STUDIEORDN ING for. Politik og administration. Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.SOC. Sundhedsstrategier Sundhedsfremme & og Politik og administration STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøre[sen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Titmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgarig 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen candsoc. i Politik og administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Politik og administration udgør fag i og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Politik og administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fagets genstandsfelt opnået på bachelorniveau samt til at deltage professionelt, kvalificeret og kompetent i samfundsudviklende arbejde med tværfaglige problematikker, hvor politik, administration og sundhedsfremme og sundhedsstrategier indgår og gøre den studerende i stand tit at forstå og arbejde med sådanne problemstillinger ud fra fagenes teorier, begreber og metoder. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for sundhedssektorens analytiske, strategisk! planlægningsmæssige og administrative funktioner, fx med tilrettelæggelsen af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats, regionernes styring og koordinering af den primære og sekundære sundhedssektor eller centraladministrationens sundhedsfaglige plantægnings- og tilsynsenheder. Uddannelsen giver også kompetencer tit at arbejde i private virksomheder, der leverer eller tilrettelægger sundhedsydelser, såvel som i organisationer, der arbejder med sundhedsstrategiske opgaver, fx patientforeninger eller humanitære organisationer. Uddannelsen er baseret på højeste internationale forskning inden for samfundsvidenskab produceret dels i det faglige forskningsmiljø på Roskilde Universitet, hvori uddannelsen er forankret, og dets af forskere i ind- og udland. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannetsen cand.soc. i Politik og administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om den offentlige sektors rolle i samfundet, herunder det politiske systems kontekst, udvikling og adressering af væsentlige problemstillinger i samfundet med særligt fokus på sundhedsområdet. Viden om demokratiet og betydningen heraf for styring at samfundsudviklingen, fx inddragelse og ansvarliggørelse af borgere som individer eller grupper i sundhedsfremmende tiltag. Viden om nationale og internationale påvirkninger at samfundsmæssig styring og magtforhotdet mellem forskellige akterer og samfundsgrupper. Viden om epidemiologisk tænkning og grundbegreber samt kritisk refleksion af anvendelsen heraf. Tværfaglig forståelse for politiske sagområder, herunder særligt sundhedspolitikker, men også andre vetfærdspolitikker som fx beskæftigelses- og socialpolitikker, velfærdsamfund og velfærdsanalyse. ndsigt i offentlig organisation og opgavevaretagelse, herunder samspillet mellem den offentlige, den private og den civile sektor. Kundskab om formelle og uformelle institutioner, der har betydning for udviklingen at samfundet, herunder politiske og administrative systemers adressering at sundhedsområdet. Har indsigt i videnskabelige traditioner inden for Politik og Administration såvel som inden for Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier. : 3

4 ofte i at vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier og videnskabehge metoder på videregående niveau med et tværdisciplinært fokus omfattende Politik og Administration og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier. i at overskue komplekse arbejdsopgaver (fx analyse-, planlægnings-, og styringsopgaver) og vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier, metoder og redskaber, der er nødvendige for at løse opgaven. i at indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmænger. i at vælge og anvende adækvate formidlingstyper (mundtlig, skriftlig, kortfattet, uddybende). Kompetencer: Kompetencer til selvstændigt at styre komplekse, kreative og uforudsigelige arbejds- og projektforløb, der forudsætter nye tværfaglige løsningsmodeller. Kompetence til at iværksætte og indgå i gruppe(projekt-)arbejde på en konstruktiv og selvreflekteret måde. Kompetence til at formidle sin viden til fagfæller og [ægmænd. Kompetence til at give og modtage fagfællekritik. Kompetence tit at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kritisk kunne reflektere over egen professionelle position og rolle. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. Politik og administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er 1.5 Titel cand.soc. i Politik og administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Master of Science (MSc) in Social sciences in Potitics and Administration and Health Promotion and Strategies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpstitknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelsese[ementer for Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier hører under censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelig og relaterede uddannelser. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddanne[sesbekendtgore[sen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddanne[sesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede 4

5 uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i datadga ngsbe kendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddanne[sens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforl.øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 5

6 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere p et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannetsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester på Politik og Administration Kursus i Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS). Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 51, vælges et af de Øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 2. semester Sundhed i kontekst (5 ECTS point) Sundhedsfremmepolitik-, planer og interventioner (5 ECTS) Kritisk introduktion til epidemologi (5 ECTS) Projekt i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (15 ECTS) 3. semester integreret semester ved Politik og Administration og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Politik og Administration: Valgku rsus: Specialiseringskursus (10 ETCS) Valgkursus: Metodekursus (5 ETCS) Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret prakti kforløb (15 ECTS) 6

7 4. semester Speciale (30 ETCS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skat tilegne sig dybdegående viden om policy-analyse i form at teoretiske modeller for policy-anatyse, forskellige policy-områder og tværgående policy-problematikker. Desuden fokuseres på en række politiske og administrative emner, hvoraf de studerende vælger ét, med henblik på det selvstændige projektarbejde, hvor der også opnås videregående viden om den akademiske genre og kompetencer tit formidling at akademisk arbejde til forskellige målgrupper. Uddanne[sese[ementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS). Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 5.1, vælges et at de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret form idlingsprojekt (15 ECTS) *Studerende der ikke har haft Fagmodulkurset Offentlig økonomi og regulering (5 ECTS) på bacheloruddannetsen, skal tage kurset i Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS) på første semester. Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de skal i stedet vælge et metodekursus blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester indenfor områderne: Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder Praksisrettede metoder Metodekursus med internationalt fokus Kursusudbuddet fremgår at kursus.ruc.dk. TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Prob[emorienteret formidlingsprojekt (PoLitik Et Admini5tration) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor samfundsvidenskab, politik og administration, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Identifikation at samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse Læringsudbytte/ og formidling. at videnskabelig viden. bedømmelseskriterier..... Viden om den akademiske genre og formidling at akademisk arbejde til forskellige målgrupper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. 7

8 Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på formidling til akademiske og andre målgrupper. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og bredspektret måde Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Overordnet indhold Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være demokrati, ulighed, embedsmænd, innovation, globalisering osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme tema. Formidlingsprojektet består af en projektdel og en formidlingsdel. Projektdelen består af fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Formidlingsdelen består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Undervisnings- og arbejdsform Grupper på 2-3 studerende skat vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den historiske formation af det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering af to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. 8

9 En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skal være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold. Et notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formaliseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl, mellemrum svarende tit 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. Et handtings-eller løsningsorienteret projektforstag på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaitningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skal indeholde og kort skitsere: Titel, Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse af baggrund/ motivation/problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektplan inklusiv tidsplan og milepæle. En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl., mellemrum svarende til 5 normatsider. Denne kan feks. udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. FormidLingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold relation til projektet, men som ikke er specialister/ fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, A5 eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller ndholdsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. FormidLingsproduktionen bør endvidere indeholde Links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkl., mellemrum svarende til 8-10 normalsider. Forskningsartikten skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt til et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. ForskningsartikLen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartikten skal indeholde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdelene det titladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Studerende, der skal skrive det problemorienterede formidlingsprojekt, må skrive sammen, uanset om de er indskrevet på herværende studieordning eller på studieordningen for Forvaltning. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt Prøveform præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, der kan være et faktaark, en figur eller lignende. 9

10 . Prøvens længde, inkl votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 2 eksaminander: 45 minutter 3 eksaminander: 60 minutter.4 eksaminander: 75 minutter 5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Hjælpemidler til eksamen Censur Noter, handouts og præsentationsudstyr. 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e [ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Poticyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (Politik & Administration) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale forskning om analysen af poticy områder i et moderne demokrati. Viden om poticy-områders rotte i det politiske system og betydning for samfundsforhold og -dynamikker. Viden om udvalgte poticy-områders problemfelt, historik og nutidige sty ring og konfiguration, herunder kompetencefordelingen i et governance system, hvor mange niveauer indgår og påvirker hinanden. Viden om samfundsforhold, aktører og dynamikker, der har betydning for policy-områders udvikling. Læringsudbytte/. Færdighed i at analysere og begribe udviklingen pa centrale og bedømmelseskriterier. illustrative policy-omrader. i at sammenligne (komparere) policy-områder. i at formidle og diskutere policy-analyser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og ve la rgu mente ret. Kompetencer Kompetence til at kunne vurdere og vælge mellem forskellige policy analyser. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Give og modtage feedback på eget og andres fagljge produkt. Overordnet indhold Kurset består af tre blokke. Første blok præsenterer og diskuterer væsentlige teoretiske modeller for policy-analyse. Anden blok præsenterer forskellige policy områder. Der lægges vægt på at dække omràder, der dels er væsentlige i omfang og betydning for samfundet og dels illustrative ift. at være hhv. reguleringstunge, servicetunge og påvirket mere end gennemsnitligt at EU og internationale dynamikker. Gennemgangen at de forskellige policy-områder vil følge den samme skabelon, således det kornparative aspekt træder tydeligt frem. Tredje og afsluttende blok tilbyder et tværgående blik på policy-områderne ved at diskutere tværgående temaer, som fx ulighed eller indflydelse. 10

11 Undervisnings- og arbejdsform Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer fx gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback, ekskursioner og arrangementer med deltagelse fra eksterne ressourcepersoner. For at gå til eksamen skal de studerende løbet af semesteret aflevere to opgaver. Den første er en skriftlig opgave (en policy brief) på baggrund af et stillet spørgs mål relevant for kursets tema. Opgaven udarbejdes individuelt og må max. fylde anslag inklusive mellemrum svarende tit tre normalsider. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart, De studerende har en uge til at udfærdige opgaven. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den anden opgave består i at udarbejde en skriftlig bedømmelse (feedback) af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum svarende til to normalsider. Den studerende, der skrev opgaven, som bedømmes, modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via underviseren. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opga-ven. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eks klusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra godkendelse, hvis de overstiger det maksimale omfang. Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opgave på anslag inkl. mllemrummellemrum, der skal godkendes af underviseren. Studerende, der ikke får godkendt den anden opgave (feedback en) skal aflevere en ny feedback på anslag inkl, mellemrum, der skal godkendes af underviseren. Kursusfortøbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. Prøveform De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave (en policy brief) belyse et stillet spørgsmål inden for et eller flere af de policy-områder, kurset har gennemgået. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 3 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 48 timer tit udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres ef ter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave (policy brief en). Der vil herefter blive stillet overvejende teoretiske spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Den skriftlige og den mundtlige del at eksaminationen vægter ligeligt ved bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for den mundtlige og skriftlige prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle. 7-trins-skalaen 1:1

12 Censur Intern Titel Offentlig økonomi: teori og metode (PoLitik Et Administration) Kursus Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses Type som fag i og afsnit 5.2 Uddannelseselementer 2. semester, når faget læses som fag 2. ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om den offentlige sektors samfundsmæssige roll.e i et økonomisk perspektiv. Viden om den økonomiske politiks påvirkning af samfundsøkonomisk effektivitet, velfærdsfordeling og makroøkonomisk stabilitet. Viden om metodiske redskaber til at analysere effekter af samfundsøkonomiske politikker Kendskab til økonomiske metoders anvendelse og relevans. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Færdighed i at analysere væsentlige samfundsøkonomiske forhold og økonomisk politik Færdighed i at fremlægge og diskutere konsekvenser af økonomisk politik og forskellige velfærdsøkonomiske design mht. effektivitet, fordeling og stabilitet. i at gennemføre kvantitative økonomiske analyser. Kompetencer Kompetence til at vurdere anvendeligheden at økonomiske metoder. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger vil behandle centrale teorier om offentlig økonomi og reguleringen heraf. Herunder bla. den offentlige sektor i samfundsøkonomien, offentlige goder og private goder, markedsfejl, indkomstfordeling, samfunds- og privatøkonomiske. aspekter inden for forskellige policy omrader. øvelsestimerne vil præsentere og træne metoder, hvormed aspekter af offentlig økonomi kan beregnes. Forelæsninger efterfulgt af øvelsestimer. Forelæsningerne vil overvejende rettet mod teoretiske og beskrivende aspekter af kursets indhold, mens øvelsestimerne vil i højere grad fokusere på de metodiske og anvendetsesmæssige aspekter. Studerende anbefales at have tilegnet sig basal viden om samfundsøkonomi (fx Forudsætning for deltagelse ved at studere indholdet af Grundkursus i samfundsøkonomi ) samt have kendskab til anvendelse af regneark (fx fra programmet Excel ). Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 40 minutter eksklusiv votering, fordelt på 20 minutters forberedelsestid og 20 minutters mundtlig eksamination, eksklusiv votering. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål, som danner udgangspunkt for eksaminationen. Efter forberedetsestiden (20 minutter) præsenterer og diskuterer den studerende det udtrukne spørgsmål på baggrund at pensum, hvorefter der spørges ind til hele kursets pensum. Alle. 7-trins-skalaen Intern Titel Metodekursus, Praksisrettede metoder 12

13 den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for forvaltningsmæssige problemstillinger. videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og Viden ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede Refteksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. 13 ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring pr. 1. september 2016 Titel Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Censur Ingen Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen at et antal oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Prøveform Overordnet indhold. forskningsmæssige og professionelle kontekster. Fremgangsmåder ved brugen at praksisrettede redskaber i henholdsvis Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Kompetencer form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og velargumenteret. metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. professionelle praksis. problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. konsulent, leder eller forsker. Seneste ændring pr. 1. september 2016

14 Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskelljge socialvidenskabelige og forvattningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektieder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bedømme Is es kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kom petencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forva Itningsmæssig kvalitativ forskning.,.. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet at kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende Prøveform til 8. normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa mensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforseg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen 14

15 Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Lærsngsudbytte/ bedømmelseskriterier Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabetige og forvaitningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabetige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp at kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstiltinger i samfundsvidenskabetige og forvaltningsmæssige ko n tekster. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach e to rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Prøveform Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion at resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvende Ises muligheder. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normatsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturtiste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Metodekursus I med internationa[t fokus Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Vaigkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eli.er praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den sarnfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Overordnet indhold Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kont e kste r. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Prøveform Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Formål 16

17 semester har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier, her med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt af de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder til at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refleksion af anvendelsen heraf. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Sundhedsfremmepolitik-, planer og interventioner (5 ECTS) Kritisk introduktion til epidemotogi (5 ECTS) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) TiteL Sundhed i kontekst (Sundhedsf remme & Sundhedsstrategier) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedstorståelser og sundhedsfremme. Indsigt i forhold, der fremmer eller hæmmer sundhed og påvirker forståelser heraf i specifikke kontekster og forståelse for de komplekse baggrunde herfor. Indsigt i teorier og metoder til analyse af sundhed i kontekst. Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i forskellige kontek-ster, og ud fra forskellige perspektiver. Kunne forstå og anvende teorier om forhold med betydning for sundhed og sundhedsforståelser i specifikke kontekster. Kompetencer Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstillinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag. Kurset skal give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed og sundhedsfremme. Kontekster forstås ikke blot som et sted eller en særlig setting. Også de menneskelige relationer, de kulturelle, de materielle og de historiske vilkår ses som en del af konteksten for sundhedsfremme og for forståelsen heraf. Dermed får vilkår som fx moderniteten eller globalisering betydning for forståelsen af de komplekse samspil mellem subjekt, samfund, sundhed og ambitioner om at fremme denne. Målet er at give,. redskaber til forstaelse at, hvordan forskellige kontekster pavirker arbejdet med sundhedsfremme og forståelserne at hvad sundhed er. Kurset introducerer til teorier og begreber om sociokulturelle vilkår og processer for sundhed og sundhedsfremme og giver en forståelse af interaktionen mellem subjekter/ sociale grupper og sociokulturelle, materielle og samfundsmæssige vilkår. Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og. plenum diskussioner. j

18 Prøveform Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig 48 timers opgave. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Opgaven er en 48-timers opgave og omfanget er 3-4 normalsider ex. litteraturliste baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side. Ved overskridelse af rnaksimum sideantallet afvises opgaven. Opgaven formuleres af underviser. Opgaven tager udgangspunkt i en case, der er ukendt for den studerende, men i indhold og omfang svarer til de cases, der er arbejdet med på kurset. Hovedvægten i opgaven skal ligge på en kritisk, analytisk udfoldelse og diskussion af, hvilke muligheder, begrænsninger og særlige ramme casens aktuelle kontekst giver for arbejdet med sundhedsfremme. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhedsfremmepotitik, - planer og interventioner (Sundhedsfremme & Suncihedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om hvordan sundhedsforståelser, sundhedstiltag i hverdagslivet og i forskellige kontekster forankres i forhold til politik og planlægning. Viden om sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up. Indsigt i teorier og metoder til analyse at strategiske indsatser for sundhedsfremme. Kunne analysere og vurdere forskellige vilkår for kommuners, Læringsudbytte/ organisationers, statens og hverdaglivets strategiske indsatser for b e døm m elses kriterier sundhed sfre mm e. Kunne opnå en forståelse for væsentlige aspekter af udvikling og implementering at politiske planer, programmer og indsatser med betydning for sundhedsfremme som et socialt politisk projekt. Kende effekterne og konsekvenserne at etablerede sundhedsstrategier. Kompetencer Kunne analysere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner. Via kritisk forståelse kunne analysere og vurdere nutidige sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne af disse. Overordnet indhold 18

19 Kurset har til formål at give de studerende indsigt i baggrunden for sundhedsfremmepolitik og strategier. Herunder hvordan interventioner, planer og politik formuleres, gennemføres og fortolkes. Dette kursus fokuserer på sundhedsfremme i et politologisk/sociologisk perspektiv samt på teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. I kurset fokuseres der på: 1. Klassiske forståelser af og modeller for sundhedsfremmepolitik og planer som anvendes i praksis. Rationaler bag og effekter at sundhedsfremmepolitikken. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Censur 2. Government, governance, empowerment, læring og sundhedsfremme teoretiske afsæt i brug at sundhedsfremmepolitikkens styreformer med inddragelse at en række konkrete cases. 3. Sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up, kapacitet og effekter erfaringer fra mødet mellem myndighederne, borgerne og professionerne. 4. Forskellige teoretiske traditioner i analyser og evaluering at sundhedsfremmepolitik og planlægning. Forelæsninger med gruppearbejde, casearbejde, studenteroplæg og p[enumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftligt essay. Begge dele skat være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Skriftligt essay, hvor den studerende er frit stillet til selv at udvælge en problemstilling eller diskussionsspørgsmål. Essayet skal dokumentere indsigt i, forståelse at og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal tage udgangspunkt i kursuslitteraturen samt de problemstillinger, som er blevet adresseret undervejs i kursusforløbet. Omfanget at opgaven er 5-6 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normatside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven afleveres 2 hverdage efter sidste kursusgang. Ved overskridelse at maksimum sideantallet afvises opgaven. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Kritisk introduktion ti[ epidemologi (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/. Viden bedømme lses kriterier 19

20 Forståelse at epidemiologisk tænkning og metode samt begreber. Viden om statistiske begreber og metoder samt deres anvendelse indenfor epidemiologien. Forståelse at epidemiologien som videnskabeligt værktøj i relation til sundhed. Kritisk at kunne vurdere anvendelsen at epidemiologien i undersøgelser at befolkningens sundhed. Kritisk at forholde sig til betydningen af design at epidemiologiske undersøgelser, og efterfølgende anvendelse i relation til sundhedsfremme. Kompetencer At kunne læse, forstå og forholde sig kritisk til videnskabelige epidemiologiske undersøgelser. At kunne vurdere hvorvidt epidemiologiske undersøgelser bidrager med viden, der bør integreres i en sundhedsfremme kontekst. At kunne relativere epidemiologisk viden i forhold til andre videnskabsfelter indenfor sundhedsfremmefeltet. grundlæggend Epidemiologien er studiet at sundhed og sygdom i relation til befolkninger og befolkningsgrupper. Det handler fx om sygdomsmønstre i befolkningen, om udviklingen sygdomsmønstre og om befolkningsgrupper, der er særligt belastede. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Formålet med kurset er at give de studerende: En introduktion til epidemiologisk tænkning og metode. Kendskab til grundbegreber såsom incidens, prævalens, middellevetid, dødelighed, odds ratio, relativ risiko, bias, normal fordeling, randomisering, population osv. En kritisk forståelse for brugen at epidemiologien i relation til befolkningens sundhed, og til brugen at naturvidenskaben som eksakt videnskab i forhold til beskyttelse af befolkningens sundhed. Forelæsninger, dialog, fremlæggelser og øvelser. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig rapport. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 80 % deltagelse i kursets studieaktiviteter Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser samt i gruppearbejdet med det skriftlige oplæg til den afsluttede prøve. Der udarbejdes en rapport i grupper som baseres på læsning, vurdering og diskussion af en selvvalgt videnskabelig artikel. Prøveform. Omfanget at rapporten er 4-5 normalsider baseret pa 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Rapporten afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang. Ved overskridelse at maksimum sideantal afvises opgaven. Rapporten danner efterfølgende udgangspunkt for mundtlig eksamen. Omprøve: En ny rapport på normalsider. Rapporten afleveres 2 uger efter kursets afslutning og mundtlig eksamen afholdes indenfor samme eksamenstermin. Besvarelsen skal atspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside ] 20