Struer Kommune. Udviklingsprojekt på dagtilbudsområdet. Analyse og Scenarier

Transkript

1 Struer Kommune Udviklingsprojekt på dagtilbudsområdet Analyse og Scenarier Marts 2008

2 Indhold 1. FORMÅL, BAGGRUND OG METODE FORMÅL BAGGRUND Udviklingsprojektet for dagpasningsområdet Definitioner og afgrænsninger PROCES, METODE OG AFGRÆNSNING RAMMER OG VILKÅR LOVGIVNINGEN LANDSPOLITISKE TENDENSER OG SIGNALER Kvalitetsreformen Institutionernes åbningstider Nye organisatoriske enheder på dagpasningsområdet Dagpleje/vuggestue LOKALE VISIONER, MÅL OG INDSATSER Visioner og mål Lokale indsatser og udvikling ØKONOMI OG FORVALTNING Budgetterede udgifter Ressourcetildeling Nøgletal skitsering af ressourcer Serviceparametre STRUKTUR DISTRIKTER OG INSTITUTIONER I STRUER KOMMUNE VISITATION OG VENTELISTER STATUS OG FORVENTET FREMTIDIG UDVIKLING PÅ KOMMUNE- NIVEAU PROGNOSEGRUNDLAGET DAGPLEJEN Indskrevne og pasningsgrader Prognose for udviklingen i børnetal og pasningsbehov VUGGESTUETILBUD BØRNEHAVETILBUD Indskrevne og pasningsgrader Prognose for udvikling i børnetal og pasningsbehov STATUS OG FORVENTET FREMTIDIG UDVIKLING PÅ DISTRIKTSNIVEAU HJERM Lindegaarden LANGHØJ Mariehønen STRUER BY Struer Børnehave StruerSkolens Børnehave

3 Krudtuglen Skovhuset Bulderby Foldgårdsparken Bangsbo Baunegaarden HUMLUM/RESEN/BREMDAL/VENØ Fuglereden Humlegården THYHOLM Forventet fremtidigt pasningsbehov i distriktet Solsikken/Dyrefryd Evigglad SCENARIER DAGPLEJE/VUGGESTUE Vuggestueafsnit i Hjerm Vuggestueafsnit i Langhøj Vuggestueafsnit i Struer By (tre distrikter) samt i henholdsvis Gimsing, Midtbyen og Vestbyen Bremdal Resen/Humlum Thyholm FREMTIDSSIKREDE INSTITUTIONER Afvikling af institutionspladser Sammenlagt institutionsledelse Distriktsledelse STRUKTURER Visitation Ressourcetildeling Distriktsopdeling BILAG 1. KOMMISSORIUM FOR ANALYSEN BILAG 2. PROCESPLAN BILAG 3. EKSEMPEL PÅ STILLINGSBESKRIVELSE FOR EN OMRÅDELEDER BILAG 4. LITTERATURLISTE BILAG 5. DIFFERENCE I NETTODRIFTSUDGIFT TIL DAGPLEJE/ VUGGESTUE BILAG 6. SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER SOM BLEV NÆVNT/ SKREVET NED AF DELTAGERNE I DIALOGMØDET DEN 19. FEBRUAR

4 1. Formål, baggrund og metode 1.1. Formål Formålet med denne del af udviklingsprojektet for dagspasningsområdet er: At tilvejebringe en opdateret status og et opdateret overblik over rammer og vilkår samt afdække de udfordringer som Struer Kommune står overfor i arbejdet frem mod vision At give læsere og interessenter en afstemt fælles referenceramme for det videre arbejde med udviklingsprojektet. Herudover er formålet: At tilvejebringe et dokumenteret politisk beslutningsgrundlag for eventuelle tilpasninger på dagpasningsområdet Baggrund Udarbejdelse af analysen har sit afsæt i det arbejde, som Struer Kommune har igangsat omkring udviklingsprojekt på dagpasningsområdet samt i de definitioner og afgrænsninger der er udarbejdet i forhold til begrebet fremtidssikring Udviklingsprojektet for dagpasningsområdet Nedenstående figur illustrerer perspektiverne i udviklingsprojektet, hvor byrådets visioner er sigtepunkter frem mod år 2020, og de omkransende fokusområder/virkemidler er områder, der inddrages i det arbejde, der skal føre frem mod visionen. 4

5 I samarbejde med den nedsatte dialoggruppe er der formuleret nedenstående formål for udviklingsprojektet. Udviklingsprojektet skal: Forbedre de fysiske rammer i dagtilbuddene fremtidssikrede institutioner Udvikle det nuværende grundlag for gode historier om dagtilbudsområdet og det gode børneliv Arbejde med kvalitetsudviklingsprojekter på dagtilbudsområdet + få input fra eksternt samarbejde (f.eks. partnerskab i KL, projekter via regeringens kvalitetsreform) Forbedre videndeling, dokumentation og evaluering Arbejde med kompetenceudvikling og sætte fokus på de attraktive arbejdspladser. Forbedre/opkvalificere dialogen mellem institutioner, politikere og forældre med henblik på udvikling af dagtilbud Sikre et velafbalanceret driftsniveau institutionerne imellem og på dagtilbudsområdet samlet set. Bidrage til udfoldelse af Struer Kommunes overordnede vision, mission og identitet, + til bosætningsstrategien. Udvikle de spændende pædagogiske miljøer og tilbud Understøtte ønsker om fleksibilitet, valgfrihed og forskellighed mellem institutionstilbuddene Hele udviklingsprojektet starter med et analysearbejde, som er opdelt i en 1. analysedel (status, rammer, vilkår og prognoser) og en 2. del (scenarier for den fremtidige struktur). Analysearbejdet bliver det grundlag, hvorfra der kan træffes beslutninger omkring fremtidige strukturer og udviklingsmuligheder med andre ord det skelet som alle fremtidige kvalitative udviklingstiltag kan hænges på. Kommissoriet for analysearbejdet fremgår i bilag Definitioner og afgrænsninger Børne- og uddannelsesudvalget har drøftet, hvilke aspekter der skal indgå i vurderingen af, om servicetilbuddet er fremtidssikret. Heri indgår en vurdering af 4 centrale aspekter: Bæredygtighed Nærhed Helhed/sammenhæng Kvalitet I vurderingen af fremtidssikring indgår Bæredygtighed Nærhed Helhed/ sammenhæng Kvalitet Definition og afgrænsning af begrebet bæredygtighed : Bæredygtig udvikling er en vision om fremtiden, forvaltet nu! Det at tage ansvar for resultatet af vores nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og et andet sted. 5

6 En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Aspekter i forhold til bæredygtighed : Økonomi - vilkårene for at drive en institution (f.eks. kan ressourcetildelingen til institutionerne give vanskelige vilkår for drift af mindre institutioner (dækning af åbningstid)) Fagligt/administrativt rummer institutionen den faglighed, der sikrer kvalitet i tilbuddet, kan normeringen bære de opgaver der administrativt er i institutionen, rammer og øvrige vilkår Kultur har institutionen en kulturbærende funktion i lokalområdet, kommunen m.v. Lokalområdets udvikling/fastholdelse planerne for området bosætningspolitik etc. Medarbejderrekruttering er institutionen/dagplejen kvag sin størrelse eller placering i stand til at rekruttere det nødvendige antal kvalificerede medarbejdere. Befolkningsgrundlag - prognoser for børnetallets udvikling kan fortælle noget om udfordringerne også mere end for dagpasningsområdet. Udsving i børnetallet kan give udfordringer på kapacitet og drift. - Underkapacitet - planlægning, så intentionerne omkring kvalificeret dagpasning stadig kan opretholdes benyttelse af andre lokaliteter, tilbygninger, midlertidige ordninger m.v. - Overkapacitet nye overvejelser forventes det kun midlertidigt eller er det et mere permanent fald i børnetallet hvilke løsninger kan der være? Definition og afgrænsning af begrebet nærhed : Opgaverne skal løses så tæt på brugerne som muligt. Geografisk (tæt på brugeren), samhørighed (følelse af nærhed). Borgerens oplevelse af nærhed (kan ændres over tid). Definition og afgrænsning af begrebet helhed og sammenhæng : En helhedsorientering med fokus på sammenhæng i opgaveløsningen Organisering/ledelse, fagligt, kulturelt, borgerinddragelse m.v. den røde tråd, samarbejde daginstitution og skole, fælles ledelse etc. Definition og afgrænsning af begrebet kvalitet : Forudsætning for udvikling af kvalitet er, at der skabes forudsætning for en faglig bæredygtighed. Klare visioner, pædagogisk indhold, kompetencer, fysiske rammer, redskaber/muligheder, fokus på kerneydelsen, udviklingsmuligheder, attraktive arbejdspladser. 6

7 1.3. Proces, metode og afgrænsning Udarbejdelse af analysen tager afsæt i alt relevant planmateriale fra Struer Kommune (rapporter, notater, statistikker, befolkningsprognose, beslutningsgrundlag m.v.). Der er endvidere afholdt interviews/ dialogforløb med institutionsledere og forvaltning, hvor analysen flere gange i forløbet er fremlagt for denne gruppe med henblik på verificering af faktaoplysninger, tendenser m.v. samt opkvalificeringer af materialet generelt. I forløbet er der løbende informeret ud til interessenterne bl.a. via nyhedsbreve på kommunens hjemmeside. I forbindelse med dataindsamlingen og koordinering af arbejdet har der været udvist stor imødekommenhed hos alle medarbejdere. Alle involverede ledere, har medvirket positivt og været meget konstruktive i deres udmeldinger og vurderinger. Der er nedsat en styregruppe, som har til formål at koordinere analyseforløbet med organisationens øvrige initiativer samt at give sparring til proces og fremgangsmåde undervejs i forløbet. Der er desuden nedsat en dialoggruppe, som er bredt sammensat af forældre og personale- og tillidsrepræsentanter. Dialoggruppen er nedsat til at følge hele det langsigtede udviklingsprojekt og indgår derfor også som en naturlig sparringspartner i forbindelse med analysearbejdet, hvorfor der også er indlagt temamøde med gruppen. I relation til udviklingsprojektet er det dialoggruppens rolle: at holde øje med, om Udviklingsprojektet på Dagtilbudsområdet er på sporet at drøfte pædagogisk udvikling/pædagogiske udfordringer at drøfte udviklingen på dagtilbudsområdet i samspil mellem politikere, forældre og institutioner. at indgå i vidensdeling at modtage inspiration udefra og bistå med at holde projekter på sporet i forhold til Udviklingsprojektet på Dagtilbudsområdet. I forløbet har der indtil videre været afholdt 2 møder med dialoggruppen. På det sidste møde fik dialoggruppe forelagt analysen og de opstillede scenarier med henblik på en yderligere opkvalificere af beslutningsgrundlaget. På baggrund af dialoggruppens udmeldinger er der sket enkelte tilretninger af analysen og af de opstillede scenarier. Samtlige udsagn, som blev skrevet ned på dialogmødet den 19. februar er gengivet i bilag 6. 7

8 Procesforløbet omkring udviklingsplanen fremgår af bilag 2. Analysen er afgrænset til at omhandle kommunale pasningstilbud til de 0-6 årige (pasningsbehov m.v. omkring den private institution Resen Naturbørnehave forudsættes uændret). Der indgår undervejs i materialet henvisninger til undersøgelser og anden litteratur, hvor kilde er angivet i fodnote. I bilag 3 fremgår en samlet litteraturliste. Analyse og scenarier er udarbejdet med bistand fra konsulent- og rådgivningsfirmaet primo

9 2. Rammer og vilkår I dette afsnit beskrives rammerne, vilkårene og tendenserne for dagpasningsområdets drift og udvikling. I første afsnit beskrives lovgivningen. I andet afsnit beskrives de landspolitiske tendenser og signaler. Herefter følger afsnit om kommunens egne visioner og mål for dagpasningsområdet Lovgivningen Over de seneste årtier har dagpasningstilbuddene udviklet sig fra at være et tilbud til borgerne om pasning til at have en selvstændig værdi og funktion i forhold til børns udvikling og læring. Gennem årene er der sat stigende fokus på indholdet i dagtilbuddet, hvilket også afspejles i, at der i lovgivningen er kommet stadig flere krav. I 1998 fik dagtilbuddene en formålsbestemmelse, som detaljeret beskrev forventninger til indholdet. I 2004 blev formålsbestemmelsen suppleret med bestemmelsen om pædagogiske læreplaner, og i 2006 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde børnemiljøvurderinger. Den 1. august 2007 trådte så den nye dagtilbudslov i kraft, hvor loven for første gang samler reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en selvstændig lov. Lovændringen medfører en ny definition på dagtilbud, hvor betegnelsen alene anvendes om de tilbud, som henvender sig til børn mellem 0 år og frem til skolealderen. Den øgede interesse for indholdet skal ses i sammenhæng med, at de fleste børn mellem 0-6 år går i et dagtilbud, og det er derfor af stor betydning, at der er kvalitet i indholdet og fokus på at styrke børnenes kompetencer og udnytte deres potentialer. De personlige og sociale kompetencer, som børnene tilegner sig i dagtilbuddene, er i dag en væsentlig forudsætning for, at børnene klarer sig godt i det videre liv i forhold til børn som har behov for ekstra støtte, spiller dagtilbuddene også en afgørende rolle. Lovændringerne vedrører både indhold, struktur, rammer samt dokumentation og evaluering. Ændringerne i lovgivningen kan indikere noget om de samfundsmæssige og centralpolitiske fokusområder. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere gældende lovgivning er: Krav om børnemiljøvurderinger er indføjet Fokus på børns læring tydeliggjort, bestemmelserne vedrørende de pædagogiske læreplaner er skærpet. Der skal sikres en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Tilbud om sprogvurdering af alle 3-årige børn og opfølgende sprogunderstøttende aktiviteter - et tilbud, som forældrene kan 9

10 vælge at modtage, kommunen er ikke forpligtet. Der skal gøres opmærksom på muligheden for at frekventere dagtilbud. Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde støtte til børn og unge med behov. Ét dagtilbud kan have flere enheder/afdelinger, der ikke nødvendigvis har den samme fysiske placering. Såfremt der er tale om ét dagtilbud, der fysisk består af flere enheder/afdelinger, skal der oprettes én forældrebestyrelse. Privat dagpleje som ny etableringsform. Øget fokus på brugerinformation. Der skal offentliggøres en række konkrete mål, rammer, retningslinjer. Mulighed for tilskud til forældrebetalte madordninger, med henblik på at sikre, at alle børn kan deltage uanset forældrenes økonomiske forhold. Forbedret fleksibilitet og frit valg for forældre. Dele af den pædagogiske og administrative ledelse kan varetages af eksempelvis område- og distriktsledere. Der er mellem Regeringen og KL aftalt en tilførsel af 58 mio. kr. i 2007 og 128,4 mio. kr. fra 2008 og fremover (DUT) i forbindelse med lovændringen. For Struer Kommune betyder det en tilførsel på ca. 0,43 % eller kr. til arbejdet efter bestemmelserne i dagtilbudsloven i 2008 og hvert år fremover. 2.2 Landspolitiske tendenser og signaler Kvalitetsreformen I regeringens kvalitetsreform og mod nye mål Danmark 2015 opstilles der bl.a. en række kvalitetsstandarder for børnefamilier: Ingen lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage Børn i daginstitutioner skal have mere tidssvarende og bedre fysiske rammer, både inde og ude. I forbindelse med udarbejdelse af det nye bygningsreglement skal det sikres, at pladsen i daginstitutioner understøtter børns trivsel og fysiske udfoldelse I det nye bygningsreglement BR08, der træder i kraft 1. februar 2008 er der dog ikke sket ændringer i forhold til pladsen i daginstitutioner. Reglementet forskriver fortsat, at der minimum i børnenes opholdsrum skal være 3 m 2 pr. vuggestuebarn og 2 m 2 pr. børnehavebarn. De eneste ændringer der er at læse ud af reglementet, er et ændret fokus på indeklima, herunder forebyggelse af skimmelsvamp i byggeriet og skærpede lydkrav i daginstitutioner. Regeringens har endvidere opsat mål for, at institutionerne skal tænke nyt og udvikle kvaliteten: Danske offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle idéer, som kan omsættes i høj kvalitet for brugerne. 10

11 Alle institutioner på velfærdsområderne skal senest fra 2015 arbejde med en enkel og anerkendt akkrediteringsmetode eller kvalitetsudviklingsmetode. Gode erfaringer fra en institution, kommune eller region skal hurtigt spredes og gøre nytte andre steder. Der skal ske en professionel forebyggelse og aktiv læring af fejl. Sammenlignelige oplysninger om brugertilfredshed og kvalitet skal understøtte den faglige udvikling. Konkurrence mellem offentlige og private leverandører skal øge fokus på borgernes ønsker og behov Institutionernes åbningstider Selv om mange børnefamilier ønsker, at daginstitutionerne skal holde længere åbent, er det kun få familier, der reelt benytter sig af de udvidede åbningstider. En ny undersøgelse fra KL 1 viser, at tre ud af fire af de kommuner der inden for de sidste fem år har etableret sen eftermiddagspasning, har en begrænset søgning til de institutioner, der holder længe åbent Nye organisatoriske enheder på dagpasningsområdet Der synes at være en forandring på vej på dagpasningsområdet 2. Forandringen betyder, at institutionerne bliver sammenlagt til større enheder, med de konsekvenser det medfører for ledelse, organisation og struktur. Der tegner sig på landsplan et billede af dagpasningsområdet i hastig forandring, hvor kommunerne forlader en traditionel langsomt fremadskridende udviklingsmodel til fordel for en ny udviklingsmodel, hvor de små institutioner forsvinder. Dagpasningsområdet i kommunerne vil bliver betragtet som en helhed og organiseret ud fra en fælles styringsmæssig synsvinkel. Desuden forventes udviklingen at blive mere målrettet med en tendens til mere central styring, fordi ledelsen af dagpasningsområdet vil blive samlet på betydelig færre hænder, hvor intentionen er at få et mere arbejdsdygtigt ledelsesteam, som i samarbejde med forvaltningen vil kunne styre dagpasningsområdet mere rationelt. Der kan være flere begrundelser for at kommunen skal overveje ændringer af den nuværende dagpasningsstruktur i de følgende afsnit belyses henholdsvis ledelsesformer og små institutioner/fleksibilitet. Ledelsesformer Nye ledelsesformer kan være en af de centrale begrundelser for at ændre den nuværende organisering 3. I de fleste kommuner er der udbredt 1 KL: Undersøgelse af åbningstider i daginstitutioner, KL, April På vej mod ny institutionsstruktur, CASA, Oktober Ledelse af dagtilbud, Væksthus for Ledelse, 2008 samt Teamledelse, BUPL,

12 opfattelse af, at der stilles andre krav til ledelse af daginstitutioner i dag end for blot få år siden. Opgavemængden er blevet større, fordi en række opgaver er blevet udlagt fra forvaltningerne, men der er også kommet flere opgaver i kraft af central statslig lovgivning og som følge af aftalerne i overenskomsterne. Lederen i dag skal udover det daglige samarbejde med forskellige samarbejdsparter i enkeltkommunens regi (forvaltningsafdelinger, skole, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) osv. forholde sig til ny løn, gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, betjene forældrebestyrelsen og stå for udarbejdelsen af virksomhedsplaner, foretage lønsumsstyring, ansætte og afskedige personale, lave kompetenceudviklingsplaner, lave sygefraværssamtaler og vedligeholde bygningerne. Desuden er der et ønske om at styrke det strategiske og langsigtede element i ledelsesarbejdet fra de kommunale forvaltningers side. Der eksperimenteres for fuld kraft med at udvikle ledelse. En undersøgelse umiddelbart efter kommunesammenlægningen fra Væksthus for Ledelse (se fodnote 3) viser, at tre ud af fire kommuner er i gang med nye ledelsesstrukturer. Samtidig viser rapporten, at der ikke findes én rigtig model - men at man netop nøje skal vurdere nye strukturer i forhold til de lokale forhold på området. To ud af tre kommuner har ændret deres ledelsesstruktur for dagtilbud til børn i alderen 0-6 år eller har besluttet at gøre det. Det skyldes blandt andet øgede krav om kvalitet og dokumentation i de offentlige ydelser, effektiv anvendelse af knappe ressourcer og skærpet konkurrence om arbejdskraften. Sammenlægninger, netværksledelse, områdeledelse og distriktsledelse er nogle af de typiske svar, kommunerne giver på tidens udfordringer. De fire ledelsesformer er kort beskrevet nedenfor. To ud af tre kommuner har ændret deres ledelsesstruktur for dagtilbud til børn i alderen 0-6 år Sammenlagt institutionsledelse hvor to eller tre (nabo)institutioner lægges sammen under én ledelse. Det vil sige, at man fastholder en traditionel ledelsesstruktur med én institutionsleder og én souschef, men skaber et større institutionsmiljø. Netværksledelse det vil sige et forpligtende samarbejde mellem institutioner - enten inden for samme område (0-6 år) eller i tværgående netværk på tværs af institutionstyper (0-18 år). Hver institution fastholder således egen leder og eget budget, og lederne af de enkelte institutioner indgår i et sideordnet ledelsessamarbejde. Områdeledelse det vil sige fælles ledelse på 0-6 års-området, hvor der er ansat én områdeleder for en række daginstitutioner (eventuelt også dagplejen). Hver institution udgør således en afdeling under områdeinstitutionen. Hver afdeling har sin egen daglige leder, mens områdelederen har det overordnede ansvar også for det fælles budget. 12

13 Distriktsledelse det vil sige fælles ledelse af forskellige institutionstyper, f.eks. daginstitutioner, fritidshjem/-klub, SFO og skole. Modellen indebærer, at der er ansat en fælles distriktsleder med det overordnede ansvar for distriktsinstitutionen. Hver afdeling under distriktsinstitutionen har egen daglig leder, og distriktsinstitutionen har ét fælles budget. Som illustration på områdeledelse er der nedenfor givet et eksempel på, hvordan man kunne formulere sig i et forsøg med områdeorganisering. Et forsøg, hvor man kombinere de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter med den pædagogiske udvikling. Eksemplet er formuleret i punktform, men der tegner sig alligevel nogle konturer af flere pædagogiske projekter. at sammenlægge 3-4 daginstitutioner (0-6 år) til børnehuse at udvikle en værdifuld arbejdsdeling mellem de kommende områdeledere og nærledere med henblik på specialisering og øget kvalitet i opgaveløsningen til følge at mere tid til børnene skaber plads til at arbejde med dokumentation af både pædagogik og børnehverdagsliv at udvikle og implementere en ny ledelsesform, som fokuserer på øget kvalitet af både den pædagogiske og administrative ledelse at udvikle en ny organisationsstruktur, som danner rammerne for at kunne fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet i institutionerne at implementere en ledelsesform, som lever op til kommunens nye styringsmetoder i form af kontraktstyring og lønsumsstyring at sikre mere konkret tid til børnearbejdet at den mere tid til børnene skaber plads for at arbejde med relationer og anerkendende pædagogik I bilag 3 er der et eksempel på en stillingsbeskrivelse for en områdeleder. Små institutioner - Fleksibilitet En anden central begrundelse for en organisatorisk ændring af dagpasningsområdet er ønsket om større fleksibilitet og her kan de små institutioner være et problem 4. Der er i de fleste kommuner små institutioner, eksempelvis med plads til og 60 børn, som tidligere (i 70 erne og 80 erne) blev betragtet som de rette dimensioneringer af institutionernes størrelse. Disse små institutioner har i stigende grad problemer med at dække hele åbningstiden, fordi det er et meget lille antal børn, der er der i ydertimerne, men det kræver alligevel en vis personalemæssig dækning. Derfor bruges uforholdsvis mange personaletimer til dette formål. I Struer Kommune gives der ikke særskilt kompensation til små instituti- 4 Ledelse af dagtilbud, Væksthus for Ledelse,

14 oner, der kan have problemer med at klare åbne/lukkeopgaven inden for normeringen. I de små institutioner kommer det administrative arbejde også til at fylde forholdsvis meget af lederens arbejde. Lederen skal sætte sig ind i alle bekendtgørelser og regler, selv om det er for en lille personalegruppe. De små enheder mangler i det hele taget rationalitet i forhold til de ledelsesmæssige funktioner. Der kan også stilles spørgsmål om børnegruppen er tilstrækkelig stor og bred til, at alle børn kan finde tilstrækkeligt udfordrende relationer. Fra høringssvarene og dialogrunden fremgår det, at nogle af de små institutioner er eftertragtede af forældre og personale sandsynligvis på grund af det nære miljø. Denne positive opfattelse af de små institutioner er dog ikke undersøgt videnskabeligt, hvor man også inddrager børnenes perspektiv. Set fra et styringsperspektiv er den manglende rationalitet ved de små institutioner et vigtigt argument for at skabe større enheder, og det kan også have en vis genklang hos de ansatte, fordi de oplever, hvor vanskeligt det kan være at leve op til de krav, der stilles til ledelse og organisation i et dagtilbud i dag. Under ønsket om øget fleksibilitet ligger også mange kommuners ønske om at omdanne vuggestuer og børnehaver til integrerede institutioner, og her er også ofte tale om, at institutionerne bliver til større enheder. Der er dog ikke idé i at gøre mindre børnehaver til mindre integrerede institutioner, da der bl.a. skal indrettes meget kostelige køkken- og pusleforhold Dagpleje/vuggestue Som en del af et fælles personalepolitisk projekt mellem FOA og KL er der blevet udarbejdet en rapport, som handler om dagplejens placering og vilkår i den samlede vifte af dagtilbud 5. Fokus er rettet på de 0-2 årige, som er dagplejens væsentligste målgruppe. Formålet med projektet er at undersøge udviklingen i sammensætningen af pladser i kommunens dagtilbud, herunder hvorfor der forsvinder pladser i dagplejen, samtidig med at der oprettes flere pladser i daginstitutionerne. I de seneste seks år er der indskrevet godt flere 0-2 årige i dagtilbud. I samme periode er antallet af pladser i dagplejen faldet mens antallet af pladser for 0-2 årige i daginstitutioner er steget. 5 Dagplejens placering i viften af dagtilbud, KL og FOA, april

15 Udviklingen skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Undersøgelsen viser især, at mange kommuner i øjeblikket har svært ved at rekruttere dagplejere 6. Flere kommuner har sat aktiviteter i gang med henblik på at skaffe flere ansøgere til jobbet som dagplejer, men aktiviteterne giver ikke altid det ønskede resultat. Fastholdelse af dagplejere er også et tema i flere kommuner, tiltagene er mangfoldige og spænder blandt andet over kompetenceudvikling og seniorpolitik. Undersøgelsen peger på, at dagplejen i disse år er under markant ændring på flere fronter. Der er ændringer i kravene til kerneydelsen og indholdet i dagplejen, og der er flere tegn på ændringer i både ansøgerprofilen til job i dagplejen og forældrenes krav til dagplejen. Når forældrene vælger dagplejen til, så skyldes det efter kommunernes opfattelse, at der er tale om en lille og overskuelig børnegruppe. Der er tryghed og nærhed i et hjemligt og familiært miljø, og barnet har en fast voksenperson, som det kan knytte sig til. Men også formindsket smitterisiko, mindre støj og stress og beliggenhed i lokalområdet er faktorer, der spiller ind. Gæstedagplejen opfattes som dagplejens akilleshæl. Således topper gæsteplejesystemet listen over de årsager, kommunerne angiver til at forældre vælger dagplejen fra. Det er særligt de mange skift både i dagplejer og i fysiske rammer, der er problematiske. Andre meget væsentlige årsager til fravalg af dagplejen er, at forældre ønsker pædagogisk uddannet personale til at passe deres barn, dagplejens forholdsvis korte åbningstid i forhold til institutioner, og at forældrene ønsker aldersintegreret institution til deres børn (vuggestue/børnehave). Hertil kommer, at mange forældre ønsker en plads i en institution, fordi der er flere jævnaldrende kammerater til barnet. 2.3 Lokale visioner, mål og indsatser Visioner og mål Struer Byråd gennemførte i marts 2007 et visionsseminar, hvor byrådet formulerede de visioner og mål, som byrådets medlemmer sammen og hver for sig synes, der skal sættes fokus på frem mod år Vision for dagpasningstilbud frem mod år 2020: Byrådet ønsker at tilstanden i 2020 er karakteriseret ved: Det er trygt, sjovt, udviklende og udfordrende at være barn i Struer. 6 Omtale i Danske Kommuner, netartikel, 21. januar

16 Forældrene er tilfredse med tilbuddene til deres børn. Institutionerne fremtræder moderne og indbyder til kreativitet, udvikling og indlæring. Samarbejdet mellem institutionerne og forældrene er kendetegnet ved en høj grad af gensidig tillid og ved samtidig at være gensidigt forpligtende. Institutionerne præger børnene med sunde holdninger og værdier eksempelvis om kost, social ansvarlighed, medmenneskelig respekt og god opførsel. Sundhedspolitikken er startet i dagtilbuddene og har bredt sig som ringe i vandet til familie og fritidsliv. Indsatsen er præget af, at være eksperimenterende og nytænkende med konstant fokus på at forbedre børnenes trivsel og udvikling. Institutionerne har profileret sig ved at udvikle specielle temaer eller spidskompetencer, som der er særlig fokus på i forhold til brugerne. Institutionerne er rummelige og ser det som en udfordring, at udsatte børn inkluderes i fællesskabet, med den nødvendige støtte og så længe der er mulighed for det. Institutionerne er styret gennem en udstrakt grad af uddelegering, således at beslutninger tages så tæt på brugerne som muligt. Ledelsesformen er tilpasset den enkelte institution, således at det sikres, at der er en effektiv ledelse, der er i stand til at skabe sammenhæng både opadtil og udadtil til politikere og øvrige institutioner. Dette betyder, at byrådet frem mod 2020: 1. Vil i 2008 udforme et børnesyn samt en ny og efterfølgende gennemarbejdet børnepolitik for de særligt udsatte børn og unge til afløsning af Struer Kommunes midlertidige børnepolitik. 2. Vil udvikle og forny vores dagtilbud (dagpleje såvel som daginstitutioner). Dagtilbud af god kvalitet er en vigtig del af både børnepolitikken, bosætningspolitikken og erhvervspolitikken. Derfor vil vi i denne valgperiode tage initiativ til en proces, der sætter fokus på kvaliteten i fremtidens dagtilbud. 3. Af hensyn til kvaliteten vil stille krav om et højt uddannelsesniveau blandt medarbejderne på dagtilbudsområdet. 4. Vil sikre, at Struer Kommunes dagtilbud både er rettet mod drenge og mod piger og dermed arbejdspladser, der er attraktive både for mænd og kvinder. 5. Vil opgradere dagplejen vi skal sætte ind med ekstra udvikling og uddannelse til dagplejerne. 16

17 6. Vil udarbejde en plan med henblik på at modernisere daginstitutionerne bygningsmæssigt, så rammerne passer til tilbud af høj pædagogisk kvalitet. 7. Vil sikre dagtilbud med kvalitet til en overkommelig pris. 8. Vil sikre fleksibilitet i åbningstiderne. 9. Vil tilbyde alle børn bespisning i dagtilbuddet. 10. Vil sikre, at institutionerne har udarbejdet materiale, der tydeligt beskriver ansvarsfordelingen mellem institution og familie. 11. Vil sørge for konstant at udvikle tilbuddene på vore daginstitutioner og ikke hvile på laurbærrene. 12. Vil skabe institutioner for 0-6-årige i hele kommunen. 13. Vil sikre frit valg mellem dagpleje og daginstitution. 14. Vil sætte fokus på, at institutionerne i samarbejde med skolerne formår at etablere stærke overgange for børnene mellem førskole- og skolealderen Lokale indsatser og udvikling I forbindelse med indførelsen af aftalestyring 1. januar 2004 i Struer gl. kommune er der indført en mere systematisk afrapportering i forbindelse med årsregnskabet. Den systematiske afrapportering er videreført efter kommunesammenlægningen, hvor der i øjeblikket pågår et arbejde med justering af afrapporteringsformen. Formålet med dialogafrapporteringen er at skabe et overblik over værdiskabelsen med henblik på en fortsat kvalitetsudvikling på alle områder. Dialograpporten bliver til som en selvevaluering, der foretages løbende gennem året af den enkelte leder i samarbejde med MED-udvalget/ personalemøder med MED-status. Denne opsamling sker kvartalsvis gennem året, således at dialograpporten er færdig umiddelbart efter årets udgang. For 2006 var der udmeldt 2 politiske indsatsområder: Sproglig udvikling Samarbejde omkring årgange 17

18 2.4. Økonomi og forvaltning I afsnittet gennemgås budgetmæssige og økonomiske forhold for dagpleje og daginstitutioner, tildeling af ressourcer samt sammenligninger samt skitsering af ressourceanvendelse Budgetterede udgifter Struer Kommune har i alt i 2008 budgetteret med en nettodriftsudgift til pasning af 0-6 årige på mio. kr. Af illustrationen nedenfor fremgår fordelingen på hovedposterne. I udgifter til fælles formål, som udgør 4 % af de samlede udgifter, indgår bl.a. udgifter til socialpædagogiske og økonomiske fripladser, ressourcetilpasningspuljer samt udgifter til løbende og ekstraordinær vedligehold. I dagplejen er der budgetteret med en nettodriftsudgift på i alt mio. kr., hvilket svarer til 33 % af det samlede budget på området og i daginstitutionerne herunder de integrerede institutioner er budgettet svarende til 55 % af de samlede nettodriftsudgifter. Der anvendes årligt 81,7 mio. kr. til dagtilbudsområdet i Struer Kommune Figur (helst mellemrum mellem tal og tegn (f.eks. 55% = 55 %) I den følgende tabel er nettodriftsudgifterne for de enkelte institutioner illustreret (se mere vedr. institutionsstruktur m.v. i afsnit 3). 18

19 Figur Budgetteret udgift i 2008 på institutionsniveau 7 Personale og administration Andre pasningsudgifter Bygninger og udenomsarealer Teknisk personale Køkken og rengøringspersonale vedligehold og andre driftsudgifter I alt Skovhuset, Mariehønen, Baunegaarden, Struer Børnehave Foldgårdsparken Lindegaarden, Bangsbo, Fuglereden, StruerSkolens Bh Solsikken/ Dyrefryd, Evigglad, Bulderby, Struer Krudtuglen, Humlegaarden, I alt I nedenstående figur er de gennemsnitlig udgifter pr. barn anført. Krudtuglen og Humlegården indgår ikke i opgørelsens, da disse har specielle ordninger, der ikke går dem sammenlignelige. Figur Gns. Udgifter pr. barn (2008) med/uden huslejeomkostninger. 7 Oprindeligt vedtagne budget for

20 Ud over de anførte udgifter i tabellen afholdes også udgifter til følgende udflugtsmål/besøgssteder: Udflugtsmål Udgift i 2008 (kr ) Hedevej (Mariehønen) 37 Venø Børnehus (Fuglereden) 33 Jeppes Led (Humlegaarden) 43 Figur % af institutionernes udgifter anvendes til personale og administration. Som det fremgår af ovenstående figur anvendes hovedparten af de budgetterede udgifter på institutionsområdet til personale og administration (86 %). I forbindelse med udvikling af dagtilbudsområdet er ressourceanvendelse på faste driftsomkostninger f.eks. huslejeomkostninger i fokus, ligesom tildeling og anvendelse af personaleressourcer er et af de områder, der naturligt er i fokus. Sidstnævnte belyses særligt i afsnit Huslejeomkostninger for institutionsområdet: Årlig husleje Pr. Opsigelse 2008 kvm. Foldgårdsparken, Struer mdr. Bangsbo, Struer år til 1/8 StruerSkolens Bh., Struer mdr. Krudtuglen, Struer Tidligst 2015 Anm. Kælder er ikke indregnet i ovenstående. StruerSkolen har brugsret over flere lokaler på StruerSkolen (se fakta under StruerSkolen) Som nævnt er der fokus på huslejeomkostningerne i de institutioner, hvor kommunen lejer sig ind. Hvis huslejeomkostning bliver en afgørende parameter i forbindelse med at vurdere rentabiliteten i tilbuddet, så bør alle kommunale ejendomme i princippet vurderes med henblik på fastsættelse af en fiktiv leje. 20

21 Som det fremgår af tabellen er niveauet for udgiften pr. m 2 meget forskelligt, hvorfor kommunen i januar 2008 har taget initiativ til forhandlinger med udlejer, men henblik på en tilpasning af lejen til det niveau, der er gældende for erhvervslejemål i Struer Kommune Ressourcetildeling Struer Kommunes ressourcetildelingsmodel til daginstitutioner tager udgangspunkt i en model, hvor der tildeles et fast basisbeløb (uanset børneantal) et bruttobeløb pr. barn Basisbeløbet er afhængig af den enkelte institutions faste udgifter. Basisbeløbet rummer ledertillæg, ejendomsudgifter, husleje, kvalifikationsløn, funktionsløn, anciennitetsforskelle, særlige udgifter i forbindelse med specialgrupperne, administrativt personale, teknisk personale, køkken- og rengøringspersonale og bruttobeløb til 10 førskolebørn. Kommunen har taget initiativ til en udredning af basisbeløbene for de enkelte institutioner, således at tildelingen bliver mere synlig. Det overvejes ligeledes at igangsætte et arbejde der skal føre frem til en helt ny ressourcetildelingsmodel, der bygger på objektive tildelingskriterier og incitamentstrukturer. Bruttobeløbet er et beløb der tildeles pr barn. I 2008 er bruttobeløbet for den enkelte pasningsform anført i nedenstående tabel. Bruttobeløb pr barn Bruttobeløb 2007 Bruttobeløb (2008) Dagpleje (0-2 år, 48 timer) Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) Forældrebetaling, brutto- og nettoudgifter Jf. dagpasningsloven 31 stk. 1 skal kommunens tilskud udgøre mindst 75 % og forældrenes egenbetaling højes 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Takstniveauet kan anvendes som udgangspunkt for kommunen bruttodriftsdriftsomkostninger (25 % af bruttodriftsudgifterne i 2008). 21

22 Brutto- og nettodriftsudgifter (pr. barn) 8 Bruttodriftsudgift (2008) Forældrebetaling (2008) Nettodriftsudgift (2008) Dagpleje (0-2 år, 32 timer) Dagpleje (0-2 år, 48 timer) Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) Som det fremgår af ovenstående er forskellen i nettodriftsudgiften mellem et vuggestuetilbud og et 48 timeres dagplejetilbud kr beløbet bruges i beregning af merudgifter ved etablering af vuggestuetilbud i scenarierne. I 2007 var forskellen mellem de to tilbud kr På landsplan var den gennemsnitlige forskel kr i 2007 (se bilag 5). Nedenstående tabel viser udvalgte kommuners budgetterede bruttodriftsudgifter for Struer Holstebro Lemvig Thisted Dagpleje (0-2 år, 48 timer) Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) Ved sammenligning af udgiftsniveauet mellem dagpleje og vuggestue skal det medtages, at dagplejere har et skattemæssigt fradrag på 46 % af indkomsten efter fradraget af arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Medtages dette forhold reduceres den årlige difference i den kommunale udgift mellem en dagplejeplads og en vuggestueplads. Reduktionen er dog hypotetisk - hvis forholdet skal gøres nøjagtigt op, er det nødvendigt at vurdere på, hvor mange af de ansatte i et vuggestuetilbud, der er bosat i kommunen, hvilket dog er uden for analysens kommissorium. For Struer Komme er der tale om et standardiseret bruttobeløb, som ikke er afhængig af sociale parametre. I dialogforløbet med institutionslederne er dette forhold drøftet, idet dette bl.a. kan påvirke driftsvilkår for institutioner med en høj andel af 2-sprogede børn ligesom det kan påvirke incitamentsstrukturen. Muligheder, perspektiver og konsekvenser inddrages i 2. analyseafsnit vedr. scenarier. 8 Bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. 9 Kilde: 22

23 Ressourcetildelingen bevirker, at der er en konkurrencesituation mellem institutionerne, hvilket overvejende anses som værende af stor værdi for udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Det fremgår af dialogforløbet med institutionslederne, at der ikke er lige vilkår for at indgå i denne konkurrence. Dette kan bl.a. være betinget af at flere institutioner har en høj andel af 2-sprogede børn at dagplejen er tilknyttet bestemte institutioner, hvilket skaber grobund for en tættere tilknytning og dermed øget mulighed for, at forældrene ønsker barnet optaget i den pågældende institution at nogle institutioner har større ustabilitet som følge af til- og fraflytninger. Eksempelvis har der fra Krudtuglen været 15 egentlige fraflytninger fra Krudtuglens Børnehave i Nøgletal skitsering af ressourcer Figur Kilde: Statistikbanken, tabel REG31 (regnskabstal for året) og PAS1 (indskrevne børn). Tallene fra 2006 kan være forbundet med usikkerhed som følge af kommunesammenlægningsaktiviteter. Der er ingen direkte sammenlignelige nøgletal for nettodriftsudgiften pr. barn mellem kommunerne, hvorfor denne typisk beregnes som den samlede driftsudgift set i forholdet til antallet af indskrevne børn i efteråret. Denne fremgår i figur Af figur fremgår beregnede nøgletal for antal børn pr. fuldtidsansat i børnehavetilbud (fuldtidsansat ledelse, pædagoger og pædagogmedhjælpere). Frem til 2006 er der i gl. Struer Kommune flest børn pr. fuldtidsansat blandt de valgte sammenligningskommuner og tilsvarende er der i gl. Thyholm Kommune færrest børn pr. fuldtidsansat. 23

24 Figur Kilde: Statistikbanken, Tabel PAS (personaleressourcer), PAS1 (indskrevne børn) Antal børn pr. fuldtidsansat indikerer dog ikke isoleret set noget om kvaliteten af servicetilbuddet, idet der indgår en række andre parametre i vurderingen af service og kvalitet. Dette uddybes nærmere i følgende afsnit Serviceparametre I vurdering af kommunens serviceniveau er der en række forhold udover forholdet mellem børnetal og personale-normering, som skal medtages: Bemærkninger: Institutionernes åbningstid Åbningstiden i 2007 var på landsplan 51,8 timer*. Åbningstiden i Struer Kommunes institutioner er gennemsnitligt 51,9 timer pr. uge. Der henvises til skemaet nedenfor vedr. åbningstiden i de enkelte institutioner. Hvor lang tid børnene er i institutioneres at have været stabil i en Børnenes opholdstid i institutionerne vurde- årrække* Hvor stor en del af personalets tid, der anvendes på pasning Kultur og arbejdsmiljø Udskiftninger i personalegruppen (tid til indkøring og skift for børn/forældre) Hvor mange administrative drifts-/styringsopgaver, der er decentraliserede Tiden til kerneydelsen vurderes at være faldende over årene bl.a. som følge af nye pædagogiske opgaver* Herunder pædagogik, gejst, nærvær og kompetencer (som bl.a. kan påvirke sygefravær og også tilsøgningen til institutionen) Er afhængig af bl.a. personalets anciennitet. Generelt flere opgaver som følge af lønsumsstyring, lønforhandlinger, ressourcestyring af medarbejdere/børn* I dialogforløbet med institutionslederne fremgår det, at denne del også er steget i Struer Kommune men har også givet større indflydelse og ansvar til institutionslederne, hvilket vurderes at have 24

25 Bemærkninger: Krav til dokumentation og styring lærerplaner, børnemiljøvurderinger, lege- Generelt øget som følge af pædagogiske pladsvurderinger, sprogvurderinger m.v. Kommunens generelle fokus på Mange initiativer til udviklingsopgaver i udvikling af området Struer Kommune ligger i institutionsledergruppen i samspil med Kommunen. Der nedsættes arbejdsgrupper m.v., som ofte afspejler ledernes kompetencefelter eller særlige interesseområder. *Kilde: AErådet, Mindre tid til børnene udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet , oktober I Struer Kommune er der vedtaget en ramme for åbningstiden på mellem timer pr. uge. Åbningstiden i institutionerne varierer mellem 49,5 timer pr. uge (StruerSkolen) til 55,5 timer pr. uge (Evigglad) i alt en forskel på 6 timer. Åbningstiden i de enkelte institutioner fremgår af tabellen på næste side. Der er forskelle i institutionernes åbningstid som varierer mellem 49,5 timer 55,5 timer pr. uge Åbningstider: Man-tor Fre Timer Evigglad ,50 Mariehønen ,50 Solsikken/Dyrefryd ,25 Bulderby ,00 Struer Børnehave ,50 Skovhuset ,00 Baunegaarden ,75 Foldgårdsparken ,50 Bangsbo ,50 Lindegaarden ,00 Krudtuglen* ,75 Humlegården ,50 Fuglereden ,25 StruerSkolen ,50 *Vuggestueafsnittet til kl man-tor kl fre. 25

26 3. Struktur 3.1. Distrikter og institutioner i Struer Kommune Struer Kommune er inddelt i 8 børnepasningsdistrikter, hvoraf 3 ligger i Struer By. Der er i alt 14 kommunale institutioner, hvoraf de 8 er placeret i Struer By. Af oversigtskortene nedenfor fremgår distrikter og institutioner. Dagplejen er decentraliseret i alle distrikter. Figur 3.1. Kort over distrikter og institutioner i Struer Kommune Struer Kommune har 14 daginstitutioner fordelt i 8 børnepasningsdistrikter. THYHOLM Solsikken/Dyrefryd, 90 børn + dagplejen Evigglad, 30 børn RESEN/HUMLUM BREMDAL/VENØ Børnehuset LANGHØJ Humlegården, 52* børn + dagpleje PRIVAT INSTITUTION Resen Naturbørnehave Mariehønen, 98 børn + dagpleje STRUER Fuglereden, 100* børn + dagpleje HJERM Lindegården, 100* børn + dagpleje Foldgårdsparken, 44* børn VESTBYEN Bulderby, 88 børn + dagpleje Skovhuset, 63 børn + dagpleje Krudtuglen, 44* børn + 52* vuggestuebørn StruerSkolens Børnehave, 42* børn STRUER Struer Børnehave, 44* børn MIDTBYEN Bangsbo, 52* børn + dagpleje GIMSING Ølby Baunegaarden, 70 børn 26

27 Børnepasningsdistrikterne følger ikke skoledistriktsinddelingen. Dette forhold kan vanskeliggøre en opdatering af f.eks. folketallet på aldersgrupper, idet disse data kun er tilgængelige på skoledistriktsniveau. Senere i analysen, hvor der opstilles prognoser, er der dannet nogle større områder, så det bliver muligt at anvende de nyest tilgængelige opgørelser over folketallet ét område bestående af pasningsdistrikterne Resen/Humlum og Bremdal og ét område bestående af pasningsdistrikterne Gimsing, Midtbyen og Vestbyen. I scenarierne vil muligheder, perspektiver og konsekvenser ved en ændret distriktsopdeling blive belyst Visitation og ventelister Der er frit valg mellem de forskellige institutioner i Struer Kommune. Tendensen er, at der i institutionerne i Thyholm, Resen/Humlum, Langhøj og Hjerm-området fortrinsvis er indskrevet børn fra lokalområdet. I institutionerne i Struer By er der ikke den samme entydighed. Der tilbydes alderssvarende pasning dvs. 0-2 årige i dagpleje, vuggestue, eller integreret institution, 3-6 årige i børnehavetilbud. Den 1. april overflyttes førskolebørnene til SFO. Der er kun i ganske særlige og individuelt vurderede tilfælde at der eksempelvis passes børn i dagplejen, som er fyldt 3 år. Der er et aftalt kapacitetsmaksimum i de enkelte institutioner. Såfremt der ikke er plads til børnene inden for denne grænse, kan der henvises til en anden institution (der er mulighed for prioritering af op til 4 institutioner ved ansøgning om optagelse). Der forsøges i videst muligt at optage børnene i den institution, som ønskes som 1. prioritet dvs. forældrenes frie valg vægtes meget højt, hvilket også understøttes af, at institutionerne modtager et beløb pr. indskrevet barn. I scenarierne inddrages muligheder og dilemmaer ved det frie valg. Figur Kilde: Visitationslister pr. 15/

28 Børnene kan blive skrevet på venteliste til dagpleje, vuggestue og børnehave når barnet er født. Ventelisten er et udtryk for den kendte efterspørgsel efter dagtilbud. I figur fremgår ventelisten fra aprildecember 2008 (der er ingen børn anført i de første 3 måneder af året). Som det fremgår af figuren søger flest om optagelse pr. 1. august. Ventelisten fordelt på de enkelte institutioner er illustreret nedenfor. Figur Det fremgår af dialog med kommunen, at ventelisterne i Struer Kommune almindeligvis kan anvendes som et rimeligt udgangspunkt for vurdering af det fremtidige pasningsbehov dog kan der være usikkerhed omkring søgning om optagelse i 2010 (børn født i 2007, hvor det ikke nødvendigvis er alle, der har taget stilling til fremtidigt pasningstilbud). I figur fremgår både venteliste til børnehaverne for årene samt børnehavens kapacitet. Kapaciteten opgøres i 2 niveauer spidsbelastningskapacitet, dvs. det antal børn, som institutionen maksimalt kan rumme for en kortere periode kvalitetskapacitet, dvs. den kapacitet, som institutionen generelt har for størstedelen af året. Vurderingerne omkring henholdsvis spidsbelastningskapacitet og kvalitetskapacitet er foretaget af institutionslederne og ikke ud fra objektive kriterier. I forløbet er det foreslået, at der foretages en generel bygningsgennemgang, hvor der også tages højde for bestemmelserne i det nye bygningsreglement. 28

29 Figur Som det fremgår af figur er der venteliste til vuggestuetilbud (39 børn i 2008). Figur I flere distrikter er der vanskeligheder omkring rekruttering af dagplejere, hvor dette påvirker såvel dagplejere og børn, og medfører et mindre velfungerende gæsteplejesystem. I dialogforløbet med institutionslederne har alle givet udtryk for et ønske om tilknytning af en vuggestueenhed dels for at øge tilbudsviften i takt med efterspørgslen men også for at denne enhed kan være buffer for dagplejetilbuddet (gæstepleje). Desuden beror ønsket på et behov for stabilitet og mere fleksibilitet i forbindelse med udsving i børnetal m.v. I scenarierne vil perspektiver, muligheder og konsekvenser vedr. et øget antal vuggestuepladser blive inddraget. 29

30 4. Status og forventet fremtidig udvikling på kommune-niveau 4.1. Prognosegrundlaget I dette afsnit indgår den generelle del som omhandler dagtilbudsområdet for hele kommunen. I afsnit 5 følger en beskrivelse på distriktsniveau/ pasningsdistrikter og dernæst af de enkelte institutioner. Udgangspunktet for de opstillede prognoser er en tilpasset prognose af Struer Kommunes befolkningsprognose (udarbejdet i efteråret 2007 i et samarbejde mellem KMD og kommunen). Prognosen er tilpasset således, at det faktiske antal børn i årgangene 0-5 år pr. januar 2008 er korrigeret. Fremskrivningsprocenter og forventet antal 0-årige fra 2009 er uændrede. Samlet er der færre børn i den tilpassede prognose (baseret på faktiske tal fra januar 2008) end i KMD-prognosen. I alt er der 13 børn færre i alderen 0-2 år og 21 børn færre i aldersgruppen 3-5 år. Herudover skal det også nævnes at prognoserne kan være konjunkturbestemte, hvor konjunkturerne på arbejdsmarkedet kan aflæses i pasningsgranden. I 2007 har der været en tendens til, at børn frekventerer et pasningstilbud tidligere allerede fra 9-10 mdr. Hvis denne tendens fortsætter, vil der blive et yderligere pres på dagpleje/vuggestue. Konjunkturbestemte parametre er ikke indregnet i prognosen. I prognosen indgår en række antagelser og forudsætninger bl.a. omkring antal fødsler, omfang af kommunens planer om boligbyggeri, flyttemønsteret internt i kommunen samt flyttemønsteret til og fra kommunen. Idet der kun kan udtrækkes tal fra folkeregisteret på skoledistriktsniveau foretages en inddeling i større områder, da pasningsdistrikterne flere steder ikke følger de samme grænser som skoledistrikterne. De 5 hovedområder: Struer By (pasningsdistrikterne Gimsing, Vestbyen, Midtbyen) Hjerm Langhøj Humlum/Resen/Bremdal/Venø (pasningsdistrikterne Bremdal og Resen/Humlum) Thyholm 30