En lille samlingshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En lille samlingshistorie"

Transkript

1 SMK #2 En lille samlingshistorie En lille samlingshistorie Når museet over det næste år åbner tre store præsentationer af museets samlinger, er det en kolossal arv, der forvaltes. 700 års kunst, der har rødder tilbage til de enevældige konger, og som skal aktualiseres på behørig vis. Af: Jakob Fibiger Andreasen, redaktør Efter sigende skulle den aldrende kong Christian 9. have kastet sig ud i redningsarbejdet af Den Kongelige Malerisamling, da Christiansborg stod i flammer en oktobernat i Hvis anekdoten holder stik, er det såmænd ikke utænkeligt, at den royale nødhjælp har haft betydning for den spektakulære evakuering af de mange kunstværker. Store lærreder blev hurtigt, effektivt og præcist skåret ud af deres rammer, så de i prioriteret rækkefølge kunne fragtes ud gennem de snævre korridorer i den brændende bygning. Og da slottet med det dertilhørende Billedgalleri var brændt ned til grunden, var langt de fleste og vigtigste kunstværker reddet. Griber man tragedien en anelse poetisk an, kan man sige, at de hærgende flammer dannede kimen til et nyt nationalgalleri. Blot tolv år efter stod et sådant klar, da Statens Museum for Kunst åbnede sine døre for publikum. KONGERNES KUNST Historien om museets rige samlinger begynder dog ikke ved det imposante indgangsparti i Sølvgade. Vi skal længere tilbage, nærmere bestemt til Albrecht Dürers dagbog fra Her nævner den tyske maler, at han har foræret Christian 2. de bedste af sine grafiske tryk. Værker, som i dag indgår i Den Kongelige Kobberstiksamling på museet. Netop Christian 2. var med sine tætte familiære forbindelser til det burgundiske hof indviet i inderkredsen af europæisk kunstnerisk kultur. Kongen udgør også selve motivet i det maleri fra museets samlinger, som bærer den ældste samlingshistorik. Michel Sittows lille portrætmaleri kan spores helt tilbage til 1500-tallets slotssamlinger. Meget tyder altså på, at Christian 2.s regeringsperiode indvarslede en gryende interesse for billedkunsten ved det danske hof. En interesse, som de efterfølgende generationer af konger opretholdt, om end ihærdigheden og deres sans for kvalitet var svingende. Ikke upåvirket af den europæiske hofmode begyndte de danske konger at ansætte hofkunstnere, ligesom der i stadig større skala blev indkasseret billedkunst i form af gaver og indkøb. Christian 4. tegner sig for et af de mest blomstrende kapitler i hoffets billedkultur. Her var i særdeleshed en konge med næse for pomp og pragt, og hvis entreprenante indsats i slotsbyggeri krævede billeder til vægge og lofter. Udsmykninger blev bestilt og malerier købt, ofte i uspecificerede store partier. Selv om en betydelig del af Christian 4.s kunst bittert måtte overgives som svensk krigsbytte i 1658, findes meget bevaret, bl.a. på Statens Museum for Kunst. Disse værker vidner til gengæld om en konge, hvis massive appetit på billedkunst først og fremmest var lystbetonet. Connaisseur var han ikke. Han takkede eksempelvis nej til en gruppe førsteklasses malerier til spotpris af Rubens tidens fyrstemaler over dem alle. I stedet var Christian 4. begejstret for billeder, der udover en mere svulstig dramatik kunne bevæge gennem en klar aflæselig morale og symbolik. Som sådan lå hans billedglæde i direkte forlængelse af hans øvrige embede. Målet var ikke en repræsentativ kunstsamling men snarere at udnytte kunstens politiske og dannelsesmæssige potentiale. SAMLINGERNE TAGER FORM Personlige idiosynkrasier synes i høj grad at have dikteret de danske kongers vekslende lidenskab for kunsten. Sjældent ser man en interesse i kunstsamlingens prestigeskabende betydning, som det var tilfældet andre steder i Europa. Enkelte undtagelser var der dog. Uden selv at eje nogen stor interesse for billedkunst sendte Frederik 5. kunsthandleren Gerhard Morell på et

2 SMK #2 En lille samlingshistorie par indkøbsrejser til Holland. Da Morell vendte tilbage fra den sidste i 1763, var kongen blevet små 200 malerier rigere. Det var lykkedes den gesjæftige Morell at erhverve en række berømte værker, som i dag har status som absolutte hovedværker i museets samlinger, bl.a. Andrea Mantegnas Kristus som den lidende frelser. At Morell tillige havde fejlkøbt nogle kopier og fejltilskrivninger var også dengang en erhvervsrisiko. Det skygger ikke for, at hans koncentrerede og indbringende kampagne fik samlingen af ældre europæiske malerier til at fremstå med en hel anden bredde og kvalitet end tidligere. Da Den Kongelige Malerisamling første gang åbnede for offentligheden i 1827 i det dengang nybyggede Billedgalleri på Christiansborg, var det også med ambitionen om et kunstmuseum, hvor de vigtigste skoler i kunsthistorien var repræsenteret. Nok var der, som nogle af tidens kritikere bemærkede, flere middelmådige værker i den massive ophængning, og overvægten af hollandsk og flamsk kunst var betragtelig. Men ud fra de kort man nu engang havde på hånden, var det lykkedes at skabe et repræsentativt museum. Det royale indkøbsmonopol ophørte med enevælden i Kongefamiliens kunstsamlinger overgik som følge heraf til staten, men hurtigt skulle et nyt slags enevælde opstå på galleriet. Kunsthistorikeren N.L. Høyen var tiltrådt som inspektør for samlingen allerede i En magtfuld herre, som ved siden af også var kritiker og professor på Akademiet, og som frem til sin fratrædelse i 1870 blev stadigt mere enerådende over nye erhvervelser. Al opmærksomheden blev i hans tid rettet mod dansk kunst, som indtil da blot havde været et appendiks i samlingen. For Høyen skulle billedkunsten være et nationalfolkeligt anliggende. Inde i varmen var de malere, som og ikke uden hans egne tilskyndelser dyrkede det nationalromantiske. Favoritterne, hvis værker fandt vej gennem nåleøjet og ind på galleriets vægge, var de kunstnere, vi i dag kender som de danske guldaldermalere. Men i takt med Høyens voksende indflydelse, voksede også modstanden. En række kunstnere følte sig forbigået og var forbitrede over den herskende blindhed over for den spirende mangfoldighed på kunstscenen. Kritikken havde nok sin berettigelse. Omvendt havde Høyen en ikke ubetydelig andel i motiveringen og udbredelsen af en yderst talentfuld skare af danske kunstnere, ligesom museet i dag med sikkerhed ikke ville have haft samme enestående samling af værker af Eckersberg, hans elever og tilhængere. ERHVERVELSER I DAG Snæversyn og blinde vinkler er uundgåelige vilkår for enhver kunstsamling. Ingen samling magter det hele, og kunsthistorien har det heldigvis med at rehabilitere kunstnere og strømninger, som tidligere har været dømt ude. Indsamlingen af kunst er én af museets fornemste opgaver og er stadig genstand for stor opmærksomhed og til tider kritiske røster. Opgaven er ikke enkel og skal heller ikke være det. For hver gang, der føjes et værk til samlingerne, er der tale om et definitivt valg, som ikke kan gøres om. Derfor er det i dag flere af museets kunstfaglige medarbejdere, der omhyggeligt vurderer, om det enkelte kunstværk kan tilføje noget særligt til samlingerne. Om det komplementerer samlingerne og har den kunsthistoriske tyngde og kraft, der er nødvendig. Med begrænsede midler til indkøb er museet afhængig af en væsentlig opbakning fra fonde for at sikre en kvalificeret tilvækst til samlingerne. Samtidig har museet gennem historien modtaget en række markante kunstværker fra private givere. Som da ingeniør Johannes Rump i 1928 donerede sin store samling af fransk kunst. KUNSTEN AT PRÆSENTERE KUNST Med tiden er museets samlinger støt vokset, så de i dag tæller godt værker. Kunst fra den tidlige renæssance til i dag. Kongefamiliens kunstsamling har med tiden fået skarpt med- og modspil af hovedværker af eftertidens kunstnere. Cranach, Tizian og Rembrandt har fået selskab af Picasso, Munch og Nolde, ligesom museet i dag kan tegne et repræsentativt snit i dansk kunst. En gevaldig mundfuld. Tilbage i 1896 var Statens Museum for Kunst paradoksalt nok allerede for lille til sine samlinger ved åbningen. Vilhelm Dahlerups bygning i Sølvgade husede dengang også den pladskrævende afstøbningssamling. Malerisamlingen havde trange kår, og ikke meget havde ændret sig fra ophængningsprincippet på Billedgalleriet. I tråd med modens salonophængninger hang malerierne fra gulv til loft i tætte forløb. De indbyrdes kunsthistoriske

3 SMK #2 En lille samlingshistorie sammenhænge værkerne imellem var ikke nødvendigvis synlige i den måde, samlingerne blev præsenteret på. I stedet var det et sandt billedbombardement, der mødte publikum, hvor værker var parret efter overvejende æstetiske hensyn. Store malerier øverst og små nedenunder i en vis dekorativ og symmetrisk orden. Et meningsløst pulterkammersystem, som en samtidig kritiker karakteriserede det. 115 år, en ombygning og den store hvide tilbygning senere er sagen en anden. For langsomt er der givet mere luft til samlingerne og dermed visuel ro til fordybelse. Kunstfaglige dispositioner er i dag tungtvejende i enhver ophængning. Det skaber overblik og udnytter samlingernes potentiale til at levere vægtige nedslag i og fortælle de store træk i 700 års kunst på baggrund af den nyeste viden. de enkelte samlingsområders særlige karakter og potentiale. TRE MUSEER I ÉT Når museet takket være generøs støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Det Obelske Familiefond over det næste år åbner tre store præsentationer af samlingerne, sker det også ud fra ønsket om at aktualisere den billedkunstneriske kulturarv. Kunsthistorien er nemlig en dynamisk størrelse og kunsten aldrig en relikt fra en fjern fortid. Tværtom stiller hver generation nye spørgsmål til samlingerne, spørgsmål, som er uløseligt bundet til samtidens omverdensforståelse, og som reflekterer centrale problemstillinger i tiden. Derfor kan publikum også forvente både en kunsthistorisk nytolkning af samlingerne og en opdatering af museets formidling med nye analoge og digitale tilbud samt ikke mindst publikumsfaciliteter, der understøtter den gode museumsoplevelse. Det ca m² store udstillingsareal bliver renoveret, og præsentationerne vil til sammen vise omkring kunstværker. Den enorme volumen og mangfoldighed i samlingerne gør museumsbesøget til en overvældende oplevelse. Der er stof til flere besøg. De kommende præsentationer vil yderligere støtte op om det fokuserede museumsbesøg. Samlingerne fordeler sig i tre hovedområder: en ældre europæisk, en ældre dansk og en moderne med kunst efter Disse tre hovedområder vil fremstå som selvstændige sektioner med mere eller mindre adskilte profiler. Som tre museer i ét, der udnytter

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS MALERE, DIGTERE OG MUSIKERE SÅ DET

DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS MALERE, DIGTERE OG MUSIKERE SÅ DET DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS MALERE, DIGTERE OG MUSIKERE SÅ DET P.C. SKOVGAARD, Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850 Skovgaard museet - Undervisning 1 DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 2014 Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions-

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kreative børn er en samfundsinvestering

Kreative børn er en samfundsinvestering 5 Kreative børn er en samfundsinvestering Foto: Peter Halsskov 5 INDHOLD 1 BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 2 HVORFOR STYRKER KUNST OG KULTUR BØRNS DEMOKRATISKE EVNER? 3 KOMPETENTE VOKSNE SKABER KOMPETENTE

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen

Læs mere

LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT

LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner 2 Ledelse er (også) en holdsport Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner Væksthus

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Kunsten ud i det offentlige rum December 1999

Kunsten ud i det offentlige rum December 1999 Kunsten ud i det offentlige rum December 1999 Indledning Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og by- og boligminister Jytte Andersen nedsatte oktober 1998 som led i en række fælles arkitekturpolitiske

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

ATTRAKTIVE AKADEMIKER- ARBEJDSPLADSER I DET OFFENTLIGE

ATTRAKTIVE AKADEMIKER- ARBEJDSPLADSER I DET OFFENTLIGE ATTRAKTIVE AKADEMIKER- ARBEJDSPLADSER I DET OFFENTLIGE Attraktive akademikerarbejdspladser i det offentlige Projektledelse og analyse: Morten Fisker og Morten Hyllegaard Styregruppe: Käthe Munk Ryom og

Læs mere

En målgruppeundersøgelse af museernes unge brugere og ikke-brugere

En målgruppeundersøgelse af museernes unge brugere og ikke-brugere Unges museumsbrug En målgruppeundersøgelse af museernes unge brugere og ikke-brugere Undersøgelsen er udarbejdet af DAMVAD og Center for Museologi, Aarhus Universitet for Kulturstyrelsen Titel: Unges museumsbrug

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere