-kommunikation i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-mail-kommunikation i almen praksis"

Transkript

1 4461 ing erosion later malalignment in rheumatoid arthritis: a longitudinal analysis. J Rheumatol 1998;25: Tsakonas E, Fitzgerald AA, Fitzcharles MA et al. Consequences of delayed therapy with second-line agents in rheumatoid arthritis: a 3 year followup on the hydroxychloroquine in early rheumatoid arthritis (HERA) study. J Rheumatol 2000;27: Nell VP, Machold KP, Eberl G et al. Benefit of very early referral very early therapy with disease-modifying anti-rheumatic drugs in patients with early rheumatoid arthritis. Rheumatology 2004;43: Lard LR, Visser H, Speyer I et al. Early versus delayed treatment in patients with recent-onset rheumatoid arthritis: comparison of two cohorts who received different treatment strategies. Am J Med 2001;111: Hetl ML, Steengaard-Petersen K, Junker P et al. Excellent treatment response to aggressive combination therapy in early rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2004;50: Grigor C, Capell H, Stirling A et al. Effect of a treatment strategy of tight control for rheumatoid arthritis (the TICORA study): a single-blind romised controlled trial. Lancet 2004;364: Klareskog L, van der Heijde D, de Jager JP et al. Therapeutic effect of the combination of etanercept methotrexate compared with each treatment alone in patients with rheumatoid arthritis: double-blind romised controlled trial. Lancet 2004;63: Arnett FC, Edworthy SM, Bloch DA et al. The American Rheumatism Association 1987 revised criteria for the classification of rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1988;31: Harrison BJ, Symmons DP, Barrett EM et al. The performance of the 1987 ARA classification criteria for rheumatoid arthritis in a population based cohort of patients with early inflammatory polyarthritis. American Rheumatism Association. J Rheumatol 1998;25: Saraux A, Berthelot JM, Chales G et al. Ability of the American College of Rheumatology 1987 criteria to predict rheumatoid arthritis in patients with early arthritis classification of these patients two years later. Arthritis Rheum 2001;44: Nell VPK, Machold KP, Eberl G et al. Benefit of very early refferal therapy with disease modifying antirheumatic drugs in patients with early rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2002;61(suppl 1): Hernez-Cruz B, Cardiel MH. Intra-observer reliability of commonly used outcome measures in rheumatoid arthritis. Clin Exp Rheumatol 1998;16: Kim JM, Weisman MH. When does rheumatoid arthritis begin why do we need to know? Arthritis Rheum 2000;43: Uhlig T, Kvien TK, Glennas A et al. The incidence severity of rheumatoid arthritis, results from a county register in Oslo, Norway. J Rheumatol 1998; 25: Riise T, Jacobsen BK, Gran JT. Incidence prevalence of rheumatoid arthritis in the county of Troms, northern Norway. J Rheumatol 2000;27: Symmons DP, Barrett EM, Bankhead CR et al. The incidence of rheumatoid arthritis in the United Kingdom: results from the Norfolk Arthritis Register. Br J Rheumatol 1994;33: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Leddegigt medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behling. Medicinsk Teknologivurdering 2002;4:2. -kommunikation i almen praksis ORIGINAL Alment praktiserende MEDDELELSElæge Niels Kristian Kjær, alment praktiserende læge Kristian L. Jepsen, alment praktiserende læge Steen Ruwald, alment praktiserende læge Nis P. Jepsen & it-administrator Hanne Hynding Nielsen Afdeling for Forskning og Lægelig Videreuddannelse, Sønderjylls Amt, og Almen praksis i Sønderjyll henvendelser. Det fungerer bedst, hvis læge og patient kender hinen. Det benyttes mindre end forventet. Barrierer set fra patienternes side er manglende kendskab til og adgang til edb, manglende kendskab til muligheden og manglende personlig invitation fra lægen. Det er bekymrende, at patienterne tilsyneladende ikke læser/forstår rekommationer vedrørende brug af , selv om de fremgår med al tydelighed af kommunikationsmodulets hjemmeside. Resume Introduktion: Vi ønskede at undersøge, hvordan -konsultationer i almen praksis påvirker læge-patient-forholdet og lægens arbejdsliv. Materialer og metoder: Der blev foretaget en registrering af aktivitet i tre lægepraksis i 12 måneder og fokusgruppeinterview med læger og patienter. Resultater: Praksis modtog 191 mail pr patienter pr. år eller 16 mail pr patienter pr. måned. M/kvinderatioen var 0,9. Patientgennemsnitsalderen var 47,2 år, den ældste patient var 88 år. Kvalitative data blev kategoriseret i temaerne: behov, forventninger, anvendelighed, arbejdsbyrde, service til patienterne, den kommunikative del af fagligheden, bekymringer og barrierer mod anvendelse. Konklusion: kan med fordel anvendes mellem patienter og læger i almen praksis. Det er en efterspurgt kommunikationsform af høj kvalitet. Den forudsætter vejledning i brug og strukturerede Brug af og en elektronisk kommunikation spiller en stigende rolle i den offentlige og private kommunikation. En lang række artikler har omhlet -kommunikation mellem patient og læge [1-5]. I artiklerne gives der udtryk for positiv forventning til, at kan styrke og lette kontakten mellem patient og læge. Der udtrykkes også bekymring for øget arbejdsbyrde for lægerne, negative påvirkninger af arbejdslivet og juridiske og sikkerhedsmæssige problemer. Patienterne har generelt ikke betænkeligheder med elektronisk kommunikation med lægerne [6]. De har store forventninger til, hvad -konsultationer kan bruges til [7]. Det antal patienter, der imidlertid udnytter elektronisk kommunikation, er forbavsende beskedent [8]. Det formodes, at elektronisk udvikling i fremtiden vil påvirke almen praksis i betydelig grad [9, 10].

2 4462 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 Metode Vi har fulgt tre sønderjyske lægepraksis, der i efteråret 2003 introducerede internetbaseret kommunikation (e-konsultation). Henvendelser i perioden fra den 15. november 2003 til den 14. november 2004 blev registreret. Alle husste modtog et brev, der informerede om muligheden. Vi anvendte et specielt udviklet elektronisk kommunikationsmodul stillet til rådighed af Dansk Telemedicin A/S. Kvantitativ analyse Vi foretog en deskriptiv kvantitativ opgørelse af den forekommende kommunikation. Kvalitativ analyse Vi foretog tre fokusgruppeinterview, to med patienter og et med deltagende læger. Interviewene blev kategoriseret og analyseret af intervieweren, der er læge, og af en it-administrator med erfaring som patient. Hver undersøger foretog kategoriseringen uafhængigt. Den endelige kategorisering blev forhlet i en trianguleringsproces, til der var enighed om informanternes udsagn. Der blev anvendt en fænomenologisk metode [11]. Der blev foretaget intern validering. Da der var tale om empirisk kvalitativ erfaringsopsamling har vi ikke foretaget teoretisk perspektivering, men relateret data til res empiriske erfaringer. Patienter, der havde, og patienter, der ikke havde anvendt e-konsultation, udgjorde hver sin fokusgruppe. Interviewene med patienterne fulgte systematisk en semistruktureret interviewguide med temaerne: praktisk anvendelighed, barrierer, bekymringer, tryghed, fremtidige ønsker og forventninger. Patienterne var af logistiske årsager alle fra»praksis 2«og inviteret ud fra et ønske om variation i alder, køn og social baggrund. Der deltog syv patienter ud af otte adspurgte i»bruger«-gruppen og fire ud af otte adspurgte i»ikkebruger«- gruppen. Der blev anvendt samme interviewguide, men Tabel 1. Omfanget af aktivitet i perioden fra den 15. november 2003 til den 14. november Praksis Total Henvendelser Antal henvendelser Antal patienter Antal henvendelser pr. patient ,9 3,1 3,1 3,1 Antal henvendelser pr patienter Patientprofil Gennemsnitsalder, år ,1 48,3 41,9 47,2 Laveste alder, år Højeste alder, år M/kvinderatio ,2 0,8 0,9 0,9 Tidsforbrug Gennemsnitsforbrug på svar, minutter 02,50 03,20 00,53 02,54 For lægerne Arbejdsbyrden Service til patienterne Fagligheden med fokus på den kommunikative del Anvendeligheden For de patienter, der havde anvendt elektronisk kommunikation Behovet Kommunikationsformen og kvaliteten Rammer og anvendelighed Bekymringer Websiders læsbarhed For de patienter, der ikke havde anvendt elektronisk kommunikation Årsager til manglende anvendelse Forventninger til muligheden Figur 1. Temaer fra interviewene. spørgsmål, der fokuserede på praktiske erfaringer, blev undladt i»ikkebruger«-gruppen. Interviewet med lægerne fulgte en semistruktureret interviewguide med temaerne; arbejdstilrettelæggelse, interaktionen med det øvrige almenmedicinske arbejde, sikkerhed og fremtidsperspektiver. Alle læger fra de tre testpraksis deltog i interviewet. Resultater Kvantitative data De tre praksis modtog på 12 måneder elektroniske henvendelser svarende til 191 henvendelser pr tilmeldte patienter pr. år. M/kvinderatioen var 0,9. Lægernes tidsforbrug pr. mail var 2,54 minutter. I gennemsnittet indgår både medicinbestillinger og lægesvar, men ikke tid til log-ind-proceduren, der blev anslået til 6-11 timer pr. læge pr. år, afhængig af internetfaciliteter (Tabel 1). Kvalitative data Interviewene er kategoriseret i temaer, som fremgår af Figur 1. Hvad syntes lægerne? Arbejdsbyrden Lægerne oplevede en mindre, øget arbejdsbyrde, men ikke øget belastning. De ft, at det gav en bedre fordeling af arbejdsopgaverne henover dagen, men det krævede disciplin at følge med. Alle læger ville uden tøven forsætte efter undersøgelsesperioden. Sekretærerne var glade for muligheden, trods merarbejde samlet set. Det gav færre forstyrrelser og bedre arbejdstilrettelæggelsesmuligheder. Service til patienterne Lægerne gav udtryk for latent dårlig samvittighed over manglende tilgængelighed. De følte sig»under anklage«fra patienterne på grund af den vanskelige tilgængelighed pr. telefon. Det var en lettelse at kunne henvise til muligheden for e-konsultation. De ft det hensigtsmæssigt at have flere kommunikationsmuligheder på paletten.

3 4463»Når en patient let bebrejdende står og siger, at det ikke er til at komme igennem mellem 8 og 9 så er det rart at kunne henvise til -muligheden«. Citat fra en læge Den kommunikative del af fagligheden Lægerne oplevede, at kommunikationsformen og indholdet ændrede sig. Der kom re typer henvendelser, f.eks. beskeder fra patienter om forløbet af undersøgelsesprogrammer på hospitaler. De havde oplevet eksempler på forespørgsler, der kunne være vanskelige at tage op ansigt til ansigt. Det var lægernes indtryk, at e-konsultationerne styrkede kvaliteten i svarene, da de gjorde sig mere umage ved skriftlige elektronisk svar end ved telefonbesvarelser. Anvendeligheden Lægerne ft, at e-konsultationer egnede sig til konkrete spørgsmål og til svar på de fleste undersøgelsesresultater. Det egnede sig ikke til brede problemstillinger eller sonderende henvendelser. Her blev der anvendt stardbesvarelser, hvori man bad patienten om at henvende sig i praksis. Patienterne skulle vejledes i brug af e-konsultationer, da henvendelserne ellers kunne blive for lange og vanskelige at besvare. Det var en fordel med struktur på kommunikationsmodulet [12]. Det krævede ikke træning af lægerne, men det krævede omtanke og refleksion at undgå svar, som kunne give anledning til unødvendig ængstelse. En del patienter behøvede en personlig invitation fra deres læge for at begynde at benytte e-konsultationer. Lægerne ft e-konsultationer tilfredsstillende honoreret. Men de savnede honorar for elektroniske medicinbestillinger. Det fremgik ikke, om dette tog mere tid end sædvanlig medicinbestilling. Lægerne havde ikke savnet mulighed for, at patienter kunne fremsende billeder, videoer og lignende.»det er nødvendigt, at man vejleder patienterne, ellers risikerer man, at henvendelserne bliver meget lange, diffuse og svære at svare på. Her er det en fordel med stardsvar, der beder dem om at ringe«. Citat fra en læge Hvad syntes patienterne? Behovet Lægernes manglende tilgængelighed var et frustrationsmoment for patienterne. En times telefontid kl. 8-9, med hyppigt optagede telefoner oplevedes snævert, og ethvert tiltag, der kunne lette adgangen til lægerne, blev hilst velkomment. Patienter, der ikke havde anvendt e-konsultationer, ville foretrække en times ekstra telefontid om eftermiddagen.»det er enorm frustrerende at ringe mellem 8-9, man er typisk på vej til arbejdet eller er lige mødt, der er altid optaget«. En en patient bryder ind:»det er i hvert fald nødvendigt med en telefon med genkaldsknap«. Citat fra patienter Kommunikationsform og -kvalitet Kommunikationsformen blev oplevet som en mellemting mellem samtale og brev, præget af en uformel tone. At læge og patient kendte hinen i forvejen blev oplevet som en forudsætning for god elektronisk kommunikation, både med hensyn til kvalitet i besvarelsen og tryghed ved oplysningerne. Patienterne oplevede det som vigtigt, at det var entydigt, hvem der havde svaret på henvendelsen. E-konsultationer gav mulighed for mere fortrolig kontakt, f.eks. når patienten beft sig på arbejdspladsen med mange lyttende ører omkring sig. Patienterne mente ikke, at e-konsultationer kunne erstatte personlig kontakt, men at de var et kærkomment supplement. Patienterne havde indtryk af, at lægerne var mere omhyggelige med at formulere sig, når det var på skrift, herved var der mindre risiko for misforståelser. Man kunne desuden læse svaret flere gange. Patienterne ft, at lægerne var gode til at bruge e-konsultation, og at svarerne var entydige. Flere patienter gav udtryk for, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis de efter en konsultation kunne få konklusionerne bekræftet via elektronisk forespørgsel.» det er mit indtryk, at lægerne gør sig mere umage, når de skal svare på skrift det, de skriver, er klart og det er umiddelbart til at forstå, især hvis det er min egen læge, der svarer«. Rammer og anvendelighed Patienterne var enige om, at e-konsultationer primært egnede sig til svar på konkrete spørgsmål og svar på prøver, medicinbestillinger og lignende. Problemer af mere kompleks natur krævede personlig kontakt. Flere patienter følte, at brug af e-konsultationer fordrede en personlig invitation fra lægen. Bekymringer Patienterne var bekymrede for, at kontaktsvage patienter ville kunne gemme sig bag computerskærmen i stedet for at møde op hos lægen. De havde ingen utryghed vedrørende sikkerhed. En enkelt patient var bekymret for, at e-konsultationer ville»stjæle«lægens tid fra patienterne i konsultationen. Årsager til manglende anvendelse Som barriere for anvendelse blev dels nævnt manglede mulighed, dels manglede motivation (Figur 2). Patienter, der ikke havde brugt e-konsultationer, var dog positive over for den, hvis de havde haft muligheden, forudsat kommunikationsmetoden var et supplement og ikke en substitution for det eksisterende.

4 4464 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 Manglende edb-udstyr Manglende personligt kendskab til edb Manglende kendskab til mulighed Manglende personlig invitation fra lægen, de ville ikke skrive til lægen uopfordret Manglende personligt behov, da de hellere ville møde op til personlig konsultation Manglende umiddelbart svar på spørgsmål, de ønskede ikke latenstid mellem spørgsmål og svar Figur 2. Årsager til patienternes manglende brug.»altså, hvis jeg var vant til at bruge og computer, ville jeg helt sikker kunne finde på at skrive til lægen, men nok kun hvis han selv inviterer mig til det«.»hvis dem, der har lyst, mailer til lægen, bliver telefonen nok mindre optaget, når jeg ringer«. Websiders læsbarhed Ingen af de deltagende patienter havde bemærket advarslen om, at e-konsultationer ikke kunne bruges ved akutte situationer til trods for at dette stod fremhævet på kommunikationsmodulet. Man må derfor antage, at patienterne i meget begrænset omfang læser forklarende tekst på kommunikationsmoduler, selv om de har klikket i feltet»læst og forstået«. Diskussion De tre valgte praksis er ikke nødvendigvis repræsentative, da de ved deltagelse i studiet har udvist en særlig interesse for e-konsultationer, dertil kommer, at vi har beskrevet en implementeringsfase, der kan være forskellig fra en steady state-fase f.eks. med hensyn til barrierer. Dette hæmmer generaliserbarheden af dataene til en dansk gennemsnitspraksis. En praksis skilte sig ud med et væsentligt højere antal e-konsultationer og større tidsforbrug pr. besvarelse. Dette kunne tyde på, at e-konsultationerne dækkede et større problemspektrum. Alle deltagende patienter kom fra denne praksis. Vores design tillod ikke en kvalitativ beskrivelse af forskellene mellem de tre praksis. Vi har i undersøgelsen anvendt tre fokusgrupper med hvert sit perspektiv, hvilket kan være problematisk, da vi ikke kan garantere opnået datamætning. Der indgik færre patienter i gruppen med»ikkebrugere«, hvilket svækker data. Vi har valideret resultaterne med onlineanalyse, vurdering af konsensus internt i de enkelte grupper, vurdering af konsensus mellem grupperne og graden af overensstemmelse med re afrapporterede videnskabelige erfaringer. Troværdigheden er tillige styrket i situationer, hvor kvantitative data underbygger informanternes subjektive udsagn. På basis heraf kan resultaterne deles i data med høj og med lav generaliserbarhed. Resultater med høj generaliserbarhed Læger og patienter var enige om, at lægernes manglende tilgængelighed var et problem og muligheder for at optimere tilgængeligheden var ønskelige. Patienterne oplevede, at e- konsultationer var en kærkommen serviceforbedring, om end den kunne optimeres yderligere. Patienter, der var negative over for kommunikationsformen, var også positive, fordi de forventede mere plads til sig selv i telefontiden. Dataene er i overensstemmelse med litteraturen [6]. Lægerne og patienterne var enige om, at elektronisk kommunikation var af samme eller højere kvalitet end telefonkommunikation. Optimal anvendelse fordrede, at lægen og patienten kendte hinen i forvejen. Vi har ikke fundet afrapporterede videnskabelige data, der omhler disse emner, men udsagnene var samstemmende fra de tre fokusgrupper. Skriftlig elektronisk kommunikation blev opfattet som en mellemting mellem brev og samtale, og flere patienter behøvede en personlig invitation for at tage denne kommunikation i anvendelse. Udsagnene var samstemmende. Der var enighed om, hvilke typer af spørgsmål der egnede sig til elektronisk kommunikation, og hvilke der ikke gjorde. Denne holdning genfindes i internationale erfaringer [1, 3, 5, 13]. Data om barrierer mod brug understøttes af internationale erfaringer [1, 5]. Resultater med lav generaliserbarhed Lægerne ft, at den øgede arbejdsbyrde var acceptabel. Lægerne, der kom fra tre praksis, havde alle gjort samme erfaring, det samlede tidsforbrug pr. læge var beskedent. Vores litteratursøgning gav ikke kvantitative eller kvalitative vurderinger af, hvordan arbejdsbyrden påvirkes. Fundet i vores undersøgelse kan derfor ikke underbygges. Patienterne frygtede, at kontaktsvage patienter kunne gemme sig bag en computerskærm, og at lægerne derfor ikke»opdagede«relevante problemer, men lægerne havde gjort de modsatte erfaringer. De ft, at e-konsultationer havde bragt problemer frem, der næppe var blevet bragt op, hvis det initialt havde fordret en personlig anvendelse. Udsagnene kunne ikke valideres. Sammenfattende Det konkluderes, at elektronisk kommunikation er efterspurgt blt patienter. Vores data tillader ikke en vurdering af, hvordan det påvirker læge-patient-forholdet samlet set, men det har en positivt indvirkning på tilgængelighed, kvalitet i kommunikationen og på læge- og patienttilfredshed. Det benyttes mindre end forventet, og en bedre telefonisk tilgængelighed ville muligvis mindske efterspørgslen. Det virker bedst, hvis læge og patient kender hinen. De deltagende læger ville alle fortsætte brugen. En række barrierer er afdækket. Yderligere undersøgelser af, hvordan det påvirker læge-

5 4465 patient-forholdet, arbejdsbyrden og kontaktformen med svage patienter, anbefales. SummaryNiels tient relationship Kristian doctors Kjær, Kristian workload. L. Jepsen, Steen Ruwald, Nis P. Jepsen & Hanne Hynding Nielsen: communication in general practiceugeskr Læger 2005;167:###-###.Introduction: Our aim was to examine how communication in general practice affects the doctor/pa- Materials Results: The practices methods: received Registration 191 s was done per 1,000 of patients activity per year. in three The Danish male/female GP surgeries ratio was over 0.9 a to period 1. The of average 12 months patient age focus was group 47.2 interviews years; the oldest with patients user was 88 years doctors. service, the communication part of professionalism, worries barriers against use. old. Qualitative data were categorized under various headings, such as need, expectations, usability, workload, patient Discussion: patients point of view is a are requested lack of knowledge useful communication of access to form computers, between lack doctors of awareness patients of the in possibility general practice. of contacting But it requires the physician guidance by structured the communication. absence of a personal It works invitation best when for the use doctor by the personal patient physician. know each It is other. a matter It is of being concern used that less patients than might apparently be expected. don t The read barriers the recommendations concerning proper use of communication, even though they are clearly described on the Web site patients have to click has been read to be able to from continue. Korrespondance: Niels Kristian Kjær, Lindevej 18. V. Sottrup, DK-6400 Sønderborg. Antaget: 12. april 2005 Interessekonflikter: Niels Kristian Kjær ejer en aktiepost i Dansk Telemedicin a/s. Projektet har modtaget støtte fra kvalitetsudviklingsfonden i Sønderjyll. Litteratur 1. Della Mea V. Internet electronic mail: a tool for low-cost telemedicine. J Telemed Telecare 1999;5: Evans L, Nicholas P, Hughes-Webb P et al. The use of by doctors in the West Midls. J Telemed Telecare 2001;7: Bodenheimer T, Grumbach K. Electronic technology: a spark to revitalize primary care? JAMA. 2003;290: Liederman EM, Morefield CS. Web messaging: a new tool for patient-physician communication. J Am Med Inform Assoc 2003;10: Hobbs J, Wald J, Jagannath YS et al. Opportunities to enhance patient physician contact. Int J Med Inf 2003;70: Mair F, Whitten P. Systematic review of studies of patient satisfaction with telemedicine. BMJ 2000;320: Couchman GR, Forjuoh SN, Rascoe TG. communications in family practice: what do patients expect? J Fam Pract 2001;50: Hussain N, Agyeman A, Das Carlo M. Access, attitudes, concerns of physicians patients toward use in health-related communication Tex Med 2004;100: DeVille K, Fitzpatrick J. Ready or not, here it comes: the legal, ethical, clinical implications of communications. Semin Pediatr Surg 2000; 9: Bojlén S, Gannik DE. Almen praksis på åbent hav. Ugeskr Læger 2001;164: Giorgi A. Sketch of a psychological phenomenological method. I: Giorgi A, red. Phenomenology psychological research. Pittsburgh: Duquesne University Press, 1985: Kjær NK, Karlsen K. Telemedicin og almen praksis. Ugeskr Læger 2002; 164: MedCom,»Den gode e mail konsultation«. Sundhedsfaglige anbefalinger. Odense: Center for Sundheds-telematik, Lægelig præhospital indsats ved livstruende tilste overlevelse, helbredstilst og funktionsniveau ORIGINAL Reservelæge MEDDELELSE Anette Marianne Fedder, overlæge Niels Kim Schønemann, overlæge Alf Jørgen Møl Christensen & overlæge Erika Frischknecht Christensen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Anæstesiologisk og Intensiv Afdeling Resume Introduktion: Formålet var at beskrive overlevelse og funktionsniveau hos overlevende efter præhospital lægelig indsats, der af lægen blev vurderet som livreddende. Materiale og metoder: Undersøgelsen blev baseret på konsekutivt indsamlede data fra den præhospitale database og fra sygehusenes patientadministrative system for Oplysninger om funktionsniveau blev indhentet for overlevende patienter fra opgørelsens sidste år. Patientens praktiserende læge blev telefonisk udspurgt om patientens tilst ud fra spørgeskemaet EuroQol, med ikkesygdomsspecifikke spørgsmål om patientens helbredstilst og funktionsniveau. Resultater: I var der i alt patientkontakter, hvoraf 238 (2%) af ambulancelægen blev skønnet at være livreddende, og 63% (151) var i live efter et år. I 2000 kunne i alt 79 patienter, hvor indsatsen var vurderet som livreddende, identificeres, og 48 var i live efter et år. Hos 36 kunne alle Euro Qol-spørgsmål besvares. Hos 67% (32 ud af 48) ftes ikke reduktion i helbredstilst eller funktionsniveau vurderet ud fra EuroQol. Veneficium og kardiovaskulære og respiratoriske lidelser var de hyppigste tentative diagnoser. Diskussion: Indsatsen vurderet af præhospital læge som livreddende forekom hos 2% af samtlige patienter, behlet af præhospitale læge. Hovedparten af disse patienter var i live efter et år, de fleste med uændret helbredstilst og funktionsniveau. Der var flere tilgrundliggende lidelser. Effekten af præhospital indsats, herunder lægelig præhospital indsats, er genst for diskussion, da det er vanskeligt at gennemføre gode undersøgelser på området [1, 2]. I Norge har lægelig præhospital indsats længe været mere udbredt end herhjemme, og i norske undersøgelser har man påvist vundne leveår efter lægelig præhospital indsats [3, 4]. Potentielt livstruende tilste udgør dog kun en mindre del af de akutte tilste, hvortil der rekvireres akut ambulance med udrykning [3-5]. Der sås således ikke forskel på dødelighed blt samtlige ambulancebrugere efter indførelse af lægelig præhospital indsats i Århus, men der er påvist effekt af lægelig præhospital indsats på udvalgte diagnosegrupper og tilste, som akut

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns J Brok, G Greisen, T Jacobsen, LL Gluud, and C Gluud Cochrane Hepato-Biliary Group, Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Charles Kromann, læge, ph.d.

Charles Kromann, læge, ph.d. Charles Kromann, læge, ph.d. Center for Klinisk Uddannelse Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Rigshospitalet De næste 20 min Hvad er test- forstærket læring (TFL)? Anbefalinger Spørgsmål Herbert

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Mock-ups in Design. Infinit Interessegruppemøde CSC Scandihealth 20/1 2011. Lars Bo Larsen lbl@es.aau.dk

Mock-ups in Design. Infinit Interessegruppemøde CSC Scandihealth 20/1 2011. Lars Bo Larsen lbl@es.aau.dk Mock-ups in Design Infinit Interessegruppemøde CSC Scandihealth 20/1 2011 Lars Bo Larsen lbl@es.aau.dk Outline Different kinds of prototyping low fidelity (aka mock-ups / paper prototypes) high fidelity

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere