Ynglefugle i Vadehavet 2006 Ole Thorup
|
|
- Hanna Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Århus Universitet Ynglefugle i Vadehavet 2006 Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet (Hälterlein m. fl. 1995). Hvert femte år foretages en komplet optælling af disse arter i hele Det internationale Vadehav, og denne store optælling blev udført i Hvert år optælles fugle, der yngler i kolonier og enkelte fåtallige arter i hele Vadehavet, mens de øvrige arter kun optælles som stikprøver i et antal kontrolområder i de øvrige år. I det følgende gennemgås resultaterne fra optællingen i 2006 i den danske del af Vadehavet herefter benævnt Vadehavet. Optællingerne blev planlagt i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Ole Thorup, der arbejdede som konsulent for Naturinform. Mange af optællerne var fra Dansk Ornitologisk Forening, og herudover deltog tællere fra DMU, Skov- og Naturstyrelsen og Ribe Amt. Dækningen i 2006 var den hidtil bedste: på næsten alle lokaliteter blev alle arter i optællingsprogrammet optalt efter manualen (Hälterlein m. fl. 1995). Eneste udækkede lokaliteter i 2006 var forlandet fra Rejsby til Brøns samt kyststrækningen mellem Ballum og Emmerlev. Optællere i 2006: Per B. Baden (Vilslev forland), Keld Bakken (Mandø), Henrik Brandt (Ho Bugt og Varde Ådal), Thorkil Brandt (Ribemarsken og Rømø), Ebbe Bøgebjerg, DMU (Skallingen), Kurt B. Christensen (Rejsby-Brønsmarsken, Astrup Forland og Rømø), Thomas Kjær Christensen, DMU (Ribemarsken ), Michael Clausen (Ribemarsken, Ribe Østerå og Rømø), David F. Drost (Ribemarsken og Fanø øst), Jeppe Ebdrup, Skov- og Naturstyrelsen (Ballummarsken), Jörn Eskildsen (Sneummarsken og Vilslev Enge), Kim Fischer (Fanø og Rømø Vesterhavsstrand), Klaus B. Fries, Ribe Amt (Ho Bugt, Varde Ådal og Sneummarsken), John Frikke, Ribe Amt (Ho Bugt, Varde Ådal og Sneummarsken), Jens Hjerrild Hansen (Skallingen, Mandø og Rømø Sønderland), Søren K. Hansen (Varde Ådal), Thor Bue Hansen (Helmodde Marsk), Thomas Eske Holm, DMU (Sneummarsken, Vilslev Enge og Ribemarsken), Jens Peder Hounisen, DMU (Rømødæmningen, Tøndermarsken), Martin Iversen (Rømø), Jan Steinbring Jensen, Skov- og Naturstyrelsen (Magisterkogen og Hasberg Sø), Palle Uhd Jepsen, Skov- og Naturstyrelsen (Jordsand), Michael S. Johansen (Ho Bugt og Sneummarsken), Johnny Kahlert, DMU (Ballummarsken og Rømødæmningen), Jørgen Peter Kjeldsen (Varde Ådal, Fanø og Rømø), Henrik Knudsen (Skallingen), Niels Knudsen (Jedsted Forland og Mandø), Karsten Laursen, DMU (Ho Bugt, Rejsbymarsken og Ballummarsken), Søren Nygaard (Astrup Forland, Rømødæmningen og Ballum Forland), Susanne O. Petersen (Rejsby-Brønsmarsken, Astrup Forland og Rømø), Lars Maltha Rasmussen (Ho Bugt, Vilslev Enge og forland, Ribemarsken, Rejsby-Brønsmarsken, Astrup Forland, Rømødæmningen, Ballummarsken, Tøndermarskens indre koge, Langli, Mandø og Rømø), Svend Rønnest (Skallingen, Måde Enge og Hønen), Carl Schneider (Rømødæmningen og Ballummarsken), Henning Simonsen (Esbjerg Havn og Jedsted Forland), Jens Thalund (Skallingen) og Ole Thorup (Ribemarsken, Ballummarsken, Fanø øst, Mandø og Rømø).
2 Artsgennemgang Skarv: Som i etableredes en lille koloni på sydspidsen af Langli, og der fandtes i alt 19 reder i 2006, hvoraf de 14 var med æg. Alle æg blev smurt med paraffinolie af Skov- og Naturstyrelsen for at forhindre æggene i at klække. Gravand: Kun en årlig optælling i de 10 kontrolområder indgår i optællingsprogrammet, og herudover tælles gravand systematisk i Tøndermarsken. Antal ynglepar i disse områder fluktuerer noget med en tendens til fremgang i (Figur 1). Mere tilfældigt optaltes de ynglende gravænder på yderligere 35 af de resterende 192 lokaliteter i Vadehavet i 2006, og her fandtes 150 par. Det samlede antal ynglepar i Vadehavet kendes ikke Optalte par Figur 1. Antal par af gravand optalt i 10 kontrolområder og Tøndermarsken Pibeand: Der blev registreret 7 par i 2006 de 6 par i den sydlige del af Margrethe Kog og 1 par på Rømø Sønderland. På Rømø Sønderland var der tale om en ventehan set 22. maj, mens der ikke er nærmere oplysninger om fuglene i Margrethe Kog. Der bliver set nogle få par pibeænder de fleste år, der formodes at være ynglefugle; således 7 par i 2001 og 6 par i 1996, men der er meget få ynglebeviser fra Vadehavet. Spidsand: Fugle iagttaget på eller ved enge og strandenge mellem 6. maj og 15. juni betragtes som ynglefugle, og der fandtes 6 par i De 4 par fandtes i Margrethe Kog, mens der var 2 par på Rømø Sønderland. Disse to områder er sammen med Langli de vigtigste for ynglende spidsand i Vadehavet. Der er ingen oplysninger om ynglesucces. På de to tidligere totale optællinger i Vadehavet sås kun 2 par i 2001, mens der var 13 par i Ederfugl: Antal ynglepar i Vadehavet vurderes ved en optælling af udfarvede hanner på vandfladerne rundt om øerne og foran de fleste forlandsområder i perioden 26. april til 15. maj, der tidsmæssigt ligger omkring starten på æglægning hos arten. Der blev optalt 460 hanner i 2006, med de største koncentrationer omkring Mandø (183) og Langli (147), mens der fandtes 97 ud for nord- og østkysten af Rømø. Ved en tilsvarende optælling i 2001 fandtes 967 hanner, og det antyder en voldsom tilbagegang for arten. Den største tilbagegang blev registreret omkring og på Mandø, hvor der optaltes 504 i 2001.
3 Toppet skallesluger: Arten noteres i forbindelse med andet ynglefuglearbejde, men toppet skallesluger yngler så sent, at den forventes at blive overset i et vist omfang. Der noteredes 8 par i par var på Rømø Nørreland, der er det eneste faste ynglested for toppet skallesluger i Vadehavet. Herudover var der et par på Langli og et par på Mandø. På Mandø sås en hun med 7 unger 1. juli, og det er eneste ynglebevis fra I 1996 fandtes 3 par og i par. Blå kærhøg: Ingen registreringer af ynglefugle i Arten ynglede en kort årrække i Vadehavet i 1990erne, men er ikke fundet ynglende siden Enkelte sene trækfugle ses de fleste år til hen i maj, og der er også enkelte sommeriagttagelser efter 1998, men ingen af stationære fugle. Strandskade: I Vadehavet ynglede der 2318 par i 2006, hvoraf 1657 (71%) var på de fire Vadehavsøer (Tabel 1). Siden den første totale optælling i 1996 er antallet gået ca. 10% tilbage pr. 5-års periode, og med undtagelse af Langli er arten gået tilbage i alle områder. I de vigtige yngleområder har tilbagegangen været størst på Fanø og i marsken på fastlandet. De to steder er antallet blevet halveret på de 10 år fra 1996 til Antallet af ynglende strandskader var stigende i en længere årrække frem til midt i 1990erne såvel i Det internationale Vadehav (Koffijberg m. fl. 2006) som i resten af Danmark og Europa (Thorup 2004). Siden er både ynglebestande og vinterbestande i Det internationale Vadehav faldet (Blew m. fl. 2005), og de 2938 par, der blev optalt i 1996, er sikkert tæt på det største antal, der har ynglet i Vadehavet. En vigtig årsag til tilbagegangen er omfattende muslingefiskeri i Holland (Ens m. fl. 2004), og fra 2005 er fangst af vilde muslinger bragt til ophør i Det hollandske Vadehav. Tabel 1. Antal ynglepar af strandskade på totale tællinger Langli Fanø Mandø Rømø Strandenge fastlandet Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Øvrige marskområder fastlandet Varde Ådal og Ribe Østerå Strandskade Vadehavet i alt Heraf optalt Heraf vurderet for ikke/delvist dækkede lokaliteter Klyde: Der ynglede 573 par i 2006, og det er i samme størrelsesorden som de foregående år (Tabel 2). Ca. en tredjedel af yngleparrene findes i Saltvandssøen og den sydlige del af Margrethe Kog, og her var der en tilbagegang på 20 par i forhold til Prædationen her har været meget høj i 2005 og 2006, og ikke alle fugle i området etablerede sig som ynglefugle i disse to år. Der var 396 par udenfor Saltvandssøen og Margrethe Kog i 2006, og det er 76 par mere end i I 2006 fandtes lidt over en fjerdedel af disse 117 par indenfor fastlandsdiget ved klæggrave og mindre vandhuller i marsken. Klydernes ynglesucces undersøges ikke gennem dette optællingsprogram, og årets yngleresultat kendes kun lokalt. Få unger klækkede i og ved Saltvandssøen. I to kolonier i Ribemarsken på hhv. en våd vintersædmark og en naturlig eng klækkede et større antal unger. Ungefamilierne vandrede ud på forlandet, og her blev en stor del af ungerne flyvefærdige. Som i resten af Danmark kulminerede antallet af ynglende klyder i Vadehavet omkring 1991, hvor der optaltes 1133 par (Fleet m.fl. 1994, Thorup 2005). De største tilbagegange er set på Fanø og i Saltvandssøen, mens antallet på Mandø og Rømø er steget.
4 Tabel 2. Antal ynglepar af klyde, måger og terner i Vadehavet Klyde ** Sorthovedet måge Hættemåge ** Stormmåge ** Margrethe-Kog/Saltvandssøen Tøndermarsken, i øvrigt 19 Ballum Enge 11 8 Gl. Hviding Engsø-Rejsby klæggrav Forland Vilslev-Råhede Vade 26 Ribemarsken med klæggrave 35 Sneum klæggrav og enge Esbjerg Havn Marbæksøerne Skallingen 20 Langli Fanø nord og nordøst Peter Meyers Sand Keldsand/Trinden Mandø Rømø Jordsand total Sildemåge Sølvmåge Svartbag Sandterne * Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Sortterne * 2005 total total total total total total ? total total total total * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) ** Art anført på gulliste 1997 (Stoltze 1998) som opmærksomhedskrævende eller ansvarsart for ynglebestand
5 Lille præstekrave: Lille præstekrave er en fåtallig og uregelmæssig ynglefugl i Vadehavet, hvor den især findes indenfor digerne på fastlandet i forbindelse med vandhuller eller fugtige lavninger. I 2006 fandtes 3 par. Et par ynglede på Råhede Enge, endnu et par ved den nyetablerede klæggrav Gammel Hviding Engsø i nærheden, hvor begge par førte deres unger efter klækningen. Det tredje par ynglede i den nordlige del af Margrethe Kog. I 1996 ynglede 3 par, mens der ikke fandtes ynglende fugle i Stor præstekrave: I 2006 ynglede 122 par, og det er kun halvdelen af antal ynglepar på den sidste dækkende tælling i 2001 (Tabel 3). Kun på Rømø og Langli har antallet været stabilt, mens der er tale om en meget markant tilbagegang i alle øvrige områder. Indenfor diget yngler stor præstekrave næsten ikke længere; der fandtes 2 par i 2006 mod 30 par for 10 år siden. Dækningen af arten har været god både i 2001 og 2006, og den voldsomme tilbagegang vurderes at være reel. Hiaticula bestanden af stor præstekrave har været i tilbagegang i en årrække både i Det internationale Vadehav (Koffijberg m. fl. 2006) og i resten af Danmark og Europa (Thorup 2004). Tilbagegangen i antallet af ynglepar har især været tilskrevet menneskelig forstyrrelse på sandstrande, men den seneste tilbagegang i Vadehavet kan ikke forklares med dette alene, da tilbagegangen er størst i områder uden forstyrrelse som Saltvandssøen og marskområderne indenfor diget på fastlandskysten. Tabel 3. Antal ynglepar af stor præstekrave på totale tællinger Langli Fanø Mandø Rømø Strandenge fastlandet Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Øvrige marskområder fastlandet Varde Ådal og Ribe Østerå Stor præstekrave Vadehavet i alt Heraf optalt Heraf vurderet for ikke/delvist dækkede lokaliteter Hvidbrystet præstekrave: Der ynglede 47 par i 2006, hvoraf de 43 fandtes på Rømø. Det er 11 par mere end i 2005, men det næstlaveste antal i perioden med totale optællinger (Tabel 4). Efter at der i en årrække ynglede par på det nordlige Fanø, er der de seneste tre år kun fundet 3 par her. Stort prædationstryk fra ræv vurderes at være hovedårsagen (Kim Fischer). I to af de tre vigtige yngleområder på Rømø stranden nord for Lakolk og Rømø Sønderland var der mange ynglepar i år. På stranden syd for Lakolk var der derimod kun 4 par i 2006, meget færre end normalt. En stor del af stranden havde lige været oversvømmet på optællingstidspunktet, og der kan have været flere ynglefugle først på sæsonen. Ynglesuccesen er ikke undersøgt. På Rømø Sønderland var der kun halvt så mange fugle juni, som ved optællingen 8. maj, og det tyder på en ringe ynglesucces. De foregående år blev der set et større antal hvidbrystede præstekraver ude på strandene på Rømø umiddelbart efter ynglesæsonen. Det blev der ikke i 2006, og det kunne også tyde på, at der har været en ringe ynglesucces.
6 Tabel 4. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave* i Vadehavet Fanø, nordvest Fanø, sydvest Fanø, Vest- og Østkeldsand Rømø, NVstrand, Nørreland & Juvre Sand Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Rømø Sønderland Rømødæmningen Margrethe Kog Forland, Vidåslusen I alt * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) Vibe: Der fandtes 2957 par viber i Vadehavet i 2006, og det er meget tæt på optællingsresultatet fra 2001 på 2998 par (Tabel 5), mens det er en tilbagegang på 18% i forhold til Dækningen var fantastisk god i 2006, hvor 99% af bestanden vurderes at være blevet optalt mod 80% i 2001 og 67% i Der er stor forskel på udviklingen i antal ynglepar i de forskellige områder i Vadehavet. På Fanø er antallet faldet med 29% mellem 1996 og 2006, og hele denne tilbagegang har fundet sted i området Grønningen på det nordlige Fanø, der har den tætteste bestand på øen. På det øvrige Fanø har antallet holdt sig stabilt gennem de 10 år. Også i marskområderne er bestanden gået meget tilbage. Den største tilbagegang har fundet sted omkring Kongeåen, hvor mindre end halvdelen af antallet af ynglepar i 1996 er tilbage, mens tilbagegangen i de øvrige marskområder er på mellem 25 og 43%. I Tøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog er udviklingen dog gået den modsatte vej. De seneste år er forvaltningen ændret, så der holdes mere vand tilbage i yngletiden i dele af området end tidligere (Clausen m. fl. 2005), og bestanden er steget med 45% mellem 2001 og Tabel 5. Antal ynglepar af vibe på totale tællinger Langli Fanø Mandø Rømø Strandenge fastlandet Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Øvrige marskområder fastlandet Varde Ådal og Ribe Østerå Vibe Vadehavet i alt Heraf optalt Heraf vurderet for ikke/delvist dækkede lokaliteter
7 Engryle: Arten yngler regelmæssigt på to lokaliteter i Vadehavet på Rømø Nørreland og Rømø Sønderland, og engrylen optælles her og eftersøges tillige hvert år på to tidligere faste ynglelokaliteter (Tabel 6). I forbindelse med de totale tællinger hvert femte år som i 2006 gennemgås yderligere en lang række strandengs- og englokaliteter, og herved opdages enkelte ekstra par (Tabel 6). Engrylen er en svær art at finde i yngletiden, og enkelte par bliver sikkert overset. I 2006 fandtes 12 par. De 11 ynglede på de to faste lokaliteter på Rømø, mens det sidste par fandtes på et af de få tilbageværende små områder med naturlig fersk eng nær Ribe Å i Nørre Farup Enge. Her er arten ikke tidligere konstateret. I de seneste 10 år er engrylen forsvundet fra et af de tidligere faste ynglesteder på Grønningen på det nordlige Fanø, mens antallet af ynglepar er halveret på de to andre faste lokaliteter. Den voldsomme tilbagegang fra 28 til 12 par fra 1996 til 2006 er parallel med udviklingen i den samlede biogeografiske bestand af engryle, der er halveret fra ca til 650 par fra sidst i 1990erne til 2006 (Thorup 2004, Thorup m. fl. upubl.). Der er ikke nogen entydig forklaring på tilbagegangen i Vadehavet. Dog er fortsat vedligeholdelse og uddybning af afvandingsgrøfter på både Rømø Nørreland og Rømø Sønderland måske et problem. Tabel 6. Optalt ynglebestand af engryle * (par) og brushane * (ynglehunner) i fire områder, hvor arterne specialoptælles. Desuden ekstra par, der er blevet optalt i år med totale tællinger (1996, 2001 og 2006). Engryle * Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade I alt overvågede lokaliteter Mandø forland Måde Enge Mandø Hølade Nr. Farup Enge Engryle i alt Vadehavet Brushane * Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade I alt overvågede lokaliteter Skallingen Nr. Farup Enge m. klæggrav Magisterkogen Mandø koge Brushane i alt Vadehavet * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) Brushane: Arten eftersøges årligt på en af de to sidste faste ynglelokaliteter i Vadehavet Rømø Nørreland og desuden på tre af de sidst anvendte ynglelokaliteter (Tabel 6). På den anden næsten faste ynglelokalitet Mandø koge følges de ynglende brushøns fra vejene de fleste år, og endelig findes brushanen ynglende mere eller mindre tilfældigt på enkelte andre lokaliteter især i forbindelse med de totale tællinger i Vadehavet som i I 2006 fandtes 9 ynglehunner i Vadehavet, og det er det største antal i optællingsperioden. I 1970erne og 1980erne var brushanen dog en langt mere udbredt ynglefugl i Vadehavet. Udover 3 ynglehunner på hver af
8 de faste lokaliteter for arten på Rømø Nørreland og Mandø koge, fandtes 2 yngleurolige hunner på en fersk naturlig eng nær Ribe Å på Nørre Farup Enge fast gennem juni. Endelig fandtes 2 hunner ved en pande nær stranden på Skallingen 13. juni. Observationsstedet er ikke velegnet ynglehabitat, men tidspunktet for observationen midt i yngletiden antyder, at der har været tale om lokale ynglefugle. Dobbeltbekkasin: Yngler i ferske vådområder i Vadehavet især på Fanø og Rømø og i Varde Ådal og Ribe Østerå. I de vigtigste områder blev arten specielt eftersøgt i starten af juni, og de bedste yngleområder på Fanø blev også gennemgået i månedsskiftet april-maj. Dækningen vurderes at have været god i 2006, men dobbeltbekkasin er dog en vanskelig art at optælle, og der må formodes at være flere par, end der er optalt (Tabel 7). På to gennemgange i 2006 blev der fundet 37 par på Fanø. Det er kun 17% af antallet fundet på den første dækkende optælling i Den helt store tilbagegang her har fundet sted i vådområderne indenfor klitrækken mod vest. Her fandtes 170 par i 1991 og kun 19 i par på Rømø er næsten en halvering i forhold til 1991, og heller ikke i Varde Ådal har dobbeltbekkasinen klaret sig godt, hvor årets 9 par er mindre end halvdelen af antallet i I resten af Det internationale Vadehav er der også sket en kraftig tilbagegang siden 1991 (Koffijberg m. fl. 2006), og det samme er tilfældet i det øvrige Danmark og Vesteuropa (Thorup 2004). Tabel 7. Antal registrerede yngleterritorier af dobbeltbekkasin på totale tællinger Manglende tal fra 1991, 1996 og 2001 markerer mangelfuld eller ingen dækning Fanø Mandø Rømø Skallingen Ho Bugt Varde Ådal Ribemarsken Ribe Østerå Rejsby Enge 2 0 Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Tøndermarsken - Magisterkogen Tøndermarsken - indre koge 1 0 Dobbeltbekkasin Vadehavet i alt Stor kobbersneppe: Der blev optalt 263 par i 2006, og det er næsten identisk med optællingsresultatet i I 2001 fandtes der dog 312 par (Tabel 8). Selv om antallet i Vadehavet har været relativt stabilt set over den seneste 10-års periode, er der sket store forskydninger i udbredelsen i perioden. Mellem 1996 og 2001 forsvandt 53 par (70%) af de store kobbersnepper i marskområderne udenfor Tøndermarsken, mens der i samme periode blev 68 par mere på Mandø og 30 par i Tøndermarsken. Sidst i 1990erne forvandt der også ca. 50 par fra Tipperhalvøen (Thorup 2003) det nærmeste yngleområde nord for Vadehavet og de kan også i et vist omfang have påvirket, at det samlede antal ynglefugle i Vadehavet steg med 55 par i perioden. Fra 2001 til 2006 er antal ynglepar gået tilbage næsten overalt. Undtagelsen er Margrethe Kog og de Ydre koge i Tøndermarsken, hvor antallet har været stabilt i forbindelse med, at der i perioden er holdt mere vand tilbage på nogle af engene (Clausen m. fl. 2005). På Rømø er antallet fordoblet i et enkelt område Juvre Enge, hvor der ynglede 15 par i 2001 og 30 par i I alle andre områder på Rømø er antal store kobbersneppe gået tilbage fra 2001 til 2006, mest markant på Rømø Sønderland fra 23 til 2 par. På Mandø gik antallet tilbage med 18 par (20%), men de tilbageværende 72 par betyder dog, at her stadig er en stor og tæt bestand.
9 Tabel 8. Antal ynglepar af stor kobbersneppe på totale tællinger Langli og Fanø Mandø Rømø Strandenge fastlandet Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Øvrige marskområder fastlandet Varde Ådal og Ribe Østerå Stor kobbersneppe Vadehavet i alt Heraf optalt Heraf vurderet for ikke/delvist dækkede lokaliteter Stor regnspove: Som tidligere år ynglede hovedparten af Vadehavets store regnspover på Fanø og Rømø i 2006 (Tabel 9). Der blev foretaget en specialtælling af arten på de to øer i starten af juni, og denne tælling er suppleret med fund af ynglepar i april og maj. Dækningen vurderes at være meget god, og der fandtes 17 par på Fanø og 22 par på Rømø. Det er en lille tilbagegang siden den sidste dækkende tælling i 1996, mens antallet af ynglepar er gået 40% tilbage siden den første dækkende tælling i På Mandø fandtes 1 par i Bykogen gennem maj og starten af juni. Det vides ikke om parret havde ynglesucces. Lokale naturinteresserede mistænkte ynglen af stor regnspove i 1999, men årets ynglefund er det første, der er gjort af ynglefugletællere. På Skallingen ynglede 1 par. Her har arten ynglet uregelmæssigt gennem de seneste 10 år. Endelig fandtes et par på Astrup forland gennem maj, der vurderes at have forsøgt ynglen. Som på Fanø og Rømø gik antallet tilbage i resten af Det internationale Vadehav fra 1991 til 1996, mens det var stabilt fra 1996 til 2001 (Koffijberg m. fl. 2006). I det øvrige Danmark har stor regnspove været i fremgang i de sidste årtier (Thorup 2004) især på Saltholm og på Tipperhalvøen. Tabel 9. Antal registrerede yngleterritorier af stor regnspove på totale tællinger Manglende tal fra 2001 markerer mangelfuld dækning Fanø Mandø Rømø Skallingen Astrup forland Stor regnspove Vadehavet i alt Rødben: Rødben er en af de vanskeligste arter at opgøre antallet af ynglefugle hos. Fuglene er ikke særligt territoriale og optræder kun en ret kort periode omkring redestedet. Optællinger især i tætte bestande vil uvægerligt blive en markant undervurdering. Ved opgørelsen af antal ynglepar har vi i Danmark indtil 2005 benyttet en omregningsfaktor, der kompenserer for denne undervurdering, mens der i Det internationale Vadehav er anvendt en mere konservativ omregningsfaktor (0,7) fra antal optalte individer til antal par. For at opgørelser i fremtiden skal være sammenlignelige, benyttes omregningsfaktoren 0,7 fremover til beregning af ynglepar i Danmark, selv om det reelle antal ynglepar måske kan være dobbelt så stort som det angivne. Der optaltes 1522 par rødben i Vadehavet i 2006 (Tabel 10), og det er en mindre tilbagegang (6%) i forhold til 1996 og en lidt større tilbagegang (11%) i forhold til I de fleste områder har antallet været stabilt i perioden I marskområderne på fastlandet uden for Tøndermarsken har antallet af rødben dog
10 været i tilbagegang i hele perioden, og 44% forsvandt mellem 1996 og I de tætte bestande på Rømø Nørreland og Rømø Sønderland er antallet gået tilbage med en tredjedel mellem 2001 og Tabel 10. Antal ynglepar af rødben på totale tællinger Langli Fanø Mandø Rømø Strandenge fastlandet Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Øvrige marskområder fastlandet Varde Ådal og Ribe Østerå Rødben Vadehavet i alt Heraf optalt Heraf vurderet for ikke/delvist dækkede lokaliteter Stenvender: Er en uregelmæssig ynglefugl i Vadehavet, der har ynglet på Mandø i , 1998, 2002 og Der var ikke mistanke om ynglen i Sorthovedet måge: Som i 2005 ynglede der 3 par i Vadehavet i Der var 2 par i Sneum klæggrav, og parrene fik 2 flyvefærdige unger hver, og en af ungerne blev farveringmærket. Et par på Langli klækkede mindst en unge, der blev farveringmærket. På Langli opholdt der sig i en periode en voksen fugl og en fugl født i 2005 udover yngleparret. Hættemåge: Der optaltes par i 2006, og det er meget tæt på antallet de to foregående år (Tabel 2). Det samlede antal i Vadehavet er meget afhængigt af ynglekoloniens størrelse på Langli (Figur 2). Her var der op til par, da antallet toppede i 2001, mens der var par i I 2004 udgjorde kolonien i Sneum klæggrav for første gang Vadehavets største koloni, og det var den også i 2006, hvor her ynglede par. Ynglesuccesen var tilsyneladende god, og der blev registreret et stort antal flyvefærdige unger. Antallet af ynglepar udenfor de to store kolonier udgør en stadig mindre andel af Vadehavets hættemåger; i 2006 udgjorde 754 par 12%. Størst var kolonien ved Marbæksøerne med 434 par, mens der ynglede 164 par i Rejsby klæggrav og 110 par på det nordøstlige forland på Mandø Hættemåge 7500 Ynglepar Langli Sneum klæggrav Øvrige Vadehav Figur 2. Antal ynglepar af hættemåge på Langli, ved Sneum klæggrav og i det øvrige Vadehav
11 Stormmåge: Der optaltes par i 2006, og (77%) var på Langli (Tabel 2). Det var 538 par færre på Langli end i 2005 (Figur 3), mens det samlede antal i Vadehavet gik 553 par tilbage. Kun en af kolonierne på Langli havde ynglesucces, og her vurderedes ca. 75 unger at være blevet flyvefærdige. På den anden vigtige lokalitet i Vadehavet Mandø var der 302 par mod 336 i Langli - stormmåge og sølvmåge 3000 Ynglepar Stormmåge Sølvmåge Figur 3. Antal ynglepar af stormmåge og sølvmåge på Langli Sildemåge 800 Ynglepar Langli Mandø Figur 4. Antal ynglepar af sildemåge på Langli og Mandø. Sildemåge: Først i 1991 etablerede sildemågen sig som ynglefugl i Vadehavet. Siden er antallet vokset markant, og i 2006 optaltes par (Tabel 2). Fuglene fordelte sig på to lokaliteter: 975 par på Langli og 89 på Mandø. Begge steder var der tale om en stor fremgang i forhold til 2005 (Figur 4): en 55% stigning på Langli og en 141% stigning på Mandø. Klækningssuccesen vurderes at være høj på Langli, men der er ikke foretaget en optælling af flyvefærdige årsunger i I resten af Det internationale Vadehav er der også set en voldsom øgning i antallet af ynglepar. Således blev det samlede antal femdoblet fra 1991 til 2001, og i 2001 ynglede der par (Koffijberg m. fl. 2006). Sølvmåge: Der optaltes par i 2006, og det er det næststørste tal, der er optalt i Vadehavet (Tabel 2). Langli udgør langt det vigtigste yngleområde for arten, og her ynglede par næsten samme antal som i 2005 (Figur 3). På Mandø optaltes 784 par og det er 118 par flere end i Af disse var 438 par i kogene mod 301 par i Den 9. maj blev Jordsand besøgt for første gang siden 1999, og her fandtes 40 reder. Der var æg i 32. Svartbag: Der var 5 par i Vadehavet i 2006, 3 par indenfor diget på det nordlige Mandø og 2 par på Langli (Tabel 2). Antallet er på samme niveau som de foregående år.
12 Sandterne: Der ynglede ikke sandterne i Vadehavet i En enlig fugl blev set nogle gange i maj på Rømø og i Tøndermarsken. To gange 22. juli og 22. august sås en ungefamilie med én unge i Fanø/Esbjerg området. Om det har været samme eller 2 forskellige familier, og hvor de har ynglet, vides ikke. Sandterne yngler de fleste år i Vadehavet, siden 2000 med 1-3 par (Tabel 2). I 2002 ynglede arten dog heller ikke. Splitterne: På Langli ynglede par, og det er mere end dobbelt så mange som i 1999, hvor det hidtil højeste antal blev optalt (Tabel 2). Nye par blev ved med at etablere sig et stykke ind i juni, og de reder blev optalt i 2 kolonier hhv. 5. og 14. juni. Ved en optælling 29. maj var der reder. Ynglesuccesen vurderes at have været god, og 12. juli vurderedes der at være ca årsunger på øen. Fjordterne: Der ynglede 20 par i 2006, og den største koloni fandtes i et vandhul på Husum Enge med 8 par. På forlandet af Mandø var der kun 6 par, mod par de foregående 5 år. Herudover var der 4 lokaliteter med 1 eller 2 par (Tabel 2). Fjordternen er gået markant tilbage de seneste 11 år med dækkende optællinger. Det første år i 1996 fandtes 215 par, og her var der udover en stor koloni på Mandø på 143 par også en større koloni i Margrethe Kog/Saltvandssøen på 68 par. I 2000 ynglede der sidste gang et større antal fugle i Tøndermarsken. Havterne: Der ynglede 827 par havterner i 2006, og det er en mindre tilbagegang fra 906 par i 2005 (Tabel 2). Der var stor tilbagegang på Peter Meyers Sand fra 490 par i 2005 til 270 par i 2006 og på Langli fra 195 par i 2005 til 69 par i På Langli etableredes dog yderligere 35 par sent i juni efter optællingsperiodens ophør. Antallet på Mandøs forland steg fra 76 til 191 par fra 2005 til På Langli vurderes det, at ingen unger blev flyvefærdige i Fra de andre ynglelokaliteter er der ingen oplysninger om ynglesucces. Dværgterne: Der ynglede kun 97 par i 2006 (Tabel 2), og både på Fanø og Rømø var antallet meget lavt (Figur 5). Siden antallet af ynglepar i Vadehavet toppede i 2000 med 279 par, har der stort set hvert år været en tilbagegang på mellem 10 og 25%. Den 19. maj, lige før optællingsperioden startede, blev mange af dværgternens ynglelokaliteter oversvømmet, og det har sikkert været medvirkende til, at der blev optalt så få par i Der er ingen information om årets ynglesucces. Ynglepar Dværgterne Vadehavet i alt Fanø Rømø Figur 5. Antal ynglepar af dværgterne i Vadehavet og på Fanø og Rømø i Sortterne: Den største koloni fandtes i Hasberg Sø, hvor der var mindst 17 par (34 fugle) 11. maj. Ved to tællinger senere i ynglesæsonen hhv. 28. maj og 12. juni noteredes ved begge besøg par. Der er ingen oplysninger om ynglesucces, heller ikke for de 2 par, der ynglede i Gammel Frederikskog. De i alt 19 par i 2006 er på niveau med de foregående år (Tabel 2). Frem til 1997 ynglede mere end dobbelt så mange sortterner i Tøndermarsken.
13 Mosehornugle: Tidligt på ynglesæsonen blev der kortlagt ca. 11 territoriehævdende par i månedsskiftet aprilmaj, og der blev set mosehornugler på yderligere 3 lokaliteter i april-maj, hvor observatøren vurderede, at der var tale om ikke-ynglende fugle. Tilsyneladende tilfredsstillede forholdene ikke uglerne, for nogle få dage ind i maj så yngleaktiviteterne ud til at gå i stå for de fleste pars vedkommende. Hvis kun fugle med yngleaktivitet ind i maj regnes som ynglefugle, ynglede 4 par i Vadehavet i par var i det afspærrede område på det sydlige Skallingen, og 1 par fandtes på Vilslev Forland. Ingen af disse pars ynglesucces kendes. Endelig ynglede 2 par på Mandø, hvor det ene fik unger, mens det andet var uden succes. En gammel brakmark i Ballummarsken, hvor der ynglede mosehornugle i 2004 og 2005, blev i år afgræsset og havde ingen ugler. I 2001 registreredes også 4 par, mens 1996 var et godt år for mosehornugle, og der blev dette år registreret 13 par. Referencer Blew, J., K. Günther, K. Laursen, M. van Roomen, P. Südbeck, K. Eskildsen, P. Potel & H. U. Rösner 2005: Overview of Numbers and Trends of Migratory Waterbirds in the Wadden Sea Wadden Sea Ecosystem No. 20: 7-148, CWSS, Wilhelmshaven. Clausen, P., J. Kahlert, J. P. Hounisen & I. K. Petersen 2005: Tøndermarskens ynglefugle Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser 2005: Den danske Rødliste. Ens, B. J., A. C. Smaal & J. de Vlas 2004: The effects of shellfish fishery on the ecosystems of the Dutch Wadden Sea and Oosterschelde. Alterra, Wageningen. Fleet, D. M., J. Frikke, P. Südbeck & R. L. Vogel 1994: Breeding Birds in the Wadden Sea Wadden Sea Ecosystem No. 1, CWSS & TMAG, Wilhelmshaven. Hälterlein, B, D. M. Fleet, H. R. Henneberg, T. Mennebäck, L. M. Rasmussen, P. Südbeck, O. Thorup & R. Vogel 1995: Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. Wadden Sea Ecosystem No. 3. CWSS & TMAG, Wilhelmshaven. Koffijberg, K., L. Dijksen, B. Hälterlein, K. Laursen, P. Potel & P. Südbeck 2006: Breeding Birds in the Wadden Sea in Wadden Sea Ecosystem No. 22, CWSS & TMAG, Wilhelshaven. Rasmussen, L. M., D. M. Fleet, B. Hälterlein, B. J. Koks, P. Potel & P. Südbeck 2000: Breeding Birds in the Wadden Sea in Wadden Sea Ecosystem No. 10, CWSS & TMAG, Wilhelmshaven. Stoltze, M. 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser/Skov- og Naturstyrelsen. Thorup, O. 2003: Truede engfugle. Status for bestande og forvaltning i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Thorup, O. 2004: Breeding waders in Europe: a year 2000 assessment. International Wader Studies 14: 3-131, International Wader Study Group. Thorup, O. 2005: Breeding Avocets in Denmark. Wader Study Group Bull. 107: Thorup, O., A. Kuresoo, R. Ottvall & S. Timonen unpubl.: Baltic dunlin population status 2006.
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
. Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle
Læs mereaf Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Ynglefugle i Vadehavet 2005 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet. Ynglefuglene optælles efter et fælles optællingsprogram i de tre lande,
Læs mereYnglefugle i Vadehavet 2007
Ynglefugle i Vadehavet 2007 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet (Hälterlein m. fl. 1995). Hvert femte år foretages en komplet optælling
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. november 2014 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglefugle i Vadehavet
AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2016
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereOVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF,
OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF, 25-05-07 1. Metoder Generelt: Optællingsresultater der indtastes under Observationer i DOFbasen skal IBA-bearbejdes ved hjælp af DOFbasens
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefugle i Vadehavet 2001
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ynglefugle i Vadehavet 2 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 78 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ynglefugle i Vadehavet 2 Naturovervågning
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereOvervågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl
Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A132 3 Gyldig
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereOm ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat
Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. juni 2012 Preben Clausen
Læs mereThe European Commission 200, Rue de la Loi 1049 Bruxelles Belgium 17. februar 2010
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Danmark Vesterbrogade 140 1620 København V Danmark www.dof.dk The European Commission 200, Rue de la Loi 1049 Bruxelles Belgium 17. februar 2010 KLAGE over Danmarks
Læs mereTitel: Overvågning af sortterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereTitel: Overvågning af kystnære ternearter
Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereA131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2
Titel: Overvågning af klyde som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A131 2 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2018
Ynglefuglene på Tipperne 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. november 2018 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereForekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder i Vadehavets marsk Arbejdsrapport fra DMU, nr. 219 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereOptælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle
Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2016
Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen
Læs mereResultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult
Ynglefuglerapport Nyord Enge 2017 Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult Indledning Fugleværnsfonden indgik i foråret 2017 en aftale med konsulentfirmaet
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereResultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult
Ynglefuglerapport Nyord Enge 2018 Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult Indledning Fugleværnsfonden indgik i foråret 2018 en aftale med konsulentfirmaet
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2017
Ynglefuglene på Tipperne 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version:
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A132 Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereReferat af mødet 26. maj 2005 om engfugle som led i aftalen mellem DOF og Miljøministeriet
Til arbejdsgruppen om engfugle SKOV- OG NATURSTYRELSEN Hav- og Habitatkontoret J.nr. SN 2001-402-0159 Ref. Sta/Epi Referat af mødet 26. maj 2005 om engfugle som led i aftalen mellem DOF og Miljøministeriet
Læs mereTøndermarskens ynglefugle 2002
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Tøndermarskens ynglefugle 22 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 182 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Tøndermarskens ynglefugle
Læs mereResultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult, juni 2016
Ynglefuglerapport Nyord Enge 2016 Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult, juni 2016 Indledning Fugleværnsfonden indgik i januar 2016 en aftale
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005
Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 25 Af Ole Amstrup (trækfugle) og Ole Thorup (ynglefugle) Arbejdsprogrammet for Tipperne 25 Fra slutningen af april til og med november blev der udført
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
. Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereTitel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mereUdgået 1. april 2017 Erstattet af version 2
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereVadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010
Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer
Læs mereVurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
Læs mereVurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø
Vurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø Ole Thorup Vester Vedsted november-december 2016 Sammenfatning og konklusion Der er ingen indikationer
Læs mereTitel: Overvågning af sandterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sandterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereOdense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde
Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereDanmarks ynglebestand af skarver i 2008
1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det
Læs mereOprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Læs mereProjekt Hedehøg 2010
Projekt Hedehøg 2010 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Jens Peter Bjerrum, hedehøgevært ved Brøns, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i reden som blev
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet
. Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 24 Af Ole Thorup (ynglefugle Tipperne), Ole Amstrup (ynglefugle Ringkøbing Fjord,
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli
Læs mereFAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010
FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...
Læs mereOle Thorup and Karsten Laursen. (Med et dansk resumé: Ynglende Strandskade, Vibe, Stor Kobbersneppe og Rødben i det danske Vadehav i 2006)
Status of breeding Oystercatcher Haematopus ostralegus, Lapwing Vanellus vanellus, Black-tailed Godwit Limosa limosa, and Redshank Tringa totanus in the Danish Wadden Sea in 2006 Ole Thorup and Karsten
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereTøndermarskens ynglefugle 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens ynglefugle 24 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 29 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens
Læs mereTøndermarskens ynglefugle 2003
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens ynglefugle 23 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 198 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens
Læs mereOvervågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-
Læs mere1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord
1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord Observatør: 1996/97/98/99/00/01/02/03: Jens Mortensen, /06/07/08/09: John Bang Jørgensen, /06/07/08/09: Karsten Christoffersen 16/5, 19/5 1996 11/6 2/4, 19/5 delvis
Læs mereOvervågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011
Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn
Læs mereOprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Læs mereLok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012
Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereTruede engfugle Status for bestande og forvaltning i Danmark
36618_forvaltning_engfugle 15/6/23 9:31 Side i DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS PROJEKT TRUEDE OG SJÆLDNE YNGLEFUGLE Truede engfugle Status for bestande og forvaltning i Danmark af Ole Thorup DANSK ORNITOLOGISK
Læs mereBasisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27.
Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet Sønderjyllands og Ribe Amter Indhold VADEHAVET 3 1 Indledning 3 Natura
Læs mereVURDERING AF KONSEKVENSER PÅ YNGLEFUGLE VED REGULERING OG BORTSKRÆMNING AF BRAMGÆS PÅ MANDØ OG VED SNEUM ENGSØ
VURDERING AF KONSEKVENSER PÅ YNGLEFUGLE VED REGULERING OG BORTSKRÆMNING AF BRAMGÆS PÅ MANDØ OG VED SNEUM ENGSØ Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 85 2016 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereOvervågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereVurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening?
Vurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening? Jesper Fredshavn, Stefan Pihl, Thomas Bregnballe, Thomas Eske Holm, Kevin Clausen og Lars Dalby Naturtilstand for levestedet
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereAfter-LIFE plejeplan for. Hjelmshoved. Periode: Lars Briggs og Kristoffer Hansen. Amphi Consult v./lars Briggs
After-LIFE plejeplan for Hjelmshoved Periode: 2012-2022 Lars Briggs og Kristoffer Hansen Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Hjelmshoved er projektområde nr. 6 i LIFE Baltcoast
Læs mereBestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen
Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen
Læs mereTitel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereProjekt Hedehøg 2011
Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede
Læs mereTEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet
69172 omslag 12/01/01 9:09 Side 1 I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af national og international betydning. Områdets fugleliv
Læs mere