Naturhistorisk Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturhistorisk Museum"

Transkript

1 Kvalitetsvurdering af Naturhistorisk Museum 2004 KULTURARVSSTYRELSEN

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND FOR KVALITETSVURDERINGEN... 3 NATURHISTORISK MUSEUM... 3 MUSEETS ARBEJDSGRUNDLAG OG FORMÅL... 4 MUSEETS SAMLINGER OG ARKIV... 5 MUSEETS INDSAMLING, UNDERSØGELSER OG FORSKNING... 6 MUSEET SOM FORVALTNINGSORGAN OG VIDENCENTER... 8 BYGNINGER OG LOKALER... 9 MUSEETS LEDELSE OG PERSONALE KONKLUSION OG ANBEFALINGER Bilag Udtalelse fra Statens Naturvidenskabelige forskningsråd Udtalelse fra Kulturarvsstyrelsens Faglige Råd for Naturhistorie 2

3 Baggrund for kvalitetsvurderingen Som et led i Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt med Kulturministeriet skal styrelsen årligt kvalitetsvurdere 15 statsanerkendte museer. Styrelsen udvælger disse museer ud fra kriterier, som sikrer en bred repræsentation. Kulturarvsstyrelsen udarbejdede i efteråret 2003 en redegørelse om museer med et særligt statsligt tilskud efter museumslovens 16. Vedrørende Naturhistorisk Museum konkluderede 16 redegørelsen, at der skulle gennemføres en kvalitetsvurdering af museet i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Naturhistorisk Museum er baseret på: Museets besvarelse af styrelsens kvalitetsvurderings-spørgeskema og indsendte bilag, som blev modtaget i Kulturarvsstyrelsen den 2. juli En besigtigelse af museets udstillinger, magasiner og kontorer den 8. september 2004 med efterfølgende drøftelse. Fra museet deltog bestyrelsesformand Svend Kaaber, museumsdirektør Thomas Secher Jensen, museumsinspektør Henrik Sell og regnskabschef Jonna Pedersen. Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef Frank Rechendorff Møller og konsulenterne Michael Lauenborg, Ebbe Keld Pedersen og Hanne Larsen. Evaluering af museets indsendte forskningspublikationer foretaget ved Statens Naturvidenskabeligt Forskningsråd, som udpegede lektor Ivan Nielsen, Biologisk Institut på Aarhus Universitet til at forestå evalueringen. Kulturarvsstyrelsens Faglige Råd for Naturhistorie har til denne evaluering knyttet en udtalelse vedrørende museets forskningspublikationer (de to udtalelser vedlægges rapporten). Kulturarvsstyrelsen rettede den 26. marts 2004 henvendelse til Århus Kommune med en forespørgsel om særlige bemærkninger eller synspunkter i forbindelse med kvalitetsvurderingen. Århus Kommune meddelte den 6. juli 2004, at kommunen lægger vægt på kvaliteten af museets udstillings- og formidlingsaktiviteter. Naturhistorisk Museum Museet er et statsanerkendt naturhistorisk museum efter museumslovens 15 og 16 med følgende ansvarsområde: Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen. (Vedtægternes 2). Naturhistorisk Museum er en selvejende institution, som blev oprettet i 1921 og endeligt etableret i Museet i Universitetsparken blev indviet i 1941, og samme år fik museet doneret gården Nedre Strandkær, som blev indrettet til forsknings- og kursuscenteret Molslaboratoriet. Museumsdirektør Thomas Secher Jensen, mag. og lic. Scient. 3

4 Bestyrelsesformand: Svend Kaaber, valgt til bestyrelsen af Jysk Forening for Naturvidenskab. Museets arbejdsgrundlag og formål Vedtægtsbestemt ansvarsområde Naturhistorisk Museum er landets næststørste naturhistoriske museum målt i samlingernes størrelse og i museets udstillingsareal. Ifølge museets vedtægter 2, skal museet opretholde og videreudvikle videnskabelige samlinger og give offentlig adgang til udstillingssamlinger. Museet skal desuden forske og formidle målrettet til nytte for naturhistorieundervisning. Museets ansvarsområde er ikke geografisk defineret og vedtægterne sætter ikke rammer for det faglige naturvidenskabelige undersøgelsesområde. Museets genstands- og præparatsamlinger, der hovedsagelig rummer danske samlinger af botanik, zoologi og lydoptagelser samt i mindre omfang geologi, afspejler en omfattende undersøgelsesvirksomhed siden museets etablering. Museet påpeger, at det bredt favnende ansvarsområde har den svaghed, at ressourcerne bliver spredt så meget, at det kan være svært at fokusere arbejdet. Museet har derfor valgt at fokusere på zoologisk økologi, men søger at opretholde en medarbejderstab, som dækker det naturhistoriske undersøgelsesområde bredt, så museet kan formidle alle dele af naturhistorien. Som det fremgik af Kulturarvsstyrelsens 16 redegørelse fra 2003, rummer museet nationalt betydningsfulde samlinger af danske og udenlandske dyr, som også benyttes af forskere fra ind- og udland. Museet opgiver det samlede antal forespørgsler til ca i Museet tilstræber i sin formidling at dække en meget bred vifte af naturhistoriske og naturvidenskabelige fagområder. På forskningsområdet koncentrerer museet i højere grad ressourcerne på særlige emner indenfor naturvidenskaberne. Det anbefales alligevel, at museet tager initiativer, som kan medvirke til at koncentrere ressourcerne til fordel for en styrkelse af de prioriterede indsatsområder. Museet bør overveje at formulere en strategi for fastholdelse af det valgte fokus på zoologisk økologi. Samarbejde og medlemskaber Museet deltager meget aktivt i museumsfaglige sammenhænge i såvel museumspolitisk samarbejde som det naturhistoriske faglige museumsarbejde. Museumsdirektøren har i en årrække været formand for Dansk Naturhistorisk Museumsforening og medlem af forretningsudvalget for Samrådet af Danske Museumsforeninger. Desuden er museumsdirektøren medlem af Kulturarvsstyrelsens Faglige Råd for Naturhistorie. Museet er blandt andet repræsenteret i Museumshøjskolens bestyrelse, i Dansk ICOM og i Foreningen af Museumsformidlere i Danmark. Af internationale medlemskaber kan nævnes CASTEX, som er et samarbejde mellem naturhistoriske museer i Europa, og ECSITE; European Collaborative for Science & Technology Exhibitions. Museets medarbejdere er medlemmer af en lang række danske naturorganisationer og -foreninger, hvilket prioriteres højt af museet. Af eksempler kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening, Dansk 4

5 ornitologisk Forening, Global Biodiversity Information Facilities og Dansk Pattedyrforening. Desuden er flere medarbejdere medlemmer af redaktionerne for 4 naturvidenskabelige tidsskrifter. Museets medarbejdere er desuden medlemmer af en række udenlandske foreninger, som The Association for the Study of Animal Behaviour, The International Bioarcoustics Council, Ecological Society of America og EURAAC European Association of Acarologists. Museet har tætte samarbejdsrelationer med Aarhus Universitet, herunder fælles ph.d.- og specialestuderende. Museet samarbejder også med universitetet om undervisningsforløb af biologistuderende og kursusforløb på Molslaboratoriet. Museet samarbejder med en række ministerier, styrelser og forskningscentre af relevans for museets ansvarsområde, blandt andet Skov- og Naturstyrelsen, Forskningscenter Risø, Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenteret for Skov og Landskab og Statens Skadedyrslaboratorium. Desuden samarbejdes med øvrige (hovedsageligt naturhistoriske) museer i Danmark. Der findes tre naturhistoriske museer i Danmark, som arbejder med zoologi. Zoologisk Museum i København fokuser på taksonomi (klassificering), hvor Naturhistorisk Museum i Århus i højere grad ser på økologiske helheder. Svendborg Zoologiske Museum har i mindre grad relaterede samlinger. Det er positivt, at museet i høj grad samarbejder med øvrige museer og andre relevante institutioner. Det anbefales dog, at museet overvejer sit ressourceforbrug i forhold til den aktive deltagelse i de mange foreninger og organisationer, så museet sikrer, at tidsforbruget står i et fornuftigt forhold til den nytte, museet har af disse udadvendte aktiviteter. Museets samlinger og arkiv Museet har store samlinger af naturhistoriske genstande og præparater med hovedvægt på perioden 1750 til i dag. Museet har blandt andet en væsentlig zoologisk samling, som er økologisk-faunistisk opbygget med samlinger af dyr fra bestemte naturtyper, for eksempel vandløb, hede og landbrugsjord. Disse samlinger dækker hele landet og fungerer som referencemateriale i forhold til lignende naturtyper i andre dele af Europa (hvorfra museet også har prøver). Museet yder en systematisk indsats for bevaring af samlingerne, som i høj grad benyttes både af interne og eksterne forskere. Desuden sikrer museet naturhistoriske helhedsprøver, som viser de økologiske betingelser for dyreliv i Danmark gennem tiden. Når museet modtager samlingspræparater som gaver eller ved forskningsprojekter, sker der en systematisk grov-registrering af omfang, giver og indsamler m.v. Herefter frysebehandles alt materiale. Derefter registreres materialet i de relevante samlingsprotokoller. Der registreres ofte store mængder præparater, og derfor optælles normalt kun antal enkelte dyr. Der kan for eksempel ved indlemmelse af insekter være tale om samlinger på flere tusinde dyr. Efter indlemmelse i samlingerne bliver oplysninger om de enkelte præparater Edb-registreret. Museet oplyser, at der er et stort efterslæb på registreringen, og at der ikke er tilstrækkelige personaleressourcer til, at museet kan være ajour med registreringen. 5

6 Museet angiver, at det er meget forskelligt for de forskellige samlinger, i hvilken udstrækning disse er registreret på Edb. Museet oplyser desuden, at museet bruger mange forskellige databaser: DB3, DB3+, DB4, DataPerfect, Excel og Acces. I revisionsprotokollat til årsrapporten for 2003 har revisor ikke haft særlige bemærkninger vedrørende samlingsrevisionen, hvor det stikprøvevis er blevet påset, at registrering og protokoller føres på en entydig måde, og at der er sikret sammenhæng mellem genstand og registrering. Museet skal forbedre sin registreringspraksis. På et statsanerkendt museum må det forventes, at der er ressourcer til denne helt basale fastholdelse af viden. Registrering er en opgave på niveau med indsamling, bevaring, forskning og formidling, og registreringen bør ikke prioriteres lavere end disse øvrige opgaver, der er nævnt i museumslovens 2. Det anbefales, at museet overvejer sin brug af registreringsdatabaser. Museet kan med fordel koncentrere sig om et mindre antal databasetyper, således museet ikke skal have ekspertise inden for så mange forskellige registreringssystemer. Desuden anbefales i den forbindelse, at der udarbejdes nogle retningslinier for registreringspraksis, således at kendskabet til databasernes vedligehold og brug ikke afhænger alene af den enkelte forskes kendskab til området. Dertil skal det anbefales, at museet tager initiativer til at sikre et centralt overblik over alle museets samlinger. Formålet er at sikre videnfastholdelsen til nytte for forskningen på lang sigt. Museets indsamling, undersøgelser og forskning Forskning Museet driver forskning indenfor følgende områder; Faunistiske undersøgelser af insekter, vandløbsdyr og pattedyr, taksonomiske undersøgelser af insekter og jordbundsdyr, jordbundsbiologi, ferskvandsbiologi, kulturlandskabets økologi, bioakustik og konserveringsteknik. Museet oplyser, at der ikke findes egentlige forskningsarkiver, og at forskningsmateriale i forbindelse med museets undersøgelser betragtes som den enkelte forskers eget materiale. Museet har tilkendegivet et ønske om at styrke tilrettelægningen og fokuseringen af forskningen ved ansættelse af en forskningsprofessor, som der pt. ikke er økonomiske ressourcer til. Eksterne forskere udfører projekter på Molslaboratoriets arealer og ved udlån fra museets samlinger. Dette har ført til en lang række forskningspublikationer. I forbindelse med kvalitetsvurderingen er museet blevet bedt om at indsende forskningspublikationer fra perioden Museet har indsendt et omfangsrigt materiale, som er blevet evalueret af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Desuden har Kulturarvsstyrelsens Faglige Råd for Naturhistorie udtalt sig om museets forskning i forlængelse af forskningsrådets evaluering. Begge udtalelser er vedlagt som bilag. I hovedtræk vurderer Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, at museets medarbejdere har en lang tradition for videnskabeligt samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. En stor del af museets forskningspublikationer kan tilskrives én medarbejder ved museet, som er 1. forfatter på ca. halvdelen af afhandlingerne. Det vurderes også, at museet er specialiseret i anvendt jordbundsforskning. Dette forskningstema er sammen med publikationerne om småpattedyr og fuglestemmer særdeles relevante for museets ansvarsområde. 6

7 I forskningsevalueringen konstateres en nedgang i antallet af publikationer i perioden, hvor 2001 var det mest produktive år. Forskningsrådet bedømmer museets forskningsmedarbejderes publikationsrate til at være under middel for en institution af Naturhistorisk Museums størrelse. Kulturarvsstyrelsens Faglige Råd for Naturhistorie tilslutter sig forskningsrådets evaluering, men bemærker, at museet er en væsentlig naturhistorisk institution, der er særdeles aktiv indenfor den biologiske forskning i dansk naturhistorie. Rådet anser det for positivt, at museets leder har en stærk forskningsprofil og høj publikationsrate. Der savnes et fokus for forskningspublikationerne fra perioden , hvorfor rådet anbefaler, at museet i højere grad binder de forskellige forskningsområder sammen om et fælles tema. Både Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og Det Faglige Råd for Naturhistorie fremhæver museets betydelige indsats med udgivelse af populærvidenskabelige publikationer. Disse har en høj kvalitet og bidrager væsentligt til den naturvidenskabelige forskningskommunikation til offentligheden, herunder børn og unge. Museet bør forbedre fastholdelsen af viden på museet. Som forskningsinstitution under museumsloven bør museet i højere grad sikre, at de videnproducerende medarbejderes undersøgelser knyttes til et undersøgelses- eller forskningsarkiv. Formålet er at sikre museet som et videncenter, hvor det er muligt i fremtiden at genoptage undersøgelser på baggrund af tidligere medarbejderes forskningsresultater. Museet anbefales desuden at udarbejde en forsknings- og undersøgelsesstrategi, som kan være medvirkende til en øget fokusering både af de forskningsmæssige ressourcer og af museets ansvarsområde. Museet bør også tage initiativer, som kan sikre, at museets seniorforskere i højere grad publicerer deres forskningsresultater gennem egentlig videnskabelig publicering til nytte for andre museer og forskere, der beskæftiger sig med relaterede forskningsområder. Indsamling Museets indsamling sker hovedsageligt med baggrund i forskningsprojekter i ind- og udland. Der indsamles også for at øge samlingernes repræsentativitet. Museet modtager mange gaver årligt, hovedsageligt insektsamlinger fra private samlere. Museet har desuden påbegyndt en løbende indsamling med henblik på at opbygge en referencesamling over samtlige danske naturhistoriske objekter, og der arbejdes systematisk og strategisk med indsamlingen. Museet anbefales at overveje det hensigtsmæssige i det meget bredt formulerede indsamlingsområde: Samtlige danske naturhistoriske objekter. Det bør overvejes, at samarbejde med andre naturhistoriske museer om en koordinering af denne omfattende indsamlingsindsats. Formidling Museet har en målrettet formidlingsstrategi og en formidlingspraksis, som i høj grad aktiverer publikum blandt andet gennem interaktive elementer i udstillinger og ekskursioner. Museets strategiske mål med 7

8 formidlingen er at skabe overblik og sammenhæng i den store mængde af biologisk viden og at øge befolkningens interesse for naturhistorie og naturvidenskab. Museet har mange varierede formidlingsaktiviteter, som målrettes til forskellige brugere. Der benyttes forskellige strategier overfor hhv. børn, unge, skoleklasser, familier, turister og indvandrere. Et eksempel er natur- og miljøklubben Falkeøje, hvor der afvikles forskellige arrangementer ude i naturen eller på museet for børn i skolealderen og deres forældre. Museet råder over et stort udstillingsareal på i alt m². Af museets 4 basisudstillinger er de to udstillinger fra 1941 og én udstilling fra begyndelsen af 1950 erne. De ældste udstillinger lever ikke op til museets formidlingsstrategi om at skabe overblik og sammenhæng, da der i enkelte udstillinger alene tekstes med information, som kan identificere de udstillede præparater. Museet har i årenes løb forsøgt at modernisere de ældre udstillinger, med museet erkender, at udstillingerne trænger til at blive nyopstillede. Museet har en velfungerende skoletjeneste, som varetager museets undervisning og formidling til skoler. Skoletjenesten har en række undervisningstilbud og afholder forskellige tematiske arrangementer for skoleklasser, for eksempel Natur-leg-vis med forskellige naturaktiviteter, hvor ca børn deltager. Der afholdes også kurser for lærere, hvilket har til formål at opkvalificere folkeskoleundervisningen i naturfag. En række af disse kurser udbydes i samarbejde med Århus Kommunes Skolevæsen. I 2003 gennemførte 150 undervisere Skoletjenestens lærerkurser. Museets videnskabelige medarbejdere underviser studerende på Aarhus Universitet indenfor medarbejdernes faglige specialer, ligesom der jævnligt holdes foredrag for universitetsstuderende. Som nævnt under Forskning ovenfor er museets populærvidenskabelige publikationer af høj kvalitet, for eksempel tidsskriftet Natur og Museum, der udkommer tematisk 4 gange årligt. Museet arbejder strategisk med at formidle ny viden gennem særudstillinger, publikationer o.a. Museets forskning formidles også løbende på museets hjemmeside. Museet har udviklet TaggedX, som er en digital formidling via PDA er (håndholdte computere), hvor besøgende kan hente supplerende oplysninger om genstandene i udstillingerne. TaggedX kan forlænge museumsbesøget, ved at den besøgende kan sende informationer om museets genstande til sin hjemmecomputer. Museets besøgtes i 2003 af gæster. Museet har en fremragende formidlingspraksis med målrettede aktiviteter til forskellige brugergrupper og med en særdeles aktiv skoletjeneste. Men museets ældre udstillinger lever ikke op til museets erklærede mål med formidlingen om at skabe overblik og sammenhæng i den biologiske viden. Flere af disse udstillinger har karakter af at være studiesamlinger, hvor genstande og præparater står forholdsvis uformidlet udstillet. På denne baggrund anbefales museet på sigt at etablere nye udstillinger, der i højere grad er tilpasset såvel et nutidigt publikum som museets formidlingsstrategi. Museet som forvaltningsorgan og videncenter Museet modtager mange forespørgsler fra amter, interesseorganisationer og konsulentfirmaer i forbindelse med sager om naturgenopretning, motorvejslinieføringer og vandløbsvedligeholdelse. 8

9 Museet deltager i ca. 3-5 af sådanne større sager om året, for eksempel Reintroduktionen af bæver i Danmark og Faunaudviklingen i vandløb i Sønderjyllands Amt Museet er desuden aktiv deltager i pilotprojektet vedrørende etablering af en nationalpark i Mols Bjerge, hvor museumsdirektøren er medlem af styringsgruppen, og hvor museets medarbejdere på Molslaboratoriet deltager i arbejdsgrupper under pilotprojektet. Museet bemærker, at disse aktiviteter betyder, at en del af museets forskning bliver trukket i retning mod emner af samfundsmæssig høj interesse. Museet oplyser, at det ikke er repræsenteret i Kulturmiljørådet i Århus Amt, hvilket museet ser som en svaghed for kulturmiljøarbejdet i regionen. Det er positivt, at museet har et konstruktivt samarbejde med myndigheder og forvaltninger. I forbindelse med forskellige eksternt foranstaltede undersøgelser bør museet fortsat sikre, at opgavernes relevans står i et konstruktivt forhold til museets ansvarsområde og til prioriteringen af museets ressourcer og opgaver jf. museumslovens 2. Bygninger og lokaler Naturhistorisk Museum ejer bygningerne og grundene i Universitetsparken og på Mols. Begge bygningskomplekser har en alder, som medfører betydelige vedligeholdelsesudgifter. Museumsbygningen i Universitetsparken ligger på en m² stor grund. Bygningen er velegnet til udstillingsformål, og der er gode kontorforhold og værksteder i museumsbygningen. Museet bemærker at beliggenheden i Universitetsparken er værdifuld på grund af den tætte tilknytning til forskningsmiljøet på Aarhus Universitet. Molslaboratoriet består af et naturområde på 150 hektar, som rummer et omfattende datamateriale over dyr og planter i Mols Bjerge. Arealet benyttes i forsknings- og formidlingsøjemed. Her arbejdes blandt andet med at analysere menneskets påvirkninger af naturen, og stedet er en ofte brugt undervisningslejrskole for gymnasieklasser fra hele landet. Der er generelt god tilgængelighed for handicappede til museets udstillingslokaler. Dog er det ikke muligt for kørestolsbrugere at få adgang til museets skolestue på 3. sal. I 1965 blev der på museets grund opført to bygninger; Knasten og Kantinen i tilknytning til museet. Bygningerne benyttes både af universitetet og museet. Aarhus Universitet flytter fra Knasten pr. 1. juli 2005, og der hersker uklarhed om betingelserne for museets overtagelse af denne tilbygning. Der har hidtil eksisteret en aftale mellem Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum om, at museet vederlagsfrit får overdraget bygningen ved universitetets fraflytning. Imidlertid ejes bygningen nu af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, hvorfor betingelserne for bygningsoverdragelsen har ændret sig. Kulturarvsstyrelsen anbefaler museet at skabe klarhed over karakteren af problemerne med overtagelse af bygningen Knasten. Museet bør i samarbejde med Aarhus Universitet udrede status for den hidtidige aftale om overdragelsen samt 9

10 om forhold vedrørende bygningens stand ved universitetets fraflytning og vedrørende det økonomiske ansvar i forbindelse med museets ibrugtagning af Knasten. Magasiner, konservering og bevaring I museumsbygningen findes flere magasiner, som i alt udgør 650 m². Museet har fordelt ansvaret for de enkelte magasiner på forskellige medarbejdere. Magasinerne benyttes dagligt i forsknings- og formidlingsøjemed, og samlingerne efterses regelmæssigt for skadedyrsangreb. Museet ejer desuden et magasin i Trige udenfor Århus med et samlet opbevaringsareal på 900 m². Her opmagasineres genstande og præparater, som ikke jævnligt benyttes i forsknings- og formidlingsarbejde. Magasinerne er overvejende velordnede med en systematisk sortering af genstande og præparater. Men nogle af magasinerne i museumsbygningen er overfyldte, hvilket i nogen grad vanskeliggør en aktiv brug af samlingerne. Museet anbefales at gennemgå magasinerne i museumsbygningen. I forlængelse heraf bør det overvejes, om dele af samlingerne i museumsbygningens magasiner med fordel kan overflyttes til magasinet i Trige, så der kan skabes forbedrede pladsforhold i museumsbygningens magasiner. Museets ledelse og personale En gang årligt drøfter museets bestyrelse de overordnede udviklingslinier og strategier for museet efter oplæg fra museumsdirektøren. Bestyrelsen forholder sig også til museets arbejdsgrundlag gennem drøftelser af Museumsloven og ICOMs etiske regler. Museet har 23 fastansatte medarbejdere og 6 fuldtidsansatte medarbejdere i flexjob-ordninger. Der holdes månedlige personalemøder med samtlige medarbejdere, og ved disse møder drøftes blandt andet Museumsloven og ICOMs etiske regler. Museet har gennemført en arbejdspladsvurdering, og der er indgået aftaler om politik og alkoholpolitik. I de senere år har museet foretaget besparelser på medarbejdersiden, hvorfor en række stillinger er ubesatte, blandt andet stillingerne som museumsinspektør (siden 1989), bibliotekar (siden 2002) og konservator (siden 2002). Museet mener, at der er flere funktioner og kompetencer, som museet ikke er tilstrækkeligt dækket ind med. Museet ønsker, som tidligere nævnt, at ansætte en forskningsprofessor, der kan fungere som forskningschef. Desuden savnes personale til arbejdsopgaver indenfor kommunikation, IT og projektledelse. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet (ved en given mulighed for nyansættelse) overvejer, hvilken funktion det er væsentligst at få dækket. Under Museets samlinger og arkiv anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at museet forbedrer sin registreringspraksis. Kulturarvsstyrelsen vil i henhold til dette anbefale museet at prioritere udnyttelsen af ressourcerne på en sådan måde, at museet kan udvikle en mere hensigtsmæssig registrering af museets samlinger. 10

11 Museets økonomi Museet er beliggende i Århus Kommune, som har indgået en regional kulturaftale med Kulturministeriet. Aftalen betyder, at kommunen i højere grad end ellers kan disponere og prioritere de samlede statslige tilskudsmidler mellem de forskellige kulturområder. Museet samlede driftsregnskab for 2003 Tilskud fra Kulturministeriet Tilskud fra Aarhus Universitet Tilskud fra Århus kommune (til Skoletjenesten) Særtilskud fra Kulturministeriet Særtilskud fra Aarhus Universitet Andre tilskud og bevillinger kr kr kr kr kr kr kr. Museet har en betydelig indtjening gennem ekstern projektfinansiering, som i 2003 er opgivet til kr. og en entréindtjening på ca kr. Museet påpeger, at museets driftstilskud ikke procentvis har fulgt den almindelige pris- og lønudvikling fra 1997 til 2003, og at museet derfor i 2002 måtte gennemføre personalereduktioner. Museet konstaterer, at der er et vigende bevillingsniveau, som har negativ indflydelse på museets opgaveløsning. På trods af dette må Kulturarvsstyrelsen henstille til, at museet sikrer løsningen af de lovbundne opgaver indenfor den økonomiske ramme, som museet på et givent tidspunkt har til rådighed. Konklusion og anbefalinger Naturhistorisk Museum har oplyst, at den grundige selvevaluering i forbindelse med besvarelsen af Kulturarvsstyrelsens spørgeskema blev vurderet som en konstruktiv proces, hvor medarbejdere fra forskellige afdelinger fik lejlighed til at se på museet i sin helhed. Museumsloven sætter en række krav til et statsanerkendt museum. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at Naturhistorisk Museum lever op til forudsætningerne for statsanerkendelsen, som disse er beskrevet i museumsloven. Det er også Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at museet arbejder strategisk og målrettet med at indfri bestemmelserne i museets vedtægter. Museet er veldrevet og løser opgaverne indenfor indsamling, bevaring, forskning og formidling på en særdeles kompetent måde. Særligt er forskningsformidlingen til børn forbilledlig. Kulturarvsstyrelsen vil her give en række anbefalinger, som museet bør forholde sig til: Museet bør fastholde den kompetente forskningsformidling af det naturvidenskabelige område. Den gode praksis med at dele ud af erfaringerne med forskningsformidling til kolleger i museumsnetværket bør ligeledes fortsætte. Museets vedtægter giver meget vide rammer for museets varetagelse af det naturhistoriske ansvarsområde. Museet har taget initiativer til at sikre en fokusering af ansvarsområdet til 11

12 zoologisk økologi. Kulturarvsstyrelsen anerkender denne fokusering, men anbefaler også, at museet formulerer nogle kerneområder, som kan binde de forskellige forskningsområder sammen. Museets konstruktive samarbejde med andre museer og relevante institutioner bør ligeledes fastholdes til gavn for museets virksomhed og for øvrige museer. Museets medarbejdere deltager aktivt i en lang række naturhistoriske og naturvidenskabelige samarbejder og projekter. Desuden gennemfører museet en række undersøgelser på ekstern foranledning. Dette vurderes generelt positivt, men i tråd med anbefalingen ovenfor bør museet overveje tidsforbruget i forhold til museets nytte af engagementerne og museets samlede ressourcer. Museet bør koordinere sin indsamling i et samarbejde med de øvrige naturhistoriske museer i Danmark. Museet bør tage initiativer til at sikre en systematisk registreringspraksis. Det anbefales at prioritere opgaven på linie med indsamling, bevaring, forskning og formidling, herunder at sikre faste retningslinier for brugen af forskellige registreringsdatabaser samt at skabe et overblik over registreringen af alle museets samlinger med henblik på en øget videndeling. Museet anbefales at øge graden af fastholdelse af viden på museet. Der bør oprettes et forsknings- og undersøgelsesarkiv, som kan sikre, at den viden den enkelte forsker oparbejder forankres i institutionen. Museet anbefales på sigt at erstatte de ældre udstillinger med nye udstillinger, som i højere grad kan formidle sammenhænge i den mangfoldige biologiske viden. Det anbefales desuden, at museet på sigt skaber forbedrede pladsforhold i magasinerne i museumsbygningen i Universitetsparken. 12

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Indholdsfortegnelse Introduktion til kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingskonceptet 3 Kvalitetsvurderingsprocessen 4 Inden

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

SPØRGESKEMA. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN:

SPØRGESKEMA. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN: SPØRGESKEMA Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN: Senest revideret i februar 2007 Vejledning Spørgeskemaet besvares af museets leder i samarbejde med museets bestyrelsesformand

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR:

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: 15. april 2014 Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 25. marts 2014 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede:

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Faciliteter...1 Omsætning 2013 - Budget 2014...2 Medarbejderstatus...2 Indhold...3 Mission...3 Aktiviteter...3 Overnatning...4 Grejbank...4 Igangværende projekter...4

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Fur Museum KULTURARVSSTYRELSEN

Kvalitetsvurdering af. Fur Museum KULTURARVSSTYRELSEN Kvalitetsvurdering af Fur Museum 2005 KULTURARVSSTYRELSEN Indhold Baggrund for kvalitetsvurderingen 3 Fur Museum 4 Arbejdsgrundlag og formål 5 Samlinger, arkiver og bibliotek 6 Indsamling, erhvervelser,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM

KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 DANSK JØDISK MUSEUM... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING...

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Det danske Kunstindustrimuseum

Kvalitetsvurdering af. Det danske Kunstindustrimuseum Kvalitetsvurdering af Det danske Kunstindustrimuseum 2005 Indhold Baggrund for kvalitetsvurderingen 3 Lovgrundlag og ejerforhold 4 Museets arbejdsgrundlag og formål 4 Samlinger, arkiver og bibliotek 5

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

-det handler om, hvad vi gør

-det handler om, hvad vi gør SELVEVALUERING AF DEN INDTÆGTSDÆKKEDE VIRKSOMHED - at nyttiggøre CFU s mangeartede kompetencer og ekspertise inden for det faglige og pædagogiske felt i højtspecialiserede og brugertilpassede opgaver,

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium 1. Rammer for bestyrelsens arbejde a. Bestyrelsen skal varetage Bagsværd Kostskole og Gymnasiums interesser inden for de rammer, der

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk museumsforskning: status og tendenser

Dansk museumsforskning: status og tendenser RIKKE VILLADSEN OG KIRSTEN DROTNER Dansk museumsforskning: status og tendenser INDHOLD Resumé side 2 Baggrund og fokus side 2 Datagrundlag side 3 Hvem er museumsforskerne side 3 Forskningsprojekternes

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Red Orangutangen Indsamlingsetiske Retningslinier del (B)

Red Orangutangen Indsamlingsetiske Retningslinier del (B) Red Orangutangen Indsamlingsetiske Retningslinier del (B) 1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver 1.1. Organisationer, der bruger frivillige indsamlere til landsindsamlinger

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes.

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes. Til potentielle ansøgere til de ledige stillinger på Mosede Fort, Danmark 1014-18 Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering J.F. Willumsens Museum Kvalitetsvurdering 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag...3 J.F. WILLUMSENS MUSEUM... 5 Nøgletal for museet...5

Læs mere

dbio 2005 Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond

dbio 2005 Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond Fundats: 1. Fonden, der er stiftet af Danske Bioanalytikere, har som formål at støtte udviklings- og forskningsprojekter udført af bioanalytikere inden for

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM HANDLINGSPLAN 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Museet som sted 3. Det lokale, det nationale og det internationale 4. Museets forpligtigelser:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 8. Kultur- og Fritidsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 8. Kultur- og Fritidsudvalget 8. Kultur- og Fritidsudvalget 79 80 8. Kultur- og Fritidsudvalget Budget 2013 på politikområder, Drift: Politikområder U/I Budget 2013 Kultur U 7.980.660 I -142.866 Idræt U 9.438.124 I - 3.338.577 Folkeoplysning

Læs mere

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 2: Kvalificeret digital formidling af museernes samlinger NB! Der gøres opmærksom på at denne projektbeskrivelse

Læs mere

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere