Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013"

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 2013

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Figur 1 Den offentlige saldo... 3 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Samlet offentlig forvaltning og service... 5 Oversigt 1 Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i offentlig forvaltning og service. Årets priser... 6 Oversigt 2 Realøkonomisk fordeling for offentlig forvaltning og service. Årets priser... 7 Figur 2 Den kommunale sektor... 8 Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i den kommunale sektor Oversigt 3 Realøkonomisk fordeling for den kommunale sektor. Årets priser Den Selvstyrede sektor Figur 3 Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i Selvstyret Oversigt 4 Realøkonomisk fordeling for den Selvstyrede sektor. Årets priser Den statslige sektor Figur 4 Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i den statslige sektor Tabel 1a Kilder Begreber og retningslinjer Tabelafsnit Udgifter i offentlig forvaltning og service, realøkonomisk fordeling. Årets priser... Indtægter i offentlig forvaltning og service, realøkonomisk fordeling. Årets priser... Tabel 1b Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 1c Udgifter i den Selvstyrede sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Indtægter i den Selvstyrede sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 1d Udgifter i den statslige sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Indtægter i den statslige sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 2a Udgifter i offentlig forvaltning og service, funktionel fordeling. Årets priser.. 38 Tabel 2b Udgifter i den kommunale sektor, funktionel fordeling. Årets priser Tabel 2c Udgifter i den Selvstyrede sektor, funktionel fordeling. Årets priser Tabel 2d Udgifter i den statslige sektor, funktionel fordeling. Årets priser Tabel 3a Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts og kapitaludgifter for 42 offentlig forvaltning og service Årets priser... Tabel 3b Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts og kapitaludgifter for 44 den kommunale sektor Årets priser... Tabel 3c Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts og kapitaludgifter for 46 den Selvstyrede sektor Årets priser... Tabel 3d Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts og kapitaludgifter for den statslige sektor Årets priser Offentlige finanser 2013 side 2

3 Overskud på den offentlige saldo i 2013 Faldende overskud på den offentlige saldo Der er fortsat overskud på den offentlige saldo i Overskuddet på den offentlige saldo er opgjort til 255 mio. kr., hvilket svarer til en nedgang på 164 mio. kr. ift. forhold til 2012, hvor overskuddet blev opgjort til 419 mio. kr. Det faldende overskud skyldes primært en stigning i det offentlige konsum, som overgår stigningen i offentlige indtægter. Figur 1. Den offentlige saldo Vækst i det offentlige forbrug Udgifter til fremstilling af offentlige serviceydelser (det offentlige konsum) omfatter udgifter til aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital samt forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Den største del af konsumet går til lønninger. I 2013 steg de samlede lønudgifter med 3,5 pct. til mio. kr. og forbruget i produktionen steg med 13,1 pct. til mio. kr. Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 19,4 pct. til 927 mio. kr. Samlet set steg det offentlige konsum til mio. kr. svarende til en stigning på 5,9 pct. Faldende investeringer De offentlige investeringer omfatter først og fremmest faste nyinvesteringer samt udgifter til køb/salg af ejendomme. Den samlede kapitalakkumulation faldt med 23 mio. kr. til 595 mio. kr. i Herudover omfatter de offentlige investeringer kapitaloverførsler til selskaber, private husholdninger og private nonprofitinstitutioner. I 2013 steg de samlede kapitaloverførsler med 3,7 mio. kr. til 62 mio. kr. primært som følge af større overførsler til husholdningerne. Resultatet blev, at de samlede offentlige investeringer faldt med 2,9 pct. til 658 mio. kr. i Overførsler sikrer lille stigning i indtægter De samlede offentlige indtægter steg med 147 mio. kr. til mio. kr. svarende til en stigning på 1,4 pct. Heraf udgør andre løbende overførsler mio. kr. Det drejer sig om bloktilskud fra Danmark, EU s betalinger, statens bidrag til miljøforbedringer, Grønlands andel af Nationalbankens overskud samt refusion ift. udgifterne i den statslige sektor. Indtægten fra løbende skatter stagnerede derimod på kr mio. kr. i 2013, hvilket svarer til et fald på 45 mio. kr. Offentlige finanser 2013 side 3

