Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer"

Transkript

1 Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Hovedbiblioteket Charlotte Stoltenberg og Marie Louise Overgaard marts 2006

2 Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Hovedbiblioteket Charlotte Stoltenberg og Marie Louise Overgaard marts 2006

3 Abstrakt Århus Kommunes Biblioteker eksperimenterede i 2004 og 2005 med læringsformer i projekt Hybride Læringsmiljøer, støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Hybride Læringsmiljøer beskæftigede sig med folkebibliotekets nye rolle i et lærings- og vidensamfund. Projektet skulle bidrage til at udforske, hvordan biblioteket kan understøtte borgernes læring og aktiviteter som aktive medborgere i det demokratiske samfund. Centralt for projektet var paradigmeskiftet for personalets rolle: en bevægelse fra folkebiblioteket som leverandør af informationsressourcer til folkebiblioteket som medspiller i borgernes læringsprocesser. Dette skift skulle afspejle sig i servicen på biblioteket, i personalets og det fysiske og virtuelle rums interaktion med brugerne. Dermed blev der stillet krav til personalet om at kunne tilbyde individuel vejledning/undervisning i informationskompetence til den enkelte bruger, hvor udgangspunktet var dennes individuelle, aktuelle behov. I projektansøgningen for Hybride Læringsmiljøer opstillede Århus Kommunes Biblioteker en række mål for projektet. I denne rapport er redegjort for, hvorledes disse mål er opfyldt: Definere indholdet i åbne læringsrum Afprøve forskellige modeller for bibliotekerne som centre for livslang læring Styrke borgernes muligheder for at deltage i den demokratiske samfundsproces Understøtte bibliotekernes forandringsproces. Der kan desuden hentes inspiration i følgende publikationer og tilbud: 1. Koncept for læring i folkebiblioteket, som indeholder overvejelser om hvorfor og hvordan, man kan arbejde med læring i folkebiblioteket: 2. Idékataloget for læring i folkebiblioteket, som er gode råd fra kollega til kollega om, hvordan man i udlånet i praksis understøtter brugernes læreprocesser: 3. Den kvalitative evaluering af projekt Videnskilde, Viborg og Hybride Læringsmiljøer, ÅKB foretaget af Marianne Horsdal fra Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, Syddansk Universitet 4. Hovedbiblioteket i Århus har rundsendt pjece til danske folkebiblioteker med tilbud om afholdelse af oplæg på personalemøder eller lignende mod betaling af transportomkostninger. 5. Projektets hjemmeside:

4 Indhold Abstrakt... 3 Indhold... 4 At afklare begreber og rammer for åbne læringsrum... 5 Fra teori til praksis...5 Den biblioteksansatte som vejleder...5 Den biblioteksansatte som underviser...6 Den biblioteksansatte som producent...6 Formel, ikke-formel og uformel læring...7 At understøtte brugernes informationskompetence... 8 Hvordan understøttes brugernes informationskompetence...8 At tage hensyn til brugernes læreprocesser...9 At udvikle eksempler på læringsrum...10 Lærepladsen...10 Litteraturcaféen...10 Samarbejde mellem Seniordaghøjskolen og Hovedbiblioteket...11 Samarbejde mellem Voksenpædagogisk Grundkursus og Åby Bibliotek...11 Kvindehjørnet, et lære-, være-, værksted...12 Savannen...12 E-læringsprogram: Lær offentlig selvbetjening på nettet...13 At udvikle bibliotekspersonalets kompetencer og roller...15 Oversigt over kompetenceudviklende tiltag...15 Læring undervejs...17 At omsætte erfaringer til bibliotekets læringstilbud...18 Den fysiske indretning...18 Bibliotek uden barrierer...18 Ændring af bibliotekets tilbud...18 At udvikle åbne læringsrum med eksterne interessenter...19 At understøtte netværk og videndeling...21 Videreformidling af projekterfaringerne...21 Kompetenceopbygning og netværk...21 Omtale af projektet...23 Liste over pressemeddelelser...23 Liste over presseomtale...25 Liste over projektets publicerede artikler...26 Oplæg om projektet i og uden for huset...26 Perspektivering...28

5 Århus Kommunes Biblioteker At afklare begreber og rammer for åbne læringsrum oktober 2006 Side 5 At afklare begreber og rammer for åbne læringsrum For at få en grundlæggende forståelse af arbejdet med læringsprojekter er der i projektet blevet arbejdet med en afklaring af begreber som informationskompetence, læring, vejledning og undervisning. I forbindelse med kompetenceopbygningen i projektet, som både har været henvendt til projektgruppedeltagerne, men for en stor dels vedkommende også udbudt til alle folkebiblioteker blev der præsenteret en del læringsteori. Særligt det første år af projektet var der i forbindelse med kompetenceudviklingen det mål, at projektdeltagerne skulle få kendskab til disse begreber fra en række forskelige vinkler og traditioner. Derfor blev der arbejdet med emner som Hvordan lærer vi, Hvordan indreter vi læringsmiljø, Hvad er informationskompetence og Hvordan formidler vi?. I dette arbejde har vi søgt at bevæge os fra en tendens til at forbinde læring og undervisning med tavleundervisning og produktfremstilling til at få fokus på den enkelte brugers behov og på at anskue læring som en proces. Fra teori til praksis Kompetenceopbygningen dannede grundlag for processen med at forene teori og praksis. På Hovedbiblioteket arbejdede projektgruppen inspireret af Mads Hermansen med følgende definition af læring: Læring er, når noget man ved i forvejen, kan knyttes sammen med noget nyt. Læringen bevirker, at man efterfølgende gør noget andet. Den definition var anvendelig, fordi den er konkret og dermed er et godt praktisk redskab. Sætningen understreger, at vejlederen altid skal tage udgangspunkt i noget, som brugeren kender i forvejen, hvorfor der stilles krav til vejlederen om, at denne er hurtig og dygtig til at se, hvem den enkelte bruger er. Definitionen gør det også klart, at handlingsmønstret ændrer sig, når man lærer nyt. Implicit heri ligger, at læring forudsætter handling, men også at små skridt et ad gangen er læring. På Åby Bibliotek arbejdedes desudenud fra sætningen: Man anerkender kun viden og erfaringer, der betragtes som ens egne. I løbet af projektet blev diskussionerne vedr. disse emner taget op gentagne gange, og det viste sig bl.a., at det var meget svært at udtrykke, hvad en ny læringsorienteret rolle indebærer, og hvordan den adskiller sig fra tidligere bibliotekariske roller. Dette skyldes, at den bibliotekariske rolle som fag ofte sidder implicit i den enkelte bibliotekar som tavs viden, og måske derfor skabte en skelnen mellem rollen som vejleder og underviser og rollen som rådgiver og vejleder vanskeligheder. Der er i projektet arbejdet mest med at udvikle vejlederrollen. Den biblioteksansatte som vejleder I forbindelse med opsamlingen af projekterfaringerne til det koncept, som henvender sig til andre folkebiblioteker, der ønsker at arbejde med læring i biblioteket, blev definitionsforskellene tydeligere. Derfor valgte projektdeltagerne at arbejde med følgende definitioner: For at være bibliotekarisk

