Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger gennem høje følelsesmæssige krav på AUH, Tage-Hansensgade, Kirurgisk Afdeling P afsnit 260

Transkript

1 Bilag 2: Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger gennem høje følelsesmæssige krav på AUH, Tage-Hansens Gade, Kirurgisk Afdeling_ P, afsnit 260 Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg Virksomheden Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade, Abdominalcenter- Kirurgisk afdeling P, afsnit 260 har ved et indsatsbesøg med fokus på det psykiske arbejdsmiljø den 20. oktober 2014 haft besøg af Arbejdstilsynet ved Bjørn Giesenbauer og Ingrid Grothe. På besøget talte vi fra Kirurgiske Afdeling P med Ledende Overlæge Knud Thygesen, Oversygeplejerske Marta Lund, Afdelingssygeplejerske Ann Valsted Rasmusse. Arbejdstilsynet talte derudover med 5 sygeplejersker fra afsnit 260 Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger gennem høje følelsesmæssige krav på AUH, Tage-Hansensgade, Kirurgisk Afdeling P afsnit 260 Afdelingen /Afsnittet/gruppen af medarbejdere Kirurgisk Afdeling P på Tage-Hansens Gade hører under Abdominalcenter på Aarhus Universitetshospital. Kirurgisk Afdeling P består af to sengeafsnit (260 og 280), et operationsafsnit, fire ambulatorier og et Kirurgisk Dagafsnit (KOP). Afsnit 260 undersøger/udreder og behandles patienter med sygdomme primært i specielt i tynd-, tyk-og endetarm. Patienterne har en bred alders spredning fra helt unge til ældre. Behandlingsforløbene strækker sig fra ganske kort tidsindlæggelser til længere varighed i op til3 måneder. Gennemsnitsliggetiden oplyses at være 3,9 dag. Der arbejdes tværfagligt og på tværs af senge- ambulatorier og KDP. Det vil sige at nogle sygeplejersker varetager funktioner i både sengeafsnit ambulatoriet eller KDP, hvor de arbejder i rul på en uge af gangen. Derudover får afsnit 260 hjælp fra mamma klinikken til dækning af specielt weekendvagter. Sengeafsnit 260 er normeret til20 patienter. Afdelingen er opdelt i 2-, 3- og 6- sengsstuer. Afsnit 260 har en ca. 30 sygeplejersker og ca. 40 ansatte i alt. Der er en ledende overlæge for Afdeling P, et antal tilknyttede speciallæger samt yngre læger i turnus, en oversygeplejerske for Afdeling P, en afdelingssygeplejersker for sengeafsnit 260, og 2 kliniske sygeplejersker på tilsynstidspunktet l sengeafsnit 260 arbejdes der i treholdsskift. l dagvagt er der ca. 8-1 O medarbejdere (inkl. studerende og elever), Aftenvagt 4 medarbejdere, hvoraf man tilstræber at der er 3 sygeplejersker og l social og sundhedsassistent, men at det ikke altid lykkes, og i nattevagten 2 sygeplejersker, men at det ikke altid lykkes, og derfor indimellem er en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Der arbejdes hver 3 weekend, efter ønske fra medarbejderne, og i weekenden er man 4 ansatte, hvoraf noget af personalet er fra mamma klinikken. Dette påbud omhandler sygeplejerskerne på afsnit 260. Grundlag for påbuddet Besøget var foranlediget af, at Arbejdstilsynet i perioden gennemfører en række nye tilsyn, hvor fokus udelukkende rettes mod det psykiske arbejdsmiljø.

2 Indsatsen er en del af flere initiativer vedrørende bedre psykisk arbejdsmiljø, som Beskæftigelsesministeren lancerede i l gennemføres tilsynsindsatser inden for Hospitaler med fokus udelukkende på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Besøg på virksomheden Tilsynsbesøg den 20. oktober Fra Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade Kirurgiske Afdeling P deltog ledende Overlæge Knud Thygesen, Oversygeplejerske Marta Lund, Afdelingssygeplejerske Ann Valsted Rasmussen og arbejdsmiljøkoordinator Lone Kaiser. Tilsynet bestod i et indledende møde med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, gruppesamtaler med medarbejdere fra afsnit 260 og efterfølgende samtale med ledelsen, hvor Arbejdstilsynets data blev drøftet. Tilsynet blev afsluttet med et møde med ledelsen og hvor Arbejdstilsynet redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsro iljøet. Samtaler med ledelse og medarbejdere Arbejdstilsynet har afholdt en gruppesamtale med i alt 5 medarbejdere (sygeplejersker) fra sengeafsnit 260. Deltagerne var udpeget af ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen efter vores ønsker med hensyn til anciennitet, funktions- og arbejdsområde. Vi tog ved samtalerne udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviser nr. 33 Hospitaler og spørgeguiden for Sengeafdelinger på sygehuse. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risikofaktorer: Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav ved arbejdet med patienterne vold, trusler og traumatiske hændelser mobning og seksuel chikane Arbejdstilsynet har afholdt samtaler med ledelsen på sengeafsnit 260. Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalerne. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet har indsamlet. Forekomst af høje følelsesmæssige krav på Kirurgisk Afdeling P, sengeafsnit 260 Arbejdet på sengeafsnittet er kendetegnet ved at sygeplejersker er ansvarlige for pleje og behandling af patienterne oftest med livstruende og/eller kroniske sygdomme i mave- tarm systemet. Arbejdet med patienter indebærer bl.a. af der skal gives praktiske informationer og oplæring til patienter og pårørende i krise, herunder fx yngre kræftpatienter. De ansatte beskriver, at de ikke har tid til at tage sig af de følelsesmæssige behov der opstår i disse samtaler med patienter og pårørende ud over at give de mere faktiske oplysninger. Det oplyses af flere ansatte, at man derfor helt bevist vælger ikke at tage hul på de oplagte psykiske problemstillinger, der kan være for patienter, der enten kan være kræftpatienter som har fået stomi eller fået patienter der har fået diagnosticeret en alvorlig kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Eksempelvis oplyser en medarbejdere, at hun blev meget rystet over sig selv, efter at hun havde oplevet, at blive irriteret på en kollega, der valgte at bruge tid på at sætte sig hos en svært syg patient for at tale. Til det oplyser ledelsen at man syntes det er me2et bekymrende at

3 medarbejderen har disse oplevelser. Medarbejderne oplyser generelt at der er meget travlt i sengeafsnittet, og der er mange krævende patientopgaver. Det oplyses at tidpresset i arbejdet har resulteret i at dagen oftest foregår i et rask tempo. Flere medarbejdere oplyser, at det er en generel ubalance mellem de krav, der bliver stillet til dem og de personaleressourcer, der er tilknyttet O D sengeafsnittet Til det oplyser ledelsen, at der igennem de sidste ca. 5 år er sket såvel økonomiske besparelser for afdelingen, herunder personalereduktion, - siast efter sommerferien 2014 med to ansatte. Samtidig er der sket en reduktion i antallet af senge fra 64 til 42, men at man skalløse de samme opgaver samtidig med at patienterne beskrives som "mere syge og komplicerede" end tidligere (se i øvrigt særskilt påbud om stor arbejdsmængde og tidspres). Dette indebærer mindre tid til at tale med patienter og pårørende on komplekse behandlingsforløb. Især i weekenderne oplever de ansatte, at det er svært bare at kunne sparre med en kollega om praktiske forhold. Derudover beskriver medarbejdere og ledelse dagene som uforudsigelige, da der ud over de planlagte opgaver indlægges patienter akut i afsnittet. Det er derudover svært at planlægge, hvomår patienterne fra intensiv tilbageflyttet til afsnittet, da det kan afhænge af belægningen og presset på de Intensivafsnittet Der oplyses om eksempler, hvor patienter overflyttes fra intensiv- til sengeafsnittet og ikke værende stabile, og at det kan tage rigtig meget tid, og være en meget krævende opgave at passe og pleje en patient, der ikke er målrettet de ansattes kompetencer. Dertil oplyses det, at mange pårørende har det svært i overflytningsfasen og dermed kræver meget tid, da det er svært for dem at gå fra et meget overvåget område til et område, hvor deres indlagte pårørende ikke overvåges så tæt. Dette indebærer forklarende samtaler som kan være svært at gennemføre pga. de mange andre arbejdsopgaver. De ansatte oplyser at kontakten til de pårørende er en stor opgave, de beskrives at have mange spørgsmål og uklarheder på deres pårørendes vegne. De har svært ved at forstå at sygeplejerskerne ikke kan tidsfastsætte præcis, hvomår der er en læge, der har tid til at snakke med dem, og at det sætter sygeplejerskerne i et dilemma med ikke at udstille lægernes arbejdsvilkår, samtidig med forståelsen af behovet for at kunne tale med en læge om og med deres pårørende. Derudover beskrives det at patienterne på specielt 6 mand stuerne og specielt i weekenden, kan have svært ved at forstå, at der ikke ydes den samme service som til hverdag, i forhold til eksempelvis et bad, og at det nærmest beskrives som at stemningen kan køre op, og at der kan opstå konflikter, mellem personale og patienter og patienter imellem. Til det oplyser ledelsen at man er bekendt med problemstillingen, og oplyser at ansatte kan have brug for mere støtte i hold til at forventnings afklaring O O med patienter og pårørende. Forebyggelse Det oplyses af ledelse og ansatte, at der er et rigtig godt tværfagligt samarbejde læger og sygeplejersker personale imellem, og at tone på afsnittet for det meste er rigtig god. Ansatte oplyser at man er meget glade for hinanden, og at det oftest er det, der holder dem oppe. Det oplyses at man specielt fra nærmeste leder oplever høj grad af ros og anerkendelse af, at man gør det godt, men at det overskygges af, at der er så mange arbejdsopgaver som man reelt ikke når, og at tiden til dem man når, er

4 så knap. De ansatte finder specialet og patientgruppen meget spændende, og finder at der i arbejdet er høj grad af selvstændighed. De ansatte oplyser at der er gode intentioner om at gennemføre supervision af følelsesmæssigt belastende arbejdssituationer, men af det pga. tidsmangel fraprioriteres. Ledelsen bekræfter, at der i løbet af de sidste 2 Yl højst blev gennemført en håndfuld supervisionsseancer ("God tid eksisterer ikke i vores verden"). Der holdes p-møder ca. hver 2. måned, derudover holdes der onsdagsmøder (af ca. en halve times varighed for dem, der er på arbejde, og andre må gerne komme), hvor der drøftes forskellige faglige og andre relevant emner. Ledelsen oplyser at man holder daglige "stop op" møder, hvor man lige kalder ansatte sammen, og tager en snak om koordinering af resten af dagen. Medarbejdere beskriver "stop op" møder som et rigtig godt tiltag, og at det har skabt mulighed for at hjælpe hinanden lidt mere. Afsnittet har en beskrevet mentorordning for nyansatte, samt et oplæringsprogram for sygeplejersker. Arbejdsmæssige Konsekvens Medarbejderne oplyser at det er meget svært for dem, at der ikke er tid til den psykiske omsorg for patienterne som er en del af professionel sygepleje. En ansat udtrykker eksempelvis således: "Man føler sig som en robot" Personlige konsekvenser Flere er under samtale grådlabile, og det anføres at man blot ved tilstedeværelsen i rummet og snakken om problemerne giver hjertebanken, man beskriver at føle det er personligt man ikke slår til i jobbet, og føler sig samtidig magtesløs i forhold til, hvomår og hvordan det kan ændres. Det oplyses at man har dårlig samvittighed over ikke kunne tage ordentlig hensyn til hinanden, eksempelvis er det grundet arbejdsmængden og tidspresser nødvendig, at man hurtig er ovenpå, efter eksempelvis en sygdomsperiode. Det beskriver af medarbejdere at man oplever høj grad af støtte i forhold til at nærmeste leder er meget lydhør, men at man har brug for handling, og at det er svært at bevarer gnisten til at tage "ja hatten" på. Man beskriver træthed i hovedet, og en særlig træthed efter specielt weekenden vagterne, der beskrives som de værste.

5 Begrundelse for påbud Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan problemer med høje følelsesmæssige krav er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne. Arbejdstilsynet vurderer derfor fortsat, at arbejdet med behandlingipleje af patienter på Kirurgisk Afdeling P. sengeafsnit 260 ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med høje følelsesmæssige krav kan forringe medarbejdernes sundhed og dermed have indvirkning på medarbejdernes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sundhedsmæssige risiko ved høje følelsesmæssige krav ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: At patienterne på sengeafsnit 260 er komplekse, svært syge cancerpatienter med brug for hjælp til eksempelvis smertebehandling. Dette indebærer samtaler med patienter og deres pårørende om deres sygdom og terapi. Der er ofte ikke tid til at tilgodese de følelsesmæssige behov som patienter og pårørende i krise har. At det igen er følelsesmæssigt belastende ikke at kunne yde denne del af sygeplejen pga. de mange andre praktiske opgaver (følelse om at være en "robot"). At der ikke er en systematisk opfølgning på disse samtaler og/eller manglende mulighed for at gennemføre dem, idet det er praktisk meget svært bare at sparre med kolleger i hverdagen. Selv om der er gode intentioner om at gennemføre supervision, er dette kun sket meget få gange. At der opstår konflikter pårørende /patienter og medarbejdere imellem, grundet den store arbejdsmængde og manglende forståelse fra patienter og pårørende om, at serviceniveauet anderledes fra intensivafsnittet og er desuden anderledes i weekender, og at der kan gå op til 12 timer før der kan komme en læge og tale med patient/pårørende. Arbejdet med alvorlig syge og døende patienter stiller høje følelsesmæssige krav i sig selv, idet de ansatte skal forholde sig empatisk til mennesker i krise. Desuden kan det være især krævende at være konfronteret med yngre patienter og/eller patienter som man har lært bedre at kende pga. et længere behandlingsforløb. For at undgå belastninger pga. disse høje krav i arbejdet med mennesker skal der være passende forebyggende tiltag etableret i hverdagen. Disse er på afsnittet ikke tilstede, idet der ikke er en rammen for og tid til sparring om svære samtaler eller decideret supervision. Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med behandlingipleje af patienter på Kirurgisk Afdeling P, sengeafsnit 260. udsætter medarbejderne for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af den sundhedsmæssige risiko ved høje følelsesmæssige krav forøger medarbejdernes risiko for at få stress og udbrændthed, samt relaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme. Påbud Virksomhedenpåbydesat forebygge sundhedsskadelige belastninger gennem høje

6 følelsesmæssige krav i arbejdet på Kirurgisk Afdeling P, sengeafsnit 260. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at høje følelsesmæssige krav ikke - hverken på kort eller lang sigt - forringer medarbejdernes sundhed i forbindelse med arbejdet med behandling/pleje af patienter på sengeafsnit 260. Påbuddet skal være efterkommet senest den l. august Hjemmelfor påbud 38 og 77, stk. l, i lovbekendtgørelse nr. l 072 af 7. september 20 l O af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. l, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan radgive generelt om metoder til at forebygge problemer med høje følelsesmæssige krav. For at forebygge problemerne, kan l fx: Det kan vare hensigtsmæssigt, at l selv finder frem til konkrete og specifikke losninger til at forebygge problemerne med stor arbejdsmængde og tidspres, og at I inddrager medarbejderne i dette arbejde. l kan læse mere om at forebygge problemer med høje følesesmæssige krav arbejdet i At-publikationen om arbejdsbetinget stress pa adressen her især afsnittet om "Arbejde med mennesker". TilArbejdstilsynets P-nr Vores sag: /15- Arbejdsmiljøproblem nr brug Kategori: Psykisk arbejdsmiljø