4 1. Indledning Denne statistik belyser økonomien i den kommunale, den selvstyrede og den statslige sektor samt den samlede sektor for offentlig forvaltning og service i Grønland. Den udarbejdes efter retningslinjerne i de internationale nationalregnskabssystemer, hhv. System of National Accounts 1993 (SNA 93) og Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995). Det sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande. Dog er det vigtigt, at sammenligningen sker med lande på nogenlunde samme udviklingstrin. I denne publikation fremstilles udviklingen i Grønlands offentlige finanser gennem perioden Analyse Publikationen er opdelt i tre sektioner, der kan læses samlet eller hver for sig. I kapitel 25 belyses økonomien i henholdsvis den samlede offentlige forvaltning og servicesektor, den kommunale sektor, den selvstyrede sektor samt den statslige sektor. Hjemmestyre / Selvstyre Grønland overgik fra Hjemmestyre til Selvstyre i juni 2009, hvorfor denne statistik både dækker perioder med Hjemmestyre og med Selvstyre. For lethedens skyld refereres der udelukkende til det grønlandske Selvstyre og den selvstyrede sektor, selvom tallene også dækker de indledende seks måneder af 2009 med Hjemmestyre. Kilder, begreber og retningslinjer Kildemateriale bag statistikken gennemgås i kapitel 6, mens begreber og retningslinjer ifølge de internationale nationalregnskabssystemer gennemgås i kapitel 7. Samtidig gennemgås de tabelopstillinger der anvendes i nærværende publikation, og hvorefter de offentlige udgifter og indtægter opgøres efter reale transaktionstyper (den realøkonomiske fordeling), samt efter formål (funktionel fordeling). I afsnittet om begreber og retningslinjer findes en grundig gennemgang af de to fordelinger bl.a. den nyere funktionelle fordeling COFOG, Classification of Functions of Government. Revision Statistikken over Grønlands offentlige finanser bliver løbende revideret for at udbedre fejl og mangler. Den sidste revision, foretaget i 2011 for perioden , blev udført ved en grundig gennemgang af hele det offentlige finanssystem med den prioritet at skabe konsistens og klarhed i behandlingen af de enkelte poster i regnskaberne. Næste revision forventes i Tabelafsnit Publikationen afrundes i kapitel 8 med et tabelafsnit. Tabellerne i kapitel 8 er detaljerede udgaver af de mindre oversigter i analysen i kapitel 25. Mere information Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands offentlige finanser for perioden findes i Grønlands Statistikbank på hjemmesiden bank.stat.gl. Offentlige finanser 2013 side 4

5 2. Samlet offentlig forvaltning og service Stigende offentlige udgifter i 2013 Grønlands samlede offentlige forvaltning og servicesektor afholdt i 2013 udgifter for mio. kr. Det svarer til en stigning på 3,2 pct. ift. 2012, hvor de samlede offentlige udgifter var på mio. kr. I oversigt 1 vises udgifterne i offentlig forvaltning og service fordelt i henhold til den funktionelle fordeling. Tabel 2a i tabelafsnittet indeholder flere detaljer. Social beskyttelse Udgifter til social beskyttelse udgør det største område under offentlig forvaltning og service. Området omfatter udgifter til forsorg for familier og børn, handicappede og ældre, forebyggelse, kontante sikringsydelser, sociale institutioner mm. I 2013 steg de samlede udgifterne til social beskyttelse med 6,4 pct. til mio. kr., især grundet en stigning i udgifterne til ældreområdet på 101 mio. kr. ift Undervisning i de største områder Undervisning er det andet helt store område under offentlig forvaltning og service. I 2013 blev der brugt mio. kr. på undervisning. Det er en stigning på 3,3 pct. ift Stigningen dækker over generelle stigninger i udgifter indenfor undervisningsområdet med undtagelse af de højere og videregående uddannelser, hvor udgifterne faldt med 6,2 pct. ift Sundhedsudgifterne falder Det offentlige sundhedssystem varetages af Grønlands Selvstyre, og omfatter hospitaler, almene konsultationer samt tandklinikker. I 2013 blev der anvendt mio. kr. på sundhedsrelaterende aktiviteter. Det er et fald på 1,6 pct. ift Generelle offentlige tjenester Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter forbruget ved drift af den offentlige administration i kommunerne og Selvstyret. I 2013 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester til mio. kr., hvilket er en stigning på 0,8 pct. Økonomiske anliggender Økonomiske anliggender omfatter generelle anliggender indenfor økonomi, handel og arbejdsmarked samt offentlige aktiviteter vedr. landbrug, fiskeri, fangst, energi, råstof, transport, kommunikation samt forskning og udvikling indenfor økonomi. I 2013 faldt udgifterne til økonomiske anliggender med 6,6 pct. til mio. kr. Boliger og offentlige faciliteter Boliger og offentlige faciliteter omfatter udgifter vedr. drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. I 2013 blev der anvendt 359 mio. kr. på Offentlige finanser 2013 side 5

6 boliger og offentlige faciliteter. Det svarer til et fald på 43 mio. kr. eller 10,7 pct. ift Oversigt 1. Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i offentlig forvaltning og service. Årets priser Udgifter i alt... Overordnede offentlige tjenester... 1 Generelle offentlige tjenester... 2 Forsvar... 3 Offentlig orden og sikkerhed... Økonomi og miljø... 4 Økonomiske anliggender... 5 Miljøbeskyttelse... Samfundsmæssige og sociale forhold. 6 Boliger og offentlige faciliteter... 7 Sundhedsvæsen... 8 Fritid, kultur og religion... 9 Undervisning Social beskyttelse Mio. kr. Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 23,5 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2013 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Kilde: Grønlands Statistik, se tal i Statistikbanken ( I oversigt 2 vises den samlede offentlige forvaltning og servicesektors udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. Tabel 1a i tabelafsnittet indeholder flere detaljer. Overskud på 255 mio. kr. i 2013 De offentlige finanser viste et overskud på 255 mio. kr. i Det er en nedgang ift. 2012, hvor de samlede offentlige finanser viste et overskud på 419 mio. kr. Faldet kan henføres til såvel den kommunale som den selvstyrede sektor. Vækst i konsumet Udgifter til fremstilling af offentlige serviceydelser det offentlige konsum omfatter udgifter til aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital samt forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Den største del af konsumet dækker aflønning af offentligt ansatte. I 2013 steg de samlede lønudgifter med 3,5 pct. til mio. kr. og forbruget i produktionen steg med 13,1 pct. til mio. kr. Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 19,4 pct. til 927 mio. kr. Samlet set steg det offentlige konsum til mio. kr. svarende til en stigning på 5,9 pct. Faldende investeringer De offentlige investeringer omfatter først og fremmest faste nyinvesteringer samt udgifter til køb/salg af ejendomme. Den samlede kapitalakkumulation faldt med 23 mio. kr. til 595 mio. kr. i Herudover omfatter de offentlige investeringer kapitaloverførsler til selskaber, private husholdninger og private nonprofitinstitutioner. De samlede kapitaloverførsler steg med 3,7 mio. kr. til 62 mio. kr. primært som følge af større overførsler til husholdningerne. Offentlige finanser 2013 side 6

7 Resultatet blev dog at de samlede offentlige investeringer faldt med 2,9 pct. til 658 mio. kr. i Overførsler sikrer lille stigning i indtægter De samlede offentlige indtægter steg med 147 mio. kr. til mio. kr. svarende til en stigning på 1,4 pct. Heraf udgør andre løbende overførsler mio. kr. Dette dækker over bloktilskuddet fra Danmark, EU s betalinger, statens bidrag til miljøforbedringer, Grønlands andel af Nationalbankens overskud samt refusion ift. udgifterne i den statslige sektor. Indtægten fra løbende skatter stagnerede derimod på kr mio. kr. i 2013, hvilket svarer til et fald på 45 mio. kr. Oversigt 2. Realøkonomisk fordeling for offentlig forvaltning og service. Årets priser 1. Driftsudgifter Konsum i alt Løbende overførsler Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler... A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter... B. Indtægter i alt... C. Driftsoverskud (31) (bruttoopsparing) D. Drifts og kapitaloverskud (BA) (fordringserhvervelse, netto) Mio. kr. Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 23,5 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2013 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Kilde: Grønlands Statistik, se tal i Statistikbanken ( Offentlige finanser 2013 side 7

8 3. Den kommunale sektor Stigende udgifter Den kommunale sektor afholdt i 2013 udgifter for mio. kr. eller næsten 4,8 mia. kr. De kommunale udgifter er dermed steget med 5,1 pct. ift. 2012, hvor de samlede drifts og kapitaludgifter anløb mio. kr. I figur 2 vises kommunernes udgifter i 2013 fordelt på den funktionelle fordeling. For et mere detaljeret indblik i den kommunale sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 2b i tabelafsnittet. Figur 2. Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i den kommunale sektor Social beskyttelse udgør 52 pct. Social beskyttelse er det største område under kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, alderspension mm. I 2013 udgjorde udgifterne til social beskyttelse mio. kr. svarende til 52 pct. af de samlede kommunale udgifter. Undervisning udgør 20 pct. Undervisning er et andet vigtigt kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsestilskud. I 2013 udgjorde udgifter til undervisning 965 mio. kr. svarende til 20 pct. af de samlede kommunale udgifter. Generelle offentlige tjenester Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn mm. I 2013 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester 656 mio. kr. svarende til 14 pct. af de samlede kommunale udgifter. Offentlige finanser 2013 side 8

9 Miljøbeskyttelse Miljøbeskyttelse dækker over udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald mm. De samlede udgifter til miljøbeskyttelse udgjorde 121 mio. kr. i 2013 svarende til 3 pct. af de samlede kommunale udgifter. Økonomiske anliggender Økonomiske anliggender vedrører aktiviteter på arbejdsmarkedet, tilskud til landbrug, fiskeri og jagt, fremstilling af el og varme, transport samt aktiviteter inden for industri, handel, turisme mm. I 2013 udgjorde økonomiske anliggender 278 mio. kr. svarende til 6 pct. af de samlede kommunale udgifter. Boliger og offentlige faciliteter Udgifter under Boliger og offentlige faciliteter omfatter drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. De samlede udgifter vedr. boliger og offentlige faciliteter udgjorde 106 mio. kr. i 2013 svarende til 2 pct. af de kommunale udgifter. I oversigt 3 gengives de kommunale udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter og indtægter efter den realøkonomiske fordeling henvises til tabel 1b i tabelafsnittet. Kommunalt underskud i 2013 De kommunale finanser viste i 2013 et samlet underskud på 6 mio. kr. Det er en nedgang på 87 mio. kr. ift. overskuddet på 81 mio. kr. i Driftsoverskuddet, også kaldet bruttoopsparingen, faldt med 28,4 pct. til 258 mio. kr. i Vækst i det kommunale konsum Udgifter til fremstilling af kommunale tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 238 mio. kr. til mio. kr. i En stigning på 8,1 pct. Den største del af konsumet dækker aflønning af kommunalt ansatte, der i 2013 steg med 76 mio. kr. til mio. kr. Den øvrige del af konsumet dækker forbrug af fast realkapital, forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Forbrug i produktionen steg med 173 mio. kr. til mio. kr. Kommunale investeringer De samlede kommunale investeringer, der omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme, steg med 36 mio. kr. til 341 mio. kr. i 2013 svarende til en stigning på 11,6 pct. Kommunale indtægter Finansiering af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Selvstyre. I 2013 udgjorde de løbende skatter mio. kr., hvilket var en stigning på 2,1 pct. ift. 2012, mens de løbende overførsler fra Selvstyret og den danske stat udgjorde mio. kr. svarende til en Offentlige finanser 2013 side 9

10 stigning på 2,2 pct. ift For begge indtægtskilder gælder, at deres andel af de kommunale indtægter fortsat ligger jævnt på hhv. 38 pct. og 53 pct. Udgifter stiger hurtigst Samlet set steg de kommunale udgifter i 2013 med 231 mio. kr. eller 5,1 pct. ift. 2012, mens de samlede indtægter kun steg med 145 mio. kr. svarende til 3,1 pct. i samme periode. Oversigt 3. Realøkonomisk fordeling for den kommunale sektor. Årets priser 1. Driftsudgifter Konsum i alt Løbende overførsler Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler... A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter... B. Indtægter i alt Mio. kr. C. Driftsoverskud (31) (bruttoopsparing) D. Drifts og kapitaloverskud (BA) (fordringserhvervelse, netto)... Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 10,6 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2013 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Kilde: Grønlands Statistik, se tal i Statistikbanken ( Offentlige finanser 2013 side 10

11 4. Den selvstyrede sektor Stigende udgifter Det grønlandske Selvstyre afholdt i 2013 udgifter for mio. kr. eller knap 6,3 mia. kr. Selvstyrets udgifter er dermed steget 1,5 pct. ift. 2012, hvor udgifterne nåede mio. kr. I figur 3 vises Selvstyrets udgifter i 2013 fordelt efter den funktionelle fordeling. Tabel 2c i tabelafsnittet indeholder flere detaljer. Figur 3. Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i Selvstyret Sundhedsvæsnet og social beskyttelse vejer tungest Grønlands Selvstyre er ansvarlig for driften af sundhedssystemet, som i 2013 udgør den største udgiftspost i Selvstyrets forbrug. Udgifterne til sundhedssektoren anløb således mio. kr. svarende til 22 pct. af de samlede udgifter. Dette er dog et fald på 1,6 pct. ift. 2012, hvor udgifterne var mio. kr. Social beskyttelse er det andet store område under Selvstyret. I 2013 blev mio. kr., svarende til 21 pct. af Selvstyrets budget, anvendt til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension mm. Udgifterne udgør en stigning på 5,4 pct. Undervisning Udgifter til undervisning faldt tilsyneladende kraftigt i Udgifterne udgjorde mio. kr. i 2013, hvilket svarer til et fald på 31,9 pct. ift Formodentlig er der dog ikke tale om et reelt fald, men derimod om en manglende udspecificering i Selvstyrets regnskab, hvor en række overførsler til bl.a. den kommunale folkeskole i stedet er bogført som generelle overførsler, jf. stigningen i udgifterne til Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art under generelle offentlige tjenester. Offentlige finanser 2013 side 11

12 Generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender De sidste store områder i Selvstyrets forbrug er generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender. Posterne dækker hhv. drift af den selvstyrede forvaltning bl.a. Naalakkersuisut (landsstyret), departementer for finanser, udenrigsanliggender mm. samt forskellige finansielle transaktioner og støtte til virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primærerhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør mio. kr., mens udgifterne til økonomiske anliggender anløber 714 mio. kr. Boligområdet På boligområdet anvender Grønlands Selvstyre primært sine midler indenfor nybyggeri og renovering af den eksisterende offentlige bygningsmasse. Sammenlagt faldt forbruget på boligområdet med 40 mio. kr. i 2013 ift. 2012, hvilket svarer til en nedgang på 13,7 pct. Posten udgjorde således 253 mio. kr. svarende til 4 pct. af Selvstyrets udgifter i I oversigt 4 vises Selvstyrets udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. For fuld indsigt i den realøkonomiske fordeling henvises til tabel 1c i tabelafsnittet. Overskud i 2013 Selvstyret havde i 2013 et overskud på 261 mio. kr. Fordringserhvervelsen er dermed faldet ift. 2012, hvor saldoen viste et overskud på 339 mio. kr. Fordringserhvervelsen i de offentlige finanser må ikke forveksles med DAUsaldoen i landskassens regnskab, der ifølge Landskassens Regnskab viste et overskud på 70,8 mio. kr. i Øget konsum Udgifter til fremstilling af tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 90 mio. kr. til mio. kr. i 2013 svarende til en stigning på 2,9 pct. De største komponenter af i konsumet dækker forbrug i produktionen, der i 2013 steg med 109 mio. kr. til mio. kr., og aflønning af ansatte, der ligeledes steg med 77 mio. kr. Stigningerne udgør hhv. 6,4 pct. og eller 4,8 pct. Ift Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 97 mio. kr. til 545 mio. kr. svarende til en stigning på 21,7 pct. Faldende investeringer Selvstyrets investeringer faldt til 415 mio. kr. i Udgifter til faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme faldt således med 59 mio. kr. til 254 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 18,8 pct., mens kapitaloverførsler omvendt steg med 38 mio. kr. til 161 mio. kr. Lille stigning i indtægter Selvstyrets samlede indtægter steg med 11 mio. kr. til mio. kr. i 2013 svarende til en stigning på 0,2 pct. Indtægten fra løbende skatter faldt således med 8,3 pct. til mio. kr., mens de løbende overførsler steg med 1,4 pct. til mio. kr. En betydelig del heraf (1.906 mio. kr. i 2013) føres dog videre som drifts og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. Overordnet udgjorde løbende skatter 16,6 pct. af de samlede indtægter i 2013, mens 61 pct. af Selvstyrets indtægter bestod af løbende overførsler fra EU og den danske stat. Offentlige finanser 2013 side 12

13 Oversigt 4. Realøkonomisk fordeling for den Selvstyrede sektor. Årets priser 1. Driftsudgifter Konsum i alt Løbende overførsler Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler... A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter... B. Indtægter i alt... C. Driftsoverskud (31) (bruttoopsparing) D. Drifts og kapitaloverskud (BA) (fordringserhvervelse, netto) Mio. kr. Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 12,9 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2013 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Kilde: Grønlands Statistik, se tal i Statistikbanken ( 5. Den statslige sektor Stigende udgifter Den statslige sektor afholdt i 2013 udgifter for 903 mio. kr. i og ved Grønland. Udgifterne i den statslige sektor stiger dermed for tredje år i træk og med 9,9 pct. siden 2012, hvor de samlede udgifter androg 822 mio. kr. I figur 4 vises udgifterne i den statslige sektor i 2013 fordelt på formål i henhold til den funktionelle fordeling. Tabel 2d i tabelafsnittet indeholder flere detaljer. Offentlige finanser 2013 side 13

14 Figur 4. Funktionel fordeling af drifts og kapitaludgifter i den statslige sektor Offentlig orden og sikkerhed Opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed var i 2013 det største indsatsområde for den statslige sektor. Det drejer sig om politi, retsvæsen samt fængsler og anstalter. I 2013 udgjorde udgifterne til offentlig orden og sikkerhed 641 mio. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udgifter i den statslige sektor. Forsvar Forsvaret er den statslige sektors anden store udgiftspost. Forsvaret omfatter Arktisk Kommando, Slædepatruljen Sirius og Beredskabsstyrelsen. Udgifter til forsvaret udgjorde 99 mio. kr. i 2013, hvilket udgør et fald på 15,1 pct. ift og skyldes generelt faldende udgifter til forsvarets opgaveløsning og Arktisk Kommando. Udgifter til forsvar udgør 11 pct. af de samlede udgifter i den statslige sektor. Generelle offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester omfatter Søfartsstyrelsen, Rigsombudet samt grundforskning bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS). Udgifterne til generelle offentlige tjenester udgjorde 57 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til 6 pct. af de samlede udgifter i den statslige sektor. Statens konsum i Grønland Den statslige sektors udgifter er primært konsum i form af lønninger samt forbrug i produktionen. Den realøkonomiske fordeling af indtægterne beregnes residualt, idet den statslige sektor antages at være direkte dækket af den danske stat. Offentlige finanser 2013 side 14

15 6. Kilder Statistikken over de offentlige finanser bygger på en række kilder, der bearbejdes og sammenstykkes til en samlet og fuldt dækkende opgørelse over Grønlands offentlige økonomi. Hovedkilderne er de kommunale regnskaber, Landskassens regnskab samt opgørelser over de danske ministeriers udgifter vedrørende Grønland. Endvidere anvendes en række virksomhedsregnskaber. I tilfælde hvor primærstatistiske data ikke foreligger, anvendes såkaldte imputationer. Det gælder fx opgørelsen af forbrug af fast realkapital. 7. Begreber og retningslinjer Statistikken opgøres i henhold til retningslinjerne beskrevet i de internationale nationalregnskabsmanualer, dvs. System of National Acounts 1993 (SNA 93) og Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS 1995). Det danske statistiksystem over de offentlige finanser har været en væsentlig inspirationskilde for nærværende statistik. Ved analyse af den offentlige økonomi er det vigtigt at holde sektorafgrænsningen klar. Sammenhængen mellem de enkelte sektorer er illustreret i nedenstående figur, der danner udgangspunkt for gennemgangen i de følgende afsnit. De i figuren anførte eksempler er ikke udtømmende. Figur 5. Den offentlige sektor Den offentlige sektor Offentlige forvaltning og service Selskabssektoren Kommuner Selvstyre Den statslige sektor Offentlige selskabslignende enheder Offentlige selskaber Pleje og omsorg Folkeskole Administration Sundhed Landsbiblioteket Grønlands Radio Erhvervsstøtte Forsvar Politi Retsvæsen Arbejdstilsyn Nukissiorfiit GLV Royal Greenland Tele Greenland KNI Pilersuisoq Boligselskabet INI Offentlige finanser 2013 side 15

16 7.1 Offentlig forvaltning og service Ikke markedsmæssige offentlige tjenester Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikkemarkedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikkemarkedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden. Finansiering via skatter og afgifter Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en mindre grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner. Tre offentlige delsektorer Offentlig forvaltning og service i Grønlands opdeles i tre delsektorer: Den kommunale sektor Den Selvstyrede sektor Den statslige sektor i Grønland Kangerlussuaq og Pituffik Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de grønlandske kommuner. Pituffik et område udenfor den kommunale inddeling falder ind under den Selvstyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden Siden januar 2002 er administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf varetaget som en bygd under Qeqqata Kommunia den tidl. Sisimiut kommune. Den statslige sektor og den danske stat Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til Selvstyret indgår således i statistikken som en indtægt for Selvstyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Kun statslige udgifter afholdt i eller ved Grønland medtages Den statslige sektor i Grønland omfatter økonomisk aktivitet på områder, der stadig varetages og finansieres direkte af den danske stat. I den forbindelse bør det bemærkes, at de danske ministeriers opgørelse af udgifter i forbindelse med Grønland ofte medtager samtlige udgifter vedrørende Grønland, herunder også udgifter afholdt i Danmark. I henhold til gældende internationale retningslinjer medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser imidlertid kun udgifter, der er afholdt i eller ved Grønland. Offentlige finanser 2013 side 16

17 7.2 Den offentlige del af selskabssektoren Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber. Selskaber under forvaltningen Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (KNR). Offentlige kvasiselskaber Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under Selvstyret eller kommuner, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte som offentlige kvasiselskaber. I den Selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber. Offentlige selskaber Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S. Overskud og subsidier Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke direkte omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og service, da disse enheder efter nationalregnskabets retningslinjer indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud registreres nettoudgiften dog som subsidier. På samme måde vil overførsler af eventuelle overførte overskud til offentlig forvaltning og service fra sådanne selskaber registreres som overført formueindkomst. Kapitaltilskud I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra Selvstyret til de kommunalt ejede elværker, Offentlige finanser 2013 side 17

18 mens Selvstyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken. Grønlandske virksomheder modtog i 2013 overførsler for 475 mio. kr. Overførsler fra offentlig forvaltning og service til grønlandske virksomheder androg 475 mio. kr. i Heraf faldt 103 mio. kr. i form af subsidier til offentlige kvasiselskaber, mens andre virksomheder modtog 366 mio. kr. i subsidier. Kapitaltilskud til kvasiselskaber i andre sektorer samt andre virksomheder androg samlet 6 mio. kr., jf. Tabel 1a. Kapitaltiskud på 23 mio. kr. holdes udenfor statistikken Offentlig forvaltning og service yder endvidere kapitaltilskud til kvasiselskaber organiseret i samme sektor som tilskudsyderen. I den Selvstyrede sektor drejer det sig om kapitaltilskud til Nukissiorfiit (Energiforsyningen), Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) samt offentligt ejede boliger. I den kommunale sektor drejer det sig om kapitaltilskud til offentligt ejede boliger. Disse kapitaltilskud medtages ikke i statistikken over Grønlands offentlige finanser, idet kapitaltilskuddet betragtes som et ejerandelsbevis; et aktiv, der senere kan sælges. Konkret betyder det, at kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber på 23,5 mio. kr. i 2013 ikke medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser. Heraf overførtes 19,6 mio. kr. til forbedring og udvidelse af den offentlige ejede del af boligmassen, mens Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) modtog 3,9 mio. kr. i kapitaltilskud af Selvstyret. 7.3 Realøkonomisk fordeling Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid. Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l. Driftudgifter Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet konsum er udgifter til forbrugs og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, Offentlige finanser 2013 side 18

19 tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet. overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer. Kapitaludgifter Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge og anlægsudgifter. kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket for anlægsudgifter til andre offentlige delsektorer og virksomheder. Sammenfattende haves således: Konsum + Overførsler = Driftsudgifter Kapitalakkumulation + Kapitaloverførsler = Kapitaludgifter Driftsudgifter + Kapitaludgifter = Drifts og kapitaludgifter i alt Realøkonomiske udgiftsposter Nedenfor følger en gennemgang af posterne i den realøkonomiske opstilling af de offentlige udgifter og indtægter. 1. Aflønning af ansatte Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde, herunder også naturalieydelser som fx fri bolig, bil, telefon. Omfatter også bidrag til sociale sikringsordninger som fx pensionsbidrag. 2. Forbrug af fast realkapital Omfatter et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner. Begrebet må ikke forveksles med afskrivninger i fx skattemæssig henseende. 3. Forbrug i produktionen Offentlige finanser 2013 side 19

20 Omfatter udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser. 4. Sociale overførsler i naturalier Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne fx gratis udlevering af medicin. Der er p.t. ikke tilstrækkelig information for opgørelse af sociale overførsler i naturalier i Grønland. 5. Salg af varer og tjenester Omfatter brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt ellers er der tale om en skat. Offentlige kvasiselskaber eller offentlige selskabers salg af varer produceret på markedsvilkår er ikke medregnet i denne kategori. 6. Konsum i alt Da det offentliges tjenesteydelser stilles så godt som gratis til rådighed for befolkningen, foreligger der ingen priser til at værdiansætte produktionen med. I praksis måles værdien af konsumet derfor som summen af omkostninger der er medgået med fradrag af indtægter fra salg af varer og tjenester: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester = Konsum 7. Renter m.v. Renteudgifter på offentlig gæld og kurstab på udstedte obligationer fordeles ud over lånets løbetid og disse andele tillægges løbende i opgørelsen af årets renteudgifter, således at der fås en retvisende billede af det offentliges samlede låneomkostninger. 8. Subsidier Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger. Til offentlige kvasiselskaber: Omfatter subsidier til de offentlige kvasiselskaber til dækning af løbende driftsunderskud. Til andre selskaber: Subsidier til offentlige og private selskaber til dækning af løbende driftsunderskud. Offentlige finanser 2013 side 20

21 9. Andre løbende overførsler Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner Og til udlandet. Til andre offentlige delsektorer: Her er tale om Selvstyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland. Til sociale kasser og fonde: Der er tale om enheder der leverer sociale ydelser, fx dagpenge, og hvor ansvaret for bidrag hertil og udbetalinger påhviler offentlig forvaltning og service. Ofte er det et lovkrav for store dele af befolkningen at indbetale til sådanne ordninger. Sociale kasser og fonde findes p.t. ikke i Grønland. Til husholdninger: Primært sociale overførsler som pensioner, arbejdsløsheds, syge og barselsdagpenge, boligydelser, SU samt sociale sikringsydelser. Til private nonprofit institutioner rettet mod husholdninger: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningers interesser tilgodeses. 10. Løbende overførsler i alt Summen af udgiftsposterne Driftsudgifter i alt Summen af udgiftsposterne Faste nyinvesteringer Omfatter erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af offentlige forvaltning og service. 13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger. 14. Lagerændring Offentlige forvaltning og service har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager. 15. Køb af jord og rettigheder Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende. Offentlige finanser 2013 side 21

22 16. Kapitalakkumulation i alt Summen af udgiftsposterne Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l Realøkonomiske indtægtsposter 1. Bruttorestindkomst Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Produktionsværdi Forbrug i produktionen = Bruttofaktorindkomst Forbrug af fast realkapital = Bruttorestindkomst 2. Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber. 3. Renter samt udbytter Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber. Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder. 4. Indtægter fra jord og rettigheder m.v. Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten. 5. Produktions og importskatter (indirekte skatter) Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den Offentlige finanser 2013 side 22

23 største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierede ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold. 6. Løbende indkomst og formueskatter (direkte skatter) Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere. 7. Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 8. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 9. Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 10. Andre løbende overførsler: Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer, samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til Selvstyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU. 11. Driftsindtægter i alt Summen af indtægtsposterne Kapitalskatter Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland. 13. Andre kapitaloverførsler Tilskud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter. 7.4 Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser det umiddelbare formål med de offentlige udgifter. Der anvendes den internationalt anerkendte klassifikation Classification of Functions of Government, COFOG. I opdelingen skelnes der overordnet mellem ti hovedgrupper af udgifter: Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Offentlige finanser 2013 side 23

24 I tidligere opgørelser omfattede den funktionelle fordeling endvidere gruppen Andre poster, der omfatter ikkefunktionsfordelte udgifter. De ikkefunktionsfordelte udgifter omfattede udelukkende afskrivninger på anlægsaktiver også kaldet forbrug af fast realkapital. Efter revision af statistikken i 2011 er det imidlertid blevet muligt at fordele afskrivning på anlægsaktiver på de enkelte hovedgrupper. Gruppen Andre poster er derfor nedlagt. Nedenfor gennemgås den funktionelle fordeling med eksempler. Generelle offentlige tjenester 1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte og finansvæsen Udgifter til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen. 1.2 Økonomisk bistand til udlande Økonomisk støtte i kontanter eller naturalier til udlande, 1.3 Generelle tjenester Personaletjenester, generelle statistiske tjenesteydelser (Grønlands Statistik), offentlige registre, drift af bygninger, offentligt drevne trykkerier, centraliserede databehandlingstjenester. 1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester Udgifter, lån og tilskud til grundforskning fx ASIAQ. 1.5 Generelle offentlige tjenester mv. Udgifter til afholdelse af valg, folkeafstemninger, afskrivning på konsumposter. 1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art Rentebetalinger og emissionsomkostninger i forbindelse med offentlige lån. Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer fx Selvstyrets generelle overførsler til kommunerne. Forsvar 2.1 Militært forsvar mv. Udgifter til det militære forsvar; Grønlands Kommando og Siriuspatruljen. 2.2 Civilforsvar Administration af civilforsvar samt støttetjenester for civilforsvar. Offentlig orden og sikkerhed 3.1 Politi Udgifter til politi samt fiskeriinspektion. 3.2 Brandvæsen Udgifter til brandvæsen. Offentlige finanser 2013 side 24

25 3.3 Domstole Udgifter til retsvæsen. 3.4 Fængsler Udgifter til fængsler og anstalter. 3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. Andre udgifter til orden og sikkerhed m.v. Økonomiske anliggender 4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked Udgifter vedr. eksportfremstød, handelspolitikker, generel regulering af monopoler, registrering af varemærker og ophavsret, vejrudsigt, styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejdsformidling, forbrugerinteresser, 4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 4.3 Brændstof og energi Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. Efterforskning af mineralolie og naturgasforekomster mm. 4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirk. og bygge og anlægsvirksomhed Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber). 4.6 F&U i emner inden for økonomi Udgifter til forskning og udviklingen inden for økonomiske anliggender. 4.7 Økonomiske anliggender mv. Øvrige udgifter til økonomiske anliggender fx generelle tilskud der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer. Miljøbeskyttelse 5.1 Affalds og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse Udgifter til indsamling, behandling og bortskaffelse af affald. Drift og anlæg af kloakeringssystemer og spildevandshåndtering. Udgifter til beskyttelse af atmosfæren og klimaet, beskyttelse af jord og grundvand, forureningsbekæmpelse mm. 5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab Udgifter til beskyttelse af dyre og planteliv samt landskaber. Offentlige finanser 2013 side 25

26 5.3 Miljøbeskyttelse mv. Øvrige udgifter til miljøbeskyttelse, generelle overførsler til miljøbeskyttelse. Boliger og offentlige faciliteter 6.1 Boligbyggeri Udgifter forbundet med tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst boligbørnetilskud. 6.2 Boliger og offentlige faciliteter By og egnsudvikling: Udgifter til generel byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Gadebelysning, Forskning og udvikling inden for boliger og offentlige faciliteter. Sundhedsvæsen 7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr Udgifter vedr. levering af farmaceutiske og medicinske produkter samt medicinsk udstyr som fx briller, høreapparater mm. 7.2 Ambulant behandling Individuelle sundhedstjenester vedr. almen lægehjælp, speciallægehjælp, tandbehandling samt paramedicinske ydelser fx akupunktur, forpleje mm. 7.3 Hospitalstjenester Individuelle sundhedstjenester, der falder ind under hospitalsvæsenet, pleje og rekonvalescenthjem samt medicinske centre og fødeklinikker. 7.4 F&U inden for sundhedsvæsen Udgifter vedr. forskning og udvikling inden for sundhedsvæsenet. 7.5 Sundhedsvæsen mv. Øvrige udgifter vedr. drift af sundhedsvæsenet. Fritid, kultur og religion 8.1 Fritids og sportstjenester Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger. 8.2 Kulturtjenester Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber 8.3 Religiøse og andre organisationer Udgifter til drift af Folkekirken, tilskud til ungdoms og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier mm. 8.4 Fritid, kultur og religion mv. Offentlige finanser 2013 side 26

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010 Offentlige finanser 2011:2 Offentlige finanser 2010 Overskud på den offentlige saldo i 2010 Overskud på den offentlige saldo Figur 1. Overskuddet er tilbage på den offentlige saldo i 2010. Overskuddet

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008 Offentlige finanser 2009:2 Offentlige finanser 2008 Offentligt konsum steg i 2008 Stigende konsum Figur 1. Offentlig forvaltning og service havde i 2008 et samlet konsum på 6,4 mia. kr. Det er en stigning

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011 Offentlige finanser 2011:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Kommunale udgifter stiger i 2011 Mens selvstyret venter faldende udgifter i 2011, budgetterer kommunerne med øget aktivitet

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning Offentlige finanser 2004:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 Sammenfatning Kommunale udgifter til førtidspension stiger med 7 mio. kr. Budgetteret udgift til førtidspension på 220 mio.

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler Offentlige finanser 2008:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2008 Flere penge til de kommunale skoler Vækst i udgifter til undervisning og i øvrige udgiftsposter Figur 1. Kommunernes udgifter

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2010

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2010 Offentlige finanser 2010:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Kommunale udgifter stiger i 2010 Stigende kommunale udgifter Figur 1. Mens selvstyret venter stabile udgifter i 2010, budgetterer

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009 Offentlige finanser 2009:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2009 Kommunale udgifter stiger i 2009 Kommunale udgifter Figur 1. Fra januar 2009 blev de tidligere 18 kommuner sammenlagt i fire

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Offentlige finanser 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne

Læs mere

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012 N OTAT Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal 2009-4. kvartal 2012 Hovedkonklusioner: Staten har udbygget med ca. 5.300 fuldtidspersoner fra 4. kvt. 2009 til 4. kvt.

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2009 2010:2. Underskud på den offentlige saldo i 2009

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2009 2010:2. Underskud på den offentlige saldo i 2009 Offentlige finanser 2010:2 Offentlige finanser 2009 Underskud på den offentlige saldo i 2009 Underskud på den offentlige saldo Figur 1. Flere års overskud på den offentlige saldo blev i 2009 vendt til

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan midlerne

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 276/32 Den Europæiske Unions Tidende 17.10.2008 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RETNINGSLINJER

Læs mere

Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre

Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre Bevillingsområder Sum af Oprindeligt budget Ajourført budget Bogført Forbrugsp rocent 1001 - Kommunalbestyrelsen 5.849.000 6.373.000 6.315.297 99,09% 1002 - Bygdebestyrelser

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.9.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 228/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 31. juli 2009 om statistik over de offentlige finanser (omarbejdning)

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:10 25. marts 2013. Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:10 25. marts 2013. Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012 STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2013:10 25. marts 2013 Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012 Resumé: Underskuddet på de offentlige finanser var 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2012.

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

ressort bo 00 bo 01 bo 02 DAU-saldo ( ) (1,7) (1,7) (1,7)

ressort bo 00 bo 01 bo 02 DAU-saldo ( ) (1,7) (1,7) (1,7) ressort bo 00 bo 01 bo 02 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration 22.558.000 13.01.01 OK 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration 22.558.000 (1.450.000) (1,7) (1,7) (1,7)50.01.01 OK

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Regnskabsstatistikken

Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken for selskaber 2012 Sammenfatning Formålet med Regnskabsstatistikken er at belyse det grønlandske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og dermed realvækst i offentlig produktion og forbrug.

Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og dermed realvækst i offentlig produktion og forbrug. Ny måling af offentlig realvækst Brugerseminar om Revision2014 16. Juni 2014 Timmi Graversen (trg@dst.dk) Baggrund Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Offentlige finanser. Offentligt ansatte 2009-2013

Offentlige finanser. Offentligt ansatte 2009-2013 Offentlige finanser Offentligt ansatte 2009-2013 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning... 3 Kap 2. Antal offentligt ansatte... 4 Tabel 1. Ansatte efter funktionel fordeling (COFOG) 2013 og 1.- 4. kvartal...

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Nationalregnskab og offentlige finanser

Nationalregnskab og offentlige finanser Nationalregnskab og offentlige finanser Dansk økonomi 2003 til 2013 Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og

Læs mere