Analyse af decentralisering af specialundervisning Afrapportering. Deloitte Consulting Marts 2016

Transkript

1 Analyse af decentralisering af specialundervisning Afrapportering Deloitte Consulting Marts 2016

2 Indhold 1. Indledning Baggrund og fokus for analysen 1.2 Datagrundlag 2. Skolernes anvendelse af ressourcer til støtte Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer 2.2 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte under ni timer 2.3 Skolernes samlede ressourceanvendelse til støtte over og under ni timer 2.4 Konklusioner og anbefalinger 3. Central anvendelse af ressourcer til støtte Centrale aktiviteter og udgifter 3.2 Henvisningsårsager og målgrupper centralt og decentralt 3.3 Organisatorisk ramme 3.4 Konklusioner og anbefalinger 4. Styrker og svagheder ved budgetmodellen Skolernes oplevelse af budgetmodellen 4.2 Socioøkonomisk fordelingsmodel 4.3 Konklusioner og anbefalinger 5. Inklusionspraksis på skolerne Skolernes strategiske arbejde med inklusion 5.2 Skolernes samarbejder om inklusionsindsatsen 5.3 Skolernes modenhedsniveau sammenholdt med ressourceanvendelse 5.4 Konklusioner og anbefalinger 6. Sammenfatning af perspektiver for videreudvikling

3 1. Indledning - 3 -

4 1.1 Baggrund og fokus for analysen I denne rapport præsenteres Deloittes analyse af Roskilde Kommunes model for decentralisering af specialundervisningen. Indledningsvis præsenteres analysens baggrund, fokus og gennemførelse. Baggrund Med virkning fra 1. januar 2012 har Roskilde Kommune decentraliseret det faglige og økonomiske ansvar for specialundervisningen til skolerne. Modellen for decentraliseringen indebærer, at knap 100 mio. kr. til specialundervisning fordeles lokalt til skolerne. Fordelingen af de decentraliserede specialundervisningsmidler foretages ud fra elevtal og socioøkonomiske forhold. Herudover indebærer modellen, at der centralt i kommunens Inklusionscenter er fastholdt midler til blandt andet elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder og elever på 10. klassetrin. Budgetmodellen er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Decentraliseringen af midlerne til den vidtgående specialundervisning har overordnet til formål at: Give skolerne bedre muligheder for at mindske antallet af elever, der bliver ekskluderet. Understøtte en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Give den enkelte skole bedre mulighed for at tilrettelægge den ekstra indsats præcis på den måde, i de perioder og i det omfang, hvor der er behov for den. Målene med modellen er at styrke og videreudvikle kvaliteten af den inkluderende folkeskole, sikre maksimal inklusion og flytte ressourcer fra indgribende til foregribende indsats. Forvaltningens årlige opfølgning på målene viser en positiv udvikling. Fokus Modellen for decentralisering af specialundervisningsmidler har virket i fire år, og Roskilde Kommune ønsker derfor foretaget en analyse af: Budgetfordelingsmodellen (herefter budgetmodellen) for specialundervisning med henblik på at vurdere, om modellen fungerer efter hensigten. Skolernes arbejde med inklusion med henblik på at kortlægge god og økonomisk effektiv inklusionspraksis. Herunder har analysen fem delformål, idet analysen skal: 1. Kortlægge, hvordan skolerne anvender ressourcer til støtte, herunder i forhold til skolernes støtte til elever med behov for over ni timers ugentlig støtte og elever med behov for færre timers støtte. Dette indgår i kapitel Sætte fokus på fordelingen mellem det centrale og det decentrale budget til specialundervisning, herunder kortlægge anvendelsen af de midler, der administreres centralt. Dette fremgår af kapitel Afdække styrker og svagheder i budgetmodellen, herunder kvalitativt vurdere, om der er behov for at se nærmere på vægtningen af betydningen af socioøkonomiske forhold og den anvendte metode til beregning af de socioøkonomiske forhold i budgetmodellen. Styrker og svagheder analyseres i kapitel Afdække, hvordan skolerne arbejder med inklusion af elever med behov for støtte, herunder dels skolernes strategiske arbejde med inklusion i forhold til at forankre en fælles forståelse af inklusion på skolerne, organisering og tilrettelæggelse af inklusionsarbejdet, redskaber og metoder til tidlig opsporing samt visitation og opfølgning, dels samarbejder med Inklusionscentret, dagtilbud og - 4 -

5 1.1 Baggrund og fokus for analysen forældre m.fl. og herunder sammenholde skolernes inklusionspraksis med deres anvendelse af midler. Skolernes arbejde med inklusion er beskrevet i kapitel Bidrage med perspektiver til Roskilde Kommunes beslutningsgrundlag for eventuel justering af budgetmodellen eller eventuel iværksættelse af initiativer, der styrker arbejdet med inklusion i praksis. Perspektiver for videreudvikling af budgetmodel og inklusionspraksis er sammenfattet i kapitel 6. Roskilde Kommune har truffet beslutning om, at analysen skal fokusere på undervisningstilbud til eleverne. Analysen er således indledningsvis afgrænset fra behandling, specialklubber mv. For nogle typer undervisningstilbud indgår for eksempelvis fritidsdelen som en integreret del af undervisningstilbuddet, og i disse tilfælde er eventuelle udgifter hertil medtaget i analysen. Kortlægningen af elever er gennemført for seneste hele skoleår, det vil sige skoleåret 2014/2015. Analysen er gennemført i perioden november 2015 til marts

6 1.2 Datagrundlag I dette afsnit beskrives og vurderes analysens datagrundlag. De datakilder, der ligger til grund for analysen, beskrives. Det beskrives, hvordan udgiftsdata er afgrænset, og kvaliteten af de data, der indgår i kortlægningen af udgifter, beskrives. Deloitte foretager desuden en samlet vurdering af datagrundlaget. Datakilder Analysen er foretaget på baggrund af seks datakilder, der beskrives her. I. Selvevaluering om skolernes inklusionspraksis I forbindelse med analysen har skolerne i en selvevaluering besvaret en række spørgsmål om tilgangen til inklusion, mål, indsatser og ressourcer. Selvevalueringerne er typisk udfyldt og drøftet af skoleleder, viceskoleleder og/eller en lærer med ansvar for inklusion. Selvevalueringen dækker flere af temaerne i analysen, idet den omfatter: Kortlægning af, hvordan skolerne anvender ressourcer til støtte (delformål 1), herunder skolernes tilbudsvifte. Kortlægning af snittet mellem den centrale og den decentrale fordeling af budgettet til specialundervisning (delformål 2), herunder visitation og revisitation af elever med behov for støtte (især) i eksterne undervisningstilbud. Afdækning af styrker og svagheder i budgetmodellen (delformål 3), herunder skolernes vurdering af modellens incitamenter, hvordan de centrale puljer fungerer i praksis, og modellens afspejling af socioøkonomiske forhold. Afdækning af, hvordan skolerne arbejder med inklusion (delformål 4), herunder skolernes arbejde med blandt andet strategi for inklusionsarbejdet, organisering og samarbejder med Inklusionscenter og forældre. II. Kortlægning af skolernes indsatser og udgifter til elever, der har modtaget støtte over ni timer ugentlig Der er gennemført kortlægning af elever, der har modtaget støtte enten på skolerne i et inkluderende tilbud i normalklassen, i specialklasse på skolerne, på ekskluderende Roskilde Kommune specialtilbud eller på eksterne specialskoler. Kortlægningen er gennemført med baggrund i konteringen af udgifter for elever og skolernes indberetning nationalt af elever, der har modtaget støtte i over ni timer ugentlig. Skolerne har således som baggrundsviden for deres indrapportering af data modtaget dataudtræk med disse oplysninger. III. Kortlægning af skolernes indsatser og udgifter til elever, der har modtaget støtte under ni timer ugentlig Kortlægningen af skolernes udgifter og indsatser til elever er baseret på skolernes opgørelse af deres samlede tidsanvendelse til forskellige typer inklusionsindsatser på skolerne. Herunder indgår en opgørelse af antallet af elever, der har modtaget den givne indsats, og fordelingen af timer på henholdsvis lærer- og pædagogtimer. IV. Kortlægning af centrale udgifter i Inklusionscentret til specialundervisning Der er gennemført en kortlægning af elever, der har modtaget et centralt betalt undervisningstilbud. Som baggrundsviden for Inklusionscentrets kortlægning har centret modtaget data retur fra deres nationale indberetning og data fra økonomisystemet om udgifter til disse elever. Det bemærkes, at udover udgifter konteret som undervisningstilbud ligger der også andre udgifter i Inklusionscentret. Disse er ikke medtaget i analysen. Dette er uddybet i det følgende afsnit om afgrænsning af analysen

7 1.2 Datagrundlag V. Interview med skoler Alle skoler er interviewet med henblik på at nuancere selvevalueringen og validere data i kortlægningen af elever med støtte henholdsvis over og under ni timer. VI. Workshop med skoler Der er afholdt et arbejdsseminar med drøftelser af perspektiverne for en eventuel videreudvikling af budgetmodellen og skolernes inklusionspraksis. Afgrænsning af udgiftsdata Som nævnt har Roskilde Kommune valgt at fokusere analysen på undervisningstilbud, og herunder eventuelle befordringsudgifter forbundet med tilbuddene. Analysen er derfor foretaget med udgangspunkt i udgifter efter folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5, der konteres på vedrørende kommunale specialskoler samt interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Totaludgifterne, der indgår i analysen, afspejler dermed ikke samtlige udgifter til elever med særligt behov for støtte såsom behandling og specialklubber. På kontoen indgår en særlig post, der vedrører fritidstilbud. Udgiften hertil indgår ikke i analysen på individniveau for de elever, som skolerne betaler for. Fritidsudgifter er dog medtaget i opgørelsen af totaludgifter for både skoler og Inklusionscenter (centralt). Omregning af timer til udgifter I forbindelse med opgørelsen af elever, der modtager støtte på skolerne over eller under ni timer ugentlig, er anvendt en timepris på 600 kr. for lærere og 450 kr. for pædagoger. Timeprisen er oplyst af Roskile Kommune og omfatter ferie og forberedelse Kvalitet af udgifts- og elevdata Samlet set har datagrundlaget en tilstrækkelig kvalitet til at underbygge de gennerelle konklusioner i analysen. Deloitte vurderer dog, at datagrundlaget specifikt i forhold til kortlægningen af udgiftsniveauerne både på skoler og centralt i Inklusionscentret er behæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende eller usikre indrapporteringer særligt fra nogle skoler. Nuancer i talgrundlaget skal således anvendes og tolkes med en vis forsigtighed. Usikkerheden skyldes blandt andet, at data er opgjort ud fra tilgængelige indberetninger fra skoler, økonomiafdelingen og Inklusionscentret. Disse data har vist sig ikke at være komplette. Alle data er valideret i nogle tilfælde flere gange af nøglepersoner på skoler og i Inklusionscentret. Da data vedrører skoleåret 2014/2015, er valideringen foretaget på baggrund af de tilgængelige aftaler, regninger mv., hvilket giver en vis usikkerhed i datakvaliteten. I Inklusionscentret er der for eksempel alene en oversigt over de elever, der aktuelt modtager støtte. Endvidere arbejder flere skoler ikke med samlede oversigter over elever, der modtager støtte. Data om elever, tilbud og udgifter er således opgjort ved at rekonstruere data, og flere skoler har oplyst, at det har indebåret et betydeligt arbejde. Afgrænsning fra problemstilling vedrørende skole-dagbehandling Roskilde Kommune har oplyst, at der ligger en særlig problemstilling i relation til skole-dagbehandlingstilbud. Betalingen for ikke-anbragte elevers specialundervisning i skole-dagbehandlingstilbud betales i dag af skolerne, mens henvisningen hertil lovmedholdeligt skal foretages fra Børn og Unge jævnfør 1 i bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Det vil sige, at eleven alene kan henvises på baggrund af en 50-undersøgelse jævnfør loven om social service. Deloittes analyse er afgrænset fra denne problemstilling.

8 2. Skolernes anvendelse af ressourcer til støtte - 8 -

9 2. Skolernes anvendelse af ressourcer til støtte Indledning Formålet med dette kapitel er at analysere, hvordan skolerne anvender ressourcer til støtte (jf. delformål 1). Analysen omfatter både eksterne tilbud og skolernes interne tilbud i inklusionsindsatsen. I de følgende afsnit analyseres skolernes samlede ressourceanvendelse til elever, der har behov for støtte. Her analyseres først skolernes ressourceanvendelse til elever med behov for over ni timers ugentlig støtte. Dernæst analyseres ressourceanvendelsen til elever med behov for under ni timers ugentlig støtte. De to analyser anvendes herefter i en sammenfattende analyse af skolernes samlede ressourceanvendelse til støtte. Analysen giver således et samlet billede af, hvordan skolerne har anvendt deres ressourcer til støtte- og inkluderende indsatser. Da ressourceanvendelsen alene er kortlagt for skoleåret 2014/2015, indgår udviklingen over tid ikke som del af analysen. Skolerne har oplyst, at der på den enkelte skole kan være betydelige udsving fra det ene år til det andet. Indsatsviften Skolernes vifte af støtteindsatser kan overordnet set inddeles i to typer indsatser eksterne tilbud og skolernes interne indsatser. Skolerne har i deres kortlægning af ressourceanvendelsen og i deres selvevaluering beskrevet deres indsatsvifte i forhold til både ekskluderende og inkluderende tilbud. Skolerne anvender en bred vifte af eksterne specialskoletilbud, herunder blandt andet efterskoler, skole-dagbehandling og såkaldte Roskilde-specialtilbud, der dækker over en række fælleskommunale ordninger. Skolerne anvender også en række forskellige inkluderende undervisningsformer både i og udenfor normalklassen. Indenfor normalklasseundervisningen anvendes: Tolærerordning. Lærer-assistent (ressource/støttetime). Desuden anvender skolerne undervisningsdifferentiering og holddeling som inkluderende undervisningsformer samt supervision. Udenfor normalklasseundervisningen anvender skolerne typisk: Specialklasse på skolerne (gruppeundervisning). Enkeltpersonsundervisning på skolerne. Skolerne kan sammensætte støtten til de enkelte elever som en kombination af indsatser. For eksempel kan en elev modtage gruppeundervisning, der er udenfor normalundervisningen, i kombination med støttetimer til eleven i normalklasseundervisningen. Skolernes vifte består også af en række øvrige inklusionsfremmende indsatser. Herunder anvender de fleste skoler forskellige former for frikvartersordninger såsom legepatruljer. Som oftest indebærer disse, at ekstra ressourcer er indsat, og at enkelte elever med særlige behov får støtte af pædagoger. På langt flertallet af skolerne anvendes desuden hellezoner, pusterum og grupperum som del af inklusionsindsatsen udenfor undervisningen. En del skoler nævner endvidere, at de tilbyder samtaler med psykologer, pædagoger m.fl. enten som tilbud til den enkelte elev eller i form af samtaler med både elev og forældre

10 2.1 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer ugentlig I dette afsnit analyseres skolernes ressourceanvendelse til elever, der har modtaget støtte i mindst ni timer per uge (svarende til 12 lektioner ugentlig). Decentraliseringen af de cirka 98 mio. kr. per 1. januar 2012 blev foretaget med udgangspunkt i de ressourcer, der på dette tidspunkt blev anvendt til støtte til elever i mindst ni timer ugentlig. Samtidig lå der i forvejen et budget til inklusionstiltag på skolerne indeholdt i skolernes budgetter. Det har ikke været muligt at rekonstruere størrelsen af dette budget. I analysen sammenlignes skolernes ressourceanvendelse derfor med budgettet på de 98 mio. kr. i budgetmodellen. Det vil sige, at der i praksis sammenlignes med et for lavt budget. Andel elever med støtte i mindst ni timer I alt 267 elever modtog mindst ni timer ugentlig støtte i skoleåret 2014/2015. I gennemsnit modtog 240 elever over ni timers ugentlig støtte, det vil sige mere end 360 timers støtte i alt på et skoleår (dvs. ni timer gange 40 uger). Forskellen skyldes blandt andet, at nogle elever som følge af en korterevarende og mere intensiv indsats alene modtog støtte i en periode af året, eller at elever er fraflyttet midt i skoleåret. Andelen af elever, der modtog støtte i mindst ni timer betalt af skolerne, svarer til 2,3 2,9 procent, jf. tabel 2.1. Andelen af elever er forskellig, alt efter hvilket af de to ovennævnte elevtal der anvendes. Tabel 2.1. Andel elever, der har modtaget støtte over ni timer ugentlig Antal elever i alt 1. Elever på skolerne 2. Skolernes elever 3. Børn bosiddende i skoledistriktet Andel Spredning Andel Spredning Andel Spredning 267 2,9 % 1,1 7,1 % 2,9 % 1,1 7,0 % 2,5 % 1,3 5,4 % Andelen varierer også, alt efter hvilken metode der anvendes til at opgøre antallet af børn, der hører til skolerne. Af tabel 2.1 fremgår tre forskellige metoder til at opgøre andelen af elever, der har modtaget specialundervisning i over ni timer ugentlig. De tre metoder er defineret som følger. 1. Elever på skolerne: Andelen af elever på skolerne beregnet ud fra et gennemsnit af elever, der gik på skolerne i henholdsvis første og andet halvår af skoleåret. 2. Skolernes elever: Elevandelen opgøres som elever på skolerne, inklusive de elever, hvor skolerne helt eller delvis betaler for skolegang i eksterne tilbud. 3. Børn bosiddende i skoledistriktet: Elevandelen opgøres som den andel af skolebørn, der var bosiddende i skoledistriktet, herunder elever, der for eksempel gik på privatskole eller gik på en anden skole i kommunen. Antallet af elever i hver af de tre metoder (nævneren) er oplyst af Roskilde Kommune. Andelen af elever, der har modtaget støtte over ni timer ugentlig, varierer betydeligt, alt efter hvilken af de tre opgørelsesmetoder der anvendes. På nogle skoler er der for eksempel en halv gang flere elever på skolen, end der er børn i den skolepligtige alder bosiddende i skoledistriktet. For andre skoler er der omvendt kun indskrevet cirka halvdelen af de børn, der er bosiddende i skoledistriktet ,6 % 1,0 5,6 % 2,6 % 1,0 5,5 % 2,3 % 1,2 4,1 %

11 2.1 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer ugentlig Denne forskel kan naturligvis have stor betydning for billedet af elevernes socioøkonomiske baggrund på skoleen, for eksempel i det tilfælde hvor en privatskole tiltrækker de ressourcestærke elever i skolens område. Da formålet med analysen er at kortlægge skolernes anvendelse af de decentraliserede midler og deres inklusionspraksis, har vi i det følgende valgt at fokusere på andelen af elever med støtte i forhold til skolernes elever, det vil sige definition nr. 2. Af tabel 2.1 fremgår det, at andelen af skolernes elever, der modtog støtte i over ni timer ugentlig, i gennemsnit er 2,9 procent. Af tabellen fremgår også spredningen i andelen på tværs af skoler. På den skole, hvor den laveste andel af skolens elever modtog støtte over ni timer ugentlig, var andelen 1,1 procent af eleverne. På den skole, hvor den højeste andel af eleverne modtog støtte, var andelen 7,0 procent af skolens elever. Der er således betydelig variation på tværs af de 18 skoler i Roskilde Kommune. Variationen på tværs af skoler kan blandt andet forklares ved nogle skolers særlige tilrettelæggelse af specialundervisningsstøtten i intensive forløb om læsning. Tilrettelæggelsen betyder, at eleverne i en periode har modtaget over ni timers støtte for så måske i en periode ikke at modtage nogen støtte. Herved tæller disse elever med i opgørelsen af elever, der på disse skoler har modtaget over ni timers støtte ugentlig (det kan nævnes, at inklusionen i høj grad er lykkedes i forhold til elever med behov for læsestøtte, idet disse elever før i tiden ofte blev ekskluderet til specialtilbud). På andre skoler er tilrettelæggelsen af læsestøtten spredt ud over hele skoleåret og vil derfor ligge under ni timer ugentlig. Eleverne på disse skoler tæller derfor ikke med i opgørelsen af andelen af elever med støtte over ni timer ugentlig. Variationen mellem skolerne kan siges at afspejle målet med decentraliseringsmodellen om, at skolerne har stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den lokale indsats. Spredningen mellem skoler indsnævres, når der alene ses på andelen af elever, der i gennemsnit har modtaget over ni timers støtte igennem hele året, det vil sige, hvor for eksempel elever, der har modtaget en kortere intensiv læsestøtte, ikke indgår. Spredningen er dog fortsat betydelig, idet den ligger mellem 1,1 og 5,5 procent. For at få det bredeste billede af skolernes indsatser har vi valgt, at analysen i det følgende omfatter alle elever, der modtog støtte over ni timer ugentlig i en kortere eller længere periode af skoleåret (dvs. 267 elever). Skolernes anvendelse af forskellige typer støtte Elevernes støtte kan opdeles i tre hovedtyper: 1. Støtte i klassen såsom tolærerordning og støttetimer. 2. Specialklasse på skole, herunder for eksempel dysleksitilbud. 3. Specialskole i eller udenfor regi af Roskilde Kommune. Tilbuddene, der hører under Roskilde Kommune omfatter for eksempel Nordgårdsskolen og Vækstklasser. Tilbuddene udenfor Roskilde Kommune er private tilbud eller tilbud i andre kommuner. Ud af de 267 elever, der modtog støtte, var knap tre fjerdedele af eleverne på specialskole, hvilket fremgår af tabel 2.2 på næste side. 13 procent af eleverne modtog støtte på skolerne i form af støtte i klassen eller specialklasse på skolerne, mens 10 procent af eleverne modtog begge typer støtte hen over skoleåret. Det bemærkes, at det for 8 procent af eleverne ikke er angivet, hvilken type støtte de har modtaget

12 2.1 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer ugentlig Tabel 2.2. Typer af støtte i forhold til andel af elever, der har modtaget støtten i over ni timer ugentlig Elever med over 360 Elever Pct. Spredning af elever timers støtte i skoleåret Pct. Støtte i klassen 9 3 % 0 25 % 5 2 % Specialklasse på skolerne Både støtte i klassen og specialklasse 20 8 % 0 50 % 5 2 % % 0 60 % 20 8 % Specialskole % % % Uoplyst 21 8 % 0 50 % 20 8 % I alt % % % Anvendelsen af forskellige typer støtte varierer meget på tværs af skoler, hvilket fremgår af spredningen i tabellen. Således anvender nogle skoler alene specialskoler (dvs. 100 procent), mens andre skoler slet ikke gør (dvs. 0 procent). Nogle skoler anvender specialklasser til knap halvdelen af de elever, der modtager støtte, og nogle skoler anvender støtte både i og udenfor normalklassen til godt halvdelen af eleverne. Andre skoler anvender slet ikke disse typer, fordi alle elever er på specialskoler. Også når der ses nærmere på de enkelte typer støtte, er der meget stor spredning mellem skolerne. I forhold til støtten til elever på specialskoler er der for eksempel nogle skoler, der alene anvender skole-dagbehandling, mens andre skoler i vidt omfang anvender efterskoler. En nærmere analyse af disse forskelle i forhold til blandt andet henvisningsårsag, målgruppe og udgifter viser ikke et mønster, der kan forklare forskellene på tværs af skolerne. Af tabel 2.2 fremgår også typen af støtte til de elever, der i gennemsnit har modtaget mere end 360 timers støtte i løbet af året (dvs. 240 elever). Fordelingen for disse elever er forskellig fra de elever, der i en periode har modtaget over ni timers ugentlig støtte (dvs. 267 elever) Analysen viser, at de 27 elever, der fraregnes, når der alene fokuseres på støtte over 360 timer, primært har modtaget støtten internt på skolerne, jf. beskrivelsen af de korte intensive forløb. Som det fremgår, stiger andelen af elever på specialskole således til 79 procent i stedet for 72 procent for elever, der har modtaget støtte over ni timer ugentlig i en periode i skoleåret, når fokus alene er på elever, der har modtaget over 360 timers støtte. Fordeling af elever og timer på typer af støtte over ni timer ugentlig Fordelingen af timer til de forskelige typer støtte er kortlagt for at belyse forskelle og ligheder i skolernes anvendelse heraf. Specialskoler er som udgangspunkt fuld tid. Tabel 2.3 viser fordelingen af timer til de forskellige typer støtte. Tabel 2.3. Typer af støtte i forhold til andel elever og andel timer Støtte i klassen Specialklasse på skolerne Både støtte i klassen og specialklasse Specialskole Note: Timetallet er her anført til timer for specialskoler. I praksis varierer timetallet i forhold til de i lovgivningen fastsatte minimumtimetal på forskellige klassetrin og på tværs af specialskoler. For de elever, der modtager støtte over ni timer ugentligt i løbet af skoleåret på skolerne, er antallet af timer i gennemsnit cirka 800 både for de elever, der modtager støtte i klassen, og for eleverne i specialklasse. Tallet for de elever, der modtager begge typer støtte, er væsentlig lavere. Antallet af timer svarer til, at eleverne i gennemsnit modtager støtte i 15 timer ugentlig. Uoplyst Andel elever 3 % 8 % 10 % 72 % 8 % Timer i gennemsnit per elev per år Andel af støttetimer 2 % 6 % 2 % 81 % 8 %

13 2.1 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer ugentlig Støtte i klassen og/eller specialklasser på skolerne kan opdeles i henholdsvis lærer- og pædagogtimer, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4. Fordeling af lærer- og pædagogtimer på typer af støtte Støtte i klassen Specialklasse Andel lærertimer 52 % 71 % Andel pædagogtimer 48 % 29 % Note: I de tilfælde hvor skolerne ikke har præciseret fordelingen på de to faggrupper for en elev, har Deloitte fastsat fordelingen ud fra gennemsnittet for alle andre elever i kommunen, der har modtaget denne type støtte. Fordelingen mellem lærer- og pædagogtimer viser, at støtten i klassen i lidt højere grad blev varetaget af pædagoger end af lærere. Den modsatte tendens gør sig naturligt gældende for undervisningen i specialklasser, hvor knap tre fjerdedele af timerne blev afholdt af lærere og godt en fjerdedel af pædagoger. Ressourceforbrug til elever med støtte over ni timer ugentlig set i forhold til decentraliseret budget Skolerne har anvendt knap 83 mio. kr. til elever, der får støtte over ni timer ugentlig. Der er dog som tidligere nævnt en vis usikkerhed i datagrundlaget, der kan betyde, at udgiften kan være lidt højere eller lavere end 83 mio. kr. De samlede udgifter på 83 mio. kr. på skolerne omfatter dels udgifter til specialskoler, dels udgifter til støtte på skolerne. Beregningen af skolernes udgifter til specialskoler er opgjort ud fra den faktisk afholdte udgift til specialskoler, eksklusive udgifter til fritidsaktiviteter, da Roskilde Kommune besluttede, at denne udgiftstype ikke skulle indgå i analysen. I opgørelsen er således alene medtaget udgifter til skoletilbud og befordringsudgifter i tilknytning hertil Beregningen af udgiften til elevstøtte på skolerne er foretaget af Deloitte ud fra skolernes angivelse af timer hertil. Udgiften er herefter beregnet ud fra en timepris for henholdsvis lærer- og pædagogtimer, der er oplyst af Roskilde Kommune. Støtten til eleverne er finansieret af skolernes budgetter, der omfatter de decentraliserede midler til specialstøtte på cirka 98 mio. kr. Dog er den del af udgiften, der overstiger kr. årlig per elev, finansieret af den centrale ramme hertil. I alt 13 elever var medfinansierede i skoleåret 2014/2015. Hvis udgiften ses i forhold til det decentraliserede budget, anvender skolerne samlet set 84 procent til støtte til elever, der får over ni timer, jf. tabel 2.5. Af tabellen fremgår også spredningen mellem skoler. Det ses, at skolernes udgifter varierer mellem 1,7 og 7,8 mio. kr., og at skolernes budgetter varierer mellem 1,3 og 8,7 mio. kr. Nogle skoler anvender langt mere end deres budget. Den skole, der anvender den højeste andel af sit decentraliserede budget, bruger 157 procent. Andre skoler bruger mindre end budgettet ned til 47 procent. Der er således en betydelig spredning på tværs af skolerne. Tabel 2.5. Fordeling og spredning af udgifter og decentraliseret budget, eksklusive udgifter til fritid (mio. kr.) Udgift i alt Decentraliseret budget Udgift i procent af budget Udgifter 82,7 98,2 84 % Spredning, udgifter 1,7 7,8 1,3 8, % Note: Nogle skoler har anført både et timetal og en udgift til støtten på skolen. Deloitte har med henblik på at analysere ressourceforbruget på tværs af elever og skoler i stedet konsekvent anvendt den af Roskilde Kommune oplyste timepris på henholdsvis 450 kr. og 650 kr. for pædagog- og lærertimer. Det er gjort for at kunne skabe et sammenligneligt grundlag i analysen. Det bemærkes, at de skoler, der selv har angivet en timepris, ikke har anvendt en så høj sats som den af forvaltningen oplyste sats.

14 2.1 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer ugentlig Ressourceanvendelsen til støtte over ni timer ugentlig dækker, som det fremgår af tabel 2.2, over støtte til elever, der i gennemsnit har modtaget under ni timers støtte i løbet af skoleåret, det vil sige under 360 timer. Hvis udgiften til de 27 elever, der modtog under ni timer, fraregnes, er den samlede ressourceanvendelse 1 mio. kr. lavere, det vil sige 81,7 mio. kr. Når der ses på spredningen mellem skolernes forbrug i forhold til budget, er der imidlertid ingen forskel på, om disse elever er med eller ej. Det vil sige, at spredningen mellem skolerne fortsat viser, at nogle skoler anvender en halv gang mindre og andre en halv gang mere end deres budgetter. For at få et mere præcist billede af skolernes ressourceanvendelse har Deloitte foretaget en opgørelse af de fritidsudgifter, som skolerne har afholdt for elever på specialskoler. Opgørelsen og udgifternes fordeling på skolerne er foretaget ud fra posteringer i økonomisystemet. Opgørelsen er ikke valideret af skolerne og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Opgørelsen viser, at der i skoleåret 2014/2015 er fritidsudgifter på 5,6 mio. kr. Det vil sige, at skolerne samlet set anvendte godt 88 mio. kr. til støtte over ni timer ugentlig. Af tabel 2.6 fremgår ressourceforbruget, inklusive fritidsudgifter set i forhold til det decentraliserede budget. Som det fremgår, anvendes 90 procent af budgettet til støtte for elever over ni timer ugentlig. Spredningen mellem skolerne er fortsat meget stor ( procent). Tabel 2.6. Fordeling og spredning af udgifter, inklusive fritid og decentraliseret budget (mio. kr.) Udgift i alt Fordeling af udgifter i alt Tilbud Befordring Fritid Budget Decentraliseret budget Udgift i % af budget Udgifter 88,4 78,4 4,3 5,6 98,2 90 % Spredning, udgifter 1,7 8,4 1,7 7,4 0,0 0,6 0,0-0,6 1,3 8, % Ressourceforbruget opdelt på typer af støtte over ni timer ugentlig Af tabel 2.7 fremgår fordelingen af elever på de forskellige typer støtte og fordelingen af udgifterne på de forskellige typer støtte. Som det fremgår, er andelen af elever lavere end andelen af udgifter, for så vidt angår specialskoleleverne. Udgifterne til de 72 procent specialskoleelever udgør således 80 procent, mens udgifterne til de 21 procent af eleverne, der modtager støtte på skolerne, udgør 10 procent. Ikke overraskende viser analysen altså, at det er billigere at etablere specialundervisningsstøtte på skolerne end at segregere eleverne til specialskoler, idet gennemsnitspriserne for støtte på skolerne er lavere. Analysen viser desuden, at udgiftsniveauet mellem støtte i klassen og specialklasse på skolerne varierer med godt kr. i gennemsnit per elev, mens gennemsnitsprisen for elever, der modtog begge typer intern støtte, er betydelig meget lavere. Tabel 2.7. Typer af støtte opdelt på andel elever og andel udgifter, eksklusive fritid Støtte i klassen Specialklasse på skole Både støtte i klassen og specialklasse Specialskole Uoplyst Andel elever 3 % 8 % 10 % 72 % 8% Spredning, elever 0-25 % 0-50 % 0-60 % % 0-50 % Andel af udgifter 2 % 6 % 2 % 80 % 10 % Spredning, udgifter 0-20 % 0-45 % 0-28 % % 0-46 % Gennemsnitspris 0,19 0,24 0,06 0,35 0,41 Note: Tabellen omfatter de 267 elever, der modtog støtte over ni timer ugentlig. Udgifterne er eksklusive fritid, da oplysninger om fritidsudgifter ikke findes på individniveau. Udgiften per elev med både støtte i klassen og specialklasse er lav, og den intensive støtte i korte forløb trækker ned i den samlede udgift

15 2.1 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte over ni timer ugentlig Fordeling af elever og udgifter på de tre trin Andelen af elever på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, der har modtaget over ni timers ugentlig støtte, viser, at der er overvægt blandt de ældre elever, jf. tabel 2.8. Det bemærkes, at andelen i netop denne tabel er opgjort i forhold til elever, der går på skolerne. I udskolingen modtog 4,3 procent af eleverne på skolerne således støtte over ni timer ugentlig, mens den tilsvarende andel af elever i indskolingen var 1,6 procent. Undersøgelser viser, at det er et typisk billede, at elever på de yngre klassetrin modtager støtte i klassen i nogle timer ugentlig, mens de ældre elever i højere grad segregeres helt eller delvis. Der er således ikke som sådan noget overraskende i, at andelen af elever, der modtager støtte over ni timer ugentlig i indskolingen, udgør en femtedel, mens andelen af elever i udskolingen er to femtedele. Det betyder også, at der ud fra analysens resultater ikke kan drages en konklusion om eksempelvis manglende tidlig opsporing. Det fremgår også af tabellen hvor stor en andel, at eleverne på hvert af de tre trin udgør af det samlede antal elever, som har modtaget støtte. På tilsvarende vis fremgår andelen af udgifter til elever på hvert af de tre trin. Fordelingen af udgifter til støtte til elever på hvert af de tre trin er stort set fordelt på samme måde som andelen af elever med støtte på hvert af de tre trin. Eksempelvis tilhører 22 procent af eleverne, som modtager støtte, indskolingstrinnet, mens 21 procent af de samlede udgifter anvendes til disse elever. Tabel 2.8. Fordeling af elever og udgifter på de tre trin Andel af elever (elever på skolerne definition 1) Indskoling Mellemtrin Udskoling 1,6 % 3,4 % 4,3 % Andel elever med støtte 22 % 36 % 42 % Andel af samlet udgift 21 % 38 % 42 % Note: Her er andelen undtagelsesvis opgjort i forhold til elever på skolerne, det vil sige definition 1, idet klassetrin ikke er opgjort på sammenlignelig vis for elever, der indgår i definition 2. Fordelingen er foretaget for de 267 elever med støtte over ni timer ugentlig

16 2.2 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte under ni timer ugentlig I dette afsnit analyseres skolernes anvendelse af ressourcer til elever, der modtager støtte under ni timer ugentlig. Udgifterne til denne støtte dækkes af skolernes budgetter, der blandt andet omfatter det decentraliserede budget til specialstøtte samt de føromtalte midler til støtte, der før decentraliseringen lå i skolernes budget. Kortlægningen af skolernes anvendelse af støtte under ni timer ugentlig er gennemført med fokus på skolernes inklusionspraksis fremfor den enkelte elevs specifikke sammensætning af støtte. Mange elever får flere tilbud, og derfor er antallet af unikke elever, der modtager støtte under ni timer ugentlig samlet set ikke muligt at opgøre. Analysen omhandler inklusionsstøtte på skolerne, som eleverne enten har modtaget i eller udenfor normalklasseundervisningen. Indsatsvifte Støtten i normalklasseundervisningen for elever, der modtager under ni timers støtte om ugen, omfatter blandt andet tolærerordning. Inklusionsstøtten adskilt fra normalklasseundervisningen omfatter både støtte i mere formelle læringssammenhænge med eksempelvis grupper af elever og inklusionsstøtte i frikvarterer mv. Skolernes beskrivelse af indsatsviften under ni timer ugentlig viser en meget bred vifte af indsatser, herunder: Hukommelsestræning Hjemmeundervisning Matematikhold Familieklasse Motorisk træning Akutte støtteindsatser Overlevelsestur Morgenlæsning/læsebånd (understøttende undervisning). Type og omfang af støtte til elever med støtte i under ni timer ugentlig Skolernes beskrivelse af deres inklusionspraksis er overordnet udarbejdet med udgangspunkt i de samme to typer støtte (det vil sige i og udenfor normalklassen) som for elever med behov for støtte over ni timer ugentlig. Som det fremgår af tabel 2.9, omfatter indsatser i normalklassen cirka elever og udgør knap tre fjerdedele af støtten, mens støtte adskilt fra normalklasseundervisningen omfatter cirka 750 elever svarende til en fjerdedel af eleverne. Opgørelsen viser antallet af tilbud til elever og ikke unikke elever. En elev kan for eksempel modtage både flere typer inklusionsindsatser i normal-undervisningen og specialundervisning afskilt fra normalklasse-undervisningen. Antallet af elever er derfor reelt noget lavere. For at give et indtryk af omfanget af inklusionsstøtte har Deloitte opgjort, hvor mange procent af skolernes elever støtten omfatter. Analysen viser, at støtten under ni timer ugentlig svarer til at have dækket 29 procent af skolernes elever. Tabel 2.9. Fordeling af elever på typer af støtte Type af støtte Antal elever Andel Andel af elever Inklusionsindsats i normalklasseundervisning % 21 % Specialundervisning adskilt fra % 8 % normalklasseundervisning Note: En elev kan indgå flere gange, hvis eleven har været omfattet af et bredt udsnit af viften af skolernes inklusionsstøtteindsatser. Det vil sige, at de i alt cirka elever ikke er unikke elever. Andelen af elever er skolernes elever, jf. definition 2. Den høje andel af elever afspejler, at skolerne betragter deres inklusionspraksis meget bredt/omfattende, og således i praksis at nogle tiltag påvirker en hel årgang, for eksempel via læsebånd.

17 2.2 Skolernes aktiviteter og udgifter for elever med støtte under ni timer ugentlig Ressourceforbrug til elever med støtte under ni timer ugentlig Skolerne har opgjort deres samlede ressourceanvendelse på inklusionsstøtte under ni timer ugentlig til lærertimer og pædagogtimer i skoleåret 2014/2015, jf. tabel Timetallet skal ses i lyset, at den brede/omfattende definition af inklusionspraksis, der er anvendt. Tabel Fordeling af lærer- og pædagogtimer på indsats Inklusionsindsats i normal klasseundervisning Specialundervisning adskilt fra normal klasseundervisning Antal lærertimer Antal pæd.- timer Timefordeling (lærer/pæd.) /59 procent /10 procent I alt /45 procent Der anvendes næsten udelukkende lærertimer til at forestå specialundervisningen adskilt fra normalklasseundervisningen, mens der primært bruges pædagogtimer til inklusionsindsatsen i normalklasseundervisningen. Fordelingen under ni timer adskiller sig fra fordelingen for støtte til elever over ni timer ugentlig. Her var lærer-/ pædagogfordelingen 52/48 procent for støtte i normalklassen og 71/29 procent for støtte adskilt fra normalklassen. Der anvendes således i mindre grad lærerressourcer til støtte under ni timer ugentlig i normalklasseundervisningen end til støtte over ni timer ugentlig. Der anvendes i endnu højere grad lærerressourcer til støtten adskilt fra normalklasseundervisningen, når støtten er under ni timer ugentlig 90 procent sammenlignet med 71 procent for støtte over ni timer. Der er store variationer i kombinationen af lærerog pædagogtimer på den enkelte skole. Dette afspejler den høje variation i tilbuddene. Der er således nogle skoler, der i højere grad end andre gør brug af specialundervisnings-støtte under ni timer ugentlig. En del af variationen kan ikke forklares ved kombinationen af aktiviteter og må i stedet afspejle lokal praksis Skolerne anvender i alt cirka 55 mio. kr. på at understøtte aktiviteter og tilbud målrettet elever med støtte under ni timer ugentlig, jf. tabel Dette har Deloitte beregnet ud fra skolernes oplysninger om deres totale timeforbrug ganget med en timelønssats på 600 kr. for lærere og 450 kr. for pædagoger. Opgørelsen skal som tidligere nævnt tages med forbehold på grund af datakvaliteten, og tallet kan derfor være både lavere og højere. Ressourceanvendelsen fordeler sig således, at skolerne i alt anvender cirka 38 mio. kr. på inklusionsindsatsen i normalklasseundervisningen og knap 17 mio. kr. på specialundervisning adskilt fra den normale klasseundervisning. Der er på tværs af skolerne store variationer i udgifterne til aktiviteter for elever, der modtager under ni timer ugentlig støtte. Den skole, der anvender mindst, anvender 0,9 mio. kr., mens den skole, der anvender mest, anvender 7,2 mio. kr. Tabel Fordeling af udgifter (mio. kr.) Inklusionsindsats i normal klasseundervisning Specialundervisning adskilt fra normal klasseundervisning Udgifter i alt Spredning per skole 38,3 0,04 6,4 16,5 0,02 2,1 I alt 54,8 0,90 7,2-17 -

18 2.3 Skolernes samlede ressourceanvendelse til støtte over og under ni timer ugentlig I dette afsnit præsenteres et samlet billede af skolernes specialundervisning og specialpædagogiske bistand til elever med behov for støtte både over og under ni timer ugentlig. Figur 2.1. Skolernes udgifter til elever, der har modtaget støtte over ni timer ugentlig i forhold til decentraliseret budget i mio. kr. I afsnittet gives et tværgående billede af ressourceforbruget til elever, der modtager støtte henholdsvis over og under ni timer ugentlig. Forbruget sammenholdes både med budgettet, der er decentraliseret til specialundervisning, og med skolernes totale budget (dvs. godt 500 mio. kr.). Samlet ressourceanvendelse på tværs af skoler Skolerne har samlet angivet udgifter til støtte på 143 mio. kr. (inklusive fritidstilbud): Skolernes støtte til elever, der modtager støtte over ni timer ugentlig, er samlet 88 mio. kr. Udgiftens størrelse varierer fra 1,7 til 8,4 mio. kr. på tværs af skolerne. Skolernes inklusionsindsatser for elever med behov for støtte under ni timer ugentlig svarer samlet til 54 mio. kr. Her varierer udgiftens størrelse på tværs af skolerne fra 0,9 til 7,3 mio. kr. Decentralisering af budgettet til skolerne omfatter cirka 98 mio. kr. svarende til mellem 1,3 og 8,7 mio. kr. på tværs af skolerne. Desuden har skolerne som nævnt historisk haft et beløb i deres budget til mere begrænsede støtteindsatser. Det har dog ikke været muligt at opgøre det samlede omfang heraf. Sammenligningen af de faktiske udgifter med budgettet skal derfor ses i dette lys. Af figur 2.1 fremgår skolernes udgifter til elevstøtte over ni timer ugentlig i forhold til deres decentraliserede budget. Hver af de 18 prikker i figuren viser en skole. De skoler, der ligger over linjen, anvender mere end deres budget, og de skoler, der ligger under linjen, anvender mindre. Figuren viser, at en tredjedel af skolerne anvender mere end deres budget, mens to tredjedele anvender mindre. Fordelingen afspejler, at der på tværs af skoler er luft i budgettet, når der alene ses på støtte over ni timer ugentlig, idet disse udgifter i alt er på 88 mio. kr., hvilket er cirka 10 mio. kr. lavere end budgettet på 98 mio. kr. Det fremgår af tabel 2.12 på næste side, at de skoler, der anvender den mindste andel af deres budget til elevstøtte over ni timer ugentlig, har anvendt halvdelen af de decentraliserede midler, mens de skoler, der har anvendt mest, har anvendt godt en halv gang mere (henholdsvis 56 og 170 procent). For så vidt angår udgifter til elever, der har modtaget støtte under ni timer ugentlig, svinger udgifternes andel af budgettet endnu mere fra knap en femtedel til godt en halv gang mere end budgettet (henholdsvis 17 og 158 procent). Samlet set anvender skolerne mellem 93 og 324 procent af det decentraliserede budget

19 2.3 Skolernes samlede ressourceanvendelse til støtte over og under ni timer ugentlig Tabel Udgifter i procent af decentralt budget Udgifter til elever over ni timer i procent af dec. budget Udgifter til elever under ni timer i procent af dec. budget Samlede udgifter i procent af dec. budget % % % Der er således enkelte skoler, der kan holde udgifterne til støtte både over og under ni timer ugentlig indenfor det decentraliserede budget til specialundervisning. Disse skoler har så at sige overskud i forhold til det decentraliserede budget. Hertil kommer skolernes overskud i forhold til det budget, der inden decentraliseringen lå til støtte under ni timer ugentlig i skolernes samlede budgetter. En nærmere analyse af fordelingen af budgettet mellem skolerne aktualiseres også af, at de skoler, der har de mindste budgetter, er de skoler, der afviger mest fra budgettet. Af figur 2.2 fremgår skolernes samlede udgifter i forhold til deres decentraliserede budget. Figuren viser, at tre ud af de seks skoler, der har et budget under 5 mio. kr., anvender mere end dobbelt så meget som deres budget. Figur 2.2. Skolernes samlede udgifter til støtte over og under ni timer/uge i forhold til det decentraliserede budget (98 mio. kr.) Omvendt er der skoler, der anvender betydelig mere end deres budget. Disse skoler tager så at sige midler fra deres samlede budget og anvender dem til støtte. Det vil sige, at skolerne potentielt flytter midler fra de mange elever i normalundervisningen til de få elever i specialundervisningen. Igen er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der i skolernes budgetter udover det decentraliserede budget til specialundervisning ligger et budget til støtte, der ikke er beløbsmæssigt defineret. Forskellen på tværs af skolerne giver Deloitte anledning til at pege på, at der er behov for nærmere at analysere fordelingen af budgettet mellem skolerne (i kapitel 4 ser Deloitte nærmere på modellen for fordeling af budgettet mellem skolerne). I den nærmere analyse kan der med fordel indgå data fra flere år, da skolerne har oplyst, at der fra år til år kan være udsving i udgifterne på den enkelte skole. Nærværende analyse viser også, at det for at få et dækkende billede af skolernes ressourceanvendelse til specialundervisning og specialpædagogisk bistand er nødvendigt at se på udgifterne samlet, det vil sige udgifterne til elevstøtte både over og under ni timer ugentlig Figur 2.2 viser også, at seks skoler ligger meget langt fra den skrå linje, der illustrerer sammenhæng mellem udgifter og budget. Det kan afspejle, at der er stor variation i, hvordan skolerne har tilrettelagt den inkluderende indsats. Det kan også afspejle, at nogle skoler medregner indsatser, som andre skoler måske mere retvisende anser som del af den normale undervisningsopgave.

20 2.3 Skolernes samlede ressourceanvendelse til støtte over og under ni timer ugentlig Nogle skoler har for eksempel medtaget udgifter til læsebånd, forebyggende AKT og tolærerordning for hele årgange. Variationen mellem skolernes forbrug er altså udtryk for en delvis forskellig opgørelsesmetode, der måske endda også afspejler en vis variationen mellem skolerne i forståelsen af inklusionsbegrebet. I tabel 2.13 er skolernes udgifter opgjort i forhold til deres samlede totalbudget, det vil sige inklusive normalundervisningen (dvs. godt 500 mio. kr.). Samlet set har skolerne opgjort udgifter til specialstøtte for mellem 17 og 50 procent af deres samlede budget for skolerne. Tabel Spredning i henholdsvis samlet budget og udgiftsandel i forhold til samlet budget Spredning i samlet budget Spredning i udgifter på skolerne i procent af samlet budget 6,1 44,6 mio. kr % Den meget store spredning mellem skolernes ressourceanvendelse afspejler variationen i skolernes tilrettelæggelse af indsatserne. Udgangspunktet for decentraliseringen var, at den enkelte skole skulle kunne tilrettelægge den bedste og mest ressourceeffektive indsats ud fra de lokale behov på skolerne. Variationen kan derfor ses som en positiv indikation af, at skolerne har udnyttet mulighederne for at tilrettelægge indsatsen ud fra lokale prioriteringer. Variationen må dog også ses som udtryk for, at nogle skoler som før nævnt har medtaget udgifter, der måske ikke burde indgå. En tommelfingerregel i Roskilde Kommune er, at 70 procent af skolernes budgetter er bundet til normalklasseundervisningen som det fremgår af tabel 2.13 er denne andel noget mindre på nogle skoler. En inddeling af skolerne i tre grupper (små, mellemstore og store skoler) viser en tendens til, at de små skoler har en højere andel af elever, der modtager støtte over ni timer ugentlig, end de store skoler. Dette er illustreret ud af førsteaksen i figur 2.3. Figuren viser også placering af skolestørrelse i forhold til den samlede anvendelse af ressourcer til støtte både over og under ni timer ugentlig. De samlede udgifter er sat i forhold til det decentraliserede budget. Heraf fremgår det, at der er tendens til, at de store skoler anvender en større andel af deres decentraliserede budget, end det er tilfældet for de mellemstore og små skoler. Således ligger fem af de seks store skoler over eller lige omkring den stiplede linje, der illustrerer, at skolen anvender en halv gang mere end budgettet. For små og mellemstore skoler er det to ud af seks. Skolernes størrelse ser således ud til, at have betydning for ressourceanvendelsen. Figur 2.3. Andel elever, der har modtaget støtte, og andel af forbrug i forhold til budget på små, mellemstore og store skoler Skolestørrelse Deloitte har afslutningsvis set på ressourceanvendelsen i forhold til skolernes størrelse målt på skolernes elevtal (jf. definition 2)

21 2.4 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner På baggrund af skolernes ressourceanvendelse i skoleåret 2014/2015 kan Deloitte umiddelbart konkludere, at skolerne har tilrettelagt deres specialundervisning med betydelige lokale forskelle. Variationen mellem skolernes ressourceanvendelse indikerer, at budgetmodellen helt overordnet har indfriet formålet med decentralisering af midlerne til den vidtgående specialundervisning i forhold til at: Understøtte en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Give den enkelte skole bedre mulighed for at tilrettelægge den ekstra indsats præcis der, i de perioder og i det omfang, hvor der er behov for den. Skolernes vurdering af budgetmodellen, der er beskrevet i kapitel 3, bestyrker konklusionen om, at budgetmodellen overordnet set fungerer efter hensigten. Den betydelige variation i skolernes ressourceanvendelse afspejler stor variation i skolernes sammensætning af indsatsviften. Variationen i andelen af elever, der modtager støtte over ni timer ugentlig afspejler for eksempel, at enkelte skoler har et kort, intensivt dysleksitilbud til elever på mellemtrinet. På andre skoler gives dysleksiindsatsen mere længerevarende og ligger derfor under ni timer ugentlig. Variationen bunder imidlertid også i, at der er betydelige forskelle mellem skolerne på, hvilke indsatser der indgår som inklusionsstøtte særligt i relation til støtte under ni timer ugentlig. Nogle skoler har en bredere beskrivelse af deres indsatsvifte under ni timer ugentlig, der for eksempel omfatter indsatser i frikvarterer og læsebånd for hele årgange. Der er således betydelige forskelle på, hvor bredt skolerne definerer inklusionsindsatserne. Dette er til dels afspejlet i forskelle på skolernes strategier for inklusion og forankringen af strategierne, hvor selvevalueringen viser, at skolerne har forskelligt modenhedsniveau, jf. kapitel 5 om skolernes inklusionspraksis. Variationen mellem skolerne kan imidlertid blive så stor, at den over tid kan give udfordringer, for eksempel hvis familier oplever betydelige lokale forskelle mellem skolerne på muligheden for, at en elev er fuldt inkluderet i normalklasseundervisningen med støtte eller omvendt meget af skoletiden er ekskluderet til støtte udenfor normalklassen. En anden udfordring kan være, at skolerne mister et fælles sprog om inklusionspraksis. Det vil blandt andet vanskeliggøre, at gode ideer udveksles og spreder sig, eller at erfaringer med virksomme indsatser udbredes til andre skoler. Den store variation kan samtidig gøre det vanskeligt for skolerne at have dialog og erfaringsudveksling med andre skoler eller skolechefen om styringspraksis, budgetudfordringer, prioritering, indsatsviften mv. Variationen mellem skolerne kan således siges at være et tveægget sværd, der på den ene side understøtter skolernes tilrettelæggelse af indsatsen ud fra lokale behov på skolerne, og på den anden side kan blive så stor, at den udfordrer transparens og videndeling på tværs af skolerne. Forskellene mellem skolerne kommer konkret til udtryk i spredningen i en række af de centrale nøgletal. Variationen i hvert nøgletal præsenteres kort nedenfor