Tool Trainings Tools

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tool Trainings Tools"

Transkript

1 Business Tool Trainings Tools

2 Tool Trainings Tools Oversigt Intro Åbne afsæt Åbne afsæt Søgerammen Sæt holdet Hv-spørgsmål Omverden Omverdensanalyse Benchmarking Segmentering Trendspotting Strategy Canvas Mulighedsgitteret Fremtidsscenarier Bruger Brugerverdenen Kontekstuelle interviews Kritisk hændelse Observationer Storyboards Rollespil Modeller Kulisser Mood boards Brugerprofiler Objekt arketyper og ikoner Tænke højt test Brug det selv Logbog & Cultural Probes Fokusgrupper Idé Idéværksted Kreativ fokusering Baglæns Forlæns Planlægning Undersøge grænser Brainstorm Negativ brainstorm Trigger Sessions Brainwriting Pool Brainwriting Brainwriting Game Idébålet Associationsteknik Udvidet associationsteknik Rolleperspektiv Kritik metoden Sammenfatning Idé-sien Cirkelteknik Idéforbedringsteknik Idévurdering Idé Advokat NAF - Novelty, Attractiveness & Feasability Afstemning med mærkater Koncept Konceptudvikling Bruger Idé Funktioner Processer Information Forretningsmodel Samarbejdspartner Teknologi og IPR Konkurrenter Prototype og visualisering Vurdering Konceptvalidering Behovet Løsningen Forretningsmodellen Teknologi & IPR Konkurrenter Samarbejdspartnere Realiserbarhed

3 Intro - 1 Tool Trainings Tools Tool Training Tools seks trin mod nye forretningskoncepter Tool Trainings Tools fra IDEA House er en systematisk samling af værktøjer, der kan styrke de studerendes innovative kompetencer og give en forståelse af innovationsprocessen som helhed. Samlingen er baseret på den omfangsrige litteratur der findes inden for innovation og entreprenørskab, og strukturen af værktøjskassen er inspireret af bogen Vinderkoncepter der er skrevet af Søren Merit og Trine Nielsen og udgivet på Børsens Forlag i Målet med værktøjssamlingen er at give de studerende en praktisk forståelse af, at innovationsprocessen er en langt mere omfattende proces end et øjebliks magisk inspiration. En proces, hvor man også ser innovationen i samfunds- og brugerperspektiv, og hvor den konkrete produkt- eller serviceidé blot er en del af et samlet forretningskoncept. Værktøjskassen er inddelt i følgende faser: Åbne afsæt hvor man vælger og afgrænser det område, hvor man vil udvikle nye koncepter. Omverdensanalyse hvor man afsøger markedsmuligheder i helikopterperspektiv. Brugerverdenen hvor man ansigt til ansigt involverer sig i mere konkrete brugeres behov og samlede livssituation. Idéværksted hvor man genererer og udvikler nye idéer til løsninger. Konceptudvikling hvor man bygger et samlet forretningskoncept op omkring løsningen. Konceptvalidering hvor man betragter sit mesterværk med kritiske briller og holder konceptet op mod de brugere, som man oprindeligt ville betjene. Til hver fase, er der tilknyttet en række mulige værktøjer.

4 Intro - 2 Tool Trainings Tools Tool Training Tools tager udgangspunkt i processen omkring brugerdrevet innovation, hvor konkrete brugeres behov er afsættet for innovationen, og hvor man gennem hele processen har brugerens behov for øje. Behovet skal altså ikke først opfindes. Vi anerkender, at brugerdrevet innovation blot er en af flere tilgange til innovation og derfor ikke nødvendigvis den eneste rigtige måde at træne innovative kompetencer. Vi opfordrer derfor innovative undervisere til at forholde sig frit til værktøjskassen og bytte om på rækkefølgen, hvis det synes formålstjenligt. Det kan således give god mening at starte med en kreativ idéproces, for derefter at gå ud og afprøve idéerne på brugerne og siden definere segmenterne. Sådan foregår det jo ofte i praksis. At det undertiden kan være acceptabelt eller endog hensigtsmæssigt at forholde sig mere organisk til processen betyder dog ikke, at man kan springe faser over. Samtlige faser hører efter vores vurdering hjemme i enhver innovationsproces. Brug af værktøjskassen IDEA House har brugt værktøjskassen gennem flere år, og vi videregiver naturligvis gerne vore erfaringer med brugen af værktøjkassen her: Til træning i processen som sådan er det hensigtsmæssigt at gennemføre et forløb over mindst 3-4 lektioner, hvor man kommer igennem flere af faserne f.eks. fra Åbne afsæt til Idéværksted. Det giver et godt sammenhængende og intensivt - forløb. Er tidrammen lidt presset, kan det være hensigtsmæssigt at Åbne afsæt er forberedt af underviseren eller evt. forberedt hjemmefra af deltagerne. I fase 2: Omverdensanalyse har vi gode erfaringer med at bruge Trendspotting og/eller Segmentering i fælles forløb. De virker umiddelbart ret tilgængelige for de studerende. I fase 3: Brugerverdenen har vi gode erfaringer med at bruge Brugerprofiler på klassen, da disse kan laves intuitivt på stedet især hvis man understøtter med fotos af forskellige typer personer. De fleste af de øvrige metoder skal man ud af huset for at gennemføre.

5 Intro - 3 Tool Trainings Tools I fase 4: I Idéværksted bør man principielt igennem flere værktøjer (der er flere underfaser), men vi har i flere tilfælde begrænset os til Kreativ fokusering suppleret med en idégenereringsteknik som f.eks. Negativ brainstorm eller Associationsteknik. Vi anbefaler, at man arbejder med Konceptudvikling og Konceptvalidering i ét sammenhængende forløb over mindst 3-4 lektioner. I gruppesammenhæng har vi gode erfaringer med at lade de studerende evaluere hinandens koncepter og give dem karakter/point. Ikke nødvendigvis ved brug af skemaerne i materialet, men simpelthen ved ren intuitiv vurdering. På den måde giver de også hinanden nyttig feedback. Især med mere modne studerende har vi haft gode erfaringer med at gennemgå processen, og så simpelthen stille en samlet værktøjskasse til rådighed. Men det kræver lidt tid, og det hjælper naturligvis, hvis de i forvejen er bekendt med innovative processer. Bemærk, at samtlige metoder og værktøjer er beskrevet på ét og kun ét A4 ark. Flere af metoderne er en videnskab i sig selv og kræver lang træning for at mestre professionelt. Vi har dog lagt vægt på at gøre en lang række metoder hurtigt tilgængeligt til quick-and-dirty afprøvning. Vores filosofi Vores filosofi er, at man skal prøve at forstå idéen i de forskellige metoder og vælge dem, man synes er mest relevante og man må gerne finde sin egen måde at bruge dem på. Især indenfor iværksætterverdenen er det vores erfaring, at kun de metoder og værktøjer, som er hurtige at forstå og lette at anvende, faktisk bliver brugt. Til selvstudier anbefaler vi bogen Vinderkoncepter der er skrevet af Søren Merit og Trine Nielsen og udgivet på Børsens Forlag i 2006, samt Ole Triims Kreativ Teknik udgivet af Academica i 2000 Derfor kan vores egentlige anbefaling til undervisere sammenfattes således: Kom i gang med det, og se hvad der virker for jer og jeres studerende! Og er der noget, der ikke virker, så prøv noget andet. God fornøjelse vi glæder os til at se de alle de nye innovative forretningsidéer, der vil strømme ud på markedet takket være jeres indsats!

6 Åbne afsæt - 1 Åbne afsæt Kærlighed gør blind. Hvis du forelsker dig i den første idé du får, bliver du døv og blind for kritik. Fokuser i stedet på problemet, og den der har det. Fase 1: Åbne afsæt Forudsætningen for at få gode idéer er afgrænsning. Hvis du ikke ved, hvad du leder efter, kan du jo lede hvor som helst. Og hvor skal man så starte...? Derfor starter vi innovationsprocessen med en afgrænsning af, hvor vi skal lede. Du har måske et klart billede af et problem, som du vil løse og måske endda en forestilling om, hvordan du vil løse det. Men prøv at være åben overfor ændring af problemformuleringen og lad helt være med at lægge dig fast på løsningen, før du er sikker på, at du har forstået kunden eller brugeren. Værktøjsbladene under Åbne afsæt hjælper dig i gang med en afgrænsning af, hvad du vil opnå med din innovationsproces. Desuden får du tip om, hvilke personer det kan være godt at have tilknyttet innovations-teamet.

7 Åbne afsæt - 2 Søgerammen Vid hvad I leder efter - men vær åben overfor, hvor man kan lede! Når I vil arbejde med brugerdrevet innovation, bør I fra starten afgrænse, hvad det er, I leder efter: Hvem vil vi henvende os til? Definer fra starten de købere og brugere I vil udvikle noget til. Vær forsigtig med på forhånd at have defineret problemet for snævert og lad helt være med at sige noget om løsningen. Det vigtiste er at finde det rigtige problem og løse det rigtigt, og ikke løse det forkerte problem rigtigt. Hvad vil give værdi for os? Selvom man arbejder med brugerdrevet innovation, må man også gerne selv få noget ud af det: Hvem vil vi især gerne have som kunder? På hvilke områder vil vi dygtiggøre os? Hvor besidder vi nogle unikke kompetencer, som kunne være grundlag for at udvikle noget nyt? Hvilke etiske værdier skal ligge til grund for forretningen? Hvor realiserbare idéer søger vi? Skal vore idéer kunne realiseres hurtigt, eller er det i orden at udvikle idéer, som det vil tage meget lang tid at realisere. Og skal det kunne realiseres for vore egne penge, eller er det OK med idéer, som kræver banklån eller investorer.

8 Åbne afsæt - 3 Sæt holdet Sammensæt et komplet team Vid hvad I ikke ved - og find nogle, der ved mere. Brugerdrevet innovation kræver mange forskellige kompetencer. Forsøg at få personer med følgende kompetencer ind i teamet: Procesfacilitering og -styring En god leder med evne til at skabe begejstring og fremdrift og samtidig holde alle tråde samlet, er guld værd for projektet. Uden god projektledelse løber det let ud i sandet. Visualisering og design Personer med et kreativt talent og faglig baggrund indenfor design kan styrke teamets evne til at visualisere jeres idéer, så de bliver synlige og forståelige for andre - og for jer selv. Teknologianalyse og teknologisk validering Personer med erfaring og baggrund som ingeniør eller anden teknisk/naturvidenskabelig baggrund bør inddrages, hvis der er tale om teknologisk innovation. Forretningsanalyse og forretningsmodel Personer med erfaring og faglig baggrund indenfor f.eks. marketing, økonomi og ledelse kan styrke teamet på dette område. Brugerindlevelse Personer med erfaring og faglig baggrund for at sætte sig ind i brugernes situation. Personer med en faglig baggrund indenfor f.eks. sociologi, etnologi, antropologi, psykologi eller pædagogik kan styrke teamet på dette område.

9 Åbne afsæt - 4 Hv-spørgsmål Hvem, hvorfor, hvad, hvor, hvornår og hvordan? At formulere de rigtige spørgsmål i starten er afgørende for, hvilken retning I begynder at arbejde i. Formuler en lang række hv-spørgsmål i relation til det område I vil arbejde med. De mange spørgsmål kan spore jer ind på, hvilke spørgsmål, der er vigtigst at få besvaret. Nogle spørgsmål kan og skal besvares i fase 1, mens andre spørgsmål kan være afsæt for researcharbejdet i fase 2 og 3

10 Omverden - 1 Omverdensanalyse Se det hele lidt fra helikopteren. Hvordan ser verden ud, og hvor bevæger den sig hen? Fase 2: Omverdensanalyse Start enhver udviklingsproces med en grundig research. Tving dig til at lægge dine meninger, følelser og gode idéer til side og se på fakta. Du skal nok få lejlighed til at være kreativ, men researchen giver dig et bedre fundament for at være det - og du kan hurtigt frasortere de mest tåbelige idéer. Omverdensanalyse giver dig inspiration til en række metoder til at lave en overordnet analyse af det område, som du vil udvikle noget indenfor. Omverdensanalysen er en tur i helikopteren.

11 Omverden - 2 Benchmarking Se på leverandører af en anderledes ydelse eller et andet produkt, men med fælles karakteristika med din ydelse/dit produkt Løsningen på din opgave ligger måske et helt andet sted end der, hvor du naturligt vil lede. Vil du lave et nyt fastfood-koncept skal du måske ikke lede efter inspiration i fastfoodbranchen eller restaurationsbranchen i det hele taget. Måske ligger løsningen på problemer indenfor fastfood i en helt anden branche eller verden. Ved at se på en ydelse/et produkt, som er udviklet ud fra et andet perspektiv, kan man lære af de erfaringer, som er gjort i andre brancher. Eksempler: En lufthavn brugte en modificeret software, der oprindeligt var blevet lavet til et hospital med formålet at fordele sengepladser. Lufthavnen brugt softwaren til at få flyene fordelt på parkeringspositioner. En producent af gødningsspredere til landbruget sparede transportomkostninger ved at hente inspiration i møbelbranchens tradition for at sælge produkter som samlesæt.

12 Omverden - 3 Segmentering Opdel kunder på markedet i forskellige grupper, med ensartede behov i forhold til det produkt eller den ydelse, der skal udvikles For de fleste produkter/ydelser hjælper det at identificere forskellige segmenter af kundeemner og brugere. Segmentering baseret på behov og ønsker hjælper os til at forstå, hvilke forskellige produkter/ydelser, der er behov for. Identificer f.eks. segmenternes alder, indkomst, holdninger, behov, købs og forbrugsfrekvens etc. Eksempler: Turistklasse contra Business Class er et eksempel på en serviceydelse baseret på forskellige kundesegmenter. Segment 1: Navn Alder: Indkomst: Holdninger: Behov: Købsfrekvens: etc. Segment 2: Navn Alder: Indkomst: Holdninger: Behov: Købsfrekvens: etc. Segment 3: Navn Alder: Indkomst: Holdninger: Behov: Købsfrekvens: etc.

13 Omverden - 4 Trendspotting Identificer overordnede trends gennem observationer af livsstil. Læs magasiner, besøg messer, gå på internettet, f.eks. Trendwatching.com. Tal med meningsdannere, specialister og eksperter - eller læs hvad deskriver. Trends kan søges indenfor både kulturelle, sociale, politiske og teknologiske forhold. Fire vigtige kilder til trends Økonomi og demografi Økonomiske og/eller demografiske forandringer er årsag til mange især længerevarende trends. Hvem har fået flere penge til rådighed? Eller færre? Hvor vil man bo? Hvor mange børn får man? Hvornår? Hvornår kommer man på arbejdsmarkedet? Hvornår forlader man det? O.s.v. Underskud En trend startes ofte af, at vi vil efterspørge det, vi føler, vi har underskud af i vores liv. Hvad længes vi efter? Hvad har vi for lidt af? Hvad ville vi gerne have lidt mere af? Modreaktion En ny trend vil ofte være en reaktion på det, der er blevet mainstream, eller et opgør med det, der har været på markedet i en årrække. Hvad er ved at blive lidt for almindeligt? Hvad gider vi snart ikke gøre, købe, se på længere. Stilidealer Stilidealer vil ofte svinge som et pendul fra den ene yderlighed til den anden. Hvilke stilidealer begynder at svinge den anden vej? Tøj, frisure, bolig, kropsidealer o.s.v.

14 Omverden - 5 Strategy Canvas Tegn en værdikurve for dine konkurrenter Udarbejd et Strategy Canvas for den branche, du vil udvikle idéer indenfor. Modellen for Strategy Canvas stammer fra bogen Blue Ocean Strategy, og udarbejdelse af et Strategy Canvas indebærer følgende proces: 1. Identifcer de faktorer, man konkurrerer på i branchen. Noter de enkelte faktorer på den vandrette akse. 2. Den lodrette akse indikerer, hvor højt disse faktorer prioriteres af de enkelte konkurrenter. Tegn dine konkurrenters profil på disse faktorer ind i et diagram. 3. Hvilke faktorer giver begrænset kundeværdi, men høje omkostninger? 4. Hvilke nye faktorer kunne give værdi for kunden, og gøre dig unik? 5. Sorter konkurrencefaktorerne efter hvilke der skal elimineres, reduceres, øges og skabes i dit koncept. 6. Tegn din egen profil ind i diagrammet. Reference og læs mere: Kim & Mauborgne, Blue Ocean Strategy, 2005

15 Omverden - 6 Mulighedsgitteret Hvordan kan man gøre kunden gladere? Kundeværdi kan skabes både før, under og efter købet, og man kan give kunden værdi på mange forskellige områder. Men hvor er der mulighed for at give kunden mere værdi i forhold til de valgmuligheder, han har i dag. Der er 36 muligheder for at give køberen mere værdi I hvilke felter ligger dine muligheder? Seks stadier i køberens erfaringscyklus Køb Levering Brug Suppelement Vedligehold Kassation Produktivitet De seks værdiområder Forenkling Bekvemmulighed Risiko Image Miljøvenlighed

16 Omverden - 7 Fremtidsscenarier Fortæl tre historier om fremtiden Fremtidsscenarier er en række alternative forestillinger om, hvordan verden - eller en del af verden, vil udvikle sig hvis... Hvis A, B og C fortsætter med at stige, vil verden udvikle sig således at...og det vil betyde 1, 2 og 3. Men hvis C begynder at falde, så får vi en sitation hvor 4, 5 og 6 sker. Og hvis C falder og A og B kun stiger lidt, så vil vi få en situation med 7, 8 og 9. En typiske fremgangsmåde til at arbejde med fremtidsscenarier er: 1. Hvad forandrer sig i øjeblikket? 2. Hvad er meget usikkert i fremtiden? 3. Hvor langt frem i tiden vil vi kigge? 4. Skriv f.eks. 2-4 alternative fortællinger (scenarier) om, hvordan fremtiden vil forme sig. 5. Hvor sandsynlige er de forskellige scenarier? 6. Hvad vil de forskellige scenarier betyde for det, vi arbejder med?

17 Bruger - 1 Brugerverdenen Et marked består af mennesker, som nogle gange opfører sig ret mærkeligt. Zoom ind på den enkelte bruger og lær af deres adfærd og holdninger. Se, lyt og spørg. Fase 3: Indlevelse i brugerverdenen I omverdensanalysen så vi på kunderne og markedet som en helhed og ikke som individer. Denne fase - og de grønne værktøjsblade - handler i stedet om at zoome ind på brugerne som enkeltpersoner for at forstå nogle detaljer, som markedsanalyser ikke kan fortælle noget om. Informationer Nogle metoder er interview- og observationsmetoder til indsamling af informationer. Indlevelse Andre metoder handler mere om intuitiv indlevelse ud fra egne erfaringer. Afprøvning Atter andre metoder er metoder til afprøvning af idéer på brugerne for at inddrage dem i udviklingen. Arbejdet med indlevelse i brugerverdenen gøres som udgangspunkt før selve idé- og konceptudviklingen, men det kan være relevant at vende tilbage til denne fase senere i processen, når nye spørgsmål dukker op.

18 Bruger - 2 Kontekstuelle interviews Tal med din bruger mens han er i den situation, som du vil gøre lettere, hurtigere, sjovere Interviewet finder sted, mens brugeren bruger produktet/ydelsen i normale omgivelser. Find ud af hvorfor brugerne gør, som de gør. Spørg dem. Trin for trin Definer din målgruppe f.eks. med udgangspunkt i en Brugerprofil (se kort om dette). Udvælg 5-8 personer til interviews. Planlæg tidspunkter for interviews. Sæt dig ind i emnet og brugssituationen. Forventninger. Noter hvad du vil lægge særligt mærke til. Dokumentation. Vælg en metode til at dokumentere dine oplevelser: Notater, fotos, video, lydoptagelse etc. Gennemfør interviews. Spørg uden at påvirke brugerens adfærd. Analyser resultater. Hvad gør brugeren? Hvordan? Hvorfor?

19 Bruger - 3 Kritisk hændelse Klip brugssituationen i småstykker og analyser fejlmuligheder i hvert trin Ved at se på den rejse, som en bruger går igennem, når en leverance fungerer, kan man identificere alle elementer, som er kritiske for ydelsen, men som ville ødelægge brugeroplevelsen, hvis de ikke fungerede. F.eks. er det meget kritisk for en netbutik, at hjemmesidens betalingssystem er forståeligt for brugeren. Nedbryd brugssituationen i dens enkelte hændelser og aktiviteter. Noter hver enkelt hændelse eller aktivitet ned på gule PostIt-sedler og organiser dem i rækkefølge, hvis det er muligt. Tegn evt. et diagram, der viser forløbet. Analyser de faktorer, der kan gå galt. Noter alt det, der kan gå galt under hver enkelt hændelse eller aktivitet. Noter hver enkelt ting, der kan gå galt, på en rød PostIt-seddel og sæt den ud for aktiviteten, hvor det kan gå galt. På den måde finder du de faser, hvor produktet eller serviceydelsen kan gøres bedre.

20 Bruger - 4 Observationer Observer brugere i virkelige situationer God metode til at indsamle grundlæggende data om brugernes hverdag, ritualer og værdier. Opsøg de steder, hvor produktet/ydelsen anvendes og se brugernes anvendelse. Observer hvordan brugeren anvender produktet, eller hvordan brugeren optræder, når han modtager serviceydelsen. Læg mærke til de enkelte faser og kig efter problemer, tvivl, frustrationer og fejl m.m. Men vær også opmærksom på, hvor der kunne være muligheder for forbedringer, selvom kunden ikke oplever problemer. Dokumentér dine observationer gennem f.eks.: Foto og videooptagelser Observationer af miljøer, hændelser og vigtige detaljer bliver fotograferet med henblik på hurtig reproduktion og fastholdelse af indsigt. Skitser Alle observationer bliver hurtigt fanget i hurtige håndtegninger for både at illustrere observationen, men også for at kunne genskabe den stemning og de billeder og associationer, som observationen frembragte på stedet og i situationen. Noter Håndskrevne noter - eller indtaling af mundtlige noter. Vær opmærksom i situationen og noter straks herefter.

21 Bruger - 5 Storyboards Lav et visuelt manuskript for brug af produktet eller levering af ydelsen Lav små tegneserier af hændelsesforløb, for eksempel en montagesituation, med fokus på kritiske situationer og observationer. Brug alternativt fotos - egne eller nogle du finder på nettet. Det visuelle gør det lettere at leve sig ind i brugerens situation og se mangler og forbedringsmuligheder trin for trin.

22 Bruger - 6 Rollespil Virkelige servicesituationer kan ikke gøres om. Prøv dem af i laboratoriet først God service og gode kundeoplevelser udvikles gennem afprøvning, fejl og justeringer. Nogle fejltagelser kan undgås, hvis man afprøver situationen i arrangerede rollespil først og lærer at forstå situationen. Fremfør små skuespil for hinanden, hvor I selv spiller forskellige brugere og kortfattet viser hændelsesforløb. Definer rollerne, men improviser jer igennem rollespillet. Rollespil kan evt. optages på video til efterfølgende diskussion. DSB har f.eks. arbejdet med rollespil for at forbedre kundeservicen i de kritiske situationer for togpersonale.

23 Bruger - 7 Modeller Alt bliver lettere at forstå, når man kan se og røre Lav små eller store to- eller tredimensionelle ofte hurtige reproduktioner af detaljer, objekter eller rum, som kan bruges til nærmere studier af anvendelse og funktioner. Lav det i pap, LEGO, ler eller hvad du har ved hånden - eller kan købe billigt. Hold det sammen med lim, tape og gummibånd og farvelæg med tusch...eller illustrerer det på plancher eller på computeren på et program du behersker...men først og fremmest... Make it quick and dirty...gør det bare grimt i starten... Den første model skal ikke nødvendigvis ligne. Det er lettere at få kritik af noget, som brugeren godt kan se er ufærdigt. Vi bliver ofte for høflige, når vi kan se, at andre har lagt meget arbejde i det...

24 Bruger - 8 Kulisser Gå ind i det rum du vil skabe Lav reproduktioner i naturligt størrelsesforhold af rum og dele af rum. Det giver et bedre indtryk af f.eks. indretning og adgangsforhold. Især relevant, når rummets indretning og design og kundernes bevælgelsesmønstre er vigtig for ydelsen.

25 Bruger - 9 Mood boards Sæt billeder på brugerens livsstil og skab den rette visuelle stemning før udvikling af idé og koncept Livsstilsanalyser i form af typisk kollager med billedudklip - eller en serie videoklip - som beskriver vigtige stemninger og præferencer hos brugerne. Det er kombinationen af billeder, der skaber det overordnede indtryk af brugerne. Et moodboard skal indfange bl.a. følelser, værdier og stemninger, som beskriver brugeren, men som det kan være svært at beskrive præcist med ord. Og så giver de et visuelt billede af brugeren. Gå f.eks. på jagt efter udklip i brugerens favoritmagasiner eller søg efter billeder på nettet ud fra relevante søgeord. Tip Moodboards kan også bruges til at visualisere brugerens oplevelse af ydelsen.

26 Bruger - 10 Brugerprofiler Skab dit produkt til levende mennesker i stedet for anonyme målgrupper Illustration af måske konstruerede personer med beskrivelse af deres hverdag, ønsker og præferencer. Fungerer som en personifikation af brugernes mål for udviklingsarbejdet. En brugerprofil kan f.eks. indeholde: Portræt Find et foto, der skal forestille profilen. Det sætter fantasien i gang. Navn Ja, giv den enkelte profil et personnavn. En demografisk beskrivelse Køn, alder, familiestatus, bopæl, beskæftigelse, uddannelse, indkomst etc. Personlige mål og værdier Hvad vil profilen gerne opnå og hvad er hans personlige værdier på området? Hvad er godt og skidt? Behov Hvad er profilens konkrete behov og problemer på det område, hvor vi vil finde løsninger. Evner og færdigheder Hvilken viden og erfaring har profilen på dit produktområde? Hvad er profilens vaner, og hvor går grænserne for, hvad han kan? Perspektiv på opgaven og produktet Hvilke opgaver skal profilen bruge produktet eller ydelsen til og hvor vigtige er disse i hans dagligdag? Hvilken rolle har profilen i den situation, hvor produktet/ydelsen skal bruges? Forbrugsvaner og købsadfærd Hvis produktet/ydelsen er til privat forbrug, er det også relevant at gøre sig tanker om de konkrete produkter og mærker han køber - og hvor de købes. Ovenstående er vejledende. For hver enkelt produkt/ydelse vil forskellige forhold være relevante.

27 Objekt arketyper og ikoner Bruger - 11 Find de ting, som dine brugere værdsætter - og som de iscenesætter deres liv med Opstilling af typiske produkter eller billeder af de produkter, som brugerne omgiver sig med og som udsender de signaler og værdier, som brugerne ønsker. Find f.eks. en række billeder på internettet af produkter, som din bruger kunne finde på at købe. Find evt. også billeder, som illustrerer serviceydelser, som personen køber. Denne opgave bliver lettere og mere værdifuld, hvis du på forhånd har defineret din brugerprofiler. Udarbejd en planche, et diasshow eller lignende for hver brugerprofil.

28 Bruger - 12 Tænke højt test Find ud af, hvad der foregår i brugerens hoved Lad brugeren bruge dit produkt - eller en prototype eller skitse af det - og bed brugeren sige, hvad han oplever og tænker undervejs. 1. Formuler nogle opgaver - hvad vil du have brugeren til at opnå? 2. Lad brugeren udføre opgaverne, og bed ham/hende tænke højt imens. Hvad oplever og tænker brugeren? 3. Noter fejl, frustrationer og overraskende handlinger og vigtige tanker undervejs. Hvis brugeren bliver tavs, kan man evt. hjælpe på vej med åbne spørgsmål. Hvad ser du? Hvad har du lyst til at gøre her? etc. Kan evt. optages på video. Metoden er meget udbredt til testning af hjemmesiders brugervenlighed, men kan også bruges i andre situationer, hvor brugergrænseflade og brugervenlighed er vigtig.

29 Bruger - 13 Brug det selv Den, der har skoen på, ved bedst hvor den trykker Søg forståelse gennem selv at prøve et givet produkt eller en given serviceydelse. Det sikrer optimalt set en bedre indlevelse i brugerens forhold. Prøv det i forskellige situationer...og til forskellige formål. Prøv forskellige leverandører og produkter.

30 Bruger - 14 Logbog & Cultural Probes Lad brugerne dokumentere deres liv Brugere bliver bedt om at registrere egne iagttagelser og besvare spørgsmål regelmæssigt gennem en længere periode. God til at forstå hændelser, som ikke optræder hyppigt, og til at søge indsigt i forhold, som kræver brugerens erfaring og anvendelse over længere tid. Cultural Probes Giv brugeren en pakke med rekvisitter til at registrere og dokumentere de relevante observationer og aktiviteter. F.eks. kamera, dagbog, postkort etc.

31 Bruger - 15 Fokusgrupper Lad snakken gå - og hold liv i den En lille gruppe udvælges til at have en guidet diskussion om en udvalgt idé eller et udvalgt emne. Denne kvalitative metode bruges til at forstå, at brugerne deler deres tanker, holdninger, følelser, erfaringer og misforståelser om et emne i en intim sammenhæng. En facilitator eller moderator er nødvendig til at styre diskussionen. Diskussionen styres med udgangspunkt i en spørgeguide, der er udarbejdet på forhånd. Metoden kan bruges til både at generere og filtrere idéer. Genere idéer Filtere idéer

32 Idé - 1 Idéværksted Tænk det du ikke tænker. Snyd hjernen til at tænke kreativt i stedet for logisk og kritisk. Fase 4: Idéværksted Gode idéer opstår ofte spontant og tilsyneladende tilfældigt, men hvis I vil fremskynde processen - og især hvis I vil have en gruppe til at være kreative på kommando - findes der en lang række værktøjer og mødeteknikker til kreative møder. IDEA House har samlet et udvalg af dem. Planlagt kreativitet består typisk af skift mellem Divergent tænkning - det spontane, vilde, legende og kreative højre hjernehalvdel. Konvergent tænkning - det logiske, kritiske, analytiske og vurderende - venstre hjernehalvdel. Processen med skift mellem disse faser har vi delt ind i: Fokus - problemformuleringen. Hvad er det for et spørgsmål vi søger svar på? Generering - den vilde og kreative fase. Så mange idéer som muligt uden at tænke kritisk på om de holder. Sortering - den første grove sortering. Dubletter frasorteres og overlappende grupperes. De mest lovende udvælges. Idéudvikling - udvalgte idéer videreudvikles. Vi er igen kreative og legende, men i forhold til de udvalgte idéer. Vurdering - vi vurderer de idéer, som vi har videreudviklet på. Hvilke idéer er blevet så gode, at vi skal gå videre med dem. På hvert af de efterfølgende metodeblade kan du nederst se, hvilke faser metoden dækker. Det er markeret med rødt.

33 Idé - 2 Kreativ fokusering Forudsætningen for et brugbart svar er et godt spørgsmål Kreativ fokusering er en metode til formulering af opgaver og problemer på en sådan måde, at det virker idéskabende i en efterfølgende kreativ proces. Den sproglige formulering af opgaven er afgørende for, hvilke idéer der opstår. Anvendelsen forudsætter en fælles opfattelse af opgaven eller problemet. Metode 1. Formuler opgaven som et spørgsmål. Begynd med spørgeordene Hvordan/Hvilke Formuler opgaven så kortfattet og åbent som muligt, helst kun i én sætning. 3. Formuler opgaven ud fra forskellige synsvinkler.skriv altså spørgsmålet på flere forskellige måder. 4. Vælg den foretrukne formulering.

34 Baglæns Forlæns Planlægning Idé - 3 Baglæns Forlæns Planlægning er en metode til at hjælpe med at definere problemet og sikre, at man undgår at stirre sig blind på det, man tror er problemet. Processen har tre faser. 1. Skriv den korte version af problemet. Start f.eks. med Hvordan kan man...? 2. Hvis du skulle løse problemet under punkt 1, hvilket problem på højere niveau ville man så også løse? Skriv det ned. Spørg igen, hvilket problem på højere niveau man løser og skriv det ned. Formuler mindst tre problemer. 3. Gå tilbage til problemformulering under punkt 1 og spørg, hvilke andre former for udbytte, man ville få, hvis man løste problemet. Disse skal være forskellige fra punkt 2. Du har nu 7 potentielle problemer at vælge imellem. Det kan godt ske, at det oprindelige problem er det rigtige at løse, men det kan også være, at én af de andre virker mere væsentlig. Eksempel: Du er irriteret over, at dine grøntsager bliver slatne og kedelige inden du får dem spist. Hvordan kan jeg sikre, at jeg altid har friske grøntsager? Hvis man løste det problem, ville man samtidig løse følgende problem: Jeg ville kassere færre grøntsager...som igen ville medføre...at jeg kunne købe mindre..som medfører...at jeg sparer penge på madindkøb...og igen...at jeg kan får bedre privatøkonomi. Hvilket udbytte ville jeg også få, hvis jeg kunne sikre friske grøntsager? sundere fødevarer, der bevarede vitaminer. mere velsmagende mad. ros fra mine middagsgæster

35 Idé - 4 Undersøge grænser Når du har nedskrevet din problemformulering, kan du opnå en dybere forståelse af problemet ved at ændre på nogle af ordene: 1. Skriv den indledende problemformulering. Start f.eks. med Hvordan...? 2. Understreg nøgleord i problemformuleringen. 3. Undersøg hvert ord for skjulte antagelser. Hvordan virker det f.eks. hvis du erstatter et af nøgleordene med et synonym eller noget, der betyder næsten det samme. 4. Efter at have undersøgt, hvordan ændrede ord påvirker problemformuleringen, forsøger du, om den oprindelige problemformulering kan formuleres bedre. Målet er ikke nødvendigt at ændre problemafgrænsingen, men snarere at forstå mere klart, hvordan ændring af ordene kan ændre din opfattelse af problemet.

36 Idé - 5 Brainstorm Sig hvad der falder dig ind uden at tænke dig om først Et brainstorm-forløb kan gennemføres efter følgende procedure: 1. Arranger et møde med 4-8 deltagere. Overvej hvem du inviterer. 2. Skriv emnet for brainstormen som spørgsmål på whiteboard, flipover eller lignende, så alle kan se det. 3. Gennemgå grundprincipperne for brainstorming: Undgå at kritisere og vurdere idéer. Målet er mange idéer. Rigtigt mange. Jo flere, des bedre. Frit spil. Censurer ikke idéerne, hold gang i flowet. Lyt til andres idéer og byg videre på dem. Undgå diskussioner om idéer eller spørgsmål til dem. 4. Udpeg én til at håndhæve ovenstående regler og til at skrive alle idéerne ned. Evt. en anden til at skrive. 5. Generer idéer. Enten ustruktureret, hvor alle kan sige noget når de har lyst, eller struktureret, hvor det f.eks. går efter tur med mulighed for at melde pas, hvis man ingen idéer har. 6. Konkluder på forløbet. Identiske idéer kombineres, men alle andre beholdes. Få konsensus om, hvilke idéer man skal gå videre med, og hvad næste skridt skal være og hvornår. Der findes særlige metoder til denne fase.

37 Idé - 6 Negativ brainstorm Det er nogle gange lettere at sige, hvad der ikke dur Positiv opgaveformulering Formuler opgaven ganske kort, helst som et spørgsmål. Negativ opgaveformulering Omformuler opgaven, så formuleringen bliver omvendt eller fordrejet i forhold til fase 1. Brug flere negative formuleringer. Eksempler: Hvordan laver vi et produkt, som brugerne ikke forstår? Hvordan udvikler vi et produkt, som vi ikke kan tjene penge på? Hvordan sikrer vi, at ingen vil forhandle vores produkter? Negative idéer Producer idéer ud fra de negative opgaveformuleringer. Det bliver en slags negative, omvendte og fordrejede idéer. Positive idéer Gennemgå de negative idéer og forsøg at ændre hver enkelt idé til en positiv idé. Det vil dog ikke altid være muligt for alle negative idéer. De positive idéer kan man nu arbejde videre med. Evt. via teknikker til idéforbedring.

38 Idé - 7 Trigger Sessions Få idéer af andres idéer Trigger sessions er en god og meget simpel måde at få mange idéer på, og kræver ikke den store øvelse. Definer problemet Hvad er det vi skal have idéer til? Formuler det som et spørgsmål - hvordan...? Skriv idéer ned Hver deltager skriver sine idéer ned i løbet af 2 minutter. Læs op Den første deltager læser sine idéer op. De andre streger egne idéer ud, hvis de bliver læst op - og noterer nye idéer, hvis oplæsningen giver inspiration til det. Næste oplæsning Den næste deltager læser sine idéer op - undtagen dem, der er streget ud, fordi de er læst op. O.s.v. Sidste oplæsning Sidste deltager læser hele sin oprindelige liste og de idéer han har fået undervejs. Igen igen Proceduren gentages i omvendt rækkefølge - måske flere gange. Er I 6 deltagere, er rækkefølgen 1,2,3,4,5,6,5,4,3,2,1,2,3,4,5,6...) En god gruppe kan køre adskillige runder. Idéliste Alles papirer indsamles efterfølgende og skrives sammen til én lang idéliste.

39 Idé - 8 Brainwriting Pool Masser af gode idéer spredt ud over bordet sætter gang i fantasien Brainwriting minder om Brainstorming og Trigger Sessions. Der er mange varianter, men generelt er processen, at idéer skrives ned af de personer, der får dem. Derefter sendes de videre til den næste, som bruger dem som inspiration for nye idéer. Hver deltager får en stak PostIt sedler eller små kort. Skriv idéer ned - én pr. kort/seddel - og læg dem midt på bordet. Alle kan frit bruge de andres idéer som inspiration til nye idéer - enten som variationer, videreudvikling eller helt nye idéer.

40 Idé - 9 Brainwriting idéer på 30 minutter Navnet kommer af processen, hvor 6 personer skriver 3 idéer på 5 minutter. Hver deltager får et arbejdsskema, der ser således ud: Problemformulering: Hvordan...? 1 Idé 1 Idé 2 Idé deltagere placeres rundt om et bord med et arbejdsskema hver. Alle skriver problemformuleringen i toppen af skemaet. Alle skriver 3 idéer på 5 minutter i række 1 i arbejdsskemaet. Skriv kort og præcist i én sætning ord. Efter 5 minutter - eller når alle er færdige - sendes arbejdsskemaet videre til personen til højre. Tilføj tre nye idéer på det nye skema. Fortsæt indtil skemaet er udfyldt. Det giver 108 idéer på de 6 skemaer på ca. 30 minutter.

41 Idé - 10 Brainwriting Game Få de mest urealistiske idéer - og gør dem til realistiske idéer Præsenter problemformuleringen Forklar at vinderen af spillet er den, der finder på den mest usandsynlige løsning. Sælg idékort Facilitator sælger et bestemt antal kort til hver deltager - f.eks. 10 stk - til 1 kr. pr. stk. Kortene er løbende nummereret. Pengene skal senere gå til vinderen. Noter numre Lav en liste over deltagerne, noter deres serienumre, og lad dem kvittere for modtagelsen. Tænk det umulige Hver deltager prøver at finde vildt usandsynlige løsninger og skriver én pr. kort. Kortene sættes op på opslagstavle eller lignende. Læs idéer Deltagerne får f.eks. 15 minutter til at læse alle idéerne og vedhæfte forslag til, hvordan løsningen kan gøres mere praktisk gennemførlig. Disse forslag skrives på unummererede kort eller PostIt sedler. Formålet med de mere praktiske forslag er at reducere løsningens vindermuligheder. Afstemning Hver deltager får to stemmer (i form af f.eks. to små selvklæbende mærkater.) Stemmerne gives til den eller de løsningsforslag, der er mest usandsynlige. Den der får flest stemmer vinder de indsamlede penge. Holdbare løsninger Opdel deltagerne i to grupper, som får halvdelen af kortene hver. Giv hver gruppe f.eks. 15 minutter til at udvikle 6 holdbare løsninger med udgangspunkt i deres kort. Sælg idéerne Hver af de to grupper prøver at sælge deres idéer til den anden gruppe. Valg af de bedste idéer Grupperne forsøger i fællesskab at nå frem til, hvilke idéer, der er de bedste. Materialer: Idékort, løbende nummereret. Deltagerliste med navn, numre på kort og kvittering. Opslagstavle/whiteboard m. magneter. PostIt sedler. Selvklæbende mærkater til afstemning.

42 Idé - 11 Idébålet Fokusspørgsmål Skriv fokusspørgsmål med stor tusch på et ark papir. Fokusspørgsmål placeres i midten (oftest på gulvet). Individuel idégenerering Individuel idégenerering/brainstorming ( arbejd-selv-tid ). Den enkelte skriver egne idéer ned på papir (én idé pr. ark med store bogstaver). Præsenter idéer Alle idéer præsenteres herefter - gerne på skift mellem deltagerne - og placeres på gulvet rundt om fokusspørgsmålet (heraf navnet: der bæres brænde til bålet ). Det er tilladt at skrive nye idéer, hvis man bliver inspireret af andres idéer under præsentationen. Variationer: Læg idéerne ud på gulvet efterhånden som I skriver dem. Det kan give inspiration til andre. Gruppering Idéerne organiseres af deltagerne efter grupper/typer og der udarbejdes overskrifter. Idéudvikling Idéudvikling videre ud fra hver overskift. Fokusering på idéerne. Brug evt. særlig teknik til videreudvikling af idé.

43 Idé - 12 Associationsteknik Hvis man vil grave efter guld, må man prøve at stikke skovlen ned flere steder - og være forberedt på at skulle flytte en del jord Ordkæde Dan en helt vilkårlig kæde af ord. Vælg et tilfældigt startord. F.eks. ved at slå tilfældigt op i en ordbog og tage det første navneord. Noter herefter de ord, der umiddelbart falder jer ind, og dan på den måde en ordkæde på f.eks ord. Opgaveformulering Formuler opgaven som et spørgsmål. Begynd med spørgeordene Hvordan/Hvilke...? Formuler opgaven så kortfattet og åbent som muligt. Formuler opgaven ud fra forskellige synsvinkler. Vælg den meste relevante og idéskabende formulering. Idéskabelse Generer idéer ud fra hver enkelt ord i ordkæden. Skriv hver idé på et A4-ark eller lignende. Vær åben over for skøre idéer og undgå kritik af idéer. Nogle ord giver mere end andre. Konkretisering Konkretiser idéerne enkeltvis: Hvordan kan det gøres? Noter konkretisering på det enkelte idéark.

44 Udvidet associationsteknik Idé - 13 Ordkæde Dan en helt vilkårlig ordkæde uden relation til opgaven. Vælg et tilfældigt startord. F.eks. ved at slå tilfældigt op i en ordbog. Noter herefter det ord, der umiddelbart falder dig/jer ind, og dan på den måde en ordkæde på ord. Handleord Ordene i ordkæden ændres til handleord (udsagnsord). F.eks. Bog - læse, Papir - tegne, Slutseddel - købe etc. Fokusering (se Kreativ Fokusering) Formuler opgaven som et spørgsmål. Begynd med spørgeordene Hvordan/Hvilke...? Formuler opgaven ud fra forskellige synsvinkler. Vælg den mest relevante og idéskabende formulering. Idéskabelse Konfronter handleordene i associationskæden enkeltvis, og generer idéer ud fra disse. Vær åben for skøre idéer. Konkretisering Gå idéerne igennem enkeltvis, og forsøg at konkretisere dem: Hvordan kan dette gøres/udføres/formes/tilpasses/kombineres o.s.v.? De idéer, der kan konkretiseres, kan bruges til videreudvikling og forbedring.

45 Idé - 14 Rolleperspektiv Fokusering Formuler opgaven som et spørgsmål. Begynd med spørgeordene Hvordan/Hvilke...? Formuler opgaven så kortfattet og åbent som muligt. Helst i én sætning. Formuler opgaven ud fra forskellige synsvinkler. Rollevalg Vælg en række roller, faggrupper eller specialister, der ikke har nogen relation til den aktuelle opgave eller problem. Vælger man roller, som har et relevant forhold til den aktuelle opgave, fører det ikke til kreative idéer. Spontane idéer Brug rollerne i fase 2 som udgangspunkt for idéproduktion. Det gør vi ved at se på opgaven ud fra hver enkelt rolles specielle synsvinkel, idet vi spørger os selv: Hvordan ville rolle X løse denne opgave? Idéerne må gerne være overdrevne og urealistiske. Brugbare idéer Vurder hver enkelt idé fra fase 3. Hvordan kan denne idé ændres, så den bliver realistisk og brugbar? De brugbare idéer er teknikkens slutresultat.

46 Idé - 15 Kritikmetoden Til løsninger af opgaver og problemer, hvor det drejer sig om at skabe forbedringer eller udvikling af noget kendt, samt til videreudvikling af idéer, vi allerede har skabt. Fokusering (se evt. Kreativ Fokusering) Formler opgaven som et spørgsmål. Begynd med Hvordan/Hvilke...? Formuler opgaven så kortfattet og åbent som muligt, helst i én sætning. Formuler opgaven ud fra forskellige synsvinkler. Vælg den/de formuleringer, som I ønsker at støtte jer til. Interessenter Find interessenter/interessegrupper ved at spørge: Hvem har faglige interesser, forretningsmæssige interesser, brugerinteresser eller anden form for interesser i denne sag? Også interessemodsætninger kan være hensigtsmæssige at medtage. Find frem til disse interessemodsætninger. Kritikpunkter Brug hver interessent til at søge efter kritik af de eksisterende løsninger, idet I spørger: Hvad kan denne interessent kritisere ved...? Det er ikke vigtigt, om kritikken er rimelig eller ej. Jo flere kritikpunkter, des bedre. Afhjælpning Søg idéer til, hvordan man kan undgå eller afhjælpe alle de kritikpunkter, vi har fundet ovenfor. Ret følgende spørgsmål mod hvert kritikpunkt: Hvordan afhjælpe eller undgå denne fejl eller mangel.

47 Idé - 16 Sammenfatning Sammenfatning anvendes til at skabe overblik, når man har produceret et stort antal idéer. Gruppering Sorter idéerne i grupper efter hvilke idéer, der hører naturligt sammen. (Det kan give en del diskussion). Overlapning Undersøg den enkelte idé, og vurder, om idéen er indeholdt i en af de andre idéer. Er denne idé indeholdt i eller omfattet af én af de øvrige idéer. Hvis det er tilfældet, slettes den. Kombination Undersøg om den enkelte idé naturligt kan kombineres eller sammenskrives med én af de øvrige idéer i puljen. Kan denne idé kombineres eller sammenfattes med én af de øvrige idéer? Hvis dette er tilfældet, sammenskrives idéerne. Konkretisering Er den enkelte idé klar og konkret og forståelig for alle. Er idéen uklar, skal den konkretiseres: Hvordan...? (rettet mod idéen) Hvis idéen ikke kan konkretiseres, slettes den. Relevans Udrens idéer uden værdi for opgaven.spørg til hver enkelt idé: Er denne idé relevant i forhold til opgaven? (=opgaveformuleringen) Hvis idéen ikke er relevant, slettes den.

48 Idé - 17 Idé-sien Idé-sien er en metode til hurtig prioritering af et stort antal idéer. Teknikkerne: Sammenfatning og Idé-sien supplerer hinanden, hvis vi først anvender sammenfatning og derefter idésien. Idé-sien er en metode til at vurdere og prioritere idéerne, og kan også anvendes alene. Valg af kriterier Vælg 1, 2 eller 3 meget enkle vurderingskriterier, der passer til den enkelte opgave. Eksempler: Er idéen gennemførlig? Er idéen brugbar? Er idéen ny? Er idéen konkurrencedygtig? Individuel vurdering Hver deltager i gruppen tager personlig stilling til, hvordan han vil vurdere hver enkelt idé i forhold til de vurderingskriterier, som gruppen er blevet enige om. Ud fra sin personlige vurdering tildeler han idéerne point efter følgende skala: Kriterierne er opfyldt: 2 point I tvivl: 1 point Kriterierne er ikke opfyldt: 0 point Sammentælling og prioritering Mødeleder laver optælling af points. Når pointene er optalt, prioriteres idéerne efter de opnåede pointtal.

49 Idé - 18 Cirkelteknik Cirkelteknik er en metode, hvor man individuelt og uafhængigt af hinanden videreudvikler og forbedrer idéer og forslag. Grundidé Første fase forudsætter, at der allerede er genereret et antal idéer eller forslag. Hver deltager beskriver den idé eller det forslag på arbejdsskemaet, som han finder bedst. Det skal helst være én af hans egne idéer, men det kan også være en andens idé. Beskriv den udvalgte idé ganske kortfattet i stikord. Suppler evt. beskrivelsen med skitser. Idéudvikling Arbejdsskemaerne med idéer cirkulerer. Tilføj forslag til forbedringer af grundidéer - inkl. andres forslag til forbedringer. Spørg dig selv: Hvordan kan denne grundidé forbedres eller videreudvikles? Tilføj forbedringsforslag i skemaet og send det videre. Sammefatning Sammenskriv de oprindelige idéer med de forslag til forbedringer, der er påført skemaet under cirkulationen. Gøres af den, der oprindeligt skrev idéen på skemaet. Vurdér om de enkelte forslag medfører reelle forbedringer. Hvis de medfører forbedringer, sammenfattes de med grundidéen.

50 Idé - 19 Idéforbedringsteknik 1. Idébeskrivelse Alle i gruppen skal have samme billede af idéen. Start derfor med en beskrivelse af idéen, indtil alle har samme opfattelse og det samme billede af idéen. 2. Stærke sider Find alle de stærke sider ved den aktuelle idé. De positive sider ved idéen noteres som stikord. 3. Svage sider Søg efter alle svage punkter og problematiske sider ved idéen. De negative sider ved idéen noteres som stikord. 4. Idéudvikling Se på hver enkelt af de stærke sider fra fase 2 og søg efter forbedringer: Hvordan kan denne stærke side forbedres eller udbygges? Brug evt. en kreativ teknik i denne fase. F.eks. associations- eller impulsteknik. 5. Idéudvikling Se på hver enkelt af de svage sider fra fase 3 og søg efter muligheder for at ændre eller undgå disse svage sider. Hvordan kan denne svage eller problematiske side fjernes eller ændres til noget positivt? Brug evt. en kreativ teknik til idéskabelse i denne fase. 6. Sammenfatning Vurder de enkelte idéer og forslag fra fase 4-5. De idéer og forslag, som efter jeres vurdering kan anvendes, sammenfattes med den oprindelige idé.

51 Idé - 20 Idévurdering En metode til vurdering af de fremkomne idéer og valg af den eller de idéer, I vil gå videre med. Metoden har 5 trin: 1. Krav til løsning Formuler krav til den løsning I søger. 2. Prioriter Opstil krav i prioriteret orden. 3. Vurder I hvilken grad lever hver enkelt idé op til kravene (f.eks. på en skala fra 1 til 5). Skriv vurdering i vurderingskema som nedenfor. 4. Ekstra fordele Noter evt. ekstra fordele ved en løsning ud over kravene. 5. Samlet vurdering Foretag en samlet vurdering ud fra skemaet. 1.krav 2.krav 3.krav 4.krav 5.krav 1Idénummer Ekstra fordele

52 Idé - 21 Idé Advokat Idé Advokat-metoden kan bruges, når antallet af idéer er snævret ind til f.eks. 3-6 stærke idéer. Vælg Idé Advokater: Én deltager og én Idé Advokat bliver knyttet til hver idé for at tale idéens sag. Det er bedst, hvis Idé Advokaten i forvejen kender den eller måske er kommet med den - eller helt idéelt hvis Idé Advokaten er den, der i sidste ende skal implementere den. Forbered fremlæggelse Om nødvendigt tildeles Idé Advokaterne et vist tidsrum til at forberede deres fremlæggelse og evt. lave research. Præsentation Idé Advokater præsenterer deres idé til de relevante beslutningstagere og andre Idé Advokater. Beslutning Præsentationerne diskuteres, og en beslutning træffes. Hvis en idé skiller sig særligt ud, kan den straks vælges. Er der flere, der står meget lige, kan man evt. starte med at eliminere nogle.

53 NAF - Novelty, Attractiveness & Feasibility Idé - 22 En simpel metode til at score og vurdere potentielle løsninger på et problem. Navnet kommer af de tre faktorer man vurderer på: Novelty, Attractiveness & Feasibility Giv en score fra 0-10 på hver af følgende områder: Novelty (Nyhed) Hvor ny er idéen? Hvis den ikke er ny i forhold til problemet er den formentlig ikke særlig kreativ. Attractiveness (Attraktivitet) Hvor attraktiv og tiltalende er løsningen? Løser det problemet fuldstændigt? Eller er det kun en delvis løsning? Feasibility (Gennemførlighed) Hvor let er idéen at gennemføre i praksis? Kan det overhovedet lade sig gøre, og hvor dyrt og tidskrævende vil det være at nå frem til den færdige løsning. Tæl pointene sammen for hver idé og udvælgt de bedste til evt. yderligere vurdering.

54 Afstemning med mærkater Idé - 23 En hurtig metode til prioritering gennem afstemning: Idéene noteres enkeltvis på en flipover eller lignende. Giv hver gruppe et antal selvklæbende mærkater i forskellig farve. F.eks. gruppe A får røde og gruppe B får blå mærkater. Giv hvert gruppemedlem et antal mærkater - f.eks. 10. Giv gruppen tid til at overveje, hvilke idéer de vil stemme på. Når alle grupper er klar, placerer et medlem fra gruppen mærkaterne ud for de idéer, man vil stemme på. Der kan evt. sættes maksimum på, hvor mange stemmer man må give til en enkelt idé. Når alle mærkater er placeret, diskuteres resultatet. En liste over de 5 bedste udarbejdes.

55 Koncept - 1 Konceptudvikling Det drejer sig ikke om, hvad man tilbyder, men måden man tilbyder det på Fase 5: Konceptudvikling Fodbold er et spil, hvor 22 mand løber rundt efter en bold. Alligevel er det for nogen en nærmest en livsstil bare at være tilskuer - selvom man ikke får pengene tilbage ved 0-0. Det er ekstremt svært i længden at opnå konkurrencefordele på bestemte produkter og ydelser. Derfor bør man overveje, hvordan man vil gøre en forskel med konceptet. Konceptet er hele det system og den verden - eller kulisse - som man bygger op omkring produktet eller serviceydelsen. Det er alt det, man får med i kurven, når man køber produktet. De efterfølgende værktøjsblade viser hver især et element i konceptet. Ved udvikling af et koncept skal du altså ikke som i de tidligere faser udvælge nogle værktøjsblade. Du bør reflektere over dem alle.

Tool Training Tools. Social Entrepreneurship. www.idea-house.dk. IDEA House. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION

Tool Training Tools. Social Entrepreneurship. www.idea-house.dk. IDEA House. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION Social Entrepreneurship Tool Training Tools DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Tool Training Tools Oversigt Intro Idé Vurdering Åbne afsæt Åbne afsæt Søgerammen

Læs mere

Erhvervsøkonomi intro modul

Erhvervsøkonomi intro modul Erhvervsøkonomi intro modul - Fra konkret udfordring til forretningskoncept - Fagplan blok 1-5 Odense, Slagelse, Kolding, Esbjerg 1 Indholdsfortegnelse Program (udleveres lokalt) Udfordring (udleveres

Læs mere

BA Innovation Workshop

BA Innovation Workshop BA Innovation Workshop Fra idé til forretningskoncept Modul 1-4 Odense 2015 Indhold Program Udfordring (udleveres lokalt) Modul 1 Gruppeøvelser Arbejdsark Afleveringsskema blok1 Modul 2 Arbejdsark Afleveringsskema

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept PROOF OF CONCEPT Metode til konceptudvikling og proof of concept Introduktion Metoden for proof of concept er et generisk redskab, som kan bruges som en integreret del af en virksomheds produktudvikling.

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Indhold: Testopgaver... 2. Øvelser... 4. Tankehavet... 6. Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering.. 7. Associationsteknik...

Indhold: Testopgaver... 2. Øvelser... 4. Tankehavet... 6. Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering.. 7. Associationsteknik... Indhold: Testopgaver.............................. 2 Øvelser................................. 4 Tankehavet.............................. 6 Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering.. 7 Associationsteknik........................

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense MOVEDIUM Fra atletik til bevægelsesstadion... Idéudviklingsworkshop Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense Velkommen til Workshoppen Velkommen stikord: Tak; Lørdag, muliggøre

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

viaart tools Øvelser til viaart-processen Udviklet af Charlotte Prang, playscapes denmark

viaart tools Øvelser til viaart-processen Udviklet af Charlotte Prang, playscapes denmark viaart tools Øvelser til viaart-processen Udviklet af harlotte Prang, playscapes denmark viaart som værktøj larification Idea - Development Structure Elaborate Follow-Up Plan of Action Kort om viaart tools

Læs mere

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin Hvis du som producent eller emballagedesigner vil udvikle en mere brugervenlig emballage, kan processen med fordel opdeles i otte faser. Her kan du læse om

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Skabeloner for forretningsmodellering

Skabeloner for forretningsmodellering Skabeloner for forretningsmodellering En kreativ proces for generering af forretningsmodeller Søren Eskildsen, Forretningsudvikler, Alexandra Instituttet A/S Hvad er en forretningsmodel? En beskrivelse

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

METODE HVORFOR OM KORTENE: INNOBA

METODE HVORFOR OM KORTENE: INNOBA METODE HVORFOR KORT HVORFOR OM KORTENE: Dette er en lille samling af udvalgte metoder til brugerorienterede innovationsprocesser. Hvert kort indeholder en metode med angivelse af, hvor i innovationsprocessen,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Innovation, kreativitet & Entreprenørskab

Innovation, kreativitet & Entreprenørskab Innovation, kreativitet & Entreprenørskab Erhvervsakademi Sjælland Næstved Karsten Vandrup; Datamatiker, Innovation & Entreprenørskab Stine Mortensen; Innovation & Entreprenørskab Velkommen Ca. 1 time:

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 8. - 9. oktober 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

HVEM ER EN HELT? HELTE OPGAVEARK 1. 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren. 1-7, hvor nr. 1 er mest en helt.

HVEM ER EN HELT? HELTE OPGAVEARK 1. 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren. 1-7, hvor nr. 1 er mest en helt. HVEM ER EN HELT? 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren 2. Supermand 3. En læge 4. En handicappet 5. Et skolebarn 6. En ældre dame 7. Gud 2) Argumentér for jeres valg, og placér dem på en

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede: PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Finde svar på spørgsmålene: Hvad er kreativitet? Brainstorms er det så simpelt? og anvende metoderne til: Udvikling af jeres problemformuleringer

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for Mind Map Mind Map Få det visuelle overblik, du har brug for Bevar overblikket i alle situationer Giv dig selv et værktøj, der hjælper dig med at være oven på i de fleste situationer. Mind Map er et visuelt

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen!

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen! Kursus i brugerinddragelse Workshop B Velkommen! Innovationsprocessen DAG 1 DAG 2 DA G 3 Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces En o p

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 10. juni 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER

SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER FØR DU STARTER SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER Brug denne model, når I skal udvikle nye aktiviteter. Gå igennem faserne step for step, så er I tættere på en succesfuld aktivitet. Start fra bunden. 4. ORANGE

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her? Fra ide til koncept Mennesker er mønstertænkere! At være kreativ er at yde vold på den menneskelige natur derfor er det svært! Hvad ser du her? Idéudvikling d i 5 trin 1. Identifikation af innovationsfelter

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION WHAT TO DO AND WHY Denne bog er til dig. Den handler om entreprenørskab og læring. Det er en guide, der hjælper dig og din gruppe med at få en god idé

Læs mere

Strategi viaart - værktøj

Strategi viaart - værktøj FORRETNINGSVÆRKTØJER Strategi viart - værktøj Forløb i 7 trin med øvelser udviklet af harlotte Prang, playscapes denmark Strategi - værktøj, Side 1 af 25 De 7 trin fklaring Opfølgning Idéudvikling Handlingsplan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere