsselskaber, fastsætter krav om værdipapirudstedelse og koordinerer betingelserne for investerings fonde. Betingelserne for at oprette et investeringsselskab og deres løbende virksomhed kan i et vist omfang svare til de vilkår, der gælder for banker, hvilket giver lige betingelser for investeringsselskaber uden for banksektoren og banker, der tilbyder investeringstjenesteydelser. Derivater spiller en vigtig rolle i økonomien, men er forbundet med visse risici. Siden finanskrisen begyndte, har EU arbejdet på at håndtere disse risici. EMIR EU s forordning om derivater sikrer, at oplysningerne om alle europæiske derivattransaktioner indberettes til et transaktionsregister og er tilgængelige for tilsynsmyndighederne, bl.a. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, så der skabes et klart overblik over, hvad der foregår på markederne. I april 2014 vedtog Parlamentet og Rådet Kommissionens forslag om regulering af finansmarkederne. Med udgangspunkt i de gældende regler styrker den nye ramme også investor beskyttelsen ved at indføre solide organisations- og adfærdskrav eller ved at styrke ledelsesorganernes rolle. Den nye ramme øger også reguleringsmyndighedernes rolle og tilsynsbeføjelser og giver dem mulighed for under nøje fastsatte omstændigheder at forbyde eller begrænse markedsføring og distribution af visse produkter med høj risiko. Der er indført et harmoniseret system, som giver virksomheder fra ikke-eu-lande adgang til EU s finansmarkeder på grundlag af en ækvivalensvurdering af jurisdiktionerne uden for EU, som foretages af Kommissionen. istockphoto/justin Horrocks Stabile banker er vigtige for borgerne især når man køber ny bolig.

11 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 11 Nye regler for et globalt finanssystem EU og dets internationale partnere er blevet enige om en vigtig global prioritet: Der bør ikke være finansielle produkter eller markeder uden hensigtsmæssig regulering og effektivt tilsyn. G20 spillede en afgørende rolle i fastsættelsen af de vigtigste elementer i en reguleringsramme, der vil gøre det globale finanssystem mere modstandsdygtigt. Der er bl.a. tale om reformer, som skal: gøre bankverdenen mere stabil gennem større forsigtighedskrav og en ramme for krisestyring styrke reguleringen af finansmarkederne og deres infrastruktur, især ved obligatorisk handel med og clearing af derivater på gennemsigtige og regule rede platforme. Kommissionen har nu stillet forslag om al den væsentligste lovgivning i forbindelse med G20-forpligtelserne, og de fleste af disse tiltag, især pakkerne med forsigtighedskrav til banker og regulering af kapitalmarkederne, er nu trådt i kraft. Håndhævelse af aftalte regler Hvert EU-land er selv ansvarligt for at gennemføre EU-reglerne korrekt og rettidigt, og det er Kommissionens opgave at sikre, at det sker. Derfor er det Kommissionens rolle at sørge for, at eventuelle overtrædelser bliver stoppet. Sidste instans er EU-Domstolen i Luxembourg. Der er flere formelle trin i overtrædelsesproceduren, som for det meste begynder med en undersøgelse foretaget af Kommissionen som reaktion på en klage. Kommissionen kan også indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis den mener, at der er et problem. Såfremt spørgsmålet ikke løses med en udveksling af synspunkter mellem Kommissionen og det relevante EU-land, kan Domstolen blive bedt om at afsige en afgørelse om, hvorvidt der er sket en overtrædelse. Men Domstolen kan hverken annullere en national bestemmelse, som blev anset for at være uforenelig med EU-retten, eller dømme et land til at betale skadeserstatning til en privatperson, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU-retten. Det er derimod op til det pågældende EU-land at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde EU s bestemmelser. Hvis landet stadig ikke opfylder kravene, kan Kommissionen henvende sig til Domstolen igen og anmode om tvangsbøder, indtil overtrædelsen er bragt til ophør, og/eller at landet pålægges en fast bøde. Centrale brikker i puslespillet til reformen af EU s finanssektor

12 12 Udsigter I n d b l i k i E U p o l i t i k NA DA-C EU s lovgivning, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, uddelegeres nogle gange til Kommissionen, som har pligt til at udarbejde og vedtage»gennemførelsesbestemmelser«. Disse foranstaltninger er mere tekniske end de grundlæggende retsakter. De fastsætter konkrete og detaljerede regler for, hvordan principperne i de grundlæggende love og regler skal gennemføres. Mange af disse tekniske detaljer skal stadig udvikles og vedtages i de kommende år. Efter en periode, hvor det lovgivningsmæssige grundlag for strukturreformer i finansbranchen er blevet lagt, vil Kommissionen gøre sit yderste for at sikre, at de nye regler for tilsynsvirksomhed og afvikling bliver håndhævet: På den måde bliver de europæiske banker mere solide, så de igen kan låne ud til den virkelige økonomi. Kommissionen har også løftet sløret for planer, der skal supplere de nye europæiske bankregler med en kapitalmarkedsunion. Hvis kapitalmarkederne udvikles og integreres yderligere, vil det hjælpe til med at kanalisere mere finansiering ind i økonomien. Det vil gøre det billigere at rejse kapital, især for små og mellemstore virksomheder (SMV er), og samtidig mindske den store afhængighed af bankfinansiering. Desuden vil det også gøre Europa mere tiltrækkende for udenlandske investorer. Læs mere Det er en vigtig opgave at oplyse borgere og virksomheder om fordelene ved det indre marked og EU s regulering af finansielle tjenesteydelser. Yderligere oplysninger findes her: XX Du kan danne dig et overblik over EU s politik for det indre marked på Kommissionens website: XX Spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /17628

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2014 COM(2014) 293 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "EUROPÆISK BANKTILSYN TAGER

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2013 Kommissionens forslag til direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 30/6 Den Europæiske Unions Tidende 1.2.2013 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 27. november 2012 om et forslag til Rådets forordning om overdragelse

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) Den Europæiske Centralbank (ECB) er Den Økonomiske og Monetære Unions centrale institution, der siden den 1. januar 1999 har været ansvarlig for pengepolitikken i euroområdet.

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. oktober 2008 (OR. en) 14239/08 POLGEN 104 ECOFIN 411 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.9.2010 SEK(2010) 1059 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG

Læs mere

BANKUNIONEN. Relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd

BANKUNIONEN. Relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd BANKUNIONEN Relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd Indhold I. Erklæring fra Euroområdetopmødet - 29. juni 2012... 3 II. Det Europæiske Råd - Bruxelles - 28.-29. juni 2012 - - Konklusioner... 4 III.

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. april 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0024 (COD) 5932/2/15 REV 2 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: EF 25 ECOFIN 69 DROIPEN 13 CRIMORG 15 CODEC

Læs mere

Fremtidens finansielle regulering

Fremtidens finansielle regulering Fremtidens finansielle regulering Den finansielle udvikling fra 1980 til i dag Siden 1980 erne er den finansielle sektor blevet stadig mere liberaliseret og dereguleret. Dereguleringen har været drevet

Læs mere

Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI)

Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI) EIOPA(BoS(14(026 DA Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI) EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Jonathan Hill

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Jonathan Hill DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Jonathan Hill Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om skyggebanker

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 19.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende C 175/11 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 25. april 2012 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 11. marts 2015 JURA Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (Green Paper - Building a Capital Markets Union), COM(2015)63 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om short selling og visse aspekter af credit default swaps

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om short selling og visse aspekter af credit default swaps DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, KOM(2010) 482 2010/xxxx (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr..../... om short selling og visse aspekter af credit default swaps {SEK(2010)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 213/16 Den Europæiske Unions Tidende 20.7.2011 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. marts 2011 om en henstilling

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Fokus Forslag til forordning om benchmarks

Fokus Forslag til forordning om benchmarks Kapitalmarked og finansielle virksomheder 31. oktober 2013 Fokus Forslag til forordning om benchmarks I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Kommissionens forslag (klik på link) til forordning vedrørende

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for

Læs mere

DET ALMINDELIGE RÅD FOR DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI HAR

DET ALMINDELIGE RÅD FOR DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI HAR 12.3.2016 DA Den Europæiske Unions Tidende C 97/9 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS HENSTILLING af 15. december 2015 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig gensidighed

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2014 COM(2014) 118 final 2014/0063 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/463/EU om godkendelse af Cyperns

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 6.12.2012 2012/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 2012/2262 (INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner

Læs mere

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR")

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE (EMIR) FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR") 1 Formål Den 16. august 2012 trådte forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR")

Læs mere

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I den seneste tid har frygten for et årti med lav eller ingen vækst i Europa spredt sig til den brede offentlighed. Der tales

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækstudvalget Folketingets Økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. november

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank (Hjemmel til indsamling af oplysninger til brug for udarbejdelse af statistik

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 60/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 27. november 2012 om en række forslag til reguleringsmæssige

Læs mere