Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer

Transkript

1 DI Den 31. maj 2016 Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer 1. Resumé Flere sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser samt en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion er vigtige svar på centrale globale udfordringer, hvor danske virksomheder og videninstitutioner har styrkepositioner både forsknings- og erhvervsmæssigt. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Danske fødevare- og ingrediensproducenter står over for en række unikke muligheder og udfordringer i fremtiden. Verdens befolkning vokser, og forbrugsmønstre er under hastig forandring. I løbet af de kommende årtier vil den globale middelklasse øges markant i volumen. Middelklassen forventes at vokse fra 3,2 mia. mennesker i 2020 til 4,9 mia. i En større global middelklasse med stigende indkomster og et stigende andel af ældre, der har et stigende fokus på sundhed, øger efterspørgslen efter forarbejdede fødevarer og fødevareingredienser, som fremmer sundhed, herunder f.eks. probiotiske kulturer, naturlige sødemidler eller vitaminer. Der skal således produceres sunde og ernæringsrigtige fødevarer til det voksende globale marked samt til en lang række nye markeder, som efterspørger ingredienser med bestemte egenskaber og med en sundhedsværdi, der er målrettet forskellige befolkningssegmenter. Ligeledes skal fødevareproduktionen i fremtiden ske på et ressourceeffektivt og et bæredygtigt grundlag. Det stiller krav til produktionsprocessen og de teknologier, der er involveret. Forskning og udvikling inden for nye produktions- og procesteknologier skal derfor fortsat styrkes. 3. Forskningsbehov Den stigende globale velstand indebærer øget efterspørgsel efter ernæringsrigtige og skræddersyede fødevarer og ingredienser til særlige befolkningsgrupper samt fødevarer med forbedret holdbarhed. Samtidig skal der udvikles og anvendes nye teknologier i produktion, processer og produkter for at øge produktiviteten, sikre et

2 større råvaregrundlag og styrke udnyttelsen af ressourcerne i udviklingen af de fødevarer, som en stadig større befolkning efterspørger uden hensyntagen til miljø- og klimabelastningen. Samtidig hermed sker der en enorm udvikling på det brede teknologiske område, hvor en række nøgleteknologier f.eks. big data, nye materialer, neutronspredning m.v. i fremtiden vil kunne få stigende indflydelse på fødevareproduktionen og måden at drive fødevarevirksomhed på. Fælles ved disse teknologier er, at de ikke er knyttet til én bestemt anvendelse eller sektor, men i stigende grad kan anvendes på tværs af brancher og produktionsformer. Udnyttelse og anvendelse af disse teknologiske muligheder bliver - også på fødevareområdet - en nøgle til at indfri de fremtidige potentialer. Sundhedsfremmende fødevarer og fødevareproduktion Der ligger muligheder i at forstå, hvorledes man sammensætter måltider til forskellige aldersgrupper, der er ernæringsmæssigt optimale, velsmagende og appellerer til forbrugeren, samtidig med at der tages højde for at forbrugerens madvaner og traditioner konstant ændrer sig. Ny viden om fødevarer kan bidrage til at løse mange sundhedsmæssige udfordringer og åbne nye muligheder for at begrænse væksten af livsstilssygdomme. Der er behov for at udvikle fødevarer med lavere energitæthed, salt, sukker og fedtindhold og højere fiberindhold. I tilknytning hertil bliver det i fremtiden vigtigt at benytte sig af de data, der kommer fra forskningen i det humane mikrobiom, som giver os muligheden for at forstå, hvordan sygdomme kan forebygges og behandles. Studier i mikrobielle samfund ved hjælp af metagenomics gør, at man nu kan forstå funktionen af mikroorganismerne i det humane fordøjelsessystem. Det betyder, at man får langt bedre muligheder for at forebygge og helbrede de store livsstilssygdomme. Hertil kommer, at man kan udvikle fødevarer til forskellige befolkningsgrupper (geografisk, aldersmæssigt, genetisk betinget etc.). Der vil i fremtiden være underskud af protein på verdensmarkedet til såvel fødevarer som foder. Sikring af behovet for proteinholdige fødevarer til det globale marked og en voksende ældre befolkning stiller krav om udvikling af velsmagende proteinrige fødevarer. En større viden om de enkelte proteiners funktionelle egenskaber vil være nyttigt, da det kan benyttes til at sikre en korrekt ernæring af forskellige befolkningsgrupper. Der skal således forskes i at få en større og bedre forståelse for oprensede proteiner. I fremtiden ligger der også et enormt potentiale i at producere flere fermenterede fødevarer ( mad uden spild ), herunder proteiner ved denne teknologi. Der ligger også store muligheder i at skabe biomasse via energi, herunder eksempelvis proteiner via metan. På denne måde kan man praktisk taget vende logikken gennem en effektiv udnyttelse af fermenteringsteknologien. 2

