stop- motion. STOP. - et nyt slags telegram? Multimedier - produktion og analyse Morten Nydal Utterslev Skole

Transkript

1 stop- motion. STOP. - et nyt slags telegram? Multimedier - produktion og analyse Morten Nydal Utterslev Skole Januar 2010

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Emne- og problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Teori Projekt: Produktion af stop- motion- musikvideo... 5 Beskrivelse...5 Forhold...6 Forberedelse...6 Udførelse...7 Afrunding Konklusion Litteraturliste Bilag

3 2. Emne- og problemfelt Utterslev Skole har fra sin start i 2002 haft en pædagogisk profil med vægt på det naturfaglige og det musisk/kreative område. Den naturfaglige del af profilen tager udgangspunkt i bæredygtighed og grønne tiltag, og sigter mod at bibringe eleverne en naturfaglig almendannelse, vække deres nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med naturvidenskaben 1. Skolen er i 2009 blevet udnævnt til Naturfaglig Profilskole i Københavns kommune og på den baggrund foregår der flere forskellige udviklingsprojekter på skolen. I forvejen arbejdes der projektorienteret og fleksibelt i undervisningen, ligesom IT inddrages i stort omfang. Det betyder at jeg som IT-vejleder på Utterslev Skole ofte bliver bedt om, at vejlede elevers multimediepræsentationer i forbindelse med projekter ligesom jeg også selv som lærer ofte oplever elevers præsentationer. Men kvaliteten i præsentationerne er efter min mening stærkt svingende - jeg har ofte en fornemmelse af: at præsentationerne ikke er planlagte og er lavet i en fart. at programmernes potentialer ikke udnyttes. at mange præsentationer bærer præg af overfladisk leg med programmet. at der i præsentationerne ikke er sans for layoutmæssig æstetik. Men det er ikke så underligt, for de færreste elever har modtaget en egentlig undervisning i brug af præsentationsprogrammerne. Så det store spørgsmål er hvordan jeg som IT-vejleder kan støtte og, elever og lærere, i at skabe bedre præsentationer. På Utterslev Skole gør vi meget ud af, at udnytte at computeres styresystemer kommer med allerede præinstallerede og dermed gratis programmer, ligesom vi forsøger at udnytte internettets gratis ressourcer. Jeg ser mange muligheder i at bruge de præinstallerede multimedieprogrammer på computerne. Det kan fx være imovie, hvor det er nemt at skabe videopræsentationer, der har et semiprofessionelt udtryk. I Udskolingen har vi i flere år arbejdet med multimedier som præsentationsform, og har arbejdet i flere projekter med blandt andet videoproduktion af forskellig karakter. Men hele arbejdet med videoproduktion lider under flere mangelfulde forhold. Det bringer mig til følgende problemformulering: 3. Problemformulering Hvordan sikrer jeg at eleverne i Udskolingen på Utterslev Skole får gode værktøjer til at arbejde med videoproduktion i undervisningen og dermed hæve niveauet af deres multimediepræsentationer? 1 Utterslev Skole ansøgning om profilskole (2009) 3

4 4. Begrebsafklaring Jeg skelner mellem begrebet video, som er stillbilleder optaget i sammenhæng mens film er genrenavnet. 5. Teori Utterslev Skole er opbygget på et naturfagligt fundament. Det betyder at den naturfaglige arbejdsmetode bruges i mere end blot naturfagene. Eleverne opstiller hypoteser, eksperimenterer, konkluderer og evaluerer på deres egen virksomhed. Jeg opfatter viden som noget den enkelte elev konstruerer alene og i fællesskab med andre. Det indebærer, at eleven er nysgerrig og interesseret i at løse sin egen kognitive konflikt. Læringen er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk samt en social, samfundsmæssig proces. Det er et gensidigt forhold mellem eleven og omverdenen og forudsætter, at eleven bliver forstyrret i dennes nuværende opfattelse og får mulighed for at opnå ny erkendelse2. For at tilegne sig viden er det vigtigt, at eleven kan rette sin opmærksomhed mod det, der er interessant, og fastholde koncentrationen på dette3. Ligeledes skal eleven være bevidst om sin egen læring som en forudsætning for at udvikle sig altså at have viden om og forståelse for hvordan man lærer bedst. Denne evne til at være refleksiv og at undre sig styrker elevens læring4. Derfor må undervisningen tage udgangspunkt i eleverne og i noget der er relevant for dem. Lærerens opgave er med baggrund i samspillet mellem den kognitive, den psykodynamiske og den sociale, samfundsmæssige dimension at støtte og vejlede eleverne i deres forsøg på at tilegne sig viden samt sørge for at undervisningens rammer understøtter læringen. Den nedenstående model illustrerer elevens tilegnelse af viden indenfor produktion af multimediepræsentationer (frit efter Blomhøjs model for inddragelse af IT i matematikundervisningen)5. Den ene side i modellen er afhængig af den anden. Viden om et givent stykke software er ikke nok til en vellykket produktion. Hvis ikke eleven kender til det øvrige udstyrs brug (hardware) eller hvis eleven mangler faglig viden omkring mediet, kommer eleven ikke så langt, som det ellers var muligt. 2 Illeris, Knud (2001) Hansen, Mogens (2004) 4 Illeris, Knud (2001) 5 Blomhøj, Morten (2002) 3 4

5 I medieundervisningen arbejder vi med faktorer, der ikke kan styres kollektivt. Det kan være følelser, sanser og opfattelser af billedet, lyden eller teksten. Det er ikke muligt at sætte facit efter en video og afgøre at den havde denne betydning for alle tilskuere. Bent B. Andreasen og Birgitte Holm Sørensen taler om børn danner sanseligeperceptuelle begreber før det tilegner sig verbalsprog. De er baseret på sansemæssige erfaringer. Der er fx tale om begrebsdannelser af berøringsmæssig, billedmæssig, formmæssig, farvemæssig og lydlig karakter. Disse begrebsdannelser bevares og udvikles igennem opvæksten. Sanselige-perceptuelle begrebsdannelser kan forstås som indre forestillinger de kan fx være af billedlig karakter eller basere sig på lyd. Disse begrebsdannelser lagres og kan vækkes til live. 6 Medieundervisningen varetages ofte på traditionel vis knyttet til skolens dannelsesfag, dansk. 7 Men også lærere indenfor andre fag har interesse og viden indenfor medieundervisningen. Endvidere er der i dag formuleret krav i Fælles mål om, at it og medier skal integreres i forhold til alle skolens fag. 6. Projekt: Produktion af stop- motion- musikvideo Beskrivelse Som beskrevet i indledningen arbejdes der ofte med videoproduktion på Utterslev Skole og mange af lærerne har stor viden omkring arbejdet med mediet i undervisningen. Dog er der tit problemer med at få hardware til at kommunikere ordentligt ligesom softwareproblemer også ofte har voldt store problemer i forhold til at få produkterne færdige. Derfor søger jeg alternativer, der kan binde hardware- og softwareviden sammen og har jeg kastet mig over imovie, der som udgangspunkt er et videoproduktionssoftware. Jeg har valgt at lave en stop-motion-musikvideo som produkt i forbindelse med denne opgave, da denne genre tager udgangspunkt i filmmediets grundfaktor billeder. Derudover tager musikvideo som genre udgangspunkt i elevens hverdag. Elever i Udskolingen er storforbrugere af musik og får gennem genrevalget mulighed for øget engagement ligesom deres interesse for musikvalget er med til at styrke deres læring. imovie er et præinstalleret program på computeren. En af de smarte features ved programmet er, at det arbejder tæt integreret med iphoto (der også er præinstalleret), der kan håndtere og redigere de billeder eleverne har taget. Selve undervisningen i produktion af musikvideoen tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode kombineret med Tuftes model for medieundervisningen. Eleven opnår størst læring med mediet, når der eksperimenteres med mediets formåen, men eleven har også brug for 6 Danielsen, Oluf; Dirckinck-Holmfeld, Lone; Sørensen, Birgitte Holm; Nielsen, Janni; Fibiger, Bo (1997) 7 Tufte, Birgitte side (2007) 5

6 påvirkninger udefra (læreren og de andre elever) for at tilegne sig den nødvendige viden til at lave sit produkt. Ligeledes virker den gentagne evaluering og analyse af egne og andres produkter som både inspiration og erfaringsgrundlag for at gøre egenproduktionen bedre. Forhold Der er flere forhold der skal være på plads inden produktionen af musikvideoen kan gå i gang. Skaberne af videoen, i det her tilfælde eleverne i Udskolingen skal have tilegnet sig viden indenfor både hardware og software ligesom det også er nødvendigt at eleven har faglig viden omkring mediets karakteristik og brug. Derudover er det nødvendigt, at de praktiske forhold er i orden. Computere, kameraer og de nødvendige kommunikationskabler skal fungere upåklageligt. Forberedelse Praktisk forberedelse Inden medieundervisningen går i gang er det vigtigt at undersøge om der er tilstrækkelig adgang til computere ligesom antallet af kameraer som minimum skal matche antallet af grupper. Derudover er det, for læreren, en nødvendighed selv at have arbejdet med imovie, så vedkommende således kan fungere med sin ekspertise på området i stedet for blot at være facilitator. For eleverne er det en nødvendighed at de har modtaget undervisning i både hardware og software inden en egentlig produktion af en musikvideo går i gang. Idémæssig forberedelse I forberedelserne til produktionen af stop-motion-musikvideoen skal eleverne først og fremmest vælge den sang som de vil lave en video til. Valget af sang kan for nogen være nem og for andre volde mere besvær. Det skal vurderes om sangens tekst skal ligge til grund for videoen eller om videoen skal fungere selvstændigt sideløbende med teksten. Det hænger samtidig sammen med at eleverne skal forholde sig til om videoen skal holde sig til en af musikvideoens definerede genrer: den klassisk-episke (klassisk fortællende), den lyrisk-narrative (sammenhængende fortælling) eller den fragmenterede (usammenhængende billedforløb) 8. En let måde at præsentere en sang på er ved at uddrage tekststykker fra sangen i musikvideoen. Dette giver især mening, hvis sangen er opbygget med flere gentagelser fx vers og omkvæd. Eleverne vælger bl.a. gennem sangvalget om det kan lade sig gøre at bruge tekstuddrag i musikvideoen. Farvevalg og baggrunde på billederne, som eleverne tager, er vigtigt, da det har indflydelse på det endelige resultat af musikvideoen. Skal musikvideoen vises i sort/hvid eller farve, skal baggrunden være en aktiv medspiller i billedet eller ej? Det er nogle af de spørgsmål som eleverne skal stille sig selv i deres valg. 8 Iversen, Gurli Bjørn; Asmussen, Jørgen; Carlsen, Benny Bang; Nelson, Claus (2002) 6

7 Ligeledes er kameraets vinkel eller betragterens synsvinkel på billedet ikke ubetydeligt. Ligesom med normal video, kan eleverne arbejde med forskellige perspektiver og zoom-niveauer der gør musikvideoen levende og interessant. Til sidst skal eleverne også overveje i hvilket tempo videoen skal klippes, om billedsiden skal følge lydsiden og om der skal være forskellige klippeformer gennem videoen. Alle disse idéer og beslutninger som eleven træffer skal lede frem til et storyboard og manuskript for musikvideoen. Udførelse I selve produktionen af stop-motion-musikvideoen er det vigtigt at eleven holder sig til sit storyboard og sit manuskript, så opgaven ikke bliver uoverskuelig og rodet. Men nogle scener der fx kommer sidst i videoen, kan med godt optages inden de førstkommende scener, hvis det er fordelagtigt for processen. Her tænker jeg især på, hvis nogle ting skal vises i baglæns rækkefølge. Så er det nødvendigt at vende optageprocessen om. Eleven kan vælge at redigere videoen undervejs, hvilket jeg anbefaler, da der kan opstå den situation at nogle billeder ikke er blevet gode og skal tages om. Dette finder eleven først ud af når billederne ses igennem og sættes i sammenhæng i imovie. Eleven kan godt vælge at optage alle billeder inden redigeringsfasen, men kan så blive tvunget til at gå tilbage til optagefasen før redigeringsfasen igen kan begynde. Selve redigeringsfasen foregår ved computeren i imovie. Som det ses af nedenstående billede er der flere forskellige frames i vinduet. Én frame viser den færdige video, én viser klippebordet og jeg har valgt at fremstille billedet med en visning af billedarkivet fra iphoto til højre. Redigeringen af videoen foregår ved drag&drop-metoden, hvor billedet fra arkivet trækkes ind på klippebordet og placeres der hvor det passer ind. På klippebordet kan eleven selvfølgelig også arbejde med overgange, tekstgengivelser og effekter på billederne. 7

8 Afrunding Den meget enkle opstilling i imovie gør, at elevernes udgangspunkt for at producere stop-motion-musikvideoer er god. Programmet samarbejder på både lyd og billedside med andre præinstallerede programmer på computeren og overflødiggør derfor manuel ekstrainstallation af programmer til gene for både elever og lærere. Arbejdet med stop-motion-musikvideoen giver eleven et indblik i, hvordan billedsiden af en normal filmproduktion er produceret, og hvordan selve filmen opstår. Senere i medieundervisningsforløbet kan eleven, på baggrund af erfaringerne med videoproduktionen, arbejde mere frit med større og bedre tilrettelagte videoproduktioner. 7. Konklusion Der er mange faktorer i spil, når der skal produceres video i undervisningen. Ved at sikre at de praktiske forhold på skolen er i orden - hardware og software - får eleverne et rigtig godt udgangspunkt for at starte deres produktion af stopmotion-videoer. Ligeledes får eleverne god erfaring med videoproduktionen gennem kontinuerligt arbejde med mediet i forbindelse med vægten på evaluering af både egne og andres produkter. Derved forbedres elevens mediekompetence. I produktionen af stop-motion-musikvideoer arbejder eleven med sit eget interessefelt og med en mere simpel måde at anskue videoen som filmmedie på end hvis der skulle produceres en film. Det gør processen mere overskuelig og resultatet bliver efter min mening ofte bedre. 8

9 8. Litteraturliste Blomhøj, Morten (2002) IKT i matematikundervisningen vilkår eller mulighed. Tidsskriftet Matematik nr. 7. Danielsen, Oluf; Dirckinck-Holmfeld, Lone; Sørensen, Birgitte Holm; Nielsen, Janni; Fibiger, Bo (1997) Læring og multimedier. Danmark: Aalborg Universitetsforlag. Danmark: Professionshøjskolen Københavns forlag. Hansen, Mogens (2004) Børn og opmærksomhed. Danmark: Gyldendal. Højbjerg, Lennard (1996) Fortælleteori 2 Musikvideo og reklamefilm. Danmark: Akedemisk Forlag A/S. Højer, Henrik; Nielsen, Jakob Isak (2005) Film i øjet. Danmark: Dansklærerforeningens Forlag A/S. Illeris, Knud (2001): Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Danmark: Roskilde Universitetsforlag. Iversen, Gurli Bjørn; Asmussen, Jørgen; Carlsen, Benny Bang; Nelson, Claus (2002) Mediedidaktik. Danmark: Dansklærerforeningens Forlag A/S. Tufte, Birgitte (2007) TV på tavlen på ny. Danmark: CVU Storkøbenhavn og Nordsjælland. Utterslev Skole ansøgning om profilskole (2009) 20. December 2009: Utterslev%20ansøgning%20om%20profilskole.pdf 9

10 9. Bilag Medieundervisningens omdrejningspunkter (Tufte, B. 2007) 10