HØJ INTENSITETS- VS. MODERAT INTENSITETS TRÆNINGS INDVIRKNING PÅ VO2maks. HOS FYSISK AKTIVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJ INTENSITETS- VS. MODERAT INTENSITETS TRÆNINGS INDVIRKNING PÅ VO2maks. HOS FYSISK AKTIVE"

Transkript

1 HØJ INTENSITETS- VS. MODERAT INTENSITETS TRÆNINGS INDVIRKNING PÅ VO2maks. HOS FYSISK AKTIVE Aalborg Universitet, 5. Semester, Gruppe 544 Asger Thy Sørensen, Henriette Schak Barsøe, Hjörtur Ingi Hjartarson, Magnus Hansen, Mathias Sonsby Mouridsen, Rasmus Kokholm Pedersen, Sascha Lohse 1

2 TITEL: Høj intensitets- vs. moderat intensitets trænings indvirkning på VO 2maks. hos fysisk aktive TEMA: Registrering og analyse af fysisk aktivitet PERIODE: 5. Semester GRUPPE: 544 DELTAGERE Asger Thy Sørensen Henriette Schack Barsøe Hjörtur Ingi Hjartarson Magnus Hansen Mathias Sonsby Mouridsen Rasmus Kokholm Pedersen Sascha Lohse Hansen VEJLEDER: Mark de Zee OPLAGSTAL: 3 SIDEANTAL: BILAGSANTAL OG ART: 1 Arbejdsblade AFSLUTTET D.:

3 RESUME Denne undersøgelse undersøger hvorvidt fire minutters høj intensitets træning (HIT) kan erstatte 30 minutters moderat intensitets træning (MIT). Der er foretaget to eksperimenter med VO 2maks. som målemetode, som sammenlignes med hinanden. Eksperiment 1 omhandler, hvilken effekt 30 minutters MIT, fire dage om ugen, i fire uger har på VO 2maks.. VO 2maks. steg med 121,5 ±128,9 ml/min, dog var stigningen ikke statistisk signifikant (P=0,244), da én ud af de tre forsøgspersoner i gruppen oplevede et fald i VO 2maks.. Eksperiment 2 omhandler, hvilken effekt fire minutters HIT, fire dage om ugen, i fire uger har på VO 2maks.. Her steg VO 2maks. signifikant (P=0,006) med 312,4±132,0 ml/min. Ved sammenligning er der ikke statistisk signifikant forskel på stigningerne i VO 2maks. mellem de to eksperimenter (P=0,107). Derfor konkluderes det, at der ved fire minutters HIT kan opnås samme forbedringer i VO 2maks som ved 30 minutters MIT. 3

4 INTRODUKTION Der er i dagens Danmark et stigende antal voksne mennesker, der er aktive under 1-2 gange ugentligt, og derved ikke overholder sundhedsstyrelsens råd om minimum at være aktive 30 minutter om dagen (Sundhedsstyrelsen, 2012). Ifølge rapporten Idræt for alle fra 2009, er den hyppigste årsag til inaktivitet for voksne over 20 år, som endnu ikke har stiftet familie, tidsmangel (Kulturministeriet, 2009). Formålet med denne undersøgelse er at mindske problemet om tidsmangel, ved at finde et alternativ til den daglige 30 minutters træning. Den mulige løsning til problemet vil i denne undersøgelse være høj intensitets træning (HIT) hvor tidsintervallet forkortes og intensiteten øges. Tidligere undersøgelser viser statistiske signifikante resultater på, at VO 2maks. kan øges ved kortere, men mere intensive træningspas. En undersøgelse med trænede løbere viste at deres VO 2maks. blev øget med 4% efter syv ugers træning, med 50% reduktion i den samlede træningsmængde. Undersøgelsen gjorde brug af træningsprincippet, som bygger på 30 sekunders lav intensitet efterfulgt af 20 sekunders moderat intensitet og sluttelig 10 sekunders høj intensitets øvelse efterfulgt af pause (Bangsbo et al., 2012). En anden undersøgelse viser, at HIT sandsynligvis har en signifikant positiv effekt på det aerobe- såvel som det anaerobe energisystem, hos atleter (Tabata et al., 1996). I forlængelse af de to undersøgelser ønskes det undersøgt, hvorledes HIT som træningsmetode kan anvendes til at opnå samme sundhedsmæssige forbedringer som Sundhedsstyrelsens anbefaling. Denne undersøgelse sammenholder således effekten af fire minutters HIT og 30 minutters MIT på VO 2maks.. VO 2maks. er valgt som det parameter der måles på, da VO 2maks. beskriver et individs fysiske fitness niveau (Shiraev, 2012). Forskning på området viser at et lavt fysisk fitness niveau er den største risiko for en tidligere død (Blair et al, 1996). Det antages herved, at VO 2maks. kan bruges til at sammenholde sundhedseffekterne af henholdsvis HIT og MIT. Denne undersøgelse adskiller sig dog fra de førnævnte undersøgelser omkring HIT, ved at træningen primært består af styrkeprægede flerledsøvelser med egen kropsvægt som belastning. Styrkeprægede flerledsøvelser er valgt da det aktiverer en større mængde muskelmasse end isolationsøvelser. Den større muskelaktivering øger energiforbruget, hvorved energiprocesserne i kroppen presses (McArdle et al., 2010). Samtidig findes det relevant at træningen kan udføres på et lille areal uden brug af udstyr. I denne undersøgelse undersøges, hvilken indvirkning HIT har på VO 2 maks. ift. MIT. 4

5 METODE OG MATEIALER Forsøgspersoner Forsøgsgruppen bestod af 10 frivillige (se tabel 1), tre kvinder og syv mænd, alle fysisk aktive inden for forskellige områder. Tabel 1 Viser forsøgspersonernes karakteristika før træningsperioden. Tallene står som gennemsnit ± standardafvigelsen. Tallet i parentes bag ved antallet af forsøgspersoner, beskriver antallet af kvinder pr. gruppe. mer ift. at sikre den korrekte intensitet, her- Træningsform N Alder (år) Under og før træningsperioden blev nogle af forsøgspersonerne ekskluderet af forskellige årsager, f.eks. pga. skader og manglende træning. Samtlige individer fik tilsendt information om krav, varighed samt mulighed for ekskludering fra forsøg, hvorefter de udfyldte en samtykkeerklæring. I Tabel 2 ses kriterierne for inklusion og eksklusion til forsøget: Tabel 2 - Kriterier for inklusion og eksklusion. Inklusion (du kan deltage i forsøget hvis du): Træner regelmæssigt Er sund og rask Højde (cm) Vægt (kg) VO 2maks. (ml/min) HIT 5(1) 22±2 184±5,3 88±10,2 4264,5±683,7 MIT 5(2) 23±2 181±5 79,2±12,6 3641,6±899,4 Eksklusion (du kan ikke deltage i forsøget hvis du): Er elitesportsudøver Træner mere end 7 timer om ugen i gennemsnit Har en fysisk skade Har en kronisk kredsløbseller lungesygdom (astma etc.) Forsøgspersonerne blev inddelt i to randomiserede træningsgrupper. Var en forsøgsperson forhindret i at møde til træning, foregik træningen på selvvalgt lokation med tilsendt træningsprogram. Træningsforløb Begge træningsgrupper trænede fire dage om ugen i fire uger (se tabel 3). Opvarmningen for begge grupper var ens og ses på figur 1. Tabel 3 Viser træningsforløbet og tilhørende tilvænning og test. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 41 Tilvænning Starttest - VO 2maks. Uge 42 Starttest- VO 2maks. Høj intensitets træning (HIT) Træning Træning Uge 43 Træning Træning Træning Træning Uge 44 Træning Træning Træning Træning Uge 45 Træning Træning Træning Træning Uge 46 Træning Træning Sluttest VO 2maks. Sluttest - VO 2maks. Forsøgspersonerne påbegyndte træningen efter tilvænning og start VO 2maks. målingen. Træningsmetoden der blev brugt var Tabata. Tabata er træning med høj intensitet med otte intervaller på 20 sekunder og 10 sekunders pause imellem, i alt fire minutter (Tabata et al., 1996). Træningspassene så ud som vist i tabel 4 og tabel 5. I Tabata træningsgruppen var den ønskede intensitet maksimal intensitet. Der blev ikke anvendt nogen kontrolfor- 5

6 imod blev der verbalt gjort opmærksom på det ønskede intensitetsniveau både før og undervejs i træningspassene. Tabel 5 Viser hvorledes træningspassene så ud i tredje og fjerde uge af træningsperioden. Set/Ugedag Mandag Tirsdag Torsdag Fredag Tabel 4 Viser hvorledes træningspassene så ud i første og anden uge af træningsperioden. Set/Ugedag Mandag Tirsdag Torsdag Fredag Opvarmning 5-7 min. Set 1 20 Jump squats Jump lunges Jump squats Jump lunges Opvarmning 5-7 min. Set 1 20 Set 2 20 Set 3 20 Burpees Jump squats Push up hop 4:1 Spurt på stedet Push up hop 4:1 Burpees Jump squats Push up hop 4:1 Spurt på stedet Push up hop 4:1 Set 2 20 Push ups Dragon jump Push ups Dragon jump Set 3 20 Jump squats Jump lunges Jump squats Jump lunges Set 4 20 Set 5 20 Burpees Englehop Burpees Englehop Spurt på stedet Spurt på stedet Set 4 20 Høje knæløft Høje knæløft Set 6 20 Jump squats Jump squats Set 5 20 Push ups Dragon jump Push ups Dragon jump Set 7 20 Englehop Englehop Burpees Set 6 20 Burpees Set 8 20 Set 7 20 Høje knæløft Efter de to første træningsuger, blev træningsprogrammet tilpasset for at sikre en progressiv øgning i intensitet, mængde og form. Dette har mindsket risikoen for gentagne belastninger og herved skader (Bangsbo, et al. 2011). Efter ændringen så træningsprogrammet ud som vist på tabel 5. Burpees Høje knæløft Set 8 20 Burpees Moderat intensitets træning (MIT) Træningsmetoden der blev brugt var Competitive Athlete Training Zone (CATZ). I denne træningsmetode trænede individerne 30 minutter med indlagte pauser, med moderat intensitet, svarende til 70% af den målte maksimale puls i VO 2maks. starttesten. Træningspassene blev udarbejdet ud fra CATZ træningsprincipper (Liston et al., 1996). Programmet ses på figur 1. 6

7 Figur 1 - CATZ træningsprogram uge 1-4 7

8 Som ved HIT blev træningsprogrammet ligeledes i denne træningsgruppe ændret efter to uger, hvilket ligeledes ses i figur 1. Til kontrol af træningsintensiteten blev Borg skalaen anvendt ved MIT. Dette var for at kontrollere at forsøgspersonerne trænede med den givne intensitet på 70% af den målte maksimale puls. Borg skalaen blev introduceret for forsøgspersonerne med billede og uddybende forklaring ift. niveauer. Det ønskede niveau undervejs i træningspassene var niveau på Borg skalaen, som svarer til lidt hårdt (McArdle et al., 2010). Intensiteten blev kontrolleret undervejs, ved at spørge ind og herudfra vurdere de enkeltes intensitet. Dette gav mulighed for, at vejlede forsøgspersonerne i at øge eller sænke intensiteten. Performance test VO 2maks. blev målt før samt efter træningsforløbet. Til måling af VO 2maks. er følgende måleudstyr blevet brugt: Cykelergometer (Monark Ergomedic 839 E, Sverige), pulsmåler (Polar pulsbælte, Finland, og Jaeger Oxycon Pro EKG, Tyskland), Digitalvægt (Tanita Body Composition Analyzer Model TBF 310, Japan) og iltoptagelses måler (Jaeger Oxycon Pro, Tyskland). Tilvænning På tilvænningsdagen udfyldte forsøgspersonerne et spørgeskema (se Standardiseringer), hvorefter der blev målt og afprøvet følgende: - Saddelhøjde og placering på ergometercykel - Højde - Vægt - Maskestørrelse - Startwatt vurderet ud fra pilottest og en subjektiv vurdering af de enkelte forsøgspersoners fysiologi Disse faktorer blev ligeledes tilføjet spørgeskemaet ift. standardisering. Standardiseringer For at ensarte start- og slut VO 2maks. testen, var der stillet en række kriterier ift. standardiseringer. Herunder kost- og væskeindtag og søvn, hvor forsøgspersonerne skrev ned, hvor mange timer de havde sovet, og hvad de havde indtaget op til testen. Samtlige forsøgspersoner blev bedt om, at holde samme kost- og væskeindtag samt sove samme antal timer ved sluttesten som ved starttesten. Dette for at sikre en ensretning og et sammenligneligt resultat. Start og slut VO 2maks. test På tilvænningsdagen blev forsøgspersonernes startvægt målt, og forinden sluttesten blev forsøgspersonernes slutvægt målt. 8

9 Opvarmningen til testen bestod af fire minutters cykling uden belastning. Herefter blev testen påbegyndt, og der blev anvendt en kontinuerlig testprotokol med gradvist stigende intensitetsintervaller uden pauser, beregnet ud fra Harbor protokollen (McArdle et al., 2010). Ved denne protokol, øgedes intensiteten med tre procent/minut. Varigheden af testen var estimeret til otte til ti minutter. Forsøgspersonerne cyklede under forsøget med selvvalgt kadence til udmattelse. Efter endt måling fulgte nedkøling, der bestod af ét til tre minutters cykling uden belastning. Statistik Der er i analysen af resultater anvendt en parret t-test for at undersøge, om der er statistisk belæg for, at forsøgspersonerne er steget i VO 2maks. efter de fire ugers træning. For at undersøge om forskellen af stigningerne i VO 2maks. for begge træningsgrupper er statistisk signifikant, er der anvendt en twosample t-test. Det antages at resultaterne er statistisk signifikante, hvis P 0,05 (Zar, 2007). RESULTATER To forsøgspersoner blev ekskluderet i løbet af træningsperioden. Årsagen var en skade hos den ene og manglende træning hos den anden. Dette betød, at der var henholdsvis tre og fem forsøgspersoner tilbage i de to grupper. Tabel 6 - Viser forsøgsid (start bogstav B=HIT gruppe, A=MIT gruppe), højde, start og slut vægt samt vægt forskel. Derudover vises start og slut VO 2maks. samt VO 2maks forskel i ml/min og i %. Forsøgs- ID Køn Højde [cm] Vægt start [kg] Vægt slut [kg] Vægt forskel [kg] VO 2maks. start [ml/min] VO 2maks. slut [ml/min] VO 2maks. forskel [ml/min] Procentvis ændring [%] BPG20 Mand BCD24 Kvinde BJT22 Mand BTI21 Mand BSP23 Mand AJL24 Mand ACS22 Kvinde AMY23 Mand

10 ml/min VO 2maks udvikling fra start- til sluttest VO2 maks. start VO2 maks. slut HIT MIT Figur 2 - Viser stigningen i VO 2maks fra starttesten til sluttesten, for henholdsvis HIT gruppen og MIT gruppen. HIT starttest: 4264,5±683,7. HIT sluttest: 4576,9±678,2. MIT starttest: 3748,5±954,5. MIT sluttest: 3870±1037,9. I tabel 6 ses det, at de fem forsøgspersoner med HIT har haft en stigning i VO 2maks., mens to i MIT gruppen har haft en stigning og én et fald. Ud fra disse resultater udregnes det, at VO 2maks. for HIT gruppen er steget signifikant med 7,3% (P=0,006), mens der ikke har været en signifikant stigning i MIT gruppen (P=0,244). På figur 2 ses det, at HIT gruppen startede med en højere VO 2maks. end MIT gruppen, hvilket kan skyldes at antallet af mænd ift. kvinder ikke har været ens i de to grupper efter ekskluderingen af forsøgspersoner. Derudover ses der en forskel på stigningen af de to grupper fra start- til sluttest. VO 2maks. steg med 312,4±132,0 ml/min for HIT gruppen og 121,5±128,9 ml/min for MIT gruppen. Forskellen i stigningen mellem de to grupper er dog ikke statistisk signifikant (P=0,108). 10

11 DISKUSSION Undersøgelsen viste, at der ved træning med HIT kan opnås samme udvikling i VO 2maks. som ved træning med MIT hos trænede individer i alderen år over en fire ugers træningsperiode. Dette stemmer overens med I. Tabatas undersøgelse, som fandt en signifikant stigning i VO 2maks. efter tre uger med HIT (Tabata et al., 1996). I en anden undersøgelse med en anden form for HIT, 10, 20, 30, blev der ligeledes fundet en signifikant stigning i VO 2maks. på moderat trænede løbere (Bangsbo et al., 2012). Forbedringerne i VO 2maks., i begge undersøgelser stemmer overens, selvom det er to forskellige metoder at lave HIT på. I en review artikel sammenholdes 17 undersøgelser der alle har fundet en signifikant stigning i VO 2maks. ved HIT (Kessler et al., 2012). Det er dog ikke i alle 17 undersøgelser, at effekten af HIT overstiger effekten af MIT, hvilket den heller ikke gør i denne undersøgelse. I tabel 6 ses det, at forsøgsperson ACS22 s VO 2maks. er faldet efter de fire ugers træning. Dette kan have flere årsager. Heriblandt kan det skyldes at forsøgspersonen var skadet under træningsperioden, og derfor ikke har kunnet træne samme øvelser som de resterende, hvilket har gjort, at forsøgspersonen ikke har kunnet opnå samme intensitet som de resterende MIT forsøgspersoner. Det kan formodes at dette har hæmmet forsøgspersonens udvikling. Derudover kan faldet i VO 2maks. skyldes at testprotokollen ikke har været hensigtsmæssig for denne forsøgsperson, hvilket kan skyldes fejlvurdering af startbelastningen ved VO 2maks. test. Dette kan have resulteret i en for tidlig laktatophobning ift. varigheden af testen. Dette kan ligeledes være årsagen til at P- værdien for MIT gruppen er 0,244, da de resterendes VO 2maks. er stigende. MIT gruppen består kun af tre individer, hvilket gør at udfald som dette kan ændre P-værdien, da forsøgspersonen udgør en tredjedel af træningsgruppen. For at kontrollere forsøgspersonernes intensitet under MIT, er Borg skalaen anvendt. Da dette er en subjektiv indikator og vurdering af arbejdsintensiteten, og da individers opfattelse af intensitet er forskellig, kan dette være en udfordring ift. ensretning af arbejdsintensiteten. Derudover kan der i MIT være opnået forskellig intensitet under øvelserne, da øvelserne har været forskellige. Dog var målet med træningen, at der skulle opnås en gennemsnitlig moderat intensitet per øvelse. For at opretholde den ønskede intensitet, blev forsøgspersonerne påmindet om Borg skalaens retningslinjer for den givne intensitet. 11

12 Dette gjorde at forsøgspersonerne så vidt muligt arbejdede med den ønskede intensitet. Flere af forsøgspersonerne cyklede ikke i de ønskede otte til ti minutter, som de skulle ifølge testprotokollen. Forsøgspersonerne som ikke opnåede at cykle i det ønskede interval, kan have startet på en forkert startbelastning. Havde tilvænningen indeholdt en fuld test af protokollen, kunne startbelastningen justeres, således forsøgspersonerne opnåede VO 2maks. inden for den givne tidsinterval. Træningen, både med MIT og HIT, bestod af flerledsøvelser der involverede størstedelen af skeletmuskulaturen, derudover blev egen kropsvægt anvendt som belastning. VO 2maks. blev målt på en ergometercykel. Var testen foretaget på et løbebånd eller en romaskine, vil det formodes at VO 2maks. værdierne ville have været anderledes. Resultaterne formodes at have været mere sigende, ift. udviklingen fra starttest til sluttest, hvis testen havde været udført på løbebånd eller romaskine, cyklen aktiverer ikke i samme grad samme muskulatur som anvendt under træningsperioden. Dette anses dog ikke som et problem, da denne undersøgelses resultater allerede viser en udvikling i VO 2maks. og da der sammenlignes fra start til slut. I I. Tabata s undersøgelse varede træningsperioden seks uger, hvor denne undersøgelse varede fire uger (Tabata et al., 1996). Havde træningsperioden haft en længere periode, kan det formodes at resultaterne havde set anderledes ud. Her kunne forskellen fra starttesten til sluttesten have været større. Dog viser resultaterne at der er en udvikling ved begge grupper, selvom træningsperioden er kortere. Dette stemmer overens med I. Tabata s undersøgelse, hvor der efter tre uger blev fundet en signifikant stigning i VO 2maks. (Tabata et al., 1996). I denne undersøgelse er der bl.a. brugt styrkeøvelser til at opnå den høje intensitet i træningerne. Derfor kunne der, i en anden undersøgelse, foretages styrketests for at undersøge udviklingen i muskelstyrke og derved undersøge om der er flere fordele ved at lave HIT med styrkeøvelser. Derudover kunne der foretages tests på andet end VO 2maks.. Her tænkes der f.eks. på blodtryksmålinger, glukose tolerance eller Dual Energy X-ray Absorptiometri (DEXA) scanning for at undersøge andre sundhedsaspekter ved HIT. Derved kunne der opnås et bedre indblik i om det kun er i VO 2maks. der sker samme udvikling ved HIT som ved MIT. I et samfunds- og sundhedsmæssigt perspektiv, kan samme træningseffekt, målt på VO 2maks., opnås gennem en kortvarig 4 minutters HIT, som ved en 30 minutters MIT. 12

13 REFERENCELISTE Anbefalinger om fysisk aktivitet til voksne (18-64 år), [ ]. Bangsbo, J. & Gunnarson, T.P. 2012, The training concept improves performance and health profile in moderately trained runners, J Appl Physiol, vol. 113, pp Bangsbo J. & Michalsik, L., 2011Anaerob og aerob træning, 1. Udgave, 5 opslag, Rounborgs grafitiske hus. Blair, S. et al. 1996, Influences of cardiorespiratory fitness and other precursors on cardiovascular disease and all-cause mortality in men and women, JAMA, 276:205. Idræt for alle: Breddeidrætsudvalgets rapport baggrund og analyse, 2009, Kulturministeriet, Kbh. Kessler, H.S., Sisson, S.B. & Short, K.R. 2012, The Potential for High-Intensity Interval Training to Reduce Cardiometabolic Disease Risk, Sports Med, vol. 42, issue 6, pp Liston, J. et al. 1996, Catz Teaching the basics of movement and physical activity, CATZ, LLC McArdle, W.D., Katch, F.I. & Katch, V.L. 2010, Exercise Physiology - Nutrition, energy, and human performance, Walters Kluwer. Lippincott Williams & Wilkins, Philadelphia, PA. Shiraev, T. & Barkley, G. 2012, Evidence based exercise clinical benefits of high intensity interval training, Australian Family Physician, Vol. 41, No. 12, pp Tabata, I. et al. 1996, Effects of moderate-intensity endurance and high-intensity intermittent training on anaerobic capacity and [spacing dot above] VO2max, Medicine &Science in Sports & Exercise, vol. 28, issue 10, pp Zar, Jerrold H., 2007, Biostatistical analysis 5th edition, Pearson International Edition 13

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner Signe Bech, cand.scient, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 6. april 2011 VI

Læs mere

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Det er vores håb, at

Læs mere

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT) Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Formålet med denne artikel er at informere om det optimale føde- og væskeindtag i forbindelse med konkurrence/træning, hvor formålet er

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Danske fysioterapeuters Fagfestival Marts 2006 Mette Aadahl Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet

Læs mere

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet.

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. 10-20-30 løb - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. I SAMARBEJDE MED Indhold BAGGRUND bag om 10-20-30 løb.... 3 HVORDAN løbes 10-20-30?...

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Træningsprogram til KMD 4:18:4

Træningsprogram til KMD 4:18:4 Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man

Læs mere

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg.

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Den Digitale Skole - Testingsport Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Testingsport.dk Brian Bo Madsen & Leon Thore G. Henriksen. Uddannet skolelærere Silkeborg Seminarium Idrætslærere I

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning

Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning 10-20-30 -løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen Udarbejdet af: Kasper Sørensen Christian Nørgaard Nielsen Aalborg Universitet Idræt 10. semester Vejleder: Ernst Albin Hansen Afleveret

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

10-20-30 Et studie i højintens træning

10-20-30 Et studie i højintens træning 10-20-30 Et studie i højintens træning Kasper Sørensen & Christian N Nielsen Aalborg Universitet Idræt, 9. semester 2011 1 Titel: 10-20-30 - Et studie i højintens træning Tema: Præstation og formidling

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Fysisk træning & test I håndbold. Don t play sports to get fit - get fit to play sports

Fysisk træning & test I håndbold. Don t play sports to get fit - get fit to play sports Fysisk træning & test I håndbold Don t play sports to get fit - get fit to play sports Dagens program Analyse af håndboldspillet Test - Fysprofilen Testresultater Børn og styrketræning Styrketræning Sprint

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Side 1 af 10 Deltagerinformation Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Vi vil spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Crossfit. Guide. Gør din krop forårsklar med. Mød trænerne 10 effektive øvelser. MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Crossfit. Guide. Gør din krop forårsklar med. Mød trænerne 10 effektive øvelser. MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Kasper Palsnov Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Gør din krop forårsklar med Crossfit Mød trænerne 10 effektive øvelser Gør din krop forårsklar med Crossfit INDHOLD I

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 [Skriv tekst] INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 TRE FAKTORER DER AFGØR DIN LØBEHASTIGHED

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre

Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre 1: Arbejdsfelt Det overordnede formål med denne uddannelse er, at kvalificere idræts instruktører

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen?

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Af Bjarte Vik. Vi inddeler træningsåret i perioder og søger i hver periode at påvirke bestemte fysiske kvaliteter. Et hovedtema inden for træningslæren

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Effekten af et specifikt træningsprogram til patienter der lider af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Vi vil

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Cycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011

Cycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1 2. Uddannelsen til Cycling Instruktør Hvis du vælger en karriere indenfor fitnessbranchen, vil du være med til at formidle udbredelsen af sundhed og velvære. Dette

Læs mere

fsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler

fsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af fodbold og jogging for 20-45 årige mænd Forsøgspersoner: 36 utrænede

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

man kører Guide CYKELLØB - er noget Træningsprogram Guide: Det skal du spise sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

man kører Guide CYKELLØB - er noget Træningsprogram Guide: Det skal du spise sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider CYKELLØB - er noget man kører Træningsprogram Guide: Det skal du spise Cykelløb - er noget man kører INDHOLD: Cykelløb

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE 2008 Fysisk aktivitet og ældre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nina Beyer og Lis Puggaard Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori:

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Fysisk træning for o-løbere

Fysisk træning for o-løbere Fysisk træning for o-løbere Skrevet af Jesper Franch, lektor, cand. scient. ph.d. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Ålborg Universitet Hvor krævende er orienteringskonkurrencer? Dette afsnit

Læs mere