6 Århus Kommunes Biblioteker At afklare begreber og rammer for åbne læringsrum oktober 2006 Side 6 vejleder kræver det en faglig viden inden for det bibliotekariske felt, en pædagogisk viden om det at lære samt at man i vejledningen kan skifte mellem rollerne, der er inspireret af Carol Kuhltau, som: Organisator (når den biblioteksansatte organiserer materialer med et bestemt formål). Genfinder (når den biblioteksansatte finder svar til brugeren eksempelvis svar på korte reference-spørgsmål). Identifikator (når den biblioteksansatte søger informationer på baggrund af brugerforespørgsler). Rådgiver (når den biblioteksansatte rådgiver og kommer med handlemuligheder / anbefalinger). Vejleder (når den biblioteksansatte sammen med brugeren undersøger problemet med udgangspunkt i brugerens forudsætninger og behov). Den biblioteksansatte som underviser I projektet er det blevet forsøgt at ændre personalets rolle som underviser fra en mere traditionel biblioteksundervisning med tavleundervisning til læresituationer, der opfylder følgende kriterier: Tavleundervisning minimeres. Selvstændige opgaver for deltagerne opprioriteres. Undervisning planlægges sammen med kursister. Brugerens forudsætninger sætter dagsordenen. Hands-on-undervisning. Undervisning er situationsbestemt. Den biblioteksansatte som producent Det er under Hybride Læringsmiljøer blevet tydeligt, at arbejdet med nye emner, områder og medier bevirker, at personalet skal udvikle nye arbejdsmetoder og påtage sig nye roller f.eks. som producent. Denne rolle indbefatter bl.a.: Samarbejde med eksterne parter om udviklingsprocessen. Arbejde med præsentation af informationer på nye måder. Læringselementerne udvikles og planlægges på baggrund af målgrupper og brugernes forskellige læringsstile.

7 Århus Kommunes Biblioteker At afklare begreber og rammer for åbne læringsrum oktober 2006 Side 7 Formel, ikke-formel og uformel læring Under projektet har vi ladet os inspirere af samt relateret tileu s Memorandum om livslang læring, som opdeler læringen i formel, ikke-formel og uformel læring. Formel læring forstås som læring, der foregår på uddannelsesinstitutioner, som udsteder eksamensbeviser og lignende. Ikke-formel læring fører ikke til egentlige uddannelsesbeviser. Det udbydes bl.a. via arbejdspladsen, organisationer og andre grupper, som man er en del af. Uformel læring opfattes ikke nødvendigvis som læring, men som en naturlig del af hverdagslivet.

8 Århus Kommunes Biblioteker At understøtte brugernes informationskompetence oktober 2006 Side 8 At understøtte brugernes informationskompetence I Hybride Læringsmiljøer er anvendt den definition af informationskompetence, som NordinfoLIT foreslår som nordisk standard. Af denne fremgår det, at et informationskompetent menneske skal være i stand til at: 1. Erkende behovet for information og afgøre karakter og omfang af den information, der er behov for. 2. Finde den nødvendige information effektivt og kompetent. 3. Vurdere information og informationssøgeprocessen kritisk. 4. Organisere information, der er indsamlet og/eller genereret. 5. Anvende tidligere og ny information til at konstruere ny viden eller skabe ny forståelse. 6. Anvende information bevidst og anerkende kulturelle, etiske, økonomiske, juridiske og sociale tematikker i forbindelse med anvendelsen af informationen. Konsekvensen af at arbejde med denne definition af informationskompetence er, at brugeren ikke blot skal have udleveret information, men skal også støttes til at kunne vurdere den, genfinde den og kombinere den med den viden, som brugeren har i forvejen. Den enkelte bruger skal selv konstruere ny viden og anvende den, men bibliotekspersonalet kan aktivt sætte rammer for erkendelsesprocessen. Hvor bibliotekarerne tidligere så deres opgave knyttet især til informationssøgningen som en selvstændig aktivitet er forståelsen udvidet til at omfatte en læreproces. Hvordan understøttes brugernes informationskompetence? Der er i projektet eksperimenteret med at gøre brugerne mere informationskompetente ved, at personalet har fungeret som samtalepartnere i den individuelle vejledning og via spørgsmål understøttet brugerens individuelle læreproces. planlagt læringsforløb for fastlagte målgrupper. givet adgang til studierum og stillerum, hvor brugeren har kunnet producere og anvende informationen. arrangeret tilbud der understøtter social læring, eksempelvis studiegrupper, møder mellem brugere, møder mellem eksperter og brugere. fokuseret på det individuelle og på gruppen, motivation etc. arbejdet med forskellige læringsstile og søge at tage hensyn til, at forskellige målgrupper lærer forskelligt.

9 Århus Kommunes Biblioteker At understøtte brugernes informationskompetence oktober 2006 Side 9 At tage hensyn til brugernes læreprocesser For at skabe en forudsætning for, at der kan ske læring og en understøttelse af brugernes informationskompetence er der på baggrund af erfaringerne fra projektet blevet formuleret en række retningslinier for, hvordan personalet pædagogisk kan understøtte brugerens læring: Brugerens problem, forudsætninger og motivation er i centrum. Brugeren skal hjælpes videre ét skridt ad gangen. Brugeren skal have hands-on i arbejdet med en computer. Enhver informationssøgning skal anses for at være unik. Brugeren skal have hjælp til at formidle og kommunikere. Bibliotekspersonalet stiller spørgsmål brugeren skal komme med svaret på baggrund af egen erkendelse. Bibliotekspersonalet er aktivt opsøgende.

10 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle eksempler på læringsrum oktober 2006 Side 10 At udvikle eksempler på læringsrum Målet var at udvikle eksempler på læringsrum, der demonstrerede nye elektroniske tilbud og brug af forskellige medier, gav mulighed for individuel læring, læring i grupper samt e-learning. Der blev i løbet af projektet udviklet seks projektmodeller samt e-læringsprogrammet Lær ofentlig betjening på netet. Projektmodelerne blev meget forskelige og arbejdede med forskelige målgrupper og læringsaspekter. Lærepladsen Model 1 var et fysisk læringsmiljø på Hovedbiblioteket kaldet Lærepladsen. Lærepladsen henvendte sig til alle bibliotekets brugere og arbejdede med den enkelte brugers læring og den individuelle læringsorienterede vejledning. Udgangspunktet var, at den enkelte brugers behov, motivation og ønsker skulle sætte dagsordenen for vejledningen. Dette stod i modsætning til tidligere praksis, hvor dagsordenen i højere grad var blevet bestemt af, hvad bibliotekspersonalet fandt relevant for den enkelte bruger. Målet med de læringsorienterede vejledninger var, at brugeren skulle være mere informationskompetent, end vedkommende var før besøget på biblioteket. Informationssøgningen blev omdrejningspunkt for dette arbejde, og målet var, at brugeren efter vejledningen skulle have fået flere handlemuligheder til kommende informationssøgninger. Tilbudet blev markedsført med forskelige lærings-temaer som Lær informationssøgning i forbindelse med ferieplanlægningen, Netdating, Det digitale borgerskab og der blev desuden kørt en kampagne over for studerende på ungdomsuddannelserne. Til temaet med ferieplanlægning samt det digitale borgerskab blev der udviklet små e-læringsprogrammer til brugerne. Til modelen blev der anvendt pc ere, som brugeren og den biblioteksansate benyttede sammen. Der var intet betjeningspunkt, og dermed havde personalet ikke adgang til deres gængse arbejdsredskaber, de måtte derimod tage udgangspunkt i brugernes virkelighed og de arbejdsredskaber, som brugeren havde til rådighed. Litteraturcaféen Den anden model var den fysiske model Litteraturcaféen på Åby Bibliotek. Målgruppen var primært 60+ eller de aktive ældre med interesse for litteratur. Der blev i forbindelse med denne model lavet et uformelt cafémiljø i litteraturafdelingen samt et pc-undervisningsmiljø andet steds i biblioteket. Målet med indretningen var at skabe et miljø, hvor alle gæster var fælles om en oplevelse, men også et miljø som kunne bruges til undervisning i at søge på nettet. Der blev desuden lavet et projektrum, hvor brugerne kunne arbejde individuelt med medbragte arbejdsopgaver og lær-selv programmer. Det viste sig, at brugerne i Åby ikke tog lær-selv programmerne til sig, men de benytede sig af projektrummet.

11 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle eksempler på læringsrum oktober 2006 Side 11 I Litteraturcaféen blev der afholdt inspirationsformiddage, hvor oplæg om litteratur blev kombineret med informationssøgning på internettet. Desuden blev der afholdt forfatterarrangementer. Bibliotekspersonalet lavede linkssamlinger m.m. om litteratur. Samarbejde mellem Seniordaghøjskolen og Hovedbiblioteket Den tredje model var et samarbejde mellem Hovedbiblioteket og Seniordaghøjskolen, som er en daghøjskole under Frit Oplysningsforbund i Århus. Der blev således fokuseret på læringstilbud for en afgrænset målgruppe, som var i gang med et ikke-formelt læringsforløb. For biblioteket var målet at samarbejde med en gruppe, hvor det var muligt for biblioteket at deltage i læringsaktiviteter over tid, så det blev muligt at se, om der skete en udvikling. Det viste sig undervejs i processen, at kontakten ikke blev så kontinuerlig, som projektgruppen havde lagt op til, og at undervisningsformen, i langt højere grad end projektgruppen havde forestillet sig, blev en forelæsningsform. Dette skyldtes, at kursisterne var fra en aldersgruppe, der var vant til traditionel undervisning. Bibliotekspersonalet deltog i Seniordaghøjskolens kurser. De enkelte hold blev fordelt blandt bibliotekspersonalet, således at hvert hold fik en kontaktperson på biblioteket. Målet var at gøre kursisterne trygge og skabe relationer til dem, således at de ville opsøge bibliotekspersonalet for at få hjælp til individuele læringsbehov på biblioteket. Dernæst var kursisterne på en luksus bibliotekspræsentation, hvor bl.a. Lærepladsens muligheder blev præsenteret. Semesteret blev afsluttet med IT-kurser på biblioteket. Lærepladsen var en integreret del af tilbuddet. Samarbejde mellem Voksenpædagogisk Grundkursus og Åby Bibliotek Den fjerde model var et samarbejde mellem Åby Bibliotek og Voksenpædagogisk Grundkursus, som er et kursus, der henvender sig til borgere, der har en faglig baggrund, og som har brug for at lære at undervise voksne. Der blev således arbejdet med læringsrum for grupper, som var i gang med et formelt uddannelsesforløb. Samarbejdet blev struktureret sådan, at der skulle afvikles 5 til 8 kurser med kursister på hvert kursus (der viste sig at være 18 kursister på hvert hold). Biblioteket skulle være kursussted i den ene af de 3 uger, kurset varede. Målet med modellen var, at biblioteket skulle undervise en gruppe i elektronisk informationsøgning, generel viden om filhåndtering, give forståelse for løbende kvalitetsvurdering og opdatering af kilder, faktasøgning, dokumentsøgning, borgerinformation, fagrelevant information, søgeteknikker, studierelevante temaer og powerpoint. Biblioteket indrettede desuden et studierum og stillede faciliteter så som bestil en bibliotekar til rådighed samt redigerede en chat for deltagerne på Voksenpædagogisk Grundkursus.

12 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle eksempler på læringsrum oktober 2006 Side 12 Kvindehjørnet, et lære-, være-, værksted Den femte model var Kvindehjørnet på Hovedbiblioteket, som dels var et fysisk lære-, være-, værksted på biblioteket, hvor det primære fokus var individuel vejledning, og dels bestod af et samarbejde med tre daghøjskoler, hvor fokus var gruppeundervisning. Målet for denne model var at udvide arbejdet med brugernes informationskompetence ved at sætte fokus på kritisk tænkning, hvor vi på brugernes niveau ville arbejde kildekritisk og søge at få brugerne til at arbejde mere bevidst i selekteringen af information. Desuden var målet at sætte rammerne for bruger-til-bruger kontakt og endelig at arbejde med den biblioteksansatte som rådgiver og vejleder. I gruppeundervisningen med daghøjskolerne blev der vekslet mellem tavleundervisning, individuelle opgaver og værkstedsagtige aktiviteter. Disse aktiviteter blev planlagt ud fra gruppens behov, og indholdet blev diskuteret med holdenes undervisere. I den individuelle vejledning i Kvindehjørnet søgte bibliotekspersonalet at ramme den enkeltes niveau og behov. Brugeren skulle være medansvarlig for læreprocessen. Der blev arrangeret holdbaserede introduktioner i Word, Excel, Powerpoint og Paintshop Pro. Desuden blev der arrangeret en række events, som primært skulle sætte rammerne for en interaktion melem brugerne, men som også skule reklamere for fænomenet at lære. I forbindelse med Kvindehjørnet blev der arbejdet med TeamBoard, Weblogs samt udarbejdet linkssamlinger. At der var valgt en så markant målgruppe viste sig både at give positive og negative erfaringer: Mange kvinder fik et tilhørsforhold til stedet og kom med meget positive tilkendegivelser i forhold til projektet. Flere mænd tog tiltaget anstødeligt op; der blev foretaget en underskriftsindsamling, og der blev indsendt en klage til ligestillingsnævnet, som i marts 2006 afgjorde, at biblioteket ikke havde overholdt ligestillingsloven, eftersom man først havde søgt om dispensation til at lave et kvindehjørne efter, at projektet var i gang. Savannen Den sjette model arbejdede med innovative former for informationssøgning i det fysiske bibliotek. Former for informationssøgning, der ville appellere til læsesvage grupper såsom børn. I modellen skulle skriftsproget ikke være det bærende, da der skulle appelleres til andre sanser. Formålet var at demonstrere en anderledes måde at anvende medier og teknologi til informationssøgning, og idéen var, at brugerne skulle bruge sig selv for at lære noget samt at modellen skulle henvende sig både til individuelle brugere og brugere i grupper. Arbejdet med den alternative form for informationssøgning udviklede bibliotekspersonalets kompetencer som producent, medspiller, konsulent og underviser. Modellen udgjordes af et interaktivt bord, som bestod af en plade med RFID-læsefelter, en samling dyr og fortællere med tags samt en projektor. På pladen viste projektoren et billede af en savanne, og når et tagget dyr blev placeret i et læsefelt, afspillede projektoren en lille animation, et videoklip eller lydklip ved læsefeltet. Hvis en løve blev placeret på det felt, der forestillede et vandhul, afspilledes

13 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle eksempler på læringsrum oktober 2006 Side 13 f.eks. et videoklip, som viste en løve, der drak ved et vandhul. Hvis fortællerfiguren blev placeret sammen med løven, blev der afspillet lydklip med information om løver og vandhuller. Hvis der blev placeret en zebra sammen med løven, kunne der afspilles en jagtscene. Der var 2 fortællerfigurer, en for 3-6 årige og en for 7-9 årige. Der skule med det interaktive bord det interaktive landskab tilbydes et redskab, der appellerede til bl.a. kropslig-kinæstetisk, interpersonel og musikalsk intelligens og dermed give læsesvage mulighed for at kunne tilegne sig informationer. Desuden bestod modellen af den usynlige bibliotekar. Den usynlige bibliotekar skal vise muligheder for at anvende lyd sammen med andre virkemidler ud fra de muligheder den nye teknologi giver. Det er en løsning, der kan flyttes rent fysisk og hvor indholdet kan ændres. Teknisk bygger den usynlige bibliotekar på Bluetooth teknologi kombineret med pda (små håndcomputere). Lydfiler på pda aktiveres af signaler fra en bluetoothstation, når den kommer ind i sendeområdet. En station vil kun aktivere en bestemt lydfil. Det giver mulighed for at opbygge en sammenhæng mellem lydfilen og billeder, bøger eller andet, der er placeret i stationens dækningsområde. Det giver også mulighed for at lave en sammenhængende fortæling, hvor brugeren ledes fra den ene station til den anden. I forsøget er der lavet en sammenhængende fortæling, en Lydsafari, der leder brugeren gennem 5 stationer, der omhandler forskellige sider af livet på savannen og fortællinger knyttet til livet på savannen: 1. station er oplysninger om gnuernes store årlige vandring fra Serengetisletten til Masai-Mara, lydfilen med oplysninger bliver understøttet af kort og billeder. 2. station er Savannen, hvor lydfilen giver en introduktion til bordet. 3. station er Baobabtræet, hvor lydfilen udover at indeholde oplysninger også indeholder et eventyr. Lydfilen understøttes af billeder af fugle, et til lejligheden konstrueret Baobabtræ og en udstoppet afrikansk slørugle. 4. station fortæller om myrer og slanger på savannen og understøttes af gummidyr. 5. station fortæller om masaierne på savannen Stationen er placeret i en pilehytte og har som afslutning et eventyr. Der har under arbejdet med den usynlige bibliotekar været en del tekniske problemer, som man fortsat søger at løse. Det er og har været væsentligt sværere end forventet at dæmpe signalerne fra de enkelte sendere, så de ikke gik ind over hinanden. Da dette problem fortsat ikke er løst, er der ikke foretaget brugerundersøgelser. E-læringsprogram: Lær offentlig selvbetjening på nettet I forbindelse med Lærepladsen blev der til E-dag tilbudt undervisningsaktiviteter og vejledning i det digitale borgerskab. Efterfølgende blev der udviklet et e-læringsprogrammed titlen Lær ofentlig betjening på netet,der kunne indgå i andre modeller i projektet. Programmet blev udviklet i et

14 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle eksempler på læringsrum oktober 2006 Side 14 samarbejde mellem Åby Bibliotek og Hovedbiblioteket. Det blev i samarbejde med Anne Malberg fra idégruppen testet af studerende ved Århus Købmandsskole. E-læringsprogrammet findes på: Projektmodellerne findes på: Hver model blev internt evalueret midtvejs i den enkelte model samt ved afslutningen af modellen. Desuden blev der afhængigt af modellernes udformning ført statistik, lavet spørgeskemaundersøgelser, ført dagbog med observationer m.m.

15 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle bibliotekspersonalets kompetencer og roller oktober 2006 Side 15 At udvikle bibliotekspersonalets kompetencer og roller Målet var at udvikle bibliotekspersonalets kompetencer og roller fra neutral formidler til aktiv medspiller/konsulent og underviser i informationskompetence. Særligt det første år i projektet blev der planlagt en massiv kompetenceudvikling, hvor der fra start blev arrangeret et ugeforløb for medarbejderne, hvor der var fokus på indretning, læringsteori, formidling samt en perspektivering til det øvrige samfund. Under kompetenceudviklingen blev der arbejdet med en begrebsafklaring, som nævnt i afsnittet At afklare begreber og rammer for åbne læringsrum. Denne del af kompetenceudviklingen skulle give projektdeltagerne den teoretiske forståelse for, hvad det vil sige at være aktiv medspiller/konsulent og underviser i informationskompetence. Senere i projektet har kompetenceudviklingen desuden drejet sig en del om tilegnelse af praktiske kompetencer, som har vist sig nødvendige i forhold til de emner, der er valgt i projektmodellerne. En positiv erfaring fra projektet er, at det er vigtigt at have afsat tid og økonomi til pludseligt opståede kompetenceudviklingsbehov. Oversigt over kompetenceudviklende tiltag I forbindelse med projektet har der været afholdt en del kompetenceudviklende tiltag. Tilbudet har henvendt sig dels til projektgruppedeltagerne og dels til generelt til bibliotekspersonalet i Danmark. I forbindelse med projektet har der for projektgruppedeltagerne været afholdt et ugekursus, to kurser i undervisningskompetencer samt flere temadage vedr. IT-redskaber samt procesudviklende / læringsskabende kommunikation. Projektet har arrangeret 8 temadage udbudt til alle landets folkebiblioteker: Læring og det fysiske rum Elektronisk læring Pædagogik og læring Modstand og barrierer mod læring Brug af ny teknologi Bibliotekarprofessionen hvor er den på vej hen? Børn og informationskompetence Voksne læsehandicappedes informationskompetence I samarbejde med BS har været afholdt en startkonference, Bibliotekets rolle som læringssted for informationskompetence, hvor alle folkebiblioteker som arbejdede med indsatsområdet læring skulle inviteres. Desuden blev der arrangeret netværksmøder samt studietur til England. Desuden er der afholdt afslutningskonference Lær på livet løs.

16 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle bibliotekspersonalets kompetencer og roller oktober 2006 Side 16 Oversigt over foredragsholdere, der har været inddraget i kompetenceudviklingsforløbet findes dels i konceptet og dels på

17 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle bibliotekspersonalets kompetencer og roller oktober 2006 Side 17 Læring undervejs I løbet af projektet blev der afholdt en række interne læringscirkler, som blev planlagt og forestået af HB s porteføljekonsulent. Formålet med disse læringscirkler var dels at giveprojektdeltagerne rum for refleksion samt nye inputs og at indsamle erfaring fra projektet til brug i den øvrige biblioteksvirksomhed. I september 2005 afholdtes tre konceptudviklingsdage, hvor projektdeltagerne fik mulighed for at diskutere de væsentligste erfaringer fra projektet. Disse dage havde den effekt, at projektdeltagerne fik samlet op på projektet og dermed fik en større forståelse for elementerne i projektet. Forandringen fra neutral formidler til aktiv medspiller er en omfattende proces, fordi den rører ved de biblioteksansattes faglige identitet, og det er vores erfaring, at det er en forandringsproces, der vil kræve kontinuerlige diskussioner og inputs. Som et af resultaterne af projektet har en af projektgrupperne udarbejdet et idékatalog til kollegerne, som med en række tips og tricks søger at sætte fokus på og fortælle om den praktiske forandring i bevægelsen fra neutral formidler til aktiv medspiller. Idékataloget fortæller om, hvordan man konkret kan tænke læring på udlånsvagten, og samtidig fungerer det som en begrundelse for, hvorfor det er vigtigt at arbejde med læring i folkebiblioteket. Idékataloget kan ses på Hybride Læringsmiljøer blev fra start udtænkt som en proces, hvor en fortløbende indsamling af erfaringer skulle støtte projektet undervejs. Som et element i denne arbejdsform blev der indgået et samarbejde med evaluator Marianne Horsdal fra Syddansk Universitet, som udførte en narrativ evaluering, hvor der blev interviewet personale og brugere fra Hovedbiblioteket og Åby Bibliotek.

18 Århus Kommunes Biblioteker At omsætte erfaringer til bibliotekets læringstilbud oktober 2006 Side 18 At omsætte erfaringer til bibliotekets læringstilbud Målet var at omsætte erhvervet viden eksempelvis om læringsstile ind i bibliotekets læringstilbud og fysiske indretning. Den fysiske indretning På Lærepladsen på HB ville man appellere til forskellige læringsstile, og i Åbys Litteraturcafé arbejdede man med at indrette efter forskellige læringsstile tilpasset 60+. I forhold til den fysiske indretning af læringsmiljøer synes det dog tydeligt, at projektdeltagerne under vejs i projektet har fået en større forståelse for, at der i læringsmiljøer skal appelleres til forskellige læringsstile og til nysgerrigheden. Dette er kommet til udtryk ved, at indretningen af Kvindehjørnet og Savannen har fået flere facetter end indretningen af de tidligere modeller. Der er f.eks. arbejdet med serendipitet, hvor der på Åby Bibliotek er arbejdet med at gemme dyr i kroge og nicher, hvor man ikke umiddelbart finder dem, men mere falder over dem ved en tilfældighed. I Kvindehjørnet blev der indrettet et lære-, være-, værksted, hvor der meget bevidst blev indrettet efter, at der både skulle være inspiration for øjet, øret, hænderne etc., og at stedet skulle appellere til kvinder med forskellige interesser. Bibliotek uden barrierer Af de læringsteoretiske oplæg blev personalet mere opmærksomt på, hvor vigtige gode personlige relationer er, for at man kan lære noget. Derfor blev der arbejdet med at mindske de fysiske eller psykiske barrierer mellem bruger og vejleder. Af den grund blev det vigtigt, at bibliotekspersonalet stræbte efter at opnå ligeværdighed i kommunikationen. Desuden skulle de fysiske rammer signalere imødekommenhed. I flere af projektets modeller var der ikke betjeningsborde, og skærmarbejdet var søgt minimeret til fordel for praktiske opgaver som at sætte bøger på plads, arbejde med Teamboard etc. For at skille sig ud bar bibliotekspersonalet skjorter eller tydelige skilte, og personalet tilbød uopfordret brugerne assistance. Ændring af bibliotekets tilbud I forhold til tilbuddene er der allerede under projektet sket ændringer i bibliotekernes tilbud. I Åby er projektrummet, det interaktive bord og caféindretningen bibeholdt efter projektmodellernes afslutning, og det er desuden muligt at bestille en bibliotekar. På HB har man integreret Lærepladsen og Bestil en bibliotekar i driften. Derudover arbejder man i de enkelte teams på at ændre betjeningspunkterne samt at udnytte projekterfaringerne i udviklingen af den individuelle brugervejledning. I forbindelse med bibliotekspræsentationerne arbejdes videre med de netværk, som er etableret under projektet og erfaringerne med relationsdannelse og undervisning søges implementeret i praksis for orienteringerne.

19 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle åbne læringsrum med eksterne interessenter oktober 2006 Side 19 At udvikle åbne læringsrum med eksterne interessenter Målet var at udvikle et fæles 3. et åbent læringsrum i samarbejde med eksterne interessenter. Projektets idégruppe (en sparringsgruppe for projektlederne) har bestået af repræsentanter fra biblioteksverdenen, men der har også været deltagelse fra Folkeoplysningssamvirket og Århus Købmandsskole. Hybride Læringsmiljøer har samarbejdet med Viborg Bibliotekerne om den eksterne evaluering og om konferencen i november Der har i fire af projektmodellerne været et eksplicit samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: I model 3 samarbejdede Hovedbiblioteket med Seniordaghøjskolen under Frit Oplysningsforbund Århus (FO Århus). Kursisterne på Seniordaghøjskolen er aktive seniorer, som mødes på daghøjskolen for at arbejde med forskellige emner, men i lige så høj grad kommer grundet det sociale samvær. Under projektet blev kursisterne undervist i brugen af internettet - internetsøgninger m.m. og fik en grundig indføring i brugen af biblioteket. I model 4 samarbejdede Åby Bibliotek med Voksenpædagogisk Grundkursus. Kursisterne på VPU har meget forskellige faglige baggrunde. Kurserne på VPU afsluttede med eksaminer og kursusbevis. Der var således tale om et samarbejde med en formel uddannelsesudbyder og de undervisningsforløb, som bibliotekspersonalet skulle stå for, indgik som en obligatorisk del i kursisternes VPU-forløb. I model 5 samarbejdede Hovedbiblioteket med Daghøjskolen Gimle, Idrætsdaghøjskolen IDA samt daghøjskolen Kvindeliv. Kursisterne er sygedagpengemodtagere eller står af andre årsager uden for arbejdsmarkedet. Daghøjskolerne arbejder med at gøre kursisterne fysisk og psykisk klar til arbejdsmarkedet eller til uddannelse. I samarbejdet skulle bibliotekspersonalet undervise i informationssøgning, kildekritik, tekstbehandling, skrivning af ansøgninger og CV er samt brugen af biblioteket. I undervisningen blev der vekslet mellem tavleundervisning, individuelle opgaver og værkstedsagtige aktiviteter. I model 6 samarbejdede Åby Bibliotek med IT-firmaet Cordura om fremstillingen af et interaktivt bord og den usynlige bibliotekar. Man ønskede at arbejde med innovative former for informationssøgning i det fysiske bibliotek og i den forbindelse at udvikle redskaber, der appellerede til bl.a. kropslig-kinæstetisk, interpersonel og musikalsk intelligens, og dermed gav læsesvage mulighed for at kunne tilegne sig informationer. Det har taget tid at etablere samarbejde og netværk med daghøjskoler og uddannelsesinstitutioner, men etableringsarbejdet har vist sig på sigt at være givtigt, idet flere af daghøjskolerne er vendt tilbage for yderligere samarbejde efter de enkelte modellers afslutning.

20 Århus Kommunes Biblioteker At udvikle åbne læringsrum med eksterne interessenter oktober 2006 Side 20 Derudover har der været et samarbejde med FO Århus om et netdating-arrangement i Musikhuset i forbindelse med Århus Festuge. Samarbejdet med Viborg Handelsskole om at åbne LLC'er (Lokal Learning Center)blev ikke realiseret, da Viborg Handelsskole er forsinket i udrulningen af deres program.

21 Århus Kommunes Biblioteker At understøtte netværk og oktober 2006 Side 21 At understøtte netværk og videndeling Målet var at understøtte netværk og videndeling mellem danske og europæiske folkebiblioteker Videreformidling af projekterfaringerne Projektet har bl.a. resulteret i følgende muligheder for at få del i projekterfaringerne: 1. Konceptet Læring i folkebiblioteket, som ligger på projektets hjemmeside og kan downloades. Konceptet er ca. på 50 sider og berører erfaringer med, hvorfor og hvordan man kan arbejde med læring i folkebiblioteket. Et indeholder overvejelser om læringsbegreber, informationskompetence og bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret bibliotek. Der er desuden forslag til litteratur og kompetenceudvikling samt helt konkrete beskrivelser af projektmodellerne. Konceptet er promoveret via pressemeddelelser og artikler. 2. Idékatalog med tips fra kollega til kollega, med tips om, hvordan man helt praktisk i dagligdagen kan tænke læring på udlånsvagterne. Dette katalog kan findes på projektets hjemmeside: 3. Den narrative evaluering af projekterne Livslang Læring, Viborg og Hybride Læringsmiljøer, ÅKB, af lektor Marianne Horsdal fra Syddansk Universitet. 4. Hovedbiblioteket i Århus tilbyder interesserede biblioteker mod betaling af transport at udsende to af projektdeltagerne til at præsentere konceptet og idékataloget samt stille op til spørgsmål og billedpræsentationer. 5. Projektets hjemmeside Kompetenceopbygning og netværk Som en del af projektet har der været afholdt fire temadage årligt med forskellige temaer, som f.eks. voksne læsehandicappede, børns informationskompetence. Deltagelsen på disse temadage har svinget mellem 20 og 50 deltagere. I juni 2005 var der arrangeret en studietur til London og Brighton. Her deltog ca. et dusin læringsinteresserede biblioteksansatte fra hele landet. I november 2005 afholdtes konferencen Lær på livet løs i samarbejde med Viborg Bibliotekerne. På konferencen deltog ca. 100 mennesker. På programmet for konferencen var en afrapportering fra projekterne, oplæg ved den eksterne evaluator samt input om læring, fra arkitekter, fra Idea Store m.m. ÅKB har rollen som koordinator for EU-læringsprojektet PuLLS. Den danske projektleder for PuLLS har også haft rollen som projektleder under Hybride Læringsmiljøer, og dermed er der opnået en

22 Århus Kommunes Biblioteker videndeling oktober 2006 Side 22 væsentlig erfaringsudveksling mellem de to projekter. Desuden har de to projekter haft samme idégruppe, og flere deltagere i Hybride Læringsmiljøer har deltaget i PuLLS-konferencer.

23 Århus Kommunes Biblioteker Omtale af projektet oktober 2006 Side 23 Omtale af projektet Liste over pressemeddelelser Hovedbiblioteket 10. maj 2004: Drukner du i information eler kan du overhovedet ikke finde noget 19. oktober 2004: Find nålen i høstakken Få personlig undervisning i at søge information og litteratur. 11. november 2004: Bliv digital borger i Århus og spring køen over 21. december 2004: Bestil en bibliotekar et gratis tilbud til alle på Hovedbiblioteket 05. januar 2005: Tast GENVEJ til Århus Kommune Juni 2005: Hvor kan du bedst lide at lære? - biblioteket sætter fokus på brugernes læringsstile 07. september 2005: Kvinder lærer hele livet - på jobbet, under uddannelsen, ved udfordringer og helt privat 07. september 2005: Kun for kvinder - læring i et uforpligtende og afslappet miljø 19. oktober 2005: Sund økonomi sådan! - Kvindehjørnet sætter fokus på kvinder og økonomi 02. november 2005: SARA BRO s dagbog - Kvindehjørnet sætter fokus på kvinder og sygdom December 2005: Introduktioner i IT og jobsøgning 18. januar 2006: Bliv vild med dans med Marianne Eihilt og Brian Eriksen Hybride Læringsmiljøer inviterer alle interesserede til afdansningsbal Åby Bibliotek 24. august 2004: Gode danske romaner - bogcafé om udvalgte danske romaner 31. august 2004: Nordiske romaner - Bogcafé om nordisk litteratur - også kriminalromaner 7. september 2004: Kriminalromaner - bogsnak om kriminalromaner 7. september 2004: Mød forfatteren Elsebeth Egholm på Åby Bibliotek 14. september 2004: Min barndom - Børnebiblioteket gemmer på en skat af bøger, som med stort udbytte kan læses af voksne. Børnebøger er bøger, der også kan læses af børn - Bjarne Reuter

24 Århus Kommunes Biblioteker Omtale af projektet oktober 2006 Side september 2004: Gode danske romaner - bogcafé om udvalgte danske romaner 28. september 2004: Nordiske romaner - Bogcafé om nordisk litteratur også kriminalromaner 5. oktober 2004: Kriminalromaner - bogsnak om kriminalromaner 19. oktober 2004: Min barndom - Børnebiblioteket gemmer på en skat af bøger, som med stort udbytte kan læses af voksne. Børnebøger er bøger, der også kan læses af børn - Bjarne Reuter 26. oktober 2004: Gode danske romaner - bogcafé om udvalgte danske romaner 26. oktober 2004: Foredrag v. Erhvervs- og Byggestyrelsen, ved du nok om tilstandsrapporten? 2. november 2004: Nordiske romaner - Bogcafé om nordisk litteratur også kriminalromaner 9. november 2004: Kriminalromaner - bogsnak om kriminalromaner 16. november 2004: Min barndom - Børnebiblioteket gemmer på en skat af bøger, som med stort udbytte kan læses af voksne. Børnebøger er bøger, der også kan læses af børn - Bjarne Reuter 23. november 2004: Gode danske romaner - bogcafé om udvalgte danske romaner. 30. november 2004: Nordiske romaner - Bogcafé om nordisk litteratur også kriminalromaner 7.december 2004: Kriminalromaner - bogsnak om kriminalromaner 14. december 2004: Min barndom - Børnebiblioteket gemmer på en skat af bøger, som med stort udbytte kan læses af voksne. Børnebøger er bøger, der også kan læses af børn - Bjarne Reuter 10. november 2005: Indvielse af Savanne, ved Torben Brandi Nielsen

25 Århus Kommunes Biblioteker Omtale af projektet oktober 2006 Side 25 Liste over presseomtale Hovedbiblioteket Lokalavisen Djursland og Kaløvig 20. juli 2005: Læringscenter for Kvinder Cityposten 14. september 2005: TTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTT+ side 2 TT TTTTTTTTTTTTeTTTTTT Århus Onsdag 14. september 2005: Rådmand åbner Kvindehjørne JP Århus 20. september 2005: Er mænd klogere end kvinder? Århus Stiftstidende 09. oktober 2005: TTTTTTT TTTTT Århus Stiftstidende 10. oktober 2005: Internetafstemning for eller imod Kvindehjørne på biblioteket Århus Stiftstidende 20. oktober 2005: Protester mod kvindehjørne + Kvindehjørne vækker hed debat Østjyllands Radio 20. oktober 2005: Gentagende gange i nyhederne bliver Louise Overgaard citeret uden at have udtalt sig. Radio 100 FM 20. oktober 2005: Troels Vestergaard interviewet til nyhederne. Århus Stiftstidende 22. oktober 2005: Mænd i klagehjørnet Århus Stiftstidende 23. oktober 2005: Replik fra Mandehjørnet Århus Onsdag 26. oktober 2005: TTTTTTT TTTTTTTTTTTTTTKvinder kan også få styr på pengene Cityposten 26. oktober 2005: Økonomi-ekspert rådgiver kvinder på Hovedbiblioteket Århus Onsdag 09. november 2005: Studievært fik kræft Cityposten 09. november 2005: TTTTTTTTTTTTTT JP Århus 06. december 2005: It-introduktioner i Kvindehjørnet Østjyllands Radio 20. december 2005: Dispensationen fra Kulturministeriet oplæst JP Århus 24. januar 2006: Dans på biblioteket Århus Onsdag 25. januar 2006: Vilde med dans Uge-nyt 25. januar 2006: Vild med dans.? Cityposten 01. februar 2006: Vild med afdansningsbal? JP Århus 02. februar 2006: Dans Åby Bibliotek Bibliotekspressen 18, 2005, p. 6-7: Fremtidens Bibliotek er kommet til Åby HK Kommunalbladet, 25. november 2005, p : Biblioteksassistenter skal coache Det åbne båndværksted, november 2005 JP Århus: Ugentligt omtale af Savannen i 2006

26 Århus Kommunes Biblioteker Omtale af projektet oktober 2006 Side 26 Liste over projektets publicerede artikler Hovedbiblioteket ÅKB-Nyt, november 2004: Lærepladsen ÅKB-Nyt, august 2005: Læringsprojekt for kvinder på HB ÅKB-Nyt, september 2005: Kvindehjørnet er åbnet ÅKB-Nyt, november 2005: Hvad foregår der i det kontroversielle Kvindehjørne? ÅKB-Nyt, januar 2006: Kvindehjørnet lukker ÅKB-Nyt, februar 2006: Tungen lige i munden og vrikken med enden ÅKB-Nyt, februar 2006: Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer TIndividuel vejledning ÅKB-Nyt, marts 2006: Erfaring fra Hybride Læringsmiljøer Tsamarbejde med eksterne interessenter Samlet for projektet Bog art : Nye læringsformer i folkebiblioteket Danmarks Biblioteker, nr. 6, 2005, 2005: Fra udlånsfabrik til åbent læringsrum OC-infoline, marts 2006: Bibliotekaren Tden personlige videnstræner Referencen årg. 35 nr : Bibliotekaren som medspiller i brugernes livslange læring Under udarbejdelse ÅKB-Nyt, april 2006: Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer: Bibliotekets som lære,- være,- værksted Råd & Vink, maj 2006, Biblioteksstyrelsen: Bidrag til flere kapitler Dansk Biblioteksforskning, efterår 2006: Hovedbiblioteket i Århus. bidrag med artikel om udviklingsprojekter på

27 Århus Kommunes Biblioteker Omtale af projektet oktober 2006 Side 27 Oplæg om projektet i og uden for huset Hovedbiblioteket Oplæg for kolleger på personalemøde for alle ansatte i ÅKB Rundvisning af deltagere i MUSIKrummets evalueringstemadag Besøg fra Nordjyllands Biblioteker Besøg fra Idea Store i London Oplæg på afslutningskonferencen for Hybride Læringsmiljøer Besøg fra Norge Oplæg for Referencefaggruppen At være bibliotekar der hvor behovet er Rundvisning af deltagere i temadagen Mellem lyntog og bremseklods PuLLS projektgruppe på besøg Besøg af bibliotekarer fra Tyskland besøg af bibliotekar fra Norge (skal se om jeg kan opstøve ham ) Besøg af australsk biblioteksleder Besøg af Carla Tønder Jessing, CVU Storkøbenhavn Forår 2005 Oplæg på temadag arrangeret af Biblioteksforeningen Rundvisning og oplæg til bibliotekarer fra Aalborg Besøg af bibliotekar fra Wurtsburg Besøg af gruppe fra Horsens Vi har forsøgt at danne os et overblik over oplæg m.m., men da der på Hovedbiblioteket blev skiftet projektleder midt i projektet, har dette været vanskeligt. Hovedbiblioteket har i marts 2006 udsendt tilbud til alle landets biblioteker om, at repræsentanter fra projektet mod transportudgifter holder oplæg om projektet, konceptet og det udarbejdede idékatalog. Åby Bibliotek Oplæg for kolleger på personalemøde for alle ansatte i ÅKB Besøg fra Idea Store i London Oplæg på afslutningskonference for Hybride Læringsmiljøer Besøg fra Sverige Sommer 2005Erfaringsdeling fra Hybrid Læring til afdelingsledere og andre interesserede i ÅKB

28 Århus Kommunes Biblioteker Perspektivering oktober 2006 Side 28 Perspektivering Århus Kommunes Biblioteker arbejder nu på at implementere erfaringerne fra projektet. Dette gøres via personalemøder og artikler i personaleblade. Desuden er der på Hovedbiblioteket iværksat udviklingsarbejde i de forskellige afdelinger og på lokalbibliotekerne arbejdes der i 2006 med indretning af læringsmiljøer. På Hovedbiblioteket er der pr 01. marts 2006 ansat en projektleder, som primært skal arbejde med udviklingen af det læringsorienterede folkebibliotek, et fokus i 2006 bliver biblioteket som læringssted for unge. På Åby Bibliotek fortsætter man med afholdelse af litteratur-caféer. Disse tilbydes efterfølgende til andre biblioteker. Nyt indhold til det interaktive bord udvikles og indarbejdes. Der planlægges 2 nye temaer i løbet af Tekniske problemer har gjort, at arbejdet med den usynlige bibliotekar er blevet forsinket, og derfor arbejdes der videre, for at optimere udbyttet og erfaringerne deraf.

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 1 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder BAUNGÅRDSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.

Læs mere

Indledning. I antologien præsenteres baggrunden for og formålet med projektet af Elisabeth Staun, som er HR- og udviklingskonsulent, og som har

Indledning. I antologien præsenteres baggrunden for og formålet med projektet af Elisabeth Staun, som er HR- og udviklingskonsulent, og som har Indholdsfortegnelse Indledning 7 Relationer der forvandler Elisabeth Staun 11 Hvad er relationskompetencer? Anne Linder 17 Oplevelser og relationer i folkebiblioteket Thessa Jensen 31 Inklusion, mønsterbryder

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5 ÅR) PAKKE 35 HAR START

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Handlingsplan for

Handlingsplan for Handlingsplan for 2016-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag og de fire værdier; identitet, relationer, tilgængelighed og læring. Det handler om at omsætte disse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Unge og partnerskaber - en læringsdag

Unge og partnerskaber - en læringsdag Lokalbibliotekerne i Aarhus inviterer til: Unge og partnerskaber - en læringsdag Tirsdag den 4.10.2011 Kl. 09.30-16.00 Læringsdagen sætter fokus på, hvordan VI [biblioteker, boligsociale og frivillige

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere