QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk

Transkript

1 QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk BIG BANG 2016 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen

2 Præsentationens forløb Kort baggrund om QUEST projektet forskningsinformeret: QUEST-rytmen og det naturfagsdidaktiske indhold eksempler bl.a. dialogværktøjer til elever og lærere Følgeforskningen Netværk og de kommunale konsulenters rolle Forandring i fagteamsamarbejde og undervisning Elevernes engagement og læring

3 Et storskala, longitudinalt projekt QUEST: QUalifying in-service Education of Science Teachers 5 kommuner, 42 skoler, mere end 450 naturfagslærere 1.-9 klasse: både natur/teknologi og overbygning Støttet af Lundbeck fonden

4 Baggrund i international forskning i professional udvikling VARIGHED og med fokus på bæredygtighed Læreres AKTIVE og undersøgelsesbaserede læring KOLLABORATIV læring SAMMENHÆNG FOKUS på undervisning i - og læring af naturfag Desimone, 2009 Den enkelte skoles organisering og rammesætning støtte/begrænse lokal anvendelse og forankring van Driel, Meirink, Veen & Zwart, 2012 Læreres involvering i design og iværksættelse afsæt i dag-til-dag erfaringer Luft & Hewson, 2014

5 VARIGHED & fokus på bæredygtighed

6 QUEST-rytme: AKTIV & KOLLABORATIV

7 FOKUS: indhold informeret af (naturfagsdidaktisk) forskning Undersøgelsesbaseret (IBSE, 5E model mm) 3 principper Bransford & Donavan, adressere hverdagsforståelser 2. viden om naturfagenes karakter 3. metakognition Visible learning Hattie, 2009 Feedback til eleverne: formativ evaluering Feedback til lærerne: refleksion med kollegaer Progression fx Wickman, 2014

8 Dialogværktøjer til elever.. Brug af grubletegninger til facilitering af elevernes dialog om naturfaglige fænomener Kommenterede elevtegninger Klassesæt, video mm bliver til dialogværktøj for lærere Nielsen, 2014

9 Andet dialogværktøj til lærere Progressionstræ Bl.a. inspireret af:

10 Forskningsspørgsmål ansøgning Vedrørende elever og klasserummet Hvad er QUEST s indvirkning på undervisningsmetoder og aktiviteter i klasseværelset? Hvad er QUEST s indvirkning på elevernes læring? Vedrørende fagteam Hvilke former for viden deles i grupper, og hvordan foregår det? Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres? Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling? Vedrørende skoler og kommuner Hvilke varige ændringer kan registreres på skolen som en konsekvens af QUESTaktiviteter, fx i form af strukturelle forandringer og nye kriterier for bevilling af tid og penge? Hvilke ændringer kan registreres i ledelsens deltagelse og inddragelse i lærernes professionelle udvikling? Hvad er mulige feed-back mekanismer mellem organisatoriske forandringer og skolens værdier?

11 QUEST forskning resultater fra flere niveauer Resultater fra flere niveauer og (komplekse) samspil imellem dem NETVÆRK FAGTEAM KLASSERUM lærer, elev, naturfag

12 Mixed Methods Design Kvantitative data Lærerne: Gentaget netværksspørgeskema (2 gange) Lærerne: Gentaget spørgeskema om udbytte mm. (5 gange) Likert skala Åbne refleksioner (data-baseret kodning) Eleverne: afgangsprøver og nationale test Kvalitative data Case-studier Klasserums observationer & artefakter Lærer interview Elev gruppeinterviews Skoleleder interviews Observation på fagteammøder Observation på alle QUEST aktiviteter (memoer) KK-redegørelser, gruppeinterviews med KKer Artefakter

13 Resultater: Netværk og kommunale konsulenter

14 Kilder til inspiration for professionel udvikling

15 Hvilke former for netværksaktiviteter fremmer lærernes professionelle udvikling?

16 Netværkenes sluttilstand Professional Learning Community Development Rubric (Verbiest & Erculj, 2006) Mælkebøtte Kommune Samlet tilstand: Det går godt i netværket (Implementeret). Netværket er godt på vej til at blive indlejret i det kommunale skolesystem. Tusindfryd Kommune Samlet tilstand: Netværket er tilbage til i initieret tilstand. Mange ressourcer er der til at få netværket til at fungere. Men der er dårlig koordinering og styring. Ingen moralsk støtte til lærerne. Morgenfrue Kommune Samlet tilstand: Det går godt i netværket (Implementeret). Støttende elementer er implementeret og virker i forhold til lærerne og udviklingsaktiviteter. Solsikke Kommune Samlet tilstand: Netværket er tilbage i initieret tilstand. Reorganiseringen af den kommunale pædagogiske udviklingsafdeling hæmmer støttende netværksstyring. Lærerne føler ingen moralsk forpligtigelse til at engagere sig i netværksaktiviteter.

17 Den kommunale konsulents rolle Sillasen, 2016 Koordinerer mange intentioner Stabil netværks koordination En ressource for lærerne?

18 Resultater: samspil mellem forandringer på fagteamniveu og på klasseniveau

19 Lærernes rapportering om effekt Har QUEST haft betydning for hvordan du underviser i naturfag? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Efter modul 4: En moderat positiv korrelation R=0,55 I meget lille grad 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Har QUEST haft betydning for hvordan du samarbejder med naturfagskolleger? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I høj grad I meget lille grad 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

20 Kategorisering Baseret på matrix casebook data på tværs To kodere 34 % 48 % 10% 8 %

21 Resultater: Elevniveau

22 Elevernes afgangsprøveresultater Ingen signifikant forskel på afgangsprøveresultater på QUEST skoler og en sammenlignelig gruppe af ikke-quest skoler Tendens til (OBS: meget lille datagrundlag) at de skoler, der ud fra mix af data er kodet som dem med størst udvikling samarbejdsmæssigt også bonner ud i statistisk analyse fx bevægelse fra under gn.snit elevkarakter til på - eller over gn.snit

23 Cases Case lærer der har oplevet meget stor effekt på egen undervisning og stor effekt på samarbejdet. Skolen kodet i gruppe 3 NT lærer samplet som relativ novice og humanistisk orienteret Undervisning Udvikling: Evolution ikke revolution Mere struktur og guidning i undersøgende aktiviteter OBS: Sammenhæng mellem lærerbelief og tilgange i QUEST Udvikling over tid mod mere præcision i, hvordan elevernes læring kan understøttes (tavs forståelse ekspliciteres) Samarbejde NT lærerne med i fagteam på deres initiativ Hands-on møder i fagteamet Støtte fra ledelse men lidt fraværende leder Positiv spiral Eleverne oplever at åbne opgaver er spændende (men OBS: lærerguidning) Det er bekræftende for lærerens fortsatte nytænking Deling på aktive fagteammøder Ny rolle anerkendelse fra overbygningskolleger

24 Opsummering Lærerne foretrækker længerevarende kurser på egen skole med hele workshopdage. Undervisere: Eksterne konsulenter, Andre lærere, KKer Ledelse af netværk er mest stabil, når en KKer samarbejder med skoleleder og forvaltningskonsulent. Kritiske begivenheder kan påvirke lærernes professionelle udvikling i negativ retning Korrelation mellem oplevet effekt på hhv. undervisning og samarbejde Positiv spiral fra fagteam til undervisning og/eller omvendt Klasserum:Lærerens mestringserfaringer og oplevet respons fra eleverne Fagteam: Aktive møder, inspiration til undervisning, kollegers anerkendelse Distribueret og autonomi-understøttende ledelse QUEST-værktøjer vigtige OBS: genfortolkning, ikke værktøjer per-se

25 Læs mere om QUEST To MONA artikler + én om netværk på vej PRUF hæfter Folkeskolen Q - modellen Kapitel i Dafolo bog om fagdidaktik og professionelle læringsfællesskaber på vej Desuden diverse engelsk-sprogede artikler

26 Diskussion og perspektivering QUEST viser, at professionel udvikling med høj læring er kompleks at organisere. Hvilke udfordringer stiller det til Lærerne? Skolelederen? KKer? Udbyder af efteruddannelse?

27 Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman Darling-Hammond, L. (2005). Policy and change: Getting beyond bureaucracy. In: A. Heargreaves (eds.), Extending educational change ( ). Netherlands: Springer Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher, 38, Hargreaves A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. Routledge Publishers. Minner, D.D., Levy, A.J. & Century, J. (2009). Inquiry-based science instruction what is it and does it matter? Journal of Research in Science Teaching, 47(4), Mogensen, A., Nielsen, B.L., og Sillasen, M. (2015). Processer der forandrer fagteamsamarbejde efter QUEST modellen. MONA , Nielsen (2014). Students annotated drawings as a mediating artefact in science teachers professional development. NorDiNa 10(2), Nielsen, B.L., Pontoppidan, B., Sillasen, M., Mogensen, A. & Nielsen, K. (2013): QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning. MONA 2013(2), Nielsen, B. L., & Sillasen, M. K. (2014). Science teachers individual and social learning related to IBSE in a large-scale, long-term, collaborative TPD project. Proceedings, ESERA 2013 Conference, strand 14. Sillasen, M. K (2016). Municipal science consultants participation in scaffolding professional development in a TPD project, Science education research: Engaging learners for a sustainable future. Lavonen, J. et al (red.). 4. udg. Helsinki: ESERA Conference proceedings. van Driel, J., Meirink, J.A., van Veen, K. & Zwart, R.C. (2012). Current trends and missing links in studies on teacher professional development in science education: a review of design features and quality of research. Studies in Science Education, 48(2), Verbiest, E. & Erculj, J. (2006): Building capacity in schools dealing with diversity between schools. In: Pol, M. (Eds.): Dealing with divesity. A Key issue for educational management. Proceedings of the 14 th Enirdem conference, 2005, September, 22-25, Brno & Telc, pp