3 Bioinformatik og systembiologi bruger computermetoder til at analyse biologiske data og vil være et nyttigt redskab til at forstå hele biologiske systemer f.eks. proteinkomplekser, biologiske molekylers rumlige struktur samt molekylers egenskaber og biologiske funktioner. Endelig skal der også være fokus på at benytte planteproteiner bedre i fremtiden samt sidestrømme fra f.eks. slagterier, bryggerier m.v. Der skal være fokus på forædling af planter og efterfølgende bioraffinering samt en forståelse af den molekylære funktionalitet, når man kombinerer plante- og animalske proteiner til udvikling af diæter, der er ernæringsmæssigt balancerede. Ressourceeffektiv og bæredygtig produktion Digitaliseringen og adgangen til data kommer til at revolutionere fødevarebranchen. Efterspørgslen efter dokumenteret sikre og sunde fødevarer med kendt oprindelse og uden tilsætning af skadelige kemikalier er stigende, og denne stigning forventes at ville fortsætte. I den forbindelse bliver Internet of Things allerede i dag brugt til at sikre sporbarhed af mad og vand fra producenten til forbrugeren. Værdiskabelse gennem forædling, herunder videreudvikling af effektive og sikre teknologiske processer, er en vigtig konkurrenceparameter. F.eks. kan målings- og sensorteknologi bruges til at optimere produktionen. Der er brug for fortsat at udvikle og anvende disse teknologier i applikation i industrien. Der ligger desuden et stort potentiale i at udnytte mulighederne ved big data, hvor effektiv informations- og videndeling er i centrum i hele produktionskæden. Der er muligheder i at styrke samspillet mellem måle- og sensorteknologier og big data i fødevaresektoren. Der ligger også store muligheder i en bedre forståelse af forbrugerønsker og styrket forbrugerindsigt gennem udnyttelse af big data - teknologier. Der er ligeledes betydelige muligheder i at udnytte ESS-faciliteterne og neutron- og materialeforskningen i tilknytning til udviklingen af fremtidens fødevarer. Holdbarheden af fødevarer kan eksempelvis forbedres ved nye teknikker som indkapsling, frysetørring mv. Forskning i "out of the cold chain", hvor kølekæden er ikke-eksisterende, og samtidig sikre at det sker med de høje danske standarder for fødevaresikkerhed og kvalitet, er centralt. En reduktion i mængden af fødevarer, der transporteres under køl, vil være til gavn for virksomheder (øget konkurrencekraft) og for miljøet. Der skal i fremtiden være fokus på at udnytte biprodukter bedre og begrænse det ressourcespild, der følger med produktion, forarbejdning, emballering og transport af fødevarer. Der er behov for udvikling af nye produktionsmetoder inden for separation, ekstraktion m.v., der kan øge værdien af biprodukterne. Derudover skal der ud- 3

4 vikles back end -teknologier til at opgradere sidestrømme til højværdifødevarer, foder, farmaprodukter, nonfood-produkter og energi. Biomassen skal udnyttes bedre, end vi gør i dag. Biomassen skal bruges til at udvikle sundt og proteinrigt foder og fødevareingredienser, som vil være en mangelvare på sigt. Ligeledes vil der i fremtiden være store perspektiver i at fokusere på ingredienser og landbrugsproduktion, hvor der vil være tale om helt nye anvendelsesmuligheder. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der er brug for at stille skarpt på den fødevareregulering, der omkranser området omkring sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser. Det gælder særligt reglerne omkring ernærings- og sundhedsanprisninger, hvor det i dag er begrænset, hvad virksomhederne kan kommunikere omkring fødevarerne. Ligeledes kan man med fordel revurdere reglerne om tilsætning af næringsstoffer og andre stoffer til fødevarer, herunder kosttilskud og novel food-reglerne. Generelt er denne regulering en barriere for virksomhedernes vækstmuligheder. Områderne er EU-regulerede. 5. Danske forudsætninger Danmark har en meget stærk og globalt orienteret ingrediens- og fødevareindustri med betydelig global tilstedeværelse. Den danske ingrediensindustri stod i 2014 for ca. 14 pct. af det globale salg af fødevareingredienser svarende til en omsætning på omkring 35 mia. kr. Den danske ingrediensindustri beskæftiger godt personer på globalt plan, herunder er ca beskæftiget i Danmark i en meget videntung industri. Afsætningen til de globale markeder er over 95 pct. af industriens omsætning. Ingrediensindustrien er vokset med 30 pct. i omsætning i perioden , altså hen over den økonomiske krise. Ingrediensområdet kan derfor spille en stor rolle i at bidrage til løsningerne på klimaområdet i forhold til at producere mere ressourceeffektivt og - ikke mindst i relation til at forbedre forebyggelsen og folkesundheden. Samtidig har Danmark betydelige forskningskompetencer inden for fødevareingrediensområdet, herunder inden for enzymatisk raffinering til produktion af ingredienser, mikrobielle systemer og ingrediensers funktionalitet. Vi har nogle helt særlige forsknings- og erhvervskompetencer herhjemme til at slå kapital af de muligheder, der byder sig inden for dette felt i fremtiden. Det kræver naturligvis en vedholdende satsning og prioritering af området forsknings- og udviklingsmæssigt. Der er et stærkt samspil mellem ingrediensproducenter og videninstitutioner herhjemme blandt andet gennem Nationalt Ingrediens 4

5 Center, og dette skal fortsat understøttes og videreudvikles gennem en stærk forskningsmæssig satsning på området. Ligeledes er det evident, at udnyttelsen af de til rådighed værende ressourcer i fremtiden udnyttes bedre og med fokus på bæredygtig anvendelse. Danske fødevarevirksomheder er generelt produktive og ressourceeffektive, og vi har en stærk dansk teknologiklynge omkring fødevareområdet, hvor der både er stærke virksomhedskompetencer og forskningskompetencer. Alt sammen er medvirkende til at sikre en dansk eksport af fødevarer og fødevarerelateret teknologi på over 150 mia. kr. årligt. 6. Mål, effekt og perspektiver En strategisk forskningsindsats inden for de nævnte områder ovenfor vil kunne styrke en globalt orienteret produktion af ernæringsrigtige og sundhedsfremmende fødevarer og fødevareingredienser. Der er et enormt vækstpotentiale inden for dette felt globalt, og danske virksomheder og løsninger er i førerfeltet internationalt og har dermed et godt udgangspunkt for at høste gevinsterne fra den fremtidige efterspørgsel. Ligeledes gælder det, at danske fødevarevirksomheder og udstyrsleverandører er stærkt positioneret i relation til udvikling og anvendelse af de løsninger, der skal øge ressourceeffektiviteten i fødevareproduktionen globalt. Også her er der globalt et betydeligt vækstpotentiale. 7. Kontaktperson Peter Bernt Jensen, konsulent, DI, pebj@di.dk, tlf