Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ÆSTETIK OG KULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ÆSTETIK OG KULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Center for Tværæstetiske Studier, Studienævnet for Æstetik og Kultur. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for Æstetik og Kulturs forskningsområder: fx æstetik- og kunstteori, sammenlignende analyse af kunstværker, kulturteori og -historie, organisationsanalyse, bl.a. af kunsten og dens institutioner i forhold til den samlede kultur. Den uddanner desuden de studerende i mundtlig og skriftlig formidling, og den kvalificerer de studerende til at studere videre på kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur samt på andre kandidatuddannelser inden for de øvrige æstetiske fag, Multimedier, Medievidenskab o.a. Uddannelsen kvalificerer til at varetage funktioner inden for kulturlivet, herunder også i internationale sammenhænge og i relation til erhvervslivet. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med Æstetik og Kultur som grundfag består af 2 eller 2 ¼ års studier indenfor grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Æstetik og Kultur kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning tilrettelagt af studienævnet (normalt et semester med tre ugentlige timer). Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig 2

3 forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for Æstetik og Kultur kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 3

4 Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt indgår bedømmelse af stave- og formuleringsevnen. Det faglige indhold vægtes tungest i den samlede bedømmelse, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Ved prøver der kræver opgivne værker, skal en liste over disse værker forhåndsgodkendes af Studienævnet inden eksamen. Kapitel 5: Særlige studieforudsætninger 20. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk meget nødvendige, ligesom en vis læsefærdighed i tysk og et romansk sprog formodes tilegnet i løbet af studiet. Kun en mindre del af fagområdets videnskabelige litteratur findes på dansk. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 21 Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Æstetik I: Æstetisk analyse( 27) intern 8 best./ikke best. 1. sem. Æstetik II: Kunsten og kunstarterne ( 28) intern 8 7-trinsskala 2. sem. Æstetik III: Æstetik og kunstteori ( 29) ekstern 10 7-trinsskala 3. sem. Kultur I: Moderne kultur ( 31) intern 8 best./ikke best. 1. sem. Kultur II: Kulturens institutioner ( 32) ekstern 10 7-trinsskala 2. sem. 4

5 Billedkunst ( 33) intern 8 7-trinsskala 1. sem. Musik ( 34) intern 8 7-trinsskala 1. sem. Litteratur ( 35) intern 8 7-trinsskala 2. sem. Teater ( 36) intern 8 7-trinsskala 3. sem. Tværæstetisk produktionsprojekt ( 37) Tværgående undersøgelsesprojekt ( 38) intern 5 best./ikke best. 4. sem. ekstern 16 7-trinsskala 4. sem. Formidling ( 39) intern 8 best./ikke best. 4. sem. Studium Generale ( 40) intern 15 7-trinsskala sem. Bachelorprojekt ( 41) ekstern 15 7-trinsskala 5. eller 6. sem. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. eller 6. semester Æstetik I: Æstetisk analyse Æstetik II: Kunsten og kunstarterne Æstetik III: Æstetik og kunstteori Tværgående undersøgelsesprojekt Bachelorprojekt Kultur I: Moderne kultur Kultur II: Kulturens institutioner Teater Formidling Billedkunst Litteratur Studium Generale Studium Generale Musik Tværæstetisk Produktionsprojekt 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 24. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende senest i 2. semester indstille sig til prøverne i Æstetik I og Kultur I. Prøverne skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester. Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinjer for prøvens afholdelse og bedømmelse). 5

6 26 Æstetik I-III Æstetik I-III træner den studerende i analyse af kunstværker, samt i den skriftlige og mundtlige fremstilling af sådanne analyser. Der arbejdes med kunstværker fra forskellige kunstarter og fraforskellige historiske perioder efter ca. 1700, set i deres indbyrdes arts- og periodeafhængige forskelle og ligheder. Disciplinen præsenterer endvidere æstetikbegrebet i dets opkomst, historiske forandring og konceptuelle diversitet, herunder dets stilling i forhold til kunstteorien. Kunstteorien præsenteres ligeledes i sin opkomst og historiske forandring, herunder med særligt henblik på forholdet mellem kunstteori og kunstværk i det tyvende århundrede. 27 Æstetik I: Æstetisk analyse (Aesthetics I: Aesthetical Analysis) Der arbejdes med grundlæggende problemer og metoder i forbindelse med kunstværksanalyse, herunder af værker fra forskellige kunstarter og fra forskellige perioder. Æstetikbegrebet introduceres. Der fordres elementært kendskab til kunstvidenskabens og kunstværksanalysens grundlæggende problemer og metoder, samt elementær færdighed i udførelse og formidling af kunstværksanalyser af værker fra forskellige perioder (siden ca. 1700) og kunstarter. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende afleverer en fri, skriftlig analyse af et selvvalgt kunstværk, hvori værket relateres til mindst ét andet værk fra en anden kunstart og/eller periode. Vejledende omfang for opgaven er 5 sider. Prøveform: Individuel, skriftlig Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Den studerende aflægger en bunden skriftlig prøve under tilsyn. Der opgives et pensum på 10kunstværker fra forskellige kunstarter og perioder. På baggrund af opgivelserne stilles etspørgsmål, der kan inddrage et eller flere af værkerne. Prøveform: Individuel, skriftlig Varighed: 4 timer Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået 6

7 28 Æstetik II: Kunsten og kunstarterne (Aesthetics II: Art and the Art Forms) Forholdet mellem kunsten og kunstarterne introduceres, og der trænes i komparativ analyse af forskellige kunstarter. Herunder arbejdes der med analyse af kunstarternes samspil i multiæstetiske kunstværker. Hovedtræk af kunstarternes historiske forandring siden ca introduceres. Der fordres analytisk færdighed i elementær historisk-typologisk placering af kunstværker, enkeltvis og komparativt i forhold til andre værker, kunstarter og perioder. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende aflægger en bunden, mundtlig prøve inden for det gennemgåede stof. Prøveform: Individuel, mundtlig Forberedelsestid: 20 minutter Varighed: 20 minutter Den studerende aflægger en bunden, mundtlig prøve. Der opgives et pensum på 250 sider teoretiske tekster, fordelt på mindst 10 enheder, samt 15 kunstværker, fordelt på arter og perioder. På baggrund af opgivelserne stilles et spørgsmål, der kan inddrage et eller flere af værkerne. Prøveform: Individuel, mundtlig Forberedelsestid: 20 minutter Varighed: 20 minutter 29 Æstetik III: Æstetik og kunstteori (Aesthetics III: Aesthetics and Art Theory) Æstetikbegrebets opkomst og historiske forandring studeres, og de vigtigste teoretiske traditioner diskuteres og sammenlignes. Desuden studeres kunstteorien, specielt i dens udvikling siden begyndelsen af det tyvende århundrede og i dens relationer til kunstudvikling og kunstværksanalyse. Der fordres elementært kendskab til æstetikbegrebets opkomst og historiske forandring samt til de vigtigste 7

8 traditioner inden for æstetik- og kunstteorien. Der fordres desuden færdighed ianalyse af kunstværker fra forskellige kunstarter og historiske perioder, set i forhold til almenæstetiske og kunstteoretiske kontekster. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende afleverer en fri skriftlig hjemmeopgave. Vejledende omfang for opgaven er15 sider. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS-point Den studerende afleverer en bunden skriftlig opgave. Der opgives et pensum på 400 sider teoretiske tekster, fordelt på 20 enheder, samt 20 kunstværker, fordelt på arter og perioder. På baggrund af opgivelserne stilles et spørgsmål, der kan inddrage et eller flere af værkerne. Prøveform: Individuel, skriftlig Varighed: 6 timer Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS-point 30 Kultur I + II Disciplinen omhandler den moderne kultur, herunder kultur- og modernitetsbegreberne. Der arbejdes med kultur i en bred, helhedsorienteret og en smallere, institutionsorienteret betydning af ordet. I den brede betydning undersøges samtidskulturen via hovedlinjerne i den kulturhistoriske udvikling og kulturanalysen siden oplysningstiden. På baggrund heraf studeres kulturen i den smallere betydning som et særskilt felt i det moderne samfund. Der introduceres til centrale teoridannelser inden for feltet og arbejdes analytisk med aktuelle problemstillinger inden for kulturens institutionaliseringer og politik. 31 Kultur I: Moderne kultur (Culture I: Modern Culture) Kultur I omhandler den moderne kulturhistorie og -analyse. Disciplinen introducerer til kulturog modernitetsbegreberne og studerer i et samtidsanalytisk perspektiv hovedlinjerne i den kulturhistoriske udvikling og i kulturanalysen siden oplysningstiden. Der fordres et grundlæggende, samtidsanalytisk perspektiveret kendskab til hovedlinjerne i moderne kulturhistorie og -analyse. Specielt fordres der elementær viden om kultur- og modernitetsbegreber. 8

9 Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningen. Prøveform: Individuel Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået Den studerende opgiver et pensum på 500 sider fordelt på mindst 10 enheder, som repræsenterer en historisk og teoretisk spredning.. Med udgangspunkt i opgivelserne stilles et spørgsmål. På baggrund heraf aflægger den studerende en skriftlig bunden prøve under tilsyn. Prøveform: Individuel, skriftlig Varighed: 6 timer Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået 32 Kultur II: Kulturens institutioner (Culture II: The Cultural Institutions) Kultur II studerer kulturen som et særskilt felt i det moderne samfund, herunder kunstens placering. På baggrund af centrale teoridannelser inden for feltet arbejdes der analytisk med aktuelle problemstillinger inden for kulturens liv, institutionaliseringer og politik. Der fordres grundlæggende, historisk perspektiveret viden om det kulturelle felts aktuelle konstitution og problemstillinger, herunder kunstens placering. Specielt fordres der elementær analytisk kompetence i forhold til kulturpolitik og kulturinstitutioner. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende aflægger en prøve i form af en fri skriftlig opgave inden for en eller flere af undervisningens problemstillinger. Vejledende omfang for opgaven er 15 sider. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala 9

10 Vægtning: 10 ECTS-point Den studerende opgiver et pensum på 500 sider fordelt på mindst 10 enheder. Prøven aflægges i form af en fri, skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af mundtlig eksamination. I den skriftlige opgave analyses en eller flere kulturinstitutioner. Vejledende omfang for opgaven er 15 sider. I den mundtlige del diskuteres den eller de valgte institutioner i relation til overordnede kulturpolitiske og kulturanalytiske problemstillinger. De to prøver bedømmes under ét. Prøveform: Individuel, skriftlig + mundtlig Varighed: 20 minutter Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS-point 33 Billedkunst (Visual Arts) I Billedkunst studeres den historiske tilblivelse og aktuelle udfoldelse af billedkunstens æstetik og kultur. På den ene side studeres billedkunstens æstetik, og der arbejdes med de problemer og muligheder, som analyse og produktion, herunder egenproduktion, af billedkunstneriske værker rejser. På den anden side studeres billedkunstens kultur, herunder dens kunstnerroller og -uddannelser, dens formidlingsinstitutioner og kritik, dens teorihistorie og placering i samfundets kulturliv i bred forstand. Der fordres elementær færdighed i analyse af billedkunstneriske værker samt grundlæggende kendskab til de vigtigste videnskabelige og kritiske diskursformer. Endvidere fordres kendskab til billedkunstens funktion og status i et bredere kulturelt felt. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningsforløbet. I forlængelse heraf aflægger den studerende en mundtlig eksamen på baggrund af en af faglærer godkendt synopsis på 2-4 sider pr. studerende. Synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig + mundtlig Varighed: 20 min. pr. eksaminand 10

11 Den studerende opgiver 6 billedkunstneriske værker samt 200 sider sekundærtekst (mindst 10 enheder), fordelt på billedkunstens analytisk-metodiske og kritik- og formidlingsmæssige problemstillinger. Med udgangspunkt i opgivelserne stilles et spørgsmål. På baggrund heraf aflægger den studerende en bunden skriftlig prøve under tilsyn. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Varighed: 6 timer 34 Musik (Music) I Musik studeres den historiske tilblivelse og aktuelle udfoldelse af musikkens æstetik og kultur. På den ene side studeres musikkens æstetik, og der arbejdes med de problemer og muligheder, som analyse og produktion, herunder egenproduktion, af musikværker rejser. På den anden side studeres musikkens kultur, herunder dens kunstnerroller og -uddannelser, dens formidlingsinstitutioner og kritik, dens teorihistorie og placering i samfundets kulturliv i bred forstand. Der fordres elementær færdighed i analyse af musikværker samt grundlæggende kendskab til de vigtigste videnskabelige og kritiske diskursformer. Endvidere fordres kendskab til musikkens funktion og status i et bredere kulturelt felt. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningsforløbet. På baggrund heraf aflægger den studerende en skriftlig prøve i form af en bunden hjemmeopgave. Vejledende omfang for opgaven er 10 sider. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Varighed: 1 uge Den studerende opgiver 6 musikværker samt 200 sider sekundærtekst (mindst 10 enheder), fordelt på musikkens analytisk-metodiske og kritik- og formidlingsmæssige problemstillinger. Med udgangspunkt i opgivelserne stilles et spørgsmål. På baggrund heraf aflægger den studerende en bunden skriftlig prøve under tilsyn. 11

12 Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Varighed: 6 timer 35 Litteratur (Literature) I Litteratur studeres den historiske tilblivelse og aktuelle udfoldelse af litteraturens æstetik og kultur. På den ene side studeres litteraturens æstetik, og der arbejdes med de problemer og muligheder, som analyse og produktion, herunder egenproduktion, af litterære værker rejser. På den anden side studeres litteraturens kultur, herunder dens kunstnerroller og -uddannelser, dens formidlingsinstitutioner og kritik, dens teorihistorie og placering i samfundets kulturliv i bred forstand. Der fordres elementær færdighed i analyse af litterære værker samt grundlæggende kendskab til de vigtigste videnskabelige og kritiske diskursformer. Endvidere fordres kendskab til litteraturens funktion og status i et bredere kulturelt felt. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningsforløbet. På baggrund heraf aflægger den studerende en skriftlig prøve i form af en bunden hjemmeopgave. Vejledende omfang for opgaven er 10 sider. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Varighed: 1 uge Den studerende opgiver 6 litterære værker samt 200 sider sekundærtekst (mindst 10 enheder), fordelt på litteraturens analytisk-metodiske og kritik- og formidlingsmæssige problemstillinger. Med udgangspunkt i opgivelserne stilles et spørgsmål. På baggrund heraf aflægger den studerende en bunden skriftlig prøve under tilsyn. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Varighed: 6 timer 12

13 36 Teater (Theatre) I Teater studeres den historiske tilblivelse og aktuelle udfoldelse af teatrets æstetik og kultur. På den ene side analyseres teatrets æstetik, herunder dramaet, instruktionen og fremførelsen, og der arbejdes med de problemer og muligheder, som analyse og produktion, herunder egenproduktion, af teater rejser. På den anden side analyseres teatrets kultur, herunder dets kunstnerroller og -uddannelser, dets formidlingsinstitutioner og kritik, dets teorihistorie og placering i samfundets kulturliv i bred forstand. Der fordres elementær færdighed i analyse af dramatiske værker samt grundlæggende kendskab til de vigtigste videnskabelige og kritiske diskursformer. Endvidere fordres kendskab til teatrets funktion og status i et bredere kulturelt felt. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningsforløbet. På baggrund heraf aflægger den studerende en skriftlig prøve i form af en fri opgave inden for en eller flere af den pågældende undervisnings problemstillinger. Vejledende omfang for opgaven er 10 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den studerende opgiver 6 dramatiske værker samt 200 sider sekundærtekst (mindst 10 enheder), fordelt på teatrets analytisk-metodiske og kritik- og formidlingsmæssige problemstillinger. Med udgangspunkt i opgivelserne stilles et spørgsmål. På baggrund heraf aflægger den studerende en bunden skriftlig prøve under tilsyn. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Varighed: 6 timer 13

14 37 Tværæstetisk produktionsprojekt (Interartial Production Project) Tværæstetisk produktionsprojekt består af praktisk organisering af en kunstnerisk skabende proces, som fører frem til fremstilling og præsentation af et værk med forskellige æstetiske udtryksformer. Der fordres kendskab til og elementær færdighed i fremstilling og præsentation af æstetiske produktioner under inddragelse af flere forskellige æstetiske udtryksformer. Endvidere kræves der kendskab til refleksion over æstetiske produktioner i et animations- og igangsætterperspektiv. Der fordres aktiv og regelmæssig deltagelse i et eller flere produktionsprojekter på faget, svarende til mindst to ugers fuldtidsarbejde. Projekterne skal omfatte mindst en produktion med intern målgruppe. Studienævnet kan efter ansøgning godkende deltagelse i eksterne produktionsprojekter. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 2 ugers fuldtidsarbejde. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS-point. 38. Tværgående undersøgelsesprojekt (Interdisciplinary investigation project) I disciplinen formuleres en (tema)ramme, der skal kunne omfatte såvel den tværmediale, som den æstetiske og den kulturelle dimension af uddannelsens fagområde. Rammen fastlægges af en projektansvarlig og et lærerteam i samarbejde med de studerende. Der introduceres til rammen via en række forelæsninger, ligesom der (bl.a. gennem pilotprojekter m.m.) introduceres til projekt- og undersøgelsesarbejdet. På baggrund heraf arbejder de studerende selvstændigt og i mindre grupper med undersøgelsesprojekter og udvalgte problemstillinger inden for rammen. Undersøgelsesprojektet foregår under vejledning af lærerteamet, som sammen med den projektansvarlige også organiserer det opsamlende og evaluerende afslutningsseminar med gensidige fremlæggelser, kritik og diskussion. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne formulere og udføre et undersøgelsesprojekt inden for en fastlagt (tema)ramme, som knytter sig til fagets tværmediale, æstetiske og kulturelle stofområder og problemstillinger. Endvidere skal den studerende kunne anvende fagets grundlæggende begreber og metoder og kunne beskrive, analysere og vurdere de valgte undersøgelsesområder, genstande og relationer. Endelig skal den studerende kunne formidle undersøgelsesprojektets indhold og resultater. 14

15 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af to måder: A Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og undersøgelsesprojektet er prøven en fri skriftlig opgave i form af en undersøgelsesrapport. Vejledende omfang: sider pr. studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen Vægtning: 16 ECTS-point B Den studerende formulerer et undersøgelsesprojekt, som skal omfatte såvel de tværmediale, æstetiske som kulturelle dimensioner i uddannelsens fagområde. Til undersøgelsesprojektet opgives et pensum på 500 sider og 10 værker. Undersøgelsesprojektet godkendes af Studienævnet. Den studerende aflægger på baggrund af pensum en skriftlig prøve i form af en fri hjemmeopgave Vejledende omfang er 20 sider pr. studerende. Den skriftlige prøve efterfølges af en mundtlig eksamination på basis af det opgivne pensum. De to prøver bedømmes under ét. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig + mundtlig Forberedelsestid: 20 minutter Varighed: 20 minutter pr. studerende Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen Vægtning: 16 ECTS-point 39 Formidling (Presentation and Communication) I disciplinen trænes den studerende i mundtlig og skriftlig formidling, herunder i at kunne analysere forskellige formidlingsformer. Med særligt henblik på de for kunst og kultur relevante former introduceres der til kommunikationsteori, og i skriftlige og mundtlige øvelser arbejdes der praktisk med forskellige genrer og målgrupper. I forbindelse med øvelserne arbejdes der bl.a. med anvendt retorik, med sprogkundskab og stilistik og med argumentations- og diskursanalyse. Der fordres almen kompetence i praktisk formidling samt i analyse af formidlingsprocesser, specielt i relation til kunst og kultur. Herunder fordres der et kendskab til forskellige genrer, argumentationsformer og retoriske/stilistiske virkemidler samt en færdighed i selv at anvende disse. Prøven aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningen og de hertil knyttede 15

16 formidlingsøvelser. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Den studerende opgiver et pensum på min. 300 normalsider. Prøven aflægges i form af en fri, skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Opgaven, hvis vejledende samlede omfang er 15 sider, består af mindst tre praktiske formidlingsøvelser med efterfølgende teoretisk refleksion over disse. Hertil kommer i samme eksamenstermin en mundtlig prøve i form af en diskussion af et spørgsmål stillet på baggrund af opgaven og det opgivne pensum. De to prøver bedømmes under ét. Prøveform: Individuel, skriftlig + mundtlig Forberedelsestid: 20 min. Varighed: 20 min. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået 40 Studium Generale (Studium Generale) Studium Generale placerer det enkelte fags typiske problemstillinger, indre konflikter og aktuelle faglige situation i en bredere filosofisk, idé- og videnskabshistorisk, kulturel og etisk sammenhæng. Der indføres i fællesæstetiske, fælleshumanistiske og fællesuniversitære problemstillinger og i universitetets og humanioras historie som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution. Såvel det enkelte fag som humaniora præsenteres i sine historiske og aktuelle relationer til andre fag og fakulteter. Gennem et repræsentativt udvalg af nyere teoridannelser, metoder og forskningstraditioner præsenteres de æstetiske fags og det moderne humanioras videnskabelige grundlagsproblemer. Endvidere belyses de almene filosofiske, teoretiske og analytiske problemstillinger i omgangen med videnskabelig viden i forskning, i undervisning og i en bredere offentlighed. Der fordres et alment kendskab til problemstillinger, som er fælles for universitetets fag i almindelighed og for humaniora og de æstetiske fag i særdeleshed, herunder disses historiske udvikling og aktuelle relationer til hinanden og til en bredere social og kulturel kontekst. Specielt fordres der et kendskab til de teoridannelser, metoder og forskningstraditioner, der har gjort eller gør sig gældende på de humanistiske og æstetiske vidensfelter. Prøven kan aflægges som i tilknytning til undervisningen eller som uden tilknytning til undervisningen. Den studerende deltager aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningen. På baggrund heraf afvikles 16

17 prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave. Opgaven skal ligge inden for horisonten af det i undervisningen gennemgåede og forholde sig til flere videnskabsteoretiske positioner og tekster. Vejledende omfang for opgaven er 15 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig Vægtning: 15 ECTS-point Alternativt aflægges prøven i form af en fri, skriftlig hjemmeopgave, efterfulgt af en mundtlig prøve, hvor opgaven diskuteres i relation til et eller flere tværgående spørgsmål stillet på baggrund af et givet pensum. Vejledende omfang for opgaven er 15 sider. Pensum bestemmes af faglæreren og er på min. 800 og max normalsider. Prøveform: Individuel prøve, skriftlig + mundtlig Forberedelse: 40 minutter Varighed: 20 min. inkl. censur Vægtning: 15 ECTS-point 41. Bachelorprojekt Formålet med disciplinen er at bibringe den studerende erfaring med gennemførelse af et selvstændigt (evt. teambaseret) projektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling. Bachelorprojektet udvikles i tilknytning til et forløb (seminar) med en af studienævnet godkendt temaramme, hvorefter det nærmere indhold aftales mellem faglæreren og de studerende. Gennem en række forelæsninger introduceres der til rammen ligesom der introduceres til projektarbejde. På baggrund heraf arbejdes der (evt. i mindre grupper) selvstændigt med forskellige fokuserede problemstillinger inden for temarammen. Projektarbejdet vejledes af faglæreren og kvalificeres endvidere af gensidige fremlæggelser og kritik de studerende imellem. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal med BA-projektet demonstrere evnen til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, som ligger inden for eller i relevant forlængelse af Æstetik og Kulturs faglige ramme. Det fordres, at eksaminanden selvstændigt (evt. i et forpligtende samarbejde med andre) kan arbejde konstruktivt og udviklende med problemstillinger inden for projektrammen samt formidle projektarbejdet. BA-projektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller på et andet europæisk hovedsprog) på ½-1 side. 17

18 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af to måder: A Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen har prøven form af en fri skriftlig opgave med et omfang på sider pr. studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point. B Prøven er en fri skriftlig opgave, der udarbejdes på grundlag af en af studienævnet godkendt temaramme med problemformulering (omfang: 1-2 sider) samt et godkendt pensum på 1000 sider pr. studerende. Opgavens/fremstillingens omfang er sider pr. studerende. Den skriftlige prøve efterfølges af en mundtlig eksamination i projektet og i det opgivne pensum. De to prøver bedømmes som en helhed. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point. 42 Almen bestemmelse Studerende, der har bestået prøven i studium generale ved et fag på det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, skal ikke aflægge ny prøve ved studieskift til et andet fag ved fakultetet. Studienævnet kan give hel eller delvis meritoverførsel for tilsvarende kurser taget ved andre institutioner. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 43 Ordningen træder i kraft og er gældende for studerende der har påbegyndt Æstetik og Kultur grundfag september Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen

19 Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 8, 11, 22, 25, 27 stk. 2, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 31 stk. 2, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2, 40 stk. 2 og 3 og 41 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september