Årsberetning september

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2012 17. september 2013. www.skive.dk"

Transkript

1 Årsberetning september 213

2 1 Indhold BORGMESTERENS FORORD... 2 PÅTEGNINGER... 3 LEDELSENS PÅTEGNING... 3 REVISIONSPÅTEGNING... 4 KOMMUNENS ÅRSBERETNING... 6 LEDELSENS ÅRSBERETNING... 6 ORGANISATIONSOVERSIGT... 1 POLITIKOMRÅDER SEKTORBEMÆRKNINGER TIL ÅRSBERETNINGEN TEKNIK- OG MILJØUDVALGET UDVALGET FOR TURISME-, ERHVERV-, KLIMA- OG ENERGI. 18 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET SOCIAL- OG ÆLDREUDVALGET ARBEJDSMARKEDSUDVALGET SUNDHEDSUDVALGET ØKONOMIUDVALGET...36 HOVED- OG NØGLETAL KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS DRIFTSREGNSKAB BALANCEN... 4 NOTER OG BILAG TIL DRIFTSREGNSKAB OG BALANCE BILAG TIL REGNSKABSBERETNINGEN... 54

3 2 Borgmesterens forord Med et overskud på den ordinære drift på 152,5 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet på 251,7 mio. kr. er resultatet af regnskab 212 tilfredsstillende. Det er sjette år i træk, at vi er gode til at holde budgetterne, med et pænt overskud på den ordinære drift samtidig med at vi har en fornuftig likviditet. Dermed er der et godt afsæt for de kommende års udfordringer med stram statslig udgiftsstyring og bestræbelserne i Skive Kommune på at sikre et godt indtægtsgrundlag, en fastholdelse af indbyggertallet og en opretholdelse af den grundlæggende service overfor kommunens borgere og erhvervsliv. Der har i 212 har der været fortsat fokus på en række initiativer. Kommunen arbejder som Energiby med energibesparelser og CO 2 -neutrale energiløsninger. Det sker bl.a. ved renovering af kommunale bygninger, anvendelse af vedvarende energianlæg, herunder solceller, anvendelse af el- og gas-biler og energibesparende gadebelysning, der samtidig muliggør aktivering af alle lamper om natten. En markedsføring af Skive Kommune under pejlemærket RENT LIV, med fokus på 4 konkrete styrkepositioner fjorden, det aktive liv, moderne fødevareoplevelser og bæredygtig energi der understøttes af aftalen med Skive FH ligakvinder som ambassadører. I skoler og dagpasning er der fokus på en tidlig indsats overfor udsatte børn med udgangspunkt i social inklusion i lokalområdet. Gennem samarbejde med familien, sprogindsats og bevægelse skal det sikre muligheder for, at alle børn deltager i fællesskaber. Skolepolitikken sætter fokus på Fleksibilitet i undervisningen, Faglige udfordringer for alle vore børn og Innovation bl.a. i lokalområdet. Stigende digitalisering med obligatorisk selvbetjening af borgerhenvendelser i første omgang ved flytning og sundhedskort. Digitaliseringen omfatter endvidere biblioteket, skoler, daginstitutioner og administrationen. På socialområdet er der fokus på af-institutionalisering med inklusion i normalsamfundet samt større driftsenheder med større faglighed, forebyggelse og dermed færre modtagere af specialiserede ydelser. Ældreområdet udfordres af hospitalsvæsenets kortere indlæggelsestider. Det betyder mere fokus på rehabilitering af ældre borgere, så de igen bliver i stand til at varetage tabte funktioner. Endvidere anvendes i stigende grad velfærdsteknologiske løsninger, der både er forebyggende og arbejdskraftsbesparende. På arbejdsmarkedsområdet er Skive Kommune en af de kommuner, der har den største aktiviseringsgrad af ledige. Sundhedscenter Skive har skabt rigtig gode rammer for bl.a. genoptræning, forebyggende hjemmebesøg, vedligeholdende træning af ældre, forebyggelsesindsatsen og klar til job indsatsen overfor sygedagpengemodtagere. Sygefraværet i den kommunale organisation Skive Kommune er blandt de laveste i landet og er faldet yderligere fra 4,6 % i 211 til 4,4 % i 212. Administrationen tilpasses yderligere med en ny struktur, hvor afdelinger sammenlægges og der er en forvaltning mindre. Det er sket samtidig med at Den blå Diamant er taget i brug, således at administrationen er samlet i Skive. 212 har således været et begivenhedsrigt år, og i regnskabsberetningen kan du læse mere om både kommunens økonomi og om aktiviteterne på de enkelte områder. Flemming Eskildsen Borgmester

4 3 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har d aflagt årsregnskab for 212 for Skive Kommune til byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revisionen. Skive Kommune, den 28. maj 213 Flemming Eskildsen Borgmester Per Mathiasen Kommunaldirektør

5 4 Revisionspåtegning Efter byrådets godkendelse af regnskab 212 gennemfører revisionen den afsluttende revision for året. Resultatet af gennemgangen og revisionspåtegningen afleveres herefter til Skive Kommune i en særskilt revisionsberetning.

6 5

7 6 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning Regnskabsresultat Regnskabet for 212 fremgår i oversigt af nedenstående tabel. Regnskabet er sammenholdt med det vedtagne budget og det korrigerede budget. Det korrigerede budget indeholder tillægsbevillinger givet i årets løb, herunder overførte bevillinger fra 211 til 212 minus overførslerne fra 212 til 213. Mio. kr. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Vedtaget budget Tillægsbevillinger/ omplac. Ændring i overførsel 211/12-212/13 Korrigeret budget, excl. overførsler Forbrug, regnskab 212 Indtægter Skatter 1.763,9-1,2, 1.762, ,5 Tilskud og udligning 1.15,5 14,6, 1.3, 1.31,1 Indtægter i alt 2.779,4 13,4, 2.792, ,6 Skattefinansieret drift Service -2.18,3 3,8 -,8-2.15,3-2.3,7 Overførselsudgifter -677,3 36,5 1,9-638,8-625, Driftsudgifter i alt ,6 4,3 1, , ,7 Renter m.v. -17,,3, -16,7-12,4 Resultat af ordinær drift 66,8 54, 1,1 121,9 152,5 Skattefinansieret anlæg Anlægsudgifter -88,8-58,3-3,1-15,3-148,1 Udgifter vedr. jordforsyning -6,, 2, -4, -4, Indtægter vedr. jordforsyning 6, -5,, 1,,9 Nettoanlægsudgifter i alt -88,8-63,3-1,1-153,3-151,2 Resultat - skattefinansieret område -22, -9,3, -31,4 1,3 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER Driftsresultat 4,2 2,6, 6,9 9,2 Anlægsresultat -1,6-2,3,9-3,1-3,1 Resultat - forsyningsvirksomheder 2,6,3,9 3,8 6,1 Resultat ialt -19,4-9,,9-27,6 7,4 PENGESTRØMME Resultat i alt -19,4-9,,9-27,6 7,4 Afdrag på lån -43,5,, -43,5-36,3 Lånoptagelse 34,2, 7,7 41,9 53,5 Øvrige finansforskydninger -2,1 33,5-4,7 26,7 83,8 Likviditetsstyrkelse(+)/-forbrug(-) -3,8 24,6 3,9-2,5 18,4 Resultat af ordinær drift. Resultatet af ordinær drift udgør 152,5 mio. kr., hvilket er 85,7 mio. kr. mere end det oprindelige budget og 3,6 mio. kr. mere end det korrigerede budget renset for overførsler mellem årene. Resultat af ordinær drift i årene fremgår af figuren.

8 7 I henhold til den økonomiske politik skal resultatet af den ordinære drift udgøre 65 mio. kr. i 212. Driftsresultatet er 87,5 mio. kr. over målet. Skattefinansieret drift. De samlede driftsudgifter i regnskab 212 udgør 2.628,7 mio. kr. mod et korrigeret budget på 2.795,3 mio. kr. incl. overførsler fra ,6 mio. kr., svarende til et restbudget på 166,6 mio. kr. Af restbudgettet på 166,6 mio. kr. overføres 141,2 mio. kr. til 213, mens restbeløbet på 25,4 mio. kr. tilføres kassen, da der på disse områder ikke er overførselsadgang. Der er forlods indarbejdet overførsler på 15,4 mio. kr. i det vedtagne budget for 213 til bl.a. hverdagsmestring og anlægsudgifter til ombygning af modtagerkøkkener på plejecentre og renovering af Center for Kompetenceudviking. Skive Kommune overholder i regnskab 212 rammen for serviceudgifter. Rammen er på 2.3 mio. kr., jf. aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 212. Forbruget er på 2.4 mio. kr., altså 26 mio. kr. under rammen. Den samlede overførsel fra 212 til 213 udgør 112,9 mio. kr. på serviceudgifterne og der kan samlet set ikke forbruges af denne opsparing, hvis serviceudgifterne skal overholdes i 213. Skattefinansieret anlæg. De samlede skattefinansierede anlægsudgifter i regnskab 212 udgør 151,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 27,1 mio. kr. incl. overførsler fra 211 på 117,9 mio. kr., svarende til et restbudget på 118,9 mio. kr., hvoraf der overføres 116,7 mio. kr. til 213. Anlægsniveauet ligger væsentligt over det oprindelige budget på 88,8 mio. kr. mio. kr., hvilket primært kan henføres til at der er afholdt udgifter til ældreboliger på Nattergalevej og Marienlyst, hvortil der er givet tillægsbevilling. Skive Kommune har i 212 overholdt minimusrammen for borgernær anlæg på 34,2 mio. kr. Med henblik på at fremme investeringer i borgernære anlæg til skoler, dagpasning, idræt for børn og unge samt ældre, eksklusive ældreboliger, har staten siden 29 ydet bloktilskud til formålet under forudsætning af en tilsvarende kommunal egenfinansiering. Skive Kommune har i 212 afholdt udgifter til borgernær anlæg på 36,2 mio. kr., mens 52,4 mio. kr. overføres til 213. Udgifterne til borgernær anlæg vedrører: 21, mio. kr. til folkeskoler og daginstitutioner fordelt med 12, mio. kr. til energibesparende foranstaltninger og 9, mio. kr. til bygningsrenoveringer. 9,7 mio. kr. til idræt for børn og unge, herunder SIK s klubhus i Egeris og idrætsfaciliteter i Søby- Højslev. 5,5 mio. kr. på ældreområdet. Af øvrige anlægsinvesteringer i 212 kan nævnes: 18,3 mio. kr. til forskellige vejrenoveringsprojekter. 2,5 mio. kr. til færdiggørelse af ny Fur Færge.

9 8 5, mio. kr. til områdefornyelse i Søndergade-området i Skive samt i Durup og Selde. 2, mio. kr. til nedrivning af sundhedsfarlige boliger, hvortil der er givet statstilskud. 22, mio. kr. til rådhusudbygning, der afsluttes i ,3 mio. kr. opførelse og renovering af almene ældreboliger ved Plejecenter Marienlyst og boenhederne Nattergalevej. 1,4 mio. kr. til en række øvrige projekter til fremme af by- og landsbyudvikling. 3,7 mio. kr. til geotermisk energi. Lån. Skive kommune har i 212 haft afdrag på den langfristede gæld med 36,3 mio. kr. og en låneoptagelse på 53,5 mio. kr., svarende til en netto låneoptagelse på 17,2 mio. kr. Målsætningen er, at der ikke lånefinansieres til anlægsudgifter. Dog kan låneoptagelse finde sted efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde af konkrete anlægsprojekter byggende på en forretningsmæssig og/eller energimæssig vurdering. Endvidere optages lån til jordkøb. Den langfristede gæld tilstræbes reduceret med minimum 1 mio. kr. netto årligt, mens der som nævnt er sket en netto forøgelse af låneoptagelsen i 212 med 17,1 mio. kr. Afdrag på lån fordeles med 9,8 mio. kr. på ældreboliger og 26,5 mio. kr. på ordinære lån. Der er optaget lån på 53,5 mio. kr. fordelt med 1,9 mio. kr. til ældreboliger og 51,6 mio. kr. i ordinære lån. Lånene er optaget til eksempelvis energibesparende foranstaltninger, borgernær anlæg og rådhusudbygningen. Af de 53,5 mio. kr. i låneoptagelse vedr. de 47, mio. kr. nye lån i 212, mens de 6,5 mio. kr. er restlånerammen for 211. Lånerammen udgør i ,3 mio. kr. Der er i 212 således optaget 4,7 mio. kr. for meget i lån i forhold til lånerammen. Det for meget optagne lån modregnes i låneoptagelsen for 213. Den langfristede gæld udgør ultimo ,1 mio. kr. fordelt med 378,1 mio. kr. vedr. ældreboliger og 564, mio. kr. i ordinær gæld. Likviditet. Regnskabet for 212 viser en likviditetsstyrkelse på 18,4 mio. kr., heraf en kursregulering på 9,7 mio. kr. Pr. ultimo 212 var kassebeholdningen 237,7 mio. kr. Dertil kommer midlertidigt deponerede beløb på 6,9 mio. kr. ultimo 212. Likviditetsstyrkelsen kan bl.a. forklares med en indtægt under finansforskydninger med 83,8 mio. kr., hvoraf 64,1 mio. kr. vedr. en forøgelse af den kortfristede nettogæld i 212. Af kommunens likviditet har forsyningsvirksomhederne et tilgodehavende på 59,3 mio. kr. ultimo 212 fordelt med 14,1 mio. kr. til spildevand, der nu er udskilt i et A/S og 45,2 mio. kr. til renovation. Med til billedet af likviditeten hører også overførslerne af bevillinger der udgør 23, mio. kr. i alt fra 212 til 213. Tabellen viser udviklingen i overførsler i perioden og til Mio. kr Drift 54,6 75, 64,3 9,9 14, 141,2 Anlæg 89, 86,2 11,1 11,7 124,2 123,9 Drift og anlæg i alt 143,6 161,2 174,4 192,6 264,2 265,1 Låneoptagelse -34,7-27,3-9,5-15,9-29,6-22, Renter og afdrag 7,4 12, Finansforskydninger 1,3-35,9-31, -35,4-4,1 I alt 18,9 142,5 141, 145,7 199,2 23, Overførslen under finansforskydninger vedr. primært en kort kreditter til byggeri af ældreboliger ved Marienlyst og boenheden Nattergalevej. I henhold til lovgivningen skal kommunerne efter kassekreditreglen til enhver tid over de sidste 365 dage have en gennemsnitlig likviditet der er over. Skive Kommunes gennemsnitlige likviditet udgør i ,7 mio. kr. mod 223,7 mio. kr. i 211. Målsætningen i den økonomiske politik er, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, ½ måneds nettodriftsudgifter, hvilket svarer til 115 mio. kr. Med en gennemsnitlig likviditet på 251,7 mio. kr. ligger niveauet således væsentligt over minimumsmålet. Den gennemsnitlige likviditet fremgår af figuren nedenfor.

10 9 Gennemsnitlig likviditet i Skive Kommune 1. januar december 212 kr. 4.. kr kr. 3.. kr kr. 2.. kr kr. 1.. kr. 5.. kr. 1 mdr. 3 mdr. 12 mdr. Deponeret beløb

11 Organisationsoversigt Skive Kommune er administrativ organiseret under fem direktører, der tilsammen udgør kommunens direktion. 1

12 11 Politikområder Under Byrådet er der nedsat 6 udvalg, som tager sig af hver sit fagområde. Udvalgene består af politikere fra Byrådet som med jævne mellemrum mødes i de enkelte udvalg. Skive Kommune har inddelt sine aktiviteter i nedenstående politikområder, således at alle kommunens aktiviteter er medtaget. Teknik og Miljøudvalget Kultur-, og Fritidsudvalget Parker og veje Natur og miljø Kollektiv trafik Planlægning Bygninger Renovation Kultur Idræt Folkeoplysning Biblioteket Museum Salling Musikskolen Børne- og Familieudvalget Social- og Ældreudvalget Dagtilbud Skoler Familieområdet Socialområdet/handicappede Ældre Ældreboligdel Arbejdsmarkedsudvalget Sundhedsudvalget Overførselsudgifter ekskl. boligstøtte Boligstøtte Borgerservice Sundhed Økonomiudvalget Turisme- Erhverv, Klima og Energiudvalget Kultur og Markedsføring Politisk organisation By og landsbyudvikling Administration Renter og afdrag Forskydninger i likvide aktiver Finansforskydninger Tilskud Skatter Erhverv og Turisme Klima og Energi

13 SEKTORBEMÆRKNINGER TIL ÅRSBERETNINGEN 12 I sektorbemærkningerne afrapporteres de væsentligste resultater og fokusområder for alle sektorområder. Områderne er inddelt efter de politiske udvalg de hører under. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Teknik- og miljøudvalget 122,4 mio. kr. - 4,6% af regnskabet 4,6% præventive virkning i forhold til indbrud o.l. Til trods for de nævnte ændringer og et større antal gadelamper (nye byggemodninger, stier m.v.), så er el-forbruget til gadelys faldet med ca. 2 % i perioden Dette er i god harmoni med kommunens status som energi- og klimakommune. Med udgangen af 212 er der ca. 1.5 gadelamper med kviksølvlyskilder tilbage, der af lovgivningsmæssige årsager mangler at blive udskiftet. Park og Vej Vejdrift og anlæg I 212 blev der udlagt nyt asfalt på ca. 22 km vej og der blev brugt ca. 1.4 ton asfalt til reparation af huller og lapper på kørebaner og cykelstier rundt i kommunen. Da der er blevet lagt nyt asfalt på en del vejstrækninger med vejafmærkning er der udført nymarkering med striber på ca. 2 km og udført genmarkeringer på ca. 25 km, og i en del kryds i Skive by. Der blev udført en totalrenovering af kantsten og fortov på ca. 2,7 km. Gadelys De senere års investeringer i renovering af gadebelysningen, herunder den lovpligtige udfasning af kviksølvlyskilder, giver sig nu til udtryk i reelle energibesparelser, der reinvesteres i yderligere tiltag på området. I 212 er udskiftet ca. 4 gadelyslamper typisk til de meget mindre energikrævende LED-lyskilder. Den nye teknologi muliggør, at gadebelysningen bliver aktiveret i alle lamper i nattetimerne, dog med en reducering i styrken til 5 %. Dette modsvarer den ældre del af gadelysanlægget, hvor i øjeblikket 2 ud af 3 lamper helt slukkes mellem kl. 22. og kl. 6.. Den nye model med lys i alle lamper medfører et betydeligt løft i trygheden og trafiksikkerheden. Hertil kommer den Vintertjenesten Udgifterne til vintertjeneste i kalenderåret 212 var ca. 11 mio. kr., hvilket er over det budgetterede. Dette skal ses i sammenhæng med de forholdsvis mange udkald. Der er i årets løb brugt ca. 3. tons salt til at bekæmpe glatføre på de kommunale veje. På de højt prioriterede A-veje har der været foretaget udkald 83 gange til glatførebekæmpelse. Heraf har de 8 % været til ren saltning, og de sidste 2 % til kombineret snerydning og saltning. Vejanlæg I løbet af 212 har Park og Vej i samarbejde med Skive Vand været i gang med en totalrenovering af Søndergade i Skive. Omlægning af Tønderingvej blev påbegyndt i 211 og er nu sluttet. Der er gennemført cykelstiprojekter langs Furvej mellem Hald og Ørslevkloster og fra Lem til Brodal. Trafiksikkerhed Flere trafiksikkerhedstiltag udsprang af Trafiksikkerhedsplan , herunder sikring af det ulykkesbelastede firbenede kryds på Hobrovej ved Sdr. Haldvej. I krydset er der etableret venstresvingsbaner og variable hastighedstavler, som nedsætter hastigheden på Hobrovej til 6 km/t, når der er tilkørende trafik på sidevejene.

14 13 Et andet trafiksikkerhedsprojekt er etableret i krydset Arvikavej /Sdr. Boulevard. I forbindelse med projektet ensrettes Arvikavej for bilister, således at der lukkes for udkørsel til Sdr. Boulevard. Arvikavej deles herefter i en ensrettet kørebane i den sydlige vejside og en dobbeltrettet fællessti i den nordlige vejside. Plan & Byg Afdelingen har arbejdet målrettet med forberedelserne til etablering af projekt Teknisk Borgerservice. Det er sket i form af opbygning af digitale platforme til produktion, lagring og søgning af diverse planer. Systemet indgår som en integreret del af KortInfo og kaldes PlanInfo. Derudover er samtlige byggesager blevet digitaliserede og er nu tilgængelige på WebLager via nettet. Målet er at lancere En Indgang for ansøgere fra efteråret 213. Plan Byggemodninger Byggemodning af Jernbanevej etape III, færdiggørelse af Ydunsvej etape I og II, samt Hjaltesvej og Mariannevej blev afsluttet i 212. Derudover blev flere gamle byggemodninger færdiggjort med kantsten, fortov og slidlag. Planlægning I løbet af 211 blev udarbejdelse af en trafikplan for Skive By igangsat og den færdige trafikplan blev offentlig gjort i starten af 212. Der er desuden igangsat udarbejdelse af cykel stiplan for Skive Kommune, der forventes afsluttet 213. Havne Ud over de driftsmæssige oprensninger af havnebassiner og havneindløb ved de kommunale havne, er der blevet bygget en ny færge, Mjølner-Fur, til overfarten mellem Branden og Fur. Den blev indviet i marts 212. Skove I 212 blev alle Skive Kommunes skove og plantager PEFC-certificeret, således at miljøvenlig og naturnær drift kan dokumenteres. Som en del af processen er der lavet en politik på området, som sikrer det langsigtede perspektiv på skovdriften. Der er samtidigt udarbejdet nye registreringer og skovkort. I samarbejde med Natur og Miljø afdelingen er der i Skive plantage renoveret og nyetableret ca. 1 km skovveje og stier, således at brugerne oplever større fremkommelighed og plads. Krabbesholm skov fik på stierne tilført ekstra stigrus, i et forsøg på at holde hovedstierne tørre og farbare i alle vejrsituationer. Midtbyplanen Afdelingen har tilrettelagt og udført en omfattende borgerinddragelsesproces omkring ny udvikling af Skive Midtby. Selve planen vil indgå som en del af den reviderede kommuneplan, som forventes færdig i 213. Lokalplaner Der er vedtaget 5 lokalplaner i løbet af året. Derudover er der optaget forhandlinger om flere komplicerede planer, som bliver sat i gang i 213. Områdefornyelse Der er arbejdet med områdefornyelse i Selde, forberedelse af den Vestlige Bykerne i Skive og forberedelse af Breum. Å-planen Der er udarbejdet en udviklingsplan for området mellem Sdr. Boulevard, jernbanen, Færøvej og Viborgvej/Østerbro. PlanInfo Plan har fortsat arbejdet med udvikling af et planinformationssystem, som bliver en væsentlig faktor i projekt Teknisk Borgerservice - Én indgang. 3D bymodel Der er udarbejdet og udviklet på en tredimensionel digital bymodel for hele kommunen. Modellen er med held prøvet af i forbindelse med borgerbetjening omkring bl.a. vindmølleplaner. Digitale lokalplaner Afdelingen udviklet forskellige digitale moduler til udarbejdelse af diverse planer, herunder kommuneplan og lokalplaner. Parker Glyngøre Søpark blev indviet i 212 til glæde for byens borgere og turister i området.

15 14 Byg Byggetilladelser Der udstedt knapt 8 byggetilladelser. Det er en nedgang i forhold til tidligere år. Foruden byggesagerne er der ekspederet en hel del forespørgsler og anmeldelser. Derudover har vi haft en stigende mængde konsultationer og forespørgsler. Borgerbetjening Udviklingen i samfundsøkonomien har betydet, at sagsbehandlingen af større byggerier, som erhvervsbyggeri og udlejningsejendomme er reduceret. Hovedvægten af byggesager er i perioden koncentreret om mindre byggerier som parcel og sommerhuse. Samtidig er der sket en stigning i sager, hvor vi har brugt mere tid på rådgivning og vejledning omkring procedurer og omfang og udformning af ansøgningsmateriale idet borgerne anvender professionelle rådgivere i mindre omfang end hidtil. Borgerne foretager i større udstrækning end før krisen moderniseringer og tilbygninger til deres eksisterende huse. Denne type sager er tidskrævende, idet ansøger skal rådgives om lokalplaner og lovgivning. Ansøgningsmaterialet er ofte mangelfuldt eller ligger uden for byggeretten, hvilket kan medføre, at naboer inddrages som høringspart i sagen. Digitalisering af byggesagsarkiver Byggesagsarkiver for ca. 78. ejendomme er blevet digitaliseret, som et led i Plan & Bygs digitaliseringsprojekt. Arkivet bliver en væsentlig faktor i projekt Teknisk Borgerservice - Én indgang. Usunde boliger Fagområdet administrer nedrivningspuljer på nedbrydning og fjernelse af usunde boliger og ejendomme i Skive Kommunes landdistrikter og landsbyer. Der er i 212 anvendt 1,9 mio. kr. bl.a. til nedrivning af 3 ejendomme. I samme periode har kommunen opkøbt 2 ejendomme på tvangsauktion. Andre opgaver Fagområdet har været kraftig involveret i færdiggørelsen af Den Blå Diamant med repræsentation i styregruppen. Der er indgået aftale med lokalt boligselskab om administration af udvalgets udlejningsejendomme på baggrund af udbudsrunde. Påbegyndt EU-udbud af rådgivningen (ca. 2.5 mio.) vedr. renovering af Skive Badeland til afslutning primo 213 med valg af rådgivningsfirma. Anlægsarbejder Fagområdet har haft et travlt år med mange anlægsopgaver, som beskrives efterfølgende. De større byggeopgaver er primært udført for andre fagudvalg med hovedvægt på Børne- og Familieområdet. På TMU s budget var der til dette fagområde afsat 3,5 mio. kr. til kommunale bygninger med en fordeling af ca. 1,5 mio. til vedligeholdelse af tekniske anlæg og 2 mio. kr. til vedligeholdes af klimaskærm. For andre udvalg er der udført mange opgaver og fagområdet Kommune Ejendomme har administreret for ca. 23 mio. kr. til byggeopgaver. Finansieret dels af forskellige udvalgs driftskonti og dels via anlægsbevillinger. Kommunale ejendomme Drift I 212 var der afsat ca. 1 mil. Kr. på driftsbudgettet til kommunale bygninger, som har været anvendt til løbende og planlagt vedligeholdelse af klimaskærm og tekniske anlæg på de ca. 13 bygningsanlæg som administreres af fagområdet. Desuden administrerer udvalget 9 boligudlejningsejendomme med i alt 28 lejligheder og 3 værelser. Administrationen af udlejningsområdet er udliciteret. Teknisk Forvaltning vedligeholder ca. 22. m2 skoler, institutioner, administrationsbygninger og udlejningsejendomme.

16 15 Uddrag af aktuelle projekter i eren Skovly Til- og ombygning til 1-klasserne Renovering af væksthus Magneten Ttilbygning 1. Sog- Selde negård BOMI Nedbrydning og tilbygning Forskellige ombygningsarbejder Brårup Fritidscenter Nye vinduer 12. Gl. Rådhus Marienlyst Skive Idrætsklub Renovering af facader Opførelse af ny bygning Renovering og tilbygning af nyt klubhus Bjarkesvej Renovering af tag 25. Oddense Skole Renovering af kloak 35. Asylgade 4 Udskiftning af tag 4. Møllegården Kcl Indvendig renovering Renovering af tagkonstruktion EBF og Teknik området Vedligehold solvarme Gennemgang af ca. 6 solvarmeanlæg (anlæg) 2 gange med kontrol af sikker drift, herunder kontrol af solvarme væske. Vedligehold ventilation Eftersyn af alle små ventilationsanlæg på Skive Kommunes institutioner, hvor der ingen serviceledere er, for sikker drift og udskiftning af filtre (typisk 2 gange/ år) der er ca. 2 ventilationsanlæg i de kommunale bygninger, heraf ca. 8 der serviceres af Teknisk Forvaltning. Træpillefyr Overvågning af stoker træpillefyr i kommunale bygninger (7 anlæg). Der foretages tilsyn med kedlerne og vedligeholdelse i det omfang Teknisk Forvaltning selv kan gøre det, ellers hentes der teknisk hjælp fra servicefirmaer. Varmeanlæg Omfattende tilsyn og assistance med varmeanlæg i varmesæsonen, herunder kontrol og test af varmeregulerende udstyr. Energiregistrering Skive Kommunes globale energiregistreringsudstyr udvides og udvikles konstant. derudover vedligeholdes på systemet, således at det hele tiden er opdateret til brug som styringsparameter af energiforbruget. Rensning af ventilationskanaler Alle ventilationsanlæg og kanaler efterses og renses hvert år, ligesom der hele tiden tilføres nye anlæg, og der renses i snit partielt hvert andet år, og i særlige afsnit typisk ved tumlerum i daginstitutioner, renses hvert år. Data til energimærkningsordningen Energimærkningsordningen vedligeholdes løbende, og der udarbejdes hvert år nye Energimærker når de gamle udløber, eller vi får en ny bygning ind under de kommunale bygninger, så skal energimærket vedligeholdes eller udføres for 1. gang. EBF Der har været afsat 7,5 mio. kr. til EBF i 212, hvor der medio 212 kom ønske om at udsætte anlægsinvesteringer, hvorfor der blev overført ca. 4 mio. kr. til udførelse i 213. Solenergi Skive (45 mio. kr. solceller i skive) Solenergi Skive projektet skulle oprindelig afsluttes medio 212, men pga. billigere priser kunne der installeres flere solceller for de samme penge. Derfor blev projektet søgt forlænget til afslutning medio 213. Projektet blev i 212 endvidere udvidet med 3. mio. kr. således at de sidste projekterede solcelleanlæg (5 lokaliteter) kunne etableres under den gamle nettoordning. Færdiggørelse af den blå diamant Der har i 212 (jan-juni) været stor aktivitet på at få den Blå Diamant færdig til indflytning, og i perioden juni til ultimo 212 brugt store ressourcer på at få især CTS anlægget gjort færdig. Det arbejde er aftalt færdiggjort senest den 7. maj 213. Energianlæg Torvegade De grønne tiltag i forbindelse med Torvegade og Biblioteket samt i Den Blå Diamant fordrer nøje tilsyn, regulering, vedligeholdelse og styring. Der er tale om komplicerede og avancerede tekniske anlæg i de 3 forbundne bygningsanlæg med udveksling af kølevand- varme og genanvendelse af spildvarme fra skøjtebanen samt,

17 16 ikke mindst anvendelse af solvarme i Torvegade til Køling og anvendelse af solvarme til elproduktion i den Blå Diamant. Registrene Plan & Byg varetager vedligeholdelse og drift af Ejendoms-stamregistret (ESR) og Bygnings- & BoligRegistret (BBR). Miljø Vandforsyning I 211 blev udarbejdelse af en ny vandforsyningsplan for Skive Kommune igangsat og den færdige vandforsyningsplan blev vedtaget i Byrådet i foråret 212. Derudover har Byrådet vedtaget en Indsatsplan for vandforsyninger på Fur i 212. Spildevand Skive Byråd vedtog i 212 en ny spildevandsplan for Skive Kommune. Spildevandsplan for Skive Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 221. Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Centralisering af rensningen på Skive Renseanlæg og Fur Renseanlæg. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningerne ikke hindrer at recipienternes økologiske tilstand opfyldes. Rottebekæmpelse Der blev i 212 vedtaget en rotteplan for Skive Kommune, der beskriver indsatsområderne i kommunen på rottebekæmpelsesområdet. Natur Grynderup sø Sammen med Naturstyrelsen indviede Skive Kommune vådområdeprojektet Grynderup sø august 212. Projektet omfatter ca. 41 ha. hvoraf de 15 ha. er sø. Udgifterne til anlæg, jordfordeling med mere kom fra den såkaldte miljømilliard, som Naturstyrelsen stod for. Målet var at tilbageholde ca. 86 tons kvælstof fra at løbe ud i Limfjorden. Aftalerne om erstatning af jord bygger på frivillige aftaler, og hvis ikke der igennem hele processen, siden de første forsøg i slutningen af 9 erne, har været en meget stor lokal opbakning var projektet ikke blevet til noget. Området fremstår i dag som en sø omgivet af enge der enten afgræsses eller høstes. Især fuglene har taget godt imod den nye natur. Næsten før projektet var færdig var der allerede turister der besøgte området. Efter indvielsen og efter at der rundt om den nye sø er der anlagt en sti og to steder er opsat fugletårne, besøges området dagligt af turister eller lokale, der lige skal have et kig eller to på fuglene eller bare på søen. Ny anmeldeordning, landbrug Siden 27 har alle ikke miljøgodkendte landbrug med husdyr, der skulle ændre noget i produktionen eller bygningsmæssigt, have lavet en miljøgodkendelse. En miljøgodkendelse på et landbrug er omfattende både økonomisk, men også tidsmæssigt. I 211 blev der indført nogle nye anmeldeordninger landbrug, der kunne anvendes, hvis det var mindre på forhånd definerede ændringer, man ønskede. Efter en stille start i 211 modtog kommunen i sager. Skive-Karup å Skive-Karup å er et stort aktiv for kommunen, både som natur før Skive by men også ved dens bugtede forløb igennem byen. Ved udløbet er der en gangbro, der gør det muligt at passere åen lige før udløbet til Limfjorden. En stor del af naturen er udpeget som Natura2. Men åen giver også nogle udfordringer. Virksomheder Forvaltningen har meddelt ny miljøgodkendelse til 3 virksomheder og supplerende godkendelse til 4 virksomheder i 212.

18 17 samarbejde en del af KL s fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata for at styrke udbredelse og anvendelse af geodata og dermed skabe mulighed for større fællesskab om drift og udvikling. Arbejdet foregår helt frem til udgangen af 214. Grundet at åens opland er meget sandet, transporterer den meget sand. Sandet lægger sig på bunden af åen igennem byen. Hvis ikke sandet fjernes vil det evt. kunne skabe problemer med oversvømmelser i byen. Skive Kommune fjernede i 212 cirka 2. m 3 ved udløbet og cirka 3. m 3 opstrøms Lundbro. Sidste gang der blev fjernet sand var i 27. Arbejdet med at fjerne sand kan derfor forventes at være en tilbagevendende aktivitet. Skive-Karup å modtager også en del regnvand, og med de forudsigelser der er om øget mængder af regn vil den også være et omdrejningspunkt i den kommende Klimatilpasningsplan som Skive Kommune skal udarbejde. Kollektiv trafik Gennem samarbejde med Midttrafik arbejdes hele tiden på at optimere kørsel og ruteføring i den kollektive trafik. Der er i øjeblikket ca. 43. køreplantimer i Skive Kommune. Midttrafik har i april 213 besluttet at tilslutte sig rejsekortprojektet. Det er relativt dyrt at indføre rejsekortet, men det skal ses i forhold til, at det nuværende udstyr er nedslidt, og der i forvejen skal foretages en reinvestering på et tidspunkt. Der vil gå mindst 1 år, inden kunderne kan benytte det i de første busser, og det vil vare 2-3 år, før rejsekortet er fuldt implementeret. At åen er vigtig for byen kom også meget tydeligt frem på en møderække i efteråret om Midtbyplanen. Geodata Team Geodata investerede i 211 i et nyt geografisk WEB-system, der gør et kompliceret grafisk informationssystem meget lettilgængeligt og dermed nemt at anvende. KortInfo er et geografisk, elektronisk kortsystem, hvor du via din computer e.l. kan klikke dig ind på de områder af kommunen, du ønsker at danne dig et overblik over. KortInfo indeholder flere former for kort, alt efter hvilke informationer du ønsker at finde. Systemet anvendes som baggrund for Grundsalgsmodulet i Skive Kommune, og det bliver fremover en ny platform for Vandforsyningsplanen, den kommende Digitale Kommuneplan PlanInfo og mange andre af de nye tiltag i den Digitale Kommune. Vedligeholdelse og løbende opdatering af data foregår i en Oracle-database, hvor afdelingen dels selv producerer kortmateriale og dels henter data ind fra eksterne databaser fra f.eks. Geodata-styrelsen og Miljøportalen. Mængden af data, der skal håndteres i opgavevaretagelsen inden for forskellige områder, er støt stigende. Der foregår i øjeblikket en omlægning af data til FKG, som er et Fælles Kommunalt Geodata Beredskabet Udrykninger Der har været 191 brandudrykninger i 212. Det er en nedgang i forhold til året før. Beredskabsplan Den generelle Beredskabsplan er forberedt i 212 og sendt til politisk behandling. Brandsyn Der er foretaget 138 brandsyn af brandfarlige virksomheder, hoteller, plejeinstitutioner, daginstitutioner, butikker, forsamlingslokaler m.m.

19 18 UDVALGET FOR TURISME-, ERHVERV-, KLIMA- OG ENERGI Udvalget for turisme, erhverv, klima og energi 8,5 mio. kr. i regnskab 212 Klima og energi; Erhverv og turisme; Erhverv og turisme Væksttaskforce Sammen med Region Midtjylland er der nedsat en væksttaskforce, hvor der er udviklet en række konkrete initiativer: Der er oprettet et energisekretariat, Energi i Væksten, på Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, der er sat fokus på at få flere vækstiværksættere, jobrotation og kompetenceudvikling samt at udvikle turisterhvervet. kommunen ved at udpege en kontaktperson på direktørniveau til virksomhederne. Virksomheden kan så kontakte denne person, som vil lede virksomheden videre til den eller de rette personer, der kan hjælpe i den konkrete sag. Det Midtjyske Vækstunivers Der er i gangsat en større proces i Væksthus Midtjylland med evaluering af det nuværende specialiserede erhvervsservice system og efterfølgende videreudvikling, så den specialiserede erhvervsservice går fra tilskud til investering i vækstplaner. Turisme Der er arbejdet med at implementere handlingsplanerne fra turisme- og oplevelsespolitikken eksempelvis er Limfjordsbusserne startet op med 3 trinbræt og Skive Kommune deltager i Netværk Limfjorden og Grøn Vækst Limfjord, der har fokus på mersalg og markedsføring overfor turister. Vækstpulje Vækstpuljen er startet op med et budget på kr. 3. mio. i 212 og kr. 4. mio. i 213. Formålet med puljen er at være med til at stimulere en fremtidig erhvervsudvikling, som primært baserer sig på egnens kernekompetencer inden for turisme og erhvervsområdet. Det er et succeskriterium, at puljen medvirker til en gennemførelse af udviklingsprojekter, som ikke ville have kunnet gennemføres uden denne finansieringsmulighed. Udviklingsprojekter, som giver nye arbejdspladser og øget vækst på egnen. Vækstpuljen har i 212 været med til at initiere en række projekter, hvor projektperioden også rækker ind i 213. Eksempelvis er der givet tilskud til energisekretariatet Energi i Væksten og På vej til Vækst flere vækstiværksættere både i 212 og i 213. Én indgang for virksomhederne Der er udviklet tilbud til de ca. 4 af kommunens største virksomheder om én indgang til Resultatkontrakt med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Der er udarbejdet resultatkontrakt med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter for 212. I forhold til tidligere års resultatkontrakt er der i denne lagt op til at ændre på principperne således, at resultatkontraktens udformning er mere værdibaseret, hvor den tidligere var meget målbaseret. Endvidere er der lagt vægt på at synliggøre den erhvervsudviklingsindsats, der initieres af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Tidligere var opbygningen baseret på de 2 hovedområder erhverv og turisme. I kontrakten for 212 er der en tværgående fokusering på områderne service, udvikling og events på tværs af de 2 fagområder. Kontrakten har fungeret som udgangspunkt for indsatsen på SET, og har løbende været brugt som opfølgning i forhold til konkrete tiltag.

20 19 Klima og Energi, Strategi Skive Kommune har vedtaget en ambitiøs Klima og Energistrategi, der har en overordnet vision om at gøre kommunen CO 2 -neutral i 229. Strategien bygger på 5 hovedtemaer: Byggeri, bioenergi, vedvarende energi, erhvervsudvikling og kommunikation. Klima, Energi og Byggeri. Brochuren er omdelt til mange interessenter og samarbejdspartnere og giver et billede af en forvaltning som en moderne virksomhed med en ny og mere målrettet projektorganisering, der kan varetage balancen mellem at levere service og være myndighed. Det overordnede formål er at udfase fossile brændsler og i stedet indføre forskellige nye metoder og teknologier, der skal øge anvendelsen af fossilfrie brændsler med henblik på at skabe uafhængighed, selvforsyning og bæredygtighed. Udvikling af konkrete projekter inden for klima og energi sker først og fremmest i Energibyen Skive, som er en udviklingsafdeling i Teknisk Forvaltning. Vi beskæftiger os udelukkende med at iværksætte tiltag, der fremmer de mål, som er beskrevet i strategien og som bidrager til at skabe vækst og udvikling i Skive Kommune læs hele strategien på Skive Kommune vil med anvendelsen af nye teknologier skabe en ny fremtid, der gør os uafhængige af importeret energi og dermed giver en mere stabil prisudvikling af energien, der således kan bidrage til en forbedring af den generelle samfundsmæssige velfærd i Skive Kommune. Gennemførelsen af Klima og Energistrategien kan bidrage til at skabe en ny erhvervsudvikling med nye virksomheder og nye arbejdspladser i nicheproduktioner inden for klima og energi. Uddannelsesinstitutioner kan skabe nye uddannelser inden for området og et generelt kompetenceløft, der kan give håndværkervirksomheder nye muligheder på et trængt marked. Aktuelle projekter i Energibyen Skive Planlægning og gennemførelse af det stort anlagte projekt om udnyttelsen af geotermisk varme er p.t. stillet lidt i bero. Det er ikke det samme som at sige, at projektet er opgivet, men der forestår p.t. nogle yderligere undersøgelser omkring risikoafdækning m.m. Der forgår nu et tætsamarbejde med Skive Geotermi A/S for at vurdere en eventuel igangsætning af et omvendt projekt, hvor etablering af et drivvarmeværk og transmissionsnet kommer først. Videns-center for klima og energi Energibyen Skive har i årets løb stået for udarbejdelsen af en profilbrochure, der beskriver Teknisk forvaltning som et Videns-center for Workshop med TEKE Afdelingen har i efteråret 212 afholdt en workshop med TEKE-udvalget, der har haft som tema at arbejde med nogle udviklingstendenser inden for hele området. Primært har det handlet om en forestående revision af vores Klima og Energi Strategi, hvor vi dels vil opdatere vores indsatsområder og dels vil udvikle strategien til at være et mere aktivt styringsredskab for handlinger og drift i dagligdagen. Det er også et mål for os, at strategien omfattes af en form for offentlighedsproces, der kan bidrage til at udbrede kendskabet til strategien blandt kommunens borgere og erhvervsliv, så de selv medvirker aktivt til at tage del i arbejdet med realisere visionen om at være CO 2 -neutrale i 229. Workshoppen har også givet bud på, hvordan det politiske og administrative niveau understøtter hinanden i det fælles mål, vi arbejder hen imod. Samarbejdsaftale med HMN Naturgas I/S Skive Kommune har i årets løb indgået en vidtrækkende samarbejdsaftale med HMN Naturgas I/S om udvikling og anvendelse af grøn gas i Skive Kommune. Aftalen er dels et grundlag for et løbende samarbejde mellem parterne og dels et grundlag for at igangsætte konkrete projekter. Udvikling af GreenLab Skive har til formål at skabe et fremtidens energicenter, hvor samspil og systemintegration af miljøvenlige energiformer kan udforskes i fuld skala af kommune, forsyningsvirksomheder, lokale landmænd og erhvervsliv i samspil med forskere med fokus på afprøvning og demonstration af eksisterende og nye teknologier inden for vind, brint, biogas, geotermi samt øvrige clean-teknologier.

21 2 Kommunen ser store perspektiver i denne samarbejdsaftale, der kan bidrage til at styrke udviklingen omkring GreenLab Skive og formentlig skabe nye arbejdspladser i kommunen. Samarbejdsaftalen har også resulteret i flere projekter, der løb af stabelen i starten af 213. HMN Naturgas I/S var dybt involveret i en stor skandinavisk gaskonference, der blev afholdt i KCL primo 213 og med en deltagelse af godt 3 besøgende fra hele Skandinavien. HMN Naturgas I/S påbegyndte i 213 etableringen af landets første gasfyldestation i Skive, og dermed begynder en ny satsning på at omstille transportsektoren til fossilfri brændsel. I den forbindelse vil kommunen og HMN Naturgas I/S i fællesskab investere i 8 nye gasbiler, 8 gasbusser til handicapområdet samt 1 lastbil til Teknisk Forvaltning. Samarbejde med SET Energibyen Skive har indledt et større strategisk samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter i bestræbelser på i fællesskab at arbejde med udvikling af nye virksomheder og arbejdspladser inden for klima og energi. Et konkret projekt er Energi i Væksten, hvor vi i fællesskab har fået midler til over 3 år at igangsætte og fremme aktuelle og kommende projekter med fokus på vedvarende energi og grønne teknologier. Energiprojekternes erhvervspotentiale skal optimeres til størst mulig gavn for lokalområdet for at fremme den lokale erhvervsudvikling og skabe erhvervsvækst, herunder nye arbejdspladser i Skive. Vi samarbejder også i forbindelse med afholdelsen af forskellige arrangementer, og SET er bla. involveret i planlægningen af den kommende gaskonference Samarbejde med Energigruppen Skive Det overordnede mål om CO 2 -neutralitet senest i 229 er betinget af, at den eksisterende bygningsmasse energirenoveres, da energiforbruget i bygninger står for ca. 4 % af det samlede energiforbrug. Energirenoveringen skal stå for hovedparten af besparelsen i fossile brændstoffer. Energibyen Skive samarbejder med Energigruppen Skive, som er en række eksterne rådgivere og entreprenører. Vi vil skabe et attraktivt tilbud til borgerne, der skal fremme interessen og gøre energirenoveringen overskuelig og overkommelig. Som afledt effekt vil energirådgivningen skabe kompetenceudvikling af lokale rådgivere, håndværkere og uddannelsesinstitutioner, der på sigt kan medvirke til at skabe nye nicheproduktioner i lokalområdet og dermed nye arbejdspladser. Samarbejdet er i et indledende stadie, men vi udvikler på en strategi, hvor vi drager nogle erfaringer fra Trekantsområdet omkring Grøn Erhvervsvækst, og meningen er at intensivere den indsats i løbet af 213. Ny uddannelse I forbindelse med udviklingen af nye uddannelsesmuligheder er det lykkedes i samarbejde med DANIA og organisationer inden for gasbranchen at etablere en ny uddannelse som produktionsteknolog med bioenergi som speciale. Den første konkrete uddannelse starter i august 213, og der er gode forventninger om, at der lokalt kan skabes andre energirelaterede uddannelsesmuligheder i fremtiden, der måske kan bidrage til at fastholde den yngre del af befolkningen i lokalområdet. IMPLEMENT Implement er et EU-projekt under Interregprogrammet, hvor Energibyen Skive samarbejder med nordiske partnere om det overordnede mål at forvandle problemer og miljømæssige udfordringer til en ressource og dermed skabe bæredygtig vækst. Projektet skal implementere biogas som en del af varmeforsyningen, som et erhvervsudviklingsområde, som vækstdriver for en bæredygtig udvikling samt omsætte viden og erfaringer til en konkret, lokal udvikling. Energibyen Skive er leadpartner på projektet, og det er dermed kommunens debut som leadpartner i et sådant projekt. Projektet er i god gænge, og det afføder formentlig nye muligheder for at deltage i nye projekter med henblik på at skabe opmærksomhed og fremdrift i Skive Kommune.

22 21 Fremtiden Samtlige initiativer i Energibyen Skive er rettet mod at opnå nye arbejdspladser på eksisterende virksomheder inden for klima- og energiteknologier og at skabe nye arbejdspladser inkl. kompetenceløft i håndværkervirksomheder, der arbejder med energiløsninger renovering, efterisolering, solceller m.m. Målet er at skabe grundlag for nye virksomheder i en nicheproduktion, nye uddannelser og forskning inden for klima og energi, mere intensiv erhvervsturisme og endnu større markering af Skive Kommune som kommunen med vedvarende vilje til vedvarende energi. I 213 skal vores Klima og Energi strategi revideres og fornyes. I stort omfang vil eksisterende virkemidler blive videreført, men vi vil arbejde mere intensivt med at inddrage borgere og virksomheder i det samlede arbejde. Alle parter skal bidrage aktivt til, at vi i fællesskab når målet om CO 2 -neutralitet i 229, og det kræver en særlig indsats. Strategisk vil vi formentlig udfolde begrebet bæredygtighed som en integreret del af hele strategien, og vi vil fremdeles afsøge de teknologiske og energimæssige landvindinger i de fortsatte bestræbelser på at energieffektivisere og at omstille til fossilfrie energiløsninger. Kommunikation og formidling Energibyen Skive kommunikerer i vidt omfang om igangsætning og udvikling af forskellige projekter og initiativer, vi afholder messer og konferencer og udvider løbende vores netværk med henblik på hele tiden at gøre omverdenen bevidst om, at det nytter at gøre en indsats for klimaet og energien og den bæredygtige udvikling til gavn for hele kommunen. I 213 vil vi arbejde bevidst med at udvikle en mere stringent markedsføringsstrategi for at udbrede kendskabet til det samlede arbejde. Vi henvender os internt til kommunens medarbejdere og eksternt til alle borgere, yngre som ældre, og virksomheder for at involvere dem aktivt. Endelig har vi løbende kontakter til andre offentlige myndigheder og institutioner. Se også

23 22 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Kultur- og fritidsudvalget 117,5 mio. kr. - 4,5% af regnskabet 4,5% Museum Salling Museet påbegyndte i 211 en omstillingsproces, der omfatter en organisationsomlægning, en visionsproces, formulering af strategier og en rebranding af museet. Processen, der forventes afsluttet i 213, sigter mod at skærpe museets faglige profil, at geare museet til den samtid vi befinder os i og den fremtid der venter os, samt at optimere udnyttelsen af museets ressourcer. Disse ting er vigtige elementer, der skal til for at skaffe eksterne midler til museumsbyggerier, i første omgang på Havnevej i Skive. Skive Musikskole; Borgerservice; Markedsføring; Museum Salling; Politikområder Boligstøtte; Organisationsomlægningen påbegyndtes i 211. I foråret 212 satte muset en visionsproces i gang, der skal føre til en samlet kurs for hele museet. Samtidigt påbegyndtes brandingprocessen, der i efteråret førte til navneskiftet fra Museum Salling til MUSE UM Salling, i daglig tale MUSE UM. Navnet implementeres i 213. Begge processer forventes afsluttet i 213. Bibliotek; Folkeoplysning; Kultur; Idræt; Folkeoplysning og fritidsområdet I januar 212 godkendte byrådet kommunens nye Folkeoplysnings- og Idrætspolitik, der var udarbejdet i samarbejde med Spejdersamrådet, Aftenskolesamrådet og Skive Idrætssamvirke. Med Folkeoplysnings- og Idrætspolitikken vil Skive Kommune skabe gode rammer og udfoldelse i, og udvikling af det gode liv i foreningerne. Politikken lægger op til engagement og deltagelse, og vil fremme kvaliteten i tilbuddene, for at få flest muligt til at deltage aktivt i aftenskolerne og i foreningerne. Bæredygtighed skal tænkes ind i driften af de kommunale faciliteter. Vi vil styrke folkesundheden ved at gøre en indsats for, at alle borgere får lyst til og mulighed for at være aktive gennem hele livet. Skive Kommunes indsats på folkeoplysnings- og idrætsområdet tager afsæt i de eksisterende politiske og budgetmæssige forudsætninger. Politikken vil rumme konkrete handlingsplaner som vil bidrage til at indfri indsatsområderne, og der vil løbende ske justeringer. I 213 skal og vil politikken blive omsat i en række konkrete initiativer bl.a. støtte til et kommende Sportscollege og Idrætsakademi, der falder fint i tråd med tankerne i den vedtagne Folkeoplysningsog Idrætspolitik. I 212 var der også fokus på, at arbejde på ideerne til renovering og udvidelse af museet på Havnevej. Der blev udarbejdet en rapport om alle museets destinations udviklingspotentiale. For Havnevejs vedkommende førte det til ideen om, og vedtagelsen af, at det fremtidige museum på Havnevej skal være et hybridmuseum, dvs. et museum hvor vi både viser arkæologi, historie, kunst og natur samt udstillinger, hvor vi kombinerer disse emner. Ganske få museer arbejder hybridt internationalt og Museum Salling positionerer sig hermed nationalt til at give en museumsoplevelse man kun finder få steder. Registreringsområdet prioriteredes specielt i 212 og i perioden til og med 214 som følge af Kulturstyrelsens krav til de statsanerkendte museer om, at museernes kulturhistoriske samlinger skal elektronisk registreres inden udgangen af 214. Arbejdet forløber planmæssigt. Ved udgangen af 212 har museet elektronisk registreret 6 % af samlingerne, dvs genstandsnumre dækkende over ca. 25. genstande. Museet havde i 212 over 12. besøgende.

24 23 Kultur I 212 blev Aarhus af EU udnævnt til at være europæisk kulturhovedstad i 217. Med denne beslutning har et længerevarende samarbejde mellem alle kommuner i Region Midt og regionen båret frugt. Skive Kommune er nu en del af et stort kulturprojekt der starter i 213 og kulminerer i 217 hvor alle de kulturelle initiativer gerne skulle have givet kommunens borgere en række kulturoplevelser, de ellers ikke ville have oplevet. Byrådet har afsat 796. kr. til Aarhus 217 og det forventes, at dette beløb vil igangsætte kulturelle initiativer på Skive-egnen for et endnu større beløb. Med udgangen af 212 udløb Skive Kommunes kulturaftale Sallingsund med Morsø Kommune, og 212 er blevet brugt til at undersøge hvor kommunen kunne komme med i en ny kulturaftale. I løbet af 212 er det lykkes at få en aftale med de gamle kommune i Ringkøbing Amt, så Skive Kommune fra 1. januar 213 er en del af Kulturaftale Midt- og Vestjylland og fra samme dato også er med i Kultursamarbejdet der dækker de samme kommuner. gennemført i 211, hvor 3 fuldtidsstillinger og 2 deltidsstillinger blev nedlagt. I 212 fik biblioteket desuden ekstraordinære indtægter på deltagelse i eksterne projekter, der gav indtægter fra fonds- og puljemidler. Yderligere blev der indgået en betydeligt billigere rengøringskontrakt, og endelig blev endnu en deltidsstilling nedlagt. IT-området Skive Kommune gav i 212 sammen med 86 andre kommuner tilsagn om at medvirke i arbejdet med et nyt fælleskommunalt bibliotekssystem. Kravspecifikationsarbejdet, som Skive Bibliotek deltog i, samt selve udbuddet ledes af det fælleskommunale selskab Kombit. Det skal ses i sammenhæng med Danskernes Digitale Bibliotek. Det nye bibliotekssystem skal håndtere den lokale, daglige drift af alle bibliotekstransaktioner, medens Danskernes Digitale Bibliotek skal sikre bibliotekernes fælles betingelser for data, elektroniske licenser og national infrastruktur. Arbejdet med begge dele vil fortsætte i 213. Ved udgangen af 212 blev der nedsat en intern arbejdsgruppe, som skal forberede en gradvis overgang til chipteknologi til erstatning for den nuværende, delvis forældede stregkodeteknologi. Chip-teknologien vil forbedre selvbetjeningsmulighederne både med hensyn til brugervenlighed og sikkerhed. Der er tale om en nødvendig udvikling inden for håndteringen af biblioteksmaterialer. Arbejdet påbegyndes i 213. Projekter Det gode liv i landområderne et udviklingsprojekt for bogbusser. Efter 2 års aktiviteter sluttede projektet med udgangen af 212. Et samarbejde mellem Brønderslev, Esbjerg, Flensborg, Ringkøbing-Skjern, Skive, Vordingborg og Aabenraa kommuner har afprøvet forskellige nye muligheder for, hvad bogbusserne ellers kan beskæftige sig med ud over den traditionelle udlånsvirksomhed. Eksperimenterne har skabt en platform for videreudvikling af bogbussens aktiviteter. Som et eksempel modtog biblioteket sidste sommer en henvendelse fra en borgergruppe i Selde, hvor man ønskede bogbussen til at medvirke i en bogcafé i Den gl. Smedje. Det gode liv i landområderne har fået økonomisk støtte fra Kulturministeriet. Skive Bibliotek Økonomi Med udgangen af 212 var Skive Biblioteks gæld til kommunekassen ude af verden. 212 gav oven i købet et overskud på 99. kr. Årsagen til den økonomiske forbedring er først og fremmest de personalereduktioner, der blev Den digitale senior. I 215 skal mindst 8 % af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Mange mennesker især af dem på 6 år og derover har ikke umiddelbart de fornødne IT-færdigheder og muligheder i den henseende. Derfor tog biblioteket og Borgerservice initiativ til et kvalificeringsprojekt med titlen Den digitale senior. Et pilotprojekt fandt sted i april-maj 212.

25 24 Pilotprojektet omfattede 3 hold med cirka 6 kursister på hvert. Introduktionen af de 3 hold fandt sted på Durup Skole, Fur Ældrecenter og i Vestervænget, Skive. Forløbet bestod af 7 lektioner à 2 timer. Kursisterne, der alle var 6+ ere, havde personlige hjælpere i skikkelse af frivillige gymnasieelever. Underviserne kom fra Skive Bibliotek og Skive Kommunes Borgerservice. En evaluering af pilotprojektet viste, at dette havde været en stor succes. Herefter har der været forberedt en egentlig driftsfase, som i overvejende grad bygger på frivillige undervisere og hjælpere rekrutteret af Ældresagen. Den nyindretning af biblioteket, som er foregået inden for det seneste par år, blev stort set tilendebragt i 212. Den er foregået for meget små midler sammen med et stort engagement fra medarbejdernes side. Den nye indretning har bidraget til, at biblioteket i meget højere grad bruges som værested for familier med børn, ligesom omfanget af mange forskellige slags aktiviteter er steget betragteligt. Arrangementer og udstillinger Biblioteket fortsatte i 212 udbygningen af arrangements- og udstillingsvirksomheden. Dels blev kredsen af samarbejdspartnere udvidet med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening samt borgerforeninger i Salling dels etablerede vi arrangementer, hvor borgernes egne aktiviteter stod i centrum. Der afholdes hver torsdag eftermiddag strikkecafé, og vi har i løbet af vinteren forsøgt os med skriveværksted for børn. Successen med kortklub for børn fortsatte, og Ældresagens IT-café torsdag formiddag er blevet et ægte tilløbsstykke. Biblioteket havde i 212: 14 udstillinger i samarbejde med enkeltpersoner, kunstnere og foreninger; Skive på TV. Med god eksponering af Skive Bibliotek til følge. Personale Bibliotekets hidtidige sekretær m.v. fratrådte med udgangen af september til fordel for en anden stilling i Skive Kommune. Den vakante stilling blev ikke genbesat. Funktionerne blev i vid udstrækning videreført i kraft af interne omlægninger samt med hjælp fra Kultur- og Fritidsafdelingen. Biblioteksaftalen med Skive Gymnasium & HF bortfaldt pr. 1. august, idet gymnasiet opsagde aftalen. Aftalen indeholdt 8 ugentlige personaletimer. Nogle tal Besøgstallet var sidste år på et fald på 5.1 i forhold til året før. Bogbussernes andel udgjorde knap 15 %. Udlånet af materialer endte på 459. stk. et fald på 5 %. Bogbussernes andel af det samlede udlån var på godt 17 %. Mobillen s andel af det samlede udlån lå på godt 3 % ( stk. stort set det samme som i 211). Oven nævnte tal indeholder ikke brug af de elektroniske ressourcer. Antallet af besøg i biblioteks-databasen steg med lidt mere end 8 % til Udlån af de 3 vigtige E-ressourcer: Netlydbog, E-bøger og Filmstriben blev næsten fordoblet til i alt knap 7.3. Der har i de seneste år været tendens til stigning i antal udlån fra andre biblioteker. Dette er også tilfældet for 212, hvor der var en stigning på 9,5 % fra 211. I 212 blev der udlånt 13. materialeenheder skaffet fra andre biblioteker. 67 arrangementer for voksne med i alt deltagere; 68 arrangementer for børn med 965 deltagere. Desuden medvirkede biblioteket i Børnekulturnatten, hvor 2.44 borgere besøgte os og deltog i skattejagt for børn og Kemishow med studerende fra Aarhus Universitet. Efter intern omflytning m.v. råder biblioteket nu over 4 forskellige rum, hvor der kan afholdes arrangementer. Glasgangen på 2. sal er det største af områderne. Her foregik f.eks. foredraget med Lisbeth Zornig Andersen, hvor der var 13 tilhørere. I denne forbindelse blev et nyerhvervet mobilt lydanlæg prøvet af med godt resultat. Den 13. juni var DR s Ramasjang på besøg med deltagelse af flere end 1 lokale børn. Mange tusinder børn over hele landet fulgte dysterne i Skive Musikskole Skive Musikskole har haft endnu et aktivt år præget af udvikling af igangværende aktiviteter og etablering af nye. Skive Ungdoms Symfoniorkester Etableringen og rekrutteringen af elever til Skive Ungdoms Symfoniorkester (SUS) er kommet godt fra start og sat i værk med decentral un-

26 25 dervisning på Hem-, Roslev-, Fursund Skoler samt Skive Friskole. Det er i år lykkedes at tilmelde 36 strygerelever og 3 oboelever. Fra sæsonen fortsættes den decentrale opbygning, i takt med det øgede tilskud, af strygergruppen samt med træblæsere; fløjte, klarinet og fagot. Undervisningen foregår i små grupper, hvilket betyder at tilbuddet kan gøres billigere og undervisningstiden længere (den dobbelte tid for den halve pris) samtidig med at eleverne oplever sig selv som en del af et musikalsk fællesskab fra 1. dag. Som en understøttende aktivitet har eleverne deltaget i en generalprøve med Århus Symfoniorkester og efterfølgende mødt og talt med nogle af orkesterets musikere. Talentlinje Musikskolens talentlinje, for de årige tæller i år otte rytmiske og seks klassiske elever. Talentlinjen er tænkt som en lokal fødekæde til MGK og bidrager ligeledes væsentligt til en generel højnelse af musikskolens samlede niveau. Skive Musikskole etablerede i 211 et samarbejde med talentlinjerne i hhv. Holstebro og Viborg og får således mulighed for at spille sammen med og måle sig med talentelever fra andre musikskoler. Typisk arrangeres én årlig weekend workshop som afsluttes med en koncert i alle tre byer. Skive Musikskole planlægger en udvidelse af talentlinjen til op til 2 elever og bliver dermed regionens største. Målet med talentlinjen er at give eleverne forudsætning for, efter 3 år, at bestå en optagelsesprøve til MGK. Arrangementer Af andre faste arrangementer kan nævnes Theaterkoncerten på Skive Theater (for folkeskolernes klasser), Temakoncerten uge 1 i KCL, hvor hele musikskolen deltog, deltagelse i Kulturnatten, samarbejde med, rytmiske koncerter med MGK- og MusikCollege elever i ungdomshuset Drivhuset. Herudover planlægger og gennemfører Skive Musikskole talrige mindre koncerter på Skive Bibliotek, i kirker og i cafelivet. Herudover workshops såvel alene som i samarbejde med andre musikskoler. Skive Musikskoles elever deltog endvidere som en del af Skive Symfoniorkester i Opera ved Fjorden, hvor Ross-Teigan Legatets klassiske prisvinder tillige deltog som solist. Dagen før koncerten arrangerede Skive Musikskole i samarbejde med en række kulturaktører en Åben Scene eftermiddag, hvor alle børn og unge i Skive fik tilbudt mulighed for, gratis, at optræde for hinanden i parken ved Resenlund. Samarbejdet med Resen DayCare om forskoleundervisning med institutionens børn og pædagoger med henblik på at gøre sang og musik til en naturlig del af børnenes hverdag fortsætter. I alt deltager omkring 6 børn i alderen 4 6 år. Skive Musikskole prioriterer og stiller sig til rådighed som dynamo i en lang række samarbejder med områdets kulturaktører for herigennem at udvikle og synliggøre det kreative potentiale blandt børn og unge i Skive Kommune. Som en del af MGK MidtVest undervises 25 elever på Skive Musikskole. MGK miljøet fortsætter dermed som før fusionen med Holstebro. Udover elever fra Skive Musikskole består gruppen af elever fra hhv. Viborg-, og Thisted Musikskoler. At det er lykkedes at bevare et uændret elevvolumen er af stor værdi for de øvrige elever på musikskolen, som herigennem møder og får rollemodeller på et højt musikalsk niveau. Ross Teigan Legatet Ross Teigan Legatet er stadig et af musikskolens helt store aktiver. Legatet tilbyder fripladser på Skive musikskole op til en værdi af 3. kr. og uddelte talentpriser for 1. kr. samt 3 uddannelseslegater til samlet værdi af 12. kr. Ved festkoncerten i KCL. Dommerne var Astrid Elbek og Kim Sjøgren.

27 26 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET Børne- og familieudvalget 724,4 mio. kr. - 27% af regnskabet 27% for Dagtilbud De væsentligste indsatsområder i 212 har været omlægning af specialpædagogisk bistand til småbørn, tidligt tværfagligt samarbejde, sprogindsats og bevægelse. Det er samtidig også disse indsatsområder, som Børne- og Familieudvalget besluttede at følge tæt med halvårlige opfølgninger i kølvandet på driftsudvidelsen på 2,75 mio. til området i forbindelse med budget 213. Omlægning af specialpædagogisk bistand til småbørn Familieområdet Skoler Politikområder Dagtilbud Børne- og Familieforvaltningen løser opgaver inden for særligt to områder i den danske velfærdsmodel: Produktion og fordeling af serviceydelser. Myndighedsfunktion vedrørende fordeling af forskellige ydelser og tilbud. Målgruppen for arbejdet er de -18 årige. Forvaltningen er opdelt i en række afdelinger, der hver især har ansvaret for en del af opgaverne. For at sikre en sammenhæng i ydelserne, er der etableret tæt samarbejde mellem afdelingerne og mellem de enkelte medarbejdergrupper. Et særligt fokusområde i hele forvaltningen er inklusion. Årsrapporten på Børne- og Familieudvalgets område fremstår som en redegørelse for de enkelte afdelinger, der hver har deres egen særskilte økonomi. Men bag dette ligger grundlaget med en samarbejdende organisation, hvor det, der sker/arbejdes med, har en afsmittende virkning på de andre afdelinger. Dagtilbud Området omfatter dagtilbud til børn i alderen 6 år. Tilbuddene er dagpleje (-2 årige børn), børnehaver (3-6 årige børn), aldersintegrerede daginstitutioner (-6 årige børn) samt udvikling og pladsanvisningen. Den lovgivningsmæssige ramme udgøres af Dagtilbudsloven. Den overordnede værdimæssige ramme er sammenfattet i Skive Kommunes Sammenhængende Børnepolitik samt i Politik 212 har været præget af den omfattende omlægningsproces vedr. specialpædagogisk bistand til småbørn samt sprogstimuleringen til tosprogede børn. Omlægningsprocessen udsprang af vedtagelsen af budget 211. Af budgetvedtagelsen fremgik det, at der skal reduceres på udgifterne med 1,25 mio. kr. i 212 og med 2,5 mio. kr. i årene fremover. Samtidig betyder omlægningen, at indsatsen i forhold til det enkelte barn først og fremmest kommer til at foregå i barnets nærmiljø, og at ressourcerne flyttes fra centralt niveau til de enkelte dagtilbud. Tidligt tværfagligt samarbejde Dagtilbudsområdet har også i 212 været involveret i et forskningsprojekt omhandlende tidligt tværfagligt samarbejde. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i international viden, der kan dokumentere, at udsatte børn, der modtager en tidlig og veltilrettelagt pædagogisk indsats i dagtilbud af høj kvalitet, kombineret med et godt samarbejde med familien, klarer sig signifikant bedre end andre børn (en kontrolgruppe) målt på kognitive og sociale kompetencer set i et livslangt perspektiv, herunder uddannelse og job. Barnets kompetencer allerede i daginstitutionen kan dermed være retningsgivende for barnets fortsatte succes i skolen. Skal arbejdet med udsathed hos børn gøres bedre, er der brug for mere viden om den indsats, der fremmer disse børns muligheder i særdeleshed med et fokus på tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde. Herudover ses økonomiske fordele ved en effektfuld tidlig indsats. Formål med projektet Projektets har to primære fokusområder: 1) tidlig indsats til børn i udsatte positioner 2) den organisatoriske forankring og forandring, som fremmer denne indsats som et tværprofessionelt og tværsektorielt foretagende. Der er derfor to formål: 1) Det ene mål er at generere viden om effekten af en specifik tilrettelagt tværprofessionel intervention på børns trivsel. 2) Det andet er at generere viden om, hvordan varig forandring af den professio-

28 27 nelle praksis samt organisatoriske forankring kan finde sted. Igennem samarbejdet om projektet får Skive Kommune en skræddersyet sammenhængende tværprofessionel og tværsektoriel tidlig indsats til børn i emotionelt og socialt udsatte positioner. Indsatsen tager udgangspunkt i allerede eksisterende tiltag i Kommunen. Der bliver i relation til de 3-6 årige børn målt på effekten af denne indsats. Gennem projektet får de respektive faggrupper tilført relevante faglige input baseret på forskning. Som en udløber af projektet, er der sat fokus på at implementere højere grad af systematik i såvel opsporing og dokumentation af børns udvikling og trivsel som i handledelen i forhold til det tværfaglige samarbejde. En indsats, der fortsætter i 213. Projektet gennemføres indenfor dagtilbudsområdets eksisterende økonomi. Sprogindsats Som opfølgning på efter-/videreuddannelses kurserne i form af Sprogpakkerne, besluttede dagtilbudsområdet i Skive Kommune at deltage i et stort nationalt og internationalt forskningsprojekt. Forskningsprojektet fortsætter, hvor Sprogpakken slap og sætter massivt ind på at kunne dokumentere, hvilke indsatser, der har størst virkning i hvilke sammenhænge. Det er første gang, indsatser forsøges målt så tæt på praksis, som det er tilfældet hér. Forskningsprojektet løber indtil udgangen af 214. Bevægelse På Skive årsmødet 24. november 211 var fokus på børn og unges sundhed. Her præsenterede Sundhedsudvalget fem pjecer; hvoraf den ene omhandler bevægelse. Dette gav anledning til, at de enkelte dagtilbud arbejdede videre med at sætte bevægelse på dagsordenen i endnu højere grad. Med fokus på bevægelse som en forebyggende indsats har flere daginstitutioner deltaget i KFUM s Idrætsforbund s koncept Rend og hop med Oliver. Materialet giver børnehavepersonalet mulighed for på en nem og lettilgængelig måde at fremme børns fysiske aktivitet, kropslig læring og bevidsthed, bevægelsesglæde, sociale kompetencer og selvopfattelse. Et par stykker af daginstitutionerne har efterfølgende inviteret en konsulent fra KFUM s Idrætsforbund til at deltage i et personalemøde. Ministeriet for Børn og Undervisning har søsat et projekt Læring i bevægelse, som dagtilbudsområdet overvejer at tage del i fremadrettet. Herved kan skabes ny viden om, hvordan og hvorfor bevægelse kan styrke processerne omkring børns læring. Skoler Skoleområdet omfatter undervisning i folkeskolen, arbejde i skolefritidsordninger og klubber samt Ungdomsskolearbejde. Det er vores skole til alle vores børn Elevfeedback Projekt Det er vores skole til alle vores børn har til formål at udvikle normalområdet for at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge. Projektet, der blev igangsat i 211, er nu blevet en tænkning, et værdisæt, en bevægelse i skolevæsenet, der omfattes af Skolepolitikken og i øvrigt gennemsyrer udviklingsprocesser i hele skolevæsenet. For yderligere at udvikle handlemulighederne deltager samtlige lærere i Skive Kommunes folkeskoler i et praksisnært uddannelsesforløb i udvikling af feedbackkultur. Udvikling af feedbackkultur viser sig forskningsmæssigt at have særlig god effekt på elevernes læringsudbytte.

29 28 Denne styrkelse af almenområdet understøtter målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Skoleudviklingspuljen I 212 var Skoleudviklingspuljen på kr Skolerne har kunnet søge 1:1 tilskud til projekter, der fremmer Det er vores skole til alle vores børn. 13 projekter fordelt på 7 skoler har fået tilskud på mellem 11. kr. og 1. kr. Undervisningsassistenter På baggrund af positive erfaringer i forbindelse med et forsøgsprojekt med undervisningsassistenter i indskolingen i årene , besluttede Skive Byråd at øremærke midler til fortsættelse af ordningen. Skoleområdet er i budget 212 udvidet med ekstra midler til undervisningsassistenter, svarende til 22 fuldtidsstillinger (2,275 mio. kr.) Således er der nu på alle skoler ansat mindst en undervisningsassistent. Undervisningsassistentordningen tager sit afsæt i ønsket om forbedring af lærernes arbejdsmiljø. Der er nedsat en følgegruppe, som har til opgave at holde løbende fokus på, hvordan der arbejdes med undervisningsassistenterne i undervisningen/ på skolen. Uddannelse Kompetenceudviklingen på skoleområdet foregår gennem efter-/videreuddannelseskurser, samt de tætforgrenede netværk, der eksisterer på tværs af faggrupper og på tværs af skolerne. Uddannelsessatsningen 212/213 er især koncentreret om, at alle lærere i løbet af efteråret 212 og kalenderåret 213 deltager i et praksisnært uddannelsesforløb i udvikling af feedbackkultur. Formålet med uddannelsesforløbet er at tilvejebringe et professionelt grundlag for, hvordan lærerne kan profitere af uddannelsesforskningens resultater gennem systematisk anvendelse af elevfeedback. Uddannelsesforløbet er tilrettelagt i samarbejde med UC Nordjylland og Læreruddannelsen i Skive. Derudover uddannes i skoleåret et antal pædagoger og lærere til henholdsvis specialvejledere, AKT-vejledere og Læsevejledere. Uddannelsen er tilrettelagt som 5 pædagogiske diplom-moduler i á 6 ugers varighed. Mens disse pædagoger og lærere er på uddannelse er der ansat rotationsvikarer til at varetage undervisningen. Uddannelsesforløbet for vejlederne er tilrettelagt i samarbejde med VIA UC. It-strategi version 2. It-strategi version 2. for folkeskolerne i Skive Kommune videreudvikler de tiltag, der blev taget i forbindelse med it-strategi for folkeskolerne i kommunen Indsatsen på it-området koncentrerer sig om brugen af digitale læremidler. I forbindelse med Ministeriet for Børn og Undervisnings pulje til indkøb af digitale læremidler, opnåede Skive Kommune et tilskudsloft i 212 på kr Kravet for at opnå tilskud er, at kommunen medfinansierer svarende til det statslige beløb. Skive Kommunes andel udgjorde kr ,5 kr. i 212. Kvalitetsrapport I Folkeskoleloven fastslås det, at der en gang årligt skal udarbejdes en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau. Kvalitetsrapport er med til at understøtte den tætte sammenhæng med skolepolitikkens indsatsområder og skolevæsenets udvikling. Kvalitetsrapporten kan ses på hjemmesiden eller rekvireres hos Skoleafdelingen. Skive Kommune har af Ministeriet for Børn og Undervisning under udfordringsret fået bevilget dispensation til at udarbejde kvalitetsrapporten for folkeskolen for en to-årig periode. I det år, hvor der ikke udarbejdes en fuld kvalitetsrapport, forelægges oplysninger om rammebetingelser og resultater for Kommunalbestyrelsen i oktober måned. Dette var tilfældet med Kvalitetsrapport for folkeskolerne 212. Skolepolitik består af fem indsatsområder: Fleksibilitet i undervisningen og Faglige udfordringer for alle vore børn er indsatsområder i skoleårene Dannelse i fællesskab samt Skole-/hjemsamarbejde er indsatsområder i skoleårene Innovation blandt andet i lokalområdet er et gennemgående indsatsområde i Det er vedtaget, at Skolepolitikkens indsatsområder skal evalueres i henholdsvis 214 samt 216. Eftermiddagsklubber I en prøveperiode fra 1. august 212 til den 3. juni 213 etableres eftermiddagsklubber for elever fra årgang i tilknytning til alle undervisningssteder med det sigte, at disse børn har et sted at gå hen om eftermiddagen. Dette gælder ikke for Ådalskolen, Brårup Skole samt Aakjærskolen, der i forvejen har fritidsklubber. Der er til finansiering af eftermiddagsklubber bevilget 5. kr. fra Skoleudviklingspuljen i

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Forventet regnskab Pr. 31.07.09

Forventet regnskab Pr. 31.07.09 Forventet regnskab Pr. 31.07.09 1 Indholdsfortegnelse. Side 1. Resultatopgørelse 3 2. Forventet regnskab 31.07.09 på bevillingsniveau og politikområder 4 3. Oversigt over søgte tillægsbevillinger pr. 31.

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling)

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling) DRIFTSVIRKSOMHEDEN, JF. NEDENFOR -38.765-38.740-48.615-38.490 Heraf Serviceudgifter -23.990-24.090-34.090-24.090 Heraf overførselsudgifter -14.775-14.650-14.525-14.400 Justering af L/P-reguleringen i overslagsårene

Læs mere

Resultatet på de enkelte politikområder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit.

Resultatet på de enkelte politikområder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Samlenotat for Miljø- og teknikudvalget 1. budgetopfølgning pr. 30. april 2010 1. Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Miljø og Teknik, at der forventes et merforbrug på i alt 3.573.000

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hedensted Kommune Halvårsregnskab 2013 - Regnskabsoversigten 8/13/2013

Hedensted Kommune Halvårsregnskab 2013 - Regnskabsoversigten 8/13/2013 Hedensted Kommune Halvårs - Regnskabsoversigten 8/13/ 1. halvår Forbrug pr. 30. (incl TB for juni Byråd U 3,312,713 53,026 3,365,739 1,660,638 3,210,542 I -3,312,713-53,026-3,365,739-1,660,638-3,210,542

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Opgaver for Skive Kommune? Orienteringsmøde om planlagte investeringer vedrørende drift og anlæg i 2013

Opgaver for Skive Kommune? Orienteringsmøde om planlagte investeringer vedrørende drift og anlæg i 2013 Opgaver for Skive Kommune? Orienteringsmøde om planlagte investeringer vedrørende drift og anlæg i 2013 Anlæg 2013 Skattefinansieret anlæg 1000 kr. 2013 2014 2015 2016 Borgernær service* Udvalget for Teknik

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år

Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år Michael Petersen, Maskinmester teamleder for Energibesparelser, Teknisk Forvaltning mipe@skivekommune.dk www.energibyenskive.dk Dimensionering af solvarmeanlægget,

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

BERETNINGSOVERSIGT (Budgetforlig 2012)

BERETNINGSOVERSIGT (Budgetforlig 2012) BERETNINGSOVERSIGT (Budgetforlig 2012) FORSLAGSSTILLER: Budgetforlig 2012 I hele 1.000 kr./2012-priser 2012 2013 2014 2015 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter: -5.170.843-5.277.913-5.434.987-5.594.829

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013. April 2014. www.skive.dk

ÅRSBERETNING 2013. April 2014. www.skive.dk ÅRSBERETNING 213 April 214 www.skive.dk Indhold PÅTEGNINGER... 3 LEDELSENS PÅTEGNING... 3 REVISIONSPÅTEGNING... 4 KOMMUNENS ÅRSBERETNING... 5 LEDELSENS ÅRSBERETNING... 5 OVERSIGT OVER ORGANISATIONEN...

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

Budget. Plan- og Byggeudvalget 4.092 4.072 4.072 4.072 2.01 Plan og byggesager 4.092 4.072 4.072 4.072

Budget. Plan- og Byggeudvalget 4.092 4.072 4.072 4.072 2.01 Plan og byggesager 4.092 4.072 4.072 4.072 rammer på drift 2014-2017 overslag SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Indtægter Skatter -3.060.686-3.178.302-3.225.571-3.280.685 Generelle tilskud mv. -1.669.528-1.538.979-1.566.406-1.588.102 Indtægt i alt -4.730.214-4.717.281-4.791.977-4.868.787

Læs mere

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT Driftsudgifter Det tekniske område 29.051-29.912 Boligudvikling Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 Der er tale om overførsel midler i forbindelse med indfrielse lån ydet af det tidligere Bygningsforbedringsudvalg.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Specifikation af overførsler fra 2014 til 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget

Specifikation af overførsler fra 2014 til 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget Specifikation af overførsler fra 01 til 015 Økonomi- og Erhvervsudvalget Drift Opr. Budget Korr. Budget Regnskab Rest korr. Årsbudget 001 Kommunalbestyrelse og adm. 111.11 15.869 10.81.055 00 Erhverv og

Læs mere

Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om:

Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om: Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om: budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 23. september 2014 Budgetlægning

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk.

Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Det første vi i den nye bestyrelsen skulle tage fat på var at få færdig gjort den låne omlægning som den gamle bestyrelse havde påbegyndt. Fordi

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Resultatopgørelse, budget 2016-19

Resultatopgørelse, budget 2016-19 Resultatopgørelse, budget 2016-19 Mio. kr. BF 2016 BF 2017 BF 2018 BF 2019 Skatter -4.041,4-4.113,6-4.232,6-4.359,6 Tilskud og udligning -1.945,5-1.842,6-1.785,8-1.728,8 Ændringer skatter og tilskud -32,0-46,0-45,8-60,1

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Ændring Nr. Funktion PTU til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Funktion PTU til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Funktion PTU til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Balancekatalog Vejvæsen Kommunale veje, stier og pladser m.v. 50.000 Gadebelysning, aftale???

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

Det samlede budget til at varetage opgaver på politikområdet Planlægning udgør følgende:

Det samlede budget til at varetage opgaver på politikområdet Planlægning udgør følgende: 4.4 Planlægning Det samlede budget til at varetage opgaver på politikområdet Planlægning udgør følgende: 4.771.600 kr. -3.854.800 kr. Indsatsområde: Team Plan servicerer borgere, virksomheder og institutioner

Læs mere

Vejledning i brug af regnearket

Vejledning i brug af regnearket Vejledning i brug af regnearket Generelt -= indtægter eller besparelser + = udgifter Budget & Analyse (tlf. 72 10 73 67) hjælper gerne med udfyldelsen af arkene! Fanebladene Budgetforslag Viser resultatet

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 7. august 2012. Byrådssalen, Gl. rådhus, Torvet. Mødetidspunkt: 13:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 7. august 2012. Byrådssalen, Gl. rådhus, Torvet. Mødetidspunkt: 13:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 7. august 2012 Mødested: Byrådssalen, Gl. rådhus, Torvet Mødetidspunkt: 13:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Ditte Staun, Erik Mortensen,

Læs mere

Budget 2016. Byrådets temadag 25. august

Budget 2016. Byrådets temadag 25. august Budget 2016 Byrådets temadag 25. august 1 Dagsorden I dag Aktuel økonomi. Forudsætninger for budgetudarbejdelsen. Resultatopgørelse 2016. Balance udfordringer. Mulige budgetstrategier. Budgetseminar, mandag

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 8 Omstilling og effektivisering Område: Indsatsområde: Plan og kultur Strukturtilpasning Emne: Besparelse på halmodellens puljemidler/rådighedsbeløb kun i 2014 Aftaleholder: Christian Tønnesen Fagudvalg:

Læs mere

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG Den 5. september 2011 Syddjurs Kommune Oversigt over budgetkatalog 2012 - tillæg 5. september 2011 Udvalg Forslag Tekst Type 2012 2013 2014 Tekniske korrektioner I

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Budget 2015-2018. Renter 17.3 16.7 15.9 15.2 Pris- og lønstigninger vedrørende drift og anlæg 37.5 75.3 113.5

Budget 2015-2018. Renter 17.3 16.7 15.9 15.2 Pris- og lønstigninger vedrørende drift og anlæg 37.5 75.3 113.5 Budget 2015-2018 (Finansielle poster i årets priser, drift og anlæg i 2015 pris- og lønniveau) Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Finansiering Skatter 1,508.6 1,521.8 1,549.4 1,569.0 Tilskud og udligning 586.0

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere