Her er en kort opsummering af ubesvarede spørgsmål og hvad der blev lovet, at kommunen kigger på fremadrettet.

Transkript

1 OPSAMLING AF SPØRGSMÅL OG SVAR PÅ MØDER MED BORGERNE Næstved kommune har holdt ét stort borgermøde den 8. november om Susåprojektet, som også blev live streamet på facebook. Der blev stillet en del spørgsmål både på selve mødet og via facebook. Der har også været afholdt et mindre møde om en for-forundersøgelse om påvirkning af naturforhold. I dette bilag ses alle spørgsmål og svar fra selve borgermødet opdelt efter emner. I sammenfatningen herunder er bemærkninger fra mødet om natur også medtaget. AF BORGERMØDER Her er en kort opsummering af ubesvarede spørgsmål og hvad der blev lovet, at kommunen kigger på fremadrettet. Der bliver udtrykt bekymring for, at kulturmiljøet omkring Holløse Mølle tømmes for funktion og ikke længere har en praktisk betydning specielt med fokus på at Næstved Kommune er Kulturarvskommune. På borgermødet blev der talt en del om spildevand, primært med fokus på hvorfor man ikke valgte at rense spildevandet for fosfor enten ved kilden eller ved at etablere vådområder, før vandet kom ud i Torpe Kanal. Samtidig blev det fremhævet, at det er vigtigt at have konkrete målinger af fosforindholdet i stedet for beregninger. Der var flere, der var bekymrede for, at projektet bare skulle sikre, at spildevandet hurtigt blev ledt ud i fjorden. Flere spørgsmål drejede sig om indsamling af data eksempelvis på antal fiskearter, iltmåling og vandfauna indeks. Generelt var der fokus på tilstedeværelsen af den sortmundede kutling og om denne ville betyde, at projektet formål vedrørende malermusling og fisk ikke ville blive opfyldt. Der blev også vist interesse for, om fiskene kunne bevæge sig op gennem vandløbet. Der var generelt meget opmærksom på, hvad projektet ville betyde for de våde enge omkring Susåen både mht. fuglelivet, planterne og dyreliv herunder hvordan hele området omkring Susåen vil blive afdrænet. Der var også fokus på reglerne hvad betyder projektet for indgåede MVJ aftaler og etablerede vådområder. Spørgsmålene og kommentarerne om åens fysiske udformning drejede sig primært om, hvordan vandspejlet ville blive i Torpe kanal, og om det kan risikeres, at der sker opstuvning af vand højere oppe i vandløbssystemet. Der blev foreslået flere forskellige alternativer til det eksisterende forslag, herunder om man kan nøjes med at lave dele af projektet. Generelt blev der fra to borgere udtrykt bekymring i forhold til det grundlag, hvorpå den økonomiske gevinst er beregnet. Her ud over foreslog en borger, at vi inddrog de unge i skolerne som en del af projektet. FORUNDERSØGELSE OG BASELINE Det blev lovet på borgermødet, at der medtages følgende i forundersøgelsen: - klima forhold - påvirkning af den sortmundede kutling - undersøgelse af påvirkning af natur

2 Når der skal laves en baseline for projektet, blev følgende ønsker anført på borgermødet: - Iltmåling - fiskeundersøgelse - vandfauna indeks FORESLÅEDE ALTERNATIVER DER KAN UNDERSØGES Der blev foreslået en del alternativer til det beskrevne projekt. Følgende kan nævnes: - Kan man nøjes med at lave Torpe Kanal projektet og lade være med at fjerne spærringen ved Holløse mølle - Kan man overveje at lave en mere reduceret sænkning af vandstanden, så de to opstuvningszoner blev reducerede. Hvad hvis man sænkede vandstanden 30 cm ved Holløse og så forlængede stryget med ligeså langt man nu synes så faldet blev mindre. - Man kunne også flytte Torpe kanal over den lille dam der er ved siden Bavelse i stedet for direkte ud i Bavelse sø. - Der bliver lavet et alternativt projekt med forbedring af stryget ved Holløse Mølle - Hvis man ikke kan lide fosfor, hvorfor laver man så ikke de her fosfor sedimentations bassiner og fjerne noget fosfor. - Kan forurenings projektet og åen ikke skilles ad? Har man undersøgt hele vandløbsoplandet til Susåen i forhold til fosfor? - Lav nogle vådområder og fjern fosfor, så Torpe kanal er ren når den kommer ud i Tystrup Bavelse sø KULTURMILJØER Der bliver udtrykt bekymring for at kulturmiljøet omkring Holløse Mølle tømmes for funktion og ikke længere har en praktisk betydning specielt med fokus på at Næstved Kommune er Kulturarvskommune. SPØRGSMÅL OG SVAR Christian Holt: Hvis Holløse mølle holder op med at bruge strøm, så er der ikke noget incitament for at holde bygningen ved lige, og så forsvinder bygningsmiljøet. For det er altså strømproduktionen, der holder bygningen ved lige. Det kan godt være det kan se fint ud, men der plasker ikke noget vand og der kommer ingen strøm. Og tilbageholdelse af vand det bruges altså i klimastyring, jeg har en henvisning der, den ligger på jeres pc så i kan gå ind og se hvad det er jeg mener. Stig Hansen - forenings for sammenslutning for lodsejere for nedre Suså: Der hvor projektet, efter min mening, hopper fuldstændig af kæden, er ved at bombe opstemningen ved Holløse Mølle. Naturligvis kan man fjerne noget af opstuvningszonen, men hvem siger, at man skal gøre det ved fuldstændigt at fjerne en hver form for opstemning? Man kunne også flytte Torpe kanal over den lille dam der er ved siden Bavelse i stedet for direkte ud i Bavelse sø.

3 Der er masser af andre muligheder. Men det værste af det hele det er at bombe Holløse mølle opstemningen fuldstændigt. Uden opstemning ingen mølle. Og vi skulle være kulturarvskommune. Jeg synes man skulle overveje lige den del af projektet frygtelig meget. Tak. SPILDEVAND På borgermødet blev der talt en del om spildevand primært med fokus på hvorfor man ikke valgte at rense spildevandet for fosfor enten ved kilden eller ved at etablere vådområder, før vandet kom ud i Torpe Kanal. Samtidig blev det fremhævet, at det er vigtigt at have konkrete målinger af fosforindholdet i stedet for beregninger. Der var flere der var bekymrede for, at projektet bare skulle sikre, at spildevandet hurtigt blev ledt ud i fjorden. SPØRGSMÅL OG SVAR Christian Holt: Og så mener jeg, at spildevand det skal renses ved kilden. Det kan godt være, man kan lægge Torpe kanal udenom Bavelse sø, så Bavelse sø slipper for fosforen, men så fortsætter det altså ned igennem Karrebæk Fjord, og den er også overbelastet. Og det gælder ikke kun det, der kommer til Bavelse Sø, men det gælder også det der kommer til hele Susåen. Og som jeg skriver, så i den næste vandplan, hvad sker der der? Der kan det jo godt været, at da skal alle sammen pludselig rense for fosfor, og så er der ikke sparet noget. Søren Revsbæk: Det der med spildevand, det er jo et politisk synspunkt, du kommer med, når du siger spildevand skal renses ved kilden. Der er ca ejendomme i Næstved, som ikke får renset spildevand. Og heller ikke skal, for efter de gældende regler, så afhænger det jo af, hvad er det for en recipient, hvad er det for et vandløb, man udleder til. Og sådan lidt populært sagt, hvis vandløbet har det godt nok, så skal man ikke rense sit spildevand. Det kan man så li' eller ikke li'. Men jeg må jo konstatere at skiftende regeringer, og de kan jo skifte meget hurtigt, også her i landet, har opretholdt det princip som bærende i kravet om spildevandsrensning. Og det er jo det vi må gå ud fra, at sådan er det. Så kan der ske alt muligt om 14 dage og om 14 år, som gør, at verden ser helt anderledes ud, og hvis Trump vinder i nat, så kan det være det slet ikke er noget problem alt det her, for så flyver missilerne. Men det må vi jo kigge på, jeg kan ikke sige andet omkring det end det, at vi gør i kommunen er, at vi lægger vores politik på baggrund af den gældende lovgivning. Sådan må det være, og sådan skal det være. Stig Hansen: Men hvis ikke den kan lide spildevand, og man i øvrigt får en million euro til at forbedre forholdende for den her malermusling. Hvorfor kaster man sig ikke over spildevandet? Hvorfor kaster man ikke tusinde efter hver af de grundejere, der udleder spildevand til det her vandløb. Så kunne det da helt klart forbedre forholdene i stedet for den her lidt indirekte måde at sige, at man nok kan få den her elritsen til at formere sig lidt mere og hjælpe den lidt på vej. Der er masser af muligheder, Hvis man ikke kan lide fosfor, hvorfor laver man så ikke de her fosfor sedimentations bassiner og fjerne noget af den fosfor. Man kunne lave en, eller to eller tre, så man kunne fjerne den fosfor man er bange for havner i Bavelse sø. Søren Madsen: Der er lavet en foreløbig vurdering fra NIRAS af kvælstof og fosfor og det viser sig selvfølgelig at der bliver udledt mere kvælstof med projektet. Det er vi klare over, så derfor skal vi lave nogle klimasøer, vi skal lave nogle afværgeforanstaltninger. så den kvælstof som vi øger det skal selvfølgelig fjernes et andet sted, så vi er sikre på at vi ikke belaster Karrebæk fjord med mere end den er i dag. Den del af forudsætningerne for at lave det her projekt får vi

4 ikke mere kvælstof ud i Karrebæk fjord. Mogens Larsen: Hvad ville der ske hvis nu man rensede spildevandet og ville det blive dyrere og ville det løse mange problemer, som man i virkeligheden har lavet et projekt for at løse nu? Søren Revsbæk: Der er ikke nogen egentlig sammenhæng mellem at hvis man nu renser alt spildevand vil det give samme effekt på sigt. En del af hovedpunkterne er at man vil fjerne opstemningen og vandet vil komme til at løbe hurtigere. Søren Madsen er det korrekt forstået? Søren Madsen: Man kan opnå en effekt ved at rense spildevandet, men man kan ikke opnå hele effekten ved at rense spildevandet. Mogens Larsen: Man undgår vel at lave omløbet ved Bavelse sø og niveau forskellen der er ved søen? Søren Revsbæk: Ja hvis ikke man leder fosfor ud i Bavelse sø, så kan man jo undgå det. Søren Madsen: Der er rimelig stor kæmpe belastning af fosfor, det er mange ton det drejer si gom. Man kan komme et stykke vej, men ikke hele vejen. Ernst Kragrup: Kan forurenings projektet og åen ikke skilles ad? De siger der kommer fosfor ud i åen. Men har man undersøgt Susåen? For den starter forbi Haslev og ringsted, hvor man har et rensningsanlæg hvor spildevandet kommer ud i Susåen. Så går Susåen videre til Sorø, hvor spildevandet fra Sorø kommer ud i Susåen. Derefter er der 3 søer i Sorø som laver overløb til Susåen. Så er spørgsmålet hvor de giver af den slags ting udover? I Glumsø er man ved at lave en regnvandsledning der går ned til søen og det vil jo så give en gennemstrømning der. Og afløbet fra Glumsø sø går ud i Torpe kanalen. Så mit spørgsmål er, har man undersøgt alt det der i forhold til fosfor i Suså? Søren Madsen: Delvist, man har aldrig styr på detaljen i naturen. Men overordnet er det ca. 10% af fosfor der kommer med Torpe kanal og 90% fra Susåen (med enkelte andre tilløb). Det er de to største fosfor kilder i Tystrup Bavelse søerne. Søren Revsbæk: Og spørgsmålet er jo i virkeligheden også kan man dele det ad? Kan man nøjes med at lave Torpe kanal projektet, og så fører man den udenom Bavelse sø, og lader være med at fjerne spærringen ved Holløse mølle. Søren Madsen: Det er svært i hvert fald. om det er muligt ved jeg ikke. Det er også noget man kan se dybt i. Men det er relativt problematisk for man har ikke noget fald til at drive systemet. Ole Frederiksen: Jeg savner nogle tal på Torpe kanalen, hvor kommer forureningen fra? Heroppe er der mange steder hvor man har målt på dræninger, og der har man fundet ud af at de beregninger, er det faktisk kun en tredje del af det man antager. De der beregninger kan man ikke bruge til noget, man skal have konkrete viden. Og så har jeg hørt at der er for meget fosfor der ryger ud i Bavelse, og det er jo selvfølgelig ikke så godt, mål det ude ved Torpe kanalen, helt op til Tybjerg. Så kunne man lave nogle vådområder og fjerne fosfor, så Torpe kanal er ren når den kommer ud i Tystrup Bavelse sø, og så kan i hive stemningen op ved Holløse så vandet kan komme igennem, så sparer i jo den der rende (omløb). Projektet er godt nok spørgsmålet er sådan set godt nok, spørgsmålet er om i skal lave renden eller ej. Søren Revsbæk: Søren, så vidt jeg har forstået det, så er fosfor et væsentligt problem for Bavelse sø og kvælstof mest et problem for Karrebæk Fjord. Og kan vi nu være sikre på, at der nu kommer så meget fosfor ud i Bavelse sø som i

5 embedsmænd fortæller os, at der gør? Søren Madsen: Ja de har brugt nogen modeller og lavet nogle målinger i Susåen, og der er selvfølgelig en vis usikkerhed i det, men det er det bedste vi har, og det er sådan inden for rimelighedens grænser. Men der er selvfølgelig variationer i det. Sådan som det er i dag, så er der krav til fosfor til søen, det er der ikke til det øvrige oplande, der løber direkte i havet. Sådan er vandplanerne i dag. Fordi der er de to basisting, hvis man kan sige, at havet er overfodret med kvælstof, og søerne er overfodrede med fosfor, og der skal kun en af dem væk ikke at få en forøget produktion af plankton. Det er sådan hovedtesen. Peter Petersen kloakmester: Jeg skal lige høre om jeg har forstået det her helt rigtigt. De 500 ejendomme som udleder til Torpe kanal, er det kun fosforen i vil spare væk? Skal de stadig have bedre spilderens? Bare ikke fælde fosforen? Søren Madsen: Nej, den eneste grund til at de skal rense i dag, er fordi der kan renses en lille smule fosfor ved hver husstand, ca Man kan sige, at Torpe kanal nedre del er allerede så ren i dag, at der ikke burde være rensning, fordi vandet er rent nok i forhold til de mål der er, og det er generelle mål i dag, der gælder for de fleste vandløb. Peter Petersen: Så i forhold til Ole der spørger om der skal laves kloak eller ej. Så hvis det her projekt bliver til noget, så skal man ikke lave forbedret spilderens på nogen måder? Søren Madsen: Nej. Hans Erik: Vi har en deadline der hedder 2018 med kloak, men er kommunen klar til det? eller bliver det udsat? Søren Revsbæk og Søren Madsen: Så længe man arbejder på det her projekt, så kan man udsætte til vi vil ikke kræve at folk kloakere, hvis det er sådan at man går videre med det her projekt. Peter Schou, facebook: Men hvis det er et skalke skjul for at udlede mere spildevand i Susåen ved at sætte mere fart på vandet, er det en dårlig idé. Svar facebook: Projektets formål er at få mere liv i Susåen og få Susåen tilbage til dens naturlige løb og genskabe det naturlige fald mellem Bavelse sø og Holløse Mølle. Projektet er ikke et forsøg på at udlede mere spildevand i Susåen. Mængden af spildevand vil være uændret efter projektets gennemførsel. Åens bedre fysiske forhold i form af naturlige faldforhold og bundforhold vil betyde en øget selvrensende effekt. Dermed vil belastningen af næringsstoffer nedsættes væsentligt på sin vej til fjorden. Peter Schou, facebook: Så kan det jo ikke hænge sammen med at grave Torpe kanal længere, så den kan lede spildevandet fra 87 husstande udenom Bavelse sø direkte ind i Susåen og fjerne værket ved Holløse mølle for at få mere fart på vandet i Susåen faldende vandstand til følge. Svar, facebook: Naturgenopretningen i Susåen vil bevirke at åens selvrensende effekt bliver markant bedre, da vandet vil løbe mere naturligt og mere varieret. Det vil ganske rigtigt medføre en lavere vandstand fra mellem en halv og op til to meter. Vandhastigheden vil på nogle strækninger blive lidt højere end den er i dag.

6 Peter Schou, facebook: Hvis Susåen skal tilbage til det naturlige, så må I jo fjerne Torpe Kanal, den er jo gravet. Svar, facebook: Ja, det var da en vild idé. Torpe Kanal kan ikke fjernes/dækkes til, da den er essentielt levested for den tykskallede malermusling, det er her vi har den samlede bestand af tykskallede malermuslinger og elritse. Samtidig giver vandløbet en mulighed for at optimere afvandingen af øvre del af Suså, hvilket er meget aktuelt med de øgede nedbørsmængder vi oplever i disse år. Jens Knudsen, facebook: Det er meget kortsigtet at grave Torpe kanal udenom Bavelse sø for at spare på noget spildevandsrensning. Spildevand skal renses ved kilden. Det hjælper vel ikke at skrue op i rensningsanlægget når de 260 husstande ikke er tilsluttet? Svar, facebook: Det er faktisk en reel mulighed at skrue op for rensningen af fosfor på rensningsanlægget, da det jo vil kunne nedbringe den samlede udledning i fjorden. Jens Knudsen, facebook: Resultatet af spildevandsudledningen løses ikke ved at Susåen strømmer hurtigere, det flytter blot forureningen hurtigt videre ud i Karrebæk Fjord. Svar, facebook: En konsekvens af at fjerne spærringen ved Holløse Mølle er, at vandstanden i Bavelse Sø vil sænkes. Det skal helst undgås, det kan man gøre ved at udligne faldet ved at forlænge Nedre Suså op til Torpe Kanal. Samtidig bliver der skabt forbindelse mellem Torpe Kanal og Nedre Suså og dermed bedre mulighed for at dyrene kan vandre. En afledt effekt heraf er at kravet om forbedret spildevandsrensning for ca. 250 ejendomme bortfalder. Svar, facebook: Når der er turbulens i hurtigt strømmende vand giver det en øget iltning af åvandet. Den øgede iltning fremmednedbrydningen af det organiske materiale herunder rester fra spildevand. En del af næringsstofferne vil blive omsat i det biologiske kredsløb i vandløbet og bundet i planter og alger i vandløbet. Det overskud af næringsstoffer, som er en følge af projektet, vil blive håndteret ved kompenserende næringsfjernende tiltag inden udløbet i fjorden, eksempelvis vådområde. På den måde flytter man altså ikke forureningen man skaber bedre forudsætninger for liv og kompenserer for udledningen inden den når Karrebæk Fjord. Jens Knudsen, facebook: Som jeg forstår projektet vil ændringen af Susåen medføre en øget kvælstof udledning langs med Susåen og den til Torpe kanalens udledte spildevand medføre en forøget tilførsel af fosfat til Karrebæk fjord og derfor er man nødt til at lave rensende foranstaltninger i forbindelse medudløbet til Karrebæk Fjord. Det er svært at forstå logikken i at man i 2016 planlægger den flytning af rensningen for at spare enkelte borgeres udgifter til kloakering!. Jens Knudsen, facebook: Hvorfor vil man undgå at sænke vandstanden i Bavelse sø, specielt set i lyset af at det kaldes et naturgenoprettelsesprojekt? Svar, facebook: Projektet lægger ikke op til at sænke vandstanden i Bavelse Sø, da det vil have store og negative effekter på søens miljøtilstand og særligt tagrørzonen vil blive blotlagt og dermed vil overgangszonen mellem sø og land forsvinde. Det er et helt særligt dyer, fiske- og planteliv i overgangszonen som vil gå tabt hvis vandstanden sænkes. Både fugle og fisk bruger tagrørszonerne som yngleområde. Jens Knudsen, facebook: Men er det ikke de samme tagrørzoner som forsvinder langs Susåens kanter?

7 Jens Knudsen, facebook: Hvorfor så ikke skrue op for rensningen af fosfat nu? Hvis projektet godkendes suppleret med den seneste landbrugspakkes effekt så må vi vel forvente en øget kvælstof udledning til Karrebæk Fjord de kommende år og det øger jo risikoen for iltsvind i varme somre, en risiko som forstærkes af den fosfor der udledes og bundfældes i fjordene? Per Sørensen, facebook: Så lav dog et pileanlæg til spildevand FISK Der er flere spørgsmål, som drejede sig om indsamling af data eksempelvis på antal fiskearter, iltmåling og vandfauna indeks. Generelt var der bekymret for den sortmundede kutling og om tilstedeværelsen af denne ville betyde, at projektet formål vedrørende malermusling og fisk ikke blev opfyldt. Der blev også vist interesse for, om fiskene kunne bevæge sig op gennem vandløbet. SPØRGSMÅL OG SVAR Karl Köhning Schultz - Sportsfiskerforening Fladså: Vil den nyetablerede bådeplads/havn blive gratis sammen med parkeringen? Som dispensation for at anden bådplads bliver nedlagt? Søren Revsbæk: Det er meget konkrete forhandlinger om parkeringsafgifter. Det er relevant, men de konkrete forhandlinger kommer på et senere tidspunkt. Det kan også være, der kommer flere fisk at fiske efter. Søren (Madsen), hvad bliver fiskemulighederne fremover? Søren Madsen: Det er noget, der skal tages vare, om der er en ret og mulighed for at sejle i dag, og det skal selvfølgelig fortsætte, men hvordan det helt præcist bliver er ikke besluttet endnu, men det er da helt sikkert noget, vi skal have med i et projekt. Christian Holt: Det næste det er naturindgrebet. For mig at se er det et stort naturindgreb i de vådområder der er omkring søerne, i forhold til at der kommer, eller måske kommer lidt flere fisk. For på jeres hjemmeside står der, at vi får dobbelt så mange fiskearter i Susåen. Og som jeg har læst det i undersøgelsen, er der i dag er der 21 fiskearter og der er i dag 37 ferskvands fiskearter i Danmark. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen. Så er der fiskeundersøgelser. Du (Søren Madsen) siger at der ikke er særlig mange fisk ved Gunderslev bro. Det var der heller ikke i 2015 for da fiskede i på 100m. I 2000 var der altså 8 fiskearter ved Gunderslev bro. Ved du hvor mange der var ved Holløse Mølle nedstrøms, på det tidspunkt? Der var 7. Så jeg ved ikke rigtig helt om det hænger sammen. Og så sagde jeg tidligere det der med at ved Gunderslev bro, der har dansk vandfauna indeks kun været målt til 5. Søren Madsen: Ja fik meget om fisk. Der er flere undersøgelser, og man kan diskutere i detaljer med undersøgelser

8 og det ene og det andet. Men det at en opstuvningszone er godt for et vandløb, ville da godt nok være den første i Danmark, det var. Så meget vil jeg sige. Det ville være usædvanligt. Så kan man diskutere, hvor slem den er, hvor meget man kan forbedre den og sådan noget, men opstuvningszoner er ikke opfundet her, det findes i tusindvis i landet, og resultatet er sådan set det samme. De er bare ikke alle sammen så store som denne her. Det er lidt det, der er anderledes. Jeg kan forestille mig, der også blev lavet en fiskeundersøgelse mere på et eller andet tidspunkt, så kan vi gå med indover den, og I kan være med. Der er ikke noget, der er lukket, vi vil gerne undersøge det mere. Angående klima og opstuvningssøer. Der har været en rapport fra NIRAS, der siger, der ikke er noget problem. Så ser vi nærmere på det, får nogen til at regne på det, som måske har en anden indgangsvinkel. Det er ikke, fordi vi har lukket festen på nogen måde, og vi vil gerne se videre på det, og på de indspark vi får. Birgit Krat: Hvis man trækker våd i Næstved havn, med et tætmasket net, så kommer der tonsvis af sortmundet kutling. Det har jeg fået demonstreret af en eller anden super fisker ovre fra Odense, det var virkelig end er havde forstand på det der. Jo færre spærringer der er på vej deropad, jo flere sortmundede kutlinger. Og så kan det være fuldstændig ligegyldigt med alt andet liv deropad, for de æder alt. Og hvis vi får flere af de der springfisk derop, som man gerne vil ha' som man kan hive op med en snøre. De vil også spise de fisk, som tager sig af den tykskallede malermuslings afkom. Har man haft det med inde i overvejelserne? Palle Myssen: Uddannet biolog og forstand på fisk. Den sortmundede kutling er en invasiv art, og vi ved at den kommer op i vores vandløb, det har vi set på Lolland Falster. Og vi ser det også her i Fladsåen. Hvis man lægger spærringerne ned, vil den også vandre op i den nedre del af Susåen, som du også hævder. Det man ved omkring hvad den spiser, det er ikke så meget endnu. Man har lavet nogle undersøgelser i den sydlige del af Danmark, hvor det viser sig at de lever meget af små snegle. Man kan have nogle tanker om at spiser mange rejer i de kystnære farvande omkring Guldborgsund. Men det viser sig, at det gør de faktisk ikke, og de spiser heller ikke de små fisk. De går meget efter små snegle og det er deres hoved ernæring. Hvad de vil leve af i Susåen, det kan vi kun gisne om. Poul Otto Hansen: Man burde se på projektet Skjern Å fra 1960 og færdig i 67. Da lavede man en lige å med kanaler på begge sider. Man havde tørlagt engene. Efter 25 år fandt man ud af at Ringkøbing fjord var forurenet fordi mikroorganismerne kunne simpelthen ikke leve. Man havde fyldt Ringkøbing fjord med fosfor og kvælstof, fordi man ikke havde oversvømmelserne af engene. Det vil sige nu laver man det samme projekt her. Søren Revsbæk: Vi vil ikke rette åen ud som man gjorde ved Skjern å. Tværtimod. Det er til glæde for fiskene. Poul Otto Hansen: Man taler om, at man nu skal have en hurtig strømning. I Skjern å fik man en ensartet strømning. Man ved at dyrelivet i en å er afhængig, at der er mange strømninger. En rask strømning hele vejen vil halvere dyrelivet. Søren Madsen: Poul har argumenteret for det, han er bare ikke selv klar over det. Det er nemlig den strømning, der bliver varieret. Den er også for ens nu. Det bliver en varieret strømning, både langsomt og stærkt. Modstrøm, og sten som det kan løbe udenom. Det vi giver, det er det vi får, det er det vi ikke har i dag. Sten Rasmussen: Jeg er kommet her, fordi selve spildevandsproblematikken det fik mig op og ringe lidt. En ting jeg savner er, at se nogle målinger på iltkoncentrationerne oppe fra kanalen og hele vejen ned i Susåen. Fordi det er jo rigtigt at når strømningshastigheden den bliver øget så stiger iltblandingen i åen. Men hvordan er den i virkeligheden

9 som det hele er i dag? Det kunne jeg godt tænke mig at se en profil af. Tak. Søren Madsen: Og det ønske bliver noteret ned. Ole Nymark: Det virker fatalt når de her basale forhold ikke er undersøgt. Så spørgsmålet er, hvorfor er de (red: måling af iltforhold) ikke undersøgt? Søren Madsen: Nu siger du iltmålinger. Dem laver man generelt ikke i DK, man bruger smådyrs indeks til den slags fordi e er følsomme overfor den slags. Man lavede et meget seriøst og tungt arbejde med at finde ud af hvad er det for nogle dyr der lever derude, og kommer man under et eller andet iltindhold, så er der nogen dyr der dør. Og er der flere dyr, så er vandløbet renere. Det er ikke mit specielle, det ved Palle mere om. Palle Myssen: Det er fuldstændig rigtigt, man kunne sagens have lavet nogle iltmålinger. Men iltmålinger giver jo kun et øjebliks billede. Måler man det om dagen, hvor der er planter der danner ilt vil man få en høj koncentration af ilt. Derfor er det bedre at måle på vandløbsdyrene. Det er også det man gør rundt omkring i vandplanerne. er miljømålene opfyldt i dag? Dør dyrene, så er der for lidt ilt i vandet, så får vi en dårligere fauna klasse og dermed et ikke opfyldt miljø mål. Søren Grothe Petersen, facebook: Vil der mellem Bavelse sø og Nedre suså blive etableret et stryg, som giver mulighed for at fisk kan vandre frem og tilbage mellem Bavelse sø og nedre Suså? Og vil der blive etableret ålepas? Svar facebook: Forlængelsen af nedre suså vil gennem sin forbindelse til Torpe kanal have direkte forbindelse ind til bavelse sø. Det betyder, at fisk kan vandre frit ud og ind af søren året rundt. Forbindelsen tænkes placeret på det sted hvor Torpe Kanal i dag løber ind i Bavelse sø. Søren Grothe Petersen, facebook: Jeg har forstået, at kanoer skal bære/trækkes mellem Bavelse sø og Susåen/Torpe kanal. Det er vel fordi, der er et niveauspring, hvorfra man også kan styre vandstanden i Susåen? Vil fisk og andet kunne passere dette niveauspring fra Susåen og op til Bavelse sø? Svar facebook: Det er meningen, at fiskene skal vandre i det nye vandløb og ikke i en passage mellem Bavelse sø og susåen. Søren Grothe Petersen, facebook: Alt andet lige vil det være en fordel for ørrederne, da smolt nedgangen også formodentlig vil ske denne vej altså undgå øernes mange gedder, aborrer og sandart. Ellers har jeg svært ved at gennemskue konsekvensen. NATUR Der var generelt en bekymring for, hvad projektet ville betyde for de våde enge omkring Susåen både mht. fuglelivet, planterne og dyreliv.

10 SPØRGSMÅL OG SVAR Stig Hansen - forenings for sammenslutning for lodsejere for nedre Suså: Derudover har vi til for et par år siden diskuteret intenst med naturstyrelsen om, at vi skulle have våde enge over det hele. Og det gik vi meget op i, og nogle har lavet frivillige ordninger og andre var meget imod det. Hvor om alting er, nu går vi den stik modsatte vej og laver et afvandingsprojekt. Konsekvensen er jo, at de våde enge, der allerede er lavet, de bliver ret tørre. Når man sænker vandstanden med 1,5 meter, så brænder man humuslaget i engene af, der kommer co2 udledning i massevis, og der kommer i hvert fald ikke nogen kvælstof effekt af de våde enge, man ellers ville have haft. Det er pudsigt, at når man skal overbevise folk om, at de skal have våde enge,så er der ingen grænser for hvor meget kvælstof, man vil spare ved at have våde enge. Men omvendt, når man tørlægger engene, så er der ingen der regner med effekten af hvordan det vil påvirke henholdsvis kvælstof udvaskningen og henholdsvis CO 2 udledningen. Og hvem siger, at den designer natur man laver også virker efter hensigten? I forvejen har man i den NIRAS rapport, der ligger til grund undervurderet den mængde vand, der kommer fremover. Så sandsynligheden for at man regner galt, den er altså overvældende. Søren Madsen: Så er vi inde på om I bliver oversvømmet eller ej. Det siger NIRAS, at I ikke gør. Og I sætter tvivl ved det. Selvfølgelig er der en lille opstuvningszone i søen og selvfølgelig kan man regne på det. Og det vil der også blive gjort. Birgitte Norby DOF: Vi vil gerne slå et slag for engene. Vi tænker på viben og bliver kede af det når vi hører den er i tilbagegang, strandskaden der skriger ud over engene. der er mange fugle knyttet til engene. Også småfugle der lever af insekt livet der er i engene. Dem har vi ikke hørt så meget om, det er alt sammen med nede i vandet. Der er også en anden natur, som vi SER. Det var bare det. Hvad vil Næstved Kommune, hvorfor beskæftiger politikerne sig overhovedet med den her problemstilling? Søren Revsbæk: Hvordan vil virkningen være når man sænker vandspejlet på engene, Søren? Søren Madsen: Det er klart, at helt å nære arealer som er holdt kunstigt oppe de vil jo i hvert fald de første m tørre i tørre perioder, men dræn løber stadig ud over, så de bliver stadig fugtede. De bliver ikke så langt ind som folk tror. Det kan man jo se på andre vandløb. Almindelige vandløb ligger jo en meter under terræn normalt, alle andre steder, og der det jo ikke fordi de tørrer fuldstændig ud engene. Der er lavet en for-for undersøgelse for det. Selvfølgelig har det en konsekvens. Det er jo ikke sådan, at de forsvinder. Det er jo heller ikke sådan, at vi ikke tager det med, vi har også lavet en ny rapport, hvor man har været inde og se på de ting. Så det er en af de ting, der er med i overvejelserne. Men jeg kan godt sige, at det er en naturgenopretning af åen, den har det skidt, og den kan fandeme få det bedre. Det er det primære sigte i det her. Der er selvfølgelig ikke så mange fugle i vandløbet, men det er jo ikke det, der er formålet med det her. Kristensen - DN i Næstved: Vi holdt er par dialog møder med kommunen og naturfredningsforening. Og på det sidste møde talte vi om den landskabsfredning der er omkring Bavelse sø. Jeg skal høre, om I har søgt om den her landskabsfredning? Om der kan komme dispensation? I forhold til den tidsplan vi så. Søren Madsen: Nej, vi har ikke søgt noget. Vi har bare talt om, hvad det kræver, hvis man vil lave det. Man er vel vidende om, at det kan tage op til 4 år for at få sagen behandlet.

11 Kristensen: Næste spørgsmål. Jeg står med biologisk forundersøgelse, og projekt forslag der er lavet. Der er oprenset 38 3 arealer langs Susåen. Søren, du nævnte at de ikke var unikke, og det er de ikke, men de er væsentlige. Naturfredningsforeningen ser Næstved som den mest biodiversitetsvenlige kommune i DK. I de 38 arealer er der både moser, enge og småsøer. i forhold til 3 arealerne vil projektet i sit hele give en tilstands forringelse af de lysåbne arealer. Nogle af de botanisk vigtigste arealer vurderes at blive påvirket væsentligt og negativt. Kan man kalde det et naturprojekt, når man ødelægger naturen langs åen? Søren Revsbæk: Kan man kalde det et naturprojekt, når man forbedrer naturen i åen? Kristensen: Forbedringen er på en bekostning, der er for stor set med mine øjne. Søren Revsbæk: Det er jo der, man skal hen og lave den konklusion, synes man eller synes man ikke, at det ene er på bekostning af det andet? Og er der så noget af det, vi er nødt til at lave alligevel på et senere tidspunkt. Det er derfor, vi har været igennem forundersøgelsen. Og beslutter man sig for at gå videre, så skal det undersøges igen. Hvilken effekt det helt præcist har, det ved jeg ikke. Og det er der ikke nogen i teknisk udvalg, der kan give en soleklar mening om. Hvor mange af de 3 arealer man kommer til at berøre, det vides ikke endnu, det kommer an på hvordan det endelige projekt kommer til at se ud. ÅENS FYSISKE UDFORMNING Spørgsmålene og kommentarerne om åens fysiske udformning drejede sig primært om, hvordan vandspejlet ville blive i Torpe kanal, og om det kan risikeres, at der sker opstuvning af vand højere oppe i vandløbssystemet. SPØRGSMÅL OG SVAR Christian Hasling: Jeg forstår at vandspejlet vil sænkes op til 1 meter. Hvor meget vil vandspejlet om sommeren sænkes i Torpe kanal? Søren Madsen: Forhåbentligt ikke noget særligt. men der er selvfølgelig lige de sidste 100meter af Torpe kanal inden den løber ind i Susåen, der vil der selvfølgelig være en eller anden påvirkning. Men den er minimal fordi vi er jo oppe i ca. det samme vandspejl som søen har i dag. Det bliver på få cm, sådan som jeg forestiller mig det - under 10 cm. Alice Høyer: Den vigtigste årsag til Susåen er der ikke blevet talt meget om, nemlig at den kan aflede vandet. I siger der bliver meget mindre vand syd for Holløse Mølle, men vi ved også at der kommer større og større vandmasser. Hvor havner de henne, havner de nord for Bavelse sø, får vi mere vand derop? Eller havner det nedre Ganges bro når du vi fjerner reguleringen ved Holløse mølle? Søren Revsbæk: Vi er jo samtidig i gang i kommunen med en analyse på ikke så meget højvande, hvor 100 års bølgen kommer lidt oftere end hvert 100. år. Men til gengæld også skybrud, og hvordan kan vi så komme af med det vand der kommer, der kommer ikke en dråbe mere eller mindre vand igennem Susåen efter projektet end før. Man kunne godt frygte at den klima udvikling der er gør, at det kommer noget pludseligere end det plejer, og det skal der også tages hensyn til.

12 Og det skal der i det hele taget også arbejdes med i forhold til kvælstof udledning, og kan man lave klimasøer på den nedre del af Susåen, som både kan fungere som bufferzone og også kan løse noget af kvælstof problematikken. Det er jo også et arbejde der i gang. Søren Madsen: Det man kan sige er, at den foreløbige undersøgelse den viste, at der ikke var et problem, der er stadig end el synes det ikke er belyst godt nok. Det vil selvfølgelig indgå i det videre arbejde. Der skal måske en nærmere analyse til af det problem og hvor stort det måtte være. Så er der klima faktor, som vi selvfølgelig også skal tage med i vores projekt. ØKONOMI Generelt blev der fra to borgere udtrykt bekymring i forhold til det grundlag, hvorpå den økonomiske gevinst er beregnet. SPØRGSMÅL OG SVAR Christian Holt: Når I skal tage stilling til det her, hvad er det så for en økonomi i tager stilling til? I jeres dagsorden for jeres byråd der står der at der 15 millioner der er sat af, hvoraf de 9,3 kommer fra LIFE projektet, og de 6 kommer fra Næstved Kommune. Men hvis man læser jeres sag så er der i forundersøgelsen, der koster NIRAS projekt 15 millioner. Hvis man læser LIFE ansøgningen, så koster det også 15 millioner. Men det er altså ikke de samme 15 millioner. Hvis man sætter det der op ved siden af hinanden, bliver det 26,3 millioner. Og det synes jeg politikerne skal ha' det rigtige billede af, hvad koster projektet, når de skal beslutte, om man skal gå videre. Søren Revsbæk: Omkring økonomien, og der rettede det vist til politikerne, og så kan det godt være du sidder og tænker, han har været med i arenaens bestyrelse, haha, se hvordan det gik. Ja det tænker I. Men problemet er jo ikke støre end, at den endelige økonomi kender man jo ikke, før man kender det endelige projekt. Den endelige økonomi kender man jo ikke en gang, før man kender udbuddet. Før man kender de priser, der kommer ind på udbuddet, fra dem der skal lave det, hvis man vælger at lave det. Så derfor må jeg sige, at økonomien jo også er en af de ting, der skal afklares i en videre fase. Og vi er jo, for dem der kender den kommunale valgperiode, er der nogen der er begyndt at lægge mærke til, at der skal være valg igen næste år i november. Vi er jo langt inde i næste byråds periode med det her projekt, og vi er jo langt inde der, hvor vi der sidder nu ikke har så meget at skulle have sagt, for nu at sige det som det er, hvad angår anlægsbudgettet. Men hvis byrådet vælger, at det her skal der arbejdes videre med, så skal der ses på økonomien, så skal det jo også ind i det kommunale anlægs budget. Så det er jo sådan set svaret på det. Christian Holt, facebook: Søren Revsbæk, hvorfor skal politikerne ikke kunne bruge den økonomi som er beskrevet i NIRAS Undersøgelsen og i kommunernes LIFE ansøgning? Hvordan kan I så overhovedet bruge konsulenternes rapporter? Søren Revsbæk: Omkring økonomien er det, som jeg også nævnte ved mødet, stadig i en for-undersøgelse. Man kan give nogle indikationer nu, men den endelige økonomi afhænger jo af det endelige projekts udformning, hvilke aftaler der skal laves med lodsejere og ikke mindst hvad priserne bliver, når man udbyder arbejderne. Der er ikke nogen som på nuværende tidspunkt kan give en sikker økonomi på hele projektet og netop derfor skal det jo også gennemregnes nøje, hvis Byrådet vælger at gå videre og lave et projekt forslag. Jeg mener godt man kan bruge såvel

13 konsulentrapporter som kommunens egen beregninger som et udgangspunkt for en principiel beslutning om, hvorvidt man vil gå videre eller ej. Christian Holt, facebook: Søren Revsbæk, men er forudsætningen for den politiske beslutning om at gå videre så ikke de 26,3 mio. kr. og ikke de 15,3 mio. kr. som der er afsat i budgettet inkl. LIFE tilskud? Eller regner rådgiverne virkeligt så dårligt? Søren Revsbæk: Forudsætningen for at gå videre er, om manprincipielt mener, at det giver mening, at: 1. Give bedre levemuligheder for musling og fisk, 2. Fjerne spærringen ved Holløse Mølle (og Maglemølle) samt 3. At spare borgerne for (som beregningen ligger nu) mio. kr. i udgifter til spildevandsanlæg. Om omkostningen ved projektet bliver 15,3 mio. kr. eller 20 mio. kr. eller 26 mio. kr. er noget som der skal beregnes langt mere nøjagtigt på, når (hvis) man får et færdigt projekt. Mere kan man ikke om budget lige nu. Susanne Bodil Larsen - lokal råd: Så derfor undrer det mig også samtidigt med, at man kan gå hen og søge EU om et LIFE projekt, inden der overhovedet har givet tilladelse fra byrådet, altså fra demokratiet. Hvor mange arbejdstimer har det kostet i teknisk forvaltning at lave det her? Søren Revsbæk: Sygt mange arbejdstimer. Jeg mener ikke man i Næstved kommune har et tidsregistreringssystem, der gør at man kan få det nøjagtige tal. Der er brugt mange timer og penge på det. Jeg hører indirekte i dit spørgsmål to ting. Hvis nu det ikke bliver til noget, kræver EU så pengene tilbage? Og svaret på det spørgsmål det er nej. så længe vi opfører os ordentligt og bruger de penge til det formål, som de er givet til, så er vi stadig i en undersøgelses fase, og så vil EU ikke kræve pengene tilbage. Og hvis der kommer for mange saglige indsigelser til det her projekt, så må vi lægge det ned igen, længere er det ikke. Det er også derfor mødet i aften er et dialog møde, hvor ikke et for og imod høringsmøde, hvor politikerne sidder i et panel og bliver draget til ansvar for hvert ord. Det, vi gerne ville i aften, er at høre jeres synspunkter på det. Og ser vi på, om man skal gå videre med et egentligt projekt. Og er der i aften kommet nogen der mener det modsatte, så kommer der igen undersøgelser og dialog. Og så kommer der høring osv. osv. ALTERNATIVE PROJEKTER Der blev foreslået flere forskellige alternativer til det eksisterende forslag herunder om man kan nøjes med at lave dele af projektet. SPØRGSMÅL OG SVAR Christian Holt: Det næste det er, jeg savner at der bliver lavet et alternativt projekt med forbedring af stryget ved Holløse Mølle. De første vandplaner vi fik, da de kom ud, da var strygene ved Maglemølle og Holløse Mølle, de var med i vandplanen. Men de blev taget ud da de kom i høring igen i Og i Næstved kommunes høringssvar i 2013 står der INTET om, at der skulle være noget galt med de stryg. Da vi fik den seneste vandplan i høring, da var der ikke nogen problemer de to steder. Næstved Kommune sendte et høringssvar i juni i 2015 som gjorde, at de ikke kom med. Og i det høringssvar der stod der som overskrift omkring Holløse Mølle, at der var en spærring på 2,3m, nede ved Maglemølle der var en spærring på 2,4m tror jeg det er, men der var stryg der fungerede dårligt. Naturstyrelsen har oplyst for mig, at strygene blev taget ud af vandplanerne, fordi man vurderede, at de omløbsstryg

14 der var, de var fungerende. Og det savner jeg en forklaring på, at de skulle være i orden der og ikke senere. Søren Revsbæk: Alternative projekter, det kan man godt se på. Er der folk, også her i salen, der her andre forslag, så skal de sendes ind. Og så bliver det jo bearbejdet, og er det noget man kan gå videre med, hvis man vælger at lave det her projekt. Stig Hansen: Hvis man så går videre, så kunne man jo overveje alternativer, man kunne jo overveje at lave en mere reduceret sænkning af vandstanden, så de to opstuvningszoner blev reducerede. Men det er der ingen, der undersøger. Det er i hvert fald ikke med i denne undersøgelse. Man kunne jo sagtens forestille sig, at man sænkede vandstanden 30 cm ved Holløse og så forlængede stryget med ligeså langt man nu synes så faldet blev mindre. Det stryg det kan givetvis laves bedre. Man kunne også flytte Torpe kanal over den lille dam der er ved siden Bavelse i stedet for direkte ud i Bavelse sø. Der er masser af andre muligheder. Men det værste af det hele det er at bombe Holløse mølle opstemningen fuldstændigt. Uden opstemning ingen mølle. Og vi skulle være kulturarvskommune. Jeg synes man skulle overveje lige den del af projektet frygtelig meget. Tak. Søren Madsen: Og så kommer du med alternative forslag, vi tager gerne imod alternative forslag. I kan også komme med ind i et rum, vi kan side og regne på det, hvad er det der er godt eller skidt her, og så må vi se, hvor vi ender henne. Vi er åbne for diskussioner om den fremtidige udformning. Og så må vi jo se hvad det ender med. Jeg vil jo ikke foregive et eller andet resultat af det. Jeg vil gerne tage imod din invitation for at se på det. Søren Revsbæk: Jeg hørte også i noget af det Stig siger, Kunne man nøjes med at lave det halve? Ikke fjerne opstemningen helt, ikke pumpe Holløse mølle, men kun halvt? I stedet for at fjerne 2 meter opstemning, så kun fjerne 1 meter? Ville det give malermuslingen et bedre liv? Søren Madsen: Det er nok tvivlsomt i lige den løsning i hvert fald. Man må ind og så på hvad har man af reguleringer, kan man regulere det andre steder, kan man gøre det på en anden måde. Hvordan fungerer et stryg. Vi vil gerne tage en snak om det. Og hvor fladt skal et egentlig være, og fylder det lidt mere end man lige går og forestiller sig. Michael Christensen: Vi er meget plaget af vand, der hvor jeg bor, så jeg har et lidt modsat rettet spørgsmål. Vil det ikke også øge hastigheden på den øvre Suså? Og så sænke vandspejlet i søen? Det lyder lidt som om i vil dæmme op for Bavelse sø. Søren Madsen: Vi har ingen intentioner om at gøre vandspejlet højere i det her projekt. Vi kunne selvfølgelig sagtens sænke vandspejlet, det er en mulighed der ligger projektet, at man kan sænke det. Men det har så nogle andre konsekvenser. Det kan selvfølgelig altid foreslå. Det kan vi godt tage med. PROCESSEN Det pointeres fra en borgers side, at det er vigtigt også at inddrage de unge i processen.

15 SPØRGSMÅL OG SVAR Lars Berendtsen: Nu er det ikke nogen skam at blive gammel, jeg fornemmere selv en kraftig lugt af jord fra mine fødder. Men jeg savner virkelig i dette forum her at der er nogle yngre mennesker. Når jeg kigger over farven på hårtoppene, er det ikke de fleste af os der skal leve med de ændringer længst i hvert fald. Hvordan har i tænkt borger inddragelse i forhold til de unge mennesker? Kunne de unge i skolerne være en del af det projekt i er i gang med at få på plads? Søren Revsbæk: Ja til det kan jo jeg jo bare sige, ja det kunne det da godt. Nu er vi jo som sagt stadig på et meget forundersøgelses stadie og skal træffe nogle principielle beslutninger. Men når man så kommer videre, så vil der blive borgerinddragelse. Som blev nævnt VVM og der er en række myndigheder der skal ind. Og der er jo ikke noget i vejen for at man tænker skoler og unge mennesker i den forbindelse. Lars Berendtsen: Siden du gik i skolen har vi faktisk fået et fag der hedder natur og teknik i folkeskolen. Og det ville jo være ret oplagt at de unge mennesker fik lov til at arbejde med præcis det her. Det kunne være de havde svar på nogle af de spørgsmål der er. Søren Revsbæk: Den tager vi med hjem. Da jeg gik i skole, da hed det biologi.