Translokationstale 2015

Transkript

1 Translokationstale 2015 Kære Studenter. Hvor ser I dejlige, stolte og begejstrede ud, som I sidder der klasse for klasse med de rød-hvide eller sorte huer på. Og hvor har I dog også grund til det. Dagen i dag er en festdag, som I har drømt om og arbejdet for meget meget længe. Den sidste eksamenstid har for nogle af jer været hård at komme igennem også for jeres familier!!! men I er netop i år blevet hjulpet til at holde hovedet koldt! sjældent har vi haft en køligere maj/juni!!! Det lader vi dog ikke på nogen måde slå skår i glæden og begejstringen. Det har været en skøn uge vi sammen har gennemlevet. Med huer og hurraråb, med smil og latter og livsbekræftende scener på Rysensteen. Og nu sidder I der for sidste gang som rysensteenerelever, der om lidt drager hujende og råbende ud i friheden! Denne tale skal handle om begejstring! Både om begejstring for dagen i dag, for at I netop nu sidder her og er nået i mål med jeres studentereksamen. Men også om, hvorfor begejstring er vigtig. Og hvorfor jeg håber, at I i fremtiden vil holde fokus på begejstring. Der er nemlig argumenter for, at I dermed kan skabe bedre resultater og større livskvalitet for såvel jer selv som for samfundet. Men først et forsøg på kort at karakterisere jeres generation. Hvem er I? Og hvad er I rundet af? Som årgange 95, -96 og -97 er I nogle af de sidste årgange med erfaringer fra 2 årtusinder i bagagen! I er formelig født ind i en virtuel verden for I blev født stort set samtidig med internettet. I var små, da tvillingetårnene styrtede sammen i New York, og I har derfor ikke kendt til andet end langsommelige sikkerhedscheck i lufthavne ved rejser, og mange andre tydelige beviser på, at frygten fik sæde verden over. I var små børn gennem 00 ernes økonomiske optur og fik sikkert her jeres første mobiltelefon. Samtidig med jeres teenageår og mulige oprør ramte finanskrisen i Europa. Ifølge Lotte Thorsens portrætbillede af jeres generation omtalt i Politiken forrige weekend, er netop det sidste faktum årsagen til, at I er blevet udstyret med en risikobevidsthed, der har 1

2 resulteret i, at det for jeres generation er vigtigt at skrabe kompetencer sammen og kvalificere sig, for at sikre jer som hun skriver et sted at sidde, når musikken stopper under stoledansen. Begrebet med stoledansen stammer fra ungdomsforsker Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet, der for øjeblikket forsker i det hun kalder Generationens stoledans. HVIS det er rigtigt, at I som generation har tilegnet jer disse kvalifikationer, så understøttes den vel egentlig yderligere ved, at I har været gymnasieelever i en tid, hvor I har fået tudet ørerne fulde af, at I skal udnytte jeres muligheder hurtigt og effektivt. I skal være kompetente mennesker, med mod og robusthed. I skal udnytte jeres potentiale til fulde, og I skal gøre det hurtigt! I skal være socialt ansvarlige, rummelige overfor andre og I skal ha kritisk sans og kunne sige fra. Og - samtidig med disse betingelser - er globaliseringen kommet ind med modermælken og dermed en stærkt øget kompleksitet i forhold til tidligere generationer. Fællesskabet er helt oplagt truet af zapperkulturer og individualiseringskrav. Men - forholder det sig så sådan for jer der sidder her? Passer det på den grundlæggende mentalitet i de 11 klasser, I hver har rod i? Passer den stoledans-karakteristik med det vi har set jer udvikle gennem de forløbne tre år? Har netop I haft travlt med at samle jer kompetencer og kvalificere jer og i givet fald er det så til stoledans og således med et mere individualistisk formål for øje end tidligere generationer? Lad det stå klart, at I som årgang samlet set har kastet jer med begejstring ud i både undervisningen og skolens kulturelle rammer på fuldt samme måde, som vi på Rysensteen har set tidligere årgange gøre. I har vist engagement og har opnået resultater og I har samtidig passet på hinanden! Jeres lærere har i høj grad nydt at undervise jer, og med stolthed fulgt jeres afsluttende indsats. I har om ikke alle med lige stor begejstring så dog alle! deltaget i det Global Citizenship Programme, som var en klart formuleret del af pakken, hvis man valgte Rysensteen Gymnasium. 2

3 Vi har set jer fremvise de flotteste resultater af videoer lavet på jeres studieture rundt i verden og repræsentanter fra jeres klasser har på GCP-dagen gået i dialog med de fremmeste forskere, som alle var stærkt imponerede over det niveau, både jeres film og jeres indlæg havde. Clement Kjærsgaard har sagt om jer, at de skal godt nok passe på derude, når I kommer styrtende ind på arbejdsmarkedet. I har deltaget i talentudviklingstilbud som ATU, Drughuntertest, matematikkonkurrencer og historiekonkurrencer. Samtidig har vi med netop jeres årgang også været stærkt imponeret over at følge, alle jer, der har kastet enorme energier ud i Rysensteens Musicals, brugt massevis af timer på at planlægge og styre RYSMUN eller har deltaget i MUN eller MEP rundt i verden. Og vi har med glæde iagttaget, hvordan jeres generation har videreført rysensteenertraditioner som GURG, Mamseudvalg, Sig det med blomster og lavet gallafest (der netop i år indebar nærmest helt uoverskuelige udfordringer, og alligevel endte som en succes) Den tirsdag, hvor vi mødtes til spisning, og I fik jeres mundtlige eksamensplan offentliggjort, bad vi jer udfylde 3 kort hver. Et grønt for det der gennem gymnasieforløbet havde været bedst, et gult for det I havde moslet med, men som I havde overkommet, og et rødt for det, I ikke havde brudt jer om. Ikke alle hoppede helt seriøste med på den lille undersøgelse men der var alligevel klare indikationer på i hvert fald svarene på de grønne kort og de gule: På massevis af de grønne sedler stod der især tre ting: 1. De venskaber, som I har opbygget både i klassen og på gymnasiet 2. Jeres studietur. Mange af jer understregede også, at homestay havde været en af de stærkeste oplevelser. 3. At gå på et gymnasium med stærke udfordringer I har som en del af GCP-programmet fået tildelt et land og dermed en partnerskole. I har arbejdet på forskellig vis med landet som perspektiv på den faglige og tværfaglige undervisning, og de 3

4 fleste af jer har på et tidspunkt haft besøg af elever fra partnerskolen. I efteråret gik turen så af sted ud i verden, og tilsammen har I fulde af begejstring: Stået foran Præsidentpaladset Casa Rasada i Buernos Aires - Argentina Besøgt Indianerreservatet Rama nord for Toronto Canada Ladet jer beruse af Gateway of India Mombay - Indien Og af Guldfossvandfaldet i Island Blevet fascineret af Blodkatedralen i Skt. Petersborg Rusland Eller Marina Bay i Singapore Besøgt Miero-teatret i Madrid, Spanien eller Taksimpladsen i Istanbul, Tyrkiet Blevet slået med undren over Kopien af Paris med bl.a. Eiffeltårnet - En spøgelsesby i Hangchou, Kina Eller af Haremspaladset i Istanbul, Tyrkiet Eller ladet jer fascinere af Skylinen på Manhatten fra Brooklyn Bridge Disse oplevelser tror jeg sammen med mange andre måske altid - vil stå i jeres erindring, sammen med det fællesskab I samtidig udbyggede i jeres klasser. For det er jo det I understreger, når man spørger. Til de gule kort! Lige så sammenfaldende som på de grønne var de gule. Her stod der AT! Almen Studieforberedelse et fagligt fænomen, som dukkede op med gymnasiereformen i 2005, og som nogle steder mærkværdigvis stadig er udskældt. AT er svært. Det tager sit udgangspunkt i videnskabsteori, og alle skal til studentereksamen i det. I har moslet med det. Gennem den helt konkrete progressionsplan, som vi her på skolen har udviklet og følger, og som også inkorporerer GCP-projekter. Det har åbenlyst for jer gennem lang tid stået lidt tåget, præcis hvad kravene var. Det var det så ikke til eksamen, skal jeg understrege. For her fik I som årgang 10,3 i gennemsnit, og forhøjede dermed sidste årgangs gennemsnit med 0,9!!! Det er intet mindre end formidabelt. Censorerne var imponerede, lærerne var stolte, og det så jeg jo, at I selvfølgelig også var. Og I skrev jo også AT på den gule seddel. Så I VIDSTE godt, at I havde knækket koden, men at det havde 4

5 været svært. Tillykke med, at I tog udfordringerne til jer. Jeg er HELT sikker på, at den viden I har opnået her, vil komme mange af jer til stor glæde, når I skal læse videre. Svarene på de røde kort kritikken - var langt mere forskellige. Nogle fremhævede GCP, nogle manglende fester, nogle blev personlige. Nogle skældte ud på Rysensteen som en elitær stræberskole. Andre på enkeltes useriøsitet. Her var det tydeligt, at I der sidder her, ikke er ens. Selvom I tilhører en årgang, og har smittet af på hinanden. Så er I også temmelig forskellige, når det kommer til kritikken af jeres gymnasieforløb. Er det så her, vi kan se nogle af de karaktertræk i jer, som Naomi Katznelson finder i sin generationsforskning? Måske på nogle områder. Lærere og ledelse har også bemærket en større grad af hvad skal vi lære det for? eller What s in it for me? At den iboende nysgerrighed for fag, for emner, for verden, til tider erstattes af en målrettet udvælgelse og et fokus på ønsket om teaching to the test. Skal jeg til eksamen i det her? Og samtidig med dette, udtrykkes der blandt jer også en afstand til det elitære. Til stræbsomhed som noget negativt. Er det nu så slemt at stræbe? Hvem vil fx kunne modsætte sig en stræbsomhed efter at opnå sandhed, en stræbsomhed efter at være et godt menneske, og gennem sine handlinger at ville gøre en forskel. Stræbsomhed er jo at gøre sig umage. At sætte en ære i at bruge sine talenter bedst muligt. Egentlig tror jeg slet ikke, at I grundlæggende som årgang er imod denne form for stræbsomhed. Det taler jeres resultater i hvert fald klart imod. Men der ligger nogle konnotationer i ordene elite og stræberi, som ligestilles med en dyrkelse af ulighed og egoistisk udkæmpelse af stoleleg. Og her tror jeg, vi når til en pointe! For jeg tror, at vi i jeres årgang har oplevet, at I HAR stræbt efter at blive dygtige, men uden at det skulle være på bekostning af hinanden. I vil ikke beskrives som en EGOISTISK elite og det er I heller ikke! Men med de resultater, I netop har lagt for dagen, så bliver I altså 5

6 nødt til at tage på jer, at I tilhører den på gymnasieelevområdet! I kender min holdning jeg synes I bør være stolte af det og begejstrede for det, samtidig med at I må tage ansvaret på jer, og bringe det til noget til støtte for alle i vores samfund. Målet med jeres gymnasietid har været, at gøre jer til oplyste dannede samfundsborgere. I har gennem de tre år fået redskaber til at søge information og derigennem opnå viden, der bringer jer i stand til at OVERVEJE BESLUTTE og HANDLE. Og pudsigt er det, at I lige præcis fik mulighed for sidste torsdag at udnytte jeres erhvervede kompetencer som samfundsborgere til at afgive jeres stemme ved jeres første folketingsvalg lige her inden I blev studenter. Som jeg indledte med, har jeg i denne tale fokus på begejstring. Og nu kommer forklaringen! For jeg bemærker stadig oftere, at vi i Danmark har endog ganske svært ved at holde et fokus på begejstring. Vi er vokset op i Jantelovens land, og synger tekster som Ved jorden at blive, det tjener dig bedst eller på det jævne, på det jævne frem for Fly me to the moon! Som Lektor ved AU i positiv psykologi Henrik Knoop udtrykker det: Vi vænner os skuffende hurtigt til en masse godt og er generelt tilbøjelige til at reagere unødvendigt stærkt på en masse skidt. Eet dårligt eksamensresultat fylder fx ofte mere end 4 gode. Og én dårlig erindring fra et GCP-program fylder garanteret mere end 10 gode. Vi især danskere - grubler mere over problemer og fiaskoer, end vi påskønner glæder og successer. Pudsigt for et folk med så høj en lykke-rate. Jeg mener, at vi har brug for, at ændre helt bevidst på denne negative indstilling. Både for vores egen skyld, men også for samfundets. Henrik Knoop taler om Hedonisk tilvænning : man bliver blind overfor det behagelige og velfungerende. Som fx med fin 6

7 chokolade: det første stykke smager vidunderligt, mens man knap registrerer det sjette!! Og på denne måde udviskes nydelserne af vores erindring men sådan går det sjældent med det, vi opfatter som vores nederlag. Dem slår vi os selv i hovedet med ellers gør andre! Det kan ændres men det kræver en masse af os selv. Den sunde kritiske sans, som I har fået sammen med almendannelse i jeres gymnasietid skal ikke omsættes til negativitet. Det er stadig vigtigt at kunne lade sig begejstre både af sine egne sejre, men bestemt også af andres, og de fælles sejre vi opnår, i de sammenhænge vi agerer i. En dansker, der har betydet en hel del også har jeg indtryk af for en del af jeres samvær er brygger Carl Jakobsen!!!! Han valgte et ordsprog, der står indgraveret over indgangen til mausolæet på Glyptoteket. Her lige på den anden side af Bernstorffsgade. Det vil jeg stjæle og give jer med på vejen: Semper ardens altid brændende I overført betydning; altid undersøgende, nysgerrig, spørgende, årvågen i både hverdag og videnskab altid ildsjæl. Hvor man stod i køen, dengang der blev uddelt intelligens og begavelse, er man ikke selv herre over, men hvor meget man vil arbejde med det, som man nu engang fik, er genstand for selvadministration. På det punkt er vi alle lige. Det er gennem nyere undersøgelser påvist, at virkelig stærkt engagement over lang tid dvs. udholdenhed båret af stærk ambition betyder intet mindre end dobbelt så meget som talent for, hvor godt man klarer sig. Derfor Semper Ardens! Samtidig med jeres eget brændende engagement, håber jeg, at I vil huske at begejstres over de kvaliteter, vi er så heldige at have opnået her i Danmark. Begejstring for at rammerne for netop jer er der, så I har fået denne studentereksamen. Begejstring og taknemmelighed for, at 7

8 store personligheder før os både her i Danmark og i verden har kæmpet for, at gøre verden til et bedre sted at være. Med oplysningstidens erkendelser, med Grundtvigs højskoletanker og ønsker om oplysning for folket, med det moderne gennembruds nye syn på mennesket, med kvindefrigørelse og valgret til alle, med autoritetsoprør, med IT-udvikling og globalisering. Begejstring for at mulighederne er så store for at kunne have drømme og indfri dem. Og omsæt begejstringen til Semper Ardens!! Altid brændende engagerende nysgerrig. Nyd hver eneste stykke fin chokolade ikke kun det første! Vær opmærksom på de positive ting, der sker dvæl i begejstringen, og gør noget aktivt for at huske netop de positive ting, frem for at fokusere på de negative. Spejl jer i det fremmede, og skøn på de betingelser vi har, som rundet af netop vores rødder og velfærd. Men lær også frimodigt af andre folkeslags begejstring. Sørg for ikke at være med til at bygge læhegn men derimod vindmøller. Tag det alvorligt, at I med studenterhuen på hovedet har opnået viden til nu at drage ud i Friheden, som de oplyste, dannede, indsigtsfulde, reflekterede, respektfulde og ansvarlige samfundsborgere i nu er skolet til. Brug alle disse kompetencer til at overveje hvordan I vil agere, når I deltager i stoledans. Og husk: Semper Ardens. Tag med jævne mellemrum jeres cykel forbi bagindgangen på Glyptoteket og læs det højt for jer selv. Det har været en fornøjelse at få lov til at danne rammerne for jeres gymnasietid her på Rysensteen Gymnasium. Drag nu afsted men husk at lade jer begejstre. Og brænd for at opnå viden - Semper Ardens. Både i jeres fortsatte uddannelse, men også i hverdagen både herhjemme og ude i verden. 8

9 Og kom tilbage til gamle elevers aften hver første fredag i marts, og fortæl os, hvad det er I brænder for. Vi vil følge jer med varme og empati på afstand og en lille smule sorg over, at I nu er vokset fra reden og fløjet af sted. Hermed dimitterer jeg jer som studenter fra Rysensteen Gymnasium