Handlingsplan for øget gennemførelse Roskilde Tekniske Skole

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Roskilde Tekniske Skole 1

2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, f.eks. et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af 3

4 tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Roskilde tekniske Skole hilser erhvervsuddannelsesreformen velkommen. Der er mange vigtige og rigtige betragtninger bag reformens udmøntning. Vores vurdering er, at reformens intention om flere unge på erhvervsuddannelserne, højere gennemførelse, øget kvalitet og større tillid til sektoren, vil blive realiseret 4

5 over en årrække. I denne Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 som er reformens år 0 beskrives og analyseres de foreløbige resultater og erfaringer med reformen på Roskilde Tekniske Skole. Desuden beskriver vi, hvilke tiltag skolen gør for at opfylde de fire klare mål. Roskilde Tekniske Skole satser målrettet på at rekruttere flere elever til grundforløb 1. Som det ses i Skema 1, er tilgangen til grundforløb 1 i 2015 på Roskilde Tekniske Skole mindre end vi håbede på og end det var intentionen med eud-reformen. Nedgang i tilgangen af de helt unge ansøgere var på 15 % i 2015 ift. året før (på RT. Ansøgertallet til erhvervsuddannelser har generelt været vigende de senere år. Nedgangen har på Roskilde Tekniske Skole givet anledning til yderligere drøftelser og beslutninger om indsatser og aktiviteter, der skal vende den nedadgående tendens i ansøgertallet hos den helt unge målgruppe. Erhvervsuddannelsessektoren, ministeriet og styrelserne gjorde meget for, at de nye erhvervsuddannelser skulle blive attraktive for de helt unge i løbet af foråret og sommeren Vi har haft gode illustrationer og oversigter at arbejde med i vores markedsføring og der er afholdt mange gode seminarer, konferencer og workshops, der skulle klæde sektorens medarbejdere på til at forklare og vejlede til erhvervsuddannelserne. Denne fælles indsats var god og har rustet os bedre til at kunne yde en god vejledningsindsats overfor de helt unge målgrupper. Vi oplevede nysgerrighed fra potentielle ansøgere og deres forældre, da vi i 2015 var til informationsarrangementer i grundskolen. Det var dog vores erfaring, at det fortsat kunne være svært at kommunikere klart og enkelt om ny struktur, adgangskrav, optagelsesprøver og overgangskrav til den unge målgruppe. Det tydelige budskab fra det almene gymnasium om tre år i et koncept der er trygt og kendt er fortsat svært at matche, bl.a. fordi branchernes meget forskellige overgangskrav komplicerer billedet. Vi tror, at mange forældre og unge i 2015 har afholdt sig fra at tilbyde sig som første generation i en ny erhvervsuddannelsesstruktur. Optagelsesprøverne var et nyt format og i forbindelse med augustoptaget, blev der afholdt optagelsesprøver ad to omgange. Vi har valgt at afholde optagelsesprøverne samlet for alle skolens uddannelser, så vi har et gennemarbejdet koncept og en fast stab af folk, der afvikler prøverne på én adresse. Vi valgte, at alle ansøgere, der ikke havde fremsendt dokumentation for minimumskarakteren 02 i dansk og matematik, automatisk blev indkaldt til optagelsesprøve. Således indkaldte vi i juni og august sammenlagt ca. 300 ansøgere. Af denne gruppe dukkede 40 % op til prøverne. Nogle ansøgere fremsendte dokumentation for adgangskravet inden prøven blev afholdt andre udeblev uden forklaring. Af de ansøgere der dukkede op til prøven, bestod ca. halvdelen. Dette mønster gentog sig i forbindelse med oktober-optaget 2015 og januar-optaget Til den unge målgruppe til grundforløb 1 anbefalede vi juli 2015 sommerkursus til 6 ansøgere. De 5 tog imod tilbuddet og gennemførte sommerkurset med så godt et udbytte, at de efterfølgende bestod optagelsesprøven og fik en uddannelsesplads på den erhvervsuddannelse, de oprindeligt havde søgt. Folkeskolereformen er godt 1½ år gammel og de elever vi modtog til grundforløb 1 i 2015, har været udsat for folkeskolereformens intentioner i ét år. Det er næppe længe nok til at ændre grundlæggende ved lige netop dén årgang af afgangselever. Vi tror, at folkeskolereformen vil vise resultater over de kommende år, 5

6 så de afgangselever, der søger en erhvervsuddannelse, vil komme med bedre færdigheder i grundfagene, og optagelsesprøver for denne målgruppe vil blive sjældnere. Praktikpladssituationen er god, faktisk så god på flere af vores uddannelser, at dele af praktikcenteret er helt eller næsten helt lukket ned i lange perioder. Vi har vanskeligt ved at skaffe lærlinge nok til en række erhverv, bl.a. elektriker, tømrer og industritekniker. Forventningen er, at flere fag vil få samme udfordring de næste år, når der i en årrække er færre elever på erhvervsuddannelserne end der er behov for på arbejdsmarkedet. Mange brancher oplever fremgang generelt og overgangskravene på nogle uddannelser er så høje, at nogle elever bremses ved overgangen til hovedforløbet. Bl.a. bygge- og anlægsområdet og industriens uddannelser vil få mangel på lærlinge i de kommende år, også i vores geografiske dækningsområde. Den offentlige debat om praktikpladser er unuanceret og giver et billede vi ikke genkender. Det kan skræmme potentielle unge fra at søge erhvervsuddannelserne. Vi forventer samlet set en fremgang i ansøgertal til grundforløb 1 i 2016 på 5 % ift Det gør vi fordi: De gode historier om grundforløb 1 er langsomt men sikkert ved at nå grundskoleforældre og grundskolelærere. De første børnesygdomme ved den administrative del af erhvervsuddannelsesreformen, f.eks. it-understøttelse af administrative procedure og meget stramme fortolkninger af muligheden for at få dokumentation for bestået optagelsesprøve er forbedret og smidiggjort. Vi bliver bedre som sektor til at kommunikere om erhvervsuddannelserne ikke mindst mulighederne for videreuddannelse på bl.a. Erhvervsakademier. EUX giver nye muligheder, som virksomheder, unge og deres forældre i højere grad får øje på. De brancher, der mangler kvalificerede lærlinge og faglærte, vil forhåbentlig sætte en tydeligere dagsorden i medier, blandt politikere og i fagbevægelsen, hvilket forhåbentlig kan bidrage til at ændre historien om beskæftigelses- og praktikpladsmuligheder. De elever, der ikke har de nødvendige forudsætninger i dansk og matematik, kommer ikke ind, og derfor højnes niveauet i læringsudbyttet hos de elever, der får en uddannelsesplads på grundforløb 1. Grundforløb 1-holdene er homogene og der skabes sociale fællesskaber og læringsfællesskaber på en anden måde, end vi har været vant til, hvilket giver højt fremmøde og gode ambassadører for erhvervsuddannelserne. Gennemførselsprocenten er langt bedre, end vi har set tidligere på Roskilde Tekniske Skole. Elever på grundforløb 1 havde et frafald på 10,4 % i andet halvår 2015, mens samme målgruppe på den gamle uddannelsesbekendtgørelse i 2014 havde frafald på op til 30,4 %. Grundfagsprøven i dansk (hovedsageligt) på grundforløb 1 har været en god oplevelse for lærere og elever. Mange elever har klaret prøven bedre end de forventede og bedre end ved tidligere eksamener. Historierne om de mange spændende og tværfaglige projekter der arbejdes med på grundforløb 1 vil sprede sig og gøre grundforløb 1 til et attraktivt valg for elever direkte fra grundskolens 9. og 10. klasse. Det vil være nemmere at formidle de gode historier, nu hvor vi har konkrete erfaringer at henvise til. 6

7 Indsatser Roskilde Tekniske Skole satser yderligere på rekruttering og aktiv synliggørelse af skolens mange attraktive tilbud. Skolen har været i den fordelagtige situation, at ansøgertallet til vores erhvervsuddannelser er steget konstant i mere end 10 år til og med Dette skyldes bl.a. en bred vifte af initiativer i forhold til rekruttering. Nu oplever vi på trods af dette nedgang i ansøgertallet, en erhvervsuddannelsesstruktur der på visse punkter er ny og svær at kommunikere klart og enkelt, samt en ungdomsgeneration der er tilbøjelig til at søge gymnasiale uddannelser som førsteprioritet. Vi har derfor styrket og skærpet vores mål og strategier for at tiltrække flere elever direkte fra grundskolens 9. eller 10. klasse: Vi benytter os af folkeskolelovens åben skole med tilbud om korte forløb til skoler i Roskilde Kommune. Vi har fået plads i flere skolebestyrelser i Roskilde Kommune, hvilket giver os adgang til dialog med forældrerepræsentanter og ledere i folkeskolerne på en ny måde. Vi har bl.a. afprøvet valgfag i udskolingen (f.eks. vild med dyr ), projektdage for mellemtrinet på en erhvervsuddannelse (f.eks. byg en by ), innovationsprojekter og innovationspriser (f.eks. Edison-prisen ), Oplevelsesdage (hvor der afprøves håndværk) og samarbejdet med folkeskoler om projekter, hvor eleverne udvikler ideer og bruger vores lærere og værksteder til at virkeliggøre dem Vi har tilbudt hjælp til folkeskolerne har brug for os, til at klæde deres udskolingselever på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Skills-stafetten for 8. klassetrin, der involverer mange af skolens ansatte og elever i de 5-7 hverdage, hvor godt 1500 skoleelever kommer igennem og samtidig introduceres til mulighederne på erhvervsskolerne i Roskilde. Brobygning- og introduktionskurser for grundskolens klasse er gennemarbejdet og tilrettelægges nu med de bedste ressourcer og efter en taksonomisk niveaudeling, så eleverne får en god oplevelse. EUD10 har høj prioritet i både Roskilde og Frederikssund kommune, som er væsentlige rekrutteringskommuner til vores grundforløb 1. Også Taastrup og Egedal kommune deltager i disse forløb. Vi har dedikerede lederkræfter til opgaven, så den er synlig og får den plads, der er nødvendig for, at eleverne får en god oplevelse og får blik for at en erhvervsuddannelse på Roskilde Tekniske Skole kan være det rigtige valg for dem. Ny hjemmeside gik i luften i januar Fokus er skærpet på, at potentielle ansøgere og forældre kan finde lige den information de måtte søge for at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. EUX skal søges af flere af de helt unge direkte fra grundskolen. Vi kan konstatere, at flere elever blandt EUD-ansøgerne har de rette kompetencer. De skal vejledes bedre, så EUX bliver et mere naturligt valg for dem, end det er i dag. Vi skal kommunikere mere om EUX og har højnet fokus på styring, ledelse, administration og pædagogik på EUX, så ambitionerne om at flere af de helt unge vælger EUX fremover kan nås. Uddannelses- og erhvervsvejledningen på Roskilde Tekniske Skole skal professionaliseres yderligere, så kræfterne vægtes bedre mellem indslusningsvejledning, gennemførelsesvejledning og udslusningsvejledning. Vejledere og udvalgte medarbejdere skal kvalificeres til bedre at kunne informere om skolen og uddannelserne ved et internt afholdt medarbejderambassadørkursus så bemanding ved åbent-hus arrangementer, messer og lignende dækkes bredere og professionaliseres. 7

8 Elevambassadører er et koncept vi har brugt et par år til besøg i folkeskoler, på uddannelsesmesser og UU-arrangementer, og som er professionaliseret yderligere i efteråret Eleverne får et kursus og honoreres for den tid de bruger, så vi også kan bruge dem til arrangementer udenfor normal skoletid et koncept der er meget rost af vores UU-samarbejdspartnere. Offensiv vejledning og markedsføring overfor f.eks. efterskoler, der har temalinjer der naturligt retter sig imod en erhvervsuddannelse på Roskilde Tekniske Skole f.eks. hesteefterskoler i forhold til hestemanager, eller golfefterskoler i forhold til greenkeeper. Der er afholdt flere åbent-hus arrangementer i 2015 end tidligere. Vi har afprøvet forskellige koncepter under forskellige overskrifter, f.eks. mors dag, markedsdag eller besøgsaften alle med samme formål, at trække unge og deres forældre til skolen for at se, hvordan her ser ud, mærke hvordan her er og blive inspireret til at træffe valg om en erhvervsuddannelse. Øget brug af sociale medier til markedsføring generelt og specifikt er et forsøg på at engagere nuværende elever i at dele oplevelser i form af billeder og små film. Skolens elever er meget ofte yderst dedikerede til deres fag, deres hold, lærere og til skolen som sådan. Den historie ser vi gerne, at de selv deler så uredigeret som muligt. Dette for at imødekomme de unges valgstrategier og for at tage højde for, at de i høje grad vælger ud fra oplevelser, følelser og anbefalinger fra venner og i mindre omfang ud fra faktuel information. Den faktuelle information skal dog stadig være der, og skal være kort, præcis og rettet til forældrene, som stadig efterspørger fakta fremfor følelser. Tæt samarbejde med UU-vejlederne i vores geografiske dækningsområde om bl.a. klargøring af ansøgere til optagelsesprøver og at klæde forældre og unge på til selve optagelsesprocessen på Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,2 % Grundforløb 1. del: 10,6 % Grundforløb 2. del: 28,2 % 55% Grundforløb 1. del: 10 % Grundforløb 2. del: 20 % 15,8 % 8

9 Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb 7,5 % 7,5 % 7 % 8,4 % 58,7 % 59,5% 60 % 53,7 % Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Flere forhold peger på, at gennemførselsprocenten for Roskilde Tekniske Skoles erhvervsuddannelser vil stige i de kommende år. Tendenserne er forskellige fra uddannelse til uddannelse bl.a. fordi udviklingen er afhængig af, hvad der foregår i brancherne. Vi ser følgende generelle tendenser: Overgangsfrekvensen fra grundforløb 1 til grundforløb 2 er høj (ca. 89 %). Vi glæder os over at eleverne kan se meningen med grundforløb 1 og får en god oplevelse med forløbet i en sådan grad, at de ønsker at fortsætte i grundforløb 2. Uddannelsesgaranti på flere erhvervsuddannelser i kraft af praktikcentermulighed på mange uddannelser. Antallet af elever i praktikcenteret forventes på grund af mediegrafikeruddannelsen ganske vist stige fra 170 i 2015 til ca. 200 i De færreste vil dog færdiggøre deres uddannelse i praktikcentreret. De fleste vil opnå en uddannelsesaftale, én eller flere kortaftaler, delaftaler eller en restaftale (se kapitel 2). Elever der gennemfører grundforløb 1 er bedre rustet til at gennemføre hele uddannelsen, fordi de allerede er i stærke sociale og faglige fællesskaber Grundforløb 2 er fagligt tæt koblet til den undervisning og de undervisere, der er på hovedforløbet. Den stærke fagidentitet dannes derfor allerede på grundforløb 2 og det blive tidligt synligt for eleverne, hvad der forventes af dem og hvad de kan se frem til. Vi oplever, at det giver selvtillid og engagement til at gennemføre hele uddannelsen. 9

10 Ganske lav ledighed i vores optageområde inden for de fleste af vore brancheområder. Forbedrede konjunkturer, håndværkerfradrag og udsigten til store byggeprojekter trækker i første omgang byggebranchen op i gear, hvilke trækker flere andre håndværks- og servicefag i gang igen. Det øger efterspørgslen på lærlinge og gør virksomhederne mere robuste til at tage lærlinge. Adgangskravet til grundforløbet på 02 i dansk og matematik sorterer nu eleverne ved indgangen. De elever der påbegynder en erhvervsuddannelse nu, er bedre bogligt rustet til at møde kravene end tidligere. Det giver i sig selv en højere gennemførelsesprocent. Nogle få, men tidligere store uddannelser er blevet kvotebelagt. Det gør, at dem der får en plads på den eftertragtede kvoteuddannelse formentlig har en større motivation for at gennemføre end tidligere, hvor uddannelsen optog alle ansøgere f.eks. web-integrator. Frafald på hovedforløbet sker som hovedregel på grund af problematikker mellem lærling og virksomhed. Vi er behjælpelige i sager, hvor en lærling eller en virksomhed vælger at ophæve en uddannelsesaftale, men kan kun være vejledende over for virksomhed og lærling. Når de positive tendenser er ridset op, så er der dog stadig nogle forhold, der kan resultere i frafald hos nogle elevtyper og i nogle uddannelser, f.eks.: Indenfor de grafiske uddannelser (mediegrafiker, digital media) er der mangel på praktikpladser, hvilket kan demotivere nogle elever. Skolens opgave er at sammensætte et hovedforløb sammen med elever og virksomheder, så de kommer så meget som muligt ud i virksomheder i form af kortaftaler, delaftaler og restaftaler som supplement til perioder i praktikcenteret. Dyrepassererhvervet og landbruget har lignende udfordring med for få praktikpladser og stor interesse for at påbegynde uddannelsen. For dyrepassere og landmandselever er der ikke praktikcentermulighed, hvorfor vores opgave er at være yderst serviceorienterede overfor de potentielle praktikvirksomheder og evt. vejlede eleverne til et uddannelsesskift fremfor et uddannelsesafbrud. Høje overgangskrav på industriens uddannelser (personvognsmekaniker, smed, industritekniker) har allerede vanskeliggjort en ikke uvæsentlig gruppe eleveres videre fremdrift i uddannelsen. Nogle har måttet tage ekstraundervisning om aftenen på VUC i grundfag. Andre elever har valgt at afslutte grundforløb 2 uden grundforløbsprøve, og så bruge de næste måneder på at opnå overgangskrav på VUC, inden de kan fortsætte deres erhvervsuddannelse. Vores erfaring er, at når elever bremses af f.eks. overgangskrav, så kan det resultere i frafald. Indsatser Fastholdelse handler om flere forskellige indsatser. Skolen vælger ikke noget fra i bestræbelsen på at øge gennemførslen, men har valgt at fokusere særligt på faktorer som forskningsmæssigt har vist sig at have den største effekt på læring og gennemførsel: Tydelige mål og feedback er vigtige parametre for mennesker i deres bestræbelse på at opnå en kompetence og for at gennemføre en uddannelse. Vi arbejder målrettet med at give eleverne mere og tydeligere feedback, mundtligt og skriftligt. Målstyring skal have en større plads generelt. Således skal hvert lærerteam på industriens uddannelser f.eks. skrive det ind i undervisningsplanerne og bedømmelsesplanerne så hver elev oplever individuel feedback minimum hver 5. uge. Der udformes samtaleark, så lærerne på 10

11 industriens uddannelser giver samme type feedback til eleverne. Uddannelsesordningens mål er omskrevet til tydelige læringsmål og lagt ind i lokale undervisningsplaner i Elevplan. Med erfaringer fra grundforløb 1 i efteråret 2015 vil vi tilpasse og ændre projektstruktur på flere af fagretningerne på grundforløb 1. Det er vigtigt for fastholdelse og motivation hos de helt unge, at projekterne er overskuelige og af en sådan varighed og tværfaglig karakter, at de kan se formål og mål tydeligt undervejs og at der er plads til at udfolde de forskellige fagligheder og personlige styrker i projekterne. F.eks. har bygge- og anlægs grundforløb 1 været sammensat af mange mindre projekter af 2-3 ugers varighed, hvor der både skulle saves, mures og males hen imod et fælles produkt, mens industriens grundforløb 1 var ét langt projekt på 20 uger, der endte med et folkeracerløb. Nogle unge havde svært ved at fastholde målet og kunne miste motivationen i et så langt projekt. Fremover vil vi i højere grad anvende modellen fra bygge- og anlægs grundforløb 1, hvor eleverne har haft det sjovt, haft et særdeles højt fremmøde, fremstillet mange små produkter i læringsfællesskaber og i øvrigt indstillet de to centrale lærere i forløbet til en pris for deres arbejde med sikkerhedselementerne. Prisen blev overrakt på DM i Skills februar Netværk og fællesskaber skal prioriteres højt, især på de uddannelser, der traditionelt tiltrækker elevgrupper, som ikke har de bedste erfaringer med holdfællesskaber. Vi har bl.a. gode erfaringer med konceptet Netwerk, der handler om at nedbringe ensomhed og skabe fællesskaber. På bl.a. snedkeruddannelsen, hvor konceptet har været afprøvet kan vi se at der er fastholdelses- og trivselseffekt på de hold, hvor vi har valgt at uddanne lærere til Netwerk. Opgaven for skolens ledere og lærere er at få konceptet ind i undervisningen på grundforløb 1 og 2, så det er en integreret del af vores uddannelseskultur. Overgangskrav fra grundforløb 2 til hovedforløb er høje på nogle af erhvervsuddannelserne. Vi har forstået, at brancherne ikke ønsker at sænke barren for overgangskrav i de kommende år. Vi fokuserer derfor på dialog med brancherne, via de lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg for at finde ud af, hvordan vi løser udfordringerne i fællesskab, når mange brancher allerede i løbet af 2016 vil mangle lærlinge, fordi der kommer for få videre fra grundforløb til hovedforløbet. Desuden skærper vi vejledning af ansøgere til grundforløb 1 og til grundforløb 2, så de kender konsekvenserne præcist, når de vælger uddannelse og ved hvad der kræves af dem og hvad de kan forvente af skolen i forbindelse med eventuelle manglende grundfag, når grundforløbet afsluttes. For elever på industriens uddannelser tilbyder vi yderligere grundfagsundervisning på grundforløb 2 for, at flere kan nå overgangskravene. EUX er en god og rigtig uddannelse til mange, og flere unge. Vi har nu afviklet EUX i en årrække og har et gennemarbejdet og professionelt undervisningskoncept og struktur, som fungerer godt på grundforløbene. Så godt, at vi gerne vil hæve ambitionsniveauet og visitere flere unge ansøgere fra EUD til EUX, hvis deres grundfagsfærdigheder er tilstrækkelige. Skolens opgave består nu i et solidt oplysningsarbejde overfor virksomhederne, så de bliver mere tilbøjelige til at tage EUX-elever. Ønsket på skolen er, at vi kan starte nye EUX-hold hvert halve år, i stedet for hvert år som nu. Formålet er, at virksomhederne kan få to lærlinge tilknyttet ad gangen, så der opstår et rotationsprincip og virksomheden ikke mangler en lærling i en lang periode. Det kræver, at vores EUX-volumen øges. Derfor er EUX en satsning i vores markedsføring overfor de helt unge målgrupper og deres forældre i de kommende år. Vi ønsker at hæve andelen af EUX elever på grundforløb 1 fra ca. 10 % (kun grundforløb 1, påbegyndt i august 2015) til minimum 20 % i løbet af de næste tre år (mål for augustoptaget 2018 og kun for grundforløb 1). 11

12 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 2 % 3 % 6 % 10 % Fastsættelse af resultatmål Skal en elev vælge fag på ekspertniveau, højere niveau end det obligatoriske, EUX eller talentspor, skal der være nogle skolemæssige strukturer der understøtter dette valg. Foruden skolens ambition om at flere skal vælge EUX på grundforløb 1 (se Mål 2 om indsatser) er vi på skolen i gang med at udvikle de strukturer, der 12

13 skal understøtte og udfordre elevernes valg af mulige højere niveauer, ekspertniveau eller talentspor. Opgaven er kompleks i udgangspunktet, og derfor er vores opgave at gøre det så enkelt og gennemskueligt som muligt for både elever, virksomheder og lærere. Vi har altid udfordret dygtige elever i erhvervsuddannelserne, nu skal der blot være en mere fast struktur og systematik omkring indsatsen. Roskilde Tekniske Skole har valgt at arbejde systematisk med talentudvikling i de kommende år. Det betyder, at vi udvælger få, men synlige indsatser, der skal sikre, at de talenter vi har på uddannelserne, får nogle klare og attraktive tilbud om at dyrke talentet med lærerstøtte. Vi har valgt at fastsætte forsigtige skøn for hvilken andel af vores elever, der kan og skal vælge fag på ekspertniveau, på højere niveauer end det obligatoriske og i talentspor. Det gør vi bl.a. fordi: At udpege en hovedforløbselev med talent til et egentligt talentspor med elevtypen T kræver et tæt samarbejde med både elev og praktikvirksomhed. Skolen kan ikke alene sætte et T på eleven uden virksomhedens accept og medvirken. Vi mener derfor, at der forestår et arbejde med at udforme og beskrive nogle talentveje, samt at motivere virksomhederne til at se potentialet i talentarbejde. Vi er dog overbeviste om, at ca. 10 % af vores elevmasse kan defineres som talenter ifølge beskrivelsen fra Talentvejen nu. På grundforløbenes 2. del er tiden knap, mens indholdet et kompakt og skal styres stramt for at eleverne opnår alle læringsmålene på den forholdsvis korte tid. Vi vil gerne give eleverne mulighed for at tage grundfag på højere niveauer end det obligatoriske, og har da også en tradition for det især på uddannelser indenfor det grønne område (Fødevarer, jordbrug og oplevelser). Vi arbejder på i 2016 at kunne tilbyde en så klar differentiering i grundfagsundervisningen, at flere kan afslutte dansk, matematik, naturfag o.a. på højere niveau end det obligatoriske på grundforløb 1 og 2. På dette område er vi knap så optimistiske, som vi er med det formelle T, da en stor andel af eleverne på erhvervsuddannelserne har mindre gode boglige forudsætninger samt svingende motivation ift. de grundfag de kender fra grundskolen. Så her begynder vi med en ganske forsigtig ambition, der nok skal hæves i løbet af de næste år, efterhånden som de elever vi optager vil være præget af de gode takter der er i folkeskolereformens ambition om at hæve elevernes generelle boglige færdigheder. Til gengæld er vi ambitiøse med hensyn til forventning til andel af elever, der skal begynde på deres erhvervsuddannelse med EUX (se afsnit om indsatser under Mål 2). Andelen af EUX-elever på Roskilde Tekniske Skole følger nogenlunde landsgennemsnittet i perioden (0,4 % i 2012, 3,8 % i 2013 og 3,2 % i 2014). I 2015 er andelen af elever der vælger EUX steget, og vi sætter et forsigtigt resultatmål på 6 % af skolens samlede elevpopulation, som skal være registreret med et X som elevtype i Samarbejde med erhvervsakademier: Vi har i løbet af 2015 haft møder med og besøgt KEA med henblik på at finde mulige samarbejdsflader f.eks. i forhold til talentforløb, men også lærerudveksling og markedsføring af erhvervsakademiuddannelser har været drøftet. Arbejdet forsættes i

14 Indsatser Indsatserne for at hæve andelen af elever der tager fag på ekspertniveau, højere niveauer end det obligatoriske, med EUX eller som Talentspor udvælges nøje og systematisk. Filosofien på skolen er, at vi hellere sætter få skibe i søen og bruger alle vores kræfter på de få skibe, fremfor at drukne os selv, elever og virksomheder i mange uoverskuelige og svært kommunikérbare initiativer. En centralt nedsat arbejdsgruppe har udformet en ramme for Roskilde Tekniske Skoles arbejde med at gøre alle elever så dygtige som de kan. Uddannelsesafdelingerne arbejder på at udmønte rammen i få men konkrete koncepter for henholdsvis talentarbejde, ekspertniveauer og højere niveauer indenfor hver uddannelse eller samlet for en lille gruppe beslægtede uddannelser, f.eks. byggeriets uddannelser. Koncepterne skal kunne omsættes til aktiviteter i 2016 og der lægges en køreplan for hver koncept. Rammen indeholder fem elementer og har arbejdstitlen T for Talent : Fagligt fokus er første trin i talentudvikling. Her foregår der aktiviteter allerede på grundforløb 1 og 2, som skal forberede alle elever indenfor de fagfaglige elementer, grundfag og med særligt internationalt udsyn eller konkurrence-gen. Der kan være tale om studieture til udlandet, faglige foredrag, små konkurrencer, tværfaglige innovationsforløb eller udvælgelse til at blive elevambassadør. 14

15 Masterclass er aktiviteter på grundforløb 2. Alle elever kan tilmelde sig, men der er tale om aktiviteter, der primært foregår udenfor ordinær undervisningstid, og det kræver derfor særlig interesse og engagement fra elevens side at indgå i disse forløb. Det kan f.eks. være Åbent værksted, hvor elever med særlig interesse kan arbejde med egne projekter i værkstedet under supervision og med sparring fra en faglærer i fritiden. Global er aktiviteter på grundforløb 2 og kun for udvalgte elever. Der er tale om aktiviteter som f.eks. internationalt værksted, som er et koncept vi påbegyndte i efteråret 2015 for elever i praktikcenteret. Her forberedes elever til at komme til udlandet som en del af deres praktik og/eller på skoleophold. Der vil også være mulighed for særlige studieture og udvekslingsprogrammer, herunder train the trainer for lærere indenfor sporet Global. Konkurrence er aktiviteter for elever, fra de begynder på grundforløb 2 og for hovedforløbselever. Der er kun tale om udvalgte elever, der kan og vil deltage i mesterskaber og konkurrencer som f.eks. Roskildemesterskaber, skolemesterskaber, regionale mesterskaber og DM i Skills. Der tilknyttes trænere/faglærere, som udformer særlige træningsforløb for de udvalgte elever udenfor ordinær skoletid eller arbejdstid. Denne kategori er krævende fagligt og mentalt, og vil være for elever, der er dygtige håndværksmæssigt, bogligt og som har disciplin, ambition og flid som karakteristika. Talent er for hovedforløbselever, der er udvalgt af praktikvirksomheden, har gode standpunktskarakterer fra grundforløbet og som har valgt at gennemføre mindst 25 % af deres fag på højere niveauer end det obligatoriske. Det kan være elever, som vurderes af virksomheden og hovedforløbslærerne til at have potentiale for at opnå svendebrev med 12-tal. Skolen overvejer desuden at etablere en ROSKILDE TEKNISKE SKOLE-medalje for denne kategori af elever, så indsatsen og talentet markeres yderligere ved en årlig begivenhed, der samtidig kan tjene som reklamesøjle i rekruttering til erhvervsuddannelserne og til Masterclass og Global sporene. For at komme godt i gang med alle disse initiativer og få nogle erfaringer er det tanken at udvælge nogle frontløbere blandt vores praktikvirksomheder, der vil være med til at oparbejde denne arbejdsform med de unge talenter. Koncepterne og køreplaner fra de enkelte uddannelsesområder skal være klar i løbet af april

16 Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Roskilde tekniske Skole leverer kvalificeret arbejdskraft til mange brancher og virksomhedstyper. Der er derfor store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for vores elever efter endt uddannelse. Det gennemsnitlige tal for beskæftigelsesfrekvensen dækker derfor over variationer som f.eks.: Web-integrator var indtil august 2015 trækplaster for flere hundrede unge og voksne, der gerne ville have en erhvervsuddannelse med it-kompetence og som ikke ønskede at blive stoppet af et krav om praktikplads. Web-integratorer har imidlertid en lav beskæftigelse (indeks 22), bl.a. fordi uddannelsen er uden praktik og eleverne derfor ikke kommer i direkte kontakt med erhvervet under uddannelse. Derfor blev uddannelsen kvotebelagt ultimo Når afløbet fra den gamle uddannelse er i marts 2017 er slut, så vil der formentlig blive uddannet den arbejdskraft der kan opsuges i de relevante brancher, hvorfor vi forventer at beskæftigelsesfrekvensen for faget vil stige. Til gengæld vil en del af de unge der før valgte en uddannelse som web-integrator, formentlig vælge beslægtede uddannelser som f.eks. Digital Media (indeks 59), der ikke er kvotebelagt. Det kan betyde en nedadgående beskæftigelsesfrekvens på dette område de kommende år. Industriens uddannelse har generelt høj beskæftigelse. De, der af forskellige årsager ikke arbejder med deres oprindelig fag, f.eks. personvognsmekaniker (indeks 73) eller smed (indeks 71), får typisk jobs som bl.a. teknikere, montører og i industriproduktion, hvor deres kompetencer f.eks. anvendes til vedligehold og reparationer af maskiner. Elektrikere (indeks 71) opsuges af erhvervet lige så hurtigt som de uddannes. Med de nyere muligheder i f.eks. teleindustrien og udbredelse af internetløsninger og support er der mange grene af erhvervet at beskæftige de faglærte elektrikere i. 16

17 Anlægsgartnerfirmaer i vores geografiske dækningsområde er gode til at bruge deres medarbejdere og lærlinge som netværk, når de mangler arbejdskraft. Vi har bemærket, at der foregår mere og mere jobformidling på de sociale medier, også de Facebooksider, som er etableret af skolen. I landbruget (indeks 75) er der tradition for at landboforeningerne også fungerer som interne rekrutteringsnetværk. Landbruget har vanskelige tider og der er med nød og næppe nok beskæftigelse til de der uddannes. Landboungdom er aktive i deres lokalområder og også aktive spillere for skolen. Vi værdsætter deres tradition for tætte fælleskaber i erhvervet, som også kan fungere, selv i en hård konkurrencesituation. Skolens facebooksider har også jobopslag næsten ugentligt fra landbruget. Der er optimistiske toner i bygge- og anlægsbranchen. Pt. har vi ingen lærlinge, når virksomhederne henvender sig for at tegne kontrakt indenfor følgende områder: tømrer, murer og maler. Tømrerne (indeks 68) er altid det første af byggefagene der kommer i gang når byggeriet er opadgående. Sidenhen kommer malere (indeks 64) og til sidst murerne (indeks 65) i gang. Den bevægelse blev sat i gang for ca. 1½ år siden og derfor er beskæftigelsen for byggeuddannelserne i bedring. Cowi offentliggjorde i 2015 en analyse af de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af infrastrukturprojekter på Sjælland. Selv om Femern Bælt er blevet udskudt yderligere, vil der forsat været et betydeligt behov for arbejdskraft særligt på bygge- og anlægsområdet men også på chaufførområdet. Indsatser Skolen er generelt optaget af, at elever der afslutter deres uddannelse hos os, kan opnå beskæftigelse, blive selvforsørgende og dygtige faglærte på det danske eller internationale arbejdsmarked. Vi er i gang med flere indsatser, og vil bl.a. fokusere på følgende tiltag: I 2015 ændrede vi det praktikpladsopsøgende arbejde, så der ydes den største indsats, hvor der er størst behov (se også afsnit om praktikpladsopsøgende arbejde i kapitel 2). Web-integratoruddannelsen (Skolen) er med i et "accelerationsprojekt" hos Vækstfabrikkens Roskildeafdeling på Musicon, der indeholder et kursus for 25 elever i, hvorledes de kan blive selvstændige. Vi tror på, at der skal bevidst og målrettet indsats til for at ændre en lønmodtagerkultur til iværksætterkultur (på en skolebaseret uddannelse som web-integrator). På de nye grundforløb 2 og hovedforløbene hos byggeriets- og industriens uddannelser undervises i iværksætteri som selvstændig disciplin for at øge interessen og modet hos eleverne til at blive iværksættere. På grundforløb 1 lærer eleverne at arbejde tværfagligt og at hjælpe hinanden til et bedre produkt. For især byggeriets uddannelser er det en kultur vi er optaget af at understøtte. Det er vigtigt at eleverne forstår behovet for samarbejde og koordinering mellem fagene i forhold til konkrete byggeopgaver. 17

18 Vejen til beskæftigelse går nogle gange gennem mere uddannelse. Vi vil derfor fokusere mere og tydeligere på vejledning til videreuddannelse i Skolens uddannelses- og erhvervsvejledere og faglærerne skal bidrage til at etablere tættere samarbejder med bl.a. erhvervsakademierne om at synliggøre den direkte vej til en videregående uddannelse for faglærte. På data og kommunikation er der primo 2016 arbejdet med en ekstraordinær indsats omkring det opsøgende arbejde på uddannelsen, som ser ud til at bære frugt. Der er fokus på mindre, ikke godkendte virksomheder og institutioner som i dag ikke uddanner egne it-supportere på trods af, at der er flere ansatte i virksomheden til at løfte it-opgaver. Indsatsen fortsætter året ud. Med gartnererhvervene har vi en meget stor kontaktflade, meget engagerede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og gode traditioner for mesterarrangementer og branchedage, hvor virksomheder møder skolen. Elever og mestre i disse erhverv har på den måde naturlige mødesteder, hvor det er vores erfaring, at der bl.a. udveksles jobåbninger og kontakter. Dette arbejde fortsætter. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 I efteråret 2015 gennemførte vi elevtrivselsundersøgelse i det nye ministerielle koncept. Elevtrivslen for skolens samlede erhvervsuddannelser gav en score på 84 procentpoint. En flot score, der fortæller, at vores elever generelt trives. De har det godt med sig selv, med hinanden og med deres lærere. 18

19 Generelt er der respekt og ansvar (77 %) blandt alle de mange mennesker, der er sammen på skolen hver dag. Eleverne oplever at få faglig hjælp i undervisningen (76 %) og at målstyring og feedback (66 %) kunne være bedre. Feedback og læringsmålsstyring er temaer, der arbejdes med i skolens pædagogiske-didaktiske grundlag og som også har været temaer i opfølgningen efter ETU i Vi forventer at opgaven med at sikre tydelige læringsmål og feedback vil være aktuel i det kommende år, da det er et væsentligt indsatsområde i forbindelse med implementering af det pædagogiske-didaktiske grundlag. Oplevelsen af skolens vejledning lader noget tilbage at ønske (59 %), mens skolens brug af it i undervisningen vurderes af eleverne at gøre dem dygtigere (75 %). Vi oplever, at det er vanskeligt at bruge det nye elevtrivselskoncept som udgangspunkt for en meget præcis handlingsplan og opfølgning, da der ikke er tale om en kunde-relation i det nye koncept, men i flere af spørgsmålene om en vurdering af elevens oplevelse af sig selv. Virksomhedstilfredsundersøgelsen i det nye ministerielle koncept forventes gennemført i efteråret Vores sidste undersøgelse gav desværre en så ringe svarprocent, at det ikke var muligt at bruge materiale statistisk. Det var derfor ikke muligt at udarbejde valide handlingsplaner, derfor ser vi frem til det nye koncept i efteråret 2016.og håber at flere virksomheder vælger at besvare undersøgelsen. Indsatser Vi vurderer, at de faktorer, der giver trivsel, ofte er de samme faktorer, der øger gennemførslen. Derfor er de indsatser, der skal øge gennemførelsen, for en stor dels vedkommende de samme som skal øge trivslen. Specifikt med henblik på at øge trivslen blandt skolens elever vil vi bl.a. arbejde systematisk med: Læse- og skriveindsatsen. Alle nye elever bliver på de fleste afdelinger allerede i dag screenet i dansk. Vi skal fortsat sikre at indsatsen for at hjælpe læsesvage elever, så eventuel hjælpeforanstaltning iværksættes så tidligt og systematisk som muligt. Det skal prioriteres i højere grad i skemalægning og i tildeling af ressourcer. Skolens formaliserede undervisningsevaluering skal foregå systematisk og efter samme koncept på alle skolens uddannelser. Det skemalægges som fast aktivitet minimum hvert halve år på alle hold. Der følges op på evalueringsresultaterne i klassen, i lærerteams og i ledelsen. Desuden skal der foregå løbende mundtlige evalueringer med alle hold så eventuel mistrivsel fanges tidligt og kan behandles hurtigt. Særlige nye initiativer evalueres ved hjælp af elektroniske surveys (f.eks. introdage eller nyt internationalt værksted for elever der vil til udlandet). De gode erfaringer med relationsdannelse og fælleskab på grundforløb 1 skal medtænkes på alle de forløb skolen afvikler. Fællesskab er ikke givet. Der skal en pædagogisk indsats til. Derfor er relationsdannelse bl.a. en del af den systematiske og strategiske kompetenceudvikling af de erfarne lærere (10 ECTS point kursus). 19

20 Overgange og afslutninger skal i højere grad markeres. Fejringer og traditioner er med til at skabe fællesskab og en følelse af tilhørsforhold. F.eks. overvejer vi, hvorvidt forældre skal inviteres med til afslutningen af grundforløb 1 med overrækkelse af beviser. Tydeligere feedback skal prioriteres. Elevernes progression, mål og delmål skal være klare for dem, så de oplever processen med at lære som noget positivt. Skolens fælles pædagogiske-didaktiske grundlag tilskriver, at alle skolens lærere at arbejde systematisk med feedback til eleverne. Feedback planlægges og drøftes og skemalægges, så der kan følges op mere systematisk. Virksomhedernes tilfredshed med skolen, dens elever og samarbejdet generelt er en væsentlig del af vores eksistensberettigelse. Vi arbejder tæt sammen med de lokale uddannelsesudvalg og vores praktikvirksomheder. Det arbejde fortsætter ufortrødent. I 2016 vil vi sætte ekstra fokus på: Gensidig forventningsafstemning med praktikvirksomhederne Mestersamtaler Kvalificering af arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg bl.a. med deltagelse af de opsøgende medarbejdere Udformning af informationsmateriale, hjælpemanualer, plakater eller andet, der kan synliggøre læringsmål under praktikken og gøre det lettere for en mindre virksomhed at overskue arbejdet med at have en lærling. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I uddannelsesaftale I skolepraktik I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b ,3% ,0% 53,9 % I restuddannelsesaftaler ,4% ,4% 16,6 % I korte uddannelsesaftaler ,1% ,2% 16,6 % Skolepraktik ,2% ,3% 10,8 % Delaftale under skolepraktik 23 0,9% 38 1,5% 1,7 % 20