KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET"

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) med en kvalitativ og kvantitativ analyse af resultaterne af prøvemetoderne til fordeling og beregning af FISIM som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 448/98 af 16. februar 1998

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé RETLIGE BESTEMMELSER TO MULIGHEDER Problemstillingen: FISIM-problemet i nationalregnskaberne og dets indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP) Metodologi for fordeling af FISIM Datakilder DÆKNING AF SEKTOR S.122 OG S TILGÆNGELIGHED AF DATA OM BEHOLDNINGER AF LÅN OG INDLÅN SAMT RENTESTRØMME De vigtigste resultater SAMMENLIGNING MELLEM IKKE-FORDELTE FISIM EFTER DEN NUVÆRENDE DEFINITION OG FORDELTE FISIM CENTRALBANKENS PRODUKTION FOREKOMST AF NEGATIVE FISIM FISIM EFTER ERHVERV ANALYSE AF INDVIRKNINGEN PÅ BNP Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter land Gennemsnitlig indvirkning på BNI efter land Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter metode og land "Volatilitetsindeks" FISIM i faste priser Valg af metode til fordeling af FISIM Konklusion

3 1. RESUMÉ Finansielle formidlere fakturerer provisioner og gebyrer specifikt for nogle tjenester. At opgøre produktionen og forbruget af disse tjenester volder ingen særlige teoretiske eller praktiske problemer for nationalregnskabseksperterne. Men finansielle formidlere yder også tjenester, som de fakturerer implicit ved at anvende forskellige satser ved betaling af renter til långivere og opkrævning af renter hos låntagere. De betaler lavere renter end normalt, når de optager lån, og beregner sig højere renter, når de låner penge ud. De nettorenteindtægter, der herved fremkommer, anvender de til at betale deres udgifter og skabe overskud af produktionen. Denne form for renteberegning fritager de finansielle formidlere for at skulle fakturere de enkelte kunder for ydede tjenester og fører til det rentestruktur, der kendes i praksis. Det betyder imidlertid, at man i nationalregnskabet er nødt til at foretage en indirekte opgørelse af værdien af de tjenester, som formidlerne ikke fakturerer specifikt, nemlig ved hjælp af de såkaldte indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM). I princippet bør produktionen af FISIM fordeles blandt de forskellige brugere af de tjenester, som ikke faktureres specifikt, og følgelig i nationalregnskabet behandles som virksomhedernes forbrug i produktionen, husholdningernes, den offentlige forvaltnings og NPIH'ernes konsum eller eksport til ikke-residenter. Dette vil sikre, at der i forbindelse med bruttonationalproduktet (BNP) og bruttonationalindkomsten (BNI) tages hensyn til FISIM som enhver anden form for produktion. I praksis kan det dog være vanskeligt at finde en metode til opdeling af FISIM på forskellige brugere på en måde, der er teoretisk tilfredsstillende ud fra en økonomisk synsvinkel, og hvor de nødvendige data også er tilgængelige. 1.1 Retlige bestemmelser Rådets forordning (EF) nr. 448/98 om supplering og ændring af forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) indfører princippet for fordeling af FISIM. Denne forordning opstillede prøvemetoder til fordeling af FISIM, som skulle afprøves af medlemsstaterne for perioden Denne endelige rapport opfylder kravene i forordningens artikel 5: "[ ] udarbejder Kommissionen efter høring af Udvalget for De Europæiske Fællesskabers Statistiske Program [ ] inden den 1. juli 2002 en endelig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en kvalitativ og kvantitativ analyse af virkningerne af prøvemetoderne til fordeling og beregning af FISIM [ ]". I hele prøveperioden har de nationale statistiske kontorer jævnligt fået forelagt mere detaljerede tekniske rapporter. Det hedder endvidere i forordningen, at hvis det fremgår af den endelige evalueringsrapport, at de resultater, der er opnået under prøveperioden, er pålidelige, vil FISIM blive fordelt i nationalregnskabet. 3

4 Dette vil medføre ændringer (stigninger) i bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten, som vil indvirke på visse fællesskabspolitikker. Men ifølge artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning "træffes afgørelsen om fordeling af FISIM i forbindelse med opgørelsen af BNI med henblik på Fællesskabets eget budget og egne indtægter af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen". Hvis det fremgår af den endelige evalueringsrapport, at ingen af prøvemetoderne for fordeling af FISIM er mere pålidelige med henblik på en korrekt opgørelse af den økonomiske aktivitet end den nuværende nulfordeling, skal Kommissionen forelægge Rådet et passende forslag om ændring af forordning (EF) nr. 2223/96, således at det princip for fordeling af FISIM, der er blevet indført ved forordning (EF) nr. 448/98, kan elimineres fra metodologien for ENS To muligheder I prøveperioden oprettede Eurostat en FISIM-taskforce, bestående af nationale eksperter med ansvar for gennemførelsen af prøveprojektet i hver medlemsstat. Kandidatlandene har været tilknyttet i de sidste faser af denne taskforce, og ét af dem, Slovakiet, har gennemført hele projektet. På møderne i taskforcen har det været muligt at vurdere hinandens fremgangsmåder for at opnå bedre sammenlignelighed og drøfte data og metodologiske spørgsmål. Arbejdsgruppen vedrørende Nationalregnskab har jævnligt drøftet arbejdet i denne FISIM-taskforce og de resultater, som medlemsstaterne har opnået. De vigtigste resultater af dette prøveprojekt er følgende: Det er almindelig anerkendt, at fra et teoretisk synspunkt vil fordeling af FISIM føre til en forbedring af ENS-metodologien, da der kan beregnes et mere nøjagtigt BNP: BNP vil indeholde hele den værditilvækst, der skabes af finansielle formidlere, og ikke blot den del (som varierer betydeligt medlemsstaterne imellem), der svarer til de provisioner og gebyrer, som faktureres kunderne specifikt. Indvirkningen på BNP (og BNI) af fordelingen af FISIM vil i gennemsnit svare til en stigning på 1,3%. Fra et praktisk synspunkt kræver fordelingen af FISIM samtidig, at der anvendes præcise data, da FISIM beregnes som margener. Medlemsstaterne har gjort opmærksom på, at der mangler direkte kilder til nogle af dataene, hvilket vil rejse tvivl om pålideligheden af de nationale aggregater, hvis de indeholdt fordelte FISIM. Der foreligger to muligheder, afhængigt af, hvordan metoden forstås fra både et teoretiskogpraktisksynspunkt: Den første mulighed er, at til trods for mangelen på direkte kilder til nogle af dataene var de fleste medlemsstater i stand til at gennemføre prøvemetoderne og opnåede sammenlignelige og forholdsvist stabile resultater. Det erkendes, at selv om fordelingen af FISIM er højst ønskelig fra et teoretisk synspunkt, er den ikke fuldkommen fra et praktisk synspunkt. Men det kan antages, at kvaliteten af fordelingen vil blive forbedret gennem årene, navnlig på grundlag af 4

5 udviklingen af nye ECB-datakrav, og at der allerede er opnået et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau. Fordeling af FISIM i nationalregnskabet er derfor mulig og vil bringe medlemsstaternes nationalregnskaber i overensstemmelse med nationalregnskaberne i USA, Canada og Australien, som allerede fordeler FISIM i deres nationalregnskaber. Nogle medlemsstater har foreslået, at fordelingen af FISIM udsættes indtil 2004 eller 2005, da denne yderligere frist efter deres opfattelse kunne være hensigtsmæssig til at forbedre de anvendte kilder og metoder. En sådan positiv endelig afgørelse om fordelingen af FISIM forventes at gøre det muligt for de nationale statistiske kontorer at få oplysninger af bedre kvalitet fra forskellige kilder, navnlig banksystemet. Denne mulighed støttes af de fleste medlemsstater. Den anden mulighed er at antage, at der kan fremsættes teoretiske forbehold med hensyn til fordelingen af FISIM, navnlig i betragtning af, at afkastet af et finansielt instrument er knyttet til økonomiske funktioner (f.eks. produktion og forbrug). Selv hvis det fra et teoretisk synspunkt forekom hensigtsmæssigt at fordele FISIM, er det fremgået i prøveperioden, at resultaterne i vid udstrækning er baseret på antagelser som følge af mangelen på direkte tilgængelige data. Navnlig vil de data, der er nødvendige for gennemførelsen af regional- og kvartalsregnskaber, være svage, hvis FISIM blev fordelt. I praksis er ingen af prøvemetoderne som omhandlet i forordningen derfor tilfredsstillende, og det vil være mere pålideligt ikke at fordele FISIM i nationalregnskabet. Det anbefales at fastholde den nuværende konvention om en nulfordeling til behandlingen af FISIM i nationalregnskabet. Hvis medlemsstaterne ønsker det, kan de imidlertid præsentere fordelte FISIM i satellitregnskaber. Denne løsning støttes af et mindre antal medlemsstater. Det fremgår, at den første løsning støttes af langt de fleste medlemsstater. Det er således en udbedt opfattelse, at en fordeling af FISIM vil forbedre nøjagtigheden af nationalregnskabsaggregaterne. Det er hensigtsmæssigt at minde om konklusionerne i den midtvejsrapport, som Kommissionen i 2000 forelagde for Europa-Parlamentet og Rådet: "Da fordelte FISIM beregnes som margener, skal der anvendes præcise data. Til trods for mangelen på direkte kilder til nogle af dataene var medlemsstaterne i stand til at gennemføre prøvemetoderne og opnåede sammenlignelige og forholdsvis pålidelige resultater. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at fordeling af FISIM er mulig, hvis der fortsat sker forbedring i datakilderne". Medlemsstaterne har i de seneste to år forelagt reviderede resultater for de første år af prøveperioden ( ) på grundlag af forbedringer med hensyn til datakilder og de anvendte beregningsmetoder. 5

6 Kommissionen ønsker ikke at undervurdere de praktiske vanskeligheder, der opstår ved fordelingen af FISIM, men er af den opfattelse, at resultaterne af prøveperioden er positive. Kommissionen forventer, at kildernes og metodernes kvalitet vil blive yderligere forbedret fremover, når medlemsstaterne får mere erfaring, efterhånden som dette projekt bliver udarbejdet. I betragtning af ovenstående og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 448/98 vil Kommissionen derfor inden udgangen af 2002 fremlægge et forslag til en kommissionsforordning om fordeling af FISIM i nationalregnskaber. Kommissionen finder, at en frist på yderligere to år kunne være hensigtsmæssig for at gøre det muligt for medlemsstaterne af foretage yderligere forbedringer med hensyn til anvendte kilder og metoder. Fra den 1. januar 2005 skal de fremsendte data (vedrørende tidligere år) i henhold til fremsendelsesprogrammet for nationalregnskabsdata (bilag B til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96) vise fordelingen af FISIM. Men i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 448/98 (artikel 8) vil der ikke blive taget hensyn til fordelingen af FISIM i forbindelse med Fællesskabets budget og egne indtægter, medmindre Rådet træffer afgørelse herom med enstemmighed på forslag af Kommissionen. 2. Problemstillingen: FISIM-problemet i nationalregnskaberne og dets indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP) Løser man problemet med fordeling af FISIM, vil det føre til betydelige forbedringer i metodologien for det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 1995) og i særdeleshed til et mere nøjagtigt BNP. Fordelingen af FISIM anbefales af nationalregnskabssystemet (SNA 93), som blev udarbejdet i fællesskab af De Forenede Nationer, Den Internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdensbanken og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Rådets forordning af 16. februar 1998 om fordeling af FISIM inden for rammerne af ENS har til formål at fastlægge en sådan metodologi, der skal anvendes på en harmoniseret måde i alle medlemsstater. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 448/98 skal fordelingen af FISIM foretages på grundlag af en "referencerentesats". I prøveberegningerne er fordelingen af FISIM blandt brugerne baseret på forskellen mellem de faktiske rentesatser for henholdsvis optagne lån og udlån og en "referencerentesats". Denne referencerente udgør omkostningerne alene ved optagelse af lån - dvs. en rente, hvorfra risikopræmien i videst muligt omfang er fjernet, og som ikke omfatter formidlingstjenester. Følgende to eksempler belyser FISIM-beregningerne: 6

7 Et lån på 100: Renter modtaget af den finansielle formidler: 5% Referencerente: 2% FISIM = 100 x (5% - 2%) = 3 Et indlån på 100: Renter betalt af den finansielle formidler: 1,5% Referencerente: 2% FISIM = 100 x (2% - 1,5 %) = 0,5 FISIM i alt = 3,5 I den i 1995 vedtagne udgave af ENS (inden de ændringer, som blev indført ved Rådets forordning nr. 448/98) og i de data, medlemsstaterne har indsendt, fordeles produktionen af FISIM pr. konvention ikke blandt brugerne, men behandles som forbrug i produktionen inden for en fiktiv sektor. Derfor indvirker størrelsen af produktionen af FISIM - i modsætning til de provisioner og gebyrer, som de finansielle formidlere fakturerer specifikt - ikke på BNP. Men størrelsen af den del, der faktureres specifikt i form af provisioner og gebyrer, i forhold til den del, der finansieres implicit i form af FISIM, varierer fra land til land. FISIM's samt provisioners og gebyrers andele af de finansielle formidleres produktion (seneste år, hvor data er tilgængelige): Nederlandene Italien Finland Spanien Tyskland Danmark Det Forenede Kongerige Frankrig Luxembourg FISIM 70% 70% 68% 67% 53% 50% 44% 34% 23% Provisioner og gebyrer 30% 30% 32% 33% 47% 50% 56% 66% 77% Produktion 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Denne tabel viser, at den nuværende metode medfører en ikke-harmoniseret metodologi. 3. METODOLOGI FOR FORDELING AF FISIM FISIM skal kun beregnes og fordeles på brugersektorer for lån ydet af og indlån hos finansielle formidlere (som tilhører sektor S.122, andre monetære finansielle institutioner, og S.123, andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), da det kun er renten på disse lån og indlån, der fastsættes af de finansielle formidlere. Centralbankens (S.121) produktion beregnes som summen af omkostningerne. Centralbanken indgår ikke i beregningen af produktionen af FISIM og fordelingen heraf blandt brugersektorer. 7

8 Metode nr. 1 Metode nr. 2 FISIM fordeles kun for lån og indlån: FISIM fordeles ikke for andre værdipapirer end aktier (f.eks. obligationer), for når finansielle formidlere køber eller sælger værdipapirer på det frie marked, fastsætter de ikke selv deres købs- og salgspriser og dermed heller ikke den rente, de modtager eller betaler. Andre værdipapirer end aktier anvendes kun til at beregne referencerenten på grundlag af metode nr. 2 og 4c (som beskrevet nedenfor). Beregningen af FISIM for lån og indlån foretages på grundlag af forskellen mellem den faktisk betalte og modtagne rente og en "referencerentesats". I bilag III til Rådets forordning nr. 448/98 redegøres der for databehovene i forbindelse med beregning og fordeling af producerede FISIM. Det slås fast, at det er "nødvendigt at anvende angivelserne vedrørende de gennemsnitlige beholdninger af lån, indlån (efter brugersektorer) og andre former for værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere for perioden (gennemsnittet for fire kvartaler) og de påløbne renter efter fordelingen af rentegodtgørelser på de faktiske modtagere i overensstemmelse med ENS 1995". Disse statistiske data gør det muligt forsøgsvist at beregne seks "interne" referencerenter og en "ekstern" referencerente for eksport og import af FISIM: Metoder til beregning af referencerenten Modtagne renter af lån mellem residente finansielle formidlere, divideret med beholdning af lån mellem residente finansielle formidlere. Modtagne renter af lån mellem residente finansielle formidlere og af andre værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere, divideret med beholdning af lån mellem residente finansielle formidlere og af andre værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere. Metode nr. 3 For kortfristede transaktioner: metode nr. 1. For langfristede transaktioner: offentliggjorte renter for andre værdipapirer end aktier. Metode nr. 4a Gennemsnit af gennemsnittet af residente institutionelle brugersektorers (bortset fra centralbankernes) udlåns- og indlånsrente. Metode nr. 4b Gennemsnittet af metode nr. 4a og 1. Metode nr. 4c Gennemsnittet af metode nr. 4a og 2. Metode for eksport og import Vægtet gennemsnitlig interbankrente af udlån og indlån mellem residente og ikke-residente finansielle formidlere. Beholdninger og renter af lån og indlån skal opdeles på brugersektorer. Til husholdningssektoren i nationalregnskabet hører husholdninger i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af producenter, hvis de ejer personlige foretagender. For at kunne identificere den del af FISIM, der skal henføres til konsum, og dermed evaluere indvirkningen på BNP, er det desuden nødvendigt med en yderligere opdeling af beholdninger og renter af lån ydet til husholdningssektoren ved at skelne mellem: 8

9 boliglån (forbrug i produktionen; ejere af egen bolig behandles i systemet som ejere af foretagender, der producerer boligtjenester til eget konsum) lån til husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender (forbrug i produktionen) andre lån til husholdninger (konsum). Beholdninger og renter af indlån skal også opdeles i: indlån fra husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender (forbrug i produktionen) indlån fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere (konsum). 4. DATAKILDER 4.1 Dækning af sektor S.122 og S.123 Sektor S.122 (andre monetære finansielle institutioner, dvs. undtagen centralbanken) og sektor S.123 (andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) producerer FISIM, der skal fordeles, afhængigt af strukturen af de enheder, der indgår i denne sektor. Oplysningerne er mere pålidelige for sektor S.122 end for sektor S.123, der dog er meget mindre. 4.2 Tilgængelighed af data om beholdninger af lån og indlån samt rentestrømme Oplysninger om beholdninger af lån og indlån er tilgængelige fra direkte kilder opdelt på brugersektorer. Generelt er de oplysninger, der er adgang til om rentestrømme, mindre detaljerede end om beholdninger. I de fleste lande er oplysningerne om renteindtægter tilgængelige fra direkte kilder, som ikke er opdelt på institutionelle sektorer. Det er derfor nødvendigt at estimere rentestrømmene for hver institutionel sektor ved at anvende estimerede rentesatser på de kendte tilsvarende beholdninger. Et betydeligt problem udgør opdelingen af husholdningernes indlån og lån for at beregne den del, der svarer til konsum (som indvirker på BNP), og den del, der svarer til forbrug i produktionen (som ikke indvirker på BNP). Det er navnlig vanskeligt at foretage denne opdeling på indlån, hvor det på grundlag af overslag er nødvendigt at sondre mellem husholdningernes indlån i deres egenskab af ejere af personlige foretagender og privatpersoners indlån (hvor sidstnævnte har den største indvirkning på den stigning i BNP, der fremkommer ved fordelingen af FISIM). Det er vanskeligt at beregne importen (eksporten er bedre kendt), da der ikke er fuldt kendskab til lån til og indlån fra residente institutionelle sektorer i ikke-residente finansielle institutioner. For at kunne gennemføre "metode nr. 3" som omhandlet i forordningen skal der sondres mellem lang- og kortfristede lån og indlån, og otte medlemsstater kunne ikke foretage en sådan opdeling. 9

10 5. DE VIGTIGSTE RESULTATER 5.1 Sammenligning mellem ikke-fordelte FISIM efter den nuværende definition og fordelte FISIM Der er generelt små forskelle i resultaterne af de metoder, der anvendes til beregning af de samlede FISIM (som ikke er opdelt på brugerne), således som de er defineret på nuværende tidspunkt, og summen af den fordelte produktion af FISIM. Disse forskelle positive eller negative alt efter medlemsstat beror på forskellen mellem de finansielle formidleres betalte renter minus modtagne renter for andre værdipapirer end aktier, da disse værdipapirer indgår i beregningen af de samlede FISIM, mens beregningen af fordelte FISIM kun vedrører lån og indlån (da det kun er renten på udlån og indlån, der fastsættes af de finansielle formidlere). 5.2 Centralbankens produktion Ifølge FISIM-forordningen skal centralbankens produktion ikke beregnes som for andre finansielle formidlere, men som summen af omkostningerne. De fleste medlemsstater har i deres rapporter udtalt sig til fordel for denne metode. 5.3 Forekomst af negative FISIM Negative FISIM kan forekomme, da fordelte FISIM beregnes på grundlag af forskellen mellem de renter, der er modtaget af de finansielle formidlere, og referencerenten (for lån) og på grundlag af forskellen mellem referencerenten og de renter, der er betalt af de finansielle formidlere (for indlån). Det forhold, at referencerenten ændrer sig hurtigt, mens renten på nogle lån eller indlån er mere stabil, kan forklare forekomsten af negative FISIM. De fleste medlemsstater ønsker ikke at have negative FISIM, hvilket de begrunder med, at det er vanskeligt at fremvise en tjeneste med et negativt resultat. Andre medlemsstater accepterer, at negative FISIM kan forekomme, idet de anfører, at indtægterne i sektor S.122 og S.123 ikke kun fremkommer ved forskellen mellem modtagne og betalte renter, men også ved gebyrer og provisioner. Man har undertiden konstateret negative FISIM ved opdelingen af FISIM på brugersektorer, men normalt er FISIM-resultaterne næsten altid positive, uanset hvilken metode der anvendes, og de samlede FISIM-resultater for banksektoren som helhed er altid positive. Ser man på alle sektorer under ét, har resultaterne kun sjældent og sporadisk været negative. Den sektor, hvor der oftest forekommer negative FISIM, er sektoren for forsikringsselskaber og pensionskasser (på indlånssiden). 5.4 FISIM efter erhverv Eurostat foreslog to alternative metoder til fordeling af FISIM efter erhverv: Metode A: baseret på estimeringen af beholdninger af lån og indlån for hvert erhverv Metode B: baseret på produktionen for hvert erhverv. 10

11 Begge metoder er teoretisk svage, men blev foreslået på grund af manglende basisdata. Metode A blev anset for at være mere præcis end metode B, selv om beholdningerne kun omtrentligt afspejler FISIM-niveauerne. Det er kun et mindre antal medlemsstater, der er i stand til at beregne fordelingen ved hjælp af metode A. Metode B blev anvendt af de fleste medlemsstater til at beregne fordelingen efter erhverv på NACE 60-niveau. 5.5 Analyse af indvirkningen på BNP Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter land En sammenligning af den gennemsnitlige indvirkning af fordelingen af FISIM på BNP i de forskellige lande viser kun delvist de finansielle formidleres betydning i økonomien, eftersom de finansielle formidlere også fakturerer provisioner og gebyrer specifikt, som allerede er opdelt på brugersektorer og dermed allerede indgår i beregningen af BNP. I de lande, der har foretaget en sammenligning mellem FISIM og provisioner og gebyrer, blev der konstateret en faldende tendens for FISIM i perioden, fordi specifikt fakturerede provisioner og gebyrer tegner sig for en stadig større del af de finansielle formidleres produktion. Producerede FISIM divideret med de samlede provisioner og gebyrer faktureret af S.122 og S.123 Italien Luxem -bourg Danmark Tyskland Spanien Frankrig Nederlandene Finland Det Forenede Kongerige ,77 2,88 2,93 1,35 0,90 1,70 3,44 4,57 1, ,47 2,80 2,74 1,28 0,71 1,61 3,12 2,79 1, ,33 2,42 2,47 1,07 0,64 0,62 2,59 2,70 1, ,11 2,01 2,17 0,95 0,52 0,44 2,33 2,75 1, ,04 0,87 0,51 0,61 2,32 2,32 1, ,97 0,79-0,30-2,36 1,00 Fordelingen af FISIM - i gennemsnit af alle år og alle metoder - ville øgede BNP med ca. 1,3% (vægtet gennemsnit for alle lande). Mere præcist har der gennem årene været tale om følgende indvirkning på BNP (vægtet gennemsnit for alle lande): 1995: 1,43% 1996: 1,37% 1997: 1,34% 1998: 1,32% 1999: 1,27% 2000: 1,34% 11

12 Land Volatiliteten af denne indvirkning undersøges for de enkelte lande i afsnit Nedenstående tabel viser indvirkningen på BNP i de enkelte lande i gennemsnit af de forskellige metoder i prøveperioden. Indvirkningen er opdelt i: stigning i husholdningernes konsum (herunder non-profit institutioner, når denne sektor ikke kan vises særskilt) svarende til tjenester produceret af residente finansielle formidlere stigning i konsum af ikke-markedsmæssige tjenester ydet af sektoren offentlig forvaltning og service og sektoren NPIH'er (når sidstnævnte optræder særskilt) svarende til tjenester produceret af residente finansielle formidlere eksport af FISIM minus import af FISIM til markedsmæssige producenters forbrug i produktionen (da FISIM, der importeres til konsum, er neutrale i forhold til BNP). Eksport og import af FISIM beregnes ikke kun på grundlag af lån og indlån mellem finansielle formidlere og enheder, som ikke er finansielle formidlere, men også på grundlag af interbanklån og -indlån mellem residente finansielle formidlere og ikke-residente finansielle formidlere, der behandles som eksport eller import, afhængigt af resultaternes fortegn. Indvirkning på BNP (%) heraf stigning i husholdningernes konsum heraf stigning i konsum af ikkemarkedsmæssige tjenester heraf eksport minus import til forbrug i produktionen Belgien 1,6 1,1 0,2 0,3 Danmark 1,5 1,3 0,1 0,1 Tyskland 1,4 1,5 0,2-0,3 (1) Grækenland 1,6 1,1 0,5 (2) Spanien 1,3 1,2 0,1 0 Frankrig 1,1 0,8 0,2 0,1 Irland 0,9 0,6 0,3 (2) Italien 1,1 1 0,1 0 Luxembourg 8,2 0,8 0,2 7,2 (1) Nederlandene 1,4 1,1 0,1 0,2 Østrig 1,2 0,4 0,4 0,4 Portugal 2,0 1,7 0,4-0,1 Finland 1,2 0,9 0,1 0,2 (1) Sverige 1,1 1 0,1 0 (1) Det Forenede 1,7 1,6 0,1 0 Kongerige Vægtet 1,3 1,2 0,1 0 gennemsnit for EU Slovakiet 1,5 0,9 0,6 0 (1) Landet har endnu ikke foretaget beregninger af import af FISIM (2) Landet har endnu ikke foretaget beregninger af import og eksport af FISIM 12

13 Ca. 90% af denne indvirkning kan tilskrives en stigning i husholdningernes konsum, svarende til FISIM fordelt på husholdningers lån og indlån i deres egenskab af endelige forbrugere. Dette viser, at opdelingen af husholdningssektoren med henblik på at fastslå husholdningers lån og indlån i deres egenskab af endelige forbrugere er af afgørende betydning for resultaternes pålidelighed. Det bemærkes, at indvirkningen på BNP er stort set den samme i medlemsstaterne - bortset fra Luxembourg, som eksporterer en stor andel af de producerede FISIM Gennemsnitlig indvirkning på BNI efter land Hvis FISIM blev fordelt, vil eksporten minus importen af FISIM i overgangen fra BNP til BNI blive opvejet med samme beløb af ændringen af de betalte renter minus modtagne renter fra den øvrige verden. Denne indvirkning vil ikke være særlig stor (mellem 0,3% og +0,4% af BNP), undtagen med hensyn til Luxembourg, hvor eksporten af FISIM (7,2% af BNP) vil blive opvejet af en betydelig stigning i de betalte renter minus modtagne renter fra den øvrige verden. Dette vil for dette land medføre en indvirkning på BNI på 1%, i stedet for 8,2% på BNP. Det bemærkes, at indvirkningen på BNI af en fordeling af FISIM fra en statistisk synsvinkel stort set er den samme i alle medlemsstater (ca. 1,3%), herunder også Luxembourg Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter metode og land Metoderne til beregning af referencerenten blev beskrevet i del 3. Der er ikke stor forskel på indvirkningen på BNP fra den ene referencerente til den anden. Metode Metode Metode Metode nr. Metode nr. Metode nr. Gennemsnit nr. 1 nr. 2 nr. 3 4a 4b 4c Belgien 1,44% 1,75% 1,69% 1,57% 1,50% 1,66% 1,60% Danmark 1,44% 1,45% 1,42% 1,64% 1,54% 1,55% 1,51% Tyskland 1,23% 1,41% - 1,60% 1,42% 1,51% 1,43% Grækenland 1,76% 1,27% 1,93% 1,60% 1,68% 1,43% 1,61% Spanien 1,26% 1,48% 1,40% 1,27% 1,26% 1,38% 1,34% Frankrig 1,03% 1,14% - 1,06% 1,05% 1,09% 1,07% Italien 1,07% 1,25% 0,89% 1,14% 1,10% 1,19% 1,11% Luxembourg 8,23% 8,81% - 7,80% 8,02% 8,40% 8,24% Nederlandene 1,31% 1,50% 1,28% 1,30% 1,31% 1,40% 1,35% Østrig 1,20% 1,16% 1,19% 1,19% 1,20% 1,16% 1,18% Portugal 1,51% 1,62% - 2,80% 2,16% 2,21% 2,06% Finland 1,22% 1,29% - 1,16% 1,19% 1,23% 1,22% Sverige 1,08% 1,20% - 1,01% 1,04% 1,10% 1,09% Det Forenede Kongerige 1,60% 1,62% - 1,79% 1,70% 1,71% 1,69% Vægtet gennemsnit for EU 1,26% 1,38% 1,21% 1,34% 1,40% 1,35% Denne tabel viser gennemsnittet af alle år. 13

14 Metode nr. 1, der er baseret på interbankrenten, svarer i gennemsnit til en stigning i BNP på 1,26%. Metode nr. 2, der også omfatter renten af obligationer, har i gennemsnit af de undersøgte år en lidt større indvirkning (1,38% af BNP). Da den langfristede rente i de undersøgte år var højere end interbankrenten, er referencerenten i metode nr. 2 generelt højere end referencerenten i metode nr. 1. Da de beholdninger, der indvirker på BNP (hovedsagelig husholdningers lån og indlån i deres egenskab af forbrugere), er større på indlånssiden end på udlånssiden, bliver indvirkningen på BNP af fordelingen af FISIM større, når referencerenten er højere. Metode nr. 3 indvirker i mindre grad på BNP, men kan ikke anvendes i en række medlemsstater, da de ikke er i stand til at opdele lån og indlån efter løbetid. Da den i øvrigt omfatter to referencerentesatser (en for langfristede transaktioner og en for kortfristede transaktioner), er denne metode forbundet med den ulempe, at den systematisk eliminerer de fordele, de finansielle formidlere har ved at anvende kortfristede indlån til finansiering af langfristede udlån. Efter de fleste medlemsstaters opfattelse bør metode nr. 3 opgives. Med metode nr. 4a beregner man kun forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, og ingen af disse er på nogen påviselig måde forbundet med "den rene rente" (i begge indgår et element af servicegebyr, hvis størrelse dog er ukendt). Mange medlemsstater satte spørgsmålstegn ved relevansen af denne konvention. Metode nr. 4b og 4c er en kombination af metode nr. 4a og henholdsvis metode nr. 1 og metode nr. 2. Fra et metodologisk synspunkt bør referencerenten måle omkostningerne alene ved en udlåns- eller indlånstransaktion uden noget element af servicegebyr eller risikopræmie. Derfor er metode nr. 1 og 2 teoretisk bedre end metoderne under nr. 4, men metode nr. 4 blev medtaget i forordningen, fordi den mentes at give mere stabile resultater, da andelen af FISIM fordelt på henholdsvis lån og indlån skulle være mere stabile "Volatilitetsindeks" For at afprøve stabiliteten af resultaterne har man for hver metode målt disses "volatilitet" som følger: "Volatilitetsindeks" for fordeling af FISIM, baseret på resultaterne efter land og metode = indvirknin g på BNP i år n indvirknin g på BNP i år indvirknin g på BNP i år n n 14

15 Det gennemsnitlige "volatilitetsindeks" efter metode og land (gennemsnit af alle år, i %) er følgende: Metode nr. 1 Metode nr. 2 Metode nr. 3 Metode nr. 4a Metode nr. 4b Metode nr. 4c Gennemsnit (*) Belgien 16,7% 9,8% 10,6% 8,6% 12,4% 9,2% 11,3% Danmark 8,3% 7,9% 8,6% 5,9% 7,0% 6,8% 7,2% Tyskland 2,6% 4,9% - 5,3% 4,1% 5,1% 4,4% Grækenland 25,8% 30,1% 27,5% 10,9% 18,4% 13,0% 19,6% Spanien 21,9% 17,9% 21,6% 13,7% 17,7% 16,0% 17,4% Frankrig 4,4% 4,1% - 6,0% 4,5% 4,4% 4,7% Italien 11,9% 8,9% 18,9% 5,1% 7,2% 5,3% 7,7% Nederlandene 7,6% 6,8% 10,5% 8,7% 7,2% 7,2% 7,5% Østrig 4,9% 8,7% 4,4% 4,2% 4,5% 8,7% 6,2% Portugal 16,7% 21% - 15,7% 13,1% 12,8% 15,9% Finland 18,1% 11,7% - 11,9% 14,4% 11,2% 13,5% Sverige 9,3% 12,7% - 14,4% 10,9% 12,4% 11,9% Det Forenede Kongerige 4,6% 3,4% - 4,5% 4,0% 3,9% 4,1% Vægtet gennemsnit for EU 7,6% 7,3% 16,2% 6,7% 6,7% 6,4% 6,9% (*) Undtagen metode nr. 3 Ikke overraskende er metode nr. 4a i gennemsnit den mindst volatile. Mellem denne metode og metode nr. 1 og 2 er forskellen dog kun ca. 1% i gennemsnit. Det fremgår imidlertid af ovenstående tabel, at volatiliteten af de forskellige metoder er ret forskellig medlemsstaterne imellem og generelt metoderne imellem i den samme medlemsstat. Det skal understreges, at volatiliteten af FISIM (7%) er sammenlignelig med volatiliteten inden for andre erhverv. For eksempel har landbruget (herunder landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri), der er et stort erhverv, som i gennemsnit tegner sig for 2% af BNP på EU-plan, i samme periode et volatilitetsindeks på 5%. Nogle andre serier i regnskaberne udviser et volatilitetsniveau, som ligger tæt på FISIM's volatilitetsniveau. Det bemærkes derfor, at volatiliteten af FISIM ikke bør udelukke, at de medregnes efter en passende fordeling. 15

16 Det er af betydning at vide, om den gennemsnitlige volatilitet af FISIM beror på beholdningsændringer (udtrykt i % af BNP) eller på renteændringer. Der er blevet beregnet et "volatilitetsindeks", som er baseret på de samlede residente beholdninger af lån og indlån (i % af BNP), plus de samlede eksporterede beholdninger af lån og indlån (i % af BNP), minus de samlede importerede beholdninger af lån og indlån (til forbrug i produktionen, i % af BNP): = (beholdninger af lån + indlån i år n + 1) - ( beholdning er af lån + indlån i år beholdning er af lån + indlån i år n n) Disse beløb blev udtrykt i BNP for at være i overensstemmelse med det generelle volatilitetsindeks, der er beskrevet tidligere. Resultatet af volatilitetsindekset for de beholdninger, der indvirker på BNP, er 4,5%. Det betyder, at volatiliteten af FISIM ville være 4,5% og ikke 7,6% hvis rentesatserne forblev uændrede (resultat på grundlag af metode nr. 1 for løbende priser). Det bør under alle omstændigheder tages i betragtning, at resultatet af volatilitetsindekset ligeledes beror på landenes finansielle struktur. Det vægtede EU-gennemsnit af beholdningernes volatilitet ligger relativt lavt, hvilket betyder forholdsvist stabile FISIM i faste priser FISIM i faste priser Udviklingen i FISIM i løbende priser beror på ændringerne af to komponenter i beregningen: mængdekomponenten (ændringer i deflaterede beholdninger af lån og indlån) og priskomponenten (ændringer i forskellen mellem renten af lån og referencerenten samt forskellen mellem referencerenten og renten af indlån). FISIM-forordningen indeholder en formel til fordeling af FISIM i faste priser. Denne formel kan fremstilles på en enkel måde: FISIM for lån til den institutionelle sektor i faste 1995-priser = Beholdninger af lån i faste 1995-priser x FISIM-margen i basisår (1995) Den samme formel finder anvendelse på indlån. De fleste medlemsstater har valgt den implicitte prisdeflator for den endelige indenlandske efterspørgsel som prisindeks. Det fremgår af denne formel, at FISIM i faste priser kun omfatter udviklingen i beholdninger af lån og indlån, der er deflateret med et generelt prisindeks. Som der allerede er redegjort for ovenfor, er volatiliteten af FISIM som følge af mængdekomponenten i gennemsnit forholdsvis lav. Denne konklusion kan ligeledes udledes af analysen af FISIM i faste priser og navnlig af analysen af indvirkningen af fordelingen af FISIM på væksten i BNP i faste priser. Med udgangspunkt i de beregninger af FISIM i faste priser, som medlemsstaterne har forelagt, er der blevet beregnet en vægtet gennemsnitlig volatilitet af denne indvirkning af FISIM på BNP: den svarer til 4,4%. 16

17 Den gennemsnitlige volatilitet af FISIM i faste priser, svarende til husholdningernes konsum, er lav (3,0%), og det samme er tilfældet med FISIM i faste priser svarende til den offentlige forvaltnings og NPIH'ernes konsum (1,8%). Men den højere volatilitet af eksport og import forklarer det samlede resultat (4,4%) og betyder mere stabilitet for BNI i faste priser end for BNP i faste priser. Det kan konkluderes på grundlag af disse beregninger, at den gennemsnitlige volatilitet af FISIM i faste priser (4,4%) og FISIM's andel af det samlede BNP (1,3%) er alt for lav til i væsentlig grad at påvirke vækstraten for BNP i faste priser. 6. VALG AF METODE TIL FORDELING AF FISIM Forordningen indførte seks prøvemetoder (jf. del 3) i forbindelse med valget af en referencerente. I prøveperioden skulle medlemsstaterne sammenligne resultaterne af fordelingen af FISIM ved at bruge den interne referencerente, der var beregnet efter hver af disse seks metoder. Hvilken metode egner sig bedst til fordeling af FISIM? Metode nr. 3, som omfatter to referencerenter (en for langfristede transaktioner og en for kortfristede transaktioner) er vanskelig at anvende og forbundet med den teoretiske ulempe, at den systematisk eliminerer de fordele, de finansielle formidlere har ved at anvende kortfristede indlån til finansiering af langfristede udlån. Der bør ses bort fra den. Metode nr. 4 (4a, 4b and 4c) er baseret på gennemsnittet af de residente institutionelle sektorers udlåns- og indlånsrente. Som et gennemsnit menes referencerenten derfor at give mere stabile resultater, da man herved undgår en situation, hvor referencerenten ligger tæt på udlånsrenten i det ene år og tæt på indlånsrenten i det følgende år. Men volatilitetsberegningerne har vist, at volatiliteten af metode nr. 4 ikke er ret meget lavere end volatiliteten af metode nr. 1 og 2. Disse to sidstnævnte metoder skal derfor foretrækkes, da de bedre afspejler omkostningerne alene ved en udlånseller indlånstransaktion uden noget element af servicegebyr eller risikopræmie, hvilket fra et metodologisk synspunkt er definitionen på en god referencerente. Valget skal derfor stå mellem metode nr. 1 og 2. Metode nr. 1 er baseret på interbankrenten. Metode nr. 2 er baseret på interbankrenten, men omfatter også renten af obligationer for at kunne finde anvendelse på transaktioner med flere forskellige løbetider. Referencerenten i forbindelse med begge metoder kan anses for at være uden noget element af servicegebyr eller risikopræmie og giver forholdsvist stabile resultater. Begge metoder opfylder de to kriterier, som medlemsstaterne har påpeget til afdækning af en relevant referencerentesats: for det første behovet for at råde over en referencerente, som ligger forholdsvist tæt på "den rene referencerente", og for det andet for at have en referencerente, der giver de mest pålidelige resultater på grundlag af de tilgængelige data. 17

18 I løbet af prøveperioden gav metode nr. 2 generelt en højere referencerente end metode nr. 1, da den langfristede rente var højere end interbankrenten. Forskellen mellem de to metoder var imidlertid ikke betydelig. Eurostat anbefaler anvendelsen af metode nr. 1, der er baseret på interbankrenten, da den er den enkleste at beregne og lettest forstås af brugerne af nationalregnskaber. Valget af metode nr. 1 er fuldt ud i overensstemmelse med SNA 93 (System of National Accounts), som anbefaler (punkt 6.128) interbankrenten som den rente, der udgør omkostningerne alene ved optagelse af lån dvs. den rente, hvorfra risikopræmien i videst muligt omfang er fjernet, og som ikke omfatter formidlingstjenester. Prøveprojektet har vist, at denne metode gav forholdsvis stabile og ens resultater medlemsstaterne imellem, trods visse dataproblemer, som er fælles for alle metoder. 7. KONKLUSION Rådets forordning (EF) nr. 448/98 har fastsat forskellige metoder til fordeling af FISIM i nationalregnskaber og har indført en prøveperiode til afprøvning af disse metoder. Medlemsstaterne har gennemført prøveprojektet vedrørende fordelingen af FISIM i perioden Kommissionen er af den opfattelse, at resultaterne af prøveperioden er positive. I henhold til forordning (EF) nr. 448/98 vil Kommissionen derfor inden udgangen af 2002 udstede en kommissionsforordning om fordeling af FISIM i nationalregnskaber på grundlag af metode nr. 1. I henhold til dette udkast til Kommissionens forordning vil medlemsstaterne skulle fordele FISIM i deres nationalregnskaber fra kalenderåret Kommissionen vil drøfte den eventuelle periode, hvori der kunne foretages tilbageberegninger, med medlemsstaterne. Der vil internt i FISIM-taskforcen finde yderligere drøftelser sted om fordelingen af FISIM i regional- og kvartalsregnskaber. For at undgå forvirring anbefaler Kommissionen, at der anvendes nye tal i forbindelse med budgettet, idet BNI er ca. 1% højere for alle medlemsstater. I henhold til forordning (EF) nr. 448/98 vil der imidlertid ikke blive taget hensyn til fordelingen af FISIM i forbindelse med Fællesskabets eget budget og egne indtægter, medmindre Rådet træffer afgørelse herom med enstemmighed på forslag af Kommissionen. 18

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM

Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM Danmarks Statistik, Offentlige finanser 8. november 2004 Finansgruppen BSC/- Akt.nr. 2032 Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM 1. Indledning Den finansielle selskabssektors skabes

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.3.2004 KOM(2004) 166 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den maksimale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET om erfaringerne med de statistiske undersøgelser af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0571 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0571 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0571 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.8.2013 COM(2013) 571 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0199 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0199 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0199 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.5.2006 KOM(2006) 199 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

271 der Beilagen XXV. GP - RV Art. 23i Abs. 3 zweiter Satz B-VG - 04 Beschluss Dänisch (Normativer Teil) 1 von 7 AFGØRELSER

271 der Beilagen XXV. GP - RV Art. 23i Abs. 3 zweiter Satz B-VG - 04 Beschluss Dänisch (Normativer Teil) 1 von 7 AFGØRELSER 271 der Beilagen XXV. GP - RV Art. 23i Abs. 3 zweiter Satz B-VG - 04 Beschluss Dänisch (Normativer Teil) 1 von 7 L 168/105 AFGØRELSER RÅDETS AFGØRELSE af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT NR. 3

ARBEJDSDOKUMENT NR. 3 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Budgetudvalget 2009 27.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT NR. 3 om De Europæiske Fællesskabers egne indtægter: Scenarier for fremtiden Ordfører: Alain Lamassoure DT\554424.doc PE

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 19 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne DA DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.9.2016 COM(2016) 598 final 2016/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2008 KOM(2008) 223 endelig 2008/0089 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.02.2006 KOM(2006) 72 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens anden rapport i medfør

Læs mere

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 13608/16 FISC 164 ECOFIN 948 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 8 TIL BUDGETTET FOR 2003 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 8 TIL BUDGETTET FOR 2003 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.11.2003 SEK(2003) 1297 endelig FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 8 TIL BUDGETTET FOR 2003 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER OVERSIGT

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2015

Udtalelse nr. 7/2015 Udtalelse nr. 7/2015 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, i TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om metoderne og proceduren

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING *** KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.8.2003 KOM(2003) 525 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 527/2003 om tilladelse til udbud og levering

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 260 endelig 2007/0093 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0031 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.1.2004 KOM(2004) 31 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.4.2003 KOM(2003) 186 endelig 2003/0075 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0078/2003 2002/0109(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2016 COM(2016) 645 final 2016/0315 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.5.2008 KOM(2008) 247 endelig 2008/0088 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om de decentrale agenturers FFB for 2002. Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om de decentrale agenturers FFB for 2002. Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 20. juni 2001 ARBEJDSDOKUMENT om de decentrale agenturers FFB for 2002 Budgetudvalget Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves DT\436804.doc PE 303.584

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret

Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET TALE Bruxelles, den 5. november 2013 ECA/13/38 Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret Forelæggelse af årsberetningerne for 2012 EUROPAPARLAMENTETS

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2014

Udtalelse nr. 7/2014 Udtalelse nr. 7/2014 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) Bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) I medfør af 28 b, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter

Den Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter 21.10.2003 L 270/123 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) PUBLIC 15196/15 LIMITE FISC 189 ECOFIN 971 NOTE fra: til: Vedr.: Den Tjekkiske Republiks delegation De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2004 2629 - transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 1. december 2004 Med

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 2. oktober 2001 FORELØBIG 2001/0142(CNS) 2001/0169(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere