Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge år i Lolland Kommune

Transkript

1 Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge 0-16 år i Lolland Kommune

2 Indholdsfortegnelse Kost- og bevægelsespolitik for 0 til 16-årige i Lolland Kommunes skoler og dagtilbud... Kost og bevægelsespolitik for dagtilbud - Børn 0-6 år Kost- og bevægelsespolitik for skoler og SFO Børn og unge 6-16-årige... 7 Idékatalog til kost- og bevægelsespolitikken... Links Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

3 Kost- og bevægelsespolitik for 0 til 16-årige i Lolland Kommunes skoler og dagtilbud Lolland Kommune vil med en kost- og bevægelsespolitik sikre, at alle børn og unge, der opholder sig i kommunens institutioner, kan indtage sund mad i trygge rammer sammen med andre og bibeholde eller erhverve gode mad- og måltidsvaner. Kommunens institutioner skal leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger, herunder de 8 kostråd, og kommunens institutioner skal medvirke til, at alle børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Hvad enten man går i dagpleje eller er på vej ud af 9. klasse, er det vigtigt for Lolland Kommune, at alle børn og unge får muligheden for at få en god og sund kost og for at få motion både i form af leg og sport. Lolland Kommune vil med en kost- og bevægelsespolitik sikre, at alle børn og unge bliver opmærksomme på betydningen af en sund livsstil. Sund mad og fysisk udfoldelse skaber bedre forudsætninger for det enkelte barn, når der skal leges, læres og skabes venskaber. Lolland Kommune vil med sin kost- og bevægelsespolitik bidrage til, at børnene i kommunen får et sundt fundament at bygge videre på i livet. Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune 3

4 Hvorfor en politik? Sund mad og bevægelse giver energi, trivsel, forbedrer indlærings- og koncentrationsevnen og forebygger en lang række sygdomme. Det er i høj grad i barndommen og de tidlige ungdomsår, at de sunde vaner grundlægges. Derfor er det af afgørende betydning, at børn og unge i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner. Vi skal gøre det attraktivt at få grundlagt en varig sund adfærd. Det vil påvirke livskvaliteten i positiv retning. Det sunde valg skal samtidig være det lette valg. Hvordan iværksættes politikken? Kost- og bevægelsespolitikken skal inspirere og vejlede dagtilbud (dagplejen, vuggestuer, børnehaver), skoler og SFO er til at formulere deres egne handleplaner, der er det daglige redskab til at udføre politikken. Kost- og bevægelsespolitikken skal bidrage til, at kommunens dagtilbud og skoler har en holdning til den mad og til de måltider, børnene indtager, samt at børn får bevæget sig aktivt. Handleplanen kan udarbejdes ved hjælp af Idékataloget til Kost- og bevægelsespolitikken. Overordnede mål Politikkens mål er at tage ansvar og sikre sund levevis i dagtilbud (dagplejen, vuggestuer, børnehaver) og skoler/sfo ved at implementere Fødevarestyrelsens 8 kostråd, i forhold til den tid barnet er i dagpleje, institution, skole eller SFO. Succeskriterier Gennem sund mad og daglig bevægelse at skabe glade og aktive børn, der trives og udvikler sig optimalt. Personalet i dagtilbud, skoler og SFO bevidstgøres om de opgaver, de har som rollemodeller og budbringer om sund livsstil over for børn og forældre. Forældre og børn har bevidsthed om sund mad og bevægelse Forældre og ansatte i dagtilbud og skoler/sfo har bevidsthed om, at sund mad og bevægelse kan forebygge fejlernæring og livsstilssygdomme som: overvægt og fedme, hjerte- og kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge type 2, visse kræftsygdomme, knogleskørhed, slidgigt og spiseforstyrrelser. Historik Politikken er udarbejdet i 2008 af personale fra dagtilbud (dagplejen, vuggestuer, børnehaver) og skole/sfo samt repræsentanter fra forældrebestyrelser samt tandlæge, klinikassistent, sundhedsplejerske, børn og unge - læge og sundhedskonsulenter. Politikken har været i høring i dagtilbud og skoler. Politikken skal revideres i år Børne- og skoleudvalget har godkendt kost- og bevægelsespolitikken den Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

5 Kost og bevægelsespolitik for dagtilbud Børn 0-6 år Måltidet Hvert dagtilbud skal i forbindelse med formuleringen af egen handleplan beskrive, hvordan måltidet bruges i det pædagogiske arbejde. Måltidskulturen i det enkelte dagtilbud skal fremme børnenes lyst til at spise i fællesskab. Måltidet bruges som afsæt for læring, f.eks. ved at sætte fokus på sansestimulering, sociale kompetencer, sund livsstil, "madens vej fra jord til bord", årstidernes råvarer eller madkulturens mangfoldighed. Der skal afsættes tid til følgende måltider, der skal være sunde og mættende: -morgenmad -mellemmåltid formiddag -frokost -mellemmåltid eftermiddag Dagtilbuddene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer. Der er både en økonomisk, smagsmæssig og ernæringsmæssig gevinst ved at varie re maden efter årstiderne. Det bør tilstræbes, at forarbejdede produkter indeholder så få tilsætningsstoffer som muligt. Mad og drikke Det enkelte dagtilbud skal være med til at sikre, at børnenes behov for sund og nærende mad opfyldes (i forhold til den tid de er i dagtilbuddet 60 % af deres vågne tid). Maden, der tilberedes i dagtilbuddet (dagplejen, vuggestuer og børnehaver) skal leve op til fødevarestyrelsens 8 kostråd, være varieret og se indbydende ud. Dagtilbuddene skal begrænse børnenes sukkerindtag ved at udvise en bevidst og synlig holdning til mad og drikke med sukker. Der ikke er noget råderum for slik og søde drikke til børn under 3 år. Madpakken er forældrenes ansvar. Der kan udarbejdes fælles retningslinjer for sunde madpakker i forældrebestyrelsen. Pr træder kommunale madordninger i kraft. I handleplanen formuleres ud fra de 8 kostråd, hvad der må serveres af institutionen: morgenmad og drikkelse samt ved fest, højtider, fødselsdage o.lign. Frisk koldt vand skal være tilgængeligt hele dagen. Når der serveres mælk, skal børn under 1 år Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune 5

6 have sødmælk. Over 1 år serveres magre mælkeprodukter. Maden planlægges ud fra børnegruppens sammensætning Diætkost er mad, som indgår i en behandling, f.eks. hvis et barn har sukkersyge eller fødevareallergi/intolerance, som kræver, at enkelte dele af fødevarer udelades i kosten. Dagtilbuddet skal have en skriftlig vejledning fra læge/speciallæge med anvisninger på, hvilke hensyn der skal tages i forhold til kosten. Maden til børn på diæt skal så vidt muligt sammensættes af de fødevarer, som børnegruppen i øvrigt bliver tilbudt. Specialprodukter skal medbringes af barnets familie. Den mad, der tilbydes i dagtilbuddene, skal give alle børn - uanset kulturel baggrund - lige mulighed for at spise sig mætte i et sundt ernæringsrigtigt måltid. Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn. Krop og bevægelse I handleplanen udarbejdes mål for, hvordan anbefalingerne om mindst 1 times daglig fysisk aktivitet kan sikres. Bevægelseskulturen i det enkelte dagtilbud skal fremme lysten til og glæde ved at røre sig. Det enkelte dagtilbud skal give børnene udfordrende og alsidige tilbud om leg og bevægelse ude som inde og medvirke til, at børnene er fysisk aktive. Pulsen skal op og man må gerne svede. Børn under 6 år skal være fysisk aktive i mindst 1 time dagligt. 60 % af den daglige bevægelse bør forgå i dagtilbuddet dvs. minimum 35 min dagligt. Bevægelsesaktiviteter implementeres i de daglige aktiviteter og tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udvikling. Børnenes muligheder for bevægelse og leg medtænkes i indretningen af det enkelte dagtilbud. Hygiejne Det enkelte dagtilbud skal være med til at sikre, at børnene får gode hygiejnevaner herunder håndvask, som forebygger smitsomme sygdomme. Ved at være synligt bevidste om dagtilbuddets hygiejneregler og efterleve dem i form af gode indarbejdede rutiner fungerer medarbejderne som gode rollemodeller for børnene. 6 Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

7 Kost- og bevægelsespolitik for skoler og SFO Børn og unge 6-16-årige Måltidet I handleplanen beskrives, hvordan fødevarestyrelsens 8 kostråd vedrørende måltidet, mad/skolebod/kantine og bevægelse kan indføres i hverdagen. Ca. 50 % af det daglige energibehov ligger inden for det tidsrum, børnene tilbringer i skoler og fritidsordninger. Måltidet er et socialt samlingspunkt, hvor der udvikles samværsformer, som fremmer trivselen. Der bør gives børn og unge muligheder for at spise et mellemmåltid om formiddagen, frokost og et mellemmåltid om eftermiddagen. Hvis der serveres morgenmad, skal det være sundt (korn, mælk, rugbrød). Det anbefales, at en voksen er sammen med børnene i rare omgivelser på alle klassetrin, når der spises. De voksne er inspirerende rollemodeller. Der bør tages stilling til fødselsdage og andre festlige lejligheder. Mad og drikke Børn og unges sunde kostvaner fremmes med sundhedsfremmende initiativer, der understøtter trivsel og gode vaner. Maden bør være en sund og sanselig nydelse, og der skal være let adgang til frisk vand. Madpakken er forældrenes ansvar. Der kan udarbejdes fælles retningslinjer i skolebestyrelsen. Mad opbevares bedst køligt. Oplysning om sund mad og bevægelse til børnene bør indflettes i mange fag. Der anbefales, at lærerne i hjemkundskab og idræt er faguddannede. I takt med at institutionerne får ernæringsrigtige kantinetilbud, bør det overvejes, om eleverne i skoletiden må forlade skolens område. Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune 7

8 Der er besluttet følgende i Børne- og Skoleudvalget den : 1. At Lolland Kommune betaler 3 kr. pr. elev pr. dag (2008-pris) til ordningen, der som minimum skal finansiere frugt/grønt til alle elever hver dag. 2. At skolerne supplerer med groft brød eller andre kornprodukter. 3. At skolerne sørger for, at alle elever har let adgang til frisk vand. 4. At Lolland Kommune indkøber vandkølere til nedkøling af postevand til alle skoler. 5. At skolerne desuden kan videreføre deres individuelle elevfinansierede kostordninger, dog skal ordningerne leve op til Fødevarestyrelsens ernæringskrav til sund skolemad. Skolebod og kantine Øge fokus på sunde alternativer. Det har en stor signalværdi, at der kun kan købes sund mad på skolerne. Madtilbuddene i skolerne og SFO`erne skal følge Fødevarestyrelsens ernæringskrav til sund skolemad. Der bør ikke være slik, kager, chips og søde læskedrikke. Krop og bevægelse Børn og unges sunde bevægelsesvaner fremmes med sundhedsfremmende initiativer, der understøtter trivsel, gode vaner og glæden ved bevægelse. 50 % af den daglige bevægelse bør foregå i skole og SFO, dvs. der bør være bevægelse og aktivitet minimum 30 minutter om dagen i skole/sfo. Det anbefales, at man også to gange ugentligt laver fysisk aktivitet, der styrker muskler og knoglerne f.eks. løbe, hoppe, sjippe. Der skabes muligheder for aktiviteter både inde og ude. Der bør tænkes bevægelse ind i skoledagen, således at det bliver en naturlig del af elevens hverdag, da al forskning peger på, at børn først og fremmest bruger deres krop, når de oplever, lærer, udvikler og udtrykker sig. Det er med til at fremme børns indlærings- og koncentrationsevne. 8 Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

9 Idékatalog til kost- og bevægelsespolitikken Overordnede mål med kost- og bevægelsespolitikken Politikkens mål er at tage ansvar og sikre sund levevis i dagtilbud (dagplejen, vuggestuer, daginstitutioner) og skoler/sfo ved at implementere Fødevarestyrelsens 8 kostråd, afstemt i forhold til den tid barnet er i dagpleje, institution, skole eller SFO. Anbefalinger fra Fødevarestyrelsen Følg de 8 kostråd: 1. Spis frugt og grønt - 6 om dagen (600 g) årige dog 400 g dagligt. 1 stk. frugt svarer til ca.100 g. 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. Børn 3-5 år højst 30 g sukker pr. dag. Børn 6-11 år højst 40 g sukker pr. dag. Unge år højst 50 g sukker pr. dag. 5. Spis mindre fedt, især fra mejeriprodukter og kød. 6. Spis varieret og bevar normalvægten. 7. Drik masser af vand dagen igennem. 8. Vær fysisk aktiv hver dag. Børn anbefales 60 min. daglig bevægelse. Der anbefales for børn i alderen 6-16 år yderligere træning af høj intensitet min. to gange om ugen, så pulsen kommer op og man kommer til at svede. Se pjecen: Kostkompasset - vejen til en sund balance Rekvireres gratis på Hvad er en handleplan? Handleplanen er det redskab, som den enkelte decentrale enhed skal udarbejde for at kunne efterleve kost- og bevægelsespolitikken. Handleplanen viser; Hvordan vi gør det i det enkelte dagtilbud og den enkelte skole/sfo. Den kan fylde 1-2 stk. A-4 papir. Handleplanen udarbejdes af personalet i tæt samarbejde med skole-/forældrebestyrelsen. Handleplanen skal ses som en proces, hvor der er mulighed for holdningsbearbejdning og stillingtagen i forhold til sundhedsbegrebet. Et godt link til nettet vedrørende handleplan er Hvad kan der tages stilling til i handleplanen? Her er oplistet mulige punkter til diskussion inden for de forskellige aspekter af kost- og bevægelsespolitikken. Kost- og bevægelsespolitik for dagtilbud Måltidet: Hvordan indgår madlavning og måltidet i de pædagogiske rammer? Hvordan skal de fysiske og sociale rammer være omkring måltidet? Hvordan forholder man sig til mad til børn fra andre kulturer med andre madtraditioner? Hvordan forholder man sig til mad til børn på diæt? Hvordan er vi gode rollemodeller? Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune 9

10 Mad og drikke: Hvilke ernæringsmæssige krav stilles der til måltiderne? Hvilke krav stilles der til valg af fødevarer? Hvilke måltider tilbyder dagtilbuddet, og hvilke skal forældrene sørge for? Hvor ofte må/vil vi acceptere, at der serveres saft og søde drikke, slik og kage? Hvad gør vi ved børnefødselsdage/festlige lejligheder? Vil man forholde sig til børnenes madpakker og det, de medbringer at drikke? Hvilke kvalifikationer forventes af den, der tilbereder mad i dagtilbuddet, og hvordan ajourfører og vedligeholder vedkommende sin viden? Krop og bevægelse: Hvordan sikres, at den anbefalede bevægelse bliver en del af dagligdagen? Hvem har ansvaret for den daglige fysiske aktivitet? Hvilke krav sættes til bevægelsen? Hvordan kan vi bruge bevægelse som en del af læreplanerne? Hvordan bevidstgør vi forældrene omkring vores handleplan? bevægelse? F.eks. tænkes der på lange gange, trapper, aulaer etc. Hvordan samarbejder vi med forældrene om sunde madpakker? Sundt varesortiment i boder og kantiner. Hvad gør vi ved fødselsdage? Må man drikke vand i timerne? Må eleverne forlade skolen i frikvartererne? Kan idrætstimerne øges? Eksempler Der afsættes 15 minutter til mellemmåltider og 30 minutter til frokost. Skolebørn har brug for ca. 1½ l væske om dagen: ½ l mælk (skummet, mini, let eller kærnemælk), resten vand. Der skal være adgang til koldt vand. Det er tilladt at drikke vand i timerne. Eksempler Fedtenergiprocenten skal være højere til børn under 1 år, for at de kan få dækket deres energibehov uden at skulle spise meget store portioner. Børn fra 4-6 år skal spise 400 g frugt/grønt dagligt, dvs. de skal spise 60 % heraf i dagtilbuddet = 240 g pr. dag. Der er ikke officielle anbefalinger for frugt og grønt til børn under 3 år, men de bør have en passende mængde i forhold til deres alder til alle måltider. Kost- og bevægelsespolitik for skoler og SFO Måltidet, mad og drikke, krop og bevægelse Hvordan indflettes sund mad og bevægelse i de enkelte fag? Hvordan er vi gode rollemodeller i skole og SFO? Hvordan kan de forskellige rum bruges til 10 Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

11 ½ l sodavand svarer til 25 sukkerknalder= 50 g sukker! Sukkerholdige drikkevarer er tomme kalorier med ingen eller meget få vitaminer. Det betyder, at for meget sukker optager pladsen for andre sundere fødevarer eller kommer "oveni" - og så kan man blive tyk, fejlernæret og / eller hyperaktiv Udfordrende legepladser, f.eks. junglestier, sansehaver og aktivitetsrum. Pausegymnastik i alle timer/fag. Legepatruljer (de store elever aktiverer de små) Mindst 30 minutters aktiv bevægelse hver dag udover idrætstimerne Åbne haller og gymnastiksale i frikvartererne. Morgenmotion. Deltage i de landsdækkende kampagner om motion og bevægelse Have samarbejde med lokale foreninger. Årsplanen bør indeholde flere idrætsdage. At have klassesæt i cykler, mountainbikecykler, løbehjul, skateboard, rulleskøjter etc. Bøgerne kan bestilles på Kontakter i Lolland Kommune Man kan kontakte Sundhedssektoren, hvor der er ansat sundhedskonsulenter. Mailadresse er sund@lolland.dk Man kan kontakte Sundhedstjenesten, hvor der er ansat sundhedsplejersker og børneergoterapeuter. Mailadresse er sundhedstjenesten@lolland.dk Ved børn under 1 år tales med sundhedsplejersken om mad. Sundhedsstyrelsens og fødevarestyrelsens anbefalinger Sundhedsplejerskernes pjece: Barnets mad og måltider. En bog: Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad. En bog: Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale. Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune 11

12 Links Hjerteforeningens indkøbsguide (til pengepungen) : Mad og måltider - en fælles investering i sundhed og trivsel. Hvordan kan sunde mad- og måltidskulturer udvikles i skoler og fritidsinstitutioner. Ideer til links om sund kost: Ideer til links om bevægelse: Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

13 Anbefalinger for børns daglige indtag af fødevaregrupper Anbefalingerne stammer fra rapport(lyhne et al., 2005) samt fra en ny rapport, Kostrådene 2005, som er udarbejdet af Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning (Astrup et al., 2005). Ved hver fødevaregruppe er der sat hjerteforeningens anbefalinger - hjerteforeningens indkøbsguide. Mælk og mælkeprodukter Det tilrådes, at den daglige kost for alle over 1 år indeholder ca. ½ liter mælk og/eller mælkeprodukt valgt fortrinsvis fra den magre del af sortimentet. Mælk højst 0,5g fedt/ 100g. Ost højst 18g fedt /30+/100g. Surmælksprodukter højst 1,5g fedt/100g. Brød og andre kornprodukter Det anbefales, at brød og gryn sammen med ris, pasta og kartofler udgør en væsentlig del af den daglige kost. For større børn foreslås vejledende i alt ca. 500g fordelt ligeligt på brød/gryn og kartofler/ris/pasta. Rugbrød skal have pr. 100g mindst 8g fibre og højest 8g fedt. Hvedebrød skal have pr. 100g mindst 5g fibre og højst 5g fedt. Grøntsager, grøntsagsprodukter, frugt og frugtprodukter Børn i alderen 4-10 anbefales g. Alle danskere over 10 år anbefales at spise 600 g frugt og grøntsager og gerne mere. Kød, kødprodukter, fjerkræ og fjerkræprodukter Der findes ikke et specielt kostråd for kød, men for voksne anses et dagligt indtag på 100 g kød, fjerkræ og indmad for passende i en afbalanceret kost, mens børn bør spise lidt mindre. Fisk og fiskeprodukter Der anbefales et indtag på g fisk om ugen, hvilket svarer til et gennemsnit på g/dag for store børn og voksne. Børn under 14 år bør undgå at spise store mængder af visse typer af rovfisk (eksempelvis tunbøffer, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, escolar (smørmakrel, olie- Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune 13

14 fisk), rokke, gedde, aborre og sandart), som kanhave høje koncentrationer af methylkviksølv. Fedtstoffer Et passende dagligt forbrug for børn er højst g. Det anbefales alle fra 2-års-alderen og opefter at begrænse fedtet til omkring 30 % af det totale energiindtag. Dette gøres mest effektivt ved at reducere indtaget af smør og hårde margariner og ved at vælge de magre mejeri-, kød og pålægsprodukter. Referencer: Lyhne, N, Christensen, T, Groth, MV, Fagt, S, Biltoft-Jensen, A, Hartkopp, H, Hinsch, H-J, Matthiessen, J, Møller, A, Saxholt, E, Trolle, E: Danskernes kostvaner Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning. Afdeling for Ernæring Astrup, A, Andersen, NL, Stender, S, Trolle, E: Kostrådene Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Sukker og slik Børns indtag af tilsat sukker (herunder også sukkersødede drikkevarer) bør højst være henholdsvis 30, 45, 55, 65 g om dagen gældende for aldersgrupperne 2-5 år, 6-9 år, år og år. Drikkevarer Som en generel regel anbefales børn at drikke 1-1½ liter væske i døgnet. Der anbefales at vælge vand og mælk. Spis varieret Endvidere anbefales det, at spise noget fra alle fødevaregrupper hver dag eller næsten hver dag og vælg forskellige slags varer indenfor hver fødevaregruppe. 14 Kost- og bevægelsespolitik - Lolland Kommune

15

16 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo