Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst"

Transkript

1 Regional Udviklingsplan Marts 2008 Region Hovedstaden Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Region Hovedstaden Vision, udfordringer og løsninger i forslag til regional udviklingsplan

2 Forord Hovedstadsregionen er Danmarks eneste internationale storbyregion. Vi er befolkningsmæssigt den største, og økonomisk den vigtigste. Selvom vi er den mindste af landets 5 regioner, så dækker vores region over store forskelle og variationer: Fra det hektiske byliv på Rådhuspladsen til de fredfyldte solnedgange over strandparkerne. Fra forstadsmiljø i Nivå til internationalt transportknudepunkt i Københavns Lufthavn. Vores region er med sin placering midt i Øresundsregionen en vigtig port til både det øvrige Skandinavien og Nordeuropa. Hovedstadsregionen har mange kvaliteter. Mange års fælles indsats af myndigheder, erhvervsliv og organisationer har skabt en storbyregion, hvor livskvalitet og vækst går hånd i hånd. Men vi ser også, at væksten og global konkurrence mellem storbyregionerne begynder at sætte rammerne for livskvaliteten under pres. Advarselslamper på så vigtige områder, som den trafikale infrastruktur, uddannelsessystemet og vores natur og miljø er begyndt at blinke. Med den regionale udviklingsplan har vi fået mulighed for at skabe en fælles vision og sætte pejlemærker for regionens samlede udvikling. En udviklingsplan som skal afspejle regionens kvaliteter og styrker, samtidig med at den skal fokusere på de konkrete udfordringer, vi har foran os som en international storbyregion. Det forslag til regional udviklingsplan, som du sidder med i hånden, bygger på dialog. Vi begyndte dialogen med at få et fælles politisk grundlag og en fælles forståelse af, hvordan og med hvem, vi skal udvikle vores region. Vi fortsatte dialogen med borgere, nøgleinteressenter og kommunerne om fremtidens store udfordringer. I den nærmeste tid er forslaget til udviklingsplanen til debat. Vi vil bruge tiden til at videreudbygge dialogen med regionens borgere, politikere, interesseorganisationer, erhvervslivet, uddannelsesorganisationer samt statslige parter. Vi vil invitere til fælles debatmøder rundt om i regionen. Vi laver et særligt internetbaseret debatforum på regionens hjemmeside. Og så har alle interesserede parter mulighed for at komme med skriftlige kommentarer. Alt sammen med det formål at få skabt en god udviklingsplan og en bæredygtig vision for hovedstadsregionen. Vibeke Storm Rasmussen Formand for Regionsrådet

3 2 Den første regionale udviklingsplan for hovedstadsregionen Med forslaget til den regionale udviklingsplan for hovedstadsregionen er der for første gang skabt et bud på en fælles ramme for hovedstadsregionens fremtidige udvikling. Udviklingsplanen sætter særligt fokus på tre temaer, som er afgørende for regionens udvikling lige nu: infrastruktur, uddannelse og natur /miljø. Udgangspunktet for hovedstadsregionen er godt. Vi har været i god vækst de senere år, og livskvaliteten er generelt høj sammenlignet med mange andre storbyregioner. Blandt andet fordi vi nyder godt af de samme kvaliteter og værdier, som hele Danmark bygger på. Men konkurrencen mellem Europas storbyregioner er hård, og indenfor alle tre temaområder er advarselslamper begyndt at blinke. Og vi kan allerede nu se store udfordringer, som kræver handling. Trafikken sander i stigende grad til i trængsel og stigende trafikmængder både i byen, på indfaldsvejene og på tværs af regionen. Kravene til kompetencer stiger på alle uddannelsesniveauer og frafald er et stort problem, især på ungdomsuddannelserne. Endelig er forurening af luft, jord, vand og støjproblemer et stigende problem for mange i hovedstadsregionen, og vi ser mange steder et stigende pres på regionens grønne og blå rekreative områder som følge af byvækst og behovet for ny infrastruktur. Den første udviklingsplan skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, som blev besluttet i Vækstforum for Region Hovedstaden i januar Derudover indgår kultur- og fritidstilbud og internationalt samarbejde som områder, hvor regionen også står over for centrale udfordringer med betydning for den fremtidige livskvalitet og vækst.

4 Den første regionale udviklingsplan for hovedstadsregionen 3 Visioner, målsætninger og løsninger Vision for hovedstadsregionen Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Visionen er baseret på, at vækst og livskvalitet er hinandens forudsætninger og at visionen om varig høj vækst og livskvalitet kun kan realiseres, hvis begge dele indgår som mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i den samlede vision og syv pejlemærker for regionens udvikling, som tilsammen sætter de overordnede mål for regionens udvikling. For hvert af de tre hovedtemaer infrastruktur, uddannelse og natur/miljø beskrives de konkrete udfordringer, der opstilles målsætninger for udviklingen og mulige løsninger inden for området. Den fulde beskrivelse kan ses i den samlede regionale udviklingsplan. Denne korte version af udviklingsplanen opsummerer udfordringerne for hvert af de tre temaer. På hvert tema gengives pejlemærker og målsætninger sammen med de konkrete forslag til løsninger og forbedringer på området. Dialog med regionens borgere, erhvervsliv, kommuner og nøgleaktører har været et centralt element i udarbejdelsen af udviklingsplanen. Den 17. november 2007 blev der afholdt et borgerdialogmøde, hvor et repræsentativt udsnit af regionens borgere fik mulighed for at udpege de udfordringer og løsningsmuligheder, som de fandt var de vigtigste for hovedstadsregionens fremtidige udvikling. Resultaterne af borgermødet kan ses på: Udover borgerdialogen er forslaget til udviklingsplanen udviklet i dialog med nøgleaktører fra ministerier, naboregioner, kommuner, vidensinstitutioner og organisationer. Tre konferencer om henholdsvis uddannelse, infrastruktur og regional udvikling har givet input til, hvilke konkrete udfordringer og løsninger, udviklingsplanen skulle fokusere på. Endelig har en følgegruppe med repræsentanter fra regionens kommuner og Kommune Kontakt Rådet fulgt arbejdet med udviklingsplanen.

5 4 1. Hovedstadens infrastruktur Hovedstadsregionen har med 1,6 mio. indbyggere meget trafik presset sammen på 6 % af landets areal. Transportmængden er høj, men nødvendig for at regionen kan hænge sammen og skabe vækst. Infrastrukturen sikrer mobilitet fra bolig til arbejde og fritidsliv over hele regionen og er en forudsætning for, at erhvervslivet kan lokalisere sig ikke bare i og omkring Storkøbenhavn, men også i Nordsjælland. Omvendt sætter den megen trafik natur og ressourcer under pres og påvirker miljøet. I regionen er det vigtigt at få transportsystemet til at spille sammen med miljøhensyn som luftforurening, klimaspørgsmål, støj og trafiksikkerhed - også for bløde trafikanter. Trængsel på både vej og bane er en stor udfordring i hovedstadsregionen, hvor langt over timer spildes hver dag på forsinkelser bare på vejene. Stigende trafikmængder sætter infrastrukturen under pres, især på tværs af regionen, samt på såvel forbindelser ind og ud af byen og inde i København. Godstransporter i regionen rummer også udfordringer. Og i takt med den øgede integration over Øresund risikerer vi, at den trafikale infrastruktur snart bliver en barriere. Pejlemærke: En effektiv og miljøvenlig trafikal infrastruktur. Trængslen i hovedstadsregionen skal nedbringes væsentligt gennem en markant og sammenhængende udbygning af det kollektive trafiksystem, regionens hovedtrafikårer og de regionale cykelstier. Den trafikale infrastruktur skal sikre fortsat integration på tværs af Øresund og medvirke til at placere Øresundsregionen som internationalt tilgængeligt nordeuropæisk trafikknudepunkt.

6 Hovedstadens infrastruktur 5 Borgernes top 4 for mål på infrastrukturområdet På Region Hovedstadens borgerdialogmøde gav et udsnit af regionens borgere et bud på udfordringer og mål, som de finder, vil være bedst for at sikre regionens rette udvikling. De fire mål er følgende: En forbedret, konkurrencedygtig, attraktiv kollektiv trafik En sammenhængende trafikplan for alle trafikformer Tidsforbruget skal minimeres privatliv, produktivitet, sundhed/miljø skal hænge sammen Byrum for byens borgere. Udbygning af cykelnettet. Borgerne pegede også på trafikinitiativer som bilfri zoner, roadpricing, flere p-pladser i forbindelse med stoppesteder for den kollektive trafik, anvendelse af nye energiformer og miljøvenlige transportmidler, letbaner, delebiler, samkørsel, intelligent trafikstyring og udbygning af det eksisterende vejnet. Udfordringer og løsninger for infrastruktur Regionens hovedudfordringer kan deles op i fire hovedområder, der hver især stiller krav til valget af løsninger, og afsnittet om infrastruktur er delt op i de fire emner: 1.1 Trafik og trængsel i de centrale bydele Den øgede trængsel i den centrale del hovedstadsregionen og særligt i og omkring København skaber vanskeligheder med at komme rundt. I Københavns indre bydele optager den gennemkørende trafik plads på vejene og forsinker både den private og den kollektive bustrafik. Og problemet er stigende. Langt den største del af den samlede transport foregår i bil (82 %), og brugen af bil er vokset på bekostning af den kollektiv trafik i de sidste 10 år. Bilernes gennemsnitlige hastighed inde i København er faldet fra 33 km i timen til 27 km i timen, svarende til et fald på 20 % fra 1995 til Trængslen kalder på nye løsninger, som både tager højde for situationen i storbyen og i omegnen, og samtidig sikrer den gennemgående trafik. I de centrale bydele skal en markant satsning på kollektiv trafik gøre den kollektive trafik mere attraktiv som alternativ til bilen. Samtidig skal det være let at skifte internt mellem de forskellige kollektive transportformer og fra bil og cykel til kollektiv transport. Trængslen kan også afhjælpes med andre virkemidler som fx intelligente transport systemer (ITS), som kan øge kapaciteten og fordele presset på infrastrukturen. Målsætningen for trafikken er en god tilgængelighed inde i og til og fra det centrale København med både individuel og kollektiv trafik. København skal udvikle sin gode fremkommelighed og den høje cykelanvendelse i forhold til andre storbyer. Trafik og trængsel i de centrale bydele Mobilitet på tværs af og rundt i regionen Forbindelser ind og ud af regionen Gods og varetransporter

7 6 Hovedstadsregionens infrastruktur løsningsforslag til Forbedring af infrastrukturen for trafik og trængsel i tætbyen Forslag til forbedringer her og nu : Mindre sporforbedringer på S-banen til at afhjælpe flaskehalsene Nye terminaler og særlige kørebaner med forkørselsret for busser mv. Parkeringsfaciliteter for cykler og biler ved stationer Styrket anvendelse af ITS, fx til bedre passagerinformation for kollektiv trafik Adfærdsregulerende tiltag, fx gennem yderligere regulering af parkeringsudbuddet og trafikmæssige investeringskrav ved nybyggeri Udbygning af et cykeltrafikstinet for pendlere langs de større veje og cykelparkering ved tog- og metrostationer. Forslag til forbedringer på kort sigt: Udbygning af den kollektive trafik i København og omegnskommunerne i form af mere skinnebåren trafik letbane, metro og S-tog Væsentlig udbygning af parker og rejs faciliteter med overvågning og tilhørende servicearealer, placeret ved de trafikale knudepunkter, som stærkt forbedrer kombinerede transportformer Mulighed for anvendelse af adfærdsregulerende virkemidler, som fx ITS og miljøzoner Etablering af havnetunnel i København. 1.2 Mobilitet på tværs af og rundt i regionen Den stigende trængsel er den største udfordring for trafikken rundt i og på tværs af regionen. Gennemsnitshastigheden på vejene er faldet med 25 % de seneste år. Der er især køer på de store indfaldsveje og på de tværgående forbindelser. Andelen af motorvejsstrækninger med alvorlige trængselsproblemer er tredoblet siden 1998, fra 8% til 24% i Og tendensen med flaskehalse, køer og store forsinkelser i trafikken er stigende. Behovet for nye trafikale forbindelser er i en vis udstrækning imødekommet med de igangværende statslige aktiviteter og planer om udbygning af vejforbindelser. Men der mangler stadig gode kollektive forbindelser især på tværs; den kollektive trafik har den mindste markedsandel på alle tværforbindelser. De regionale cykeltrafikstier, som giver mulighed for hurtig cykeltransport fx til arbejde, er ikke et sammenhængende net i hele regionen. Samtidig kan den eksisterende infrastruktur udnyttes bedre via adfærdsregulering, fx med flere personer i samme bil og ved at styre trafikstrømme, fx med intelligente transport systemer (ITS). Vi holder mere og mere i kø, når vi kører rundt i regionen eller skal ind til København. Forslag til forbedringer på længere sigt: En udbygning af en ny S-togslinje i tunnel under det centrale København til at afhjælpe flaskehalsen i røret mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport.

8 Hovedstadsregionens infrastruktur 7 Målsætningen for trafikken rundt i regionen er, at den kollektive trafik på tværs af regionen udbygges for at imødekomme det stigende pendlingsbehov på tværs, samt at kapaciteten på de store indfaldsforbindelser og ring- og tværforbindelser udbygges. Vi ligger i centrum af Øresundsregionen. Og vi er et nordeuropæisk knudepunkt med gode forbindelser til det øvrige Skandinavien og Europa. løsningsforslag til Forbedring af infrastrukturen på tværs af og rundt i regionen Forslag til forbedringer her og nu : Indsætte direkte- og langtursbusser i særlige busbaner på strækninger med store pendlerstrømme Bedre omstigningsmuligheder ved stationer og knudepunkter Indsætte længere tog eller flere vogne på strækninger med overfyldte tog Mindre sporforbedringer samt udbygning med overhalingsspor på S-banen til afhjælpning af flaskehalsene Anvendelse af Intelligente Trafiksystemer (ITS) på indfaldsveje og hovedfærdselsårer for at reducere trængselen og rejsetiden Flere store parkér og rejs-anlæg ved de store indfaldsveje med overvågning og tilhørende servicefaciliteter Udbygning af missing link i det regionale cykelstinet i hele regionen Mulighed for biler med flere passagerer i særlige reserverede baner i myldretiden. Forslag til forbedringer på kort sigt: Anlæg af en letbane langs Ring 3 (Lundtofte- Lyngby Glostrup-Ishøj/Brøndby), da den vil være forbindelseslinje til alle S-togslinjer og lokalbanerne i nord Anlæg af Tværvejen mellem Høje Tåstrup og Ballerup Udbygning af Ring 4 fra Ballerup til Bagsværd Etablering af ny fast forbindelse ved Roskilde Fjord i Frederikssund Samtidig opgradering af S-togsforbindelsen og videreudbygning af vejen til Frederikssund efter planerne i takt med den befolknings- og erhvervsmæssige udbygning Forlængelse af Farum-motorvejen til Hillerød. Forslag til forbedringer på længere sigt: Et nyt transportkoncept, der fremmer de miljøvenlige transportformer som den kollektive trafik og cykeltransport. Fx gennem kraftig udbygning af den skinnebårne trafik med nye S-togslinjer og forlængelser af eksisterende samt nye letbanekorridorer fx langs Lyngbyvej og langs Herlev Hovedgade/ Frederikssundsvej samt en forbindelse til Kystbanen som supplement til letbanen langs Ring 3 Hovedstadsregionen skal være foregangsregion og leve op til de højeste miljøkrav i EU til biler, lastbiler og busser.

9 8 Hovedstadsregionens infrastruktur 1.3 Forbindelser ind og ud af regionen Den hurtigt voksende Øresundstrafik vil inden længe give flaskehalse både på vej og bane. Antallet af daglige pendlere over Øresund forventes at stige fra i 2006 til ca i Det skal ses i sammenhæng med forventningen om, at hovedstadsregionen kan nyde godt af en positiv udvikling i arbejdsstyrken i Skåne. På sigt bliver der behov for en anden fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, samt etablering af en ny jernbane og vejforbindelse i Ring 5, for at skabe forbindelse syd på, uden om København. Den stigende pendling til og fra det øvrige Sjælland er også en stor udfordring. Kapaciteten på vej og bane fra Sjælland er flere steder presset. Og sidst, men ikke mindst, skal forbindelserne til omverdenen fx fra lufthavnen fungere optimalt, hvis regionens konkurrenceevne skal bevares. Og med den faste forbindelse over Femern Bælt kan hovedstadsregionen blive koblet på det europæiske højhastighedsnet. Målsætningen for Øresundsregionen og den internationale trafik er, at vi let skal kunne komme til og fra regionen, og at folk let skal kunne komme til os. Vores transportsystem skal effektivt binde hele Øresundsregionen sammen og knytte regionen tættere til resten af Europa. løsningsforslag til Forbedring af infrastrukturen for forbindelser ind og ud af regionen Forslag til forbedringer her og nu : Indsætte længere tog eller flere vogne på strækninger med overfyldte tog, fx på Øresundsbanen Indsætte direkte- og langtursbusser på de store pendlerstrækninger, fx i særlige busbaner med forkørselsret Afhjælpning af trængselsproblemerne på de store indfaldsveje fra Sjælland til hovedstaden, fx ved hjælp af ITS (Intelligente Transport Systemer) Udbygge kapaciteten på tilkørslerne til Øresundsforbindelsen Mulighed for biler med flere passagerer i særligt reserverede baner i myldretiden. Forslag til forbedringer på kort sigt: Udbygning af hovedjernbanenettet mod syd Etablering af jernbane- og vejforbindelse i Ring 5 Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg til tog og biler. Forslag til forbedringer på længere sigt: En fremtidssikret løsning af kapaciteten på Hovedbanegården gennem nybygning af en aflastningsbanegård, så banetrafikken kan øges Opkobling til det europæiske højhastighedsnet som alternativ til bil og fly.

10 Hovedstadsregionens infrastruktur 9 Der transporteres mere og mere gods til, fra og igennem regionen. Især er transporten på lastbiler i stor vækst. 1.4 Gods- og varetransporter Hovedstaden er i dag et nationalt knudepunkt i forhold til godstransport. Forventningerne til vækst i godstransporten i de kommende år stiller regionen over for en række udfordringer: på den ene side er en effektiv godstrafik vigtig for hovedstadsregionen og den erhvervsmæssige vækst, på den anden side kan godstrafik være årsag til trafikpropper og trafikuheld, fremkommelighedsproblemer, støj og forurening. Godstransporter på de i forvejen trafikalt belastede transport og transitkorridorer er med til at hæmme fremkommeligheden og begrænse kapaciteten. En central udfordring er at få optimeret de enkelte transportformer (vej, bane, fly, søtransport) og samspillet mellem dem. Målsætningen for godstrafikken er, at gods og varer problemfrit kan komme til, rundt i og ud af regionen på en så effektiv og miljøvenlig måde som muligt. løsningsforslag til Forbedringer for gods- og varetransporter Forslag til forbedringer her og nu : Rejseplaner for gods for at sikre den bedste og mest miljøvenlige transportform Indførelse af modulvogntog på de store gennemgående transitveje mellem godsterminaler for at nedsætte antallet af lastbiler på vejene Mulighed for distribution af varer uden for dagtimerne, så lastbilerne fylder mindre i myldretiden. Forslag til forbedringer på kort sigt: Optimering af tilkørselsforholdene til både lufthavn og havn, fx vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Lyngbyvej og etablering af et tilslutningsanlæg i Lyngby ved Vintappersøen Kapaciteten til godstog på jernbanenettet omlægges og udbygges, således at trafikken kan afvikles uden nævneværdig gene for persontrafikken Dybdegående analyser samt udvikling og opbygning af et miljømæssigt bæredygtigt transportkoncept, der fremmer og optimerer de enkelte transportformer Fremkommeligheden i de store transitkorridorer udbygges og optimeres gennem brug af ITS-løsninger. Forslag til forbedringer på længere sigt: En fremtidssikret løsning for placeringen af den containertrafik, der i dag sker i Københavns Havn Udbygning af prioriterede missing links i det trans-europæiske jernbanenet, således at gods kan overføres fra vej til bane, fx banestrækningen fra Bremen/Hannover/Hamborg til København og den nordiske trekant mellem København, Stockholm og Oslo.

11 10 2. Uddannelse For hovedstadsregionen og dens virksomheder er udbuddet af veluddannet og omstillingsparat arbejdskraft på alle niveauer altafgørende for, at regionen kan bevare og udbygge sin konkurrencekraft og sin position som en af de førende uddannelses- og videnmetropoler i Europa. Region Hovedstaden har i dansk sammenhæng et godt udgangspunkt med en forholdsvis veluddannet befolkning og en god dækning af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Også i sammenligning med andre lande er arbejdsstyrken generelt veluddannet. Men der er ikke desto mindre udfordringer nok at tage fat på. Som tendenserne er i dag, stiger det fremtidige uddannelsesniveau ikke tilstrækkeligt sammenlignet med andre storbyregioner. Ikke mindst fordi alt for mange af hovedstadsregionens unge ikke fuldfører en ungdomsuddannelse selvom de starter på én. Knap hver femte falder fra undervejs og op mod halvdelen blandt særligt udsatte befolkningsgrupper. Og tidligere tiders forspring på andelen med en videregående uddannelse er også ved at forsvinde især halter hovedstadsregionen efter i forhold til udlandet, når man ser på hvor mange, der gennemfører egentligt forskningsrettede uddannelser. Samtidig har Hovedstadsregionen allerede i dag massive problemer med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft, ikke mindst inden for plejeomsorgsområdet. Regionens virksomheder oplever, at få søger de ledige stillinger eller stillinger forbliver ubesat. Der er i dag er over ubesatte stillinger på Sjælland. Og udfordringerne bliver markant større i de kommende år. Især fordi befolkningens aldersprofil ændres der bliver flere ældre, der skal forsørges af relativt færre i den arbejdsdygtige alder. Pejlemærke: Et uddannelsessystem med attraktive og relevante tilbud til alle borgere. En satsning på, at alle får en uddannelse og at uddannelsesniveauet øges, skal sikre den sociale sammenhængskraft. Og sikre erhvervslivets og det offentliges behov for arbejdskraft og kompetencer i en tid, hvor efterspørgslen på uddannet arbejdskraft stiger.

12 Uddannelse 11 Resultater fra borgerhøringen På borgerhøringen blev der også sat fokus på regionens væsentligste udfordringer på uddannelsesområdet. De fire udfordringer, der vandt bredest tilslutning var: Optimering af folkeskolen alle børn skal have lige muligheder for at bære samfundet videre Uddannelse for alle sikre dannelse og fællesskabsfølelse Erkende vigtigheden af vores råstof viden er Danmarks mulighed for at markere sig globalt Mangfoldig uddannelse samfundet har brug for alle, vi er forskellige og har forskellige behov. Udfordringer og løsninger på uddannelse Regionens uddannelsesmæssige hovedudfordringer kan opdeles i tre hovedområder, som kræver hver deres særlige indsats: Ungdomsuddannelse til alle Videregående uddannelser i pagt med regionens behov Uddannelse gennem hele livet Temaet rundes af med et kig på, hvordan disse udfordringer viser sig i pleje- og omsorgsektoren, som et af de områder, som står over for markant mangel på arbejdskraft. 2.1 Ungdomsuddannelse til alle Regeringen har opstillet et mål om, at 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse altså en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Målsætningen er ambitiøs: I hovedstadsregionen starter langt de fleste unge godt 95 % - faktisk på en ungdomsud- dannelse, men omkring hver femte falder fra undervejs. Hvis udviklingen fortsætter, vil kun ca. 79 % gennemføre en ungdomsuddannelse. Situationen er værst på erhvervsuddannelserne, men også frafaldet på de gymnasiale uddannelser er for højt. Frafaldet peger i retning af, at uddannelsessystemet ikke i tilstrækkelig grad giver unge mulighed for at bryde den sociale arv. Der er især tre overordnede forklaringer på frafaldet: de studerendes baggrund, herunder familiemæssige forhold og opbakning, selve uddannelsens indhold og tilrettelæggelse og det sociale miljø på uddannelserne. Især de unge, som skubbes ud på grund af egne forudsætninger eller oplevelser, fremfor de som trækkes ud af et varmt arbejdsmarked, kan få problemer på lang sigt. Målsætningen for ungdomsuddannelserne i hovedstadsregionen er, at de skal være så brede og differentierede, at alle får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og 95 % er den langsigtede målsætning. Det lykkes kun, hvis der gennemføres en markant, målrettet og differentieret indsats, som giver attraktive uddannelser for alle. Løsningsforslag til at sikre ungdomsuddannelse til alle Aktivt udnytte de nye muligheder på erhvervsskoleområdet Geografisk bredde i ungdomsuddannelsernes placering Bedre brobygning og indslusning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Bedre sammenhæng mellem skole- og praktikforløb på ungdomsuddannelserne Styrket vejledning Særlig indsats over for etniske unge og bogligt svage elever Mere viden og videndeling.

13 12 Uddannelse 2.2 Videregående uddannelser i pagt med regionens behov Regeringen har opstillet en målsætning om, at halvdelen af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Videregående uddannelser er både de længste universitetsuddannelser og fx sygeplejersker, folkeskolelærere på professionshøjskolerne og merkantile uddannelser på erhvervsakademierne. Målsætningen i sig selv er næppe tilstrækkeligt ambitiøs for hovedstadsregionen. Både fordi mange andre internationale storbyregioner opruster og fordi hovedstadsregionen har et medansvar for at løfte det samlede danske uddannelsesniveau på grund af de mange uddannelsesinstitutioner, der er placeret her. Med dagens uddannelsesmønster vil ca. 48 % af regionens unge få en videregående uddannelse i fremtiden. Det er markant mere end de ca. 36 %, der i dag har en videregående uddannelse hvilket endda er toppen blandt de danske regioner. Hovedstadsregionens særlige udfordringer er frafald, tempotab undervejs i uddannelsen og så har vi for få forskere. Endelig skal vi sikre, at uddannelse har den fornødne erhvervsrelevans og dimensioneres tilstrækkeligt fremsynet i forhold til en meget dynamisk erhvervsudvikling. Målsætningen for de videregående uddannelser i hovedstadsregionen er, at de skal bidrage til et fortsat kompetenceløft i regionen og der skal udvikles en bedre sammenhæng om indhold og dimensionering mellem uddannelsessystemet og regionens erhvervsmæssige behov også i en international sammenhæng. Løsningsforslag til at sikre videregående uddannelser i pagt med regionens behov Mere dynamisk dimensionering af kapacitet Udvikling af uddannelserne gennem bedre samspil med private og offentlige arbejdsgivere Styrket vejledning Uddannelse af flere forskere. 95 % af regionens unge starter på en ungdomsuddannelse. Men kun omkring 80 % gennemfører og kun omkring halvdelen blandt de mest udsatte grupper. 2.3 Uddannelse gennem hele livet Behovet for uddannelse stopper ikke med en afsluttet ungdoms- eller videregående uddannelse. Kravene på arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at alle har behov for løbende at udbygge deres viden og styrke deres kompetencer. For det første skal de helt grundlæggende færdigheder for de kortest uddannede og andre udsatte grupper styrkes. For det andet skal de ufaglærtes kompetenceudvikling løbende sikres. For det tredje skal der sikres en effektiv indsats for de ledige i regionen, hvor især en forholdsvis stor gruppe af akademikere springer i øjnene. Målsætningen for voksen- og efteruddannelserne i hovedstadsregionen er, at de skal være lettere tilgængelige, så den samlede indsats kan øges især for personer på kanten af arbejdsmarkedet med de største behov, men også for ledige akademikere. Løsningsforslag til at sikre uddannelse gennem hele livet Markant flere skal gennemføre læse-, skriveog regnekurser Udnytte mulighederne for voksenlærlinge og jobrotation Sikre lettilgængelige efter- og videreuddannelsestilbud Sikre målretning mod de regionale erhvervsmæssige behov Sikre mere relevante krav og tilbud til de ledige Brobygning mellem arbejdsløse akademikere og erhvervslivet fx via jobtræning.

14 Uddannelse 13 Målsætningen for plejeomsorgsuddannelserne er, at de skal udvikles til en endnu bredere vifte af differentierede uddannelsestilbud med styrkede praktikforløb og fokus på erhvervsrelevans og faglig udvikling. Løsningsforslag til at sikre arbejdskraft til regionens plejeomsorgsområde 2.4 Plejeomsorgsuddannelserne et regionalt og kommunalt kerneområde med arbejdskraftmangel Mere end personer arbejder inden for plejeomsorgsområdet i hovedstadsregionen. Det drejer sig især om sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter, som primært arbejder på regionens hospitaler og psykiatri og i kommunernes ældre- og sundhedspleje. Sikre bredere rekruttering til plejeomsorgsuddannelserne Styrke opkvalificerings- og videreuddannelsesmulighederne Styrke praktikforløbene Sikre vejledning om alternative uddannelser inden for plejeomsorgsområdet ved frafald Styrke det direkte samspil omkring uddannelsernes erhvervsrelevans og faglige udvikling. I 2015 forventer man at mangle over medarbejdere på det regionale plejeomsorgsområde. Der er betydelig mangel på arbejdskraft inden for alle tre faggrupper både i kommunerne og på hospitalerne. Det skønnes, at der mangler knap medarbejdere til plejeomsorgsområdet i hovedstadsregionen. På det sjællandske arbejdsmarked viser en prognose at både sygeplejersker og SOSUer er blandt de områder med størst forventet fremtidig mangel. I hovedstadsregionen alene ventes manglen at overstige medarbejdere i Manglen er i nogen grad et resultat af, at mange uddannede forlader fagområdet, udstrakt brug af deltidsarbejde samt tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er behov for mange virkemidler mod manglen på arbejdskraft, både i forhold til uddannelserne, de generelle arbejdsforhold, samspillet mellem uddannelses- og praktiksteder og i forhold til at sikre en fleksibel opgaveløsning.

15 14 3. Natur og miljø Et godt miljø og attraktive naturområder er en forudsætning for god sundhed og livskvalitet for borgerne. Region Hovedstaden er en grøn region, som igennem årtier er udviklet med grønne kiler og grønne ringe af rekreative områder. Men vækst, byudvikling og trafik er med til at sætte de grønne områder og miljøet under pres. borgernes topprioriteter fra borgerhøringen på miljø- og naturområdet var: At gøre Region Hovedstaden til den grønneste hovedstad i Europa. Fx bæredygtig byplanlægning med plads til grønne områder i regionen Luftforurening, fx CO2 udslip At sikre fremtidig byudvikling mht. trivsel/ infrastruktur/bæredygtighed Energiproduktion/-forbrug, fx en mere bæredygtig produktion af energi med fokus på vedvarende og alternative energiformer. Samtidig er væksten i hovedstadsregionen i disse år med til at sætte miljøet under stigende pres. De centrale hovedudfordringer på miljøområdet er at mindske luftforureningen, herunder CO2-udledningen, forsyningen af rent drikkevand samt at begrænse støjgenerne hovedsagligt i byområderne. Derudover er der behov for at mindske de store affaldsmængder, der produceres i regionen. 3.1 Hovedstadsregionens blå-grønne struktur I et viden- og storbysamfund er kvaliteten af og adgangen til de grønne og blå rekreative områder en væsentlig kilde til god livskvalitet. Fingerplanen fra 1947 har medvirket til, at borgerne i det meste af regionen helt ind i de tætbebyggede områder af København har god adgang til rekreative områder. Men fortsat byvækst, udlæg til nye boliger og behov for udbygning af den trafikale infrastruktur sætter de rekreative områder under pres.

16 Natur og miljø 15 Hovedstadsregionen er et stykke fra at være den grønneste region i Europa. I storbyer som Helsingfors, Stockholm og Barcelona udgør andelen af grønne og blå rekreative arealer næsten halvdelen af arealet. I hovedstadsregionen er tallet under 30 %. Samtidig er tilgængeligheden til de rekreative områder af stor betydning for benyttelsen af dem. Har man mere end 10 minutters gå-afstand, falder brugen markant. I hovedstadsregionen er tilgængeligheden til de rekreative områder høj sammenlignet med andre storbyregioner. Men stadig er der ca. 20 % af regionens indbyggere, som har mere end 10 minutters gang til det nærmeste grønne område. Pejlemærke: Udvikling af flere attraktive rekreative områder. Hovedstadsregionen skal udvikles til den grønneste storbyregion i Europa. En klar deling mellem by og land skal sammen med videreudvikling af regionens grønne struktur øge andelen af grønne områder og sikre, at alle borgere i regionen har nær og let adgang til rekreative områder og god tilgængelighed til attraktive kyster og strandparker. Hensigten med det grønne nærhedsprincip er, at der tages hensyn til adgangen og udbuddet af grønne og blå rekreative områder. Det grønne nærhedsprincip lægger op til: at de nuværende grønne rekreative arealer i de grønne kiler og ringe, kystkilerne og de rekreative områder i det åbne land som minimum skal bevares og at tilgængeligheden skal styrkes at der skal etableres nye grønne rekreative områder i forhold til de 20 % af regionens borgere, som i dag bor længere væk end 10 minutter til fods, ved etablering af nye byområder at der ved inddragelse af grønne områder til nyt byområde bør sikres, at der etableres nye grønne rekreative områder af mindst samme størrelse inden for 10 minutters gang-afstand. Målsætningen for hovedstadens grønne og blå struktur er, at andelen af grønne og blå områder til rekreativ anvendelse skal øges til minimum en tredjedel af regionens samlede areal, og at tilgængeligheden til rekreative områder, både i nærområdet, til større sammenhængende naturområder i regionen og til kystområder og strandparker skal udbygges. Løsningsforslag til at sikre hovedstadsregionens grønne og blå struktur: Indførelsen af et grønt nærhedsprincip Videreudvikling af de grønne kiler og ringe ud til Købstadsringen i takt med udbygningen af byfingrene Etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland som et sammenhængende rekreativt naturområde. Udbygning af det regionale stinet og grønne korridorer mellem oplevelsesrige landskaber og naturområder Afgrænsning af det åbne land ved etablering af miljøzoner for landbrug omkring byerne Kampagner som synliggør de rekreative muligheder og kvaliteter i regionen Behovstilpasset vedligeholdelse af de rekreative grønne områder. 3.2 Hovedstadsregionens miljø Miljøet er en fælles udfordring for storbyregioner med høj økonomisk vækst og mange mennesker samlet på et lille område. Et godt miljø er en forudsætning for livskvaliteten i hovedstadsregionen, og for borgernes generelle sundhedstilstand. Det er en udfordring at udvikle infrastrukturen på en måde, der tager hensyn til miljøet. En fjerdedel af CO2- udledningen i hovedstadsregionen kommer fra trafikken. Men alle kilder til luftforurening skal begrænses, sammen med forbrug og forurening af vand og jord.

17 16 Natur og miljø Endelig plages flere og flere mennesker i regionen af støj. Udfordringen bliver derfor at sikre hensynet til miljøet, uden at det hæmmer væksten i regionen. Regionens hovedudfordringer på miljøområdet opdeles i tre områder, som kræver hver deres særlige indsats: Luftforurening, drikkevand og støj. Målsætningen for luftforureningen er at reducere partikelforureningen og kvælstofudledningen til minimum EU s grænseværdier og herigennem nedbringe antallet af luftvejsrelaterede sygdomme. Tilsvarende er målet at mindske udledningen af CO2 med mindst 20 % i forhold til i dag inden 2015, så internationale klimaaftaler kan overholdes. Pejlemærke: Ren luft, rent drikkevand og mindre støj for alle. Gennem en målrettet og fælles indsats skal luftforureningen i regionen mindskes til gavn for klimaet og for den enkelte borgers sundhed. Det skal sikres, at regionen fortsat kan være selvforsynende med drikkevand i form af urenset grundvand. Og færre borgere skal opleve gener fra forskellige typer af støj, herunder fra trafik og tekniske anlæg. Udfordringer og løsninger på miljø Luftforurening Luftforureningen skader sundhed, natur og økonomi. Men specielt to store problemstillinger melder sig, når vi snakker luftforurening: For det første den regionale globale udfordring, hvor det handler om udledning af CO2 og klimaforandringer. Her står energisektoren og transportsektoren for over halvdelen af Danmarks udledning af drivhusgasser. Udfordringen for hovedstadsregionen bliver at nedbringe det samlede brug af fossile brændstoffer. For det andet den mere lokale udfordring, hvor problematikken er kvælstofudledning og partikelforurening til stor skade for den almene sundhed. Især partikelforurening i de centrale dele af hovedstadsregionen, hvor tæt bebyggede boligområder ligger side og side med stærkt trafikerede veje, medvirker til hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme, blandt andet allergi og kræft. Partikelforurening i København medfører ca. 780 for tidlige dødsfald målt pr. 1 million københavnere og ekstra hospitalsindlæggelser. Løsningsforslag til forbedring af luftforureningen og de tilhørende klimaændringer En markant satsning på kollektiv trafik især i de centrale dele af hovedstadsregionen Tiltag som fremmer udvikling af en miljøvenlig bilpark Krav om partikelfiltre på alle dieseldrevne køretøjer Anvendelse af miljøzoner i de tættere bebyggede dele af regionen Krav til begrænsning af partikeludledning fra brændeovne Markant satsning på forskning i og udvikling af miljø- og lavenergiteknologi Styrket samspil mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder med henblik på udvikling af miljøvenlig og energibesparende teknologi Reform af skatte- og afgiftssystemet, som understøtter udvikling, indkøb og anvendelse af energibesparende og miljøvenlige foranstaltninger. Hovedstadens drikkevand En hovedudfordring i de kommende år er at vandressourcens størrelse er mindre end tidligere antaget og flere steder overudnyttet. Regionens store befolkningstæthed og jordforureningsproblemer betyder, at en omfattende indsats er nødvendig for at beskytte grundvandet, hvis indvindingen af rent drikkevand skal opretholdes.

18 Natur og miljø % af det vand vi bruger i dag til drikkevand og industrielt forbrug er indvundet primært fra grundvand i regionen. Målsætningen er, at hovedstadsregionen skal være selvforsynende med drikkevand i form af urenset grundvand, dvs. at indvindingen kun nødvendiggør en simpel vandbehandling. Hvis egne ressourcer ikke er tilstrækkelige, foretrækkes import fra naboregioner frem for renset overfladevand. 20 % af regionens borgere har stadig mere end 10 minutters gang til grønne rekreative arealer. løsningsforslag til beskyttelse af regionens grundvand Der bør etableres en koordineret og bæredygtig vandindvinding i regionen, som sikrer en stabil drikkevandsforsyning af høj kvalitet under hensyntagen til naturværdier Der er behov for forøget kapacitet til behandling af forurenet jord for at sikre mod grundvandsforurening fra regionens store og mindre forureninger Øget samarbejde mellem vandværker i forskellige indvindingsoplande om koordinering af vandindvinding og effektivisering af vandsektoren Styrket forskning i og udvikling af ny teknologi til vandindvinding og vandbehandling samt incitamenter for investering og anvendelse af ny teknologi på området Undersøgelse af muligheden for anvendelse af prisdannelsen som økonomisk incitament for vandbesparelser Udvikling af nye teknologier, der omkostningseffektivt kan medvirke til at nedbringe vand spild fra ledningsnettet Der bør snarest igangsættes planlægning af ny deponeringskapacitet. Støj i hovedstadsregionen Støj kan give gener og alvorlige helbredseffekter. Myndighederne anslår, at mennesker i Danmark årligt indlægges på sygehusene med forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom på grund af vejtrafikstøj, og mellem 200 og 500 mennesker om året dør tidligere end ellers, som følge af disse sygdomme. Målsætningen er, at støjforurening skal reduceres specielt fra trafikstøj og tekniske anlæg, som fx vindmøller, ved at opstille konkrete mål og krav om støjreduktion. Løsningsforslag til mindskelse af regionens støjgener Krav til støjforhold i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri Indførelse af støjgrænser for alle former for køretøjer for at begrænse trafikstøjen Anvendelse af støjdæmpende tiltag som støjskærme, støjdæmpende vejbelægning, støjisolering af vinduer og facader i eksisterende bebyggelser generet af støjgener Forskning i støj og støjdæmpende foranstaltninger og i de sundhedsskadelige effekter af støj Store vindmøller etableres kun som havmøller.

19 18 4. Erhvervsudvikling Vækstforums nye erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden indgår som en del af grundlaget for udviklingsplanen. Gode betingelser for erhvervsudvikling i hele hovedstadsregionen er afgørende for den vækst, som skal sikre virkeliggørelse af udviklingsplanen. Samtidig påvirkes de samlede erhvervsvilkår og vækstmuligheder af en række rammevilkår, som er håndteret særskilt i denne regionale udviklingsplan. Det gælder en velfungerende infrastruktur, helhedsperspektivet på at skabe en attraktiv region, som kan fastholde og tiltrække arbejdskraft, samt uddannelsesområdet. Pejlemærke: Konkurrencedygtige vækstbetingelser for erhvervslivet. En målrettet indsats skal sikre rammer for erhvervslivets vækst og udvikling i international topklasse. Vækstforums nye erhvervsudviklingsstrategi har lagt grundstenen for en fokuseret regional satsning. Erhvervsudviklingsstrategien udgør en del af grundlaget for udviklingsplanen, som skaber fundamentet for en sammenhængende indsats. Erhvervsudviklingsstrategiens vision er at: Region Hovedstaden anno 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge. Erhvervsudviklingsstrategien opstiller udfordringer og mål for i alt syv indsatsområder, der er afgørende for regionens fortsatte vækst og konkurrenceevne: STÆRKE OG PERSPEKTIVRIGE KOMPETENCEKLYNGER NYE VIRKSOMHEDER NY VIDEN METROPOLREGIONENS UDVIKLING FORSKNING OG INNOVATION ØGE OG UDVIKLE ARBEJDSSTYRKEN PÅ ALLE NIVEAUER MARKEDSFØRING, EVENTS, KULTUR OG VÆRDIER ØRESUND OG DET INTERNATIONALE UDSYN Indsatsområderne bliver understøttet af 33 konkrete initiativer, som Vækstforum i partnerskab med relevante regionale aktører arbejder på at virkeliggøre.

20 19 5. Kultur-, fritidstilbud og oplevelser Det er attraktivt at bo og være i regioner, der har et blomstrende, mangfoldigt kulturliv både for eliten og for bredden. Gode underholdnings- og fritidstilbud har betydning både for regionens egne borgere og for evnen til at tiltrække studerende, arbejdskraft, talenter, investeringer og virksomheder til regionen. Der er behov for at udvikle de regionale tilbud, som kan samle folk på tværs af regionen, og som kan tiltrække opmærksomhed fra omverdenen. Det gælder særligt udvikling og afholdelse af flere markante kulturoplevelser og events af international topklasse i hovedstadsregionen både til glæde for regionens borgere og samtidig for at understøtte hovedstadsregionens udvikling som en international storby. Pejlemærke: Mangfoldigt kultur- og fritidstilbud i international topklasse. En målrettet regional indsats skal understøtte udvikling og afholdelse af flere markante kulturoplevelser og fritidstilbud af international topklasse i hovedstadsregionen. Det kan samtidig være med til at øge bredden og kvaliteten i et righoldigt kultur- og fritidsliv i regionen.

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Regional Udviklingsplan Juni 2008 Region Hovedstaden Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Region Hovedstaden Regional udviklingsplan Natur og miljø 1 Forord

Læs mere

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Regional Udviklingsplan Marts 2008 Region Hovedstaden Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Region Hovedstaden Forslag til regional udviklingsplan Natur

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008. Sag nr. 1. Emne: Forslag til den regionale udviklingsplan til udsendelse til offentlig debat og høring

Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008. Sag nr. 1. Emne: Forslag til den regionale udviklingsplan til udsendelse til offentlig debat og høring REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Sag nr. 1 Emne: Forslag til den regionale udviklingsplan til udsendelse til offentlig debat og høring 4 bilag Regional Udviklingsplan Marts

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear Regional Udviklingsplan 2012. Forslag

Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear Regional Udviklingsplan 2012. Forslag Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear Regional Udviklingsplan 2012 Forslag Regional Udviklingsplan 2012 Klima Regionens og kommunens opgaver på klimaområdet Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

En plan for hovedstadens udvikling hvad er vigtigst?

En plan for hovedstadens udvikling hvad er vigtigst? En plan for hovedstadens udvikling hvad er vigtigst? Rapport med resultaterne fra Region Hovedstadens tre debatmøder om forslaget til den regionale udviklingsplan i København, på Vestegnen og i Nordsjælland

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

VÆKST I KØBENHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 2 Prioritering. 2.1 En udfordret vækstdriver. 1 Indledning 1

VÆKST I KØBENHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 2 Prioritering. 2.1 En udfordret vækstdriver. 1 Indledning 1 DECISION SEMINAR VÆKST I KØBENHAVN ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Prioritering 1 2.1 En

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere