7/2006 LÆS OM: DET GODE HÅNDVÆRK ER GULD RUNDKØRSLER MED SOL, STJERNER OG RUMSKIBE PLANLÆGGEREN, DER ER VILD MED SIT JOB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7/2006 LÆS OM: DET GODE HÅNDVÆRK ER GULD RUNDKØRSLER MED SOL, STJERNER OG RUMSKIBE PLANLÆGGEREN, DER ER VILD MED SIT JOB"

Transkript

1 7/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND LÆS OM: DET GODE HÅNDVÆRK ER GULD RUNDKØRSLER MED SOL, STJERNER OG RUMSKIBE PLANLÆGGEREN, DER ER VILD MED SIT JOB

2 DET NYE BYLIV

3 INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, september 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Øvrige redaktion: Claus Padkær og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET. E Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard. Forsiden Arkitekt Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring, foran Eigtveds pavilloner ved Marmorbroen, København. Foto: Ulrik Jantzen, das Büro Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 I ANLEDNING AF ET FORMANDSSKIFTE Generationsskifte i Akademisk Arkitektforening: Læs ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstads taler til AA s ny formand Rikke Krogh og hendes forgænger Gøsta Knudsen. 4 PLANLÆGGER MED INDFLYDELSE De unge arkitekter gider tilsyneladende ikke byplan og det er synd, for planlægning er indflydelse og kreativitet på højt niveau. Interview med Janne Christensen, Skov- og Naturstyrelsen. 9 DROP JOB-SNOBBERIET Arkitekters ressourcer kvalificerer dem til mange typer jobs og der er et udfordrende arbejdsliv uden for den traditionelle arkitektverden. Interview med faglig sekretær i ARKITEKTFORBUNDET, Ib Sander-Hansen. 12 SKIVES DESIGNER-STJERNER Den verdenskendte B&O-designer Jacob Jensen har tegnet 11 nye rundkørsler til Skive. 14 DET GODE HÅNDVÆRK Her værner man om den traditionelle byggeskik og udfører nænsom bygningsbevaring. Interview med Thomas Kampmann, Center for Bygningsbevaring i Raadvad. 20 BRANDING AF KØBENHAVN EN ARKITEKTOPGAVE Arkitekt Martin Sælan fra Kontrapunkt har med stor succes redesignet Københavns Turistinformation. 24 UNDERFUNDIG LANDSKABSKUNST Udstilling og bog om landskabsarkitekten Steen Høyer. 26 AFTERMATH Billeder fra Ground Zero i New York. 28 NEWS 30 FORBUNDSNYT BAGSIDEN: LANDSBYKIRKE MED MODEFARVE 1

4 I anledning af formandskiftet i Akademisk Arkitektforening bringer ARKFOKUS her de to taler, som ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad holdt til AA s nye formand, Rikke Krogh, og AA s afgåede formand, Gøsta Knudsen: Af Mette Carstad Sidst jeg forsøgte at holde tale i Akademisk Arkitektforening var ved foreningens 125 års jubilæum den store fest, der blev holdt i en industrihal i Valby. Jeg havde skrevet en morsom tale om arkitekternes selvforståelse. Men det var ikke meningen, at der skulle holdes taler ved denne fest, så den hyrede festmanager afviste blankt mit ønske om at komme til scenen og mikrofonen. Efter megen overtalelse lykkedes det til sidst at få bevilget to minutter. Jeg gik målbevidst op til scenen, men konferencier en havde ikke fået besked om min tale, så han flygtede væk fra mig med mikrofonen. Jeg overvejede, om jeg skulle indlede en forfølgelse og en slåskamp, men heldigvis havde Gøsta fra sin plads i salen set, hvad der foregik og kom løbende. Han trak mig ned fra scenen og ud på dansegulvet, og vi fik en stille vals godt nok uden musik lidt særpræget, men den pinlige situation var reddet. Nogle synes du er for meget diktatorisk, manipulerende, stædig og egenrådig. Men endnu flere synes, at Gøsta er fantastisk dygtig. Jeg selv må træde med ind blandt den beundrende skare. Sjældent møder man så visionær, ihærdig og engageret et menneske. Og for Akademisk Arkitektforening en meget markant og synlig formand aldrig ligegyldig eller ligeglad. Du har gennemført store forandringer. Og du står modigt ved dine meninger også når de er upopulære. Samarbejdet med dig i DAL s bestyrelse og repræsentantskab og i mange andre sammenhænge har været meget lærerigt og inspirerende. Jeg vil ønske dig god arbejdslyst i din nye funktion som eks-formand. Hjertelig til lykke med den nye titel som Akademisk Arkitektforenings formand. Men er der nogen, der ærligt og redeligt har fortalt dig, hvad du går ind til? Der venter store udfordringer og uløste spørgsmål efter selvstændiggørelsen. Måske er der også nogle skabe og skuffer, hvor der endnu ikke er ryddet grundigt op? Inspireret af artikler op til AA s formandsskift i Berlingske Tidende og Arkitekten har jeg nogle kommentarer, som jeg gerne vil give dig og foreningen med på vejen. Begge artikler talte om synlighed og profilering. I Ingeniørforbundet får direktør og presseafdeling bonus efter, hvor ofte og hvor meget de er i aviser og tv. Nogle tror altså, Arbejdsgiver, lønmodtager og standsforening har en fælles interesse i at profilere faget og arkitekterne. I forhold til arkitekterne, men også i forhold til samfundet i øvrigt. Og det kan vi gøre bedre sammen end i konkurrence. at den form for synlighed er vigtig. Men et langt vigtigere parameter er, HVOR man har synlighed. Og få har som Akademisk Arkitektforening formået at placere sig selv og 2

5 deres navn i alle vigtige organisationer, bestyrelser, fonde, kommuner og ministerier, hvor arkitektur er på dagsordenen. Hold fast i det og hav et kriterium for væsentlighed. Det er dér, indflydelsen ligger. Det handler især om information, kommunikation, netværk og uddannelse. Områder, hvor vi har rigtig mange skærings- og berøringsflader, der kunne udnyttes bedre. Et nyt samarbejde skal etableres, hvor vi alle indgår som ligeværdige parter der skal ikke være nogen, der føler sig bedre eller vigtigere end andre. I forhold til medlemmerne er synligheden til gengæld vigtig. Man får ikke automatisk de unge, studerende og nyuddannede med. De skal kende jer og vide, hvad I står får. Og først og fremmest: Et nyt medlem analyserer situationen: Hvad får jeg for pengene? Og er det pengene værd? Det skal man lære at forstå store ord alene gør det ikke. I forbindelse med skilsmissen imellem Akademisk Arkitektforening og ARKITEKT- FORBUNDET mener jeg, at snorene imellem os blev klippet lige lovlig hurtigt og grundigt. Arbejdsgiver, lønmodtager og standsforening har en fælles interesse i at profilere faget og arkitekterne. I forhold til arkitekterne, men også i forhold til samfundet i øvrigt. Og det kan vi gøre bedre sammen end i konkurrence. Det handler især om information, kommunikation, netværk og uddannelse. Områder, hvor vi har rigtig mange skæringsog berøringsflader, der kunne udnyttes bedre. Et nyt samarbejde skal etableres, hvor vi alle indgår som ligeværdige parter der skal ikke være nogen, der føler sig bedre eller vigtigere end andre. Til Akademisk Arkitektforening og deres nye formand, Rikke Krogh, vil jeg sige hjertelig til lykke og held og lykke med generationsskiftet. Mette Carstad er arkitekt maa og har siden 2001 været formand for ARKITEKTFORBUNDET. Arkitekternes Hus hjemsted for både Akademisk Arkitektforening og ARKITEKTFORBUNDET. Foto: Per Gudmann Akademisk Arkitektforenings nye formand, Rikke Krogh, og den afgående formand, Gösta Knudsen. Foto: AA ARKKLUMMEN 3

6 ARKITEKTER OG BYPLANLÆGNING: Unge arkitekter fravælger i dag planlægningsjobs i det offentlige de vil meget hellere ansættes i traditionelle tegnestuejobs eller prøve lykken i et usikkert liv som selvstændige. Men hvad er nu grunden til det? Er faget byplanlægning ikke hot længere? Og er der noget om snakken, når det påstås, at de fleste jobs i det offentlige besættes af stivstikkere og regelryttere? ARKFOKUS har talt med den statsansatte planlægger og arkitekt Janne Christensen om faget byplanlægning og de jobs, der traditionelt har været besat af arkitekter men som tilsyneladende ikke længere taler til arkitekternes interesser og kompetencer. PLANLÆGGER TÆT PÅ MAGTENS TINDE Arkitekt Janne Christensen har gennem de seneste 9 år arbejdet i Skov- og Naturstyrelsen med en hektisk hverdag, hvor engagement, indflydelse og kreativitet går op i en højere enhed. Her fortæller hun om sit ønskejob med bla vindmølle-flimmer og golfbaner og så efterlyser hun planlægger-ikoner, der kan motivere de yngre arkitekter. For ellers går det galt, siger hun: Hvis arkitekterne giver afkald på planlægningsområdet, mister standen en overordnet indflydelse på, hvordan vores land udvikler sig. Det vil være et tab for både arkitekterne og samfundet. Af Stine Munch-Nielsen Janne Christensen har et ønskejob, hvor hun er med til at planlægge det åbne land, bevare de idylliske skovsøer, arbejde for smukke udsigter og sikre korrekt, æstetisk placering af bla golfbaner og vindmøller. Og arkitekt Janne Christensen, der er ansat som planlægger i Skov- og Naturstyrelsen, begriber ikke, hvorfor efterspørgslen på planlæggerjobs blandt yngre arkitekter er næsten lig nul. Som planlægger bevæger man sig ud over tegnebordet og ind i et miljø, hvor det handler om medindflydelse, engagement, tværfaglighed, indsigt og æstetik på et overordnet plan. Du har indflydelse på, hvordan vores land skal se ud fremover, eller på hvordan en kommune udvikler sig, og du er med til at præge diskussionen om den fremtidige udvikling både lokalt og nationalt. Hvis Janne havde mulighed for at gøre sin karriere om, ville hun også i dag vælge planlægningsvejen. For hende er det en udfordring at få lov til at påvirke den politiske dagsorden og samfundsdebatten. Politikerne på Christiansborg de er jo ikke planlæggere. De skal have et politisk oplæg at arbejde ud fra og dét oplæg skal planlæggerne stå for. Hole-in-one ARKFOKUS lægger ud med at spørge Janne, om man ikke skal være ekstremt struktureret i jobbet som planlægger. Hertil svarer Janne med glimt i øjet: Jo, det skal man, men det er jeg ikke. 4 BLÅ BOG: JANNE CHRISTENSEN 1983: Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole : Projektansættelser, privat og offentligt: Mindre privatfirma: projekt om og vurdering af behov for lavindkomstboliger Glostrup Kommune: planlægger Planstyrelsen: planlægger : Græsted-Gilleleje Kommune: planlægger 1997: Skov- og Naturstyrelsen: planlægger

7 Der er registreret ca. 169 golfbaner i Danmark. Det samlede areal af golfbaner i Danmark udgør mellem og hektar, svarende til omkring fodboldbaner. Til sammenligning kan nævnes, at golfbanernes samlede areal svarer til 18 % af det samlede omfang af sommerhusområderne i Danmark ha (godt 1/3) af de eksisterende golfbaner ligger inden for kystnærhedszonen. Vi er ikke alle sammen strukturerede, men vi er engagerede. Struktur er én ting, men jobbet handler ligeså meget om at kunne sætte sig ind i nye fagområder og om at styre processer. Som eksempel nævner Janne en udmelding, der kom i januar 2006 fra Miljøminister Connie Hedegaard omkring placering af fremtidens golfbaner: med i tilrettelæggelsen af den endelige udmelding. Her var opgaven at få så forskellige interessenter som Dansk Golf Union, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet til at blive enige og det var lidt af en kunst. Men da et bredt flertal af de politiske partier bagefter bakkede op om den samlede plan, Som planlægger bevæger man sig ud over tegnebordet og ind i et miljø, hvor det handler om medindflydelse, engagement, tværfaglighed, indsigt og æstetik på et overordnet plan. Da jeg ikke selv spiller golf, var ord som green, tee-sted, bunker og birdie fremmedord for mig, før vi gik i gang med projektet. Men sådan er det ikke længere, fortæller Janne, der efterhånden har besøgt adskillige af landets golfbaner. Selve projektet Lokalisering af golfbaner i Danmark blev fulgt med interesse af både medier og politikere. Den store interesse krævede selvfølgelig en vis portion is i maven og en evne til hele tiden at bevare den indre ro, siger Janne, som havde en central rolle i processen op til den politiske udmelding. Som led i arbejdet deltog jeg i udvalgsmøder, arrangerede konferencer og var fik jeg virkelig et kick hvor jeg bagefter sagde Yes! Når Janne tænker tilbage på projektet, erkender hun dog, at det var hårdt. Under selve processen glemmer man, hvor hårdt det egentlig er. I stedet lader man sig rive med; ja faktisk ender man med også selv at blive vildt engageret i projektet. Bagefter kan det være svært at lægge det fra sig igen. Når man selv bliver engageret, kommer man jo til at føle noget for projektet man får en smule ejerskabsfølelse. Derfor vil man også gerne forsvare projektet over for kritiske borgere, som ringer ind. Men i sådanne tilfælde skal man selvfølgelig tage den professio- Øverst: golfudvalgets besigtigelse af golfbane ved Skjoldenæsholm i forbindelse med projektet Lokalisering af Golfbaner i Danmark. Foto: Janne Christensen JOB OG KARRIERE Til højre: golfbanen i Jægersborg Dyrehave. Foto Ole Malling 5

8 nelle rådgivningshat på og forklare borgerne helt objektivt, hvordan og hvorfor en given nationalplan eller lovgivning er skruet sammen, som den er, siger Janne. Vindmølle-flimmer Mange tror, at et ja til planlæggerjobbet Jeg synes faktisk, at vindmøllernes placering er skidegod. Når man kommer nede fra Amager Strandpark er de et fantastisk syn og så er de et eksempel på, hvordan de kreative tanker i Skov- og Naturstyrelsen sætter deres spor i byerne og i det ganske land. automatisk betyder et farvel til kreativitet og skitsering men det er ikke rigtigt i hvert fald hvis man spørger Janne. Som planlægger er det vigtigt at have den kreative sans og æstetiske forståelse med i bagagen. Blot fordi ens projekter ikke handler om et enkelt bygningsværk, er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke skal tænkes kreativt. Som planlægger skal du være i stand til at visualisere og tænke løsninger på et lidt større plan. Janne nævner havvindmølleparken ved Middelgrunden som eksempel. Her deltog hun selv, da projektet kom til høring. I modsætning til golfbanerne, havde Janne et indgående forhåndskendskab til havvindmøller havvindmøller er nemlig et af Jannes arbejdsområder i Skov- og Naturstyrelsen. Da vi fik forslaget om en vindmøllepark på Middelgrunden, vurderede vi selvfølgelig først, om det var hensigtsmæssigt at placere vindmøller lige ude foran København. Efter grundige undersøgelser og diskussioner blev vi enige om, at det godt kunne lade sig gøre både miljømæssigt og æstetisk. Men hvis møllerne skulle blive en realitet, måtte selve skitseforslaget ændres. I det oprindelige skitseforslag var der opsat tre lige rækker af vindmøller med ni i hver en sådan placering ville simpelthen have været en katastrofe. På tegningen så det fint ud. Problemet var blot, Der er i alt 9 havvindmølleparker i Danmark. De to største havmølleparker rummer op til i alt 80 møller. Verdens største havmølleparker er opstillet i danske farvande. 6

9 STATEN SEPTEMBERLØN 2005 EFTER PRIMÆRT ARB.OMRÅDE Antal Gn.snit 25 % fraktil Median 75 % fraktil Undervisning/forskning , , , ,17 Byplanlægning , , , ,68 Byggerådgivning , , , ,51 Byggesagsbehanding , , , ,1 Allround-arbejde , , , ,03 Andet , , , ,94 I alt , , , ,24 Kilde: ARKITEKTFORBUNDETs Lønstatistik, sept HVEM SAGDE LAV LØN? Fordomme, om at man tjener dårligt som offentlig ansat, holder ikke nødvendigvis stik. Ifølge ARKITEKTFORBUNDETs oplysninger er gennemsnitslønnen for en statsansat planlægger omkring kroner. (Der gøres opmærksom på, at tallet ikke er renset for anciennitet og ansættelses-niveau) TRE DAGE MED BYRUM Public Spaces Public Life var titlen på arkitekterne Jan Gehl og Lars Gemzøes indflydelsesrige bog fra 90 erne om storbyens levende pladser. Nu genopstår mantraet i forbindelse med en konference, d sept. Det er Center for Byrumsforskning ved Kunstakademiets Arkitektskole, der er vært for de tre konferencedage en med indlæg fra en lang række internationale eksperter, og to med studieture til nyere københavnske byrum. Public Spaces Public Life, Charlottenborgs festsal, Kongens Nytorv, København sept. centre/cpsr/conferences.html at møllerne lå i sådan en synsvinkel, at det i realiteten var meget få steder i byen, at møllerne ville blive opfattet som tre rækker. Fra de fleste vinkler ville møllerne derimod fremstå som et uroligt flimrende element ud for Trekroner og Langelinie. Efter forhandlinger med dem, der havde lavet skitseforslaget, gik Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med projektmagerne ind og skitserede alternative opstillingsmønstre. Den endelige løsning blev en lille bue af vindmøller. Når man ser på byens opbygning, passer buen helt fint. I København finder man nemlig nogle indre ringe; der er for eksempel nogle grønne ringe og nogle vejringe. Når man placerer møllerne som en bue ude i vandet, udgør de i sig selv en ekstra ring ud over byens egne ringe. På den måde får møllerne en form for op- hæng på det geometriske plan, siger Janne og fortsætter: Jeg synes faktisk, at vindmøllernes placering er skidegod. Når man kommer nede fra Amager Strandpark, er de et fantastisk syn og så er de bevis for, hvordan de kreative tanker i Skov- og Naturstyrelsen sætter sine spor i byerne og i det ganske land, afslutter Janne lidt stolt. Gi de unge nogle ikoner Der er ikke tvivl om, at Janne i løbet af sin planlæggerkarriere har bevæget sig op i hierarkiet. Hvor hun før, som kommunalt ansat, gik til borgermøder, mødes hun i dag primært med statsembedsmænd Blot fordi ens projekter ikke handler om et enkelt bygningsværk, er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke skal tænkes kreativt. Som planlægger skal du være i stand til at visualisere og tænke løsninger på et lidt større plan. og ministre. Hun færdes i et professionelt politisk miljø, hvor det forventes, at hun kender lovgivningen, har indgående indblik i planlægningsteorier, kender udvik- DET NYE BYLIV Livet i byernes offentlige rum har skiftet karakter og formål. Tidligere var gader og pladser befolket af mennesker, der udførte nødvendige gøremål, men sådan er det ikke mere. Nu præges det udendørs byliv af lystbetonede aktiviteter. Men hvad er det, der gør, at nogle byrum fungerer, mens andre ikke gør? Hvilke gamle og nye byrumstyper findes i der i dag? Og hvad skal et moderne byrum kunne? Det er nogle af de spørgsmål, som søges besvaret i bogen Det nye byliv fra Kunstakademiets Arkitekt-skoles Center for Byrumsforskning. Jan Gehl, Lars Gemzøe, Sia Kirknæs og Britt Sternhagen Søndergaard: Det nye byliv, 176 sider, 375 kr., Arkitektens Forlag, JOB OG KARRIERE 7

10 PLANLÆGNING I KOMMUNEN Hvorfor er der brug for arkitekter inden for planlægning i kommunerne? Der er brug for arkitekter, fordi de kan forstå fysiske forhold på grundlag af kort og tegninger og fordi de kan arbejde fysisk, kreativt, æstetisk og visuelt med tingene. Tal og statistik er ikke nok der skal også kunne tænkes i fysiske rammer. Hvad betyder kommunalreformen for planlægningsopgaverne i kommunerne? Kommunerne vil få tildelt nye planlægningsopgaver fra 2007, bla i forbindelse med udviklingen i det åbne land. Det vil bla betyde, at kommunale planlæggere i højere grad vil deltage i arbejdet med at beskytte naturen og miljøet, ligesom de vil få større indflydelse på, hvordan naturressourcer og arealer skal udnyttes. Hvad betyder kommunalreformen for arbejdsfællesskaberne inden for planlægning? Med de større kommuner vil der opstå nogle nye og større arbejdsfællesskaber for planlægningen. Det betyder, at de planlæggere, som i dag sidder isoleret i de små kommuner, sandsynligvis vil opleve mere sparring. Citat Janne Christensen. lingen og er bevidst om hvilke holdninger, der ligger til grund for en given udvikling. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Janne giver planlæggerjobbet mærkatet Politikerne på Christiansborg de er jo ikke planlæggere. De skal have et politisk oplæg at arbejde ud fra og dét oplæg skal planlæggerne stå for. sejt. Men hvorfor er faget så ikke mere efterspurgt blandt de unge? Det er der mange årsager til, mener Janne: For det første uddannes der ikke særlig mange planlæggere på skolerne længere. Dengang jeg gik på byplanlægningslinjen, var vi jo flere hundrede studerende. En anden forklaring er sandsynligvis, at mange planlæggerjobs har flyttet sig fra det private til det offentlige regi i forbindelse med planlægningsreformen i 70 erne. Og både kommunale og statslige arbejdspladser har desværre et lidt støvet image, der nok har smittet af på planlæggernes image. Det er egentlig fjollet, for planlægningsjobbet er jo mere eller mindre det samme uanset om det udføres på tegnestuerne eller i det offentlige, fastslår den statsansatte planlægger, der ved, hvad hun taler om. Jeg tror simpelthen, at der mangler nogle ikoner inden for planlægningsverdenen, som de yngre arkitekter kan beundre og måle sig op imod. Førhen var der flere planlægningstegnestuer. Vi havde planlægger-ikoner som Steen Eiler Rasmussen, Peter Bredsdorff, og Ole Thomassen, som var min professor på akademiet. De var store navne inden for planlægning dengang. Flere nutidige ikoner inden for planlægning ville måske gøre faget mere efterspurgt også blandt de unge, siger Janne og selv er hun i hvert fald ikke i tvivl om, at det er sejt at være planlægger: For det er jo planlæggerne, der sætter dagsordenen arkitekterne med stort A udfylder jo bare de rammer, som vi andre har afstukket, siger hun og slår ud med armene. Links: 8

11 DER HÆNGER MASSER AF ARKITEKTJOBS PÅ TRÆERNE Der er mange nye alternative jobs for arkitekter. Men det kræver, at man tør ryste den traditionelle opfattelse af rigtige arkitektjobs af sig. Interview med faglig sekretær Ib Sander-Hansen fra ARKITEKTFORBUNDET. Af Nanna Schacht Arkitekter løser traditionelt opgaver i byggebranchen, men i dag konstruerer man i mange andre sammenhænge, ikke mindst elektroniske. Jeg har talt med en arkitekt, der var projektleder i et firma, Jeg har talt med en arkitekt, ansat som projektleder i et firma, der udvikler virtuelle spil. Her nød de stor fordel af arkitektens evne til at tænke i flere dimensioner. Mange jobs er oplagte arkitektjobs, uden at hverken arkitekt eller arbejdsgiver måske umiddelbart tænker over det. Arkitekter har en metodeuddannelse i at lede store projekter og er vant til at få mange praktiske, økonomiske og personlige holdninger til at gå op og nå det til deadline. Og arkitekter kan tænke i flere dimensioner, siger faglig sekretær i ARKITEKT- FORBUNDET, Ib Sander-Hansen. Fordele i utraditionelle jobs Ib Sander-Hansen hører hver dag om mange arkitekters jobsituation. Ofte venter en ny jobmulighed lige om hjørnet, hvad enten man har et job, man er klar til at springe videre fra, eller man er ledig. Men af flere årsager forandrer arkitektstillingerne sig, ifølge Ib Sander-Hansen, ikke i det tempo, markedet måske giver mulighed for: der udvikler virtuelle spil. Her nød de stor fordel af arkitektens evne til at tænke i flere dimensioner: Fra det helt konkrete niveau, at et spil fx ikke bør vise en nåleskov i en jungle, til de mere komplicerede programmeringsprocesser. En anden lidt mere dristig påstand er, at tegnestuejobs måske traditionelt betragtes som mere rigtige, fine og kreative end jobs i den øvrige private sektor og jobs i den offentlige sektor. Hvis det er tilfældet, er det synd, for der er mange fordele at hente i både private og offentlige virksomheder. Lønmæssigt ligger gennemsnitsbruttolønnen for arkitekter pr. måned (inkl. tillæg og arbejdsgivers pensionsbidrag) på Det vigtigste for jobsøgningen er arkitektens egne ressourcer: erfaringer, interesser og personlig baggrund, siger Ib Sander-Hansen, ARKITEKTFORBUNDET. Foto: smn JOB OG KARRIERE 9

12 Næste temamøde om arkitektfagets bredde se simpelthen fordi de ikke føler lige så tæt tilknytning til ARKITEKTFORBUNDET: Hvis man arbejder som projektleder i Medlemmer er altid velkomne til at kontakte ARKITEKTFORBUNDET i forhold til både jobsøgning og kontraktforhandling: T , E ARKITEKTFORBUNDETs overenskomst dækker op mod arkitekter ansat på virksomheder, der er medlem af DARK (Danske Arkitektvirksomheder) Arkitekter har en metodeuddannelse i at lede store projekter og er vant til at få mange praktiske, økonomiske og personlige holdninger til at gå op og nå det til deadline kr. for privatansatte uden for DARK-området (Danske Arkitektvirksomheder), på kr. for offentligt ansatte og på kr. for arkitekter inden for DARK-området. Desuden ser vi oftere muligheder for frynsegoder i de andre private virksomheder, end på tegnestuer og i arkitektvirksomheder. De arkitekter, der er på disse virksomheder, kan også ofte fortælle om gode faglige udfordringer og gode muligheder for at påvirke deres arbejdsområder. Fordelingen af ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer viser, at ca. 40 procent arbejder i den offentlige sektor, 30 procent inden for DARK-området, 20 procent i den øvrige private sektor, mens 10 procent er ledige. Ib Sander-Hansen nævner, at der muligvis kan være en underrepræsentation af arkitekter uden for DARK-området, en entreprenørvirksomhed, føler man sig måske rent fagligt mere beslægtet med sin ingeniør-kollega end med en arkitekt på en tegnestue. Drop snobberiet For ARKITEKTFORBUNDET er det en hjertesag at ruste de nyuddannede og de studerende til at udfordre arkitektfagets bredde. Ved fire årlige møder for de nyuddannede to på Arkitektskolen Aarhus og to på Kunstakademiets Arkitektskole i København lægger man vægt på at præsentere de nyuddannede for arkitekter, som har brugt deres uddannelse til utraditionelle karriereforløb. Fx holdt ARKI- TEKTFORBUNDET for en godt stykke tid siden et temamøde primært for de På ARKITEKTFORBUNDETs temamøder præsenteres de nyuddannede bla for arkitekter med utraditionelle karriereerfaringer. Til venstre ses Lone Feifer, leder af tegnestuen Velux A/S og Søren Risager-Hansen, produktudviklingschef, MT Højgaard A/S med ryggen til. 10 Til Højre ses oplægsholder Nikolaj Jensen, teknisk direktør ved Det Kongelige Teater.

13 Offentlig ansatte Ansatte efter DARK-ok Øvrige private Ledige Offentligt ansatte , Ansatte efter DARK-ok , Øvrige private , Ledige , ARKITEKTFORBUNDETs Lønstatistik sept studerende, hvor man bla havde inviteret: Søren Risager-Hansen, produktudviklingschef, MT Højgaard A/S Nikolaj Jensen, teknisk direktør, Det Kongelige Teater Lone Feifer, leder af tegnestuen Velux A/S Dorte Gram, redaktør på tidsskriftet Lys, Lysteknisk Selskab Mogens Rasmussen, funktionsleder, Vestforbrænding Til mødet blev der knyttet kontakter og diskuteret, og oplægsholderne pegede med en vis skarphed på arkitekters svagheder og styrker. Søren Risager-Hansen, Lone Feifer og Nikolaj Jensen fremhævede arkitektens evne til at styre en proces, til at sætte noget i gang og få tingene koordineret. Evner, som de bruger som ledere, som koordinatorer for tværfaglige projekter og som ansvarlige for tids- og handlingsplaner. Vi er den lim, der kan få et projekt til at hænge sammen til at lykkes, sagde Lone Feifer. Dorte Gram greb fat om nældens rod ved at proklamere, at arkitekter må se at komme ud over deres snobberi. Hvis arkitektledigheden er høj, må arkitekter komme ud over det traditionelle i deres jobsøgning. Søren Risager-Hansen tilføjede, at arkitekter må arbejde med selvforståelsen: Vi skal være bevidste om, at man også kan lære rigtig meget af andre faggrupper. Disse møder er ideelle til at få inspira- tion og skabe kontakter, slutter Ib Sander-Hansen. Og så er det værd at huske, også for de arkitekter, der måske er færdiguddannede for flere år siden: Det vigtigste for jobsøgningen er arkitektens egne ressourcer. Erfaringer, interesser og personlig baggrund. Hele ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik kan downloades på Gå ind under Løn og derefter Lønstatistik. JOB OG KARRIERE 11

14 DE ER IKKE SÅ (RUND)TOSSEDE I SKIVE Trafiksikker byplan med kunst i rundkørslen: Danmarks verdenskendte B&O-designer Jacob Jensen har beriget sin hjemegns hovedby, Skive, med 11 opsigtsvækkende landmarks. FAKTA OM SKIVES 11 STJERNER Materiale: 250 tons granit og stål Solen: stk. bladguld Pris: ca. 9 mio.kr (heraf 5 mio. kommunale kr) Bygherre: Skive Kommune Sponsorer: 20 lokale erhvervsvirksomheder Design: Jacob Jensen Design Chef Designer: Timothy Jacob Jensen Art Director: Nigel Hopwood Senior Designer: Jonas Gaarde Læs mere på og Skive har fået rundkørsler med kunst i midten, så ingen længere kan være i tvivl om, hvor de befinder sig, når de først er rullet ind i Skive Kommune. Skulpturerne udgør tilsammen den jyske bys unikke trafikale solsystem, der dagligt passeres af flere end bilister, og de elleve rundkørsler også kaldet De 11 stjerner kommer fra legendariske Jacob Jensen Design. Kunstværkerne har kuglen eller kuben som grundform og står på ens granitfundamenter, der symboliserer limfjordsbølger og kompasringe, mens stjernerne bærer navnene: Solen, Tegnet, Vestenvinden, Mindre, Er, Mere, Kraka, Aslaug, Torvet, Borgen og UFO. Kunstprojektet har fået opbakning fra tyve lokale erhvervsvirksomheder, og de opsigtsvækkende pejlemærker i landskabet skal bla signalere, at Skive Kommune forstår at kombinere den årtusindgamle viden om solen og stjernerne med moderne højteknologi som en selvbevidst medspiller i den moderne verden, hvor bilen er et af de største ikoner og et uundværligt transportmiddel. Men kunsten stopper i rundkørslerne, hvis trafikken forstyrres. Hvis et uheld skyldes, at en trafikant har været mere opmærksom på rundkørslen end på sin egen kørsel, så bliver skulpturen i rundkørslen pillet ned. Det fremgår af tilladelsen fra Vejdirektoratet, oplyser Danmarks Radio. Men heldigvis har rundkørsler vist sig at være den sikreste bevægelse fremad, dér hvor flere veje krydser hinanden, så gad vide, hvad der vil dukke op i fremtidens danske vejnet der hvor byplan og kunst får lov til at mødes med hjælp fra både kommune og erhvervsliv? amg 12

15 Skives 11 stjerner: Ufoen, Tegnet, Borgen, Mindre, Er, Mere, Torvet, Kraka, Aslaug, Solen og Vestenvinden. Fotos: Gert Laursen 13

16 CENTER FOR BYGNINGSBEVARING Center for Bygningsbevaring er usædvanligt smukt beliggende ud til Raadvad Mølledam nord for København i en gammel fredet knivfabrik, der rummer en lang række værksteder, hvor det traditionelle håndværk holdes i hævd, lige fra stenhuggeriet til gørtlerværkstedet, essesmedjen, billedskærer- og malerværkstedet m.fl. Af arkitekt Hans Peter Hagens Mange huse plasticmales i stedet for at blive kalket, og det giver en død stoflig overflade, der oven i købet er dårlig for bygningen, fordi den ikke kan ånde og som er meget svær og dyr at vedligeholde. Det traditionelle håndværk holdes i hævd i Center for Bygningsbevaring, der ligger i en gammel fredet knivfabrik i Raadvad nord for København. For nogle vil det muligvis forekomme anakronistisk og tilbageskuende, men i takt med at håndværket forsvinder mere og mere fra arkitektskolerne, forholder det sig faktisk sådan, at samme håndværkskunnen bliver mere og mere nødvendig. For mange årtier siden var det et krav, at man skulle være håndværker for at blive optaget på arkitektuddannelsen. Siden blev det ændret, så den studerende i stedet skulle i mindst fire måneders håndværkspraktik i de derfor lange sommerferier. I dag optages de studerende via studentereksamen eller optagelsesprøve med fokus på det kunstneriske talent der er ingen specifikke krav om en håndværksbaggrund eller større viden herom. At det kunstneriske har høj status er vigtigt, men at de håndværksmæssige indfaldsvinkler nedprioriteres, er ikke uproblematisk og kan direkte mærkes på tegnestuerne, når de nyudklækkede arkitekter skal vise, hvad de duer til. Dette er modsætningsfuldt, idet håndværket jo blot er vejen til et endnu højere kunstnerisk niveau og i bogstaveligste forstand langtidsholdbare visioner med slidstyrke, kvalitet og stoflighed helt ned i byggeriets mindste detaljer. Tænk bare på vores mest elskede historiske bygninger, som selv efter århundreder imponerer: Rundetårn, Vor Frelser Kirke, Børsen, Københavns Rådhus for blot at sætte et par billeder på, hvor de kunstneriske ambitioner bestemt heller ikke fejler noget. Her er Center for Bygningsbevaring trådt ind på scenen med en stadig vigtigere fremtidig rolle som formidler af håndværksmæssig kvalitet. Restaureringsarkitekt maa og civilingeniør Thomas Kampmann, 51 år med arkitektgener af stolte traditioner, ikke mindst på sin fars side med oldefar Hack Kampmann, berømt for Politigården i Center for Bygningsbevarings bygninger ligger i Raadvad omgivet af vand og skov. 14 Håndværk, materialer og arkitektur er tre forbundne og uadskillelige størrelser der er sket det i de seneste årtier, at håndværket gradvist er forsvundet som en naturlig del af faget, og det opleves mange steder i vor bygningsmasses detaljering, fortæller Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring.

17 Thomas Kampmann har desuden opholdt sig i Sydamerika og en tid i Havanna, Cuba, hvor der er lagt en føler ud i forhold til den løbende restaurering af de mange historiske bykvarterer fra den tidligste kolonitid. Selvom vinduesfabrikanterne prøver at udvikle designet, er det netop den manglende forståelse for detaljen, der er skyld i, at mange huse fremstår med et klart forringet arkitektonisk udtryk ofte i forkert dimensionerede eller klodsede vinduesprofiler i typisk aluminium eller plastic. København, Århus Teater m.v. har været i Center for Bygningsbevaring fra 1999, med ansvarsområder, der omfatter restaurering, bevaring og opmåling af den danske kulturarv; samt strategier og ny viden om vinduer, især med fokus på varmetab og lydisolering i forbindelse med såvel renoveringer som ombygninger og nybyggeri. Thomas Kampmann må betegnes som en af landets førende opmålingseksperter, idet han ligger inde med en bredspektret viden opnået ved langvarige arbejder såvel i Danmark som i udlandet. Lige fra Basra i Syrien med opmåling af Omari-moskeen og det arabiske fæstningsanlæg bygget omkring det oprindeligt romerske teater, til Damaskus med opmåling af det relativt nyåbnede Danske Institut i byens centrum. Hertil kommer Segermes i Tunesien, hvor det tempellignende gravmonument Ksar Soudane opmåltes, hvorefter der skabtes udførlige rekonstruktionstegninger. Thomas Kampmanns opmålingsarbejde foregår i dag primært med enmandsbetjent avanceret elektronisk måleudstyr, en totalstation, så alt tegningsmateriale kan viderebearbejdes på computer i de efterfølgende arbejdsfaser. Hvad angår respekten for det gode og langtidsholdbare håndværk fortæller han her videre om Center for Bygningsbevaring: Håndværk, materialer og arkitektur er tre forbundne og uadskillelige størrelser der er sket det i de seneste årtier, at håndværket gradvist er forsvundet som en naturlig del af faget, og det opleves mange steder i vor bygningsmasses detaljering. Eksempelvis ved noget så simpelt Et af Center for Bygningsbevarings værksteder, hvor oprindelige håndværksteknikker og højeste kvalitet er i fokus. Det er en mangelvare i meget moderne arkitektur efter sidste orkan i Danmark var langt størstedelen af stormskaderne på bygninger opført efter BYGNINGSKULTUR 15

18 16 Segermes i Tunesien, hvor det tempellignende gravmonument Ksar Soudane opmåltes, og hvor Thomas Kampmann efterfølgende skabte udførlige rekonstruktionstegninger. Fotoet viser stedet, som det så ud ved ankomsten.

19 som at mange huse plasticmales frem for at blive kalket. Resultatet er en død stoflig overflade, der oven i købet er dårlig for bygningen, fordi den ikke kan ånde og som desuden er meget svær og dyr at vedligeholde. Hvad angår vinduer, ses en lignende tendens med de mange nye vinduestyper. Selvom fabrikanterne prøver at udvikle designet, er det netop den manglende forståelse for detaljen, der er skyld i, at mange huse fremstår med et klart forringet arkitektonisk udtryk ofte i forkert dimensionerede eller klodsede vinduesprofiler i typisk aluminium eller plastic, samt med plant float-glas, der giver grimme spejlinger, hvorved meget af husets oprindelige stoflighed forsvinder. Thomas Kampmann forklarer videre: Varmetabskravene i det netop opdaterede bygningsreglement af skulle have været skærpet, men er i virkeligheden blevet slækket, hvad vinduer angår. Vores forskningsarbejde fra de seneste 6 år viser, at mange af de nye aluminiumsvinduer er meget dårligt varmeisolerende og faktisk ikke har kunnet opfylde det gamle Bygningsreglement fra 1995, idet U-værdien for hele vinduet (dvs. det samlede vinduesareal) ikke var under 1,8, men typisk lå på 2-2,2. Mange desværre også arkitekter er blevet forvirrede over, at rudens U-værdi, som typisk er 1,2 for energiruder, ikke er det samme som hele vinduets U-værdi. I disse kanon-tider hvilken holdning har I til Danmarks bygningskultur? Vi fokuserer ikke kun på bygningsværker, men på alle Danmarks bevaringsværdige bygninger, som tæller omkring , hvortil kommer den almindelige boligmasse, bondehuse, erhvervsbyggeri mv. med en lang række kvaliteter, der bør værnes om. Hvordan sætter I ind rent praktisk? Vi afholder kurser, forsker, yder konsulentbistand og foretager en lang række bygningssyn rundt om i Danmark. Bygningssynene udføres af restaureringshåndværkere, som vi selv uddanner. Kurserne henvender sig til såvel borgere som håndværkere, arkitekter, ingeniører og andre rådgivere med interesse for håndværksmæssig kvalitet i byggeriet. Mens konsulentbistanden udføres for Kulturarvsstyrelsen, boligforeninger og private bygherrer m.v. Det første trævindue med kit, der er beskrevet i Danmark, er fra Clausholm Slot fra Dette vindue var forsynet med forsatsrude, og opfylder tankevækkende nok varmetabskravene i det pr skærpede bygningsreglement ikke meget fremskridt på 275 år, påpeger Thomas Kampmann. BYGNINGSKULTUR 17

20 CENTER FOR BYGNINGSBEVARING Center for Bygningsbevaring er et videncenter for håndværk og bygningsbevaring, der tilbyder professionelle kurser samt uvildig, forskningsbaseret rådgivning om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger til rådgivere, håndværkere og private husejere. Center for Bygningsbevaring retter sig både mod fredede og bevaringsværdige bygninger samt mere almindelige by- og landhuse. Formålet med rådgivningen er at tage vare på eller retablere husenes bevaringsværdier. Dette arbejde sker gennem: Forskning, videnindsamling og dokumentation Information og PR Kurser, undervisning og arrangementer for håndværkere, rådgivere og private Bygningsrådgivning, konsulentbesøg og udarbejdelse af tilstandsrapporter Center for Bygningsbevaring ligger i den gamle knivfabrik i Raadvad, som er et af de fredede industrianlæg langs Mølleåen, nord for København. Den gamle fabrik danner en god og velfungerende ramme omkring Center for Bygningsbevarings aktiviteter. En række private værksteder med essesmede, stenhuggere, gørtler, billedskærer, bronzestøbere, konservatorer m.v. bidrager også til at styrke det faglige miljø omkring centerets arbejde. Organisation Center for Bygningsbevaring er etableret i 2004 af en gruppe tidligere medarbejdere fra Raadvad Centeret. Center for Bygningsbevaring samarbejder med mange håndværksfirmaer, håndværkere, institutioner, myndigheder og personer over hele landet og har et specielt tæt samarbejde med regionale samarbejdspartnere i Rønne, Middelfart, Århus, Aalborg, i Haderslev og på Als. Restaureringsprincipper Center for Bygningsbevaring har som ét af sine vigtigste kendemærker en klart formuleret restaureringskodeks, der beskrives kort som nænsom bygningsbevaring. Ved nænsom bygningsbevaring reparerer og bevarer man de originale byggematerialer på ældre huse, frem for at skifte dem ud. Derved bevares husets udtryksfulde slid og patina. Dette gøres samtidig ved anvendelse af de traditionelle materialer og metoder, som husene er bygget med, og ved at man prioriterer kvalitet frem for kortsigtet økonomi. Derudover er det vigtigt, at indgrebene genskaber husets arkitektoniske helhed, hvis denne er ødelagt. Forskning Center for Bygningsbevarings forskningsaktiviteter tager udgangspunkt i praktiske forsøg og erfaringer med traditionelle håndværksmetoder og byggematerialer som fx kalk, kalkmørtel, linoliemaling, træ, smedejern m.v. Centerets medarbejdere arbejder desuden med forskning i vinduers varmetab, nye arkitektonisk tilpassede vinduer, vinduers totaløkonomi, fugt og ventilation i bygninger, maling med traditionelle malingstyper, egnsbyggeskik og egnsfarver. Videndatabase Center for Bygningsbevarings videndatabase kan frit benyttes på adressen: Her findes i hundredvis af nyttige sider om alt inden for bygningsbevaring og -vedligeholdelse. Databasen er under stadig udbygning, og her kan man hente de nyeste erfaringer samt arbejdsbeskrivelser for restaureringsarbejder. På Center for Bygningsbevarings hjemmeside findes også 18

21 Både professionelle og private kan ringe til Center for Bygningsbevaring og få rådgivning. Hvis problemerne kan løses telefonisk, er det gratis. opdaterede lister over aktive udøvere inden for de gamle håndværksfag, materialeleverandører og genbrugslagre, der handler med reservedele til gamle huse. Publikationer Center for Bygningsbevaring udgiver en række publikationer om bygningsrestaurering og nænsom bygningsbevaring. Disse repræsenterer den nyeste viden, bla baseret på centerets egen forskning. Telefonrådgivning Både professionelle og private kan ringe til Center for Bygningsbevaring i Raadvad og få rådgivning. Hvis problemerne kan løses telefonisk, er det gratis, men ellers kan man mod et honorar få besøg af en af centerets medarbejdere, enten i form af et konsulentbesøg eller et bygningseftersyn. Bygningsrådgivning Adskillige af de fejl og skader, der opstår på bygninger, kan undgås, hvis man opdager dem i tide. Derved kan man ikke alene spare penge, men også undgå de voldsomme og gennemgribende udskiftninger af originale bygningsdele, som ofte er en følge af manglende vedligeholdelse. Bygningssyns-håndværkerne gennemgår bygningen og udarbejder en tilstandsrapport. Rapporten indeholder en prioriteret etårs-plan og en oversigt over hvilke arbejder, det anbefales, at der udføres inden for fem år. De eventuelle istandsættelsesarbejder, der efterfølgende skal foretages, udføres af lokale håndværkere efter husejerens eget valg. Efteruddannelseskurser for håndværkere og rådgivere Centerets efteruddannelseskurser tager udgangspunkt i praksis. Dog indeholder alle kurser også en teoretisk del, der giver en forståelse for husets materialer og kan være med til at give en holdning til begrebet restaurering. Kurserne spænder bredt fra en dag til seks måneder og med indhold fra håndværkets historiske rødder til de nyeste forskningsresultater inden for energiberegninger, varmetab fra energiruder m.v. Kursusplanen lægges hvert år ud på centerets hjemmeside og kan rekvireres i trykt form. Speciale-uddannelse Center for Bygningsbevaring samarbejder med Hjerl Hede Frilandsmuseum, Købstadsmuseet Den Gamle By i Århus samt Den Europæiske Socialfond om etableringen af en længerevarende speciale-uddannelse for håndværkere og rådgivere i nænsom bygningsbevaring. Kursisterne arbejder selvstændigt med at dygtiggøre sig teoretisk og praktisk i en selvvalgt del af deres fagområde. Forløbet indeholder både en bred introduktion til begrebet bygningsrestaurering, en specialeprojektperiode og evt. en praktikperiode. Resultaterne af projekterne bliver formidlet til byggebranchen gennem publikationer, artikler, kurser og udstillinger. Kurser for private Center for Bygningsbevaring afholder også kortere kurser for private husejere, bla aften- og eftermiddagskurser om bevaring af vinduer, facader, maling og overfladebehandling. Netværk Nordisk Forum for Bygningskalk og Foreningen Danske Essesmede har deres sekretariater liggende i forbindelse med Center for Bygningsbevaring. Besøg foreningernes hjemmesider på og BYGNINGSKULTUR 19

22 BRANDING AF KØBENHAVN EN ARKITEKTOPGAVE Københavns Turistinformation gennemgik i 2004 en større ansigtsløfting. Bag operationen stod bla Martin Sælan, der er arkitekt og kommunikationsdesigner hos Kontrapunkt A/S. Af Stine Munch-Nielsen COPENHAGEN RIGHT NOW Wonderful Copenhagens turistinformation Copenhagen Right Now har i år modtaget VisitDenmarks Udviklingspris for god branding af Danmark. Copenhagen Right Now tilbyder den nyeste information om aktiviteter, koncerter, events og oplevelser i København og omegn. Juryen kaldte initiativet en sjov, enkel og supergod idé, som man gerne selv ville støde på som turist, og der blev lagt vægt på, at konceptet er med til at understrege Københavns og Danmarks særlige værdier som destination. Martin kan lide at arbejde med detaljernes store effekt. Han kan lide at være med, når identiteter skal brandes, visualiseres og realiseres, og han brænder for at skabe stemninger og oplevelser, der rykker. Martin Sælan er arkitekt og ansat i et ønskejob som kommunikationsdesigner hos en af Danmarks største designvirksomheder. Navnet er Kontrapunkt A/S, der bla rådgiver om brandingstrategier og hjælper virksomheder med at udvikle deres identitet, og her har Martin bla været en af bagmændene bag realiseringen af Wonderful Copenhagens turistinformation Copenhagen Right Now et projekt, hvor udfordringen var at brande København over for de ti millioner turister, der årligt sætter deres ben i hovedstaden. Læs her om arbejdsprocessen i forbindelse med det nye designkoncept, hvor research, ideer og formgivning skal gå op i en højere enhed, og hvor arkitektens kommunikationsevner sættes på prøve. Vi inviterede en masse turister til København, og udstyret med et engangskamera blev de sluppet løs i byen et døgn, hvor de tog billeder af det, de foretog sig og det, der fængede. Brugerdrevet design Målgruppen for Københavns Turistinformation er en broget international skare af bla kinesere, amerikanere, russere, svenskere og franskmænd. I al deres forskellighed har de dog mindst én ting tilfælles, når de holder ferie i den danske hovedstad de er turister, som gerne vil have mest muligt ud af deres ophold. Martins projektteam stod derfor med to opgaver, da de skulle i gang med et brushup af den københavnske turistinformation: en kortlægning af, hvad turisterne egentlig var på jagt efter i byen, og et forslag til, hvordan Københavns Turistinformation bedst kunne tilfredsstille turisternes behov. Et omfattende researcharbejde dannede grobund for de senere ideer og det endelige designkoncept. I vores researcharbejde stillede vi simpelthen skarpt på turisten. Hvad er en turist egentlig for en størrelse? Hvad kan turister li, og hvor går de hen, når de er 20

23 i byen? Den bedste måde at finde svarene på er at spørge turisterne selv, så vi inviterede en masse mennesker fra andre lande til København. De blev udstyret med et engangskamera og sluppet løs i København et døgn, hvor de tog billeder til deres egen photo diary af det, de foretog sig og det, der fængede, fortæller Martin. Ud over turisternes fotodagbøger bestod researcharbejdet af interviews og videooptagelser af turisterne i Københavns Turistinformation. For at få det optimale ud af undersøgelserne, havde Kontrapunkt også tilknyttet en psykolog med speciale i brugercentreret design. Resultatet af det store researcharbejde talte for sig selv. Turisterne har nemlig to brændende ønsker, når de kommer til København; for det første vil de vide, hvad der sker i byen her og nu og så vil de, for alt i verden, ud af den såkaldte turistboble. Den optimale turistoplevelse er simpelthen oplevelsen af at være indfødt i det ene døgn, man er her. Overordnet førte researchen til to bærende ideer: Copenhagen Right Now og nogle elementer til konkret indretning af projektet. Ud af turistboblen og ind til det autentiske København Opgaven for designerne bag sloganet Copenhagen Right Now var at skabe et koncept, der gav hurtig og let adgang til Københavns impulser her og nu samtidig med at turisterne følte, at de blev hjulpet ud af boblen. Første skridt var den stor plakatvæg i turistinformationen: Ideen var at trække byens plankeværker indenfor i turistinformationen, og på The Copenhagen Right Now Wall skulle alle have gratis adgang til at sætte opslag op, fortæller Martin og tilføjer, at turistinformationen senere har skiftet bopæl, så væggen nu er konverteret til de mange grøngule glasskiver, der står ned gennem turistinformationen på den nye adresse i Vesterbrogade. Martin er glad for, at plakatvæggen blev en realitet men dog mindre begej- Københavns Turistinformation: Til venstre ses de farvede glasskiver, som symboliserer Københavns plankeværker. Her finder turisten opslag og annoncer, som skal give et overblik over, hvad der rør sig i byen netop nu. Midt i rummet ses det store københavnerkort, der fungerer som samlingspunkt for de besøgende, og til højre finder man turist-shoppen. Foto: Morten Larsen / Kontrapunkt DESIGN 21

24 BLÅ BOG: MARTIN SÆLAN Efter afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1999 var Martin Sælan ansat et par år som arkitekt hos KHR Arkitekter, inden han i 2001 blev kommunikationsdesigner hos Kontrapunkt. UDVALGTE PROJEKTER: KHR: Københavns Metro, Odense Universitet, Malmö Citytunnel Kontrapunkt: Inventar og indretningskoncept for Danske Bank, Geismars Væverier, de norske Tine Mejerier, DSB s Kort og Godt-designkoncept, forretningsmodel m.m. for Københavns Turistinformation, innovations-workshops for Jordan børste- og emballagedesign, wayfinding/skilte for Københavns Universitet og DNP/Entrance Monument, Bergen Bybane identitet, uniformer, perroner, læskure og inventar til light rail i Norges næststørste by. Freelance-opgaver: Design- og konceptudvikling for Lego Darwin/Lego Futura, programudvikling og design af dukker/karakterer for DR B&U, programudvikling for Nordisk Film. Kontrapunkt A/S rådgiver om design og brandstrategier. Virksomheden udvikler identiteter for bla organisationer, multinationale virksomheder og stater. stret over, at ideen i dag er blevet kommercialiseret, så annonceringen ikke længere er gratis. Det ødelægger noget af den oprindelige idé. Kommercialiseringen betyder nemlig, ville være kommet i nærheden af. Ligesom webstationerne hos Københavns Turistinformation, hvor Kontrapunktgruppens videooptagelser viste, at her var der noget helt galt: Kunden involveres i hele processen, så der skal både forklares, argumenteres og diskuteres, noget jeg som arkitekt i hvert fald ikke har lært på akademiet. Og hvordan gør man så det? at den lokale jazzklub og loppemarkedet rundt om hjørnet ikke længere har råd til at betale for et opslag, og derfor vil de forsat være henvist til byens udendørs plankeværker, siger Martin, Næste punkt på programmet var at få taget gassen af turistboblen, så byens gæster fik mulighed for at nærme sig det mere autentiske København. Her kom Martins projektgruppe frem til ideen om faste ugentlige interviews med tilfældige forbipasserende på gaden. På den måde får turisterne testimonials fra almindelige københavnere om deres syn på steder og aktiviteter, de ellers aldrig For det første gik de fleste besøgende lige forbi eller de kunne ganske enkelt ikke finde webstationerne. Derudover skulle man sætte sig ned for at kunne bruge dem, og det er ikke særlig rart, hvis man er omringet af mange mennesker. Og så kostede det penge, så nyankomne turister var nødt til at stå i kø ved skranken for at få vekslet deres sedler til mønter, fortæller Martin med et smil på læben ved tanken om det kaos, der herskede forud for det nye koncept. I dag er webstationerne gratis og funktionelle; de er desuden placeret centralt langs den ene facade og kan betjenes stå- 22

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

- Går du rundt og. skaber dig?

- Går du rundt og. skaber dig? - Går du rundt og skaber dig? 2 Hvis du går rundt og skaber dig, er din organisation Arkitektforbundet er for skabende mennesker. Dvs. for arkitekter, designere og planlæggere. Ja, for alle, der arbejder

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering Juni 2006 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring ligger i Raadvad I den gamle knivfabrik,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

København, 11. august 2014. Til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune,

København, 11. august 2014. Til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, København, 11. august 2014 Til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, CHART ART FAIR er en unik kulturbegivenhed, der præsenterer samtidskunst af højeste kvalitet og i international særklasse

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe. det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.dk Side 2 Velkommen Velkommen til ArkiTegnRibe, hvor arkitekt

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 30 juni 2016 Nr. 6-30. juni 2016. Nr. 6 ET JOB I OPLYSNINGENS TJENESTE har været på besøg på Københavns Rådhus og talt med to seniorjobbere om deres job i Rådhusoplysningen i stuen på det berømte og prægtige

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128 Wonderful Copenhagen Gammel Kongevej 1 1610 København V Danmark MED KØBENHAVN I HJERTET OG KOMMUNIKATION I HJERNEN Lige siden jeg startede på Journalisthøjskolen, har jeg ønsket at komme i praktik hos

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2014. TallShips Fredericia 2014. Lidt stemningsbilleder fra TallShips Fredericia den 30. maj til 1. juni: Foto: Peer S.

Nyhedsbrev juni 2014. TallShips Fredericia 2014. Lidt stemningsbilleder fra TallShips Fredericia den 30. maj til 1. juni: Foto: Peer S. Nyhedsbrev juni 2014 TallShips Fredericia 2014 Lidt stemningsbilleder fra TallShips Fredericia den 30. maj til 1. juni: Foto: Peer S. Hansen 1 TRIVSELSPILOTER BROBYGNING Nu foldes TrivselsPilot-metoden

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere