Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum
|
|
- Kristian Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr /2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat for støj (høj musik), samt forslag til tiltag, der kan gøres for at forebygge høreskader og andre gener i forbindelse med koncerter, festivaler og andre musikarrangementer Tlf Fax E-post info@sst.dk Notatet indeholder følgende afsnit: Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum Sammenhængen mellem udsættelse for støj (høj musik) og høreskader og andre helbredseffekter Viden om lydniveauer på spillesteder Problemets omfang Nordiske initiativer til at begrænse støj ved musikarrangementer Konklusion Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum Der er i dag ingen regler for, hvor høj lyd børn og voksne må udsættes for som publikum til såvel store offentlige musikarrangementer som ved mindre private arrangementer fx såkaldte sodavandsdiskoteker. Koncert- og diskoteksgængere vil dog i nogen grad være beskyttet indirekte via reglerne for de ansatte, idet det i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006, bl.a. fremgår, at: 10. Hvis støjbelastningen overskrider 80dB(A) eller spidsværdierne af impulser overskrider 135 db(c), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed (Dette forsigtighedstiltag med høreværn gælder selvsagt ikke koncertgængere men kunne være et tilbud fx ved tvunget salg af kvalitetshøreværn
2 ved koncerter. Med dette menes ørepropper, som dæmper lydtrykket i alle frekvensområder, i stedet for de billige vat-ørepropper, der kun dæmper lyden i visse frekvensområder og således ændrer musikoplevelsen). Endvidere: 11. Ingen må udsættes for støjbelastning over 85 db(a) eller spidsværdier af impulser over 137 db(c). Denne bekendtgørelse trådte i kraft februar Der blev imidlertid givet 2 års dispensation (til 15. februar 2008) til underholdningsbranchen, så branchen kunne nå at indrette sig på de nye krav og finde ud af, hvordan de vil nedsætte lydniveauet til det anbefalede 1. Der er i forbindelse hermed blevet produceret en række materialer, der viser spillesteder mm. hvordan de kan organisere sig for at leve op til bekendtgørelsen (se link 1 bagerst i notatet). Tiltag herfra vil også have en positiv virkning på publikums udsættelse for høje lyde. Side 2 Ansvaret for publikums udsættelse for høj lyd/musik er ikke entydigt placeret i et enkelt ministerium.(se tabel 1 nedenfor). Derudover er kommunerne bevillingsmyndighed i henhold til restaurationsloven og giver bevilling med betingelser til aktiviteter, der producerer høj lyd, som kan være til gene for naboer og andre på grund af støj fx udendørsfestivaler. Politiet skal desuden beskytte den offentlige ro og orden, og politiet afgiver indstillinger til såvel driftsbevillinger til diskoteker som til udendørs koncerter. Der er således lokale muligheder for at regulere lydniveauet for sådanne arrangementer om end der mangler nationale retningslinjer for sådanne tilladelser og reguleringer. 1 Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. december 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj).
3 Figur 1. Viser hvilke ministerier der har relation til støj (høj musik) og støjregulering Interessent Interesseområde Beskæftigelsesministeriet Har ansvaret for den lovgivning, der kommer til at virke på arbejdsplader, for de ansatte... (BM) Har politisk ansvar for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere er Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere AMI) forankret under ministeriet. Side 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (I&S) Miljøministeriet (MM) Økonomi- og Erhvervsministeriet Kulturministeriet (KM) Undervisningsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknolog og Udvikling Har det politiske ansvar for at kende de faktorer, der negativt påvirker folkesundheden, og skal ved behov rådgive relevante myndigheder om forebyggende aktiviteter Har politisk ansvar for miljøbeskyttelse og indirekte menneskers sundhed og for MSTs virksomhed Varetager via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen klagesager og forbrugerforhold, fx området med mp3 afspillere og lignende. Er promotor af aktiviteter der kan producere høj lyd Varetager skoleområdet. Kan fremme forskning i lyd- og støjområdet. Sammenhæng mellem udsættelse for støj (høj musik) og høreskader og andre helbredseffekter Hørenedsættelse er en af de mest invaliderende funktionsnedsættelser, som den enkelte kan komme ud for (link 7). En anden konsekvens af støj og højt lydtryk er tinnitus (susen/ringen for ørerne), som kan fremkomme både akut - efter fx en koncert med højt lydtryk og kronisk over tid efter mange gentagne eksponeringer. I arbejdssammenhænge er det vist, at der er forøget risiko for hørenedsættelse ved udsættelse på mere end 85 db i over 40 år/ 8 timer dagligt (uden brug af høreværn). Den forøgede risiko er på 15 % for signifikant hørenedsættelse. Andre resultater tyder dog på, at risikoen for hørenedsættelse ikke er lige så stor, hvis eksponeringen spredes over dagen, og der er rolige perioder undervejs sammenlignet med 8 timer i træk (link 2). Ved en fordobling af lydniveauet svarende til yderligere 3 db - i bare 4 timer om dagen vil risikoen være den samme for en sådan høreskade. Ved 95 db er tiden 50 min. daglig, og ved 100
4 db er tiden 15 min for en sådan risiko for hørenedsættelse igen ud målt ud fra arbejdssammenhænge over en periode på 40 år. Forholdene,er ikke tilsvarende undersøgt ved især enkeltstående fritidsarrangementer. Manglende undersøgelser er bl.a. begrundet i, at det er svært at opstille retningslinjer for målinger af musik, og for den eksponering denne enkelte udsættes for ved sådanne arrangementer. Dels fordi musikken varierer i lydtryk, dels fordi det er svært at finde målepunkter til koncerter, som angiver den eksponering, den enkelte udsættes for især fordi mange koncertgængere bevæger sig rundt under koncerterne. Side 4 Endelig har langvarig trafikstøj over db kunnet relateres til både søvn og koncentrationsbesvær samt til stresslignende tilstande og til forøget risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme (se link 3 til norske regler på området samt link 4: Miljøstyrelsens trafikstøjsrapport). Støj som en samlet dosis Støj / lydpåvirkning skal på den ene side ses som en form for samlet dosis, der over tid alt efter lydtryk, hyppighed og frekvensområde osv. kan have en hørenedsættende effekt (se link 4). På den anden side er der også sikker viden om at meget høje pludselige lydpåvirkninger kan have høreskadelige effekter. I disse sammenhænge er det fuldstændig underordnet, om støjen skyldes erhvervsmæssig udsættelse, eller om den stammer fra hobbyer, musik i fritiden eller andre steder fra. Enkelte begivenheder med meget kraftig støj kan vægte lige så meget, som længere tids udsættelse på et lavere niveau. Koncertmusikere og rockmusikere formodes oftere at have høreskader end baggrundsbefolkningen som helhed. For tilskuerne/lytterne er der derfor et forebyggelsespotentiale i at begrænse antallet af koncerter (tid), være nøje med hvor tæt man er på scenen/højttalerne, og i at sørge for en overordnet regulering af lydtryk ved sådanne arrangementer. For personlige aflytningsenheder(walkman/mp3/ipod) gælder det samme, altså hvor mange timer pr. dag/måned/år/liv enhederne benyttes, og hvor kraftigt der skrues op. Moderne enheder forvrænger angiveligt mindre end tidligere teknologi og anses af den årsag at være mindre skadelig. Unge menneskers daglige brug af MP3 musikafspillere, Ipods mv. med højt gengiveniveau udgør en forholdsvis stor og i omfang stigende eksponering, der på sigt kan resultere i tidlig hørenedsættelse eller tinnitus hos den enkelte. Der er i den forbindelse ved at blive indført internationale retningslinjer for netop så-
5 danne musikafspilleres maksimale gengive niveauer (EN "Sound systrem equipment se link 2). Reglerne har formentlig begrænset effekt, idet de hovedtelefoner, som overfører lyden fra afspillerne til øret, er af vidt forskellig karakter. Sammen med forskelle i musikkens karakter gør det, at det er vanskeligt at måle og begrænse den samlede effekt effektivt fra sådanne afspillere. Side 5 En konklusion på ovenstående er, at det er svært at måle eksponeringen og at vurdere effekten på hørelsen effektivt. Et element, som er med til at besværliggøre sådanne målinger, er, at der er reflekser i øret, som er med til at begrænse lydens skadelige påvirkninger. Der er forholdsvis sikker viden om, at en høj pludselig lydpåvirkning (fx fra et kanonskud eller fra et hundeprop-pistolskud tæt ved øret svarende til db) kan bevirke høreskade i større eller mindre grad især hvis det kommer uventet, således at sikkerhedsrefleksen i øret ikke når at reagere. Omvendt kan den enkelte udsættes for et højt vedvarende lydtryk over et par timer, uden at dette nødvendigvis resulterer i hørenedsættelse fordi refleksen i øret er med til at begrænse effekten. Problemets omfang Der er ingen nyere danske opgørelser over antallet af patienter med henholdsvis tinnitus og høreskader. Landspatientregisteret har kun tal for indlæggelser og ambulant behandling i hospitalsregi, men ingen opgørelser fra praktiserende læger og fra ørelæger, som må formodes at være af meget større størrelsesorden. Der findes kun enkelte tal fra tidligere danske undersøgelser. Tal fra SUSYundersøgelsen i 2005 viser, at 9,1% af befolkningen har tinnitus.(nye SUSY-tal fra 2009 afventes og leveres når de frigives). Tal fra telefoninterviews blandt 957 unge mellem 13 og 20 år i 2005 viste, at 19,4% af de unge havde oplevet at have ringen eller susen for ørene mindst en gang om måneden. Resultater fra udskolingsundersøgelserne i 11 kommuner i Region Hovedstaden for årgangen 2007/2008. viser, at der er registreret data for hørelse for 4226 elever (i 9. klasse) svarende til 95,1 % af de deltagende elever og 88,2 % af samtlige antal elever i de undersøgte klasser. Høredata er registreret som diagnoser, således at let hørenedsættelse er defineret som høretærskel på db for en eller flere frekvenser på et eller begge ører, mens sværere hørenedsættelse er defineret som høretærskel på 35 db eller derover for en eller flere frekvenser på et eller begge ører. Der eksisterer ikke tilsvarende data fra tidligere
6 årgange. Det er således endnu ikke muligt at belyse udviklingen i høretab over tid. Tabel 2. Data fra udskolingsundersøgelser, Region Hovedstaden, 2007/2008. Hørenedsættelse fordelt på køn. Side 6 Drenge ja Drenge i alt Piger ja Piger i alt Antal elever Drenge Piger Samlet Høretab db 11,0 % 11,3 % 11,1 % Høretab > 30 db 3,7 % 4,1 % 3,9 % Et andet forslag til at få belyst udviklingen af høretab over tid i den danske befolkning kunne være at rekvirere sessionstal om problematikken over de seneste 20 år. Målte lydniveauer på spillestederne Målinger i tabel 3, som fik foretaget i 2005 af lydniveauet i biografer, til koncerter og på diskoteker, peger på, at lydniveauet er højt til koncerter og på diskoteker, mens lydniveauet i biograferne ikke medfører en belastning, der kan anses for at være høreskadende 2. Der blev her målt på steder og forestillinger, som børn og unge har adgang til eller har særlig interesse i. Tabel 3. lokaliteter og målt lydniveau, kilde: SST, 2005 Biografforestillinger < 75 db Koncert 1 99 db Koncert db Diskotek 1 99 db Diskotek db Konklusionen på målingerne var, at på arbejdsmarkedet vil udsættelse for tilsvarende støj som ved koncerterne og på diskotekerne, medføre overskridelse af grænseværdien efter mindre end 20 minutter. 2 Lydmålinger i biografer, til koncerter og på diskoteker. Møberg, Akustiknet for, 2005.
7 Side 7 Figur 1 Lydbarometer, Kilde: Delta, 2002 Nordiske initiativer til at begrænse støj ved musikarrangementer Der eksisterer ikke sikre grænseværdier for, hvornår musik ved musikarrangementer ikke har en skadelig effekt eller ikke medfører gener. Begrundelsen er dels, at musik indeholder et kvalitativt element (hvad der er vellyd for den ene, er larm for den anden og derfor generende). Herudover skifter musikken som tidligere nævnt - hele tiden frekvens og lydtryk, og er dermed varierende i sin påvirkning af den enkelte. Af samme årsag er det vanskeligt at måle musikkens eksponering og samlede størrelse. I øjeblikket benytter Norge de såkaldte DIN-måleretningslinjer, som er internationale, men vanskelige at benytte og måle, mens Sverige benytter en metode, hvor der tages højde for folks adfærd under et musikarrangement (der måles forskellige steder under arrangementet). Endelig benytter den danske musikbranche en tredje metode. - det såkaldte 10 EaZy til at måle lyden på spillesteder. Den bruges blandt andet på Roskilde Festivalen hvor gennemsnittet målt over 15 min. ligger til grund for resultaterne. For øjeblikket arbejder industrien på at opstille nogle klare og ensartede retningslinjer for måling af musikken og af påvirkningen, som efter sigende kan benyttes i fremtidige retningslinjer for musikkens påvirkning og for fastsættelse af retningslinjer for musikarrangementer.
8 Der har i dec været holdt et samarbejdsmøde mellem Norge, Sverige og Danmark med henblik på at sammenligne reglerne i de tre lande samt undersøge hvordan reglerne overholdes. Side 8 Norsk vejledning for støj Sundhedsministeriet i Norge er i gang med at udarbejde en vejledning for, hvor højt der må spilles, for at beskytte publikum. De norske regler udtrykkes som: Grænseværdier og standarder, der som udgangspunkt er vejledende, men som kommuner kan gøre til bindende lokale retningslinjer for koncerter, festivaler og virksomheder som træningscentre, restauranter, diskoteker, biografer ol. Reglerne gælder både ved ude- og inde-arrangementer og både for enkeltstående og permanente arrangementer. Den kommende norske vejledning beskriver: I arbejdssammenhænge gælder, at den gennemsnitlige lydgengivelse ikke må overstige 85 db i gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag, mens lydgengivelse i enkelttilfælde (peak) ikke må overstige 130 db. For alle andre end ansatte gælder det, at kommuner anbefales at stille krav om en gennemsnitlig varslingsgrænse på 92 db ved sådanne arrangementer og et maks (peak)niveau på 130 db. Hvis varslingsgrænsen overskrides op til 99 db - kræves det: at der er information til stede, der angiver, at der er risiko for hørenedsættelse (fx på bagsiden af koncertbilletter). Herudover at der tilbydes høreværn uden omkostninger, at der forefindes stillezoner, hvor niveauet ikke overskrider 85dB samt at lydniveauet registreres mhp dokumentation. Hertil er der opstillet andre forslag til tiltag ved sådanne arrangementer, som kan benyttes efter behov. Eksempelvis: At scenen har en afstand til naboer på m, koordineret planlægning samt andre hensyn til naboer. Svenske anbefalinger for lydniveauet I Sverige blev en række almene råd i 2005 lavet til anbefalinger om lydniveauet til alle steder og lokaler, hvor der spilles høj musik. Dvs. at anbefalingerne både kan dække over koncerter, festivaler og virksomheder som træningscentre, restauranter, diskoteker, biografer ol. Anbefalingerne gælder både indendørs og udendørs og kan benyttes af kommuner til regulering af støj ved musikarrange-
9 menter. Kommuner, som benytter anbefalingerne, foretager også kontrolbesøg på spillestederne for at vurdere, hvor vidt reglerne overholdes. Anbefalinger er delt op i to, alt efter børnenes alder: 1) Retningslinier for lokaler og pladser, hvor børn under 13 år, ikke har adgang: Her må den maksimale lyd være 115 db og den gennemsnitlige lyd max være 100 db 3 (bemærk at maksimal lyd ikke er det samme som peakniveau. Maksimal lyd måles over 250 msek. mens peakniveau er det absolut højeste lydniveau uanset udbredelse i tid). Side 9 2) Retningslinier for lokaler, hvor såvel børn og voksne har adgang. Her må den maksimale lyd være 110 db og den gennemsnitlige lyd være 97 db. Det står samtidig beskrevet i anbefalingerne, at virksomhedsudøveren ifølge lovgivningen løbende skal kontrollere, om der sker skader på menneskers sundhed, og kontrol af lydniveauer, ud fra standardiserede målemetoder. Grunden til, at der er lavet forskel på børn og voksne i anbefalingerne, er 4 : At børn betragtes som en særlig risikogruppe mht. høretab fordi dyreforsøg har vist, at nyfødte unger har større følsomhed overfor høreskader end voksne Børn har ikke så stor viden om, hvordan støjen kan påvirke dem og kan derfor ikke beskytte sig så godt som voksne Børn vælger ikke altid deres eget miljø og kan derfor færdes i miljøer, uden at vide at de bliver udsat for høje støjniveauer. 13-års alderen er bl.a. valgt, da børn i Sverige skifter til en ny skole i den alder. Lovgivningen er fulgt op med kurser for kommunerne i, hvordan de kan måle lydniveauet. En spørgeskemaundersøgelse fra 2007 blandt de 93 kommuner har vist, at i 25 % af kommunerne er lydniveauerne blevet overskredet en eller flere gange. Dette blev vurderet ud fra i alt 312 lydmålinger, hvoraf 60 af dem (19 %) overskred 3 Den gennemsnitlige værdi beskrives i anbefalingen som ekvivalent lyd, der er den A-vejede ekvivalente lydniveau under en vis tidsperiode (T). 4 Kilde den svenske Socialstyrelses hjemmeside, Spørgsmål/svar om høje lydniveauer.
10 Socialstyrelsens anbefalinger 5. Anbefalingerne i Sverige skal i øvrigt vurderes i 2011 for evt. revisioner. Nuværende lokale aftaler i Danmak Roskilde Festivalen har siden 2007 haft følgende regler: I kontraktgrundlaget med alle bands er det aftalt, at det maksimalt gennemsnitlige lydniveau for Orange scene og Arena scene er 103 dba og for de øvrige scener 102 dba målt over 15 minutter ved mikserpositionen. I festivalens aftalegrundlag står desuden, at Roskilde Festival har mulighed for at overtage kontrollen med lydpulten, såfremt lydmanden er på vej til at overbelaste anlægget eller udviser manglende evner til at kontrollere lyden. Reglerne fra Roskilde Festivalen er ifølge i følge uofficielle kilder også udbredt til andre danske spillesteder, om end omfanget er ukendt. Side 10 Konklusion og potentiale for at opstille retningslinjer for lydpåvirkning ved koncerter og musikarrangementer: Der er rimelig evidens for, at høreskader kan relateres til den samlede dosis af lydpåvirkninger af et vist lydtryk og over en vis tid. Der er evidens for, at hørenedsættelser kan relateres til meget høje, især uventede, lydpåvirkninger. Støjskader afhænger således af tre faktorer knyttet til lyden: lydtryk, varighed, lydens kvalitet (impuls/kontinuert) og herudover af en faktor knyttet til individet, nemlig en individuel følsomhed. Høreskader konstateres som regel senere, evt. langt senere, end eksponeringen. De skadevoldende begivenheder kan derfor være glemt, eller lydkilderne findes måske ikke mere eller er modificerede i. Det er vanskeligt at løfte den sundhedsfaglige evidens for, at hørenedsættelse og andre høreskader skyldes hyppig koncertdeltagelse og højt lydtryk - om end der er rimelig sikkerhed for, at en større andel blandt musikere og lydteknikere har en nedsat hørelse sammenlignet med befolkningen som helhed. Som det fremgår af det ovenstående, skal der en større udredning til for at kunne opstille retningslinjer for musikpåvirkningen med en sundhedsfaglig begrundelse eller man må benytte sig af et forsigtighedsprincip ud fra en politisk overvejelse. Det skal endvidere præciseres, hvorvidt man ønsker retningslinjer for både at begrænse gener og/eller det kun skal omfatte egentlige hørenedsættende påvirkninger. 5
11 Relevante links 1) Artikel om: Sound System Equipment, 6/%E6%AC%A7%E6%B4%B2%E6%A0%87%E5%87%86/ /1/BS %20EN% pdf Side 11 2) Det norske Helsedirektoratets udkast til en vejledning om støj 3) Miljøstyrelsen, Evaluering af vejstøjstrategien htm 4) Lydbarometer fra DELTA ad&gid=18&itemid=50 : 5) Publikation om Sundhed i miljøarbejdet, 6) Materialer fra BAR om lovgivningen om støj og sætter fokus på måling af lydblastninger, høreskader og risiko samt forebyggelse 7) Materiale fra CEFU om unge og handicap - herunder høretab: i Svar fra s sagkyndige
Roskilde Festival lydpolitik
Roskilde Festival lydpolitik Roskilde Festival opdaterer sin lydpolitik i takt med den almindelige udvikling af lydudstyrs formåen. Lydpolitikken fastlægges og målrettes i forhold til publikum og for vore
Læs mereHusk at sætte i stikkontakt Og tænd!
Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler
Læs mereVærdigrundlag. Roskilde Festival er en årlig flerdages international
Roskilde Festival Værdigrundlag Roskilde Festival er en årlig flerdages international kulturbegivenhed, der giver kvalitetsoplevelser baseret på Roskilde Festival er en årlig flerdages international kulturbegivenhed,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereHørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse
Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod støjbelastning på offshoreanlæg m.v. 1)
BEK nr 602 af 24/06/2009 Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyerlsen, J.nr. 1129/1079-0004 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereHøreskadende støj, unødig støj og akustik
Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet
Læs mereVelkommen til STØJKASSEN
Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage
Læs mereStk. 2 Forskriften er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den xx
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 27-02-2015 Sagsnr. 2014-0229370 UDKAST til forskrift for udendørs musikarrangementer Indledning Hovedformålet med denne forskrift
Læs mereDin hørelse er dyrebar
Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så
Læs mereDenne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt
Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke
Læs merePas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016
Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016 1 Introduktion På Folkemødet 2016 afholder Dansk Musiker Forbund og GN Hearing Danmark, der tilsammen står bag informationskampagnen
Læs mereBehold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker
Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.
Læs mereLærervejledning. Høreforeningens støjkasser
Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af
Læs mereBekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)
Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,
Læs mereDerfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.
Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?
Læs mereVindmøllerejseholdet 1
Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET
Læs mereHvidovre Rådhus. Måling af støj fra nedbrydning af beton i facade
Rekvirent: Bornebusch Tegnestue Att. Leo Villadsen 4. januar 2018 Notat nr.: mlja1801 Forfatter: ALE KS: REN Hvidovre Rådhus. Måling af støj fra nedbrydning af beton i facade 1. Notatets formål og baggrund
Læs mereStøj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006
Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte
Læs mereNOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Læs mereKommunal forskrift om regulering af støjforhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på kommunalejede pladser. Indholdsfortegnelse
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Aalborg Byråd Kopi til Fra Miljø- og Energiudvalget Sagsnr./Dok.nr. 2015-020154 / 2015-020154-7 BorgerMiljø, MEF Miljø- og Energiforvaltningen
Læs mereNår lyd bliver til støj. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5 Forskellige typer støj 6 Det kan du selv gøre som underviser
Læs mereHØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.
Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til
Læs mereBranchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER
Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader
Læs mereStøjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)
Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier
Læs mere11. oktober Sagsnr Bilag 5. Konsekvenser ved forskellige støjgrænser og antal. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 11. oktober 2018 Bilag 5. Konsekvenser ved forskellige støjgrænser og antal I dette notat er der redegjort for, hvad forskellige
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse U-5-01 om anerkendelse - ulykkestilfælde - akustisk traume - alarm - hyl - høreskade - tinnitus - arbejdsskade
KEN nr 9378 af 15/02/2001 Udskriftsdato: 20. juli 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 103467-99106564-00 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereTænk toppen af støjen...
Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,
Læs mereBehold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik
Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding
Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Claus Backalarz Civilingeniør 1987 DTU Målt og beregnet industristøj i 31 år Ansat i DELTA i 14 år
Læs mereAt-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4
At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereBilagssamling. Høreforeningens støjkasser
Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3
At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket
Læs mereOversigt over sikkerhedsinstruktioner
Musik Sikkerhedsinstruktion Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Udleveret: Emne: Alderskrav-år: Side: Generelt brug af el-håndværktøj 0011 Mixer kørekort nr. 1 xx 0087 Mixer kørekort nr. 2 xx 0088 Musik
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereNOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede
NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller
Læs mereForsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader
Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger
Læs mereCISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?
CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereBilag 4 Kommenterede ændringer til forskrift for udendørs musikarrangementer
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Kommenterede ændringer til forskrift for udendørs musikarrangementer 10. oktober 2018 Sagsnr. 2018-0258279 Dokumentnr. 2018-0258279-6
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad lyd og støj er, og hvorfor det er vigtigt med god lyd i undervisningslokaler. Herudover beskrives, hvilke
Læs mereStøjproblemer i virksomheden
Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,
Læs mereStøj fra vindmøller. Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1
Støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning om
Læs mereAt-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik
At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne
Læs mereHvor kom dén lyd fra.
Hvor kom dén lyd fra. Lyd og støj, akustik og vibrationer i indeklimaet Hvordan optræder lyde og støj i indeklimaet? Hvis vi faldt omkuld efter en støjbelastning lige som en akut forgiftning, så ville
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 847 af 29/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. 20159000058 Senere ændringer til forskriften
Læs mereArbejdsbetinget høretab kan forebygges.
SPERIAN PROTECTION NORDIC AB Strandbadsvägen 15 - SE-252 29 Helsingborg, Sverige Kundeservice: +46 42 88 200 Tlf: +46 42 88 100 - Fax: +46 42 73 968 Email: infonordic@sperianprotection.com - www.howardleight.com/quietdose
Læs mereEKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3
HALSNÆS KOMMUNE EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Grænseværdier
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer på offshoreanlæg m.v. 1)
BEK nr 394 af 15/05/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 016001/16020-0006 Senere ændringer
Læs mereForskrift for afholdelse af udendørsarrangementer i Mariagerfjord Kommune
Forskrift for afholdelse af udendørsarrangementer i Mariagerfjord Kommune Oktober 2018 Grundlag I Mariagerfjord Kommunes turismestrategi er der udpeget perioder og områder hvori der ønskes arrangementer
Læs mereRapport. Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge. Udført for Birgitte Franck. We help ideas meet the real world
We help ideas meet the real world Rapport Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge Udført for Birgitte Franck Projektnr.: A900167-04 7. februar 2005 DELTA Dansk Elektronik, Lys
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:
Læs mereForvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK
Læs mereGN Netcom solid og uovertruffen sikkerhed Introduktion til GN Netcoms PeakStop og støjkontrolsystem
GN Netcom solid og uovertruffen sikkerhed Introduktion til GN Netcoms PeakStop og støjkontrolsystem Flere faktorer er afgørende, når man skal vælge headsetløsning til call centret eller kontoret. Headsettets
Læs mereOplæg til debat om vindmøller syd for Låsby
Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.
Læs mereRegler om støj fra vindmøller
Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning
Læs mereRentemestervej 80 DK-2400 København NV
Brugervejledning Tillykke med din nye: SoundEar 2000 SoundEar SoundBuster Vi er glade for, at du har valgt et af vores produkter til at hjælpe dig og dine omgivelser til et bedre lydmiljø. I denne brugsanvisning
Læs mereD.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen
At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereMulighed for og pligt til at udstede påbud efter miljøbeskyttelsesloven overfor vibrationsgener i forbindelse byggeri i Køge Havn
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 denmark@dlapiper.com www.dlapiper.com NOTAT Mulighed for og pligt til at
Læs merePkt. 1. Indledning. Pkt. 2. Forskriftens anvendelsesområde. Sagsnr. 09.11.00-K08-11-13 Cpr. Nr. Dato 21-11-2014 Navn Sagsbehandler Gregers Kiehn
Sagsnr. 09.11.00-K08-11-13 Cpr. Nr. Dato 21-11-2014 Navn Sagsbehandler Gregers Kiehn Regulativ for støjende kultur og musik aktiviteter i Næstved - Udkast Pkt. 1. Indledning Miljøministerens bekendtgørelse
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs merekonsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 35!
5! Forsidehistorie: Diskoteker har ikke styr på konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 5! Der spilles højt på danske diskoteker. Mange steder så højt, at det er skadeligt for de ansatte bag
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVindmøllebekendtgørelsen
Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)
Læs mere: Rikke Kjærsgaard Sørensen, Roskilde Kommune, By, Kultur og Miljø
Notat N4.017.15 Grontmij A/S Vævervej 7 8800 Viborg Danmark T +45 8928 8100 F +45 8928 8111 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Hedeland Motocross Klub Støjtekniske bemærkninger til høringssvar 16. marts
Læs merer for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato
BEK nr 682 af 30/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-07-2005 Beskæftigelsesministeriet Accession B20050068205 ntydig dokumentidentifikation BE001318 ato for førstegangsindlæggelse 5-07-2005 ato
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indregulering af musikanlæg Orientering nr. 42 JEL/CB/OWN/ilk 30. juni 2010 Hvordan sikrer man, at naboen til etablissementet ikke udsættes for støj over grænseværdien?
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereMetroselskabet I/S Metrovej København S
Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 til højere støjgrænse i aftentimerne, i forbindelse med fase 5 og 6 armering og støbning af bundplade samt armering
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger
At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater
Læs mereMetroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S
Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Dispensation til udvidet arbejdstid i forbindelse med udgravning af stationsboks under topplade, samt etablering af jordankre og tværbjælker på Frederiksberg
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel
Nyhedsbrev nr. 12/2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne
Læs mereMetroselskabet I/S Metrovej København S
Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S UDKAST TIL Påbud efter miljølovens 42 til højere støjgrænser i aftentimerne, i forbindelse med fase 6 armering og støbning af vægge i stationsskakten, Aksel
Læs mereMP3-afspilleres Lydstyrke
We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL MP3-afspilleres Lydstyrke Kan man få høreskader af bærbare musikafspillere? September 2005 DELTA Dansk
Læs mereHøring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune
Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune Arrangørgruppen Aarhus er et nystartet interessenetværk, der arbejder proaktivt for
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereBranchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart
Branchevejledning støj i luftfartøjer Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord I 2006 trådte nye regler i kraft vedrørende besætningslemmers udsættelse for
Læs mereForskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune
Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune 2008 Indhold Generelle bestemmelser...3 1. FORMÅL...3 2. LOVGRUNDLAG...3 3. FORSKRIFTENS OMRÅDE...3
Læs mereStk. 2 Forskriften er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den xx
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 07-11-2016 Sagsnr. 2014-0229370 UDKAST til forskrift for udendørs musikarrangementer Indledning Hovedformålet med denne forskrift
Læs mereHelbredsskader ved svejsning
Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,
Læs mereCasa Vita Osvej Jyllinge. Varsel af påbud om etablering af støjafskærmning m.m. Kære Annizette og Henrik Olsen
Casa Vita Osvej 83 4040 Jyllinge Miljø og Byggesag Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Varsel af påbud om etablering
Læs mereHøreværn. Produktportfolio. bestsound-technology.dk/høreværn. Høresystemer
Høreværn Produktportfolio Høresystemer bestsound-technology.dk/høreværn Produktportfolio Høreværn Høreværn. Når der ikke må sættes spørgsmålstegn ved sikkerheden. De fleste af vores høreværn er fremstillet
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereTil rette vedkommende
Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har
Læs mereSTØJGRÆNSER Hvorfor høreværn?
1 STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? af Brian Sten Larsen, Daglig arbejdsmiljøleder jjj I denne forkortede udgave af Bygge og anlægs branchevejledning, har jeg prøvet og forenkle teksten og vise hvornår man
Læs mereKommissionen har indkaldt til møde den 15. september 2016 hvor forslaget om vejledende grænseværdier vil blive behandlet og sættes til afstemning.
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 858 Offentligt N O T A T Notat til Folketingets Europaudvalg om EU Kommissionens forslag til direktiv om fjerde liste over vejledende grænseværdier til beskyttelse
Læs mereGenerelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed på Bornholm.
Forskrift udarbejdet i henhold til 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om miljøregulering af visse virksomheder. Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed
Læs mere