At filme en lille nisse, der rejste... Pilotprojekt om digitale medier i billedkunst. Af Kirsten Bak Andersen, lektor

Transkript

1 Pilotprojekt om digitale medier i billedkunst At filme en lille nisse, der rejste... Af Kirsten Bak Andersen, lektor Erkendelse og erfaringsdannelse foregår i en konkret kontekst. Lige før jul kom naboens dreng Andreas på 8 år stolt over til os for at vise en film Star Wars Kampen 006, han selv har lavet. Filmen var blevet til på eget initiativ, optaget med familiens lommekamera, og Andreas s mor havde gemt den på en CD-rom. På filmen ser man et par barnehænder, der hurtigt flytter rundt på forskellige legetøjsfigurer. Scenerne er ledsaget af Andreas stemme, der med et til tider dramatisk tonefald skaber en både uhyggelig og morsom stemning ( Nu skal vi lave en plan, Skal vi ikke reparere noget?, NEJ, de har jo ikke skudt på os endnu!, Skal vi ikke købe en is?, Skal vi ikke snart lave en plan? osv.). Filmen er kun få minutter lang, men den er alligevel et udtryk for, at et motiveret barn både kan være medskaber af kultur og kommunikere via digitale medier. Andreas udvider den leg han længe har leget med sig selv, ved at han begynder at vise interesse for, at han kan formulere sig med det æstetiske billedsprog, som digital video er. Mange af skolens indskolingselever både kan og vil gerne arbejde med de digitale medier, men 27

2 I faget billedkunst er der behov for at elever skal beskæftige sig med billeder i et læringsperspektiv Kirsten Bak Andersen er lektor på Læreruddannelse & HF i Nr. Nissum og projektmedarbejder i Center for E-læring og Medier, VIA UC 28 der er et stykke vej endnu før en daglig brug af disse medier finder vej til alle klassetrin og fag i skolen. Der er også et stykke vej til at eleverne kan arbejde med disse medier i relation til forskellige erfaringsformer, empirisk læring, æstetisk læring, diskursiv læring. I faget billedkunst er et generelt behov for at elever skal beskæftige sig med billeder i et læringsperspektiv skrevet ind i fagets mål paragraf, og i dag med særlig vægt på de digitale billedmedier fordi det især er de medier børn og unge er omgivet af og bruger på forskellig måde. Receptivt som produktivt. I det hyperkomplekse samfund, hvor kommunikation og generering af viden i høj grad foregår visuelt, er det nødvendigt at eleverne udvikler visuelle kompetencer til at undersøge og afkode omverdenen, til at kunne identificere og reflektere over årsagssammenhænge og til at kunne formulere og formidle indsigter og viden for andre. 1 Når man producerer billeder, og man vel at mærke selv synes det er gået godt, får man oftest trangen til at formidle produkterne eller at udveksle dem med nogle. Vi søger anerkendelse eller anden form for respons, for at finde og udvikle mening og for ad den vej at bidrage til fællesskabet og egen placering i fællesskaber. Derfor er Andreas s leg med figurer og et kamera vigtig, og hans lyst til at vise, hvad han har produceret skal i høj grad roses og bifaldes. 1 Kirsten Skov, Visuelle kompetencer i fag og tværfaglighed om undersøgelse, erkendelse og formidling, p. 47, in Æstetiske læreprocesser i teori og praksis (B&B 2009) Erfaringsprocessen er ikke udelukkende individuel, men også noget socialt og kollektivt. Al erkendelse og erfaringsdannelse foregår i en konkret kontekst, der oftest er social. Erfaring vedrører rekonstruktion af den mening, verden har, og denne mening skabes ifølge Dewey i sociale sammenhænge, hvor forståelser udveksles. 2 Erfaringer kan man få, når der handles og eksperimenteres i et inspirerende miljø. Hos Andreas blev et lille bord i stuen ryddet til fordel for filmprojektet. I en tilrettelagt undervisningssituation i f.eks. en 1. eller 2. klasse kan et hjørne af klassen blive sted for foto- eller film-optagelser. Forberedelse af praktiksituation i læreruddannelsen På læreruddannelsen i Nr. Nissum, hvor jeg til daglig underviser i faget billedkunst, er vi i gang med et udviklingsprojekt, der kaldes Teaching Lab Nørre Nissum. Læreruddannelsen er en professionsuddannelse, og uddannelsens indhold må bygge på en funktionsanalyse af, hvad en lærer skal vide og kunne for at mestre professionens opgaver. Det er der ikke noget nyt i, men da læreruddannelsen har fået et nyt indhold og ansigt udadtil, må uddannelsens undervisere også nytænke undervisningsforløb. I forhold til faget billedkunst handler det f.eks. om, at dette linjefag skal kunne færdiggøres på kun et år svarende til 0,6 årsværk. Ved samme lejlighed er der 2 Svend Brinkmann, Deweys psykologi om dens pædagogiske og demokratiske relevans, p.109, in Dewey in Mente red. Claus Madsen & Per Munch (KLIM 2009)

3 Læreruddannelsen har fået et nyt indhold og ansigt udadtil, så underviserne må nytænke undervisningsforløb kommet et større fokus på at undervisningen skal have et meget bredt billedbegreb. De lærerstuderende skal i praktik, som de har været det tidligere, men nu bliver der tillige skabt et tættere samarbejde mellem praktiksted, elever, faglærere på udvalgte praktikskoler samt læreruddannelsens undervisere og studerende. Erfaringer fra møder mellem disse forskellige parter kan på den måde blive til genstand for undervisningen i det enkelte fag på læreruddannelsen 3. Fokus bliver på én gang (både som empirisk og analytisk erfaring) rettet mod 3 centrale felter, i et dannelsesperspektiv og i et uddannelsesperspektiv: Kundskaber om det faglige indhold, mål og formål Kundskaber om eleverne og deres læring i en social kontekst Kundskaber om undervisning Fra præstation til undersøgelse Målet med denne form for undervisning i læreruddannelsen, hvor de studerende kommer tættere på elevernes og skolelærernes hverdag i skolen er, at de lærerstuderende ikke skal stå alene med at sammentænke skolepraksiserfaringer med teori, de har mødt i læreruddannelsens undervisning 4. De studerende skal tværtimod støttes i denne proces. I Teaching Lab-tænkningen sker dette ved at etablere et studie- og læringsrum, som giver de studerende mulighed for gennem observationer, eksperimenter og fælles refleksion med undervisere fra skole og læreruddannelse at sammentænke teoretisk viden og praksisviden i et professionsperspektiv. I modsætning til praktikperiodernes præstations- og vurderingsorientering er der her tale om en la- 3 Læs mere her Sider/TeachingLab.aspx (ref. til Darling Hammond, Powerful Teacher Education (Darling-Hammond 2006)) 4 Hilmar Dyrborg Laursen (ref. papirer til pædagogisk dag, Læreruddannelsen & Hf i Nr. Nissum 9. maj 2008) boratorieforståelse, hvor undersøgelse af og refleksion over undervisningsfaglige muligheder og resultater er i fokus. I forbindelse med forberedelse til praktik- og studiebesøg i faget billedkunst i indskolingen har jeg som underviser været inde i en 1. klasse for at lave en korterevarende undersøgelse af, hvordan digitale medier kan indgå i den daglige undervisning i faget billedkunst og i tværfaglige forløb. Hvordan kan de digitale medier indgå i undervisningen på lige fod med maling, blyanter og ler, og derved bidrage til at en fagdidaktik kan forløbe frugtbart og hensigtsmæssigt? Inden for hvilke rammer kan mine kommende lærerstuderende møde denne praksis? Hvis en lærer tager en tur til stranden med en klasse, og man efterfølgende gerne vil lave billeder om stranden eller turen til stranden, så kan det være hensigtsmæssigt at have nogle digitale kameraer med til stranden for at bruge kameraets linse til at se verden igennem. Efterfølgende kan gemte motiver tillige støtte hukommelsen hjemme i klasseværelset, når der skal tegnes, males eller klippes billeder. Fotografierne kan desuden i sig selv være en del af en udstilling på skolen om emnet strand eller temaer valgt ud fra det fælles emne. Nærværende skolebesøg handler dog om et tematisk forløb, der udelukkende fandt sted inde i klassens daglige rammer. Digitale medier er et materiale i billedkunst Jeg besøgte 44 elever fra to 1. klasser på Lemtorpskolen i Lemvig. Forløbet strakte sig over en uge, hvor klassen arbejdede på forskellig måde ud fra det fælles emne vand. Min andel i ugens forløb kom til at indbefatte fotografering af vandeksperimenter og en videofortælling om Den lille nisse rejste. Målet med mit forløb var at lave et pilotprojekt, der kan være eksemplarisk for kommende praktik- og studiebesøg med linjefagsstuderende 29

4 I modsætning til praktikperiodernes præstations- og vurderingsorientering er der her tale om en laboratorieforståelse i faget billedkunst. Jeg har efterfølgende sat mine erfaringer med projektugen i relation til Teaching Lab-tænkning, hvor de 3 perspektiver på undervisning kommer i spil. Der er skrevet meget godt om it-undervisning i folkeskolen. De fleste bøger fokuserer dog på, hvordan undervisningen med it kan foregå på mellemtrinnet, og kun få handler om digitale medier på begyndertrinnet. I Undervisningsministeriets faghæfte for billedkunst anbefales mest digitale maleprogrammer og at eleverne på begyndertrinnet lærer at hente og gemme billedfiler. Børn og unges hverdag er meget påvirket af deres leg med forskellige digitale medier (computerspil, Wii, GameBoy, mobiltelefoner osv.), og nogle daginstitutioner bidrager til dette, så jeg vil mene, at man sagtens kan medtænke de forskellige digitale medier på lige fod med andre materialer og billedformer i faget billedkunst 5. Digital fotoopgave i 1. klasse Vi lavede en opstilling af vand i forskellige former: som forskellige isterninger, som flydende form i forskellige gennemsigtige beholdere og som vand i bevægelse i form af et springvand. Forskellige plastikdyr blev placeret i scenerierne. De forskellige opstillinger, som et laboratorieforsøg, blev udgangspunkt for elevernes forskellige eksperimenter og fotografiske optagelser. Ved at arbejde med eleverne på denne måde i en praktik- eller studiesituation kan de lærerstuderende opnå følgende: 30 Erfaringer med det faglige indhold og mål formål ved at iagttage elevernes arbejdsproces: at fotografere med digitalt kamera at fotografere utraditionelle motiver 5 Mere om dette i Billedbevægelser. Medieleg i en daginstitution red. Klaus Thestrup m.fl. (BUKS nr )

5 Hvordan kan de digitale medier indgå i undervisningen på lige fod med maling, blyanter og ler? at eksperimentere med motiver at arbejde tematisk (vand) Erfaringer med eleverne i 1. klasse og deres læring i en social kontekst ud fra iagttagelser af: elevers leg med vand, hvor man er i relation til andre afprøve digitale kameraer (hvor der kun er få kameraer) at elever hjælper hinanden med at iscenesætte motiver at elever går på jagt (alene eller to og to) efter de gode motiver Erfaringer med undervisning, og hvilke forudsætninger en lærer må have for f.eks. at: kunne planlægge undervisning i faget billedkunst kunne vælge opgaver, der passer til elevers vej hen mod faglige mål kunne undervise differentieret kunne evaluere et undervisningsforløb Disse erfaringer kan sættes i relation til teoretisk undervisning og være til genstand for kvalificerede diskussioner om teoriernes værdi, mening og kvalitet i relation til praksis i skolen. Praksiserfaringerne er de studerendes egne erfaringer. De studerende får mulighed for at gå i direkte dialog med en underviser i skolen, og når forløbene efterfølgende anvendes i den faglige og teoretiske undervisning i læreruddannelsen vil den studerendes og linjefagsholdets nye erfaringer kunne medvirke til at kvalificere de studerendes lærerfaglige studieforløb. I en senere undervisningssituation vil den nyuddannede lærer som en selvfølge vælge at anvende digitale kameraer i undervisningen på forskellige måder. Collageklip og digital animationsfilm i 1. klasse Den gamle sang En lille nisse rejste af forfatteren Jul. Chr. Gerson i 1845 med melodi af komponisten Joh. Chr. Gebauer var udgangspunkt for et lille medieforløb, de to klasser lavede i samme tematiske uge. I teksten fortælles om en nisse, der tager ud på en rejse for at finde den største mand. Hans rejse er ikke så lang i sangen. Klassernes lærere valgte, at børnene skulle fortælle en længere rejsefortælling om nissen. Børnene blev opdelt i mindre grupper på 4-5 børn i hver gruppe, og gruppevis fik de til opgave at lave en scene til en fælles stopmotion-film. Hver scene havde en 31

6 Børnene fik til opgave at lave en scene til en fælles stopmotion-film titel på forhånd, så børnene kunne koncentrere sig om at udvikle billedet inden for en tematisk ramme. (spøgelses-øen, slik-øen, kæmpernes ø osv.). To grupper koncentrerede sig om at lave de scener, hvor nissen skulle sejle. Rejsen skulle foregå ad vandvejen jævnfør det fælles emne om vand. Filmen slutter med sidste vers fra sangen, situationen, hvor nissen kikker ned i søen og ser sig selv i stor størrelse. Erfaringer med det faglige indhold og mål/ formål ved at iagttage elevernes arbejdsproces: at fortælle en historie med billeder, med spring i tid/rækkefølge (tværfagligt med dansk) anvende oplevelser og erfaringer med emnet(vand) i en fortælling (vand sat i sammenhæng med begrebet at rejse ) komposition af en billedflade med udvalgte materialer animation af figurer, at klippe figurer ud i enkeltdele, sætte dem sammen, få dem til at bevæge sig (visuelt set) mødet med mediet digital video, til animationsvideo 32 Indblik i optagelserne med videokamera: Vi så filmen den sidste dag og evaluerede efterfølgende Erfaringer med eleverne i 1. klasse og deres læring i en social kontekst ud fra iagttagelser af: arbejdsproces i grupper, hvor produktet er fælles og afsluttes med en præsentation for andre samt en evaluering arbejdsproces hvor forskellige billedformer indgår funktionelt i forhold til hinanden arbejdsproces hvori der indgår 3 forskellige erfaringsformer (æstetisk læreproces)

7 Erfaringer med det faglige indhold: At fortælle en historie med billeder, med spring i tid/rækkefølge Erfaringer med undervisning, og hvilke forudsætninger en lærer må have for f.eks. at: kunne planlægge undervisning i faget billedkunst kunne vælge opgaver, der passer til elevers vej hen mod faglige mål kunne undervise differentieret kunne evaluere et undervisningsforløb Stiller krav til abstraktion Generelt set, så havde vi en spændende uge med de to eksperimenter med digitalt kamera og digital video. Der er dog ofte en meget stor spredning i 1. klasse på både det faglige og modenhedsmæssige område, hvilket kan forårsage, at det ikke er alle, der reelt får noget fagligt ud af at arbejde på denne projektorienterede måde i grupper. Filmen kunne kun blive til noget i kraft af, at der blev lavet så mange grupper, da hver gruppe kun kunne overskue at optage ca.1/2-3/4 min. (= 15 min. koncentreret arbejde for en gruppe). Nogle havde vanskeligheder med at forstå, at figurerne og f.eks. bølgerne kommer til at bevæge sig, når man ser de samlede optagelsesklip. De optagelser, som nabodrengen Andreas viste mig forleden, er meget mere lig med det, der har forgået foran kameraet. Den optageform kræver ikke så udviklet et abstraktionsevne hos det enkelte barn, så den er langt mere forståelig for alle børn i en 1. klasse. Læreren kan evt. være den, der klipper filmen sammen. Animationsfilm vil herefter være mulige at arbejde videre med for eleverne i 2. klasse, hvor de selv styrer kamera, klip og måske også enkel redigering. 33