Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum"

Transkript

1 N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr /2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat for støj (høj musik), samt forslag til tiltag, der kan gøres for at forebygge høreskader og andre gener i forbindelse med koncerter, festivaler og andre musikarrangementer Tlf Fax E-post Notatet indeholder følgende afsnit: Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum Sammenhængen mellem udsættelse for støj (høj musik) og høreskader og andre helbredseffekter Viden om lydniveauer på spillesteder Problemets omfang Nordiske initiativer til at begrænse støj ved musikarrangementer Konklusion Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum Der er i dag ingen regler for, hvor høj lyd børn og voksne må udsættes for som publikum til såvel store offentlige musikarrangementer som ved mindre private arrangementer fx såkaldte sodavandsdiskoteker. Koncert- og diskoteksgængere vil dog i nogen grad være beskyttet indirekte via reglerne for de ansatte, idet det i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006, bl.a. fremgår, at: 10. Hvis støjbelastningen overskrider 80dB(A) eller spidsværdierne af impulser overskrider 135 db(c), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed (Dette forsigtighedstiltag med høreværn gælder selvsagt ikke koncertgængere men kunne være et tilbud fx ved tvunget salg af kvalitetshøreværn

2 ved koncerter. Med dette menes ørepropper, som dæmper lydtrykket i alle frekvensområder, i stedet for de billige vat-ørepropper, der kun dæmper lyden i visse frekvensområder og således ændrer musikoplevelsen). Endvidere: 11. Ingen må udsættes for støjbelastning over 85 db(a) eller spidsværdier af impulser over 137 db(c). Denne bekendtgørelse trådte i kraft februar Der blev imidlertid givet 2 års dispensation (til 15. februar 2008) til underholdningsbranchen, så branchen kunne nå at indrette sig på de nye krav og finde ud af, hvordan de vil nedsætte lydniveauet til det anbefalede 1. Der er i forbindelse hermed blevet produceret en række materialer, der viser spillesteder mm. hvordan de kan organisere sig for at leve op til bekendtgørelsen (se link 1 bagerst i notatet). Tiltag herfra vil også have en positiv virkning på publikums udsættelse for høje lyde. Side 2 Ansvaret for publikums udsættelse for høj lyd/musik er ikke entydigt placeret i et enkelt ministerium.(se tabel 1 nedenfor). Derudover er kommunerne bevillingsmyndighed i henhold til restaurationsloven og giver bevilling med betingelser til aktiviteter, der producerer høj lyd, som kan være til gene for naboer og andre på grund af støj fx udendørsfestivaler. Politiet skal desuden beskytte den offentlige ro og orden, og politiet afgiver indstillinger til såvel driftsbevillinger til diskoteker som til udendørs koncerter. Der er således lokale muligheder for at regulere lydniveauet for sådanne arrangementer om end der mangler nationale retningslinjer for sådanne tilladelser og reguleringer. 1 Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. december 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj).

3 Figur 1. Viser hvilke ministerier der har relation til støj (høj musik) og støjregulering Interessent Interesseområde Beskæftigelsesministeriet Har ansvaret for den lovgivning, der kommer til at virke på arbejdsplader, for de ansatte... (BM) Har politisk ansvar for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere er Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere AMI) forankret under ministeriet. Side 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (I&S) Miljøministeriet (MM) Økonomi- og Erhvervsministeriet Kulturministeriet (KM) Undervisningsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknolog og Udvikling Har det politiske ansvar for at kende de faktorer, der negativt påvirker folkesundheden, og skal ved behov rådgive relevante myndigheder om forebyggende aktiviteter Har politisk ansvar for miljøbeskyttelse og indirekte menneskers sundhed og for MSTs virksomhed Varetager via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen klagesager og forbrugerforhold, fx området med mp3 afspillere og lignende. Er promotor af aktiviteter der kan producere høj lyd Varetager skoleområdet. Kan fremme forskning i lyd- og støjområdet. Sammenhæng mellem udsættelse for støj (høj musik) og høreskader og andre helbredseffekter Hørenedsættelse er en af de mest invaliderende funktionsnedsættelser, som den enkelte kan komme ud for (link 7). En anden konsekvens af støj og højt lydtryk er tinnitus (susen/ringen for ørerne), som kan fremkomme både akut - efter fx en koncert med højt lydtryk og kronisk over tid efter mange gentagne eksponeringer. I arbejdssammenhænge er det vist, at der er forøget risiko for hørenedsættelse ved udsættelse på mere end 85 db i over 40 år/ 8 timer dagligt (uden brug af høreværn). Den forøgede risiko er på 15 % for signifikant hørenedsættelse. Andre resultater tyder dog på, at risikoen for hørenedsættelse ikke er lige så stor, hvis eksponeringen spredes over dagen, og der er rolige perioder undervejs sammenlignet med 8 timer i træk (link 2). Ved en fordobling af lydniveauet svarende til yderligere 3 db - i bare 4 timer om dagen vil risikoen være den samme for en sådan høreskade. Ved 95 db er tiden 50 min. daglig, og ved 100

4 db er tiden 15 min for en sådan risiko for hørenedsættelse igen ud målt ud fra arbejdssammenhænge over en periode på 40 år. Forholdene,er ikke tilsvarende undersøgt ved især enkeltstående fritidsarrangementer. Manglende undersøgelser er bl.a. begrundet i, at det er svært at opstille retningslinjer for målinger af musik, og for den eksponering denne enkelte udsættes for ved sådanne arrangementer. Dels fordi musikken varierer i lydtryk, dels fordi det er svært at finde målepunkter til koncerter, som angiver den eksponering, den enkelte udsættes for især fordi mange koncertgængere bevæger sig rundt under koncerterne. Side 4 Endelig har langvarig trafikstøj over db kunnet relateres til både søvn og koncentrationsbesvær samt til stresslignende tilstande og til forøget risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme (se link 3 til norske regler på området samt link 4: Miljøstyrelsens trafikstøjsrapport). Støj som en samlet dosis Støj / lydpåvirkning skal på den ene side ses som en form for samlet dosis, der over tid alt efter lydtryk, hyppighed og frekvensområde osv. kan have en hørenedsættende effekt (se link 4). På den anden side er der også sikker viden om at meget høje pludselige lydpåvirkninger kan have høreskadelige effekter. I disse sammenhænge er det fuldstændig underordnet, om støjen skyldes erhvervsmæssig udsættelse, eller om den stammer fra hobbyer, musik i fritiden eller andre steder fra. Enkelte begivenheder med meget kraftig støj kan vægte lige så meget, som længere tids udsættelse på et lavere niveau. Koncertmusikere og rockmusikere formodes oftere at have høreskader end baggrundsbefolkningen som helhed. For tilskuerne/lytterne er der derfor et forebyggelsespotentiale i at begrænse antallet af koncerter (tid), være nøje med hvor tæt man er på scenen/højttalerne, og i at sørge for en overordnet regulering af lydtryk ved sådanne arrangementer. For personlige aflytningsenheder(walkman/mp3/ipod) gælder det samme, altså hvor mange timer pr. dag/måned/år/liv enhederne benyttes, og hvor kraftigt der skrues op. Moderne enheder forvrænger angiveligt mindre end tidligere teknologi og anses af den årsag at være mindre skadelig. Unge menneskers daglige brug af MP3 musikafspillere, Ipods mv. med højt gengiveniveau udgør en forholdsvis stor og i omfang stigende eksponering, der på sigt kan resultere i tidlig hørenedsættelse eller tinnitus hos den enkelte. Der er i den forbindelse ved at blive indført internationale retningslinjer for netop så-

5 danne musikafspilleres maksimale gengive niveauer (EN "Sound systrem equipment se link 2). Reglerne har formentlig begrænset effekt, idet de hovedtelefoner, som overfører lyden fra afspillerne til øret, er af vidt forskellig karakter. Sammen med forskelle i musikkens karakter gør det, at det er vanskeligt at måle og begrænse den samlede effekt effektivt fra sådanne afspillere. Side 5 En konklusion på ovenstående er, at det er svært at måle eksponeringen og at vurdere effekten på hørelsen effektivt. Et element, som er med til at besværliggøre sådanne målinger, er, at der er reflekser i øret, som er med til at begrænse lydens skadelige påvirkninger. Der er forholdsvis sikker viden om, at en høj pludselig lydpåvirkning (fx fra et kanonskud eller fra et hundeprop-pistolskud tæt ved øret svarende til db) kan bevirke høreskade i større eller mindre grad især hvis det kommer uventet, således at sikkerhedsrefleksen i øret ikke når at reagere. Omvendt kan den enkelte udsættes for et højt vedvarende lydtryk over et par timer, uden at dette nødvendigvis resulterer i hørenedsættelse fordi refleksen i øret er med til at begrænse effekten. Problemets omfang Der er ingen nyere danske opgørelser over antallet af patienter med henholdsvis tinnitus og høreskader. Landspatientregisteret har kun tal for indlæggelser og ambulant behandling i hospitalsregi, men ingen opgørelser fra praktiserende læger og fra ørelæger, som må formodes at være af meget større størrelsesorden. Der findes kun enkelte tal fra tidligere danske undersøgelser. Tal fra SUSYundersøgelsen i 2005 viser, at 9,1% af befolkningen har tinnitus.(nye SUSY-tal fra 2009 afventes og leveres når de frigives). Tal fra telefoninterviews blandt 957 unge mellem 13 og 20 år i 2005 viste, at 19,4% af de unge havde oplevet at have ringen eller susen for ørene mindst en gang om måneden. Resultater fra udskolingsundersøgelserne i 11 kommuner i Region Hovedstaden for årgangen 2007/2008. viser, at der er registreret data for hørelse for 4226 elever (i 9. klasse) svarende til 95,1 % af de deltagende elever og 88,2 % af samtlige antal elever i de undersøgte klasser. Høredata er registreret som diagnoser, således at let hørenedsættelse er defineret som høretærskel på db for en eller flere frekvenser på et eller begge ører, mens sværere hørenedsættelse er defineret som høretærskel på 35 db eller derover for en eller flere frekvenser på et eller begge ører. Der eksisterer ikke tilsvarende data fra tidligere

6 årgange. Det er således endnu ikke muligt at belyse udviklingen i høretab over tid. Tabel 2. Data fra udskolingsundersøgelser, Region Hovedstaden, 2007/2008. Hørenedsættelse fordelt på køn. Side 6 Drenge ja Drenge i alt Piger ja Piger i alt Antal elever Drenge Piger Samlet Høretab db 11,0 % 11,3 % 11,1 % Høretab > 30 db 3,7 % 4,1 % 3,9 % Et andet forslag til at få belyst udviklingen af høretab over tid i den danske befolkning kunne være at rekvirere sessionstal om problematikken over de seneste 20 år. Målte lydniveauer på spillestederne Målinger i tabel 3, som fik foretaget i 2005 af lydniveauet i biografer, til koncerter og på diskoteker, peger på, at lydniveauet er højt til koncerter og på diskoteker, mens lydniveauet i biograferne ikke medfører en belastning, der kan anses for at være høreskadende 2. Der blev her målt på steder og forestillinger, som børn og unge har adgang til eller har særlig interesse i. Tabel 3. lokaliteter og målt lydniveau, kilde: SST, 2005 Biografforestillinger < 75 db Koncert 1 99 db Koncert db Diskotek 1 99 db Diskotek db Konklusionen på målingerne var, at på arbejdsmarkedet vil udsættelse for tilsvarende støj som ved koncerterne og på diskotekerne, medføre overskridelse af grænseværdien efter mindre end 20 minutter. 2 Lydmålinger i biografer, til koncerter og på diskoteker. Møberg, Akustiknet for, 2005.

7 Side 7 Figur 1 Lydbarometer, Kilde: Delta, 2002 Nordiske initiativer til at begrænse støj ved musikarrangementer Der eksisterer ikke sikre grænseværdier for, hvornår musik ved musikarrangementer ikke har en skadelig effekt eller ikke medfører gener. Begrundelsen er dels, at musik indeholder et kvalitativt element (hvad der er vellyd for den ene, er larm for den anden og derfor generende). Herudover skifter musikken som tidligere nævnt - hele tiden frekvens og lydtryk, og er dermed varierende i sin påvirkning af den enkelte. Af samme årsag er det vanskeligt at måle musikkens eksponering og samlede størrelse. I øjeblikket benytter Norge de såkaldte DIN-måleretningslinjer, som er internationale, men vanskelige at benytte og måle, mens Sverige benytter en metode, hvor der tages højde for folks adfærd under et musikarrangement (der måles forskellige steder under arrangementet). Endelig benytter den danske musikbranche en tredje metode. - det såkaldte 10 EaZy til at måle lyden på spillesteder. Den bruges blandt andet på Roskilde Festivalen hvor gennemsnittet målt over 15 min. ligger til grund for resultaterne. For øjeblikket arbejder industrien på at opstille nogle klare og ensartede retningslinjer for måling af musikken og af påvirkningen, som efter sigende kan benyttes i fremtidige retningslinjer for musikkens påvirkning og for fastsættelse af retningslinjer for musikarrangementer.

8 Der har i dec været holdt et samarbejdsmøde mellem Norge, Sverige og Danmark med henblik på at sammenligne reglerne i de tre lande samt undersøge hvordan reglerne overholdes. Side 8 Norsk vejledning for støj Sundhedsministeriet i Norge er i gang med at udarbejde en vejledning for, hvor højt der må spilles, for at beskytte publikum. De norske regler udtrykkes som: Grænseværdier og standarder, der som udgangspunkt er vejledende, men som kommuner kan gøre til bindende lokale retningslinjer for koncerter, festivaler og virksomheder som træningscentre, restauranter, diskoteker, biografer ol. Reglerne gælder både ved ude- og inde-arrangementer og både for enkeltstående og permanente arrangementer. Den kommende norske vejledning beskriver: I arbejdssammenhænge gælder, at den gennemsnitlige lydgengivelse ikke må overstige 85 db i gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag, mens lydgengivelse i enkelttilfælde (peak) ikke må overstige 130 db. For alle andre end ansatte gælder det, at kommuner anbefales at stille krav om en gennemsnitlig varslingsgrænse på 92 db ved sådanne arrangementer og et maks (peak)niveau på 130 db. Hvis varslingsgrænsen overskrides op til 99 db - kræves det: at der er information til stede, der angiver, at der er risiko for hørenedsættelse (fx på bagsiden af koncertbilletter). Herudover at der tilbydes høreværn uden omkostninger, at der forefindes stillezoner, hvor niveauet ikke overskrider 85dB samt at lydniveauet registreres mhp dokumentation. Hertil er der opstillet andre forslag til tiltag ved sådanne arrangementer, som kan benyttes efter behov. Eksempelvis: At scenen har en afstand til naboer på m, koordineret planlægning samt andre hensyn til naboer. Svenske anbefalinger for lydniveauet I Sverige blev en række almene råd i 2005 lavet til anbefalinger om lydniveauet til alle steder og lokaler, hvor der spilles høj musik. Dvs. at anbefalingerne både kan dække over koncerter, festivaler og virksomheder som træningscentre, restauranter, diskoteker, biografer ol. Anbefalingerne gælder både indendørs og udendørs og kan benyttes af kommuner til regulering af støj ved musikarrange-

9 menter. Kommuner, som benytter anbefalingerne, foretager også kontrolbesøg på spillestederne for at vurdere, hvor vidt reglerne overholdes. Anbefalinger er delt op i to, alt efter børnenes alder: 1) Retningslinier for lokaler og pladser, hvor børn under 13 år, ikke har adgang: Her må den maksimale lyd være 115 db og den gennemsnitlige lyd max være 100 db 3 (bemærk at maksimal lyd ikke er det samme som peakniveau. Maksimal lyd måles over 250 msek. mens peakniveau er det absolut højeste lydniveau uanset udbredelse i tid). Side 9 2) Retningslinier for lokaler, hvor såvel børn og voksne har adgang. Her må den maksimale lyd være 110 db og den gennemsnitlige lyd være 97 db. Det står samtidig beskrevet i anbefalingerne, at virksomhedsudøveren ifølge lovgivningen løbende skal kontrollere, om der sker skader på menneskers sundhed, og kontrol af lydniveauer, ud fra standardiserede målemetoder. Grunden til, at der er lavet forskel på børn og voksne i anbefalingerne, er 4 : At børn betragtes som en særlig risikogruppe mht. høretab fordi dyreforsøg har vist, at nyfødte unger har større følsomhed overfor høreskader end voksne Børn har ikke så stor viden om, hvordan støjen kan påvirke dem og kan derfor ikke beskytte sig så godt som voksne Børn vælger ikke altid deres eget miljø og kan derfor færdes i miljøer, uden at vide at de bliver udsat for høje støjniveauer. 13-års alderen er bl.a. valgt, da børn i Sverige skifter til en ny skole i den alder. Lovgivningen er fulgt op med kurser for kommunerne i, hvordan de kan måle lydniveauet. En spørgeskemaundersøgelse fra 2007 blandt de 93 kommuner har vist, at i 25 % af kommunerne er lydniveauerne blevet overskredet en eller flere gange. Dette blev vurderet ud fra i alt 312 lydmålinger, hvoraf 60 af dem (19 %) overskred 3 Den gennemsnitlige værdi beskrives i anbefalingen som ekvivalent lyd, der er den A-vejede ekvivalente lydniveau under en vis tidsperiode (T). 4 Kilde den svenske Socialstyrelses hjemmeside, Spørgsmål/svar om høje lydniveauer.

10 Socialstyrelsens anbefalinger 5. Anbefalingerne i Sverige skal i øvrigt vurderes i 2011 for evt. revisioner. Nuværende lokale aftaler i Danmak Roskilde Festivalen har siden 2007 haft følgende regler: I kontraktgrundlaget med alle bands er det aftalt, at det maksimalt gennemsnitlige lydniveau for Orange scene og Arena scene er 103 dba og for de øvrige scener 102 dba målt over 15 minutter ved mikserpositionen. I festivalens aftalegrundlag står desuden, at Roskilde Festival har mulighed for at overtage kontrollen med lydpulten, såfremt lydmanden er på vej til at overbelaste anlægget eller udviser manglende evner til at kontrollere lyden. Reglerne fra Roskilde Festivalen er ifølge i følge uofficielle kilder også udbredt til andre danske spillesteder, om end omfanget er ukendt. Side 10 Konklusion og potentiale for at opstille retningslinjer for lydpåvirkning ved koncerter og musikarrangementer: Der er rimelig evidens for, at høreskader kan relateres til den samlede dosis af lydpåvirkninger af et vist lydtryk og over en vis tid. Der er evidens for, at hørenedsættelser kan relateres til meget høje, især uventede, lydpåvirkninger. Støjskader afhænger således af tre faktorer knyttet til lyden: lydtryk, varighed, lydens kvalitet (impuls/kontinuert) og herudover af en faktor knyttet til individet, nemlig en individuel følsomhed. Høreskader konstateres som regel senere, evt. langt senere, end eksponeringen. De skadevoldende begivenheder kan derfor være glemt, eller lydkilderne findes måske ikke mere eller er modificerede i. Det er vanskeligt at løfte den sundhedsfaglige evidens for, at hørenedsættelse og andre høreskader skyldes hyppig koncertdeltagelse og højt lydtryk - om end der er rimelig sikkerhed for, at en større andel blandt musikere og lydteknikere har en nedsat hørelse sammenlignet med befolkningen som helhed. Som det fremgår af det ovenstående, skal der en større udredning til for at kunne opstille retningslinjer for musikpåvirkningen med en sundhedsfaglig begrundelse eller man må benytte sig af et forsigtighedsprincip ud fra en politisk overvejelse. Det skal endvidere præciseres, hvorvidt man ønsker retningslinjer for både at begrænse gener og/eller det kun skal omfatte egentlige hørenedsættende påvirkninger. 5

11 Relevante links 1) Artikel om: Sound System Equipment, 6/%E6%AC%A7%E6%B4%B2%E6%A0%87%E5%87%86/ /1/BS %20EN% pdf Side 11 2) Det norske Helsedirektoratets udkast til en vejledning om støj 3) Miljøstyrelsen, Evaluering af vejstøjstrategien 4.htm 4) Lydbarometer fra DELTA ad&gid=18&itemid=50 : 5) Publikation om Sundhed i miljøarbejdet, 6) Materialer fra BAR om lovgivningen om støj og sætter fokus på måling af lydblastninger, høreskader og risiko samt forebyggelse 7) Materiale fra CEFU om unge og handicap - herunder høretab: i Svar fra s sagkyndige

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchevejledning støj i luftfartøjer Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord I 2006 trådte nye regler i kraft vedrørende besætningslemmers udsættelse for

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Titel: Lydeksponeringsmonitor. Tema: Semestertema. Efterårssemesteret 2011. Projektgruppe: B252

Titel: Lydeksponeringsmonitor. Tema: Semestertema. Efterårssemesteret 2011. Projektgruppe: B252 Titel: smonitor Første Studieår Elektronik og IT Strandvejen 12-14 9000 Aalborg http://tnb.aau.dk Tema: Semestertema Projektperiode: Efterårssemesteret 2011 Projektgruppe: B252 Deltagere: Martin Svenningsen

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Støj Vejledning om vurdering og forebyggelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde,

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF STØJ I ARBEJDSMILJØET

HELBREDSEFFEKTER AF STØJ I ARBEJDSMILJØET AMI DOKUMENTATION 13 HELBREDSEFFEKTER AF STØJ I ARBEJDSMILJØET Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund Arbejdsmiljøinstituttet København 2004 AMI DOKUMENTATION 13 Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Et litteraturstudie af BØRN OG UNGES UDSÆTTELSE FOR HØJ MUSIK I UNDERHOLDNINGSMILJØER

Et litteraturstudie af BØRN OG UNGES UDSÆTTELSE FOR HØJ MUSIK I UNDERHOLDNINGSMILJØER Et litteraturstudie af BØRN OG UNGES UDSÆTTELSE FOR HØJ MUSIK I UNDERHOLDNINGSMILJØER 2006 Børn og unges udsættelse for høj musik i underholdningsmiljøer Et litteraturstudie Børn og unges udsættelse for

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar 1 Hvad er tinnitus? s. 4 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 4 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? s. 5 4 Hvor almindelig er tinnitus,

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Støj i den grafiske branche

Støj i den grafiske branche Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd Indhold 3 5 10 12 16 17 23 31 Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Taulov centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2014

Taulov centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2014 Taulov centrallager Arbejdsmiljøstrategi 2014 For 2013 opnåede vi følgende resultater i forhold til vores mål 0 arbejdsulykker 2013. 2 alvorlige arbejdsulykker. Fastholde et højt fremmøde på 97 %. Fremmøde

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING PRIVAT EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING Når du er fyldt 60 år 1 Privat SIKRING AF DEN TREDJE ALDER Udviklet i samarbejde med Ældre Sagen Codan har sammen med Ældre Sagen udviklet den særlige Evergreen Ulykkesforsikring.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

FORSKRIFT VEDRØRENDE FREDERIKSBERG. Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer I FREDERIKSBERG KOMMUNE

FORSKRIFT VEDRØRENDE FREDERIKSBERG. Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer I FREDERIKSBERG KOMMUNE FORSKRIFT VEDRØRENDE FREDERIKSBERG Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer I FREDERIKSBERG KOMMUNE Denne forskrift er vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 23. maj 2000, i henhold

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Funktionsattest ASK 290 Hørelse

Funktionsattest ASK 290 Hørelse Funktionsattest ASK 290 Hørelse afgivet i henhold til lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr-nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere