KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET"

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) med en kvalitativ og kvantitativ analyse af resultaterne af prøvemetoderne til fordeling og beregning af FISIM som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 448/98 af 16. februar 1998

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé RETLIGE BESTEMMELSER TO MULIGHEDER Problemstillingen: FISIM-problemet i nationalregnskaberne og dets indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP) Metodologi for fordeling af FISIM Datakilder DÆKNING AF SEKTOR S.122 OG S TILGÆNGELIGHED AF DATA OM BEHOLDNINGER AF LÅN OG INDLÅN SAMT RENTESTRØMME De vigtigste resultater SAMMENLIGNING MELLEM IKKE-FORDELTE FISIM EFTER DEN NUVÆRENDE DEFINITION OG FORDELTE FISIM CENTRALBANKENS PRODUKTION FOREKOMST AF NEGATIVE FISIM FISIM EFTER ERHVERV ANALYSE AF INDVIRKNINGEN PÅ BNP Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter land Gennemsnitlig indvirkning på BNI efter land Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter metode og land "Volatilitetsindeks" FISIM i faste priser Valg af metode til fordeling af FISIM Konklusion

3 1. RESUMÉ Finansielle formidlere fakturerer provisioner og gebyrer specifikt for nogle tjenester. At opgøre produktionen og forbruget af disse tjenester volder ingen særlige teoretiske eller praktiske problemer for nationalregnskabseksperterne. Men finansielle formidlere yder også tjenester, som de fakturerer implicit ved at anvende forskellige satser ved betaling af renter til långivere og opkrævning af renter hos låntagere. De betaler lavere renter end normalt, når de optager lån, og beregner sig højere renter, når de låner penge ud. De nettorenteindtægter, der herved fremkommer, anvender de til at betale deres udgifter og skabe overskud af produktionen. Denne form for renteberegning fritager de finansielle formidlere for at skulle fakturere de enkelte kunder for ydede tjenester og fører til det rentestruktur, der kendes i praksis. Det betyder imidlertid, at man i nationalregnskabet er nødt til at foretage en indirekte opgørelse af værdien af de tjenester, som formidlerne ikke fakturerer specifikt, nemlig ved hjælp af de såkaldte indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM). I princippet bør produktionen af FISIM fordeles blandt de forskellige brugere af de tjenester, som ikke faktureres specifikt, og følgelig i nationalregnskabet behandles som virksomhedernes forbrug i produktionen, husholdningernes, den offentlige forvaltnings og NPIH'ernes konsum eller eksport til ikke-residenter. Dette vil sikre, at der i forbindelse med bruttonationalproduktet (BNP) og bruttonationalindkomsten (BNI) tages hensyn til FISIM som enhver anden form for produktion. I praksis kan det dog være vanskeligt at finde en metode til opdeling af FISIM på forskellige brugere på en måde, der er teoretisk tilfredsstillende ud fra en økonomisk synsvinkel, og hvor de nødvendige data også er tilgængelige. 1.1 Retlige bestemmelser Rådets forordning (EF) nr. 448/98 om supplering og ændring af forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) indfører princippet for fordeling af FISIM. Denne forordning opstillede prøvemetoder til fordeling af FISIM, som skulle afprøves af medlemsstaterne for perioden Denne endelige rapport opfylder kravene i forordningens artikel 5: "[ ] udarbejder Kommissionen efter høring af Udvalget for De Europæiske Fællesskabers Statistiske Program [ ] inden den 1. juli 2002 en endelig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en kvalitativ og kvantitativ analyse af virkningerne af prøvemetoderne til fordeling og beregning af FISIM [ ]". I hele prøveperioden har de nationale statistiske kontorer jævnligt fået forelagt mere detaljerede tekniske rapporter. Det hedder endvidere i forordningen, at hvis det fremgår af den endelige evalueringsrapport, at de resultater, der er opnået under prøveperioden, er pålidelige, vil FISIM blive fordelt i nationalregnskabet. 3

4 Dette vil medføre ændringer (stigninger) i bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten, som vil indvirke på visse fællesskabspolitikker. Men ifølge artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning "træffes afgørelsen om fordeling af FISIM i forbindelse med opgørelsen af BNI med henblik på Fællesskabets eget budget og egne indtægter af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen". Hvis det fremgår af den endelige evalueringsrapport, at ingen af prøvemetoderne for fordeling af FISIM er mere pålidelige med henblik på en korrekt opgørelse af den økonomiske aktivitet end den nuværende nulfordeling, skal Kommissionen forelægge Rådet et passende forslag om ændring af forordning (EF) nr. 2223/96, således at det princip for fordeling af FISIM, der er blevet indført ved forordning (EF) nr. 448/98, kan elimineres fra metodologien for ENS To muligheder I prøveperioden oprettede Eurostat en FISIM-taskforce, bestående af nationale eksperter med ansvar for gennemførelsen af prøveprojektet i hver medlemsstat. Kandidatlandene har været tilknyttet i de sidste faser af denne taskforce, og ét af dem, Slovakiet, har gennemført hele projektet. På møderne i taskforcen har det været muligt at vurdere hinandens fremgangsmåder for at opnå bedre sammenlignelighed og drøfte data og metodologiske spørgsmål. Arbejdsgruppen vedrørende Nationalregnskab har jævnligt drøftet arbejdet i denne FISIM-taskforce og de resultater, som medlemsstaterne har opnået. De vigtigste resultater af dette prøveprojekt er følgende: Det er almindelig anerkendt, at fra et teoretisk synspunkt vil fordeling af FISIM føre til en forbedring af ENS-metodologien, da der kan beregnes et mere nøjagtigt BNP: BNP vil indeholde hele den værditilvækst, der skabes af finansielle formidlere, og ikke blot den del (som varierer betydeligt medlemsstaterne imellem), der svarer til de provisioner og gebyrer, som faktureres kunderne specifikt. Indvirkningen på BNP (og BNI) af fordelingen af FISIM vil i gennemsnit svare til en stigning på 1,3%. Fra et praktisk synspunkt kræver fordelingen af FISIM samtidig, at der anvendes præcise data, da FISIM beregnes som margener. Medlemsstaterne har gjort opmærksom på, at der mangler direkte kilder til nogle af dataene, hvilket vil rejse tvivl om pålideligheden af de nationale aggregater, hvis de indeholdt fordelte FISIM. Der foreligger to muligheder, afhængigt af, hvordan metoden forstås fra både et teoretiskogpraktisksynspunkt: Den første mulighed er, at til trods for mangelen på direkte kilder til nogle af dataene var de fleste medlemsstater i stand til at gennemføre prøvemetoderne og opnåede sammenlignelige og forholdsvist stabile resultater. Det erkendes, at selv om fordelingen af FISIM er højst ønskelig fra et teoretisk synspunkt, er den ikke fuldkommen fra et praktisk synspunkt. Men det kan antages, at kvaliteten af fordelingen vil blive forbedret gennem årene, navnlig på grundlag af 4

5 udviklingen af nye ECB-datakrav, og at der allerede er opnået et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau. Fordeling af FISIM i nationalregnskabet er derfor mulig og vil bringe medlemsstaternes nationalregnskaber i overensstemmelse med nationalregnskaberne i USA, Canada og Australien, som allerede fordeler FISIM i deres nationalregnskaber. Nogle medlemsstater har foreslået, at fordelingen af FISIM udsættes indtil 2004 eller 2005, da denne yderligere frist efter deres opfattelse kunne være hensigtsmæssig til at forbedre de anvendte kilder og metoder. En sådan positiv endelig afgørelse om fordelingen af FISIM forventes at gøre det muligt for de nationale statistiske kontorer at få oplysninger af bedre kvalitet fra forskellige kilder, navnlig banksystemet. Denne mulighed støttes af de fleste medlemsstater. Den anden mulighed er at antage, at der kan fremsættes teoretiske forbehold med hensyn til fordelingen af FISIM, navnlig i betragtning af, at afkastet af et finansielt instrument er knyttet til økonomiske funktioner (f.eks. produktion og forbrug). Selv hvis det fra et teoretisk synspunkt forekom hensigtsmæssigt at fordele FISIM, er det fremgået i prøveperioden, at resultaterne i vid udstrækning er baseret på antagelser som følge af mangelen på direkte tilgængelige data. Navnlig vil de data, der er nødvendige for gennemførelsen af regional- og kvartalsregnskaber, være svage, hvis FISIM blev fordelt. I praksis er ingen af prøvemetoderne som omhandlet i forordningen derfor tilfredsstillende, og det vil være mere pålideligt ikke at fordele FISIM i nationalregnskabet. Det anbefales at fastholde den nuværende konvention om en nulfordeling til behandlingen af FISIM i nationalregnskabet. Hvis medlemsstaterne ønsker det, kan de imidlertid præsentere fordelte FISIM i satellitregnskaber. Denne løsning støttes af et mindre antal medlemsstater. Det fremgår, at den første løsning støttes af langt de fleste medlemsstater. Det er således en udbedt opfattelse, at en fordeling af FISIM vil forbedre nøjagtigheden af nationalregnskabsaggregaterne. Det er hensigtsmæssigt at minde om konklusionerne i den midtvejsrapport, som Kommissionen i 2000 forelagde for Europa-Parlamentet og Rådet: "Da fordelte FISIM beregnes som margener, skal der anvendes præcise data. Til trods for mangelen på direkte kilder til nogle af dataene var medlemsstaterne i stand til at gennemføre prøvemetoderne og opnåede sammenlignelige og forholdsvis pålidelige resultater. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at fordeling af FISIM er mulig, hvis der fortsat sker forbedring i datakilderne". Medlemsstaterne har i de seneste to år forelagt reviderede resultater for de første år af prøveperioden ( ) på grundlag af forbedringer med hensyn til datakilder og de anvendte beregningsmetoder. 5

6 Kommissionen ønsker ikke at undervurdere de praktiske vanskeligheder, der opstår ved fordelingen af FISIM, men er af den opfattelse, at resultaterne af prøveperioden er positive. Kommissionen forventer, at kildernes og metodernes kvalitet vil blive yderligere forbedret fremover, når medlemsstaterne får mere erfaring, efterhånden som dette projekt bliver udarbejdet. I betragtning af ovenstående og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 448/98 vil Kommissionen derfor inden udgangen af 2002 fremlægge et forslag til en kommissionsforordning om fordeling af FISIM i nationalregnskaber. Kommissionen finder, at en frist på yderligere to år kunne være hensigtsmæssig for at gøre det muligt for medlemsstaterne af foretage yderligere forbedringer med hensyn til anvendte kilder og metoder. Fra den 1. januar 2005 skal de fremsendte data (vedrørende tidligere år) i henhold til fremsendelsesprogrammet for nationalregnskabsdata (bilag B til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96) vise fordelingen af FISIM. Men i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 448/98 (artikel 8) vil der ikke blive taget hensyn til fordelingen af FISIM i forbindelse med Fællesskabets budget og egne indtægter, medmindre Rådet træffer afgørelse herom med enstemmighed på forslag af Kommissionen. 2. Problemstillingen: FISIM-problemet i nationalregnskaberne og dets indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP) Løser man problemet med fordeling af FISIM, vil det føre til betydelige forbedringer i metodologien for det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 1995) og i særdeleshed til et mere nøjagtigt BNP. Fordelingen af FISIM anbefales af nationalregnskabssystemet (SNA 93), som blev udarbejdet i fællesskab af De Forenede Nationer, Den Internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdensbanken og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Rådets forordning af 16. februar 1998 om fordeling af FISIM inden for rammerne af ENS har til formål at fastlægge en sådan metodologi, der skal anvendes på en harmoniseret måde i alle medlemsstater. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 448/98 skal fordelingen af FISIM foretages på grundlag af en "referencerentesats". I prøveberegningerne er fordelingen af FISIM blandt brugerne baseret på forskellen mellem de faktiske rentesatser for henholdsvis optagne lån og udlån og en "referencerentesats". Denne referencerente udgør omkostningerne alene ved optagelse af lån - dvs. en rente, hvorfra risikopræmien i videst muligt omfang er fjernet, og som ikke omfatter formidlingstjenester. Følgende to eksempler belyser FISIM-beregningerne: 6

7 Et lån på 100: Renter modtaget af den finansielle formidler: 5% Referencerente: 2% FISIM = 100 x (5% - 2%) = 3 Et indlån på 100: Renter betalt af den finansielle formidler: 1,5% Referencerente: 2% FISIM = 100 x (2% - 1,5 %) = 0,5 FISIM i alt = 3,5 I den i 1995 vedtagne udgave af ENS (inden de ændringer, som blev indført ved Rådets forordning nr. 448/98) og i de data, medlemsstaterne har indsendt, fordeles produktionen af FISIM pr. konvention ikke blandt brugerne, men behandles som forbrug i produktionen inden for en fiktiv sektor. Derfor indvirker størrelsen af produktionen af FISIM - i modsætning til de provisioner og gebyrer, som de finansielle formidlere fakturerer specifikt - ikke på BNP. Men størrelsen af den del, der faktureres specifikt i form af provisioner og gebyrer, i forhold til den del, der finansieres implicit i form af FISIM, varierer fra land til land. FISIM's samt provisioners og gebyrers andele af de finansielle formidleres produktion (seneste år, hvor data er tilgængelige): Nederlandene Italien Finland Spanien Tyskland Danmark Det Forenede Kongerige Frankrig Luxembourg FISIM 70% 70% 68% 67% 53% 50% 44% 34% 23% Provisioner og gebyrer 30% 30% 32% 33% 47% 50% 56% 66% 77% Produktion 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Denne tabel viser, at den nuværende metode medfører en ikke-harmoniseret metodologi. 3. METODOLOGI FOR FORDELING AF FISIM FISIM skal kun beregnes og fordeles på brugersektorer for lån ydet af og indlån hos finansielle formidlere (som tilhører sektor S.122, andre monetære finansielle institutioner, og S.123, andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), da det kun er renten på disse lån og indlån, der fastsættes af de finansielle formidlere. Centralbankens (S.121) produktion beregnes som summen af omkostningerne. Centralbanken indgår ikke i beregningen af produktionen af FISIM og fordelingen heraf blandt brugersektorer. 7

8 Metode nr. 1 Metode nr. 2 FISIM fordeles kun for lån og indlån: FISIM fordeles ikke for andre værdipapirer end aktier (f.eks. obligationer), for når finansielle formidlere køber eller sælger værdipapirer på det frie marked, fastsætter de ikke selv deres købs- og salgspriser og dermed heller ikke den rente, de modtager eller betaler. Andre værdipapirer end aktier anvendes kun til at beregne referencerenten på grundlag af metode nr. 2 og 4c (som beskrevet nedenfor). Beregningen af FISIM for lån og indlån foretages på grundlag af forskellen mellem den faktisk betalte og modtagne rente og en "referencerentesats". I bilag III til Rådets forordning nr. 448/98 redegøres der for databehovene i forbindelse med beregning og fordeling af producerede FISIM. Det slås fast, at det er "nødvendigt at anvende angivelserne vedrørende de gennemsnitlige beholdninger af lån, indlån (efter brugersektorer) og andre former for værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere for perioden (gennemsnittet for fire kvartaler) og de påløbne renter efter fordelingen af rentegodtgørelser på de faktiske modtagere i overensstemmelse med ENS 1995". Disse statistiske data gør det muligt forsøgsvist at beregne seks "interne" referencerenter og en "ekstern" referencerente for eksport og import af FISIM: Metoder til beregning af referencerenten Modtagne renter af lån mellem residente finansielle formidlere, divideret med beholdning af lån mellem residente finansielle formidlere. Modtagne renter af lån mellem residente finansielle formidlere og af andre værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere, divideret med beholdning af lån mellem residente finansielle formidlere og af andre værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere. Metode nr. 3 For kortfristede transaktioner: metode nr. 1. For langfristede transaktioner: offentliggjorte renter for andre værdipapirer end aktier. Metode nr. 4a Gennemsnit af gennemsnittet af residente institutionelle brugersektorers (bortset fra centralbankernes) udlåns- og indlånsrente. Metode nr. 4b Gennemsnittet af metode nr. 4a og 1. Metode nr. 4c Gennemsnittet af metode nr. 4a og 2. Metode for eksport og import Vægtet gennemsnitlig interbankrente af udlån og indlån mellem residente og ikke-residente finansielle formidlere. Beholdninger og renter af lån og indlån skal opdeles på brugersektorer. Til husholdningssektoren i nationalregnskabet hører husholdninger i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af producenter, hvis de ejer personlige foretagender. For at kunne identificere den del af FISIM, der skal henføres til konsum, og dermed evaluere indvirkningen på BNP, er det desuden nødvendigt med en yderligere opdeling af beholdninger og renter af lån ydet til husholdningssektoren ved at skelne mellem: 8

9 boliglån (forbrug i produktionen; ejere af egen bolig behandles i systemet som ejere af foretagender, der producerer boligtjenester til eget konsum) lån til husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender (forbrug i produktionen) andre lån til husholdninger (konsum). Beholdninger og renter af indlån skal også opdeles i: indlån fra husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender (forbrug i produktionen) indlån fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere (konsum). 4. DATAKILDER 4.1 Dækning af sektor S.122 og S.123 Sektor S.122 (andre monetære finansielle institutioner, dvs. undtagen centralbanken) og sektor S.123 (andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) producerer FISIM, der skal fordeles, afhængigt af strukturen af de enheder, der indgår i denne sektor. Oplysningerne er mere pålidelige for sektor S.122 end for sektor S.123, der dog er meget mindre. 4.2 Tilgængelighed af data om beholdninger af lån og indlån samt rentestrømme Oplysninger om beholdninger af lån og indlån er tilgængelige fra direkte kilder opdelt på brugersektorer. Generelt er de oplysninger, der er adgang til om rentestrømme, mindre detaljerede end om beholdninger. I de fleste lande er oplysningerne om renteindtægter tilgængelige fra direkte kilder, som ikke er opdelt på institutionelle sektorer. Det er derfor nødvendigt at estimere rentestrømmene for hver institutionel sektor ved at anvende estimerede rentesatser på de kendte tilsvarende beholdninger. Et betydeligt problem udgør opdelingen af husholdningernes indlån og lån for at beregne den del, der svarer til konsum (som indvirker på BNP), og den del, der svarer til forbrug i produktionen (som ikke indvirker på BNP). Det er navnlig vanskeligt at foretage denne opdeling på indlån, hvor det på grundlag af overslag er nødvendigt at sondre mellem husholdningernes indlån i deres egenskab af ejere af personlige foretagender og privatpersoners indlån (hvor sidstnævnte har den største indvirkning på den stigning i BNP, der fremkommer ved fordelingen af FISIM). Det er vanskeligt at beregne importen (eksporten er bedre kendt), da der ikke er fuldt kendskab til lån til og indlån fra residente institutionelle sektorer i ikke-residente finansielle institutioner. For at kunne gennemføre "metode nr. 3" som omhandlet i forordningen skal der sondres mellem lang- og kortfristede lån og indlån, og otte medlemsstater kunne ikke foretage en sådan opdeling. 9

10 5. DE VIGTIGSTE RESULTATER 5.1 Sammenligning mellem ikke-fordelte FISIM efter den nuværende definition og fordelte FISIM Der er generelt små forskelle i resultaterne af de metoder, der anvendes til beregning af de samlede FISIM (som ikke er opdelt på brugerne), således som de er defineret på nuværende tidspunkt, og summen af den fordelte produktion af FISIM. Disse forskelle positive eller negative alt efter medlemsstat beror på forskellen mellem de finansielle formidleres betalte renter minus modtagne renter for andre værdipapirer end aktier, da disse værdipapirer indgår i beregningen af de samlede FISIM, mens beregningen af fordelte FISIM kun vedrører lån og indlån (da det kun er renten på udlån og indlån, der fastsættes af de finansielle formidlere). 5.2 Centralbankens produktion Ifølge FISIM-forordningen skal centralbankens produktion ikke beregnes som for andre finansielle formidlere, men som summen af omkostningerne. De fleste medlemsstater har i deres rapporter udtalt sig til fordel for denne metode. 5.3 Forekomst af negative FISIM Negative FISIM kan forekomme, da fordelte FISIM beregnes på grundlag af forskellen mellem de renter, der er modtaget af de finansielle formidlere, og referencerenten (for lån) og på grundlag af forskellen mellem referencerenten og de renter, der er betalt af de finansielle formidlere (for indlån). Det forhold, at referencerenten ændrer sig hurtigt, mens renten på nogle lån eller indlån er mere stabil, kan forklare forekomsten af negative FISIM. De fleste medlemsstater ønsker ikke at have negative FISIM, hvilket de begrunder med, at det er vanskeligt at fremvise en tjeneste med et negativt resultat. Andre medlemsstater accepterer, at negative FISIM kan forekomme, idet de anfører, at indtægterne i sektor S.122 og S.123 ikke kun fremkommer ved forskellen mellem modtagne og betalte renter, men også ved gebyrer og provisioner. Man har undertiden konstateret negative FISIM ved opdelingen af FISIM på brugersektorer, men normalt er FISIM-resultaterne næsten altid positive, uanset hvilken metode der anvendes, og de samlede FISIM-resultater for banksektoren som helhed er altid positive. Ser man på alle sektorer under ét, har resultaterne kun sjældent og sporadisk været negative. Den sektor, hvor der oftest forekommer negative FISIM, er sektoren for forsikringsselskaber og pensionskasser (på indlånssiden). 5.4 FISIM efter erhverv Eurostat foreslog to alternative metoder til fordeling af FISIM efter erhverv: Metode A: baseret på estimeringen af beholdninger af lån og indlån for hvert erhverv Metode B: baseret på produktionen for hvert erhverv. 10

11 Begge metoder er teoretisk svage, men blev foreslået på grund af manglende basisdata. Metode A blev anset for at være mere præcis end metode B, selv om beholdningerne kun omtrentligt afspejler FISIM-niveauerne. Det er kun et mindre antal medlemsstater, der er i stand til at beregne fordelingen ved hjælp af metode A. Metode B blev anvendt af de fleste medlemsstater til at beregne fordelingen efter erhverv på NACE 60-niveau. 5.5 Analyse af indvirkningen på BNP Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter land En sammenligning af den gennemsnitlige indvirkning af fordelingen af FISIM på BNP i de forskellige lande viser kun delvist de finansielle formidleres betydning i økonomien, eftersom de finansielle formidlere også fakturerer provisioner og gebyrer specifikt, som allerede er opdelt på brugersektorer og dermed allerede indgår i beregningen af BNP. I de lande, der har foretaget en sammenligning mellem FISIM og provisioner og gebyrer, blev der konstateret en faldende tendens for FISIM i perioden, fordi specifikt fakturerede provisioner og gebyrer tegner sig for en stadig større del af de finansielle formidleres produktion. Producerede FISIM divideret med de samlede provisioner og gebyrer faktureret af S.122 og S.123 Italien Luxem -bourg Danmark Tyskland Spanien Frankrig Nederlandene Finland Det Forenede Kongerige ,77 2,88 2,93 1,35 0,90 1,70 3,44 4,57 1, ,47 2,80 2,74 1,28 0,71 1,61 3,12 2,79 1, ,33 2,42 2,47 1,07 0,64 0,62 2,59 2,70 1, ,11 2,01 2,17 0,95 0,52 0,44 2,33 2,75 1, ,04 0,87 0,51 0,61 2,32 2,32 1, ,97 0,79-0,30-2,36 1,00 Fordelingen af FISIM - i gennemsnit af alle år og alle metoder - ville øgede BNP med ca. 1,3% (vægtet gennemsnit for alle lande). Mere præcist har der gennem årene været tale om følgende indvirkning på BNP (vægtet gennemsnit for alle lande): 1995: 1,43% 1996: 1,37% 1997: 1,34% 1998: 1,32% 1999: 1,27% 2000: 1,34% 11

12 Land Volatiliteten af denne indvirkning undersøges for de enkelte lande i afsnit Nedenstående tabel viser indvirkningen på BNP i de enkelte lande i gennemsnit af de forskellige metoder i prøveperioden. Indvirkningen er opdelt i: stigning i husholdningernes konsum (herunder non-profit institutioner, når denne sektor ikke kan vises særskilt) svarende til tjenester produceret af residente finansielle formidlere stigning i konsum af ikke-markedsmæssige tjenester ydet af sektoren offentlig forvaltning og service og sektoren NPIH'er (når sidstnævnte optræder særskilt) svarende til tjenester produceret af residente finansielle formidlere eksport af FISIM minus import af FISIM til markedsmæssige producenters forbrug i produktionen (da FISIM, der importeres til konsum, er neutrale i forhold til BNP). Eksport og import af FISIM beregnes ikke kun på grundlag af lån og indlån mellem finansielle formidlere og enheder, som ikke er finansielle formidlere, men også på grundlag af interbanklån og -indlån mellem residente finansielle formidlere og ikke-residente finansielle formidlere, der behandles som eksport eller import, afhængigt af resultaternes fortegn. Indvirkning på BNP (%) heraf stigning i husholdningernes konsum heraf stigning i konsum af ikkemarkedsmæssige tjenester heraf eksport minus import til forbrug i produktionen Belgien 1,6 1,1 0,2 0,3 Danmark 1,5 1,3 0,1 0,1 Tyskland 1,4 1,5 0,2-0,3 (1) Grækenland 1,6 1,1 0,5 (2) Spanien 1,3 1,2 0,1 0 Frankrig 1,1 0,8 0,2 0,1 Irland 0,9 0,6 0,3 (2) Italien 1,1 1 0,1 0 Luxembourg 8,2 0,8 0,2 7,2 (1) Nederlandene 1,4 1,1 0,1 0,2 Østrig 1,2 0,4 0,4 0,4 Portugal 2,0 1,7 0,4-0,1 Finland 1,2 0,9 0,1 0,2 (1) Sverige 1,1 1 0,1 0 (1) Det Forenede 1,7 1,6 0,1 0 Kongerige Vægtet 1,3 1,2 0,1 0 gennemsnit for EU Slovakiet 1,5 0,9 0,6 0 (1) Landet har endnu ikke foretaget beregninger af import af FISIM (2) Landet har endnu ikke foretaget beregninger af import og eksport af FISIM 12

13 Ca. 90% af denne indvirkning kan tilskrives en stigning i husholdningernes konsum, svarende til FISIM fordelt på husholdningers lån og indlån i deres egenskab af endelige forbrugere. Dette viser, at opdelingen af husholdningssektoren med henblik på at fastslå husholdningers lån og indlån i deres egenskab af endelige forbrugere er af afgørende betydning for resultaternes pålidelighed. Det bemærkes, at indvirkningen på BNP er stort set den samme i medlemsstaterne - bortset fra Luxembourg, som eksporterer en stor andel af de producerede FISIM Gennemsnitlig indvirkning på BNI efter land Hvis FISIM blev fordelt, vil eksporten minus importen af FISIM i overgangen fra BNP til BNI blive opvejet med samme beløb af ændringen af de betalte renter minus modtagne renter fra den øvrige verden. Denne indvirkning vil ikke være særlig stor (mellem 0,3% og +0,4% af BNP), undtagen med hensyn til Luxembourg, hvor eksporten af FISIM (7,2% af BNP) vil blive opvejet af en betydelig stigning i de betalte renter minus modtagne renter fra den øvrige verden. Dette vil for dette land medføre en indvirkning på BNI på 1%, i stedet for 8,2% på BNP. Det bemærkes, at indvirkningen på BNI af en fordeling af FISIM fra en statistisk synsvinkel stort set er den samme i alle medlemsstater (ca. 1,3%), herunder også Luxembourg Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter metode og land Metoderne til beregning af referencerenten blev beskrevet i del 3. Der er ikke stor forskel på indvirkningen på BNP fra den ene referencerente til den anden. Metode Metode Metode Metode nr. Metode nr. Metode nr. Gennemsnit nr. 1 nr. 2 nr. 3 4a 4b 4c Belgien 1,44% 1,75% 1,69% 1,57% 1,50% 1,66% 1,60% Danmark 1,44% 1,45% 1,42% 1,64% 1,54% 1,55% 1,51% Tyskland 1,23% 1,41% - 1,60% 1,42% 1,51% 1,43% Grækenland 1,76% 1,27% 1,93% 1,60% 1,68% 1,43% 1,61% Spanien 1,26% 1,48% 1,40% 1,27% 1,26% 1,38% 1,34% Frankrig 1,03% 1,14% - 1,06% 1,05% 1,09% 1,07% Italien 1,07% 1,25% 0,89% 1,14% 1,10% 1,19% 1,11% Luxembourg 8,23% 8,81% - 7,80% 8,02% 8,40% 8,24% Nederlandene 1,31% 1,50% 1,28% 1,30% 1,31% 1,40% 1,35% Østrig 1,20% 1,16% 1,19% 1,19% 1,20% 1,16% 1,18% Portugal 1,51% 1,62% - 2,80% 2,16% 2,21% 2,06% Finland 1,22% 1,29% - 1,16% 1,19% 1,23% 1,22% Sverige 1,08% 1,20% - 1,01% 1,04% 1,10% 1,09% Det Forenede Kongerige 1,60% 1,62% - 1,79% 1,70% 1,71% 1,69% Vægtet gennemsnit for EU 1,26% 1,38% 1,21% 1,34% 1,40% 1,35% Denne tabel viser gennemsnittet af alle år. 13

14 Metode nr. 1, der er baseret på interbankrenten, svarer i gennemsnit til en stigning i BNP på 1,26%. Metode nr. 2, der også omfatter renten af obligationer, har i gennemsnit af de undersøgte år en lidt større indvirkning (1,38% af BNP). Da den langfristede rente i de undersøgte år var højere end interbankrenten, er referencerenten i metode nr. 2 generelt højere end referencerenten i metode nr. 1. Da de beholdninger, der indvirker på BNP (hovedsagelig husholdningers lån og indlån i deres egenskab af forbrugere), er større på indlånssiden end på udlånssiden, bliver indvirkningen på BNP af fordelingen af FISIM større, når referencerenten er højere. Metode nr. 3 indvirker i mindre grad på BNP, men kan ikke anvendes i en række medlemsstater, da de ikke er i stand til at opdele lån og indlån efter løbetid. Da den i øvrigt omfatter to referencerentesatser (en for langfristede transaktioner og en for kortfristede transaktioner), er denne metode forbundet med den ulempe, at den systematisk eliminerer de fordele, de finansielle formidlere har ved at anvende kortfristede indlån til finansiering af langfristede udlån. Efter de fleste medlemsstaters opfattelse bør metode nr. 3 opgives. Med metode nr. 4a beregner man kun forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, og ingen af disse er på nogen påviselig måde forbundet med "den rene rente" (i begge indgår et element af servicegebyr, hvis størrelse dog er ukendt). Mange medlemsstater satte spørgsmålstegn ved relevansen af denne konvention. Metode nr. 4b og 4c er en kombination af metode nr. 4a og henholdsvis metode nr. 1 og metode nr. 2. Fra et metodologisk synspunkt bør referencerenten måle omkostningerne alene ved en udlåns- eller indlånstransaktion uden noget element af servicegebyr eller risikopræmie. Derfor er metode nr. 1 og 2 teoretisk bedre end metoderne under nr. 4, men metode nr. 4 blev medtaget i forordningen, fordi den mentes at give mere stabile resultater, da andelen af FISIM fordelt på henholdsvis lån og indlån skulle være mere stabile "Volatilitetsindeks" For at afprøve stabiliteten af resultaterne har man for hver metode målt disses "volatilitet" som følger: "Volatilitetsindeks" for fordeling af FISIM, baseret på resultaterne efter land og metode = indvirknin g på BNP i år n indvirknin g på BNP i år indvirknin g på BNP i år n n 14

15 Det gennemsnitlige "volatilitetsindeks" efter metode og land (gennemsnit af alle år, i %) er følgende: Metode nr. 1 Metode nr. 2 Metode nr. 3 Metode nr. 4a Metode nr. 4b Metode nr. 4c Gennemsnit (*) Belgien 16,7% 9,8% 10,6% 8,6% 12,4% 9,2% 11,3% Danmark 8,3% 7,9% 8,6% 5,9% 7,0% 6,8% 7,2% Tyskland 2,6% 4,9% - 5,3% 4,1% 5,1% 4,4% Grækenland 25,8% 30,1% 27,5% 10,9% 18,4% 13,0% 19,6% Spanien 21,9% 17,9% 21,6% 13,7% 17,7% 16,0% 17,4% Frankrig 4,4% 4,1% - 6,0% 4,5% 4,4% 4,7% Italien 11,9% 8,9% 18,9% 5,1% 7,2% 5,3% 7,7% Nederlandene 7,6% 6,8% 10,5% 8,7% 7,2% 7,2% 7,5% Østrig 4,9% 8,7% 4,4% 4,2% 4,5% 8,7% 6,2% Portugal 16,7% 21% - 15,7% 13,1% 12,8% 15,9% Finland 18,1% 11,7% - 11,9% 14,4% 11,2% 13,5% Sverige 9,3% 12,7% - 14,4% 10,9% 12,4% 11,9% Det Forenede Kongerige 4,6% 3,4% - 4,5% 4,0% 3,9% 4,1% Vægtet gennemsnit for EU 7,6% 7,3% 16,2% 6,7% 6,7% 6,4% 6,9% (*) Undtagen metode nr. 3 Ikke overraskende er metode nr. 4a i gennemsnit den mindst volatile. Mellem denne metode og metode nr. 1 og 2 er forskellen dog kun ca. 1% i gennemsnit. Det fremgår imidlertid af ovenstående tabel, at volatiliteten af de forskellige metoder er ret forskellig medlemsstaterne imellem og generelt metoderne imellem i den samme medlemsstat. Det skal understreges, at volatiliteten af FISIM (7%) er sammenlignelig med volatiliteten inden for andre erhverv. For eksempel har landbruget (herunder landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri), der er et stort erhverv, som i gennemsnit tegner sig for 2% af BNP på EU-plan, i samme periode et volatilitetsindeks på 5%. Nogle andre serier i regnskaberne udviser et volatilitetsniveau, som ligger tæt på FISIM's volatilitetsniveau. Det bemærkes derfor, at volatiliteten af FISIM ikke bør udelukke, at de medregnes efter en passende fordeling. 15

16 Det er af betydning at vide, om den gennemsnitlige volatilitet af FISIM beror på beholdningsændringer (udtrykt i % af BNP) eller på renteændringer. Der er blevet beregnet et "volatilitetsindeks", som er baseret på de samlede residente beholdninger af lån og indlån (i % af BNP), plus de samlede eksporterede beholdninger af lån og indlån (i % af BNP), minus de samlede importerede beholdninger af lån og indlån (til forbrug i produktionen, i % af BNP): = (beholdninger af lån + indlån i år n + 1) - ( beholdning er af lån + indlån i år beholdning er af lån + indlån i år n n) Disse beløb blev udtrykt i BNP for at være i overensstemmelse med det generelle volatilitetsindeks, der er beskrevet tidligere. Resultatet af volatilitetsindekset for de beholdninger, der indvirker på BNP, er 4,5%. Det betyder, at volatiliteten af FISIM ville være 4,5% og ikke 7,6% hvis rentesatserne forblev uændrede (resultat på grundlag af metode nr. 1 for løbende priser). Det bør under alle omstændigheder tages i betragtning, at resultatet af volatilitetsindekset ligeledes beror på landenes finansielle struktur. Det vægtede EU-gennemsnit af beholdningernes volatilitet ligger relativt lavt, hvilket betyder forholdsvist stabile FISIM i faste priser FISIM i faste priser Udviklingen i FISIM i løbende priser beror på ændringerne af to komponenter i beregningen: mængdekomponenten (ændringer i deflaterede beholdninger af lån og indlån) og priskomponenten (ændringer i forskellen mellem renten af lån og referencerenten samt forskellen mellem referencerenten og renten af indlån). FISIM-forordningen indeholder en formel til fordeling af FISIM i faste priser. Denne formel kan fremstilles på en enkel måde: FISIM for lån til den institutionelle sektor i faste 1995-priser = Beholdninger af lån i faste 1995-priser x FISIM-margen i basisår (1995) Den samme formel finder anvendelse på indlån. De fleste medlemsstater har valgt den implicitte prisdeflator for den endelige indenlandske efterspørgsel som prisindeks. Det fremgår af denne formel, at FISIM i faste priser kun omfatter udviklingen i beholdninger af lån og indlån, der er deflateret med et generelt prisindeks. Som der allerede er redegjort for ovenfor, er volatiliteten af FISIM som følge af mængdekomponenten i gennemsnit forholdsvis lav. Denne konklusion kan ligeledes udledes af analysen af FISIM i faste priser og navnlig af analysen af indvirkningen af fordelingen af FISIM på væksten i BNP i faste priser. Med udgangspunkt i de beregninger af FISIM i faste priser, som medlemsstaterne har forelagt, er der blevet beregnet en vægtet gennemsnitlig volatilitet af denne indvirkning af FISIM på BNP: den svarer til 4,4%. 16

17 Den gennemsnitlige volatilitet af FISIM i faste priser, svarende til husholdningernes konsum, er lav (3,0%), og det samme er tilfældet med FISIM i faste priser svarende til den offentlige forvaltnings og NPIH'ernes konsum (1,8%). Men den højere volatilitet af eksport og import forklarer det samlede resultat (4,4%) og betyder mere stabilitet for BNI i faste priser end for BNP i faste priser. Det kan konkluderes på grundlag af disse beregninger, at den gennemsnitlige volatilitet af FISIM i faste priser (4,4%) og FISIM's andel af det samlede BNP (1,3%) er alt for lav til i væsentlig grad at påvirke vækstraten for BNP i faste priser. 6. VALG AF METODE TIL FORDELING AF FISIM Forordningen indførte seks prøvemetoder (jf. del 3) i forbindelse med valget af en referencerente. I prøveperioden skulle medlemsstaterne sammenligne resultaterne af fordelingen af FISIM ved at bruge den interne referencerente, der var beregnet efter hver af disse seks metoder. Hvilken metode egner sig bedst til fordeling af FISIM? Metode nr. 3, som omfatter to referencerenter (en for langfristede transaktioner og en for kortfristede transaktioner) er vanskelig at anvende og forbundet med den teoretiske ulempe, at den systematisk eliminerer de fordele, de finansielle formidlere har ved at anvende kortfristede indlån til finansiering af langfristede udlån. Der bør ses bort fra den. Metode nr. 4 (4a, 4b and 4c) er baseret på gennemsnittet af de residente institutionelle sektorers udlåns- og indlånsrente. Som et gennemsnit menes referencerenten derfor at give mere stabile resultater, da man herved undgår en situation, hvor referencerenten ligger tæt på udlånsrenten i det ene år og tæt på indlånsrenten i det følgende år. Men volatilitetsberegningerne har vist, at volatiliteten af metode nr. 4 ikke er ret meget lavere end volatiliteten af metode nr. 1 og 2. Disse to sidstnævnte metoder skal derfor foretrækkes, da de bedre afspejler omkostningerne alene ved en udlånseller indlånstransaktion uden noget element af servicegebyr eller risikopræmie, hvilket fra et metodologisk synspunkt er definitionen på en god referencerente. Valget skal derfor stå mellem metode nr. 1 og 2. Metode nr. 1 er baseret på interbankrenten. Metode nr. 2 er baseret på interbankrenten, men omfatter også renten af obligationer for at kunne finde anvendelse på transaktioner med flere forskellige løbetider. Referencerenten i forbindelse med begge metoder kan anses for at være uden noget element af servicegebyr eller risikopræmie og giver forholdsvist stabile resultater. Begge metoder opfylder de to kriterier, som medlemsstaterne har påpeget til afdækning af en relevant referencerentesats: for det første behovet for at råde over en referencerente, som ligger forholdsvist tæt på "den rene referencerente", og for det andet for at have en referencerente, der giver de mest pålidelige resultater på grundlag af de tilgængelige data. 17

18 I løbet af prøveperioden gav metode nr. 2 generelt en højere referencerente end metode nr. 1, da den langfristede rente var højere end interbankrenten. Forskellen mellem de to metoder var imidlertid ikke betydelig. Eurostat anbefaler anvendelsen af metode nr. 1, der er baseret på interbankrenten, da den er den enkleste at beregne og lettest forstås af brugerne af nationalregnskaber. Valget af metode nr. 1 er fuldt ud i overensstemmelse med SNA 93 (System of National Accounts), som anbefaler (punkt 6.128) interbankrenten som den rente, der udgør omkostningerne alene ved optagelse af lån dvs. den rente, hvorfra risikopræmien i videst muligt omfang er fjernet, og som ikke omfatter formidlingstjenester. Prøveprojektet har vist, at denne metode gav forholdsvis stabile og ens resultater medlemsstaterne imellem, trods visse dataproblemer, som er fælles for alle metoder. 7. KONKLUSION Rådets forordning (EF) nr. 448/98 har fastsat forskellige metoder til fordeling af FISIM i nationalregnskaber og har indført en prøveperiode til afprøvning af disse metoder. Medlemsstaterne har gennemført prøveprojektet vedrørende fordelingen af FISIM i perioden Kommissionen er af den opfattelse, at resultaterne af prøveperioden er positive. I henhold til forordning (EF) nr. 448/98 vil Kommissionen derfor inden udgangen af 2002 udstede en kommissionsforordning om fordeling af FISIM i nationalregnskaber på grundlag af metode nr. 1. I henhold til dette udkast til Kommissionens forordning vil medlemsstaterne skulle fordele FISIM i deres nationalregnskaber fra kalenderåret Kommissionen vil drøfte den eventuelle periode, hvori der kunne foretages tilbageberegninger, med medlemsstaterne. Der vil internt i FISIM-taskforcen finde yderligere drøftelser sted om fordelingen af FISIM i regional- og kvartalsregnskaber. For at undgå forvirring anbefaler Kommissionen, at der anvendes nye tal i forbindelse med budgettet, idet BNI er ca. 1% højere for alle medlemsstater. I henhold til forordning (EF) nr. 448/98 vil der imidlertid ikke blive taget hensyn til fordelingen af FISIM i forbindelse med Fællesskabets eget budget og egne indtægter, medmindre Rådet træffer afgørelse herom med enstemmighed på forslag af Kommissionen. 18

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2008 KOM(2008) 223 endelig 2008/0089 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering

Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering EIOPA-BoS-15/106 DA Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser Af kursværdi Danske aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser min. 29 kr. Aktier fra Sverige min. 175 kr. handel via netbank 0,17 % min. 75 kr. handel via netbank 0,17 % Aktier fra Norge og Finland

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere