SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 26 Dorte Grinderslev og John Smidt Arbejdspapir 27:1 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske, metodemæssige og/eller beregningsmæssige resultater. Emnerne vil typisk være knyttet til dele af formandskabets redegørelser. Sekretariatet har ansvaret for arbejdspapirerne. Lars Haagen Pedersen Sekretariatschef

2 ISSN (Arbejdspapir - Det Økonomiske Råds Sekretariat) Tidligere udgivne arbejdspapirer: se sidste side. Fås ved henvendelse til: Det Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: dors@dors.dk Hjemmeside: Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 SMEC Description and Model Properties, 26 Dorte Grinderslev and John Smidt Working Paper 27:1 Abstract: The paper describes the main characteristics of the SMEC model. SMEC Simulation Model of the Economic Council is a macroeconometric model describing the Danish economy. The model is used by the Danish Economic Council when conducting forecasts and policy analyses. The paper contains an overview of the model and describes the fundamental properties of SMEC. SMEC is an annual model that contains some 6 equations. The model is based on national accounts data. Most estimations is based on data from There are 8 production sectors and 5 types of imports. Demand is divided into 6 types of private consumption, public consumption, 3 types of investments and 5 types of exports. A structural input-output system links demand and supply and prices. Stocks and flows are modelled consistently assuring that savings accumulates into financial wealth and investments into real capital. The model treats interest rates, the exchange rate, the labour force, tax rates, public consumption, total factor productivity, foreign demand for exports, and import prices as exogenous. In the short run the model is Keynesian in the sense that production is determined by demand and that wages are taken as given. However, wages react to changes in unemployment, and in the long run production is determined by supply-side factors such as the labour force, the capital stock and technology. This means, that SMEC features full crowding-out in response to shocks to the demand side. Keywords: Macroeconomic model, SMEC, model properties JEL: E1, E6.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning SMEC i hovedtræk Modelegenskaber Effekten af diskretionær finanspolitik Effekten af ændrede forhold i udlandet Effekten af ændret arbejdsudbud Effekten af midlertidige stød til modellen Ændringer i modellen Overgang til kædeindeks Øvrige ændringer Ændring i samlede modelegenskaber...46 Bilag 1. Standardmultiplikatorer Bilag 2. SMEC s input-output tabel Bilag 3. Modelligninger Bilag 4. Variabelliste

6

7 1. Indledning Dette arbejdspapir indeholder en præsentation af SMEC Simulation Model of the Economic Council. SMEC er en makroøkonomisk model, der igennem de seneste 3-35 år er udviklet i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Modellen anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af prognoser og konsekvensberegninger til Det Økonomiske Råds formandskabs halvårlige redegørelser, Vismandsrapporterne. Den her dokumenterede modelversion blev anvendt ved udarbejdelsen af konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, efterår 26. Modeludvikling og modelbrug sker i et tæt samspil, hvor erfaringer fra den løbende brug af modellen spiller tilbage på modeludviklingen. Som udgangspunkt reestimeres de økonometriske ligninger i modellen hvert halve år, idet de senest tilgængelige data fra det årlige nationalregnskab inddrages. Nye data afslører til tider, at de estimerede ligninger må underkastes nærmere eftersyn, og måske kan respecifikation af ligningerne være nødvendig. Også ændringer i de institutionelle rammer kan nødvendiggøre ændringer i de ikkeøkonometriske ligninger (der f.eks. beskriver skattesystemet). Ændringer i modellen kan også skyldes, at fokus i modelbrugen skifter over tid sådan at nogle dele af modellen bliver udbygget, mens andre dele måske komprimeres. Nye statistikkilder, udviklingen i den økonomiske teori eller forbedrede statistiske metoder kan også give anledning til ændringer i modellen. I de senere år er modellens overordnede egenskaber ikke ændret nævneværdigt. Fremkomsten af nye data og deraf følgende reestimationer har dog givet anledning til ændringer i modellens parametre og egenskaber på nogle områder, og en del af såvel de økonometriske som de ikke-økonometriske ligninger er af forskellige årsager ændret. Hertil kommer, at modellen er blevet reformuleret, således at datagrundlaget for modellens mængdemæssige størrelser er ændret fra de traditionelle fastprisstørrelser til opgørelser i kædeindeks. Dette har udover at ændre datagrundlaget for de økonometriske ligninger haft betydning for nationalregnskabsidentiteterne. Overgangen til kædeindeks indebærer også, at modellens input-output system, der binder tilgang og anvendelse sammen, er blevet gennemgået. I forbindelse med denne gennemgang er nogle få efterspørgsels- og tilgangskomponenter blevet slået sammen. Dette arbejdspapir erstatter den seneste modelbeskrivelse, SMEC modelbeskrivelse og -egenskaber, Arbejdspapir 1999:7. Nærværende arbejdspapirs afsnit 2 indeholder en overordnet gennemgang af SMEC. I afsnittet gives en oversigt over de vigtigste sammenhænge i modellen, og centrale områder af modellen beskrives. I afsnit 3 præsenteres model

8 lens grundlæggende egenskaber med udgangspunkt i en række multiplikatorer, der viser effekten af blandt andet finanspolitiske indgreb og ændrede forudsætninger om udlandet. Afsnit 4 sammenligner kort modelegenskaberne i den nyeste modelversion med egenskaberne i den version, der blev dokumenteret i SMEC i hovedtræk SMEC er en makroøkonomisk årsmodel, der med udgangspunkt i økonomisk teori beskriver de centrale størrelser og sammenhænge i dansk økonomi. Disse sammenhænge er kvantificeret ved hjælp af data for den økonomiske udvikling i Danmark i de seneste ca. 4 år. Den primære datakilde er de årlige nationalregnskaber og øvrige variabler, der findes i ADAM s databank. Modellen består af ca. 6 ligninger og ca. 5 eksogene variabler. Omkring 3 af de endogene ligninger er egentlige estimerede adfærdsrelationer, mens resten er definitoriske ligninger (f.eks. BNP-identiteten eller definitionen af disponibel indkomst), sammenbindingsligninger (f.eks. input-output baserede ligninger) eller ligninger, der beskriver institutionel adfærd (f.eks. ligninger, der fastlægger skatteprovenuet som en funktion af skattesatser og et skattegrundlag). I SMEC kan lønninger og priser på helt kort sigt opfattes som mere eller mindre givne. Dette betyder, at produktionen passivt tilpasser sig ændringer i efterspørgslen. SMEC kan derfor på kort sigt opfattes som efterspørgselsdrevet. Imidlertid spiller udbud af og efterspørgsel efter varer og tjenester også en vigtig rolle ikke mindst i samspil med arbejdsmarkedet. Løn- og prisniveauet reagerer således på ændringer i ledigheden, og på lang sigt bliver produktionen bestemt af forhold på udbudssiden i økonomien. I SMEC bestemmes produktionen således på lang sigt af arbejdsstyrke og produktionsteknologi. Disse grundlæggende modelegenskaber indebærer blandt andet, at en forøget efterspørgsel eksempelvis forårsaget af ekspansiv finanspolitik på kort sigt øger aktiviteten og reducerer ledigheden, men som følge af den afledte lønog prisreaktion vil ledigheden på lang sigt vende tilbage til udgangspunktet. Denne fundamentale egenskab indebærer, at der er fuld crowding-out i relation til beskæftigelse og ledighed i forhold til efterspørgselsstød. En række hovedkarakteristika ved SMEC er i øvrigt følgende: SMEC beskriver en lille åben økonomi, hvilket blandt andet indebærer, at den danske inflation på lang sigt må være lig den udenlandske

9 Derimod er det danske prisniveau og dermed bytteforholdet endogent. Dette hænger grundlæggende sammen med, at priselasticiteten ikke er uendelig i SMEC s ligninger for import og eksport. Lønnen bestemmes i en Phillips-kurvelignende relation. Phillips-kurven er ikke i sig selv lodret, men i samspil med resten af modellen fremkommer en slags ligevægtsledighed, som økonomien vil vende tilbage til, når den udsættes for forskellige typer af stød. Renten antages eksogent bestemt (i udlandet) som udtryk for perfekt kapitalmobilitet. Produktionsfunktionen er Cobb-Douglas med kapital og arbejdstimer som input. Arbejdstid og den underliggende totalfaktorproduktivitet er eksogene, men arbejdskraftproduktiviteten varierer med konjunkturerne pga. labour-hoarding og som følge af ændringer i K/L-forholdet. Modellen indeholder et fuldt specificeret input-output system, der giver en sammenhængende beskrivelse af værdier, mængder og priser for tilgang og anvendelse fordelt på: 8 erhverv, 5 importkomponenter, 6 forbrugskomponenter, 3 investeringskomponenter og 5 eksportkomponenter. Den offentlige saldo er endogen. Der er ingen finanspolitisk regel, der automatisk sikrer ligevægt eller finanspolitisk holdbarhed. Modellen inddrager de relevante dynamiske identitetsligninger, der eksempelvis beskriver sammenhængen mellem investeringer, afskrivninger og kapitalapparat og mellem opsparing og formueakkumulation. Gældsdynamikken (sammenhængen mellem formue, opsparing og rentebetalinger) er i lange fremskrivninger af stor betydning. De offentlige indtægter og udgifter er relativt detaljeret beskrevet i SMEC. I modellen bestemmes skatteindtægterne typisk som et endogent skattegrundlag (f.eks. skattepligtig indkomst) gange en eksogen skattesats, mens udgifterne typisk bestemmes som en ofte eksogen mængde gange en endogen pris (f.eks. antal folkepensionister gange en satsreguleret folkepensionssats). Da udviklingen i såvel indtægter (skatter og afgifter) som udgifter (arbejdsløshedsdagpenge) varierer i takt med konjunkturerne, er den offentlige saldo i relativt høj grad konjunkturafhængig. Der er, som nævnt, ikke nogen finanspolitisk regel indarbejdet i modellen, og der er derfor ikke noget, der sikrer, at den offentlige saldo i gennemsnit over en konjunkturcykel er nul, ligesom en initial uligevægt på de offentlige finanser ikke vil udlignes af sig selv. En stadig gældseller formueakkumulation er selvsagt ikke holdbar på lang sigt, hvilket indebærer, at der før eller siden må foretages en eksogen tilpasning på indtægtseller udgiftssiden

10 De væsentligste eksogene variabler i SMEC vedrører udlandet i form af udenlandsk vækst, den udenlandske løn- og prisudvikling samt renten. Ved en ændring i en af disse størrelser, må modelbrugeren dermed selv skønne over eventuelle afledte effekter på de øvrige udenlandske variabler. Skøn over sammenhænge mellem de udenlandske størrelser kan f.eks. baseres på internationale modeller, der indeholder samspillet mellem aktivitet, inflation og rente i udlandet. Også valutakursen opfattes som eksogen i SMEC. En anden væsentlig gruppe af eksogene variabler vedrører den offentlige sektor. Størrelser som offentlig beskæftigelse, offentlige investeringer samt skatte- og transfereringssatser antages således at være under politisk kontrol og som udgangspunkt fastsat uafhængigt af modellens endogene størrelser. Endelig udgør arbejdsstyrken og totalfaktorproduktiviteten centrale eksogene variabler. Arbejdsstyrken opfattes (i lighed med antallet af modtagere af en række ikke-konjunkturfølsomme indkomstoverførsler) som bestemt af demografiske faktorer. Eventuelle konjunktureffekter eller effekter af ændrede skatte- eller overførselsregler må derfor lægges ind af modelbrugeren. Den underliggende totalfaktorproduktivitet opfattes som bestemt af teknologien, der antages at være eksogen. Der tages dog endogent højde for konjunkturmæssige svingninger i arbejdskraftproduktiviteten som følge af labourhoarding. Arbejdskraftproduktiviteten kan endvidere påvirkes endogent af de relative faktorpriser, idet en stigning i lønnen relativt til usercost på kapital på sigt vil øge kapitalmængden pr. beskæftiget og dermed produktiviteten. Modellens grundlæggende struktur er illustreret i omstående pilediagram, jf. figur 1. Fremstillingen er selvsagt forenklet i forhold til SMEC s ca. 6 ligninger. Pilediagrammet ser især bort fra den disaggregerede beskrivelse i modellen, hvor produktionen er delt op på erhverv, og hvor efterspørgselskomponenter, offentlige indtægter og udgifter osv. er opdelt på flere komponenter. En anden type information, der er undertrykt i diagrammet, er dynamikken. I modellen kan der være tidsforskydninger, og reaktionerne kan være forskellige på kort og lang sigt. Tilsvarende er der en række væsentlige primært definitoriske sammenhænge, der beskriver gældsdynamikken for de enkelte sektorer dvs. sammenhæng mellem formue, opsparing og rentebetalinger som i praksis spiller en vigtig rolle for modellens langsigtede egenskaber. Med udgangspunkt i pilediagrammet gennemgås modellens grundlæggende egenskaber på de følgende sider

11 Figur 1. De centrale sammenhænge i SMEC Offentligt Investeringer Privat forbrug Eksport forbrug Udenlandsk vækst Rente Skattesatser Kontantpris Disponibel indkomst IO-system Konkurrenceevne Udenlandske lønninger og priser Skatter Indkomst Produktion Import Ønsket kapital Faktisk kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo TFP Ledighed Arbejdsstyrke Offentlige udgifter Løn Danske priser Signaturforklaring: En pil illustrerer en årsagssammenhæng, idet pilen indikerer, hvilken vej påvirkningen sker. En firkantet kasse illustrerer variabler, der bestemmes i modellen (endogene variabler). En grå afrundet kasse illustrerer variabler, der er bestemt uden for modellen (eksogene variabler).

12 Efterspørgselskomponenterne er placeret øverst i figuren, og den samlede efterspørgsel består af investeringer, privat forbrug, offentligt forbrug og eksport. Den samlede efterspørgsel bliver via input-output systemet splittet ud på dansk produktion henholdsvis import. Importen bestemmes således af den samlede efterspørgsel. De forskellige efterspørgselskomponenter har forskelligt importindhold, og importen reagerer mere på efterspørgselsændringer på kort sigt end på lang sigt. Spejlbilledet af, at importen har en kortsigtet efterspørgselselasticitet større end en, er, at dansk produktion reagerer trægt på ændringer i efterspørgslen. Splittet mellem dansk produktion og import påvirkes også af konkurrenceevnen, der udtrykker den relative pris mellem de danske varer og de udenlandske varer. Når den danske produktion er bestemt, kan beskæftigelsen fastlægges. Udover produktionen indgår det eksisterende kapitalapparat og et udtryk for den teknologi, der er til rådighed totalfaktorproduktiviteten i bestemmelsen af beskæftigelsen. Konkret antages produktionsfunktionen at være af Cobb- Douglas-typen, og den nødvendige beskæftigelse bestemmes med udgangspunkt i produktionen og kapitalapparatet ved at vende produktionsfunktionen om. 1 Ved fastlæggelsen af den faktiske beskæftigelse er der estimeret en træghed, der indebærer, at produktiviteten udvikler sig pro-cyklisk. Dette kan tolkes som udtryk for labour-hoarding, der tilsiger, at der går noget tid fra en stigning i efterspørgslen/produktionen, til beskæftigelsen øges fuldt ud. Da arbejdsstyrken er eksogen i SMEC, følger ledigheden definitorisk, når beskæftigelsen er bestemt. Ledigheden indgår sammen med priserne i bestemmelsen af lønnen. En stigning i den økonomiske aktivitet, der øger beskæftigelsen og reducerer ledigheden, fører således til højere lønninger. Lønningerne påvirkes også af de danske priser, der igen påvirkes af lønningerne, fordi disse udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne. Dette samspil mellem lønninger og priser skaber den såkaldte løn-pris-spiral. Priserne påvirkes i øvrigt også af de udenlandske priser og af produktiviteten (da det er enhedslønomkostningerne, der indgår i prisdannelsen). På lang sigt påvirkes priserne også af kapitalomkostningerne (ikke vist i figuren), ligesom de danske markedspriser på både kort og lang sigt direkte påvirkes af afgifter (heller ikke vist i figuren). De danske priser bestemmer sammen med de udenlandske priser konkurrenceevnen, som sammen med den udenlandske vækst indgår i bestemmelsen af eksporten. Forholdet mellem danske og udenlandske priser indgår som nævnt 1 Hvis Y = A K α L (1-α) kan den nødvendige arbejdskraft, L, findes som (Y (A K α ) -1 ) 1/(1-α)

13 også i fastlæggelsen af importen. Sammenhængen mellem økonomisk aktivitet, ledighed, løn, konkurrenceevne og eksport henholdsvis import er afgørende for SMEC s langsigtede egenskaber: En efterspørgselsstigning, der på kort sigt slår ud i højere beskæftigelse og lavere ledighed, leder på længere sigt til højere lønninger og priser og stort set uændret beskæftigelse/ledighed. Dette er den centrale crowding-out mekanisme i SMEC. Det private forbrug bestemmes i overensstemmelse med den såkaldte lifecycle-hypotese af indkomsten og formuen. Indkomsten bestemmes primært af produktionen, idet såvel løn- som restindkomst indgår i den forbrugsbestemmende indkomst. Udover løn- og restindkomst indgår også indkomstoverførsler og en række andre mindre væsentlige indkomsttyper (ikke vist i figuren). For at komme til den disponible indkomst skal de direkte skatter mv. trækkes fra. I forbrugsfunktionen er den kortsigtede effekt på forbruget af en indkomststigning kun ca. ½. Den resterende del af en indkomstfremgang spares pr. definition op, hvorved formuen stiger. Formuestigningen øger gradvist forbruget, og på lang sigt er den marginale forbrugskvote ud af øget indkomst dermed lig med 1. Forbruget antages som nævnt også at afhænge af formuen, idet en højere formue leder til en stigning i forbruget. I diagrammet er formuen repræsenteret med kontantprisen på boliger, der gennem værdien af boligformuen påvirker den forbrugsbestemmende formue. Kontantprisen bestemmes af udviklingen i boligudbuddet (ikke vist) og boligefterspørgslen. Boligefterspørgslen er primært bestemt af renten, skattemæssige forhold og den disponible indkomst. På kort sigt antages boligudbuddet at være givet, hvorfor ændringer i boligefterspørgslen på kort sigt udelukkende slår ud i kontantprisen. Kontantprisen påvirker også investeringerne i nye boliger, idet investeringsaktiviteten antages at være en funktion af forholdet mellem prisen på at bygge nyt og prisen på eksisterende boliger. Dette betyder, at ændringer i boligefterspørgslen via påvirkningen af kontantpris og boliginvesteringer på lang sigt slår igennem på boligudbuddet. Da kontantprisen på kort sigt reagerer relativt kraftigt på bl.a. ændringer i renten, er boligmarkedet en vigtig transmissionskanal fra den finansielle del af økonomien til den reale. Investeringerne består i SMEC foruden af boliginvesteringer (og eksogene lagerinvesteringer) af erhvervenes investeringer i maskiner og bygninger. Maskin- og bygningsinvesteringerne bestemmes erhvervsfordelt og fastlægges som udgangspunkt definitorisk som ændringen i kapitalapparatet. Den egentlige adfærd ligger derfor i bestemmelsen af kapitalapparatet

14 Udviklingen i det faktiske kapitalapparat bestemmes for de centrale erhverv med udgangspunkt i det ønskede kapitalapparat, der igen bestemmes med udgangspunkt i den antagne produktionsfunktion (i figuren angivet ved totalfaktorproduktiviteten), den givne produktion og de relative faktorpriser dvs. forholdet mellem lønninger og prisen på kapital (usercost, der bl.a. er en funktion af renten og skattemæssige forhold). Da produktionsfunktionen antages at være af Cobb-Douglas-typen, vil en ændring i den relative pris på kapital (f.eks. en 1 pct. stigning i usercost relativt til lønnen) betyde, at forholdet mellem kapital og arbejdskraft på lang sigt reduceres 1 pct. På sigt vil en højere rente dermed betyde mindre kapital pr. ansat, hvilket fører til lavere produktivitet og dermed en lavere produktion (en langsigtet reduktion i BNP). Det offentlige forbrug er reelt eksogent, idet det offentlige forbrug primært bestemmes af den eksogene offentlige beskæftigelse. Det offentlige forbrug består endvidere af offentligt varekøb, der som udgangspunkt antages at følge den offentlige beskæftigelse. Den offentlige sektors udgifter består bl.a. af udgifter til offentligt forbrug og udgifter til indkomstoverførsler (bl.a. arbejdsløshedssdagpenge). Udgifterne til indkomstoverførsler påvirkes af antallet af indkomstmodtagere (i figuren eksemplificeret ved ledigheden) og satsen for de enkelte typer overførsler. Reguleringen af satserne i overførselssystemet følger i henhold til lovgivningen lønudviklingen (med en vis forsinkelse). De offentlige indtægter kommer primært fra skatterne såvel direkte som indirekte skatter. I SMEC er skatterne opdelt i en række forskellige arter, sådan at forskydninger i efterspørgselssammensætningen (mellem f.eks. eksport og privat forbrug eller mellem forskellige typer af privat forbrug) påvirker provenuet fra de indirekte skatter. Også for de direkte skatter skelnes mellem forskellige typer. Forskellen mellem den offentlige sektors indtægter og udgifter er pr. definition lig med den offentlige saldo. Hvis de offentlige udgifter overstiger indtægterne, opbygges offentlig gæld, der skal betales renter af. Betalingsbalancen fremkommer definitorisk som forskellen mellem værdien af eksporten og importen (samt en række øvrige poster, som ikke er vist på figuren). Med den offentlige saldo og betalingsbalancen bestemt følger den private sektors nettofordringserhvervelse definitorisk (ikke vist på figuren)

15 3. Modelegenskaber I dette afsnit gennemgås modellens egenskaber. I afsnit 3.1 gennemgås effekterne af en række finanspolitiske tiltag med hovedvægten på effekten af et ændret antal offentligt ansatte. I afsnit 3.2 vises effekten af stød, der hidrører fra udlandet, mens afsnit 3.3 indeholder beregninger af effekten af stød til arbejdsudbud hhv. arbejdstid. Endelig vises i afsnit 3.4 effekten af et midlertidige stød til et par af modellens stokastiske ligninger. I bilag 1 er effekterne af de foretagne stød gengivet i et sæt sammenlignelige tabeller og grafer. Modelegenskaberne illustreres ved hjælp af såkaldte multiplikatoreksperimenter. Multiplikatorer beregnes ved at tage udgangspunkt i et grundforløb, hvor modellen er fremskrevet over en længere periode. Herefter ændres én enkelt eksogen variabel (eller en veldefineret gruppe af variabler), hvilket giver anledning til det såkaldte alternativforløb. Forskellen mellem alternativforløbet og grundforløbet kaldes for multiplikatoren, som udtrykker effekten af at ændre den eller de eksogene variabler. Konsekvensberegninger (multiplikatorberegninger) kan opfattes som rene alt-andet-lige -beregninger. Dermed kan konsekvensberegninger i modsætning til prognoser ikke efterfølgende holdes op mod et realiseret forløb. Dette skyldes, at alt-andet i praksis aldrig er lige. Multiplikatorberegninger afhænger af det analyserede støds størrelse og af udviklingen i grundforløbet. I praksis er modellen dog relativt lineær, og grundforløbsafhængigheden er begrænset. Ofte kan man derfor tillade sig at skalere (og kombinere) de viste multiplikatorer, selvom resultaterne i givet fald kun kan opfattes som approksimative. I forhold til nogle typer af stød er grundforløbsafhængigheden dog betydelig. Eksempelvis vil en rentestigning indebærer en forværring af den offentlige saldo, hvis der er offentlig gæld, men en forbedring, hvis den offentlige sektor har formue i grundforløbet. I praksis er der også tilfælde, hvor modellens sammenhænge ikke kan antages at gælde fuldt ud. Eksempelvis må det antages, at importen vil tage en ekstraordinært stor del af tilpasningen ved en stigning i efterspørgslen, når økonomien er nær kapacitetsgrænsen. I en sådan situation vil man ikke forvente, at beskæftigelsen kan stige nævneværdigt, og effekten på import og betalingsbalance vil følgelig være større end normalt. Omvendt vil en stigning i efterspørgslen ikke nødvendigvis slå ud i nævneværdige lønstigninger, hvis ledigheden er meget høj i udgangspunktet. Det skal derfor understreges, at de viste multiplikatoreksperimenter primært har til formål at illustrere modellens egenskaber. Hvis man ønsker en konkret - 9 -

16 vurdering af de realistisk set forventelige effekter af et givet indgreb i eller stød til økonomien, må man nødvendigvis forholde sig kritisk til en række af de sammenhænge, der indgår i SMEC Effekten af diskretionær finanspolitik I dette afsnit illustreres effekten af at øge det offentlige forbrug, idet fokus i første omgang er på at vise effekten af permanent at øge antallet af offentligt ansatte. På kort sigt er den væsentligste effekt af at øge den offentlige beskæftigelse, at det offentlige forbrug og dermed BNP stiger. Samtidig falder ledigheden, og indkomsterne og dermed det private forbrug stiger. Dette trækker yderligere et antal personer i beskæftigelse i den private sektor. Den lavere ledighed presser gradvis lønningerne op ad, og den resulterende konkurrenceevneforværring leder til en reduktion af eksporten. Samtidig øges imidlertid husholdningernes reale indkomst, hvilket trækker i retning af en yderligere stigning i det private forbrug. På længere sigt er effekten på nettoeksporten størst, og ledigheden presses på lang sigt tilbage mod udgangspunktet. På lang sigt er den samlede beskæftigelse således upåvirket af ændringen i finanspolitikken, men det danske løn- og prisniveau er øget permanent. Effekten på efterspørgsel, BNP og import af permanent at øge antallet af offentligt ansatte med 1. personer fremgår af figur 2. 2 Eksempelvis antages det i SMEC, at arbejdsudbuddet er eksogent, mens det i virkelighedens verden sandsynligvis ville være relevant at medtage arbejdsudbudseffekter af ændrede konjunkturer og f.eks. ændrede skatter. Et andet eksempel, der understreger de viste multiplikatorers stiliserede karakter, er, at det i SMEC, som nævnt, antages, at politikerne ikke reagerer, selvom den offentlige saldo begynder at bevæge den ene eller anden vej

17 Figur 2. Pct. af BNP 1. Effekt af at øge den offentlige beskæftigelse permanent med 1. personer BNP Priv. forbrug Investeringer Eksport Import Off. forbrug Anm.: Effekten er angivet som afvigelse i pct. af BNP i grundforløbet. Det betyder bl.a., at effekten på BNP kan opgøres som summen af effekten på privat hhv. offentligt forbrug, eksport og investeringer minus effekten på importen. Enheden på x-aksen er år. Det fremgår af figuren, at den væsentligste effekt på kort sigt af at øge den offentlige beskæftigelse er, at det offentlige forbrug stiger. Da såvel privat forbrug som investeringer påvirkes positivt af den øgede indkomst og produktion, øges BNP på kort sigt med ca. en tredjedel mere end bidraget fra det offentlige forbrug. Den højere produktion øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Den afledte effekt på beskæftigelsen er lidt større i det andet år, hvor der er knap 3.5 ekstra beskæftigede i den private sektor, jf. figur 3. 3 At den afledte effekt på beskæftigelsen er størst andet år, skyldes primært, at en stigning i efterspørgslen som følge af labour-hoarding slår igennem på beskæftigelsen med en vis træghed. 3 I eksperimentet øges den offentlige beskæftigelse med 1. personer, mens den samlede beskæftigelse i andet år er øget godt 13.5 personer, jf. figuren. Differencen mellem disse to tal er ansat i den private sektor, der i SMEC er opdelt i 7 erhverv. De to væsentligste af disse erhverv er de to erhverv vist i figuren, nemlig serviceerhvervene, der udgør ca. 65 pct. af den samlede private beskæftigelse, og industrien, der udgør ca. 15 pct

18 Figur 3. Effekt af at øge den offentlige beskæftigelse permanent med 1. personer 1. pers Beskæftigelse, i alt Industri Serviceerhverv 45 5 Efter nogle år begynder effekten på beskæftigelsen at reduceres, og efter godt 1 år er effekten på den samlede beskæftigelse lig med nul. Da den offentlige beskæftigelse er øget permanent med 1. personer, indebærer dette, at den private beskæftigelse er reduceret med nøjagtig det samme antal personer. Dette illustrerer en helt central egenskab i SMEC, nemlig fuld crowding-out på beskæftigelse (og ledighed). Årsagen til, at effekten på beskæftigelsen reduceres, er, at stigningen i beskæftigelsen på kort sigt øger presset på arbejdsmarkedet. Som følge heraf øges lønningerne, men effekten kommer kun gradvis, og der går op imod 1 år, før den maksimale effekt på lønniveauet er nået, jf. figur 4. De højere lønninger påvirker inflationen, og dermed øges også prisniveauet. Det højere prisniveau fører til en forværring af konkurrenceevnen, hvilket er baggrunden for, at eksporten begynder at falde i forhold til udgangspunktet. Effekten på eksporten øges gradvist, blandt andet fordi effekten fra tab af konkurrenceevne til tab af eksportmarkedsandele antages at ske med en vis træghed. Den maksimale effekt på eksporten fremkommer først efter omkring 15 år. Importen øges som følge af den højere efterspørgsel. Samtidig indebærer det højere danske løn- og prisniveau, at importen bliver relativt billigere, og importen stiger derfor relativt til den sammenvejede efterspørgsel

19 Figur 4. Pct. 3. Effekt af at øge den offentlige beskæftigelse permanent med 1. personer Forbrugerpris BVT-deflator Løn Kontantpris Som følge af antagelsen om eksogent givne importpriser, øges prisniveauet ikke så meget som lønningerne, hverken på kort eller lang sigt. Dette betyder bl.a., at den disponible realindkomst øges, hvilket er baggrunden for, at forbruget øges permanent. Det højere forbrug trækker modsat den lavere eksport, og reallønsfremgangen bidrager dermed til at forstærke og forlænge aktivitetseffekterne af ændringer i finanspolitikken. Stigningen i indkomsten indebærer, at boligefterspørgslen øges, hvilket øger kontantprisen på boliger, fordi boligbeholdningen på kort sigt er givet. Den højere kontantpris øger den forbrugsbestemmende formue i forhold til indkomsten, hvilket får forbrugskvoten til at stige. Selvom den højere kontantpris øger boliginvesteringerne, stiger boligbeholdningen langsommere end efterspørgslen, hvilket betyder, at den reale kontantpris forbliver over sit udgangsniveau igennem hele den betragtede periode. På meget lang sigt vender den reale kontantpris dog tilbage til udgangspunktet, når boligudbuddet er steget lige så meget som efterspørgslen. Den højere efterspørgsel øger som nævnt investeringerne, og som det fremgår af figur 5, er denne effekt permanent. Dette hænger grundlæggende sammen med, at lønningerne stiger mere end priserne, hvilket betyder, at arbejdskraft bliver dyrere relativt til investeringer i kapital. Den ændrede relative faktorpris ændrer på sigt faktorforholdet til fordel for kapital, sådan at kapital

20 mængden stiger relativt til arbejdskraften. Da der bliver mere kapital til rådighed pr. beskæftiget, øges timeproduktiviteten, jf. omstående figur 6. Figur 5. Effekt af at øge den offentlige beskæftigelse permanent med 1. personer Pct. af BNP Maskininvesteringer Bygningsinv. Boliginvesteringer På kort sigt øges lønkvoten som følge af de højere lønstigninger. På længere sigt elimineres denne effekt i takt med, at faktorforholdet tilpasser sig de ændrede relative faktorpriser. På lang sigt er lønkvoten i de enkelte erhverv helt uændret, hvilket følger af, at produktionsfunktionen antages at være af Cobb- Douglas-typen. Som følge af forskydninger mellem erhvervene reduceres den aggregerede lønkvote i private byerhverv dog en anelse, jf. figur

21 Figur 6. Pct..8 Effekt af at øge den offentlige beskæftigelse permanent med 1. personer Timeproduktivitet Lønkvote, pct.point Anm.: Figuren viser effekt på timeproduktivitet og lønkvote i de private byerhverv, der i SMEC er defineret som serviceerhverv, industrien og bygge- og anlæg. Den betragtede forøgelse af den offentlige beskæftigelse er antaget at være ufinansieret. Dette betyder, at den offentlige sektor får et underskud, der gradvis øger den offentlige gæld, jf. figur 7. Den lavere eksport og udviklingen i importen indebærer, at modstykket til det offentlige underskud helt overvejende er et betalingsbalanceunderskud, der reducerer fordringerne på udlandet. Den private sektors nettofordringserhvervelse og formueudvikling påvirkes derimod stort set ikke, hvilket grundlæggende hænger sammen med, at den private sektors udgifter til forbrug og investeringer i store træk følger sektorens indkomst

22 Figur 7. Pct.point af BNP 5 Effekt af at øge den offentlige beskæftigelse permanent med 1. personer Off. formue Fordring på udland Privat formue 45 5 Andre finanspolitiske instrumenter Effekten af et finanspolitisk indgreb afhænger naturligvis af det anvendte instrument. Generelt gælder, at den kortsigtede effekt på beskæftigelse og BNP af ændringer i de offentlige udgifter til forbrug og investeringer er større end effekten af ændrede skatter eller ændrede overførsler. Dette skyldes grundlæggende, at forbrug og investeringer virker direkte på aktiviteten, mens ændrede skatter eller overførsler påvirker økonomien indirekte gennem den disponible indkomst. For alle finanspolitiske instrumenter gælder, at den langsigtede effekt på beskæftigelsen er nul, hvilket er en afspejling af modellens grundlæggende egenskab om fuld crowding-out på beskæftigelsen. Ofte anvendes de såkaldte finanseffekter til at illustrere den diskretionære finanspolitiks aktivitetsvirkninger. Ved beregningen af finanseffekten anvendes modelberegnede effekter af ændringer i en række finanspolitiske instrumenter. Konkret undersøges, hvor stor effekten på f.eks. BNP, BVT eller beskæftigelse er af at ændre et givet finanspolitisk instrument så meget, at det direkte provenu udgør,1 pct. af BNP. Det direkte provenu udtrykker den direkte virkning på den offentlige saldo dvs. påvirkningen af saldoen inden afledte adfærdsvirkninger spiller ind

23 I tabel 1 er vist et udvalg af multiplikatorer, der illustrerer virkningerne af ændringer i en række forskellige instrumenter i finanspolitikken. Det fremgår, at den største effekt på BNP, BVT og beskæftigelse fremkommer ved en ændring i det offentlige forbrug. Effekten er størst ved en ændring i antallet af beskæftigede, mens en tilsvarende stigning i varekøbet giver en lidt mindre effekt på aktiviteten. Effekten af en stigning i investeringerne er mindre end effekten af varekøbet, hvilket bl.a. hænger sammen med, at importindholdet i investeringerne er større end i varekøbet. Tabel 1. Effekt af at lempe finanspolitikken med,1 pct. af BNP BNP BVT Besk. Off. saldo Bet.bal. Udgifter Pct pers Mia. kr Off. beskæftigelse,135,137 5,4 -,2 -,6 Off. varekøb,127,94 2,3 -,7-1, Off. investeringer,75,64 1,3-1, -1, Off. lønninger,17,11,3 -,9 -,3 Overførsler, skattepligtige,29,2,5-1, -,4 Overførsler, ikke-skattepligt.,43,3,7-1,4 -,6 Indtægter Indkomstskat,43,3,7-1,4 -,6 Ejendomsværdiskat,57,39,9-1,3 -,8 Moms,29,22,5-1,3 -,4 Punktafgifter,41,28,5-1,6 -,5 Arbejdsmarkedsbidrag,37,24,6-1,4 -,5 Selskabsskat,9,7,2-1,8 -,1 Anm.: I alle tilfælde lempes finanspolitikken med,1 pct. af BNP, hvilket svarer til ca. 1,9 mia. kr. i det år, hvor der stødes (21). Tabellen viser effekten første år. Konkret øges den offentlige beskæftigelse med godt 5. personer, det offentlige varekøb øges med godt 1,5 mia. 2-kr., de offentlige investeringer øges med knap 1,6 mia. 2-kr., indkomstskatten reduceres med knap,2 promille, den effektive ejendomsværdiskattesats reduceres med ca. 6 promille, momssatsen reduceres med ca. 2,5 promille, selskabsskatten reduceres med knap 9 promille, og arbejdsmarkedsbidraget sænkes med ca. 2 promille. For de øvrige poster øges udgiften hhv. sænkes indtægten med ca. 1,9 mia. kr. Effekten af at ændre de offentlige overførsler og lønninger er mærkbart mindre end effekten af de øvrige udgifter. Det skyldes først og fremmest, at såvel offentlige lønninger som overførsler kun påvirker aktiviteten indirekte. Påvirkningen sker således gennem ændringer i den disponible indkomst, og aktivitetseffekten begrænses dermed blandt andet af, at en del af indkomstfremgangen går til opsparing. Hertil kommer, at lønninger og de fleste overførsler er skattepligtige, hvorfor den initiale effekt på den disponible indkomst er

24 mindre end den umiddelbare provenueffekt. Når de offentlige lønninger har en mindre multiplikator end overførsler, skyldes det bl.a, at en del af de offentlige lønninger går til øgede pensionsindbetalinger, der i SMEC på kort sigt ikke indgår i den forbrugsbestemmende disponible indkomst. I relation til effekterne af skattelettelser bør det understreges, at arbejdsudbud såvel som løndannelse i SMEC antages at være upåvirket af ændrede skatter. Et andet forhold, der er relevant at gøre opmærksom på ved vurderingen af ændrede skatter, er, at den kortsigtede forbrugstilbøjelighed ud af indkomst er estimeret til ca. en halv. Den estimerede forbrugstilbøjelighed kan opfattes som et resultat både af indkomstændringer, som forbrugerne har opfattet som midlertidige, og indkomstændringer, som er opfattet som permanente. Ud fra økonomisk teori vil man forvente, at permanente indkomstændringer har størst effekt på forbruget, og det er derfor tænkeligt, at effekten på det private forbrug og dermed aktiviteten af en permanent skattelettelse i virkeligheden vil være større, end det modelberegningerne viser. Denne sidste pointe kan også være relevant ved f.eks. effekten af ændrede overførsler. Effekten af ejendomsværdiskatten er større end effekten af de øvrige skatter. Det skyldes, at ændringer i ejendomsværdiskatten har to virkninger. Den første er en påvirkning af den disponible indkomst, hvilket grundlæggende svarer til effekten af de øvrige skatter. Den anden er en påvirkning af kontantprisen på boliger, der øges, når ejendomsværdiskatten sænkes. En højere kontantpris øger det private forbrug og boliginvesteringerne og forstærker dermed aktivitetsvirkningen i forhold til andre skatteændringer. Omvendt er effekten af selskabsskatten mindre end effekten af øvrige skatter. Dette skyldes, at ændringer i selskabsskatten på kort sigt i SMEC kun antages at slå delvis ud i den forbrugsbestemmende indkomst. På lang sigt er effekten på den disponible indkomst dog den samme, og aktivitetsvirkningen af ændringer i selskabsskatten minder på sigt mere om effekten af de øvrige skatter. Tabellen viser, at den resulterende effekt på den offentlige saldo er mindre end det direkte provenu, der i alle eksperimenter er 1,9 mia. kr. Den resulterende effekt er typisk mindre, jo større aktivitetseffekten er, hvilket skyldes, at en stor aktivitetseffekt giver anledning til store afledte skatteindtægter og mindre udgifter til f.eks. dagpenge. Omvendt svarer den resulterende effekt på den offentlige saldo stort set til den direkte virkning i tilfælde, hvor aktivitetseffekten er lille (f.eks. selskabsskat)

25 3.2 Effekten af ændrede forhold i udlandet I dette afsnit betragtes effekterne af ændrede antagelser om forholdene i udlandet. Konkret undersøges effekten af ændret vækst i udlandet, ændret rente og ændret udenlandsk prisniveau. Ved vurdering af effekterne af ændrede forhold i udlandet skal det særligt understreges, at der er tale om alt andet lige beregninger. I virkeligheden vil der naturligvis være en sammenhæng mellem vækst og inflation i udlandet, og ændrede vækst- og inflationsforhold vil i praksis også påvirke renteniveauet (ligesom ændringer i renteniveauet vil påvirke vækst og inflation). Effekt af øget BNP i udlandet Øget vækst i udlandet påvirker dansk økonomi via udenrigshandlen. Højere BNP i udlandet vil således udvide eksportmarkedet og dermed efterspørgslen efter danske eksportprodukter, hvilket vil bidrage til at forøge den samlede efterspørgsel efter dansk produktion. På kort sigt øges beskæftigelsen følgeligt mærkbart, jf. figur 8. Figur 8. Effekt af at BNP-niveauet i udlandet øges permanent med 1 pct. 1. pers Beskæftigelse, i alt Industri Serviceerhverv 45 5 Selvom den umiddelbare effekt på beskæftigelsen kommer i de direkte eksporterende byerhverv (industrien), er den afledte effekt på beskæftigelsen i de

26 tjenesteydende erhverv faktisk større, jf. figuren. Dette hænger sammen med, at de tjenesteydende erhverv udover at have en vis direkte eksport leverer ydelser til de eksporterende erhverv. Hertil kommer, at beskæftigelsen i de tjenesteydende erhverv er væsentligt større end i de direkte eksporterende erhverv. Opgjort procentuelt er den kortsigtede effekt på de to erhvervs beskæftigelse nogenlunde ens. 4 Stigningen i eksporten giver anledning til større produktion og højere indkomster, hvorfor såvel investeringer som privat forbrug øges, jf. figur 9. Selvom BNP-niveauet i udlandet antages at være steget permanent, reduceres effekten på eksporten relativt hurtigt i takt med, at det danske løn- og prisniveau øges som følge af den lavere ledighed og højere beskæftigelse. Selv på lang sigt er der dog en positiv effekt på eksporten. Figur 9. Effekt af at BNP-niveauet i udlandet øges permanent med 1 pct. Pct. af BNP BNP Priv. forbrug Investeringer Eksport Import Off. forbrug Anm.: Effekten er angivet som afvigelse i pct. af BNP i grundforløbet 4 På lang sigt er effekten på industribeskæftigelsen direkte negativ, mens den er positiv i serviceerhvervene. Baggrunden skal søges i, at reallønnen på lang sigt øges som følge af det højere løn- og prisniveau, jf. figur 1. Dette bidrager til et højere forbrug og dermed højere beskæftigelse i serviceerhvervene. Da den samlede beskæftigelse skal være uændret (fuld crowding-out), presses beskæftigelsen i bl.a. industrien ned. Dermed falder industribeskæftigelsen på lang sigt, selvom den udenlandske efterspørgsel og dermed eksporten permanent er højere

27 Den positive påvirkning af forbruget kommer kun gradvist, men er til gengæld permanent. Det skyldes, at det danske løn- og prisniveau, som nævnt, øges, jf. også figur 1. Da importpriserne er eksogent givet, indebærer udviklingen i de danske priser en bytteforholdsgevinst, der giver sig udslag i en permanent forøgelse af den disponible realindkomst. Det permanent højere forbrug og den ligeledes permanente positive effekt på eksporten gør, at effekten på produktionen forbliver positiv med en langsigtet effekt på dansk BNP på godt ½ pct. Som følge af det permanent højere danske prisniveau øger importen imidlertid sin markedsandel i Danmark, og importen stiger derfor relativt mere end BNP. Konkret øges importen godt 1 pct. eller næsten dobbelt så meget som BNP, jf. bilagstabel VI. Figur 1. Effekt af at BNP-niveauet i udlandet øges permanent med 1 pct. Pct Forbrugerpris BVT-deflator Løn Kontantpris De ændrede lønninger og priser indebærer, at de relative faktorpriser ændres til fordel for kapital, hvilket sammen med aktivitetsstigningen bidrager til de højere investeringer. De ændrede relative priser og det deraf følgende ændrede forhold mellem kapital og arbejdskraft indebærer, at produktiviteten hæves permanent, jf. figur 11. Det større kapitalapparat og dermed den højere produktivitet kan ses som baggrunden for, at BNP kan øges permanent

28 Figur 11. Effekt af at BNP-niveauet i udlandet øges permanent med 1 pct. Pct Timeproduktivitet, priv. byerhv Lønkvote, priv. byerhv., pct.poin Anm.: Figuren viser effekt på timeproduktivitet og lønkvote i de private byerhverv. Aktivitetsstigningen er også baggrunden for, at den offentlige saldo forbedres, jf. figur 12. På kort sigt forbedrer den større eksport også betalingsbalancen. Modstykket til større overskud på de offentlige finanser og på betalingsbalancen er selv sagt en reduktion af den private nettofordringserhvervelse. Efter en periode med overskud på de offentlige finanser opstår der underskud, hvilket får den offentlige formue til at falde ned mod udgangspunktet. Underskuddet på de offentlige finanser hænger bl.a. sammen med, at provenuet fra punktafgifterne ikke følger prisudviklingen, hvilket igen skyldes, at de er modelleret som stykafgifter. Lidt overraskende vendes også overskuddet på betalingsbalancen til et underskud. Baggrunden herfor er, at selvom såvel eksportmængder som eksportpriser øges, så øges importmængderne så meget, at værdien af importen permanent forøges en smule mere end værdien af eksporten

29 Figur 12. Effekt af at BNP-niveauet i udlandet øges permanent med 1 pct. Pct.point af BNP Off. formue Fordring på udland Privat formue 45 5 Effekt af en højere rente En forøgelse af renten i udlandet antages grundlæggende at slå ud i de danske renter én til én. I det følgende betragtes derfor et eksperiment, hvor alle renter udenlandske såvel som danske og korte såvel som lange øges 1 pct.point. En stigning i renten reducerer alt andet lige incitamentet til at investere, herunder anskaffe sig langvarige forbrugsgoder som f.eks. biler. Hertil kommer, at en højere rente reducerer kontantprisen på boliger, hvilket sænker både boliginvesteringer og forbrug. En rentestigning virker derfor kontraktivt, og en forøgelse af renten på 1 pct.point reducerer konkret beskæftigelsen med ca. 15. personer på kort sigt, jf. figur 13. Faldet i beskæftigelse og i BNP er især trukket af faldende investeringer, jf. figur 14. Faldet i investeringerne indebærer, at kapitalapparatet gradvis reduceres, og på lang sigt falder kapitalapparatet med 3-4 pct. Dette er væsentligt mere end faldet i produktionen, der kun falder ca. 1 pct

30 Figur pers. 3 Effekt af at renten øges permanent med 1 pct.point Beskæftigelse, i alt Industri Serviceerhverv 45 5 Figur 14. Pct. af BNP 1. Effekt af at renten øges permanent med 1 pct.point BNP Priv. forbrug Investeringer Eksport Import Off. forbrug Anm.: Effekten er angivet som afvigelse i pct. af BNP i grundforløbet Som nævnt falder det private forbrug på kort sigt. Dette skyldes dels den generelle aktivitetsafdæmpning og deraf følgende fald i indkomsten, dels den lavere kontantpris, der reducerer den forbrugsbestemmende formue. Efter ca

31 1 år begynder effekten på forbruget imidlertid at vende, og på lang sigt bliver forbrugseffekten positiv. Den positive forbrugseffekt på længere sigt skyldes, at de lavere investeringer og det lavere forbrug på kort sigt indebærer en øget opsparing og nettofordringserhvervelse i den private sektor. Den større nettofordringserhvervelse akkumuleres i formuen, som derved gradvis øges. Den positive opsparingseffekt er efter nogle år større end den negative effekt fra den lavere kontantpris, og den forbrugsbestemmende formue begynder derfor at stige, hvilket bevirker, at forbrugskvoten langsomt forøges. Den lavere aktivitet og højere ledighed presser løn- og prisniveauet ned, men på længere sigt skifter effekten på prisniveauet fortegn. Dette skal ses i sammenhæng med, at effekten på beskæftigelsen efter ca. ti år bliver positiv. Den positive beskæftigelseseffekt hænger selvfølgelig sammen med udviklingen i efterspørgslen, men skal også ses på baggrund af, at arbejdskraften som udgangspunkt bliver relativt mere attraktiv i forhold til kapital, når renten stiger. Den positive effekt på beskæftigelsen presser på sigt lønninger og priser op, og på lang sigt øges prisniveauet med ca. 1 pct., jf. figur 15. Det højere prisniveau skal i øvrigt også ses som et resultat af, at prisen på kapital (usercost) øges, når renten stiger. Figur 15. Renten øges permanent med 1 pct.point Pct Forbrugerpris BVT-deflator Løn Kontantpris

32 Effekt af højere priser i udlandet En forøgelse af det udenlandske løn- og prisniveau øger først og fremmest de danske importpriser, men samtidig bliver dansk eksport i udgangspunktet mere konkurrencedygtig. I det følgende betragtes effekten af, at de udenlandske priser og lønninger øges 1 pct. 5 På kort sigt virker en stigning i det udenlandske løn- og prisniveau ekspansivt på dansk økonomi, jf. figur 16. Den forbedrede konkurrenceevne gør således, at eksporten øges, og importens andel af BNP falder. På helt kort sigt reduceres det private forbrug en anelse som følge af, at de højere importpriser fører til et fald i den disponible realindkomst. Effekten på forbruget bliver imidlertid hurtig positiv, idet effekten fra højere eksport og dermed højere beskæftigelse og indkomst dominerer over priseffekten. Figur 16. Effekt af at udenlandske lønninger og priser øges permanent 1 pct.point Pct. af BNP BNP Priv. forbrug Investeringer Eksport Import Off. forbrug Anm.: Effekten er angivet som afvigelse i pct. af BNP i grundforløbet Det antages i eksperimentet, at importpriserne øges 1 pct. Herudover øges alle andre eksogene priser (eksempelvis olieprisen og landbrugets BVT-deflator) og nominelle størrelser (eksempelvis eksogene skatteprovenuer såsom arveafgifter og punktafgifter) også med 1 pct. Dette design af eksperimentet er valgt for at illustrere modellens egenskaber ved et ensartet stød til alle eksogene priser

33 De højere priser fører sammen med effekterne af den højere beskæftigelse og lavere ledighed til, at lønningerne øges, hvilket yderligere bidrager til højere priser. I takt med, at de højere importpriser slår igennem på det danske prisniveau, reduceres den positive effekt på eksporten. Løn-pris-spiralen giver på lang sigt anledning til, at det danske løn- og prisniveau øges med 1 pct., jf. figur 17. For alle praktiske formål er den langsigtede effekt af højere udenlandske lønninger og priser derfor, at det danske løn- og prisniveau øges proportionalt, mens der ikke er nogen nævneværdige reale effekter på lang sigt. Figur 17. Effekt af at udenlandske lønninger og priser øges permanent 1 pct.point Pct Forbrugerpris BVT-deflator Løn Kontantpris Effekten af ændret arbejdsudbud Et højere effektivt arbejdsudbud enten i form af flere personer eller en højere arbejdstid øger produktionsmulighederne og dermed på lang sigt produktionen. I det følgende betragtes en stigning i arbejdsudbuddet hhv. i arbejdstiden på 1 pct., idet såvel arbejdsudbud som arbejdstid i SMEC er eksogent bestemt