Struer Kommune. Udviklingsprojekt på dagtilbudsområdet. Analyse og Scenarier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struer Kommune. Udviklingsprojekt på dagtilbudsområdet. Analyse og Scenarier"

Transkript

1 Struer Kommune Udviklingsprojekt på dagtilbudsområdet Analyse og Scenarier Marts 2008

2 Indhold 1. FORMÅL, BAGGRUND OG METODE FORMÅL BAGGRUND Udviklingsprojektet for dagpasningsområdet Definitioner og afgrænsninger PROCES, METODE OG AFGRÆNSNING RAMMER OG VILKÅR LOVGIVNINGEN LANDSPOLITISKE TENDENSER OG SIGNALER Kvalitetsreformen Institutionernes åbningstider Nye organisatoriske enheder på dagpasningsområdet Dagpleje/vuggestue LOKALE VISIONER, MÅL OG INDSATSER Visioner og mål Lokale indsatser og udvikling ØKONOMI OG FORVALTNING Budgetterede udgifter Ressourcetildeling Nøgletal skitsering af ressourcer Serviceparametre STRUKTUR DISTRIKTER OG INSTITUTIONER I STRUER KOMMUNE VISITATION OG VENTELISTER STATUS OG FORVENTET FREMTIDIG UDVIKLING PÅ KOMMUNE- NIVEAU PROGNOSEGRUNDLAGET DAGPLEJEN Indskrevne og pasningsgrader Prognose for udviklingen i børnetal og pasningsbehov VUGGESTUETILBUD BØRNEHAVETILBUD Indskrevne og pasningsgrader Prognose for udvikling i børnetal og pasningsbehov STATUS OG FORVENTET FREMTIDIG UDVIKLING PÅ DISTRIKTSNIVEAU HJERM Lindegaarden LANGHØJ Mariehønen STRUER BY Struer Børnehave StruerSkolens Børnehave

3 Krudtuglen Skovhuset Bulderby Foldgårdsparken Bangsbo Baunegaarden HUMLUM/RESEN/BREMDAL/VENØ Fuglereden Humlegården THYHOLM Forventet fremtidigt pasningsbehov i distriktet Solsikken/Dyrefryd Evigglad SCENARIER DAGPLEJE/VUGGESTUE Vuggestueafsnit i Hjerm Vuggestueafsnit i Langhøj Vuggestueafsnit i Struer By (tre distrikter) samt i henholdsvis Gimsing, Midtbyen og Vestbyen Bremdal Resen/Humlum Thyholm FREMTIDSSIKREDE INSTITUTIONER Afvikling af institutionspladser Sammenlagt institutionsledelse Distriktsledelse STRUKTURER Visitation Ressourcetildeling Distriktsopdeling BILAG 1. KOMMISSORIUM FOR ANALYSEN BILAG 2. PROCESPLAN BILAG 3. EKSEMPEL PÅ STILLINGSBESKRIVELSE FOR EN OMRÅDELEDER BILAG 4. LITTERATURLISTE BILAG 5. DIFFERENCE I NETTODRIFTSUDGIFT TIL DAGPLEJE/ VUGGESTUE BILAG 6. SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER SOM BLEV NÆVNT/ SKREVET NED AF DELTAGERNE I DIALOGMØDET DEN 19. FEBRUAR

4 1. Formål, baggrund og metode 1.1. Formål Formålet med denne del af udviklingsprojektet for dagspasningsområdet er: At tilvejebringe en opdateret status og et opdateret overblik over rammer og vilkår samt afdække de udfordringer som Struer Kommune står overfor i arbejdet frem mod vision At give læsere og interessenter en afstemt fælles referenceramme for det videre arbejde med udviklingsprojektet. Herudover er formålet: At tilvejebringe et dokumenteret politisk beslutningsgrundlag for eventuelle tilpasninger på dagpasningsområdet Baggrund Udarbejdelse af analysen har sit afsæt i det arbejde, som Struer Kommune har igangsat omkring udviklingsprojekt på dagpasningsområdet samt i de definitioner og afgrænsninger der er udarbejdet i forhold til begrebet fremtidssikring Udviklingsprojektet for dagpasningsområdet Nedenstående figur illustrerer perspektiverne i udviklingsprojektet, hvor byrådets visioner er sigtepunkter frem mod år 2020, og de omkransende fokusområder/virkemidler er områder, der inddrages i det arbejde, der skal føre frem mod visionen. 4

5 I samarbejde med den nedsatte dialoggruppe er der formuleret nedenstående formål for udviklingsprojektet. Udviklingsprojektet skal: Forbedre de fysiske rammer i dagtilbuddene fremtidssikrede institutioner Udvikle det nuværende grundlag for gode historier om dagtilbudsområdet og det gode børneliv Arbejde med kvalitetsudviklingsprojekter på dagtilbudsområdet + få input fra eksternt samarbejde (f.eks. partnerskab i KL, projekter via regeringens kvalitetsreform) Forbedre videndeling, dokumentation og evaluering Arbejde med kompetenceudvikling og sætte fokus på de attraktive arbejdspladser. Forbedre/opkvalificere dialogen mellem institutioner, politikere og forældre med henblik på udvikling af dagtilbud Sikre et velafbalanceret driftsniveau institutionerne imellem og på dagtilbudsområdet samlet set. Bidrage til udfoldelse af Struer Kommunes overordnede vision, mission og identitet, + til bosætningsstrategien. Udvikle de spændende pædagogiske miljøer og tilbud Understøtte ønsker om fleksibilitet, valgfrihed og forskellighed mellem institutionstilbuddene Hele udviklingsprojektet starter med et analysearbejde, som er opdelt i en 1. analysedel (status, rammer, vilkår og prognoser) og en 2. del (scenarier for den fremtidige struktur). Analysearbejdet bliver det grundlag, hvorfra der kan træffes beslutninger omkring fremtidige strukturer og udviklingsmuligheder med andre ord det skelet som alle fremtidige kvalitative udviklingstiltag kan hænges på. Kommissoriet for analysearbejdet fremgår i bilag Definitioner og afgrænsninger Børne- og uddannelsesudvalget har drøftet, hvilke aspekter der skal indgå i vurderingen af, om servicetilbuddet er fremtidssikret. Heri indgår en vurdering af 4 centrale aspekter: Bæredygtighed Nærhed Helhed/sammenhæng Kvalitet I vurderingen af fremtidssikring indgår Bæredygtighed Nærhed Helhed/ sammenhæng Kvalitet Definition og afgrænsning af begrebet bæredygtighed : Bæredygtig udvikling er en vision om fremtiden, forvaltet nu! Det at tage ansvar for resultatet af vores nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og et andet sted. 5

6 En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Aspekter i forhold til bæredygtighed : Økonomi - vilkårene for at drive en institution (f.eks. kan ressourcetildelingen til institutionerne give vanskelige vilkår for drift af mindre institutioner (dækning af åbningstid)) Fagligt/administrativt rummer institutionen den faglighed, der sikrer kvalitet i tilbuddet, kan normeringen bære de opgaver der administrativt er i institutionen, rammer og øvrige vilkår Kultur har institutionen en kulturbærende funktion i lokalområdet, kommunen m.v. Lokalområdets udvikling/fastholdelse planerne for området bosætningspolitik etc. Medarbejderrekruttering er institutionen/dagplejen kvag sin størrelse eller placering i stand til at rekruttere det nødvendige antal kvalificerede medarbejdere. Befolkningsgrundlag - prognoser for børnetallets udvikling kan fortælle noget om udfordringerne også mere end for dagpasningsområdet. Udsving i børnetallet kan give udfordringer på kapacitet og drift. - Underkapacitet - planlægning, så intentionerne omkring kvalificeret dagpasning stadig kan opretholdes benyttelse af andre lokaliteter, tilbygninger, midlertidige ordninger m.v. - Overkapacitet nye overvejelser forventes det kun midlertidigt eller er det et mere permanent fald i børnetallet hvilke løsninger kan der være? Definition og afgrænsning af begrebet nærhed : Opgaverne skal løses så tæt på brugerne som muligt. Geografisk (tæt på brugeren), samhørighed (følelse af nærhed). Borgerens oplevelse af nærhed (kan ændres over tid). Definition og afgrænsning af begrebet helhed og sammenhæng : En helhedsorientering med fokus på sammenhæng i opgaveløsningen Organisering/ledelse, fagligt, kulturelt, borgerinddragelse m.v. den røde tråd, samarbejde daginstitution og skole, fælles ledelse etc. Definition og afgrænsning af begrebet kvalitet : Forudsætning for udvikling af kvalitet er, at der skabes forudsætning for en faglig bæredygtighed. Klare visioner, pædagogisk indhold, kompetencer, fysiske rammer, redskaber/muligheder, fokus på kerneydelsen, udviklingsmuligheder, attraktive arbejdspladser. 6

7 1.3. Proces, metode og afgrænsning Udarbejdelse af analysen tager afsæt i alt relevant planmateriale fra Struer Kommune (rapporter, notater, statistikker, befolkningsprognose, beslutningsgrundlag m.v.). Der er endvidere afholdt interviews/ dialogforløb med institutionsledere og forvaltning, hvor analysen flere gange i forløbet er fremlagt for denne gruppe med henblik på verificering af faktaoplysninger, tendenser m.v. samt opkvalificeringer af materialet generelt. I forløbet er der løbende informeret ud til interessenterne bl.a. via nyhedsbreve på kommunens hjemmeside. I forbindelse med dataindsamlingen og koordinering af arbejdet har der været udvist stor imødekommenhed hos alle medarbejdere. Alle involverede ledere, har medvirket positivt og været meget konstruktive i deres udmeldinger og vurderinger. Der er nedsat en styregruppe, som har til formål at koordinere analyseforløbet med organisationens øvrige initiativer samt at give sparring til proces og fremgangsmåde undervejs i forløbet. Der er desuden nedsat en dialoggruppe, som er bredt sammensat af forældre og personale- og tillidsrepræsentanter. Dialoggruppen er nedsat til at følge hele det langsigtede udviklingsprojekt og indgår derfor også som en naturlig sparringspartner i forbindelse med analysearbejdet, hvorfor der også er indlagt temamøde med gruppen. I relation til udviklingsprojektet er det dialoggruppens rolle: at holde øje med, om Udviklingsprojektet på Dagtilbudsområdet er på sporet at drøfte pædagogisk udvikling/pædagogiske udfordringer at drøfte udviklingen på dagtilbudsområdet i samspil mellem politikere, forældre og institutioner. at indgå i vidensdeling at modtage inspiration udefra og bistå med at holde projekter på sporet i forhold til Udviklingsprojektet på Dagtilbudsområdet. I forløbet har der indtil videre været afholdt 2 møder med dialoggruppen. På det sidste møde fik dialoggruppe forelagt analysen og de opstillede scenarier med henblik på en yderligere opkvalificere af beslutningsgrundlaget. På baggrund af dialoggruppens udmeldinger er der sket enkelte tilretninger af analysen og af de opstillede scenarier. Samtlige udsagn, som blev skrevet ned på dialogmødet den 19. februar er gengivet i bilag 6. 7

8 Procesforløbet omkring udviklingsplanen fremgår af bilag 2. Analysen er afgrænset til at omhandle kommunale pasningstilbud til de 0-6 årige (pasningsbehov m.v. omkring den private institution Resen Naturbørnehave forudsættes uændret). Der indgår undervejs i materialet henvisninger til undersøgelser og anden litteratur, hvor kilde er angivet i fodnote. I bilag 3 fremgår en samlet litteraturliste. Analyse og scenarier er udarbejdet med bistand fra konsulent- og rådgivningsfirmaet primo

9 2. Rammer og vilkår I dette afsnit beskrives rammerne, vilkårene og tendenserne for dagpasningsområdets drift og udvikling. I første afsnit beskrives lovgivningen. I andet afsnit beskrives de landspolitiske tendenser og signaler. Herefter følger afsnit om kommunens egne visioner og mål for dagpasningsområdet Lovgivningen Over de seneste årtier har dagpasningstilbuddene udviklet sig fra at være et tilbud til borgerne om pasning til at have en selvstændig værdi og funktion i forhold til børns udvikling og læring. Gennem årene er der sat stigende fokus på indholdet i dagtilbuddet, hvilket også afspejles i, at der i lovgivningen er kommet stadig flere krav. I 1998 fik dagtilbuddene en formålsbestemmelse, som detaljeret beskrev forventninger til indholdet. I 2004 blev formålsbestemmelsen suppleret med bestemmelsen om pædagogiske læreplaner, og i 2006 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde børnemiljøvurderinger. Den 1. august 2007 trådte så den nye dagtilbudslov i kraft, hvor loven for første gang samler reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en selvstændig lov. Lovændringen medfører en ny definition på dagtilbud, hvor betegnelsen alene anvendes om de tilbud, som henvender sig til børn mellem 0 år og frem til skolealderen. Den øgede interesse for indholdet skal ses i sammenhæng med, at de fleste børn mellem 0-6 år går i et dagtilbud, og det er derfor af stor betydning, at der er kvalitet i indholdet og fokus på at styrke børnenes kompetencer og udnytte deres potentialer. De personlige og sociale kompetencer, som børnene tilegner sig i dagtilbuddene, er i dag en væsentlig forudsætning for, at børnene klarer sig godt i det videre liv i forhold til børn som har behov for ekstra støtte, spiller dagtilbuddene også en afgørende rolle. Lovændringerne vedrører både indhold, struktur, rammer samt dokumentation og evaluering. Ændringerne i lovgivningen kan indikere noget om de samfundsmæssige og centralpolitiske fokusområder. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere gældende lovgivning er: Krav om børnemiljøvurderinger er indføjet Fokus på børns læring tydeliggjort, bestemmelserne vedrørende de pædagogiske læreplaner er skærpet. Der skal sikres en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Tilbud om sprogvurdering af alle 3-årige børn og opfølgende sprogunderstøttende aktiviteter - et tilbud, som forældrene kan 9

10 vælge at modtage, kommunen er ikke forpligtet. Der skal gøres opmærksom på muligheden for at frekventere dagtilbud. Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde støtte til børn og unge med behov. Ét dagtilbud kan have flere enheder/afdelinger, der ikke nødvendigvis har den samme fysiske placering. Såfremt der er tale om ét dagtilbud, der fysisk består af flere enheder/afdelinger, skal der oprettes én forældrebestyrelse. Privat dagpleje som ny etableringsform. Øget fokus på brugerinformation. Der skal offentliggøres en række konkrete mål, rammer, retningslinjer. Mulighed for tilskud til forældrebetalte madordninger, med henblik på at sikre, at alle børn kan deltage uanset forældrenes økonomiske forhold. Forbedret fleksibilitet og frit valg for forældre. Dele af den pædagogiske og administrative ledelse kan varetages af eksempelvis område- og distriktsledere. Der er mellem Regeringen og KL aftalt en tilførsel af 58 mio. kr. i 2007 og 128,4 mio. kr. fra 2008 og fremover (DUT) i forbindelse med lovændringen. For Struer Kommune betyder det en tilførsel på ca. 0,43 % eller kr. til arbejdet efter bestemmelserne i dagtilbudsloven i 2008 og hvert år fremover. 2.2 Landspolitiske tendenser og signaler Kvalitetsreformen I regeringens kvalitetsreform og mod nye mål Danmark 2015 opstilles der bl.a. en række kvalitetsstandarder for børnefamilier: Ingen lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage Børn i daginstitutioner skal have mere tidssvarende og bedre fysiske rammer, både inde og ude. I forbindelse med udarbejdelse af det nye bygningsreglement skal det sikres, at pladsen i daginstitutioner understøtter børns trivsel og fysiske udfoldelse I det nye bygningsreglement BR08, der træder i kraft 1. februar 2008 er der dog ikke sket ændringer i forhold til pladsen i daginstitutioner. Reglementet forskriver fortsat, at der minimum i børnenes opholdsrum skal være 3 m 2 pr. vuggestuebarn og 2 m 2 pr. børnehavebarn. De eneste ændringer der er at læse ud af reglementet, er et ændret fokus på indeklima, herunder forebyggelse af skimmelsvamp i byggeriet og skærpede lydkrav i daginstitutioner. Regeringens har endvidere opsat mål for, at institutionerne skal tænke nyt og udvikle kvaliteten: Danske offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle idéer, som kan omsættes i høj kvalitet for brugerne. 10

11 Alle institutioner på velfærdsområderne skal senest fra 2015 arbejde med en enkel og anerkendt akkrediteringsmetode eller kvalitetsudviklingsmetode. Gode erfaringer fra en institution, kommune eller region skal hurtigt spredes og gøre nytte andre steder. Der skal ske en professionel forebyggelse og aktiv læring af fejl. Sammenlignelige oplysninger om brugertilfredshed og kvalitet skal understøtte den faglige udvikling. Konkurrence mellem offentlige og private leverandører skal øge fokus på borgernes ønsker og behov Institutionernes åbningstider Selv om mange børnefamilier ønsker, at daginstitutionerne skal holde længere åbent, er det kun få familier, der reelt benytter sig af de udvidede åbningstider. En ny undersøgelse fra KL 1 viser, at tre ud af fire af de kommuner der inden for de sidste fem år har etableret sen eftermiddagspasning, har en begrænset søgning til de institutioner, der holder længe åbent Nye organisatoriske enheder på dagpasningsområdet Der synes at være en forandring på vej på dagpasningsområdet 2. Forandringen betyder, at institutionerne bliver sammenlagt til større enheder, med de konsekvenser det medfører for ledelse, organisation og struktur. Der tegner sig på landsplan et billede af dagpasningsområdet i hastig forandring, hvor kommunerne forlader en traditionel langsomt fremadskridende udviklingsmodel til fordel for en ny udviklingsmodel, hvor de små institutioner forsvinder. Dagpasningsområdet i kommunerne vil bliver betragtet som en helhed og organiseret ud fra en fælles styringsmæssig synsvinkel. Desuden forventes udviklingen at blive mere målrettet med en tendens til mere central styring, fordi ledelsen af dagpasningsområdet vil blive samlet på betydelig færre hænder, hvor intentionen er at få et mere arbejdsdygtigt ledelsesteam, som i samarbejde med forvaltningen vil kunne styre dagpasningsområdet mere rationelt. Der kan være flere begrundelser for at kommunen skal overveje ændringer af den nuværende dagpasningsstruktur i de følgende afsnit belyses henholdsvis ledelsesformer og små institutioner/fleksibilitet. Ledelsesformer Nye ledelsesformer kan være en af de centrale begrundelser for at ændre den nuværende organisering 3. I de fleste kommuner er der udbredt 1 KL: Undersøgelse af åbningstider i daginstitutioner, KL, April På vej mod ny institutionsstruktur, CASA, Oktober Ledelse af dagtilbud, Væksthus for Ledelse, 2008 samt Teamledelse, BUPL,

12 opfattelse af, at der stilles andre krav til ledelse af daginstitutioner i dag end for blot få år siden. Opgavemængden er blevet større, fordi en række opgaver er blevet udlagt fra forvaltningerne, men der er også kommet flere opgaver i kraft af central statslig lovgivning og som følge af aftalerne i overenskomsterne. Lederen i dag skal udover det daglige samarbejde med forskellige samarbejdsparter i enkeltkommunens regi (forvaltningsafdelinger, skole, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) osv. forholde sig til ny løn, gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, betjene forældrebestyrelsen og stå for udarbejdelsen af virksomhedsplaner, foretage lønsumsstyring, ansætte og afskedige personale, lave kompetenceudviklingsplaner, lave sygefraværssamtaler og vedligeholde bygningerne. Desuden er der et ønske om at styrke det strategiske og langsigtede element i ledelsesarbejdet fra de kommunale forvaltningers side. Der eksperimenteres for fuld kraft med at udvikle ledelse. En undersøgelse umiddelbart efter kommunesammenlægningen fra Væksthus for Ledelse (se fodnote 3) viser, at tre ud af fire kommuner er i gang med nye ledelsesstrukturer. Samtidig viser rapporten, at der ikke findes én rigtig model - men at man netop nøje skal vurdere nye strukturer i forhold til de lokale forhold på området. To ud af tre kommuner har ændret deres ledelsesstruktur for dagtilbud til børn i alderen 0-6 år eller har besluttet at gøre det. Det skyldes blandt andet øgede krav om kvalitet og dokumentation i de offentlige ydelser, effektiv anvendelse af knappe ressourcer og skærpet konkurrence om arbejdskraften. Sammenlægninger, netværksledelse, områdeledelse og distriktsledelse er nogle af de typiske svar, kommunerne giver på tidens udfordringer. De fire ledelsesformer er kort beskrevet nedenfor. To ud af tre kommuner har ændret deres ledelsesstruktur for dagtilbud til børn i alderen 0-6 år Sammenlagt institutionsledelse hvor to eller tre (nabo)institutioner lægges sammen under én ledelse. Det vil sige, at man fastholder en traditionel ledelsesstruktur med én institutionsleder og én souschef, men skaber et større institutionsmiljø. Netværksledelse det vil sige et forpligtende samarbejde mellem institutioner - enten inden for samme område (0-6 år) eller i tværgående netværk på tværs af institutionstyper (0-18 år). Hver institution fastholder således egen leder og eget budget, og lederne af de enkelte institutioner indgår i et sideordnet ledelsessamarbejde. Områdeledelse det vil sige fælles ledelse på 0-6 års-området, hvor der er ansat én områdeleder for en række daginstitutioner (eventuelt også dagplejen). Hver institution udgør således en afdeling under områdeinstitutionen. Hver afdeling har sin egen daglige leder, mens områdelederen har det overordnede ansvar også for det fælles budget. 12

13 Distriktsledelse det vil sige fælles ledelse af forskellige institutionstyper, f.eks. daginstitutioner, fritidshjem/-klub, SFO og skole. Modellen indebærer, at der er ansat en fælles distriktsleder med det overordnede ansvar for distriktsinstitutionen. Hver afdeling under distriktsinstitutionen har egen daglig leder, og distriktsinstitutionen har ét fælles budget. Som illustration på områdeledelse er der nedenfor givet et eksempel på, hvordan man kunne formulere sig i et forsøg med områdeorganisering. Et forsøg, hvor man kombinere de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter med den pædagogiske udvikling. Eksemplet er formuleret i punktform, men der tegner sig alligevel nogle konturer af flere pædagogiske projekter. at sammenlægge 3-4 daginstitutioner (0-6 år) til børnehuse at udvikle en værdifuld arbejdsdeling mellem de kommende områdeledere og nærledere med henblik på specialisering og øget kvalitet i opgaveløsningen til følge at mere tid til børnene skaber plads til at arbejde med dokumentation af både pædagogik og børnehverdagsliv at udvikle og implementere en ny ledelsesform, som fokuserer på øget kvalitet af både den pædagogiske og administrative ledelse at udvikle en ny organisationsstruktur, som danner rammerne for at kunne fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet i institutionerne at implementere en ledelsesform, som lever op til kommunens nye styringsmetoder i form af kontraktstyring og lønsumsstyring at sikre mere konkret tid til børnearbejdet at den mere tid til børnene skaber plads for at arbejde med relationer og anerkendende pædagogik I bilag 3 er der et eksempel på en stillingsbeskrivelse for en områdeleder. Små institutioner - Fleksibilitet En anden central begrundelse for en organisatorisk ændring af dagpasningsområdet er ønsket om større fleksibilitet og her kan de små institutioner være et problem 4. Der er i de fleste kommuner små institutioner, eksempelvis med plads til og 60 børn, som tidligere (i 70 erne og 80 erne) blev betragtet som de rette dimensioneringer af institutionernes størrelse. Disse små institutioner har i stigende grad problemer med at dække hele åbningstiden, fordi det er et meget lille antal børn, der er der i ydertimerne, men det kræver alligevel en vis personalemæssig dækning. Derfor bruges uforholdsvis mange personaletimer til dette formål. I Struer Kommune gives der ikke særskilt kompensation til små instituti- 4 Ledelse af dagtilbud, Væksthus for Ledelse,

14 oner, der kan have problemer med at klare åbne/lukkeopgaven inden for normeringen. I de små institutioner kommer det administrative arbejde også til at fylde forholdsvis meget af lederens arbejde. Lederen skal sætte sig ind i alle bekendtgørelser og regler, selv om det er for en lille personalegruppe. De små enheder mangler i det hele taget rationalitet i forhold til de ledelsesmæssige funktioner. Der kan også stilles spørgsmål om børnegruppen er tilstrækkelig stor og bred til, at alle børn kan finde tilstrækkeligt udfordrende relationer. Fra høringssvarene og dialogrunden fremgår det, at nogle af de små institutioner er eftertragtede af forældre og personale sandsynligvis på grund af det nære miljø. Denne positive opfattelse af de små institutioner er dog ikke undersøgt videnskabeligt, hvor man også inddrager børnenes perspektiv. Set fra et styringsperspektiv er den manglende rationalitet ved de små institutioner et vigtigt argument for at skabe større enheder, og det kan også have en vis genklang hos de ansatte, fordi de oplever, hvor vanskeligt det kan være at leve op til de krav, der stilles til ledelse og organisation i et dagtilbud i dag. Under ønsket om øget fleksibilitet ligger også mange kommuners ønske om at omdanne vuggestuer og børnehaver til integrerede institutioner, og her er også ofte tale om, at institutionerne bliver til større enheder. Der er dog ikke idé i at gøre mindre børnehaver til mindre integrerede institutioner, da der bl.a. skal indrettes meget kostelige køkken- og pusleforhold Dagpleje/vuggestue Som en del af et fælles personalepolitisk projekt mellem FOA og KL er der blevet udarbejdet en rapport, som handler om dagplejens placering og vilkår i den samlede vifte af dagtilbud 5. Fokus er rettet på de 0-2 årige, som er dagplejens væsentligste målgruppe. Formålet med projektet er at undersøge udviklingen i sammensætningen af pladser i kommunens dagtilbud, herunder hvorfor der forsvinder pladser i dagplejen, samtidig med at der oprettes flere pladser i daginstitutionerne. I de seneste seks år er der indskrevet godt flere 0-2 årige i dagtilbud. I samme periode er antallet af pladser i dagplejen faldet mens antallet af pladser for 0-2 årige i daginstitutioner er steget. 5 Dagplejens placering i viften af dagtilbud, KL og FOA, april

15 Udviklingen skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Undersøgelsen viser især, at mange kommuner i øjeblikket har svært ved at rekruttere dagplejere 6. Flere kommuner har sat aktiviteter i gang med henblik på at skaffe flere ansøgere til jobbet som dagplejer, men aktiviteterne giver ikke altid det ønskede resultat. Fastholdelse af dagplejere er også et tema i flere kommuner, tiltagene er mangfoldige og spænder blandt andet over kompetenceudvikling og seniorpolitik. Undersøgelsen peger på, at dagplejen i disse år er under markant ændring på flere fronter. Der er ændringer i kravene til kerneydelsen og indholdet i dagplejen, og der er flere tegn på ændringer i både ansøgerprofilen til job i dagplejen og forældrenes krav til dagplejen. Når forældrene vælger dagplejen til, så skyldes det efter kommunernes opfattelse, at der er tale om en lille og overskuelig børnegruppe. Der er tryghed og nærhed i et hjemligt og familiært miljø, og barnet har en fast voksenperson, som det kan knytte sig til. Men også formindsket smitterisiko, mindre støj og stress og beliggenhed i lokalområdet er faktorer, der spiller ind. Gæstedagplejen opfattes som dagplejens akilleshæl. Således topper gæsteplejesystemet listen over de årsager, kommunerne angiver til at forældre vælger dagplejen fra. Det er særligt de mange skift både i dagplejer og i fysiske rammer, der er problematiske. Andre meget væsentlige årsager til fravalg af dagplejen er, at forældre ønsker pædagogisk uddannet personale til at passe deres barn, dagplejens forholdsvis korte åbningstid i forhold til institutioner, og at forældrene ønsker aldersintegreret institution til deres børn (vuggestue/børnehave). Hertil kommer, at mange forældre ønsker en plads i en institution, fordi der er flere jævnaldrende kammerater til barnet. 2.3 Lokale visioner, mål og indsatser Visioner og mål Struer Byråd gennemførte i marts 2007 et visionsseminar, hvor byrådet formulerede de visioner og mål, som byrådets medlemmer sammen og hver for sig synes, der skal sættes fokus på frem mod år Vision for dagpasningstilbud frem mod år 2020: Byrådet ønsker at tilstanden i 2020 er karakteriseret ved: Det er trygt, sjovt, udviklende og udfordrende at være barn i Struer. 6 Omtale i Danske Kommuner, netartikel, 21. januar

16 Forældrene er tilfredse med tilbuddene til deres børn. Institutionerne fremtræder moderne og indbyder til kreativitet, udvikling og indlæring. Samarbejdet mellem institutionerne og forældrene er kendetegnet ved en høj grad af gensidig tillid og ved samtidig at være gensidigt forpligtende. Institutionerne præger børnene med sunde holdninger og værdier eksempelvis om kost, social ansvarlighed, medmenneskelig respekt og god opførsel. Sundhedspolitikken er startet i dagtilbuddene og har bredt sig som ringe i vandet til familie og fritidsliv. Indsatsen er præget af, at være eksperimenterende og nytænkende med konstant fokus på at forbedre børnenes trivsel og udvikling. Institutionerne har profileret sig ved at udvikle specielle temaer eller spidskompetencer, som der er særlig fokus på i forhold til brugerne. Institutionerne er rummelige og ser det som en udfordring, at udsatte børn inkluderes i fællesskabet, med den nødvendige støtte og så længe der er mulighed for det. Institutionerne er styret gennem en udstrakt grad af uddelegering, således at beslutninger tages så tæt på brugerne som muligt. Ledelsesformen er tilpasset den enkelte institution, således at det sikres, at der er en effektiv ledelse, der er i stand til at skabe sammenhæng både opadtil og udadtil til politikere og øvrige institutioner. Dette betyder, at byrådet frem mod 2020: 1. Vil i 2008 udforme et børnesyn samt en ny og efterfølgende gennemarbejdet børnepolitik for de særligt udsatte børn og unge til afløsning af Struer Kommunes midlertidige børnepolitik. 2. Vil udvikle og forny vores dagtilbud (dagpleje såvel som daginstitutioner). Dagtilbud af god kvalitet er en vigtig del af både børnepolitikken, bosætningspolitikken og erhvervspolitikken. Derfor vil vi i denne valgperiode tage initiativ til en proces, der sætter fokus på kvaliteten i fremtidens dagtilbud. 3. Af hensyn til kvaliteten vil stille krav om et højt uddannelsesniveau blandt medarbejderne på dagtilbudsområdet. 4. Vil sikre, at Struer Kommunes dagtilbud både er rettet mod drenge og mod piger og dermed arbejdspladser, der er attraktive både for mænd og kvinder. 5. Vil opgradere dagplejen vi skal sætte ind med ekstra udvikling og uddannelse til dagplejerne. 16

17 6. Vil udarbejde en plan med henblik på at modernisere daginstitutionerne bygningsmæssigt, så rammerne passer til tilbud af høj pædagogisk kvalitet. 7. Vil sikre dagtilbud med kvalitet til en overkommelig pris. 8. Vil sikre fleksibilitet i åbningstiderne. 9. Vil tilbyde alle børn bespisning i dagtilbuddet. 10. Vil sikre, at institutionerne har udarbejdet materiale, der tydeligt beskriver ansvarsfordelingen mellem institution og familie. 11. Vil sørge for konstant at udvikle tilbuddene på vore daginstitutioner og ikke hvile på laurbærrene. 12. Vil skabe institutioner for 0-6-årige i hele kommunen. 13. Vil sikre frit valg mellem dagpleje og daginstitution. 14. Vil sætte fokus på, at institutionerne i samarbejde med skolerne formår at etablere stærke overgange for børnene mellem førskole- og skolealderen Lokale indsatser og udvikling I forbindelse med indførelsen af aftalestyring 1. januar 2004 i Struer gl. kommune er der indført en mere systematisk afrapportering i forbindelse med årsregnskabet. Den systematiske afrapportering er videreført efter kommunesammenlægningen, hvor der i øjeblikket pågår et arbejde med justering af afrapporteringsformen. Formålet med dialogafrapporteringen er at skabe et overblik over værdiskabelsen med henblik på en fortsat kvalitetsudvikling på alle områder. Dialograpporten bliver til som en selvevaluering, der foretages løbende gennem året af den enkelte leder i samarbejde med MED-udvalget/ personalemøder med MED-status. Denne opsamling sker kvartalsvis gennem året, således at dialograpporten er færdig umiddelbart efter årets udgang. For 2006 var der udmeldt 2 politiske indsatsområder: Sproglig udvikling Samarbejde omkring årgange 17

18 2.4. Økonomi og forvaltning I afsnittet gennemgås budgetmæssige og økonomiske forhold for dagpleje og daginstitutioner, tildeling af ressourcer samt sammenligninger samt skitsering af ressourceanvendelse Budgetterede udgifter Struer Kommune har i alt i 2008 budgetteret med en nettodriftsudgift til pasning af 0-6 årige på mio. kr. Af illustrationen nedenfor fremgår fordelingen på hovedposterne. I udgifter til fælles formål, som udgør 4 % af de samlede udgifter, indgår bl.a. udgifter til socialpædagogiske og økonomiske fripladser, ressourcetilpasningspuljer samt udgifter til løbende og ekstraordinær vedligehold. I dagplejen er der budgetteret med en nettodriftsudgift på i alt mio. kr., hvilket svarer til 33 % af det samlede budget på området og i daginstitutionerne herunder de integrerede institutioner er budgettet svarende til 55 % af de samlede nettodriftsudgifter. Der anvendes årligt 81,7 mio. kr. til dagtilbudsområdet i Struer Kommune Figur (helst mellemrum mellem tal og tegn (f.eks. 55% = 55 %) I den følgende tabel er nettodriftsudgifterne for de enkelte institutioner illustreret (se mere vedr. institutionsstruktur m.v. i afsnit 3). 18

19 Figur Budgetteret udgift i 2008 på institutionsniveau 7 Personale og administration Andre pasningsudgifter Bygninger og udenomsarealer Teknisk personale Køkken og rengøringspersonale vedligehold og andre driftsudgifter I alt Skovhuset, Mariehønen, Baunegaarden, Struer Børnehave Foldgårdsparken Lindegaarden, Bangsbo, Fuglereden, StruerSkolens Bh Solsikken/ Dyrefryd, Evigglad, Bulderby, Struer Krudtuglen, Humlegaarden, I alt I nedenstående figur er de gennemsnitlig udgifter pr. barn anført. Krudtuglen og Humlegården indgår ikke i opgørelsens, da disse har specielle ordninger, der ikke går dem sammenlignelige. Figur Gns. Udgifter pr. barn (2008) med/uden huslejeomkostninger. 7 Oprindeligt vedtagne budget for

20 Ud over de anførte udgifter i tabellen afholdes også udgifter til følgende udflugtsmål/besøgssteder: Udflugtsmål Udgift i 2008 (kr ) Hedevej (Mariehønen) 37 Venø Børnehus (Fuglereden) 33 Jeppes Led (Humlegaarden) 43 Figur % af institutionernes udgifter anvendes til personale og administration. Som det fremgår af ovenstående figur anvendes hovedparten af de budgetterede udgifter på institutionsområdet til personale og administration (86 %). I forbindelse med udvikling af dagtilbudsområdet er ressourceanvendelse på faste driftsomkostninger f.eks. huslejeomkostninger i fokus, ligesom tildeling og anvendelse af personaleressourcer er et af de områder, der naturligt er i fokus. Sidstnævnte belyses særligt i afsnit Huslejeomkostninger for institutionsområdet: Årlig husleje Pr. Opsigelse 2008 kvm. Foldgårdsparken, Struer mdr. Bangsbo, Struer år til 1/8 StruerSkolens Bh., Struer mdr. Krudtuglen, Struer Tidligst 2015 Anm. Kælder er ikke indregnet i ovenstående. StruerSkolen har brugsret over flere lokaler på StruerSkolen (se fakta under StruerSkolen) Som nævnt er der fokus på huslejeomkostningerne i de institutioner, hvor kommunen lejer sig ind. Hvis huslejeomkostning bliver en afgørende parameter i forbindelse med at vurdere rentabiliteten i tilbuddet, så bør alle kommunale ejendomme i princippet vurderes med henblik på fastsættelse af en fiktiv leje. 20

21 Som det fremgår af tabellen er niveauet for udgiften pr. m 2 meget forskelligt, hvorfor kommunen i januar 2008 har taget initiativ til forhandlinger med udlejer, men henblik på en tilpasning af lejen til det niveau, der er gældende for erhvervslejemål i Struer Kommune Ressourcetildeling Struer Kommunes ressourcetildelingsmodel til daginstitutioner tager udgangspunkt i en model, hvor der tildeles et fast basisbeløb (uanset børneantal) et bruttobeløb pr. barn Basisbeløbet er afhængig af den enkelte institutions faste udgifter. Basisbeløbet rummer ledertillæg, ejendomsudgifter, husleje, kvalifikationsløn, funktionsløn, anciennitetsforskelle, særlige udgifter i forbindelse med specialgrupperne, administrativt personale, teknisk personale, køkken- og rengøringspersonale og bruttobeløb til 10 førskolebørn. Kommunen har taget initiativ til en udredning af basisbeløbene for de enkelte institutioner, således at tildelingen bliver mere synlig. Det overvejes ligeledes at igangsætte et arbejde der skal føre frem til en helt ny ressourcetildelingsmodel, der bygger på objektive tildelingskriterier og incitamentstrukturer. Bruttobeløbet er et beløb der tildeles pr barn. I 2008 er bruttobeløbet for den enkelte pasningsform anført i nedenstående tabel. Bruttobeløb pr barn Bruttobeløb 2007 Bruttobeløb (2008) Dagpleje (0-2 år, 48 timer) Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) Forældrebetaling, brutto- og nettoudgifter Jf. dagpasningsloven 31 stk. 1 skal kommunens tilskud udgøre mindst 75 % og forældrenes egenbetaling højes 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Takstniveauet kan anvendes som udgangspunkt for kommunen bruttodriftsdriftsomkostninger (25 % af bruttodriftsudgifterne i 2008). 21

22 Brutto- og nettodriftsudgifter (pr. barn) 8 Bruttodriftsudgift (2008) Forældrebetaling (2008) Nettodriftsudgift (2008) Dagpleje (0-2 år, 32 timer) Dagpleje (0-2 år, 48 timer) Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) Som det fremgår af ovenstående er forskellen i nettodriftsudgiften mellem et vuggestuetilbud og et 48 timeres dagplejetilbud kr beløbet bruges i beregning af merudgifter ved etablering af vuggestuetilbud i scenarierne. I 2007 var forskellen mellem de to tilbud kr På landsplan var den gennemsnitlige forskel kr i 2007 (se bilag 5). Nedenstående tabel viser udvalgte kommuners budgetterede bruttodriftsudgifter for Struer Holstebro Lemvig Thisted Dagpleje (0-2 år, 48 timer) Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) Ved sammenligning af udgiftsniveauet mellem dagpleje og vuggestue skal det medtages, at dagplejere har et skattemæssigt fradrag på 46 % af indkomsten efter fradraget af arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Medtages dette forhold reduceres den årlige difference i den kommunale udgift mellem en dagplejeplads og en vuggestueplads. Reduktionen er dog hypotetisk - hvis forholdet skal gøres nøjagtigt op, er det nødvendigt at vurdere på, hvor mange af de ansatte i et vuggestuetilbud, der er bosat i kommunen, hvilket dog er uden for analysens kommissorium. For Struer Komme er der tale om et standardiseret bruttobeløb, som ikke er afhængig af sociale parametre. I dialogforløbet med institutionslederne er dette forhold drøftet, idet dette bl.a. kan påvirke driftsvilkår for institutioner med en høj andel af 2-sprogede børn ligesom det kan påvirke incitamentsstrukturen. Muligheder, perspektiver og konsekvenser inddrages i 2. analyseafsnit vedr. scenarier. 8 Bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. 9 Kilde:www.brugerinformation.dk 22

23 Ressourcetildelingen bevirker, at der er en konkurrencesituation mellem institutionerne, hvilket overvejende anses som værende af stor værdi for udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Det fremgår af dialogforløbet med institutionslederne, at der ikke er lige vilkår for at indgå i denne konkurrence. Dette kan bl.a. være betinget af at flere institutioner har en høj andel af 2-sprogede børn at dagplejen er tilknyttet bestemte institutioner, hvilket skaber grobund for en tættere tilknytning og dermed øget mulighed for, at forældrene ønsker barnet optaget i den pågældende institution at nogle institutioner har større ustabilitet som følge af til- og fraflytninger. Eksempelvis har der fra Krudtuglen været 15 egentlige fraflytninger fra Krudtuglens Børnehave i Nøgletal skitsering af ressourcer Figur Kilde: Statistikbanken, tabel REG31 (regnskabstal for året) og PAS1 (indskrevne børn). Tallene fra 2006 kan være forbundet med usikkerhed som følge af kommunesammenlægningsaktiviteter. Der er ingen direkte sammenlignelige nøgletal for nettodriftsudgiften pr. barn mellem kommunerne, hvorfor denne typisk beregnes som den samlede driftsudgift set i forholdet til antallet af indskrevne børn i efteråret. Denne fremgår i figur Af figur fremgår beregnede nøgletal for antal børn pr. fuldtidsansat i børnehavetilbud (fuldtidsansat ledelse, pædagoger og pædagogmedhjælpere). Frem til 2006 er der i gl. Struer Kommune flest børn pr. fuldtidsansat blandt de valgte sammenligningskommuner og tilsvarende er der i gl. Thyholm Kommune færrest børn pr. fuldtidsansat. 23

24 Figur Kilde: Statistikbanken, Tabel PAS (personaleressourcer), PAS1 (indskrevne børn) Antal børn pr. fuldtidsansat indikerer dog ikke isoleret set noget om kvaliteten af servicetilbuddet, idet der indgår en række andre parametre i vurderingen af service og kvalitet. Dette uddybes nærmere i følgende afsnit Serviceparametre I vurdering af kommunens serviceniveau er der en række forhold udover forholdet mellem børnetal og personale-normering, som skal medtages: Bemærkninger: Institutionernes åbningstid Åbningstiden i 2007 var på landsplan 51,8 timer*. Åbningstiden i Struer Kommunes institutioner er gennemsnitligt 51,9 timer pr. uge. Der henvises til skemaet nedenfor vedr. åbningstiden i de enkelte institutioner. Hvor lang tid børnene er i institutioneres at have været stabil i en Børnenes opholdstid i institutionerne vurde- årrække* Hvor stor en del af personalets tid, der anvendes på pasning Kultur og arbejdsmiljø Udskiftninger i personalegruppen (tid til indkøring og skift for børn/forældre) Hvor mange administrative drifts-/styringsopgaver, der er decentraliserede Tiden til kerneydelsen vurderes at være faldende over årene bl.a. som følge af nye pædagogiske opgaver* Herunder pædagogik, gejst, nærvær og kompetencer (som bl.a. kan påvirke sygefravær og også tilsøgningen til institutionen) Er afhængig af bl.a. personalets anciennitet. Generelt flere opgaver som følge af lønsumsstyring, lønforhandlinger, ressourcestyring af medarbejdere/børn* I dialogforløbet med institutionslederne fremgår det, at denne del også er steget i Struer Kommune men har også givet større indflydelse og ansvar til institutionslederne, hvilket vurderes at have 24

25 Bemærkninger: Krav til dokumentation og styring lærerplaner, børnemiljøvurderinger, lege- Generelt øget som følge af pædagogiske pladsvurderinger, sprogvurderinger m.v. Kommunens generelle fokus på Mange initiativer til udviklingsopgaver i udvikling af området Struer Kommune ligger i institutionsledergruppen i samspil med Kommunen. Der nedsættes arbejdsgrupper m.v., som ofte afspejler ledernes kompetencefelter eller særlige interesseområder. *Kilde: AErådet, Mindre tid til børnene udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet , oktober I Struer Kommune er der vedtaget en ramme for åbningstiden på mellem timer pr. uge. Åbningstiden i institutionerne varierer mellem 49,5 timer pr. uge (StruerSkolen) til 55,5 timer pr. uge (Evigglad) i alt en forskel på 6 timer. Åbningstiden i de enkelte institutioner fremgår af tabellen på næste side. Der er forskelle i institutionernes åbningstid som varierer mellem 49,5 timer 55,5 timer pr. uge Åbningstider: Man-tor Fre Timer Evigglad ,50 Mariehønen ,50 Solsikken/Dyrefryd ,25 Bulderby ,00 Struer Børnehave ,50 Skovhuset ,00 Baunegaarden ,75 Foldgårdsparken ,50 Bangsbo ,50 Lindegaarden ,00 Krudtuglen* ,75 Humlegården ,50 Fuglereden ,25 StruerSkolen ,50 *Vuggestueafsnittet til kl man-tor kl fre. 25

26 3. Struktur 3.1. Distrikter og institutioner i Struer Kommune Struer Kommune er inddelt i 8 børnepasningsdistrikter, hvoraf 3 ligger i Struer By. Der er i alt 14 kommunale institutioner, hvoraf de 8 er placeret i Struer By. Af oversigtskortene nedenfor fremgår distrikter og institutioner. Dagplejen er decentraliseret i alle distrikter. Figur 3.1. Kort over distrikter og institutioner i Struer Kommune Struer Kommune har 14 daginstitutioner fordelt i 8 børnepasningsdistrikter. THYHOLM Solsikken/Dyrefryd, 90 børn + dagplejen Evigglad, 30 børn RESEN/HUMLUM BREMDAL/VENØ Børnehuset LANGHØJ Humlegården, 52* børn + dagpleje PRIVAT INSTITUTION Resen Naturbørnehave Mariehønen, 98 børn + dagpleje STRUER Fuglereden, 100* børn + dagpleje HJERM Lindegården, 100* børn + dagpleje Foldgårdsparken, 44* børn VESTBYEN Bulderby, 88 børn + dagpleje Skovhuset, 63 børn + dagpleje Krudtuglen, 44* børn + 52* vuggestuebørn StruerSkolens Børnehave, 42* børn STRUER Struer Børnehave, 44* børn MIDTBYEN Bangsbo, 52* børn + dagpleje GIMSING Ølby Baunegaarden, 70 børn 26

27 Børnepasningsdistrikterne følger ikke skoledistriktsinddelingen. Dette forhold kan vanskeliggøre en opdatering af f.eks. folketallet på aldersgrupper, idet disse data kun er tilgængelige på skoledistriktsniveau. Senere i analysen, hvor der opstilles prognoser, er der dannet nogle større områder, så det bliver muligt at anvende de nyest tilgængelige opgørelser over folketallet ét område bestående af pasningsdistrikterne Resen/Humlum og Bremdal og ét område bestående af pasningsdistrikterne Gimsing, Midtbyen og Vestbyen. I scenarierne vil muligheder, perspektiver og konsekvenser ved en ændret distriktsopdeling blive belyst Visitation og ventelister Der er frit valg mellem de forskellige institutioner i Struer Kommune. Tendensen er, at der i institutionerne i Thyholm, Resen/Humlum, Langhøj og Hjerm-området fortrinsvis er indskrevet børn fra lokalområdet. I institutionerne i Struer By er der ikke den samme entydighed. Der tilbydes alderssvarende pasning dvs. 0-2 årige i dagpleje, vuggestue, eller integreret institution, 3-6 årige i børnehavetilbud. Den 1. april overflyttes førskolebørnene til SFO. Der er kun i ganske særlige og individuelt vurderede tilfælde at der eksempelvis passes børn i dagplejen, som er fyldt 3 år. Der er et aftalt kapacitetsmaksimum i de enkelte institutioner. Såfremt der ikke er plads til børnene inden for denne grænse, kan der henvises til en anden institution (der er mulighed for prioritering af op til 4 institutioner ved ansøgning om optagelse). Der forsøges i videst muligt at optage børnene i den institution, som ønskes som 1. prioritet dvs. forældrenes frie valg vægtes meget højt, hvilket også understøttes af, at institutionerne modtager et beløb pr. indskrevet barn. I scenarierne inddrages muligheder og dilemmaer ved det frie valg. Figur Kilde: Visitationslister pr. 15/

28 Børnene kan blive skrevet på venteliste til dagpleje, vuggestue og børnehave når barnet er født. Ventelisten er et udtryk for den kendte efterspørgsel efter dagtilbud. I figur fremgår ventelisten fra aprildecember 2008 (der er ingen børn anført i de første 3 måneder af året). Som det fremgår af figuren søger flest om optagelse pr. 1. august. Ventelisten fordelt på de enkelte institutioner er illustreret nedenfor. Figur Det fremgår af dialog med kommunen, at ventelisterne i Struer Kommune almindeligvis kan anvendes som et rimeligt udgangspunkt for vurdering af det fremtidige pasningsbehov dog kan der være usikkerhed omkring søgning om optagelse i 2010 (børn født i 2007, hvor det ikke nødvendigvis er alle, der har taget stilling til fremtidigt pasningstilbud). I figur fremgår både venteliste til børnehaverne for årene samt børnehavens kapacitet. Kapaciteten opgøres i 2 niveauer spidsbelastningskapacitet, dvs. det antal børn, som institutionen maksimalt kan rumme for en kortere periode kvalitetskapacitet, dvs. den kapacitet, som institutionen generelt har for størstedelen af året. Vurderingerne omkring henholdsvis spidsbelastningskapacitet og kvalitetskapacitet er foretaget af institutionslederne og ikke ud fra objektive kriterier. I forløbet er det foreslået, at der foretages en generel bygningsgennemgang, hvor der også tages højde for bestemmelserne i det nye bygningsreglement. 28

29 Figur Som det fremgår af figur er der venteliste til vuggestuetilbud (39 børn i 2008). Figur I flere distrikter er der vanskeligheder omkring rekruttering af dagplejere, hvor dette påvirker såvel dagplejere og børn, og medfører et mindre velfungerende gæsteplejesystem. I dialogforløbet med institutionslederne har alle givet udtryk for et ønske om tilknytning af en vuggestueenhed dels for at øge tilbudsviften i takt med efterspørgslen men også for at denne enhed kan være buffer for dagplejetilbuddet (gæstepleje). Desuden beror ønsket på et behov for stabilitet og mere fleksibilitet i forbindelse med udsving i børnetal m.v. I scenarierne vil perspektiver, muligheder og konsekvenser vedr. et øget antal vuggestuepladser blive inddraget. 29

30 4. Status og forventet fremtidig udvikling på kommune-niveau 4.1. Prognosegrundlaget I dette afsnit indgår den generelle del som omhandler dagtilbudsområdet for hele kommunen. I afsnit 5 følger en beskrivelse på distriktsniveau/ pasningsdistrikter og dernæst af de enkelte institutioner. Udgangspunktet for de opstillede prognoser er en tilpasset prognose af Struer Kommunes befolkningsprognose (udarbejdet i efteråret 2007 i et samarbejde mellem KMD og kommunen). Prognosen er tilpasset således, at det faktiske antal børn i årgangene 0-5 år pr. januar 2008 er korrigeret. Fremskrivningsprocenter og forventet antal 0-årige fra 2009 er uændrede. Samlet er der færre børn i den tilpassede prognose (baseret på faktiske tal fra januar 2008) end i KMD-prognosen. I alt er der 13 børn færre i alderen 0-2 år og 21 børn færre i aldersgruppen 3-5 år. Herudover skal det også nævnes at prognoserne kan være konjunkturbestemte, hvor konjunkturerne på arbejdsmarkedet kan aflæses i pasningsgranden. I 2007 har der været en tendens til, at børn frekventerer et pasningstilbud tidligere allerede fra 9-10 mdr. Hvis denne tendens fortsætter, vil der blive et yderligere pres på dagpleje/vuggestue. Konjunkturbestemte parametre er ikke indregnet i prognosen. I prognosen indgår en række antagelser og forudsætninger bl.a. omkring antal fødsler, omfang af kommunens planer om boligbyggeri, flyttemønsteret internt i kommunen samt flyttemønsteret til og fra kommunen. Idet der kun kan udtrækkes tal fra folkeregisteret på skoledistriktsniveau foretages en inddeling i større områder, da pasningsdistrikterne flere steder ikke følger de samme grænser som skoledistrikterne. De 5 hovedområder: Struer By (pasningsdistrikterne Gimsing, Vestbyen, Midtbyen) Hjerm Langhøj Humlum/Resen/Bremdal/Venø (pasningsdistrikterne Bremdal og Resen/Humlum) Thyholm 30

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 16. marts 2015 Dokument nr. 480-2015-137915 Sags nr. 480-2014-143794 Indhold Ny struktur: Dagtilbudsdistrikter og

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Uddannelse og organisatorisk placering

Uddannelse og organisatorisk placering Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Vagtskifte. Strukturprocessen

Vagtskifte. Strukturprocessen Vagtskifte I marts 2008 valgte dagtilbudschef Carsten Anderskov at gå på pension. Af hensyn til fortsat at sikre sikker drift og kontinuitet, valgte direktøren i Børne- og Familieforvaltningen at konstituere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn Dagtilbud - børn Området kan opdeles i: Opgaver vedr. dagpasning kan opdeles i en række delområder. De enkelte delområder er oplistet herunder. Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner

Læs mere

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune April 2014 Udarbejdet af Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Godkendt i Udvalget for Børn og Unge den 8.

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Projekt aktiv borger - i Femkløveren/Turbofluen

Projekt aktiv borger - i Femkløveren/Turbofluen Projekt aktiv borger - i Femkløveren/Turbofluen fleksibilitet muligheder udvikling engagement og vilje. 1 1. Baggrund for projektet Generelt i Faaborg-Midtfyn Kommune er der et faldende børnetal i disse

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Dagpasningsområdet Dato: 03. juni 2009 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Indledning og lovgrundlag Nærværende styrelsesvedtægt omfatter såvel kommunale som selvejende dagtilbud i Brønderslev

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterierne er revideret i Børn & Familieudvalget 02./10. 2014 Telefon 76 16 16 16 b-k@esbjergkommune.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Emne Udvalget for Børn og Unge har på mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at principper for ny resursetildeling for dagtilbud skal

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave Vedtægt for Tvingstrup Landsbybørnehave 1 Institutionens navn. Tvingstrup Landsbybørnehave, Serridslevvej 88 A 8700 Horsens. Institutionen har hjemsted i Horsens Kommune. Institutionen drives som en privat

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune Børne og Ungeforvaltningen Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny struktur? Køge Kommunes dagtilbudsområde skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca.

Læs mere

NOTAT Daginstitutioner, skoler og administration

NOTAT Daginstitutioner, skoler og administration Temamøde om dagtilbud marts 2010 NOTAT Daginstitutioner, skoler og administration Dagtilbudsloven Reglerne for dagtilbudsområdet blev pr. 1. august 2007 samlet i en selvstændig lov. Dagtilbudsloven, dagtilbudsbekendtgørelsen

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Høringssvar til forslag til ændring af dagtilbudsloven vedr. fleksible frokostordninger i daginstitutioner

Læs mere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Aftale 2013. Børnehavens navn

Aftale 2013. Børnehavens navn Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Ellen Vestergaard Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Dok 85261-14 Sag 14-3758 rikn/anbr Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Det foreliggende udmøntningsforslag indeholder beskrivelse af: Pædagogiske rammer

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer

Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer 37 Projektledelse: Dorthe Nørgaard, KL Jørn Kjølseth Møller, BUPL Projektgruppe: Camilla Hagelund, KL Lise Balslev, KL Mikael Wennerberg

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus 1 Forankring "Foreningen Nr. Herlev Børnehus er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus som drives i henhold til Dagtilbudsloven.

Læs mere

På vej mod en ny institutionsstruktur?

På vej mod en ny institutionsstruktur? På vej mod en ny institutionsstruktur? En undersøgelse af sammenlægninger og indførelse af fællesledelse på dagpasningsområdet Oktober 2004 Søren Smidt Marianne Malmgren og Sanne Ipsen CASA På vej mod

Læs mere

Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008)

Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008) Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008) 5 modeller for af dagtilbud 1. Traditionel institutions Leder og souschef mindre enhed - Vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Udskrift af protokol

Udskrift af protokol Udskrift af protokol Udvalg Børneudvalget Møde 07-04-2014 14:30 Status Behandling Type Færdigbehandlet Beslutning Åben Nummer 36 Foreslået behandlingsforløb Sagsnummer 2014/07127 KL-journalnummer 28.00G00

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Kriterier for godkendelse Privatinstitutioner i Langeland Kommune Efter 19 20 i Dagtilbudsloven

Kriterier for godkendelse Privatinstitutioner i Langeland Kommune Efter 19 20 i Dagtilbudsloven Kriterier for godkendelse Privatinstitutioner i Langeland Kommune Efter 19 20 i Dagtilbudsloven Lovgivning og standarder på området Oprettelse af privatinstitutioner vil ske efter 19 20 i Dagtilbudsloven.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere