Bankvæsen og finans. Et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser bidrager til økonomisk fremgang, stabilitet og vækst

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser bidrager til økonomisk fremgang, stabilitet og vækst Bankvæsen og finans En EU-dækkende indsats i finanssektoren sikrer en modstandsdygtig sektor for finansielle tjenesteydelser, som kan hjælpe borgere og virksomheder til at spare, sikre sig mod risici og investere i vores fælles fremtid.

2 INDHOLD Hvorfor har vi brug for et indre marked for finansielle tjenesteydelser? 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvad er EU s vigtigste aktivitetsområder? 6 Udsigter 12 Læs mere 12 Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Bankvæsen og finans Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: ccvision.de 12 s ,7 cm ISBN doi: /17628 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 3 Hvorfor har vi brug for et indre marked for finansielle tjenesteydelser? Finansielle institutioner og markeder spiller en afgørende rolle i en udviklet økonomi. De yder lån til husholdninger og virksomheder. De gør det muligt for borgerne at spare op og investere i deres fremtid og kanaliserer opsparing til støtte for økonomien. De hjælper virksomheder og private med at styre og sikre sig mod risici, og de gør det også nemmere at udføre betalinger. Ved at udføre disse centrale funktioner bidrager et velfungerende finanssystem til velstand, stabilitet og vækst men samtidig kan det få alvor - lige konsekvenser for økonomien som helhed, hvis finanssystemet svigter. Finansmarkederne er tæt integreret: Den seneste finanskrise har vist, at intet enkelt EU-land kan styre finanssektoren og føre tilsyn med finansielle stabilitetsrisici på egen hånd. I kølvandet på krisen har EU søsat en ambitiøs reform af det finansielle reguleringssystem med sigte på at genoprette den finan sielle stabilitet og samtidig opbygge et solidt og modstandsdygtigt finanssystem, der tjener økonomien og styrker EU s evne til at håndtere fremtidige finansielle og økonomiske chok. EU har fastlagt et»fælles regelsæt«, der danner en fælles ramme for regulering af finanssektoren og sørger for ensartet anvendelse i hele EU. For at gennemføre disse reformplaner har Kommissionen i løbet af de seneste fem år fremsat over 40 forslag til retsakter med henblik på at genoprette markedstilliden, den finansielle stabilitet og integritet og effektiviteten i det europæiske finanssystem. Den mest gennemgribende reform var oprettelsen af»bankunionen«(se nedenfor). De fire friheder Hjørnestenene i det indre marked er den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, der tilsammen kaldes de»fire friheder«og er forankret i EU-traktaten. Samme traktat giver EU s institutioner ret til at vedtage love, der er bindende for de nationale myndigheder. Kommissionen spiller en vigtig rolle ved at foreslå EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser og sikre, at EU-retten anvendes korrekt i hele EU af privatpersoner, nationale myndigheder og de andre EU-institutioner. EU-lovgivningen foreslås af Kommissionen og vedtages af Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af borgerne, og EU s ministerråd, hvor alle 28 EU-lande er repræsenteret af de nationale regeringer. Parlamentet og Rådet kaldes sammen for»medlovgiverne«. istockphoto/tan Wei Ming At genskabe tilliden til det finansielle system er en af drivkræfterne bag EU s bankunion og det fælles regelsæt.

4 4 I n d b l i k i E U p o l i t i k Reuters/BSIP EU har taget initiativ til at reformere og styrke sin sektor for finansielle tjene ste ydelser med særligt fokus på banktilsyn og omstrukturering af kriseramte banker (»bankunion«). EU-lovgivningen skaber grundlaget for velfungerende integrerede, åbne, konkurrencedygtige og effektive europæiske finansmarkeder og finansielle tjenesteydelser, hvilket medfører mange fordele for os alle. For private betyder det, at de kan bruge finansielle tjenesteydelser af høj kvalitet, uanset hvor i EU de befinder sig, f.eks. for at åbne en bankkonto, investere, hvor afkastet højest, eller købe fast ejendom. For virksomheder kan det betyde at ekspandere på tværs af grænserne og tiltrække finansiering fra et andet EU-land. Et indre marked for både forbrugere og virksomheder Det indre marked for finansielle tjenesteydelser er til gavn for EU s 500 millioner forbrugere og millioner af virksomheder, som har ret til at købe finansielle tje ne steydelser af alle udbydere (på samme betingelser og med samme kontraktlige forpligtelser i hele EU). Det giver dem mulighed for at træffe begrundede valg, som fører til højere afkast på investeringerne samt et styrket indre marked, mere konkurrence, innovation og vækst. EU reformerer reguleringen af finansielle tjenesteydelser I de seneste fem år har EU arbejdet på at gennemføre omfattende reguleringsmæssige reformer, som er skræddersyet til at modsvare de standarder, der er aftalt med de internationale partnere i G20. Da finanskrisen for nylig udviklede sig, og der opstod risici, der truede den finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed, blev det nødvendigt med dybere integration for at skabe et mere solidt fundament for bankverdenen og genoprette tilliden til euroen. Det førte til udviklingen af den såkaldte bankunion. Formålet med al EU s lovgivning om finanser er at genoprette den finansielle stabilitet og opbygge et finanssystem, der tjener EU s økonomi og hjælper til med at bringe bæredygtig vækst tilbage i EU. For at opfylde denne målsætning har Kommissionen foreslået over 40 love på under fem år. De skal sikre, at banker har mere og bedre kapital, at de styrker deres risikostyring, og at de i modsætning til tidligere ikke løber overdrevne risici. Reformen har betydet, at finansmarkederne nu fungerer bedre, og den har gjort infra strukturerne for finansielle tjenesteydelser, f.eks. værdipapircentraler, mere stabile og modstandsdygtige over for kriser. EU har indført fælles regler for at sikre, at det er aktionærerne og kreditorerne ikke EU s skatteydere der skal betale først, når en bank går ned. EU har også oprettet tre nye europæiske myndig heder, der skal føre tilsyn med finansverdenen: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA). Disse europæiske tilsynsmyndigheder erstatter dog ikke de relevante nationale myndigheder. Målet er ikke at overføre tilsynet med finansielle institutioner til EUorganerne, men derimod at skabe et net af myndigheder, hvor de nationale myndigheder har ansvaret for det daglige tilsyn, mens de europæiske myndigheder i tæt samarbejde med de nationale myndigheder, hvis ekspertise de skal bruge har ansvaret for at koordinere, overvåge og om nødvendigt mægle mellem

5 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 5 nationale myndigheder. Dette net af myndigheder er med til at harmonisere de tekniske regler for finansielle institutioner i henhold til det fælles regelsæt. EU har også oprettet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som skal overvåge risici for finanssystemets stabilitet. Det udsender varslinger om systemrisici, der kan være ved at hobe sig op, og udsender henstillinger til, hvordan problemerne kan løses. Disse nye organer sikrer, at alle EU-lande kan få glæ de af at operere på lige vilkår. De gør det muligt for finanstilsynene at anvende samme standarder i hele EU. Med reformerne kommer finansmarkederne til at arbejde mere effektivt til gavn for forbrugerne, små og mellemstore virksomheder og økonomien som helhed. De fleste af Kommissionens forslag til finansreformer er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på rekordtid, og mange af dem er allerede trådt i kraft. Dette har hjulpet EU med at: styrke den finansielle stabilitet og finanssystemets modstandsdygtighed og dermed mindske risikoen for og konsekvenserne af fremtidige kriser i EU genoprette og uddybe det indre marked for finansielle tjenesteydelser til fordel for forbrugere og virksomheder sikre markedernes integritet og tilliden til EU s finanssystem ved at beskytte forbrugere og investorer, modarbejde markedsmisbrug samt skabe øget åbenhed og gennemsigtighed øge effektiviteten i EU s finanssystem og sikre, at transaktionsomkostningerne minimeres, og at finanstjenester prissættes korrekt, så de underliggende risici minimeres. Reformen har allerede givet håndgribelige resultater. Ifølge Kommissionens udregninger vurderes det, at reformer i banksektoren kan give økonomiske gevinster fra 0,6 % til 1,1 % af EU s bruttonationalprodukt (BNP) om året (eller omkring mio. euro om året på grundlag af EU s BNP for 2013). Her er der ikke taget højde for andre reformer, der øger stabiliteten i finanssektoren. En fælles valuta, der styrker det indre marked Et marked fungerer bedre, når alle bruger den samme valuta. Det første skridt i retning af en fælles valuta blev taget den 1. januar 1999 med indførelsen af euroen. Nøjagtigt tre år senere blev eurosedlerne og -mønterne taget i brug. I dag anvendes euroen af forbrugere og virksomheder i 18 medlemslande (den 1. januar 2015 bliver Litauen det 19. euroland), der tilsammen kaldes euroområdet. Euroen har vist sig at være stabil under gældskrisen. Den har bevaret sin købekraft, samtidig med at EU har hjulpet lande med en stor gæld. Den bruges også meget til internationale betalinger og er nu den næststørste reservevaluta i verden, kun overgået af den amerikanske dollar. (Du kan læse mere om euroen i et andet hæfte i serien Indblik i EU-politik:»Den Økonomiske og Monetære Union og euroen«.) istockphoto/claudio Arnese Euroen bruges som fælles valuta af forbrugere og virksomheder i 18 EU-lande (19 lande fra 1. januar 2015), der tilsammen kaldes euroområdet.

6 6 I n d b l i k i E U p o l i t i k Hvad er EU s vigtigste aktivitetsområder? Bankunion I juni 2012 enedes EU s stats- og regeringschefer om at oprette en bankunion, som fuldendte Den Økonomiske og Monetære Union og centraliserede anvendelsen af fælles EU-regler for banker i euroområdet (og andre EU-lande, der ønsker at tilslutte sig det). Bankunionen hviler på to søjler: Bankunionens to søjler Første søjle er den fælles tilsynsmekanisme (FTM), som overfører afgørende tilsynsopgaver med bankerne i euroområdet og andre deltagende lande til Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB og de nationale tilsyn skal arbejde tæt sammen inden for et integreret system, hvor deres hovedopgave bliver at kontrollere, om bankerne overholder EU s bankregler, og gribe finansielle problemer tidligt an. ECB, som fik fuld bemyndigelse til at udøve sin tilsynsrolle den 4. november 2014, overvåger de største eller vigtigste banker direkte, mens de nationale tilsyn fortsat overvåger alle andre banker. Anden søjle er den fælles afviklingsmekanisme (SRM). I de få tilfælde, hvor en bank går ned, giver SRM mulighed for, at den kan afvikles mere effektivt gennem Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og Den Fælles Bankafviklingsfond (SRF). I modsætning til tidligere bliver det ikke skatteyderne, men aktionærerne og kreditorerne og først derefter SRF der dækker tabet i forbindelse med et bankkrak. SRF finansieres fuldt ud af bidrag fra alle banker i de deltagende lande. SRB har klare regler for beslutningstagning for banker med grænseoverskridende aktiviteter og yderst erfarne medarbejdere og vil derfor være meget mere effektiv til at gennemføre afviklinger end det nuværende kludetæppe af nationale afviklingsmyndigheder. De fleste af bestemmelserne vedrørende SRM gælder fra 1. januar 2015, og fra 1. januar 2016 er SRM fuldt operationel. Overblik over de vigtigste elementer i EU s»bankunion«.

7 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 7 Bankunionen hviler på en reguleringsramme med fælles regler for banker i alle 28 EU-lande, det fælles regelsæt. De fælles regler hjælper i første med at undgå bankkriser, og hvis bankerne ender med at komme i vanskeligheder, etablerer de en fælles ramme for styring af processen, herunder en metode til at afvikle dem ordentligt. Reglerne garanterer også indskyderne i EU, at deres opsparing altid er beskyttet op til et vist niveau overalt i EU (læs mere nedenfor). Sammen med de nye EU-regler om regulering af finanssektoren er bankunionen i sin færdige form et stort fremskridt i den økonomiske og monetære integration af EU. Den sætter punktum for store redningsaktioner, som skatteyderne skal betale for, og den vil genoprette finansstabiliteten i hele EU.»Bankafvikling«sker i de sjældne tilfælde, hvor en bank går ned.

8 8 I n d b l i k i E U p o l i t i k»stresstest«og omfattende vurdering bedømmelse af bankernes soliditet I oktober 2014 of fent liggjorde Den Europæiske Banktilsynsmyn dighed (EBA) og Den Europæiske Centralbank (ECB) resultaterne af en»stresstest«og en»omfattende vurdering«af de væsentligste banker i hele EU. Målet med denne vurdering, der tog et år, var at konsta tere og gøre noget ved eventuelle sårbarheder i EU s banksektor. Disse tests har været de mest dybt gående, gennemsigtige og stringente vurderinger, som europæiske banker nogensinde har været igennem. Samlet set har resultaterne bekræftet, at de europæiske banker er blevet mere modstands dygtige i de seneste år. De europæiske banker har gjort en stor indsats for at sikre, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Baggrunden for denne indsats er den nye regulerings ramme, tilsynenes initiativer og markedspresset. Bankerne i EU har nu en soliditetsgrad på 12 % og ligger dermed på samme niveau som de amerikanske banker. Langt størstedelen af bankerne har en væsentlig reserve, så de kan modstå eventuelle finansielle chok. Det er et væsentligt skridt i retning af at give investorerne tillid til, at bankerne i EU har styr på økonomien. Men vurderingerne har også fremhævet områder, som bankerne skal arbejde videre med for at styrke deres position. 25 af de deltagende banker havde en kapitalmangel på 25 mia. euro ved udgangen af 2013 og bestod derfor ikke testen, selv om dette ikke vedrørte nogen af de store europæiske banker. Når der tages højde for bankernes indsats for at hæve deres kapitalniveau i løbet af 2014 kan det konstateres, at 14 banker i alt mangler knap 10 mia. euro. Det er afgørende for bankerne og tilsynsmyndighederne at sikre, at der kommer strenge og rettidige opfølgninger/afhjælpende foranstaltninger, så der igen er fuld tillid til Europas banker. Det vil også hjælpe bankerne med at finansiere den øvrige økonomi. Det er vigtigt, at tilsynene fortsat holder et vågent øje med alle banker. Den fælles tilsynsmekanisme (FFTM), som har Den Europæiske Centralbank i spidsen, begyndte sit arbejde den 4. november Denne dato er en milepæl i udviklingen hen imod et sundere og mere solidt banksystem i Europa. Andre initiativer, der skal skabe en sikrere banksektor i euroområdet: slut med»for stor til at krakke«når EU s største og væsentligste banker bliver mere solide og finansielt sunde, behøver skatteyderne ikke betale regningen for de fejl, bankerne har begået, herunder at løbe overdrevne risici. Det er netop, hvad der sket under finanskrisen: Redning af banker, der blev betalt af det offentlige, slugte omkring 13 % af det årlige BNP, hvilket gjorde statsgældskrisen værre og betød store økonomiske problemer for mange borgere. Krisen viste, hvor katastrofalt et bankkrak kan være for statsfinanserne og økonomien. Kommissionen har foreslået en række initiativer for at mindske risikoen for bankkrak. I januar 2014 foreslog Kommissionen også, at der skal være vandtætte skodder mellem de bankforretninger, der ikke giver det store overskud, og de investeringer, der kan være mere risikofyldte. Formålet er at beskytte indskyderne og forebygge, at der opstår behov for igen at redde banker. Ifølge lovforslaget om strukturreformer får de natio nale tilsynsmyndigheder bemyndigelse til at overføre udvalgte bankers mere risikofyldte aktiviteter f.eks. market making, risikobetonet securitisering (*) og investeringer i komplekse derivater (*) til juridisk separate virksomheder. EU har nu en værktøjskasse af foranstaltninger til grundig håndtering af bankerne. Blandt foranstaltningerne kan nævnes: Kriseforebyggelse: Alle banker gøres sikrere til at begynde med. Tidlig indgriben: Det sikres, at hvis en bank kommer i vanskeligheder, kan tilsynsmyndighederne gribe ind i god tid, så problemerne bliver løst effektivt. Krisestyring/bankafvikling: I værste fald skal der være de rette værktøjer til at håndtere en krise. (*) Definitioner findes i tekstboksene nedenfor.

9 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 9 EU har nu en værktøjskasse af foranstaltninger til at forebygge kriser og håndtere kriseramte banker. (»CRD4«: kapitalkravsdirektivet, som handler om adgang til kreditinstitutternes virksomhed og tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.»dgs«: indskudsgarantiordning, hvor indskydere i en krakket bank får refusion inden for et fastlagt loft. Derivater Derivater er finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af et underliggende aktivs værdi (f.eks. prisen på en aktie, obligation eller vare) eller en markedsvariabel (f.eks. en rentesats, valutakurs eller et aktieindeks). De vigtigste derivattyper er: terminskontrakter, futures, optioner og swaps. Derivater kan handles på regulerede børser eller uden for børsen. Det sidste kaldes»over the counter«eller OTC-handel. Securitisering Securitisering betyder, at en udsteder (typisk en bank eller en anden finansiel institution) laver et finansielt instrument ved at samle andre finansielle aktiver, f.eks. bankens udestående pantebreve eller billån, og derefter sælger forskellige lag af instrumentpakken til investorer. Der er tale om finansielle kontrakter, som overfører og omfordeler risici, der opstår i den virkelige økonomi. Derfor kan de bruges til at forsikre mod risici (hedging). Imidlertid bruges derivater i stigende grad til at overtage en risiko med det formål at få en gevinst (spekulation og arbitrage). Et væsentligt aspekt ved derivater er, at de giver en løftestangseffekt: Med en forholdsvis lille investering kan man få en stor position på markedet.

10 10 I n d b l i k i E U p o l i t i k Detailbankvæsen Alle kontohavere skal have sikkerhed for, at deres indskud er beskyttet, selv om deres bank går ned. EU s lovgivning sikrer derfor, at bankindskud på op til euro for hver indskyder i hver bank i Europa er garanterede. Med udgangspunkt i Kommissionens forslag besluttede medlovgiverne at gå videre med harmonisering og forenkling af reglerne for beskyttelse af indskyderne og sikrede endnu hurtigere tilbagebetaling og bedre finansiering af indskudsgaranti - ordningerne. At optage et huslån er en af de vigtigste langsigtede beslutninger, vi tager. Medlovgiverne har vedtaget lovgivning, der sikrer, at boliglån skræddersys til forbrugernes behov og deres evne til at betale dem tilbage. Alle långivere og mæglere skal optræde ærligt og professionelt både før, mens og efter et lån bevilges. I Europa er der stadig omkring 30 millioner voksne, der hverken har en bankkonto eller adgang til elektroniske betalingssystemer, som er en stadigt mere nødvendig del af hverdagen. EU er enedes om planer, der skal gøre det lettere for borgerne at overføre bankkonti fra ét EU-land til et andet. Kommissionen har også været med til at skabe adgangsret for alle til en grundlæggende betalingskonto. Værdipapirmarkeder EU regulerer de første og efterfølgende betingelser for investeringsselskaber, fastsætter krav om værdipapirudstedelse og koordinerer betingelserne for investerings fonde. Betingelserne for at oprette et investeringsselskab og deres løbende virksomhed kan i et vist omfang svare til de vilkår, der gælder for banker, hvilket giver lige betingelser for investeringsselskaber uden for banksektoren og banker, der tilbyder investeringstjenesteydelser. Derivater spiller en vigtig rolle i økonomien, men er forbundet med visse risici. Siden finanskrisen begyndte, har EU arbejdet på at håndtere disse risici. EMIR EU s forordning om derivater sikrer, at oplysningerne om alle europæiske derivattransaktioner indberettes til et transaktionsregister og er tilgængelige for tilsynsmyndighederne, bl.a. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, så der skabes et klart overblik over, hvad der foregår på markederne. I april 2014 vedtog Parlamentet og Rådet Kommissionens forslag om regulering af finansmarkederne. Med udgangspunkt i de gældende regler styrker den nye ramme også investor beskyttelsen ved at indføre solide organisations- og adfærdskrav eller ved at styrke ledelsesorganernes rolle. Den nye ramme øger også reguleringsmyndighedernes rolle og tilsynsbeføjelser og giver dem mulighed for under nøje fastsatte omstændigheder at forbyde eller begrænse markedsføring og distribution af visse produkter med høj risiko. Der er indført et harmoniseret system, som giver virksomheder fra ikke-eu-lande adgang til EU s finansmarkeder på grundlag af en ækvivalensvurdering af jurisdiktionerne uden for EU, som foretages af Kommissionen. istockphoto/justin Horrocks Stabile banker er vigtige for borgerne især når man køber ny bolig.

11 B a n k v æ s e n o g f i n a n s 11 Nye regler for et globalt finanssystem EU og dets internationale partnere er blevet enige om en vigtig global prioritet: Der bør ikke være finansielle produkter eller markeder uden hensigtsmæssig regulering og effektivt tilsyn. G20 spillede en afgørende rolle i fastsættelsen af de vigtigste elementer i en reguleringsramme, der vil gøre det globale finanssystem mere modstandsdygtigt. Der er bl.a. tale om reformer, som skal: gøre bankverdenen mere stabil gennem større forsigtighedskrav og en ramme for krisestyring styrke reguleringen af finansmarkederne og deres infrastruktur, især ved obligatorisk handel med og clearing af derivater på gennemsigtige og regule rede platforme. Kommissionen har nu stillet forslag om al den væsentligste lovgivning i forbindelse med G20-forpligtelserne, og de fleste af disse tiltag, især pakkerne med forsigtighedskrav til banker og regulering af kapitalmarkederne, er nu trådt i kraft. Håndhævelse af aftalte regler Hvert EU-land er selv ansvarligt for at gennemføre EU-reglerne korrekt og rettidigt, og det er Kommissionens opgave at sikre, at det sker. Derfor er det Kommissionens rolle at sørge for, at eventuelle overtrædelser bliver stoppet. Sidste instans er EU-Domstolen i Luxembourg. Der er flere formelle trin i overtrædelsesproceduren, som for det meste begynder med en undersøgelse foretaget af Kommissionen som reaktion på en klage. Kommissionen kan også indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis den mener, at der er et problem. Såfremt spørgsmålet ikke løses med en udveksling af synspunkter mellem Kommissionen og det relevante EU-land, kan Domstolen blive bedt om at afsige en afgørelse om, hvorvidt der er sket en overtrædelse. Men Domstolen kan hverken annullere en national bestemmelse, som blev anset for at være uforenelig med EU-retten, eller dømme et land til at betale skadeserstatning til en privatperson, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU-retten. Det er derimod op til det pågældende EU-land at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde EU s bestemmelser. Hvis landet stadig ikke opfylder kravene, kan Kommissionen henvende sig til Domstolen igen og anmode om tvangsbøder, indtil overtrædelsen er bragt til ophør, og/eller at landet pålægges en fast bøde. Centrale brikker i puslespillet til reformen af EU s finanssektor

12 12 Udsigter I n d b l i k i E U p o l i t i k NA DA-C EU s lovgivning, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, uddelegeres nogle gange til Kommissionen, som har pligt til at udarbejde og vedtage»gennemførelsesbestemmelser«. Disse foranstaltninger er mere tekniske end de grundlæggende retsakter. De fastsætter konkrete og detaljerede regler for, hvordan principperne i de grundlæggende love og regler skal gennemføres. Mange af disse tekniske detaljer skal stadig udvikles og vedtages i de kommende år. Efter en periode, hvor det lovgivningsmæssige grundlag for strukturreformer i finansbranchen er blevet lagt, vil Kommissionen gøre sit yderste for at sikre, at de nye regler for tilsynsvirksomhed og afvikling bliver håndhævet: På den måde bliver de europæiske banker mere solide, så de igen kan låne ud til den virkelige økonomi. Kommissionen har også løftet sløret for planer, der skal supplere de nye europæiske bankregler med en kapitalmarkedsunion. Hvis kapitalmarkederne udvikles og integreres yderligere, vil det hjælpe til med at kanalisere mere finansiering ind i økonomien. Det vil gøre det billigere at rejse kapital, især for små og mellemstore virksomheder (SMV er), og samtidig mindske den store afhængighed af bankfinansiering. Desuden vil det også gøre Europa mere tiltrækkende for udenlandske investorer. Læs mere Det er en vigtig opgave at oplyse borgere og virksomheder om fordelene ved det indre marked og EU s regulering af finansielle tjenesteydelser. Yderligere oplysninger findes her: XX Du kan danne dig et overblik over EU s politik for det indre marked på Kommissionens website: XX Spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /17628