7/2006 LÆS OM: DET GODE HÅNDVÆRK ER GULD RUNDKØRSLER MED SOL, STJERNER OG RUMSKIBE PLANLÆGGEREN, DER ER VILD MED SIT JOB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7/2006 LÆS OM: DET GODE HÅNDVÆRK ER GULD RUNDKØRSLER MED SOL, STJERNER OG RUMSKIBE PLANLÆGGEREN, DER ER VILD MED SIT JOB"

Transkript

1 7/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND LÆS OM: DET GODE HÅNDVÆRK ER GULD RUNDKØRSLER MED SOL, STJERNER OG RUMSKIBE PLANLÆGGEREN, DER ER VILD MED SIT JOB

2 DET NYE BYLIV

3 INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, september 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Øvrige redaktion: Claus Padkær og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET. E Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard. Forsiden Arkitekt Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring, foran Eigtveds pavilloner ved Marmorbroen, København. Foto: Ulrik Jantzen, das Büro Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 I ANLEDNING AF ET FORMANDSSKIFTE Generationsskifte i Akademisk Arkitektforening: Læs ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstads taler til AA s ny formand Rikke Krogh og hendes forgænger Gøsta Knudsen. 4 PLANLÆGGER MED INDFLYDELSE De unge arkitekter gider tilsyneladende ikke byplan og det er synd, for planlægning er indflydelse og kreativitet på højt niveau. Interview med Janne Christensen, Skov- og Naturstyrelsen. 9 DROP JOB-SNOBBERIET Arkitekters ressourcer kvalificerer dem til mange typer jobs og der er et udfordrende arbejdsliv uden for den traditionelle arkitektverden. Interview med faglig sekretær i ARKITEKTFORBUNDET, Ib Sander-Hansen. 12 SKIVES DESIGNER-STJERNER Den verdenskendte B&O-designer Jacob Jensen har tegnet 11 nye rundkørsler til Skive. 14 DET GODE HÅNDVÆRK Her værner man om den traditionelle byggeskik og udfører nænsom bygningsbevaring. Interview med Thomas Kampmann, Center for Bygningsbevaring i Raadvad. 20 BRANDING AF KØBENHAVN EN ARKITEKTOPGAVE Arkitekt Martin Sælan fra Kontrapunkt har med stor succes redesignet Københavns Turistinformation. 24 UNDERFUNDIG LANDSKABSKUNST Udstilling og bog om landskabsarkitekten Steen Høyer. 26 AFTERMATH Billeder fra Ground Zero i New York. 28 NEWS 30 FORBUNDSNYT BAGSIDEN: LANDSBYKIRKE MED MODEFARVE 1

4 I anledning af formandskiftet i Akademisk Arkitektforening bringer ARKFOKUS her de to taler, som ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad holdt til AA s nye formand, Rikke Krogh, og AA s afgåede formand, Gøsta Knudsen: Af Mette Carstad Sidst jeg forsøgte at holde tale i Akademisk Arkitektforening var ved foreningens 125 års jubilæum den store fest, der blev holdt i en industrihal i Valby. Jeg havde skrevet en morsom tale om arkitekternes selvforståelse. Men det var ikke meningen, at der skulle holdes taler ved denne fest, så den hyrede festmanager afviste blankt mit ønske om at komme til scenen og mikrofonen. Efter megen overtalelse lykkedes det til sidst at få bevilget to minutter. Jeg gik målbevidst op til scenen, men konferencier en havde ikke fået besked om min tale, så han flygtede væk fra mig med mikrofonen. Jeg overvejede, om jeg skulle indlede en forfølgelse og en slåskamp, men heldigvis havde Gøsta fra sin plads i salen set, hvad der foregik og kom løbende. Han trak mig ned fra scenen og ud på dansegulvet, og vi fik en stille vals godt nok uden musik lidt særpræget, men den pinlige situation var reddet. Nogle synes du er for meget diktatorisk, manipulerende, stædig og egenrådig. Men endnu flere synes, at Gøsta er fantastisk dygtig. Jeg selv må træde med ind blandt den beundrende skare. Sjældent møder man så visionær, ihærdig og engageret et menneske. Og for Akademisk Arkitektforening en meget markant og synlig formand aldrig ligegyldig eller ligeglad. Du har gennemført store forandringer. Og du står modigt ved dine meninger også når de er upopulære. Samarbejdet med dig i DAL s bestyrelse og repræsentantskab og i mange andre sammenhænge har været meget lærerigt og inspirerende. Jeg vil ønske dig god arbejdslyst i din nye funktion som eks-formand. Hjertelig til lykke med den nye titel som Akademisk Arkitektforenings formand. Men er der nogen, der ærligt og redeligt har fortalt dig, hvad du går ind til? Der venter store udfordringer og uløste spørgsmål efter selvstændiggørelsen. Måske er der også nogle skabe og skuffer, hvor der endnu ikke er ryddet grundigt op? Inspireret af artikler op til AA s formandsskift i Berlingske Tidende og Arkitekten har jeg nogle kommentarer, som jeg gerne vil give dig og foreningen med på vejen. Begge artikler talte om synlighed og profilering. I Ingeniørforbundet får direktør og presseafdeling bonus efter, hvor ofte og hvor meget de er i aviser og tv. Nogle tror altså, Arbejdsgiver, lønmodtager og standsforening har en fælles interesse i at profilere faget og arkitekterne. I forhold til arkitekterne, men også i forhold til samfundet i øvrigt. Og det kan vi gøre bedre sammen end i konkurrence. at den form for synlighed er vigtig. Men et langt vigtigere parameter er, HVOR man har synlighed. Og få har som Akademisk Arkitektforening formået at placere sig selv og 2

5 deres navn i alle vigtige organisationer, bestyrelser, fonde, kommuner og ministerier, hvor arkitektur er på dagsordenen. Hold fast i det og hav et kriterium for væsentlighed. Det er dér, indflydelsen ligger. Det handler især om information, kommunikation, netværk og uddannelse. Områder, hvor vi har rigtig mange skærings- og berøringsflader, der kunne udnyttes bedre. Et nyt samarbejde skal etableres, hvor vi alle indgår som ligeværdige parter der skal ikke være nogen, der føler sig bedre eller vigtigere end andre. I forhold til medlemmerne er synligheden til gengæld vigtig. Man får ikke automatisk de unge, studerende og nyuddannede med. De skal kende jer og vide, hvad I står får. Og først og fremmest: Et nyt medlem analyserer situationen: Hvad får jeg for pengene? Og er det pengene værd? Det skal man lære at forstå store ord alene gør det ikke. I forbindelse med skilsmissen imellem Akademisk Arkitektforening og ARKITEKT- FORBUNDET mener jeg, at snorene imellem os blev klippet lige lovlig hurtigt og grundigt. Arbejdsgiver, lønmodtager og standsforening har en fælles interesse i at profilere faget og arkitekterne. I forhold til arkitekterne, men også i forhold til samfundet i øvrigt. Og det kan vi gøre bedre sammen end i konkurrence. Det handler især om information, kommunikation, netværk og uddannelse. Områder, hvor vi har rigtig mange skæringsog berøringsflader, der kunne udnyttes bedre. Et nyt samarbejde skal etableres, hvor vi alle indgår som ligeværdige parter der skal ikke være nogen, der føler sig bedre eller vigtigere end andre. Til Akademisk Arkitektforening og deres nye formand, Rikke Krogh, vil jeg sige hjertelig til lykke og held og lykke med generationsskiftet. Mette Carstad er arkitekt maa og har siden 2001 været formand for ARKITEKTFORBUNDET. Arkitekternes Hus hjemsted for både Akademisk Arkitektforening og ARKITEKTFORBUNDET. Foto: Per Gudmann Akademisk Arkitektforenings nye formand, Rikke Krogh, og den afgående formand, Gösta Knudsen. Foto: AA ARKKLUMMEN 3

6 ARKITEKTER OG BYPLANLÆGNING: Unge arkitekter fravælger i dag planlægningsjobs i det offentlige de vil meget hellere ansættes i traditionelle tegnestuejobs eller prøve lykken i et usikkert liv som selvstændige. Men hvad er nu grunden til det? Er faget byplanlægning ikke hot længere? Og er der noget om snakken, når det påstås, at de fleste jobs i det offentlige besættes af stivstikkere og regelryttere? ARKFOKUS har talt med den statsansatte planlægger og arkitekt Janne Christensen om faget byplanlægning og de jobs, der traditionelt har været besat af arkitekter men som tilsyneladende ikke længere taler til arkitekternes interesser og kompetencer. PLANLÆGGER TÆT PÅ MAGTENS TINDE Arkitekt Janne Christensen har gennem de seneste 9 år arbejdet i Skov- og Naturstyrelsen med en hektisk hverdag, hvor engagement, indflydelse og kreativitet går op i en højere enhed. Her fortæller hun om sit ønskejob med bla vindmølle-flimmer og golfbaner og så efterlyser hun planlægger-ikoner, der kan motivere de yngre arkitekter. For ellers går det galt, siger hun: Hvis arkitekterne giver afkald på planlægningsområdet, mister standen en overordnet indflydelse på, hvordan vores land udvikler sig. Det vil være et tab for både arkitekterne og samfundet. Af Stine Munch-Nielsen Janne Christensen har et ønskejob, hvor hun er med til at planlægge det åbne land, bevare de idylliske skovsøer, arbejde for smukke udsigter og sikre korrekt, æstetisk placering af bla golfbaner og vindmøller. Og arkitekt Janne Christensen, der er ansat som planlægger i Skov- og Naturstyrelsen, begriber ikke, hvorfor efterspørgslen på planlæggerjobs blandt yngre arkitekter er næsten lig nul. Som planlægger bevæger man sig ud over tegnebordet og ind i et miljø, hvor det handler om medindflydelse, engagement, tværfaglighed, indsigt og æstetik på et overordnet plan. Du har indflydelse på, hvordan vores land skal se ud fremover, eller på hvordan en kommune udvikler sig, og du er med til at præge diskussionen om den fremtidige udvikling både lokalt og nationalt. Hvis Janne havde mulighed for at gøre sin karriere om, ville hun også i dag vælge planlægningsvejen. For hende er det en udfordring at få lov til at påvirke den politiske dagsorden og samfundsdebatten. Politikerne på Christiansborg de er jo ikke planlæggere. De skal have et politisk oplæg at arbejde ud fra og dét oplæg skal planlæggerne stå for. Hole-in-one ARKFOKUS lægger ud med at spørge Janne, om man ikke skal være ekstremt struktureret i jobbet som planlægger. Hertil svarer Janne med glimt i øjet: Jo, det skal man, men det er jeg ikke. 4 BLÅ BOG: JANNE CHRISTENSEN 1983: Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole : Projektansættelser, privat og offentligt: Mindre privatfirma: projekt om og vurdering af behov for lavindkomstboliger Glostrup Kommune: planlægger Planstyrelsen: planlægger : Græsted-Gilleleje Kommune: planlægger 1997: Skov- og Naturstyrelsen: planlægger

7 Der er registreret ca. 169 golfbaner i Danmark. Det samlede areal af golfbaner i Danmark udgør mellem og hektar, svarende til omkring fodboldbaner. Til sammenligning kan nævnes, at golfbanernes samlede areal svarer til 18 % af det samlede omfang af sommerhusområderne i Danmark ha (godt 1/3) af de eksisterende golfbaner ligger inden for kystnærhedszonen. Vi er ikke alle sammen strukturerede, men vi er engagerede. Struktur er én ting, men jobbet handler ligeså meget om at kunne sætte sig ind i nye fagområder og om at styre processer. Som eksempel nævner Janne en udmelding, der kom i januar 2006 fra Miljøminister Connie Hedegaard omkring placering af fremtidens golfbaner: med i tilrettelæggelsen af den endelige udmelding. Her var opgaven at få så forskellige interessenter som Dansk Golf Union, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet til at blive enige og det var lidt af en kunst. Men da et bredt flertal af de politiske partier bagefter bakkede op om den samlede plan, Som planlægger bevæger man sig ud over tegnebordet og ind i et miljø, hvor det handler om medindflydelse, engagement, tværfaglighed, indsigt og æstetik på et overordnet plan. Da jeg ikke selv spiller golf, var ord som green, tee-sted, bunker og birdie fremmedord for mig, før vi gik i gang med projektet. Men sådan er det ikke længere, fortæller Janne, der efterhånden har besøgt adskillige af landets golfbaner. Selve projektet Lokalisering af golfbaner i Danmark blev fulgt med interesse af både medier og politikere. Den store interesse krævede selvfølgelig en vis portion is i maven og en evne til hele tiden at bevare den indre ro, siger Janne, som havde en central rolle i processen op til den politiske udmelding. Som led i arbejdet deltog jeg i udvalgsmøder, arrangerede konferencer og var fik jeg virkelig et kick hvor jeg bagefter sagde Yes! Når Janne tænker tilbage på projektet, erkender hun dog, at det var hårdt. Under selve processen glemmer man, hvor hårdt det egentlig er. I stedet lader man sig rive med; ja faktisk ender man med også selv at blive vildt engageret i projektet. Bagefter kan det være svært at lægge det fra sig igen. Når man selv bliver engageret, kommer man jo til at føle noget for projektet man får en smule ejerskabsfølelse. Derfor vil man også gerne forsvare projektet over for kritiske borgere, som ringer ind. Men i sådanne tilfælde skal man selvfølgelig tage den professio- Øverst: golfudvalgets besigtigelse af golfbane ved Skjoldenæsholm i forbindelse med projektet Lokalisering af Golfbaner i Danmark. Foto: Janne Christensen JOB OG KARRIERE Til højre: golfbanen i Jægersborg Dyrehave. Foto Ole Malling 5

8 nelle rådgivningshat på og forklare borgerne helt objektivt, hvordan og hvorfor en given nationalplan eller lovgivning er skruet sammen, som den er, siger Janne. Vindmølle-flimmer Mange tror, at et ja til planlæggerjobbet Jeg synes faktisk, at vindmøllernes placering er skidegod. Når man kommer nede fra Amager Strandpark er de et fantastisk syn og så er de et eksempel på, hvordan de kreative tanker i Skov- og Naturstyrelsen sætter deres spor i byerne og i det ganske land. automatisk betyder et farvel til kreativitet og skitsering men det er ikke rigtigt i hvert fald hvis man spørger Janne. Som planlægger er det vigtigt at have den kreative sans og æstetiske forståelse med i bagagen. Blot fordi ens projekter ikke handler om et enkelt bygningsværk, er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke skal tænkes kreativt. Som planlægger skal du være i stand til at visualisere og tænke løsninger på et lidt større plan. Janne nævner havvindmølleparken ved Middelgrunden som eksempel. Her deltog hun selv, da projektet kom til høring. I modsætning til golfbanerne, havde Janne et indgående forhåndskendskab til havvindmøller havvindmøller er nemlig et af Jannes arbejdsområder i Skov- og Naturstyrelsen. Da vi fik forslaget om en vindmøllepark på Middelgrunden, vurderede vi selvfølgelig først, om det var hensigtsmæssigt at placere vindmøller lige ude foran København. Efter grundige undersøgelser og diskussioner blev vi enige om, at det godt kunne lade sig gøre både miljømæssigt og æstetisk. Men hvis møllerne skulle blive en realitet, måtte selve skitseforslaget ændres. I det oprindelige skitseforslag var der opsat tre lige rækker af vindmøller med ni i hver en sådan placering ville simpelthen have været en katastrofe. På tegningen så det fint ud. Problemet var blot, Der er i alt 9 havvindmølleparker i Danmark. De to største havmølleparker rummer op til i alt 80 møller. Verdens største havmølleparker er opstillet i danske farvande. 6

9 STATEN SEPTEMBERLØN 2005 EFTER PRIMÆRT ARB.OMRÅDE Antal Gn.snit 25 % fraktil Median 75 % fraktil Undervisning/forskning , , , ,17 Byplanlægning , , , ,68 Byggerådgivning , , , ,51 Byggesagsbehanding , , , ,1 Allround-arbejde , , , ,03 Andet , , , ,94 I alt , , , ,24 Kilde: ARKITEKTFORBUNDETs Lønstatistik, sept HVEM SAGDE LAV LØN? Fordomme, om at man tjener dårligt som offentlig ansat, holder ikke nødvendigvis stik. Ifølge ARKITEKTFORBUNDETs oplysninger er gennemsnitslønnen for en statsansat planlægger omkring kroner. (Der gøres opmærksom på, at tallet ikke er renset for anciennitet og ansættelses-niveau) TRE DAGE MED BYRUM Public Spaces Public Life var titlen på arkitekterne Jan Gehl og Lars Gemzøes indflydelsesrige bog fra 90 erne om storbyens levende pladser. Nu genopstår mantraet i forbindelse med en konference, d sept. Det er Center for Byrumsforskning ved Kunstakademiets Arkitektskole, der er vært for de tre konferencedage en med indlæg fra en lang række internationale eksperter, og to med studieture til nyere københavnske byrum. Public Spaces Public Life, Charlottenborgs festsal, Kongens Nytorv, København sept. centre/cpsr/conferences.html at møllerne lå i sådan en synsvinkel, at det i realiteten var meget få steder i byen, at møllerne ville blive opfattet som tre rækker. Fra de fleste vinkler ville møllerne derimod fremstå som et uroligt flimrende element ud for Trekroner og Langelinie. Efter forhandlinger med dem, der havde lavet skitseforslaget, gik Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med projektmagerne ind og skitserede alternative opstillingsmønstre. Den endelige løsning blev en lille bue af vindmøller. Når man ser på byens opbygning, passer buen helt fint. I København finder man nemlig nogle indre ringe; der er for eksempel nogle grønne ringe og nogle vejringe. Når man placerer møllerne som en bue ude i vandet, udgør de i sig selv en ekstra ring ud over byens egne ringe. På den måde får møllerne en form for op- hæng på det geometriske plan, siger Janne og fortsætter: Jeg synes faktisk, at vindmøllernes placering er skidegod. Når man kommer nede fra Amager Strandpark, er de et fantastisk syn og så er de bevis for, hvordan de kreative tanker i Skov- og Naturstyrelsen sætter sine spor i byerne og i det ganske land, afslutter Janne lidt stolt. Gi de unge nogle ikoner Der er ikke tvivl om, at Janne i løbet af sin planlæggerkarriere har bevæget sig op i hierarkiet. Hvor hun før, som kommunalt ansat, gik til borgermøder, mødes hun i dag primært med statsembedsmænd Blot fordi ens projekter ikke handler om et enkelt bygningsværk, er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke skal tænkes kreativt. Som planlægger skal du være i stand til at visualisere og tænke løsninger på et lidt større plan. og ministre. Hun færdes i et professionelt politisk miljø, hvor det forventes, at hun kender lovgivningen, har indgående indblik i planlægningsteorier, kender udvik- DET NYE BYLIV Livet i byernes offentlige rum har skiftet karakter og formål. Tidligere var gader og pladser befolket af mennesker, der udførte nødvendige gøremål, men sådan er det ikke mere. Nu præges det udendørs byliv af lystbetonede aktiviteter. Men hvad er det, der gør, at nogle byrum fungerer, mens andre ikke gør? Hvilke gamle og nye byrumstyper findes i der i dag? Og hvad skal et moderne byrum kunne? Det er nogle af de spørgsmål, som søges besvaret i bogen Det nye byliv fra Kunstakademiets Arkitekt-skoles Center for Byrumsforskning. Jan Gehl, Lars Gemzøe, Sia Kirknæs og Britt Sternhagen Søndergaard: Det nye byliv, 176 sider, 375 kr., Arkitektens Forlag, JOB OG KARRIERE 7

10 PLANLÆGNING I KOMMUNEN Hvorfor er der brug for arkitekter inden for planlægning i kommunerne? Der er brug for arkitekter, fordi de kan forstå fysiske forhold på grundlag af kort og tegninger og fordi de kan arbejde fysisk, kreativt, æstetisk og visuelt med tingene. Tal og statistik er ikke nok der skal også kunne tænkes i fysiske rammer. Hvad betyder kommunalreformen for planlægningsopgaverne i kommunerne? Kommunerne vil få tildelt nye planlægningsopgaver fra 2007, bla i forbindelse med udviklingen i det åbne land. Det vil bla betyde, at kommunale planlæggere i højere grad vil deltage i arbejdet med at beskytte naturen og miljøet, ligesom de vil få større indflydelse på, hvordan naturressourcer og arealer skal udnyttes. Hvad betyder kommunalreformen for arbejdsfællesskaberne inden for planlægning? Med de større kommuner vil der opstå nogle nye og større arbejdsfællesskaber for planlægningen. Det betyder, at de planlæggere, som i dag sidder isoleret i de små kommuner, sandsynligvis vil opleve mere sparring. Citat Janne Christensen. lingen og er bevidst om hvilke holdninger, der ligger til grund for en given udvikling. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Janne giver planlæggerjobbet mærkatet Politikerne på Christiansborg de er jo ikke planlæggere. De skal have et politisk oplæg at arbejde ud fra og dét oplæg skal planlæggerne stå for. sejt. Men hvorfor er faget så ikke mere efterspurgt blandt de unge? Det er der mange årsager til, mener Janne: For det første uddannes der ikke særlig mange planlæggere på skolerne længere. Dengang jeg gik på byplanlægningslinjen, var vi jo flere hundrede studerende. En anden forklaring er sandsynligvis, at mange planlæggerjobs har flyttet sig fra det private til det offentlige regi i forbindelse med planlægningsreformen i 70 erne. Og både kommunale og statslige arbejdspladser har desværre et lidt støvet image, der nok har smittet af på planlæggernes image. Det er egentlig fjollet, for planlægningsjobbet er jo mere eller mindre det samme uanset om det udføres på tegnestuerne eller i det offentlige, fastslår den statsansatte planlægger, der ved, hvad hun taler om. Jeg tror simpelthen, at der mangler nogle ikoner inden for planlægningsverdenen, som de yngre arkitekter kan beundre og måle sig op imod. Førhen var der flere planlægningstegnestuer. Vi havde planlægger-ikoner som Steen Eiler Rasmussen, Peter Bredsdorff, og Ole Thomassen, som var min professor på akademiet. De var store navne inden for planlægning dengang. Flere nutidige ikoner inden for planlægning ville måske gøre faget mere efterspurgt også blandt de unge, siger Janne og selv er hun i hvert fald ikke i tvivl om, at det er sejt at være planlægger: For det er jo planlæggerne, der sætter dagsordenen arkitekterne med stort A udfylder jo bare de rammer, som vi andre har afstukket, siger hun og slår ud med armene. Links: 8

11 DER HÆNGER MASSER AF ARKITEKTJOBS PÅ TRÆERNE Der er mange nye alternative jobs for arkitekter. Men det kræver, at man tør ryste den traditionelle opfattelse af rigtige arkitektjobs af sig. Interview med faglig sekretær Ib Sander-Hansen fra ARKITEKTFORBUNDET. Af Nanna Schacht Arkitekter løser traditionelt opgaver i byggebranchen, men i dag konstruerer man i mange andre sammenhænge, ikke mindst elektroniske. Jeg har talt med en arkitekt, der var projektleder i et firma, Jeg har talt med en arkitekt, ansat som projektleder i et firma, der udvikler virtuelle spil. Her nød de stor fordel af arkitektens evne til at tænke i flere dimensioner. Mange jobs er oplagte arkitektjobs, uden at hverken arkitekt eller arbejdsgiver måske umiddelbart tænker over det. Arkitekter har en metodeuddannelse i at lede store projekter og er vant til at få mange praktiske, økonomiske og personlige holdninger til at gå op og nå det til deadline. Og arkitekter kan tænke i flere dimensioner, siger faglig sekretær i ARKITEKT- FORBUNDET, Ib Sander-Hansen. Fordele i utraditionelle jobs Ib Sander-Hansen hører hver dag om mange arkitekters jobsituation. Ofte venter en ny jobmulighed lige om hjørnet, hvad enten man har et job, man er klar til at springe videre fra, eller man er ledig. Men af flere årsager forandrer arkitektstillingerne sig, ifølge Ib Sander-Hansen, ikke i det tempo, markedet måske giver mulighed for: der udvikler virtuelle spil. Her nød de stor fordel af arkitektens evne til at tænke i flere dimensioner: Fra det helt konkrete niveau, at et spil fx ikke bør vise en nåleskov i en jungle, til de mere komplicerede programmeringsprocesser. En anden lidt mere dristig påstand er, at tegnestuejobs måske traditionelt betragtes som mere rigtige, fine og kreative end jobs i den øvrige private sektor og jobs i den offentlige sektor. Hvis det er tilfældet, er det synd, for der er mange fordele at hente i både private og offentlige virksomheder. Lønmæssigt ligger gennemsnitsbruttolønnen for arkitekter pr. måned (inkl. tillæg og arbejdsgivers pensionsbidrag) på Det vigtigste for jobsøgningen er arkitektens egne ressourcer: erfaringer, interesser og personlig baggrund, siger Ib Sander-Hansen, ARKITEKTFORBUNDET. Foto: smn JOB OG KARRIERE 9

12 Næste temamøde om arkitektfagets bredde se simpelthen fordi de ikke føler lige så tæt tilknytning til ARKITEKTFORBUNDET: Hvis man arbejder som projektleder i Medlemmer er altid velkomne til at kontakte ARKITEKTFORBUNDET i forhold til både jobsøgning og kontraktforhandling: T , E ARKITEKTFORBUNDETs overenskomst dækker op mod arkitekter ansat på virksomheder, der er medlem af DARK (Danske Arkitektvirksomheder) Arkitekter har en metodeuddannelse i at lede store projekter og er vant til at få mange praktiske, økonomiske og personlige holdninger til at gå op og nå det til deadline kr. for privatansatte uden for DARK-området (Danske Arkitektvirksomheder), på kr. for offentligt ansatte og på kr. for arkitekter inden for DARK-området. Desuden ser vi oftere muligheder for frynsegoder i de andre private virksomheder, end på tegnestuer og i arkitektvirksomheder. De arkitekter, der er på disse virksomheder, kan også ofte fortælle om gode faglige udfordringer og gode muligheder for at påvirke deres arbejdsområder. Fordelingen af ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer viser, at ca. 40 procent arbejder i den offentlige sektor, 30 procent inden for DARK-området, 20 procent i den øvrige private sektor, mens 10 procent er ledige. Ib Sander-Hansen nævner, at der muligvis kan være en underrepræsentation af arkitekter uden for DARK-området, en entreprenørvirksomhed, føler man sig måske rent fagligt mere beslægtet med sin ingeniør-kollega end med en arkitekt på en tegnestue. Drop snobberiet For ARKITEKTFORBUNDET er det en hjertesag at ruste de nyuddannede og de studerende til at udfordre arkitektfagets bredde. Ved fire årlige møder for de nyuddannede to på Arkitektskolen Aarhus og to på Kunstakademiets Arkitektskole i København lægger man vægt på at præsentere de nyuddannede for arkitekter, som har brugt deres uddannelse til utraditionelle karriereforløb. Fx holdt ARKI- TEKTFORBUNDET for en godt stykke tid siden et temamøde primært for de På ARKITEKTFORBUNDETs temamøder præsenteres de nyuddannede bla for arkitekter med utraditionelle karriereerfaringer. Til venstre ses Lone Feifer, leder af tegnestuen Velux A/S og Søren Risager-Hansen, produktudviklingschef, MT Højgaard A/S med ryggen til. 10 Til Højre ses oplægsholder Nikolaj Jensen, teknisk direktør ved Det Kongelige Teater.

13 Offentlig ansatte Ansatte efter DARK-ok Øvrige private Ledige Offentligt ansatte , Ansatte efter DARK-ok , Øvrige private , Ledige , ARKITEKTFORBUNDETs Lønstatistik sept studerende, hvor man bla havde inviteret: Søren Risager-Hansen, produktudviklingschef, MT Højgaard A/S Nikolaj Jensen, teknisk direktør, Det Kongelige Teater Lone Feifer, leder af tegnestuen Velux A/S Dorte Gram, redaktør på tidsskriftet Lys, Lysteknisk Selskab Mogens Rasmussen, funktionsleder, Vestforbrænding Til mødet blev der knyttet kontakter og diskuteret, og oplægsholderne pegede med en vis skarphed på arkitekters svagheder og styrker. Søren Risager-Hansen, Lone Feifer og Nikolaj Jensen fremhævede arkitektens evne til at styre en proces, til at sætte noget i gang og få tingene koordineret. Evner, som de bruger som ledere, som koordinatorer for tværfaglige projekter og som ansvarlige for tids- og handlingsplaner. Vi er den lim, der kan få et projekt til at hænge sammen til at lykkes, sagde Lone Feifer. Dorte Gram greb fat om nældens rod ved at proklamere, at arkitekter må se at komme ud over deres snobberi. Hvis arkitektledigheden er høj, må arkitekter komme ud over det traditionelle i deres jobsøgning. Søren Risager-Hansen tilføjede, at arkitekter må arbejde med selvforståelsen: Vi skal være bevidste om, at man også kan lære rigtig meget af andre faggrupper. Disse møder er ideelle til at få inspira- tion og skabe kontakter, slutter Ib Sander-Hansen. Og så er det værd at huske, også for de arkitekter, der måske er færdiguddannede for flere år siden: Det vigtigste for jobsøgningen er arkitektens egne ressourcer. Erfaringer, interesser og personlig baggrund. Hele ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik kan downloades på Gå ind under Løn og derefter Lønstatistik. JOB OG KARRIERE 11

14 DE ER IKKE SÅ (RUND)TOSSEDE I SKIVE Trafiksikker byplan med kunst i rundkørslen: Danmarks verdenskendte B&O-designer Jacob Jensen har beriget sin hjemegns hovedby, Skive, med 11 opsigtsvækkende landmarks. FAKTA OM SKIVES 11 STJERNER Materiale: 250 tons granit og stål Solen: stk. bladguld Pris: ca. 9 mio.kr (heraf 5 mio. kommunale kr) Bygherre: Skive Kommune Sponsorer: 20 lokale erhvervsvirksomheder Design: Jacob Jensen Design Chef Designer: Timothy Jacob Jensen Art Director: Nigel Hopwood Senior Designer: Jonas Gaarde Læs mere på og Skive har fået rundkørsler med kunst i midten, så ingen længere kan være i tvivl om, hvor de befinder sig, når de først er rullet ind i Skive Kommune. Skulpturerne udgør tilsammen den jyske bys unikke trafikale solsystem, der dagligt passeres af flere end bilister, og de elleve rundkørsler også kaldet De 11 stjerner kommer fra legendariske Jacob Jensen Design. Kunstværkerne har kuglen eller kuben som grundform og står på ens granitfundamenter, der symboliserer limfjordsbølger og kompasringe, mens stjernerne bærer navnene: Solen, Tegnet, Vestenvinden, Mindre, Er, Mere, Kraka, Aslaug, Torvet, Borgen og UFO. Kunstprojektet har fået opbakning fra tyve lokale erhvervsvirksomheder, og de opsigtsvækkende pejlemærker i landskabet skal bla signalere, at Skive Kommune forstår at kombinere den årtusindgamle viden om solen og stjernerne med moderne højteknologi som en selvbevidst medspiller i den moderne verden, hvor bilen er et af de største ikoner og et uundværligt transportmiddel. Men kunsten stopper i rundkørslerne, hvis trafikken forstyrres. Hvis et uheld skyldes, at en trafikant har været mere opmærksom på rundkørslen end på sin egen kørsel, så bliver skulpturen i rundkørslen pillet ned. Det fremgår af tilladelsen fra Vejdirektoratet, oplyser Danmarks Radio. Men heldigvis har rundkørsler vist sig at være den sikreste bevægelse fremad, dér hvor flere veje krydser hinanden, så gad vide, hvad der vil dukke op i fremtidens danske vejnet der hvor byplan og kunst får lov til at mødes med hjælp fra både kommune og erhvervsliv? amg 12

15 Skives 11 stjerner: Ufoen, Tegnet, Borgen, Mindre, Er, Mere, Torvet, Kraka, Aslaug, Solen og Vestenvinden. Fotos: Gert Laursen 13

16 CENTER FOR BYGNINGSBEVARING Center for Bygningsbevaring er usædvanligt smukt beliggende ud til Raadvad Mølledam nord for København i en gammel fredet knivfabrik, der rummer en lang række værksteder, hvor det traditionelle håndværk holdes i hævd, lige fra stenhuggeriet til gørtlerværkstedet, essesmedjen, billedskærer- og malerværkstedet m.fl. Af arkitekt Hans Peter Hagens Mange huse plasticmales i stedet for at blive kalket, og det giver en død stoflig overflade, der oven i købet er dårlig for bygningen, fordi den ikke kan ånde og som er meget svær og dyr at vedligeholde. Det traditionelle håndværk holdes i hævd i Center for Bygningsbevaring, der ligger i en gammel fredet knivfabrik i Raadvad nord for København. For nogle vil det muligvis forekomme anakronistisk og tilbageskuende, men i takt med at håndværket forsvinder mere og mere fra arkitektskolerne, forholder det sig faktisk sådan, at samme håndværkskunnen bliver mere og mere nødvendig. For mange årtier siden var det et krav, at man skulle være håndværker for at blive optaget på arkitektuddannelsen. Siden blev det ændret, så den studerende i stedet skulle i mindst fire måneders håndværkspraktik i de derfor lange sommerferier. I dag optages de studerende via studentereksamen eller optagelsesprøve med fokus på det kunstneriske talent der er ingen specifikke krav om en håndværksbaggrund eller større viden herom. At det kunstneriske har høj status er vigtigt, men at de håndværksmæssige indfaldsvinkler nedprioriteres, er ikke uproblematisk og kan direkte mærkes på tegnestuerne, når de nyudklækkede arkitekter skal vise, hvad de duer til. Dette er modsætningsfuldt, idet håndværket jo blot er vejen til et endnu højere kunstnerisk niveau og i bogstaveligste forstand langtidsholdbare visioner med slidstyrke, kvalitet og stoflighed helt ned i byggeriets mindste detaljer. Tænk bare på vores mest elskede historiske bygninger, som selv efter århundreder imponerer: Rundetårn, Vor Frelser Kirke, Børsen, Københavns Rådhus for blot at sætte et par billeder på, hvor de kunstneriske ambitioner bestemt heller ikke fejler noget. Her er Center for Bygningsbevaring trådt ind på scenen med en stadig vigtigere fremtidig rolle som formidler af håndværksmæssig kvalitet. Restaureringsarkitekt maa og civilingeniør Thomas Kampmann, 51 år med arkitektgener af stolte traditioner, ikke mindst på sin fars side med oldefar Hack Kampmann, berømt for Politigården i Center for Bygningsbevarings bygninger ligger i Raadvad omgivet af vand og skov. 14 Håndværk, materialer og arkitektur er tre forbundne og uadskillelige størrelser der er sket det i de seneste årtier, at håndværket gradvist er forsvundet som en naturlig del af faget, og det opleves mange steder i vor bygningsmasses detaljering, fortæller Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring.

17 Thomas Kampmann har desuden opholdt sig i Sydamerika og en tid i Havanna, Cuba, hvor der er lagt en føler ud i forhold til den løbende restaurering af de mange historiske bykvarterer fra den tidligste kolonitid. Selvom vinduesfabrikanterne prøver at udvikle designet, er det netop den manglende forståelse for detaljen, der er skyld i, at mange huse fremstår med et klart forringet arkitektonisk udtryk ofte i forkert dimensionerede eller klodsede vinduesprofiler i typisk aluminium eller plastic. København, Århus Teater m.v. har været i Center for Bygningsbevaring fra 1999, med ansvarsområder, der omfatter restaurering, bevaring og opmåling af den danske kulturarv; samt strategier og ny viden om vinduer, især med fokus på varmetab og lydisolering i forbindelse med såvel renoveringer som ombygninger og nybyggeri. Thomas Kampmann må betegnes som en af landets førende opmålingseksperter, idet han ligger inde med en bredspektret viden opnået ved langvarige arbejder såvel i Danmark som i udlandet. Lige fra Basra i Syrien med opmåling af Omari-moskeen og det arabiske fæstningsanlæg bygget omkring det oprindeligt romerske teater, til Damaskus med opmåling af det relativt nyåbnede Danske Institut i byens centrum. Hertil kommer Segermes i Tunesien, hvor det tempellignende gravmonument Ksar Soudane opmåltes, hvorefter der skabtes udførlige rekonstruktionstegninger. Thomas Kampmanns opmålingsarbejde foregår i dag primært med enmandsbetjent avanceret elektronisk måleudstyr, en totalstation, så alt tegningsmateriale kan viderebearbejdes på computer i de efterfølgende arbejdsfaser. Hvad angår respekten for det gode og langtidsholdbare håndværk fortæller han her videre om Center for Bygningsbevaring: Håndværk, materialer og arkitektur er tre forbundne og uadskillelige størrelser der er sket det i de seneste årtier, at håndværket gradvist er forsvundet som en naturlig del af faget, og det opleves mange steder i vor bygningsmasses detaljering. Eksempelvis ved noget så simpelt Et af Center for Bygningsbevarings værksteder, hvor oprindelige håndværksteknikker og højeste kvalitet er i fokus. Det er en mangelvare i meget moderne arkitektur efter sidste orkan i Danmark var langt størstedelen af stormskaderne på bygninger opført efter BYGNINGSKULTUR 15

18 16 Segermes i Tunesien, hvor det tempellignende gravmonument Ksar Soudane opmåltes, og hvor Thomas Kampmann efterfølgende skabte udførlige rekonstruktionstegninger. Fotoet viser stedet, som det så ud ved ankomsten.

19 som at mange huse plasticmales frem for at blive kalket. Resultatet er en død stoflig overflade, der oven i købet er dårlig for bygningen, fordi den ikke kan ånde og som desuden er meget svær og dyr at vedligeholde. Hvad angår vinduer, ses en lignende tendens med de mange nye vinduestyper. Selvom fabrikanterne prøver at udvikle designet, er det netop den manglende forståelse for detaljen, der er skyld i, at mange huse fremstår med et klart forringet arkitektonisk udtryk ofte i forkert dimensionerede eller klodsede vinduesprofiler i typisk aluminium eller plastic, samt med plant float-glas, der giver grimme spejlinger, hvorved meget af husets oprindelige stoflighed forsvinder. Thomas Kampmann forklarer videre: Varmetabskravene i det netop opdaterede bygningsreglement af skulle have været skærpet, men er i virkeligheden blevet slækket, hvad vinduer angår. Vores forskningsarbejde fra de seneste 6 år viser, at mange af de nye aluminiumsvinduer er meget dårligt varmeisolerende og faktisk ikke har kunnet opfylde det gamle Bygningsreglement fra 1995, idet U-værdien for hele vinduet (dvs. det samlede vinduesareal) ikke var under 1,8, men typisk lå på 2-2,2. Mange desværre også arkitekter er blevet forvirrede over, at rudens U-værdi, som typisk er 1,2 for energiruder, ikke er det samme som hele vinduets U-værdi. I disse kanon-tider hvilken holdning har I til Danmarks bygningskultur? Vi fokuserer ikke kun på bygningsværker, men på alle Danmarks bevaringsværdige bygninger, som tæller omkring , hvortil kommer den almindelige boligmasse, bondehuse, erhvervsbyggeri mv. med en lang række kvaliteter, der bør værnes om. Hvordan sætter I ind rent praktisk? Vi afholder kurser, forsker, yder konsulentbistand og foretager en lang række bygningssyn rundt om i Danmark. Bygningssynene udføres af restaureringshåndværkere, som vi selv uddanner. Kurserne henvender sig til såvel borgere som håndværkere, arkitekter, ingeniører og andre rådgivere med interesse for håndværksmæssig kvalitet i byggeriet. Mens konsulentbistanden udføres for Kulturarvsstyrelsen, boligforeninger og private bygherrer m.v. Det første trævindue med kit, der er beskrevet i Danmark, er fra Clausholm Slot fra Dette vindue var forsynet med forsatsrude, og opfylder tankevækkende nok varmetabskravene i det pr skærpede bygningsreglement ikke meget fremskridt på 275 år, påpeger Thomas Kampmann. BYGNINGSKULTUR 17

20 CENTER FOR BYGNINGSBEVARING Center for Bygningsbevaring er et videncenter for håndværk og bygningsbevaring, der tilbyder professionelle kurser samt uvildig, forskningsbaseret rådgivning om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger til rådgivere, håndværkere og private husejere. Center for Bygningsbevaring retter sig både mod fredede og bevaringsværdige bygninger samt mere almindelige by- og landhuse. Formålet med rådgivningen er at tage vare på eller retablere husenes bevaringsværdier. Dette arbejde sker gennem: Forskning, videnindsamling og dokumentation Information og PR Kurser, undervisning og arrangementer for håndværkere, rådgivere og private Bygningsrådgivning, konsulentbesøg og udarbejdelse af tilstandsrapporter Center for Bygningsbevaring ligger i den gamle knivfabrik i Raadvad, som er et af de fredede industrianlæg langs Mølleåen, nord for København. Den gamle fabrik danner en god og velfungerende ramme omkring Center for Bygningsbevarings aktiviteter. En række private værksteder med essesmede, stenhuggere, gørtler, billedskærer, bronzestøbere, konservatorer m.v. bidrager også til at styrke det faglige miljø omkring centerets arbejde. Organisation Center for Bygningsbevaring er etableret i 2004 af en gruppe tidligere medarbejdere fra Raadvad Centeret. Center for Bygningsbevaring samarbejder med mange håndværksfirmaer, håndværkere, institutioner, myndigheder og personer over hele landet og har et specielt tæt samarbejde med regionale samarbejdspartnere i Rønne, Middelfart, Århus, Aalborg, i Haderslev og på Als. Restaureringsprincipper Center for Bygningsbevaring har som ét af sine vigtigste kendemærker en klart formuleret restaureringskodeks, der beskrives kort som nænsom bygningsbevaring. Ved nænsom bygningsbevaring reparerer og bevarer man de originale byggematerialer på ældre huse, frem for at skifte dem ud. Derved bevares husets udtryksfulde slid og patina. Dette gøres samtidig ved anvendelse af de traditionelle materialer og metoder, som husene er bygget med, og ved at man prioriterer kvalitet frem for kortsigtet økonomi. Derudover er det vigtigt, at indgrebene genskaber husets arkitektoniske helhed, hvis denne er ødelagt. Forskning Center for Bygningsbevarings forskningsaktiviteter tager udgangspunkt i praktiske forsøg og erfaringer med traditionelle håndværksmetoder og byggematerialer som fx kalk, kalkmørtel, linoliemaling, træ, smedejern m.v. Centerets medarbejdere arbejder desuden med forskning i vinduers varmetab, nye arkitektonisk tilpassede vinduer, vinduers totaløkonomi, fugt og ventilation i bygninger, maling med traditionelle malingstyper, egnsbyggeskik og egnsfarver. Videndatabase Center for Bygningsbevarings videndatabase kan frit benyttes på adressen: Her findes i hundredvis af nyttige sider om alt inden for bygningsbevaring og -vedligeholdelse. Databasen er under stadig udbygning, og her kan man hente de nyeste erfaringer samt arbejdsbeskrivelser for restaureringsarbejder. På Center for Bygningsbevarings hjemmeside findes også 18

21 Både professionelle og private kan ringe til Center for Bygningsbevaring og få rådgivning. Hvis problemerne kan løses telefonisk, er det gratis. opdaterede lister over aktive udøvere inden for de gamle håndværksfag, materialeleverandører og genbrugslagre, der handler med reservedele til gamle huse. Publikationer Center for Bygningsbevaring udgiver en række publikationer om bygningsrestaurering og nænsom bygningsbevaring. Disse repræsenterer den nyeste viden, bla baseret på centerets egen forskning. Telefonrådgivning Både professionelle og private kan ringe til Center for Bygningsbevaring i Raadvad og få rådgivning. Hvis problemerne kan løses telefonisk, er det gratis, men ellers kan man mod et honorar få besøg af en af centerets medarbejdere, enten i form af et konsulentbesøg eller et bygningseftersyn. Bygningsrådgivning Adskillige af de fejl og skader, der opstår på bygninger, kan undgås, hvis man opdager dem i tide. Derved kan man ikke alene spare penge, men også undgå de voldsomme og gennemgribende udskiftninger af originale bygningsdele, som ofte er en følge af manglende vedligeholdelse. Bygningssyns-håndværkerne gennemgår bygningen og udarbejder en tilstandsrapport. Rapporten indeholder en prioriteret etårs-plan og en oversigt over hvilke arbejder, det anbefales, at der udføres inden for fem år. De eventuelle istandsættelsesarbejder, der efterfølgende skal foretages, udføres af lokale håndværkere efter husejerens eget valg. Efteruddannelseskurser for håndværkere og rådgivere Centerets efteruddannelseskurser tager udgangspunkt i praksis. Dog indeholder alle kurser også en teoretisk del, der giver en forståelse for husets materialer og kan være med til at give en holdning til begrebet restaurering. Kurserne spænder bredt fra en dag til seks måneder og med indhold fra håndværkets historiske rødder til de nyeste forskningsresultater inden for energiberegninger, varmetab fra energiruder m.v. Kursusplanen lægges hvert år ud på centerets hjemmeside og kan rekvireres i trykt form. Speciale-uddannelse Center for Bygningsbevaring samarbejder med Hjerl Hede Frilandsmuseum, Købstadsmuseet Den Gamle By i Århus samt Den Europæiske Socialfond om etableringen af en længerevarende speciale-uddannelse for håndværkere og rådgivere i nænsom bygningsbevaring. Kursisterne arbejder selvstændigt med at dygtiggøre sig teoretisk og praktisk i en selvvalgt del af deres fagområde. Forløbet indeholder både en bred introduktion til begrebet bygningsrestaurering, en specialeprojektperiode og evt. en praktikperiode. Resultaterne af projekterne bliver formidlet til byggebranchen gennem publikationer, artikler, kurser og udstillinger. Kurser for private Center for Bygningsbevaring afholder også kortere kurser for private husejere, bla aften- og eftermiddagskurser om bevaring af vinduer, facader, maling og overfladebehandling. Netværk Nordisk Forum for Bygningskalk og Foreningen Danske Essesmede har deres sekretariater liggende i forbindelse med Center for Bygningsbevaring. Besøg foreningernes hjemmesider på og BYGNINGSKULTUR 19

22 BRANDING AF KØBENHAVN EN ARKITEKTOPGAVE Københavns Turistinformation gennemgik i 2004 en større ansigtsløfting. Bag operationen stod bla Martin Sælan, der er arkitekt og kommunikationsdesigner hos Kontrapunkt A/S. Af Stine Munch-Nielsen COPENHAGEN RIGHT NOW Wonderful Copenhagens turistinformation Copenhagen Right Now har i år modtaget VisitDenmarks Udviklingspris for god branding af Danmark. Copenhagen Right Now tilbyder den nyeste information om aktiviteter, koncerter, events og oplevelser i København og omegn. Juryen kaldte initiativet en sjov, enkel og supergod idé, som man gerne selv ville støde på som turist, og der blev lagt vægt på, at konceptet er med til at understrege Københavns og Danmarks særlige værdier som destination. Martin kan lide at arbejde med detaljernes store effekt. Han kan lide at være med, når identiteter skal brandes, visualiseres og realiseres, og han brænder for at skabe stemninger og oplevelser, der rykker. Martin Sælan er arkitekt og ansat i et ønskejob som kommunikationsdesigner hos en af Danmarks største designvirksomheder. Navnet er Kontrapunkt A/S, der bla rådgiver om brandingstrategier og hjælper virksomheder med at udvikle deres identitet, og her har Martin bla været en af bagmændene bag realiseringen af Wonderful Copenhagens turistinformation Copenhagen Right Now et projekt, hvor udfordringen var at brande København over for de ti millioner turister, der årligt sætter deres ben i hovedstaden. Læs her om arbejdsprocessen i forbindelse med det nye designkoncept, hvor research, ideer og formgivning skal gå op i en højere enhed, og hvor arkitektens kommunikationsevner sættes på prøve. Vi inviterede en masse turister til København, og udstyret med et engangskamera blev de sluppet løs i byen et døgn, hvor de tog billeder af det, de foretog sig og det, der fængede. Brugerdrevet design Målgruppen for Københavns Turistinformation er en broget international skare af bla kinesere, amerikanere, russere, svenskere og franskmænd. I al deres forskellighed har de dog mindst én ting tilfælles, når de holder ferie i den danske hovedstad de er turister, som gerne vil have mest muligt ud af deres ophold. Martins projektteam stod derfor med to opgaver, da de skulle i gang med et brushup af den københavnske turistinformation: en kortlægning af, hvad turisterne egentlig var på jagt efter i byen, og et forslag til, hvordan Københavns Turistinformation bedst kunne tilfredsstille turisternes behov. Et omfattende researcharbejde dannede grobund for de senere ideer og det endelige designkoncept. I vores researcharbejde stillede vi simpelthen skarpt på turisten. Hvad er en turist egentlig for en størrelse? Hvad kan turister li, og hvor går de hen, når de er 20

23 i byen? Den bedste måde at finde svarene på er at spørge turisterne selv, så vi inviterede en masse mennesker fra andre lande til København. De blev udstyret med et engangskamera og sluppet løs i København et døgn, hvor de tog billeder til deres egen photo diary af det, de foretog sig og det, der fængede, fortæller Martin. Ud over turisternes fotodagbøger bestod researcharbejdet af interviews og videooptagelser af turisterne i Københavns Turistinformation. For at få det optimale ud af undersøgelserne, havde Kontrapunkt også tilknyttet en psykolog med speciale i brugercentreret design. Resultatet af det store researcharbejde talte for sig selv. Turisterne har nemlig to brændende ønsker, når de kommer til København; for det første vil de vide, hvad der sker i byen her og nu og så vil de, for alt i verden, ud af den såkaldte turistboble. Den optimale turistoplevelse er simpelthen oplevelsen af at være indfødt i det ene døgn, man er her. Overordnet førte researchen til to bærende ideer: Copenhagen Right Now og nogle elementer til konkret indretning af projektet. Ud af turistboblen og ind til det autentiske København Opgaven for designerne bag sloganet Copenhagen Right Now var at skabe et koncept, der gav hurtig og let adgang til Københavns impulser her og nu samtidig med at turisterne følte, at de blev hjulpet ud af boblen. Første skridt var den stor plakatvæg i turistinformationen: Ideen var at trække byens plankeværker indenfor i turistinformationen, og på The Copenhagen Right Now Wall skulle alle have gratis adgang til at sætte opslag op, fortæller Martin og tilføjer, at turistinformationen senere har skiftet bopæl, så væggen nu er konverteret til de mange grøngule glasskiver, der står ned gennem turistinformationen på den nye adresse i Vesterbrogade. Martin er glad for, at plakatvæggen blev en realitet men dog mindre begej- Københavns Turistinformation: Til venstre ses de farvede glasskiver, som symboliserer Københavns plankeværker. Her finder turisten opslag og annoncer, som skal give et overblik over, hvad der rør sig i byen netop nu. Midt i rummet ses det store københavnerkort, der fungerer som samlingspunkt for de besøgende, og til højre finder man turist-shoppen. Foto: Morten Larsen / Kontrapunkt DESIGN 21

24 BLÅ BOG: MARTIN SÆLAN Efter afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1999 var Martin Sælan ansat et par år som arkitekt hos KHR Arkitekter, inden han i 2001 blev kommunikationsdesigner hos Kontrapunkt. UDVALGTE PROJEKTER: KHR: Københavns Metro, Odense Universitet, Malmö Citytunnel Kontrapunkt: Inventar og indretningskoncept for Danske Bank, Geismars Væverier, de norske Tine Mejerier, DSB s Kort og Godt-designkoncept, forretningsmodel m.m. for Københavns Turistinformation, innovations-workshops for Jordan børste- og emballagedesign, wayfinding/skilte for Københavns Universitet og DNP/Entrance Monument, Bergen Bybane identitet, uniformer, perroner, læskure og inventar til light rail i Norges næststørste by. Freelance-opgaver: Design- og konceptudvikling for Lego Darwin/Lego Futura, programudvikling og design af dukker/karakterer for DR B&U, programudvikling for Nordisk Film. Kontrapunkt A/S rådgiver om design og brandstrategier. Virksomheden udvikler identiteter for bla organisationer, multinationale virksomheder og stater. stret over, at ideen i dag er blevet kommercialiseret, så annonceringen ikke længere er gratis. Det ødelægger noget af den oprindelige idé. Kommercialiseringen betyder nemlig, ville være kommet i nærheden af. Ligesom webstationerne hos Københavns Turistinformation, hvor Kontrapunktgruppens videooptagelser viste, at her var der noget helt galt: Kunden involveres i hele processen, så der skal både forklares, argumenteres og diskuteres, noget jeg som arkitekt i hvert fald ikke har lært på akademiet. Og hvordan gør man så det? at den lokale jazzklub og loppemarkedet rundt om hjørnet ikke længere har råd til at betale for et opslag, og derfor vil de forsat være henvist til byens udendørs plankeværker, siger Martin, Næste punkt på programmet var at få taget gassen af turistboblen, så byens gæster fik mulighed for at nærme sig det mere autentiske København. Her kom Martins projektgruppe frem til ideen om faste ugentlige interviews med tilfældige forbipasserende på gaden. På den måde får turisterne testimonials fra almindelige københavnere om deres syn på steder og aktiviteter, de ellers aldrig For det første gik de fleste besøgende lige forbi eller de kunne ganske enkelt ikke finde webstationerne. Derudover skulle man sætte sig ned for at kunne bruge dem, og det er ikke særlig rart, hvis man er omringet af mange mennesker. Og så kostede det penge, så nyankomne turister var nødt til at stå i kø ved skranken for at få vekslet deres sedler til mønter, fortæller Martin med et smil på læben ved tanken om det kaos, der herskede forud for det nye koncept. I dag er webstationerne gratis og funktionelle; de er desuden placeret centralt langs den ene facade og kan betjenes stå- 22

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering Juni 2006 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring ligger i Raadvad I den gamle knivfabrik,

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

- Går du rundt og. skaber dig?

- Går du rundt og. skaber dig? - Går du rundt og skaber dig? 2 Hvis du går rundt og skaber dig, er din organisation Arkitektforbundet er for skabende mennesker. Dvs. for arkitekter, designere og planlæggere. Ja, for alle, der arbejder

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 20. januar 2005 Tidspunkt : Torsdag den 6. januar 2005, kl. 16.30 ca. 20.00 Sted : Dir. s kontor 2. sal, Arkitekternes Hus Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

privatansatte arkitekter efter danske ark overenskomsten

privatansatte arkitekter efter danske ark overenskomsten LØNSTATISTIK 2013 Hvorfor en lønstatistik? Lønstatistikken er til, for at medlemmer og tillidsrepræsentanter får et bedre grundlag for at forhandle løn. Både på den enkelte arbejdsplads og ved ansættelse

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LØNSTATISTIK 2014 LØNSTATISTIK 2014. Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl. 10.00-15.

LØNSTATISTIK 2014 LØNSTATISTIK 2014. Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl. 10.00-15. LØNSTATISTIK 2014 Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl. 10.00-15.00 LØNSTATISTIK 2014 København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Tlf: 32 83 69 90 Århus

Læs mere

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE Åben konkurrence for arkitektstuderende 2013 1 INDBYDELSE, BAGGRUND OG MÅL Bikubenfonden indbyder til deltagelse i konkurrencen om udformning af en serie udsigtsposter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

STRATEGISK WAYFINDING

STRATEGISK WAYFINDING STRATEGISK WAYFINDING Vi giver mennesker tryghed i ukendte omgivelser ved - på en logisk og naturlig måde - at lede brugere fra A til B, så de når deres mål til tiden. Større og/eller komplekse byggerier

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask Højkantparket Ask Villa OpNed, CEBRA arkitekter Woodfl Højkantparket Merbau. MT Højgaard - Kbh. En stærk partner for arkitekter og bygherrer Luksusboliger på havnefronter, eksklusive firmadomiciler og

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser

Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser Icopal Entreprise a/s Frederikshavn Hobrogade 3-5 9900 Frederikshavn Telefon 44 88 71 10 dknord@icopal.com Århus Graham Bells Vej 36 8200 Århus N Telefon

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 Kære ErhvervsKvinder Herning. Sommerferien står for døren og det betyder, at ErhvervsKvinder Herning holder pause i 2 måneder med arrangementer. Vi mødes igen

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

1 / Bestemmer arkitekturen hvordan vi opfører os? 2 / Kan man folde et advokatkontor i papir? 3 / Kan materialer tænke selv?

1 / Bestemmer arkitekturen hvordan vi opfører os? 2 / Kan man folde et advokatkontor i papir? 3 / Kan materialer tænke selv? Arkitektur og adfærd Arkitektur er meget andet end store og flotte bygninger. Det er de huse, vi bor i, hvor vi går i skole eller arbejder og den by, vi færdes i til hverdag. Man kan sige, at arkitekturen

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe L Y S TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe Arkitektskolen Aarhus 25. februar 2010 program Onsdag den 25. februar

Læs mere

Årets skolebyggeri 2014

Årets skolebyggeri 2014 Årets skolebyggeri 2014 Bedre akustik med Gyptone Quattro Æstetik Akustik Bæredygtighed www.hampusberndtson.com Gyptone Quattro akustikloft giver god lyd i klasseværelserne, og det er nemt at høre, hvad

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

0. Referaterne fra den 13. og 14. april godkendes uden yderligere kommentarer.

0. Referaterne fra den 13. og 14. april godkendes uden yderligere kommentarer. Mødedato: 06.05.2015 Sted: Alectia, Kolding Referent: Karin Rye Caspersen Ref. nr. 63/2015 Emne: Bestyrelsesmøde 0. Godkendelse af referater fra den 13. og den 14. april 2015 1. Siden sidst a. Ind- og

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn DIVERSITY LAB INVITERER TIL ÅBENT LAB - Få inspiration til

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere