Oxford Research A/S, august Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oxford Research A/S, august 2013. Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser"

Transkript

1 Oxford Research A/S, august 2013 Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser 1

2 Indhold 1. Baggrund Erfaringsopsamlingens datagrundlag Resultater fra erfaringsopsamlingen Deltagernes udbytte af kurserne Rammes rette målgruppe? Deltagernes udbytte af kurserne Forældrenetværk Kommunernes udbytte af konceptet Evalueringsredskaber Konklusion Bilag 1: Samlet opsamling på Introduktionskurset (modul 1) Baggrundsdata om deltagere Baggrundsdata om barnet Type af funktionsnedsættelse og påvirkning af familie Deltagernes udbytte af kurset Kursets relevans for deltagerne Bilag 2: Samlet opsamling på Forældrekurset (modul 2) Baggrundsdata om deltagere Baggrundsdata om barnet Type af funktionsnedsættelse og påvirkning af familie Deltagernes udbytte af kurset Kursets betydning for deltagerne

3 1. Baggrund Formålet med udviklingen og test af et koncept for forældrekurser til forældre med børn med funktionsnedsættelser er, at via øget viden og netværk mellem forældrene opnås en bedre dialog med myndighederne, øget fokus på barnets ressourcer og hermed en styrket forældrerolle. Dette giver en bedre rehabilitering af barnet og øget trivsel i familien som helhed. Kursuskonceptet er testet af i alt syv kommuner. I første runde deltog Frederiksberg og Herlev kommuner i afprøvningen, mens Aarhus, Syddjurs, Kolding, Aabenraa og Middelfart kommuner blev tilføjet som testkommuner i anden runde. Erfaringsopsamlingen har undervejs i projektet bidraget med læring i forhold til justeringer i selve kursuskonceptet både i forhold til konceptets introduktionskursus og forældrekurset. Nærværende rapport samler op på disse erfaringer. Ambitionen har samtidig været at udvikle selvevalueringsredskaber, der kan anvendes af kommunerne til at tilpasse og justere tilrettelæggelsen af indhold og afvikling af fremtidige kurser lokalt. 1.1 Erfaringsopsamlingens datagrundlag Erfaringsopsamlingen har over for kursusdeltagerne bestået i en spørgeskemaundersøgelse. Deltagerne har således på begge moduler fået udleveret et spørgeskema ved kursets afslutning, som er indsamlet på stedet. Der er udviklet to forskellige spørgeskemaer til hhv. introduktionskurset og forældrekurset. Spørgeskemaerne er vedlagt som bilag 3 og 4. Tilhørende hvert spørgeskema følger et databehandlingsværktøj i Excel, hvor kursuslederen har tastet deltagernes svar ind. Et af svarene var deltagernes adresse, som blev brugt til at udsende et opfølgende spørgeskema 1-2 måneder efter kursets afholdelse. I forhold til kommunerne har dataindsamlingen indeholdt dels én workshop i første testrunde og to afholdte workshops inklusiv et refleksionsskema i anden testrunde, dels afsluttende interview af de lokale projektledere. En enkelt projektleder har ikke haft mulighed for at deltage, hvorfor der indgår seks kvalitative interview af projektledere. Samlet er datagrundlaget i tal: Spørgeskemaundersøgelse: 104 deltagere på modul deltagere på modul 2. Samlet har 13 svaret på det opfølgende spørgeskema fordelt på de to kursustyper. Kvalitativt Seks kvalitative interview af lokale projektledere/kontaktpersoner. 3

4 Tre workshops inkl. refleksionsskemaer. Det lave antal svar i de opfølgende spørgeskemaer gør, at data herfra er udeladt, idet vi finder, at datagrundlaget for at vurdere forældrenes udbytte af kurserne på længere sigt ikke er validt. 4

5 2. Resultater fra erfaringsopsamlingen Resultaterne af erfaringsopsamlingen vil ske i tre spor. For det første vurderes kursuskonceptet i forhold til deltagernes udbytte. For det andet vurderes konceptet i forhold til kommunernes udbytte, og i forlængelse heraf vurderes der for det tredje på anvendeligheden af erfaringsopsamlingsværktøjerne tilknyttet konceptet. 2.1 Deltagernes udbytte af kurserne I dette afsnit afdækkes deltagernes udbytte af kurserne. Der inddrages figurer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Alle spørgsmål er afrapporteret i bilag 1 og 2, mens der i dette afsnit fremdrages de væsentligste konklusioner ud fra en række temaer for vurdering af konceptet. Først afsøges rekrutteringen til kurserne og deltagernes karakteristika i forhold til, om kurserne har ramt den forventede målgruppe. Dernæst gennemgås deltagernes udbytte af introduktionskurset såvel som forældrekurset Rammes rette målgruppe? For at afsøge hvorvidt deltagerne på kurserne også er inden for den målgruppe, konceptet henvender sig til, ses dels på kommunernes rekrutteringsstrategi, dels på forældrenes baggrund. Kommunernes rekrutteringsstrategi Kommunerne har rekrutteret forældre til introduktionskurset gennem deres respektive modtageenheder. Det har givet mulighed for at invitere alle relevante forældre ved hjælp af hhv. breve og s relativt let. En enkelt kommune har også taget kontakt til sagsbehandlerne, som så har taget kontakt til de pågældende forældre. Nogle kommuner har inviteret forældre til børn, der var blevet visiteret inden for det seneste trekvarte år, mens andre er gået halvandet år tilbage. I konceptbeskrivelsen er målgruppen for introduktionskurset angivet til at være forældre til børn, der inden for 3-6 måneder har fået konstateret en funktionsnedsættelse. Som det ses i figur 1, er dette sjældent tilfældet for deltagerne, hvor barnets funktionsnedsættelse i lidt over halvdelen af tilfældene blev konstateret for mere end et år siden, mens det i 18 procent af tilfældene er mere end to år siden. Et opmærksomhedspunkt, som både projektledere og deltagere udpeger, er således timingen af introduktionskurset i forhold til, hvornår forældrene oplever behovet. Der er en generel opfattelse af, at mange forældre med fordel kunne have modtaget introduktionskurset tidligere i forhold til tidspunktet for deres barns udredning/diagnosticering, sådan som konceptet også lægger op til. 5

6 Flere projektledere vurderer, at forældrene har det største behov for introduktionskurset inden for det første halve til hele år efter konstateringen af deres barns funktionsnedsættelse. På den baggrund kan det derfor lokalt overvejes at rekruttere bredere end det seneste halve års henvendelser i modtagelsesenhederne. Enkelte har også anført, at familierne efter udredning kan have brug for lige at fordøje deres nye viden, inden de er klar til et introduktionskursus. Figur 1: Antal måneder siden konstatering af funktionsnedsættelse hos barnet < > 55 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Introduktionskursus (n = 104) Forældrekursus (n = 37) Kilde: Oxford reserach 2013 Det er klart, at der ved første udbud af kurserne har været en pukkel af forældre, som skulle inviteres. Derfor kan det forventes, at billedet i de syv testkommuner ændres, så det fremadrettet primært vil være forældre til nyligt visiterede børn, der deltager på kurserne. Der er dog god læring for nye kommuner, som står over for at skulle tilbyde introduktionskurset, i og med at introduktionskurset ikke overraskende af flere kilder vurderes i mindre grad at være relevant for forældre til børn, hos hvem funktionsnedsættelsen har været konstateret i flere år. Evaluator skal dog tilføje, at selv forældre med lang tids erfaring med at have et barn med en konstateret funktionsnedsættelse kan have udbytte af introduktionskurser. Vurderingen er alene, at udbyttet vil være endnu større med en mere præcis målgruppe svarende til formålet: At introducere. Til forældrekurserne har kommunerne fulgt forskellige rekrutteringsstrategier. De fleste projektledere fortæller, at de inviterede forældrene til introduktions- og forældrekurset samtidigt. Forældrene kunne således frit vælge at deltage i begge kurser eller nøjes med et enkelt af dem. Dette til trods for, at målgruppen for forældrekurserne faktisk er smallere end ved introduktionskurserne. Mens introduktionskurserne også inkluderer forældre til børn med betydelige funktionsnedsættelser, retter forældrekurserne sig alene til gruppen af børn med meget betydelige funktionsnedsættelser. Andre kommuner har i højere grad valgt en tilgang til forældrekurset, hvor deltagelse på introduktionskurset var en forudsætning for at deltage på forældrekurset. 6

7 I forhold til afholdelse af forældrekurserne (modul 2) har konceptet ikke opstillet en tidsmæssig afgrænsning af forældregruppen i forhold til diagnostisering/udredning. Flere projektledere fremhæver dog, at det kan være nyttigt at vente et år eller halvandet fra diagnosticering til afholdelse af kurset. Det skyldes, at forældrene i højere grad end til introduktionskurset har behov for at få ro på, inden de kan forholde sig mere refleksivt til det at være forældre til et barn med funktionsnedsættelser. Rekrutteringen har ikke i alle tilfælde været let og har derfor på de afholdte workshops været et tema til fælles erfaringsudveksling. Herunder har tidspunkt og sted været drøftet under hensyntagen til, at der ofte er tale om familier, der har svært ved at arrangere pasning. Nogle kurser er derfor afholdt i arbejdstiden, mens andre har ligget på aftener eller i weekenden. Desuden vil én kommune fremover overbooke møderne, idet der erfaringsmæssigt er flere forældre, som falder fra. Det er evaluators vurdering, at der her er tale om balancer, både når det handler om den tidsmæssige rekrutteringsbase og den praktiske afholdelse, og at balanceringen i høj grad afhænger af den lokale kontekst i forhold til, hvor ofte kommunen vil afholde introduktionskurser, og hvor mange nye forældre i målgruppen kommunen har at rekruttere fra. Deltagernes baggrund Som det ses af figur 2, er hovedparten af deltagerne til både introduktionskurset og forældrekurset mellem 31 og 50 år. Det ses imidlertid af figur 2, at alle aldersgrupper er repræsenteret til introduktionskurset. Det tyder på, at kurset formår at tiltrække forældre på tværs af aldersgrupper. Til gengæld er kun én deltager til forældrekurset under 31 år. Det kan tyde på, at forældre under 31 år har valgt ikke at fortsætte med forældrekurserne som andet modul af forskellige årsager. Det skal dog fremhæves, at der næppe er et stort rekrutteringsgrundlag i denne aldersgruppe, og samtidig er datagrundlaget ikke stærkt nok til at vurdere, om fraværet af unge forældre er et udtryk for tilfældigheder eller ej. 7

8 Figur 2: Deltagernes alder 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% < 25 år år år år år år år > 55 år Kilde: Oxford reserach 2013 Introduktionskursus (n = 104) Forældrekursus (n = 37) Det ses af figur 3, at der til både introduktionskurset og forældrekurset har været en overvægt af kvinder blandt deltagerne. Således er ca. 6 ud af 10 deltagere kvinder på introduktionskurset, mens kønsfordelingen har været mere lige på forældrekurset. Figur 3: Deltagernes køn 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Mand Kvinde Kilde: Oxford reserach 2013 Introduktionskursus (n = 102) Forældrekursus (n = 37) Det tyder på, at kurserne i en vis grad appellerer til både mænd og kvinder, men at der stadig er et opmærksomhedspunkt i forhold til at tiltrække mænd til kurserne. Endvidere er kønsforskel på forældrekurset mindre interessant i forhold til introduktionskurset. Og da det er på forældrekurserne, at der netop arbejdes mere praktisk med familiens egen situation, vurderer evaluator dette som positivt. 8

9 Anskuer vi deltagerne på baggrund af deres børn, har langt de fleste børn intellektuelle/ kognitive vanskeligheder, og der er en overrepræsentation af drenge. Tabel 1: Børnenes funktionsnedsættelse Introduktionskurset Funktionsnedsættelse Antal Procent Fysisk funktionsnedsættelse (fx høre, syn, kommunikation, mobilitet) 14 14% Psykisk funktionsnedsættelse (fx personlighedsforstyrrelse, angst) 5 5% Intellektuel / kognitiv forstyrrelse (fx hjerneskade, udviklingshæmning, autisme, ADHD) 71 70% Multiple funktionsnedsættelser 4 4% Anden 7 7% Sum % Forældrekurser Funktionsnedsættelse Antal Resultat % Fysisk funktionsnedsættelse (fx høre, syn, kommunikation, mobilitet) 5 14% Psykisk funktionsnedsættelse (fx personlighedsforstyrrelse, angst) 1 3% Intellektuel / kognitiv forstyrrelse (fx hjerneskade, udviklingshæmning, autisme, ADHD) 31 84% Multiple funktionsnedsættelser 0 0% Anden 0 0% Sum % Aldersmæssigt spreder de sig, om ikke jævnt, så over et bredt aldersspektrum. Børnene til deltagerne på introduktionskurset fordeler sig aldersmæssigt mere jævnt end ved forældrekurserne, hvor hovedgrupperne ligger på under fem år og mellem 13 og 15 år. Det blev på den sidste workshop anført, at dette kan skyldes, at forældrene med udsigt til pubertet og snarlig afslutning af folkeskolen oplever et øget behov for rådgivning og refleksion. 9

10 Tabel 2a: Aldersfordeling blandt børn ved introduktionskurserne Barnets alder Antal Procent < 5 år 26 28% 5-8 år 23 25% 9-12 år 26 28% år 11 12% år 6 7% Sum % Tabel 2b: Aldersfordeling blandt børn ved forældrekurserne Barnets alder Antal Resultat % < 5 år 10 32% 5-8 år 2 6% 9-12 år 3 10% år 12 39% år 4 13% Sum % Som et sidste parameter til beskrivelse af deltagerkredsene er forældre bedt om at angive, i hvilken grad deres barns funktionsnedsættelse påvirker familien. Som det ses i tabel 3 a+b oplever forældrene generelt, at deres barns funktionsnedsættelse har stor påvirkning på familien. Helt som forventet er andelen af forældre, der oplever, at barnets funktionsnedsættelse påvirker familien ret meget eller virkelig meget, højest ved forældrekurserne (81 %). Tabel 3a: Barnets funktionsnedsættelses påvirkning af familien ved introduktionskurserne Påvirkningen på respondent og dennes familie Antal Procent Slet ikke 1 1% Kun lidt 10 10% Moderat 23 22% Ret meget 38 37% Virkelig meget 32 31% Sum % 10

11 Tabel 3b: Barnets funktionsnedsættelses påvirkning af familien ved forældrekurserne Påvirkning af familie Antal Resultat % Slet ikke 0 0% Kun lidt 1 3% Moderat 6 17% Ret meget 19 53% Virkelig meget 10 28% Sum % Samlet vurderes det, at deltagerkredsen overordnet er inden for den beskrevne målgruppe med en opmærksomhed rettet mod at få forældrene rekrutteret hurtigere efter diagnosticering/ udredning, fokus på rekruttering af fædre og med øje for en meget klar overrepræsentation blandt forældre til børn med intellektuelle/kognitive vanskeligheder Deltagernes udbytte af kurserne I det følgende afsnit analyseres deltagernes udbytte af kurserne. Der tages udgangspunkt i deltagernes egne besvarelser, som suppleres med indsigter fra de seks kvalitative interview af lokale projektledere/kontaktpersoner. Da der er forskel på indholdet og spørgsmålene til hhv. introduktionskurset og forældrekurset, behandles de i det følgende separat Introduktionskurset Formålet med introduktionskurset er at supplere kommunens individuelle rådgivning og vejledning. Kurset indeholder generel information og afholdes primært som oplæg i plenum. Deltagerne har et højt udbytte af introduktionskurset Deltagerne på introduktionskurset udtrykker generelt, at de har fået ny og relevant viden på kurset. Således vurderes både udbytte og relevans af kurset meget højt, jf. figur 4. Mellem 70 og 87 procent af respondenterne svarer, at de i høj eller nogen grad har fået ny viden af kursets forskellige fokusområder. Det vurderes at være meget tilfredsstillende, at deltagerne i så høj grad har fået ny viden ud af kurserne, og at den nye viden generelt vurderes at være relevant. Nedenfor gengives forældrenes vurdering af udbyttet, mens dette i bilag 1 udfoldes med afrapportering af forældrenes vurdering af relevans. 11

12 Figur 4: Deltagernes udbytte af introduktionskurset 0% 20% 40% 60% 80% 100% Øget kendskab tilgrundlæggende principper for dansk handicappolitik (n = 99) Øget kendskab til støttemuligheder, der kunne være relevante for mit barn (n = 103) Øget viden om kommunens børnepolitik ift. børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om hvordan kommunen er organiseret ift. børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om de tilbud kommunen har til familer med børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om, hvor jeg skal henvende mig i kommunen med spørgsmål eller problemstillinger i relation til mit barns funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om kommunenes principper og regler for samarbejdet mellem kommune og forældre til børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Jeg er blevet klædt på til at kunne forstå information om kommunens tilbud og støttemuligheder (n = 103) Jeg forventer, at kurset vil gøre det lettere for mig at samarbejde med kommunen (n = 103) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke en del af kurset Kilde: Oxford reserach

13 Grundprincipper er godt, men tungt Flere kommunale projektledere gav i deres respektive interview udtryk for, at både de selv og deltagerne på deres kurser mente, at informationerne om Danmarks generelle handicappolitik fyldte for meget. Flere deltagere har skrevet lignende udsagn i kommentarfeltet i spørgeskemaet. Imidlertid har 87 % af deltagerne svaret, at de i høj eller nogen grad fik et øget kendskab til grundlæggende principper for dansk handicaplovgivning, og 85 % svarer, at kursets fokus på handicappolitiske grundprincipper og konventioner i høj eller nogen grad er relevant. Endvidere gav flere projektledere udtryk for, at punktet gav mulighed for at sætte deres kommunes handicappolitik ind i en større forståelsesramme. I det hele taget kan evaluator udlede af drøftelserne på workshops, at det er væsentligt at kunne relatere FN-konventionen og den nationale handicappolitik til en kommunal kontekst evt. via kommunens børnepolitik eller handicappolitik. Det blev også anført, at der med introduktionskurserne netop kan gives denne mere overordnede ramme som en del af rådgivningen, hvilket sjældent er muligt i en individuel rådgivning, der oftest tager afsæt i et konkret ønske eller problem. Det peger samlet på, at der er behov for at gennemgå grundprincipperne for den danske handicaplovgivning på introduktionskurset, men at punktet var for omfattende Forældrekurset Forældrekurset er mere omfattende og gennemføres over flere gange. De fleste kommuner har gennemført kurset over tre kursusgange, som beskrevet i konceptet, mens en enkelt kommune har gennemført det over fem gange. Formålet er at øge forældrenes viden og redskaber til på bedste vis at understøtte barnets og hele familiens trivsel. Det generelle billede af forældrenes udbytte er, at kurset i høj eller nogen grad har givet forældrene ny og relevant viden. Det vil være for omfattende at gennemgå de respektive udsving på samtlige temaer. Der henvises i stedet til figur 9 i bilag 2. Forældrene får ny viden og konkrete redskaber, som de kan bruge Udbyttet hos forældrene er positive og i tråd med formålet bag kurserne. Hele 83 % af forældrene vurderer, at de har fået nye redskaber til at håndtere deres families særlige situation (jf. figur 9 i bilag 2). Dette understøttes af, at 51 % af deltagerne svarer, at deres deltagelse i høj eller i nogen grad har medvirket til, at deres familier fungerer bedre, jf. figur 5. Forældrene får således ikke blot ny viden, men også konkrete redskaber, og at dette af forældrene vurderes at føre til, at deres familie fungerer bedre. 13

14 Figur 5: Kursets betydning for deltagerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kurserne har medvirket til at styrke mit forhold til mit barn (n = 31) Jeg har fået større forståelse for mit barns funktionsnedsættelse (n = 31) Jeg har øget fokus på mit barns ressourcer (n = 31) Min deltagelse har medvirket til, at min familie fungerer bedre (n = 31) Min deltagelse har medvirket til et forbedret samarbejde med kommunen (n = 31) Kilde: Oxford reserach 2013 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Forældrene får større forståelse af deres barn og øje på dets ressourcer Ca. 80 % af respondenterne mener, at kurset i høj eller nogen grad har hjulpet dem til en større forståelse for deres barns funktionsnedsættelse og ressourcer. Det er ganske imponerende, at så stor en andel af forældrene har fået en større forståelse af deres barns funktionsnedsættelse og større fokus på ressourcer. Hvis man sammenholder dette med tallene fra figur 1, ses det, at 41 % af deltagerne har haft viden om deres barns funktionsnedsættelse i mere end et år. Og ganske mange af forældrene deltager mere end 24 måneder efter diagnosticering/ udredning. Det viser, at forældrekurset er med til at tilføre deltagerne ny viden om deres barn til trods for et forudgående kendskab. Ressourceperspektivet vurderes ligeledes at have bidt sig fast både i forhold til at få øje på barnets ressourcer og se familiens samlede ressourcer. 77 % har i høj grad eller nogen grad fået ny opmærksomhed på familiens ressourcer, og 81 % har i høj grad eller nogen grad fået øget fokus på barnets ressourcer. Evaluator vurderer, at det at ændre perspektiv fra udfordringer til potentialer og se ressourcerne i familien frem for at søge dem uden for familien er en meget stor gevinst. Samarbejdet med kommunerne påvirkes i mindre grad 36 % af deltagerne svarer, at kurset i høj eller nogen grad har medvirket til et forbedret samarbejde med kommunen. Man skal være varsom med at læse svarene som et udtryk for, at kurset har været dårligt i forhold til forældrenes samarbejde med kommunen. Der er stadig tale om en forholdsvis høj andel. Det kan samtidig tænkes, at samarbejdet allerede har været godt, og at der derfor ikke har været behov for at forbedre det. Under alle omstændigheder er samarbejdsrelationerne etableret, når man som familie har været i kontakt med myndighederne i ganske lang tid. Positive ændringer vil formentlig først være noget, der reelt kan afdækkes efter længere tid. 14

15 Samlet set er resultaterne generelt flotte, og det vurderes, at kommunerne har været i stand til at tilrettelægge gode og relevante kursusforløb på baggrund af konceptets undervisningsmateriale Forældrenetværk Kursuskonceptet har ud over viden også haft til formål at skabe et forum, hvor forældrene kan spejle sig og meget gerne skabe netværk. Resultaterne viser, at forældrene meget gerne vil deltage i netværk. Således svarer 65 procent af deltagerne, at de i høj eller nogen grad har fået lyst til at deltage i et netværk med andre forældre. Projektlederne fortæller også, at der på de konkrete kurser har været stor lyst til at dele erfaringer og udtrykt stor glæde ved at tale med ligestillede. Resultaterne peger imidlertid på et opmærksomhedspunkt omkring forældrenetværk. Mens 65 % som nævnt gerne vil deltage i et netværk, vil blot 27 % af respondenterne selv tage initiativ til at danne et sådant netværk. Dette peger på, at hvis kommunerne anser netværk som en væsentlig støtte til forældrene, skal den enkelte kommune spille en aktiv rolle i at oprette og facilitere sådanne netværk. I en kommune brugte man eksempelvis en hel kursusgang på at tale om netværksdannelse. Her holdt man et oplæg, hvorefter deltagerne fik tid til at snakke om, hvad netværket fremover skal bruges til. Ved selv at lave en drejebog for netværket blev der skabt et engagement blandt forældrene. Facebookgrupper er en anden vej til at hjælpe forældrene til at holde kontakten. Ligesom henvisning til de mange handicaporganisationer er en mulighed. 2.2 Kommunernes udbytte af konceptet Kursuskonceptet skal gerne inspirere kommunerne til afholdelse af de to kursustyper som et supplement til kommunernes individuelle rådgivning. Samtidig er det med konceptet søgt at skabe et lettilgængeligt værktøj for kommunerne til at iværksætte sådanne kurser. Særligt tre punkter fremstår på baggrund af workshops og interview som væsentlige til at belyse kommunernes udbytte af konceptet: Fordelene ved at have et færdigt koncept at forholde sig til De lokale tilpasninger af konceptet Muligheden for at sætte kommunens tilbud ind i en større forståelsesmæssig ramme for forældrene Muligheden for at møde forældrene på neutral bane. Et koncept gør det lettere Alle projektledere giver udtryk for, at de er positivt stemt over for at arbejde med og anvende konceptet, og at det anses som værende meget ressource- og tidsbesparende. Flere nævner, at konceptet har hjulpet dem til en relativ nem opstart, hvor kommunerne ikke skulle opfinde den dybe tallerken. Projektlederne vurderer samstemmende, at konceptets undervisningsmaterialer, invitationer og spørgeskemaer har været lette at gå til og arbejde med. 15

16 Lokale tilpasninger er nødvendige Undervisningsmaterialet fra Socialstyrelsen er blevet fulgt relativt loyalt af de fleste kommuner. Det skyldes primært et ønske om at afprøve konceptet i sin helhed. Det vurderes imidlertid af projektlederne, at undervisningsmaterialet er meget ambitiøst, og at flere slides indeholder for meget information. De fleste kommuner har derfor tilpasset og skåret materialet til efter en vurdering af den pågældende målgruppes behov samt den generelle tidsplan for kurset. Det peger på, at undervisningsmaterialet kunne bruge en slankning, hvilket kan være med til at gøre det endnu lettere at bruge samt mere overskueligt for såvel kommuner som deltagere. Samtidig må det understreges, at hensigten hele tiden har været, at der lokalt skal foretages tilpasninger i omfang og fokus. Konceptet giver en forståelsesramme for kommunens handicappolitik og tilbud Flere projektledere giver udtryk for, at deres respektive kommuner har haft et behov for at sætte deres handicappolitik og tilbud til børn med funktionsnedsættelser ind i en større forståelsesramme over for forældrene. I denne henseende vurderes forældrekurserne at være særdeles velegnede, idet kommunerne, igennem især introduktionskursets fokus på Danmarks handicappolitik og kommunernes respektive tilbud, får foræret denne ramme. Det vurderes ligeledes at være hensigtsmæssigt, at kurserne samler forældrene til den generelle information, således at kommunens politik og tilbud kan forklares til en større samling af målgruppen samtidigt. Kurserne giver mulighed for at møde forældrene på neutral bane Flere fagfolk i testkommunerne anfører, at kurserne gav dem mulighed for, at møde forældrene på neutral bane, hvor de ikke forhandler om en konkret problemstilling. Det vurderes, at netop denne neutrale bane skaber muligheden for at informere og drøfte den brede politiske og administrative ramme frem for, at informationen er tæt knyttet til forældrenes konkrete sag. Ligeledes anføres det, at kommunen med kurserne er proaktive overfor forældrene i modsætning til en oftest reaktiv rolle på baggrund af forældrenes konkrete ønsker eller problemstillinger. Kurserne kan dermed signalere anerkendelse og at kommunen ønsker et samarbejde. Testkommunerne ønsker alle at forankre konceptet Ved evalueringens afslutning var testkommunerne endnu ikke afklaret omkring, hvordan kurserne i fremtiden vil blive udbudt i deres respektive kommuner. I interview og den afsluttende workshop fremgår det imidlertid, at alle implicerede ønsker en forankring i en eller anden form, men endnu ikke havde afgjort den endelige form eller fået de endelige godkendelser i deres forvaltninger hertil. Flere af kommunerne håber på at kunne udbyde introduktionskurset mindst én gang om året. Nogle taler om at bryde forældrekurset op i flere kursusgange og evt. afholde hele eller dele som temaaftener i stedet. Enkelte nævnte tanker om at udvide brugen af kurserne ved også at udbyde til bedsteforældre. For de kommunale projektledere er kursernes vigtighed ikke alene knyttet op på den konkrete viden og dialog, der kan formidles på kurserne. Også signalet til forældrene om en kommune, der møder dem på en positiv arena frakoblet konkrete ønsker og stramme budgetter, påpeges som en pointe i sig selv. 16

17 2.3 Evalueringsredskaber De redskaber, som konceptet indeholder i forhold til at kunne foretage lokale erfaringsopsamlinger, er ligeledes blevet testet i perioden. Dette har givet givtig læring og fører til behovet for flere justeringer. I spørgeskemaerne er enkelte formuleringer præciseret efter første testrunde, mens databehandlingsværktøjet er undergået flere justeringer undervejs og ved afslutning. For det første skal databehandlingsværktøjet være mere intuitivt forståeligt med flere vejledninger og flere lukkede svarmuligheder via drop-down-lister. For det andet skal så mange funktioner som muligt låses. For det tredje indarbejdes validering af indtastningen, således at hvis der indtastes forkert, fx anvendes bogstaver frem for tal, vil der automatisk poppe en advarsel og en vejledning op. Databehandlingsværktøjet kan ikke sikres 100 % mod, at der sker fejl i anvendelsen, men med ovenstående ændringer tilføres en langt højere sikkerhed. Nogle projektledere har slet ikke anvendt erfaringsopsamlingen lokalt. Dette har baggrund i, at nogle kurser har haft ganske få deltagere (under 10), hvor der ikke har været behov for at skabe overblik, men kursuslederen har via indtastningen gennemgået deltagernes vurderinger af kurset. Andre anfører, at evalueringsredskaberne giver overblik og dokumentation, der kan anvendes i en argumentation for kursernes betydning opad i det kommunale system. Erfaringsopsamlingen har desuden indeholdt et opfølgende spørgeskema, som udsendes 1-2 måneder efter endt kursus. Denne proces kræver en udsendelse, som i testperioden er sket via websurveyprogrammet Inquisite på baggrund af de mailadresser, som kursusdeltagerne har tastet ind i de første spørgeskemaer, der blev udleveret og indsamlet på selve kurset. Det opfølgende spørgeskema kan anvendes i hard copy og udleveres eller fremsendes postalt. Kommunernes fremtidige anvendelse af redskaberne kræver, dels at man husker at sende eller udlevere opfølgningsskemaer, dels at man har et websurveyprogram eller postalt udsender og efterfølgende indtaster resultaterne. Herudover skal der løbende udsendes remindere. Dette skal ses i lyset af, at det i testperioden ikke er lykkes at opnå en tilfredsstillende svarprocent. Oxford Research vurderer på den baggrund, at viden på baggrund af opfølgningsskemaet ikke står mål med de ressourcer, det kræver at gennemføre. Anbefalingen er således at udelade opfølgningsskemaer af erfaringsopsamlingsredskaberne. 2.4 Konklusion Den samlede konklusion er, at der med konceptet er udviklet et redskab til kommunerne, som gør det lettere og mindre ressourcekrævende at afholde kurser for forældre til børn med funktionsnedsættelse. Samtidig viser testen af konceptet, at kurserne i høj grad tilfører forældrene nyttig viden, som de selv vurderer hjælper deres familie til en bedre håndtering af familiens særlige udfordringer. I punktform kan udbyttet opsummeres som følger: 17

18 Introduktionskurset giver forældrene en bred forståelsesramme for kommunens ageren o Kommunernes mulighed for netop at informere og drøfte de generelle principper i såvel lovgivning, konventioner og egne politikker vurderes at afhænge af den gruppebaserede vejledning, som foregår på neutral bane modsat den individuelle, der oftest er præget af en forhandlingssituation. o Forældrene forventer, at den nye viden og indsigt, de har opnået på introduktionskurset, forbedre deres samarbejde med kommunen Forældrekurserne giver forældrene ny viden og nye redskaber, som de oplever som relevante for deres dagligdag o Forældrene får større forståelse for deres barns funktionsnedsættelse o Forældrene øger deres fokus på barnets ressourcer Kommunerne oplever, at konceptet gør det lettere at give tilbud om kurser. o Forældrekurserne er effektive, fordi det giver mulighed for at formidle viden til forældrene samlet o Forældrekurserne skaber et samlet overblik over de mere generelle principper og kommunens politikker og service på området o Forældrene får på kurserne mulighed for at lære af hinandens erfaringer o Kommunerne får muligheden for dialog med forældrene i en neutral situation, hvor der ikke skal drøftes konkrete sager og ydelser til familien. 18

19 Bilag 1 Resultater introduktionskursus 19

20 Bilag 1: Samlet opsamling på Introduktionskurset (modul 1) Dette dokument indeholder en samlet opsamling på modul 1 af forældrekurser til forældre med børn og unge med funktionsnedsættelser. Oversigten indeholder besvarelser fra forældre ved forældrekurser i Aarhus, Kolding, Herlev, Aabenraa, Syddjurs og Middelfart. I alt har 104 forældre besvaret spørgeskemaet. Mange spørgsmål har et samlet svarantal på under 104. Det skyldes, at en eller flere respondenter har undladt at svare på det pågældende spørgsmål. 1. Baggrundsdata om deltagere Tabel 1: Deltagernes alder Alder (Udfylder) Alder Procent < 25 år 2 2% år 6 6% år 23 22% år 27 26% år 18 17% år 20 19% år 7 7% > 55 år 1 1% Sum % Kilde: Oxford Research

21 Figur 1: Deltagernes alder > 55 år år år år år år år < 25 år 1% 2% 6% 7% 17% 19% 22% 26% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 104 Tabel 1 og figur 1 viser deltagerne på forældrekursets alder. Det ses, at størstedelen af forældrene er mellem 31 og 50 år gamle. Tabel 2: Deltagernes køn Køn (Udfylder) Antal Procent Mand 42 41% Kvinde 60 59% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 2: Deltagernes køn Mand 41% Kvinde 59% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 102 Tabel 2 og figur 2 viser kønsfordelingen blandt deltagerne. Det ses, at ca. 3 ud af 5 af deltagerne er kvinder. 21

22 Tabel 3: Deltagernes uddannelsesbaggrund Uddannelsesbaggrund Antal Procent Folkeskolens afgangseksamen 9 9% Gymnasie- eller HF-niveau 4 4% Erhvervsfaglig uddannelse 21 21% Kort videregående uddannelse 14 14% Mellemlang videregående uddannelse 27 27% Lang videregående uddannelse 24 24% Andet 2 2% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 3: Deltagernes uddannelsesbaggrund Folkeskolens afgangseksamen 9% Gymnasie- eller HF-niveau 4% Erhvervsfaglig uddannelse 21% Kort videregående uddannelse 14% Mellemlang videregående uddannelse 27% Lang videregående uddannelse 24% Andet 2% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 101 Tabel 3 og figur 3 viser deltagernes uddannelsesbaggrund. De fleste forældre har enten en lang videregående uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse, mens hhv. 13 og 8 har en kort videregående uddannelse eller Folkeskolens afgangseksamen. Forældrene har generelt et højt uddannelsesniveau, hvor blot 15 ud af 101 respondenter højst har en uddannelse på gymnasie- eller HF-niveau. 22

23 2. Baggrundsdata om barnet Tabel 4: Barnets alder Barnets alder Antal Procent < 5 år 26 28% 5-8 år 23 25% 9-12 år 26 28% år 11 12% år 6 7% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 4: Barnets alder < 5 år 28% 5-8 år 25% 9-12 år 28% år 12% år 7% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 92 Tabel 4 og figur 4 viser alderen på barnet med funktionsnedsættelse. Det ses tydeligt, at størstedelen af børnene er under 13 år gamle. Således er blot 17 børn 13 år eller ældre. 23

24 Tabel 5: Barnets køn Barnets køn Antal Procent Dreng 73 71% Pige 30 29% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 5: Barnets køn Dreng 71% Pige 29% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 103 Det fremgår af tabel 5 og figur 5, at en stor overvægt af børnene med funktionsnedsættelser er drenge. Ca. 7 ud af 10 er således drenge. Tabel 6: Måneder siden diagnosen blev stillet Antal måneder siden diagnosen blev stillet Antal Procent Kilde: Oxford Research måneder 6 6% 4-6 måneder 15 16% 7-9 måneder 6 6% måneder 15 16% måneder 18 19% måneder 19 20% > 24 måneder 17 18% Sum % 24

25 Figur 6: Måneder siden diagnosen blev stillet 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder måneder måneder måneder > 24 måneder 6% 6% 16% 16% 18% 19% 20% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 96 Det ses af ovenstående tabel og figur, at der er stor spredning i antallet af måneder, siden børnene er blevet diagnosticeret. Med undtagelse af kategorierne 0-3 måneder og 7-9 måneder er der mellem 15 og 19 respondenter i hver gruppe. 3. Type af funktionsnedsættelse og påvirkning af familie Tabel 7: Børnenes funktionsnedsættelser Funktionsnedsættelse Antal Procent Fysisk funktionsnedsættelse (fx høre, syn, kommunikation, mobilitet) 14 14% Psykisk funktionsnedsættelse (fx personlighedsforstyrrelse, angst) 5 5% Intellektuel / kognitiv forstyrrelse (fx hjerneskade, udviklingshæmning, autisme, ADHD) 71 70% Multiple funktionsnedsættelser 4 4% Kilde: Oxford Research 2013 Anden 7 7% Sum % 25

26 Figur 7: Børnenes funktionsnedsættelser Fysisk funktionsnedsættelse 14% Psykisk funktionsnedsættelse 5% Intellektuel / kognitiv forstyrrelse 70% Multiple funktionsnedsættelser Anden 4% 7% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 101 Den helt overvejende funktionsnedsættelse blandt børnene er intellektuelle/kognitive forstyrrelser såsom hjerneskade og autisme. Hele 71 ud af 101 af respondenter angiver således, at deres barn har en intellektuel/kognitiv funktionsnedsættelse. Tabel 8: Påvirkningen på familien Påvirkningen på respondent og dennes familie Antal Procent Kilde: Oxford Research 2013 Slet ikke 1 1% Kun lidt 10 10% Moderat 23 22% Ret meget 38 37% Virkelig meget 32 31% Sum % 26

27 Figur 8: Påvirkningen på familien Slet ikke 1% Kun lidt 10% Moderat 22% Ret meget 37% Virkelig meget 31% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 104 Det fremgår tydeligt af ovenstående tabel og figur, at funktionsnedsættelser i høj grad påvirker respondenterne og deres familier. Således svarer kun en enkelt, at funktionsnedsættelsen ikke har nogen påvirkning overhovedet, mens 10 svarer kun lidt. 27

28 5. Deltagernes udbytte af kurset Tabel og figur 9 viser deltagernes svar om deres udbytte af kurset. Tabel 9: Deltagernes udbytte af kurset Øget kendskab tilgrundlæggende principper for dansk handicappolitik (n = 99) Øget kendskab til støttemuligheder, der kunne være relevante for mit barn (n = 103) Øget viden om kommunens børnepolitik ift. børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om hvordan kommunen er organiseret ift. børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om de tilbud kommunen har til familer med børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om, hvor jeg skal henvende mig i kommunen med spørgsmål eller problemstillinger i relation til mit barns funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om kommunenes principper og regler for samarbejdet mellem kommune og I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke del af kurset 31% 56% 12% 1% 0% 0% 25% 52% 18% 3% 1% 0% 31% 50% 17% 2% 0% 0% 23% 53% 19% 3% 1% 0% 24% 47% 21% 5% 3% 0% 21% 56% 17% 5% 0% 0% 24% 52% 20% 3% 0% 0% 28

29 forældre til børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Jeg er blevet klædt på til at kunne forstå information om kommunens tilbud og støttemuligheder (n = 103) Jeg forventer, at kurset vil gøre det lettere for mig at samarbejde med kommunen (n = 103) Kilde: Oxford Research % 51% 19% 8% 2% 0% 34% 47% 13% 6% 1% 0% 29

30 Figur 9: Deltagernes udbytte af kurset 0% 20% 40% 60% 80% 100% Øget kendskab tilgrundlæggende principper for dansk handicappolitik (n = 99) Øget kendskab til støttemuligheder, der kunne være relevante for mit barn (n = 103) Øget viden om kommunens børnepolitik ift. børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om hvordan kommunen er organiseret ift. børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om de tilbud kommunen har til familer med børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om, hvor jeg skal henvende mig i kommunen med spørgsmål eller problemstillinger i relation til mit barns funktionsnedsættelse (n = 103) Øget viden om kommunenes principper og regler for samarbejdet mellem kommune og forældre til børn med funktionsnedsættelse (n = 103) Jeg er blevet klædt på til at kunne forstå information om kommunens tilbud og støttemuligheder (n = 103) Jeg forventer, at kurset vil gøre det lettere for mig at samarbejde med kommunen (n = 103) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke en del af kurset Kilde: Oxford reserach 2013 Det ses af figur 9, at deltagerne generelt er positive omkring deres udbytte af kurset. Således svarer mellem 70 og 87 % af respondenterne, at de i høj eller nogen grad har fået et udbytte af kursets forskellige fokusområder. 30

31 Mindst positive er respondenterne på spørgsmålene jeg er blevet klædt på til at kunne forstå information om kommunens tilbud og øget viden om, hvor jeg skal henvende mig i kommunen med spørgsmål eller problemstillinger i relation til mit barns funktionsnedsættelse. Omvendt er respondenterne mest positive i forhold til generel dansk handicappolitik og samarbejde med kommunen fremover. 7. Kursets relevans for deltagerne Tabel 10: Kursets betydning for deltagerne Kursets betydning De temaer som kurset har sat fokus på, har generelt været relevante for mig (n = 103) Kursts fokus på handicappolitiske grundprincipper og konventioner er relevant for mig (n = 103) Kursets fokus på hjælp og støtte efter serviceloven er relevant for mig (n = 102) Præsentationen af kommunen og deres tilbud er relevant for mig (n = 103) Fokusset på det gode samarbejde mellem forældre og kommune er relevant for mig (n = 103) I høj grad Kilde: Oxford Research 2013 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 47% 43% 10% 1% 0% 36% 49% 14% 2% 0% 51% 44% 4% 1% 0% 54% 34% 10% 1% 1% 63% 29% 6% 0% 2% 31

32 Figur 10: Kursets betydning for deltagerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% De temaer som kurset har sat fokus på, har generelt været relevante for mig (n = 103) Kursts fokus på handicappolitiske grundprincipper og konventioner er relevant for mig (n = 103) Kursets fokus på hjælp og støtte efter serviceloven er relevant for mig (n = 102) Præsentationen af kommunen og deres tilbud er relevant for mig (n = 103) Fokusset på det gode samarbejde mellem forældre og kommune er relevant for mig (n = 103) Kilde: Oxford reserach 2013 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Respondenterne er overvejende positive i deres vurdering af kursets betydning for dem. Således har mindst 80 procent af respondenterne vurderet, at de respektive spørgsmål i høj eller nogen grad har relevans for dem. 32

33 Bilag 2 Resultater forældrekursus 33

34 Bilag 2: Samlet opsamling på Forældrekurset (modul 2) Dette dokument indeholder en samlet opsamling på modul 2 af forældrekurser til forældre med børn og unge med funktionsnedsættelser. Oversigten indeholder besvarelser fra forældre ved forældrekurser i Aarhus, Herlev, Syddjurs og Frederiksberg. I alt har 37 forældre besvaret spørgeskemaet. Mange spørgsmål har et samlet svarantal på mindre end 37. Det skyldes, at en eller flere respondenter har undladt at svare på det pågældende spørgsmål. 1. Baggrundsdata om deltagere Tabel 1: Deltagernes alder Deltagernes alder Antal Resultat % < 25 år 1 3% år 0 0% år 4 11% år 10 27% år 11 30% år 8 22% år 3 8% > 55 år 0 0% Sum % Kilde: Oxford Research

35 Figur1: Deltagernes alder < 25 år 3% år 0% år 11% år 27% år 30% år 22% år 8% > 55 år 0% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 37 Tabel 1 og figur 1 viser deltagerne på forældrekursets alder. Det ses, at størstedelen af forældrene er mellem 36 og 50 år gamle. Tabel 2: Deltagernes køn Deltagernes køn Antal Resultat % Mand 16 43% Kvinde 21 57% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 2: Deltagernes køn Mand 43% Kvinde 57% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 37 35

36 Tabel 2 og figur 2 viser kønsfordelingen blandt deltagerne. Det ses, at der har deltaget lidt flere kvinder end mænd. Tabel 3: Deltagernes uddannelsesbaggrund Deltageres uddannelsesbaggrund Antal Resultat % Folkeskolens afgangseksamen 4 11% Gymnasie- eller HF-niveau 0 0% Erhvervsfaglig uddannelse 7 19% Kort videregående uddannelse 3 8% Mellemlang videregående uddannelse 15 41% Lang videregående uddannelse 8 22% Andet 0 0% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 3: Deltagernes uddannelsesbaggrund Folkeskolens afgangseksamen 11% Gymnasie- eller HF-niveau 0% Erhvervsfaglig uddannelse 19% Kort videregående uddannelse 8% Mellemlang videregående 41% Lang videregående uddannelse 22% Andet 0% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 37 Tabel 3 og figur 3 viser deltagernes uddannelsesbaggrund. Flest forældre, 41 %, har en mellemlang videregående uddannelse, mens hhv. 7 og 8 har en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse. Forældrene har generelt et højt uddannelsesniveau, hvor blot 4 ud af 37 respondenter højst har folkeskolens afgangseksamen. 36

37 2. Baggrundsdata om barnet Tabel 4: Barnets alder Barnets alder Antal Resultat % < 5 år 10 32% 5-8 år 2 6% 9-12 år 3 10% år 12 39% år 4 13% Sum % Kilde: Oxford Research 2013 Figur 4: Barnets alder < 5 år 32% 5-8 år 6% 9-12 år 10% år 39% år 13% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 31 Tabel 4 og figur 4 viser alderen på barnet med funktionsnedsættelse. De fleste børn er enten under 5 år gamle eller mellem år. Tabel 5: Barnets køn Barnets køn Antal Resultat % Dreng 32 86% Pige 5 14% Sum % Kilde: Oxford Research

38 Figur 5: Barnets køn Dreng 86% Pige 14% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 37 Det fremgår af tabel 5 og figur 5, at langt de fleste børn med funktionsnedsættelser er drenge. Således er hele 86 % af børnene drenge. Tabel 6: Måneder siden diagnosen blev stillet Antal måneder siden diagnosen blev stillet Antal Resultat % 0-3 måneder 1 4% 4-6 måneder 3 11% 7-9 måneder 1 4% måneder 7 26% måneder 2 7% måneder 2 7% > 24 måneder 11 41% Kilde: Oxford Research 2013 Sum % 38

39 Figur 6: Måneder siden diagnosen blev stillet 0-3 måneder 4% 4-6 måneder 11% 7-9 måneder 4% måneder 26% måneder måneder 7% 7% > 24 måneder 41% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 27 Det ses af ovenstående tabel og figur, at en stor andel af børnene er blevet diagnosticeret for mere end 24 måneder siden. Der er dog forholdsvis mange respondenter, som ikke har svaret på spørgsmålet, hvorfor svartotalen er Type af funktionsnedsættelse og påvirkning af familie Tabel 7: Børnenes funktionsnedsættelser Funktionsnedsættelse Antal Resultat % Fysisk funktionsnedsættelse (fx høre, syn, kommunikation, mobilitet) 5 14% Psykisk funktionsnedsættelse (fx personlighedsforstyrrelse, angst) 1 3% Intellektuel / kognitiv forstyrrelse (fx hjerneskade, udviklingshæmning, autisme, ADHD) 31 84% Multiple funktionsnedsættelser 0 0% Kilde: Oxford Research 2013 Anden 0 0% Sum % 39

40 Figur 7: Børnenes funktionsnedsættelser Fysisk funktionsnedsættelse 14% Psykisk funktionsnedsættelse 3% Intellektuel / kognitiv forstyrrelse 84% Multiple funktionsnedsættelser 0% Anden 0% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 37 Den helt overvejende funktionsnedsættelse blandt børnene er intellektuelle/kognitive forstyrrelser såsom hjerneskade og autisme. Hele 31 ud af 37 af respondenter angiver således, at deres barn har en intellektuel/kognitiv funktionsnedsættelse. Tabel 8: Påvirkningen på familien Påvirkning af familie Antal Resultat % Slet ikke 0 0% Kun lidt 1 3% Moderat 6 17% Ret meget 19 53% Virkelig meget 10 28% Sum % Kilde: Oxford Research

41 Figur 8: Påvirkningen på familien Slet ikke 0% Kun lidt 3% Moderat 17% Ret meget 53% Virkelig meget 28% Kilde: Oxford reserach 2013 N = 36 Det fremgår tydeligt af ovenstående tabel og figur, at funktionsnedsættelser i høj grad påvirker respondenterne og deres familier. Således svarer kun en enkelt, at funktionsnedsættelsen kun har en lille betydning, mens 29 svarer, at funktionsnedsættelsen betyder enten ret meget eller virkeligt meget. 41

42 5. Deltagernes udbytte af kurset Tabel 911: Deltagernes udbytte af kurset Udbytte af kurset Ny viden om støtte til søskende (n = 36) Opmærksomhedspunkterne onkring søskendeproblematikker er relevante i min familie (n = 36) Ny opmærksomhed på ressourcerne i vores familie (n = 36) Jeg har fået redskaber, som øger vores muligheder for håndtering af familiens særlige situation (n = 36) Ny viden om overgangene mellem forskellige faser i mit barns liv (n = 37) Fokus på overgange er relevant for mig og min familie (n = 37) Jeg har fået lyst til at deltage i et netværk med andre forældre (n = 37) Jeg vil selv tage initiativ til oprettelse af et netværk (n = 37) Ny viden om vigtigheden af struktur og forudsigelighed (n = 36) Jeg har fået ideer til, hvordan jeg bedre kan skabe struktur og forud- I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke del af kurset 3% 42% 31% 11% 14% 0% 14% 44% 25% 6% 11% 0% 11% 56% 19% 6% 8% 0% 19% 64% 11% 0% 6% 0% 19% 35% 38% 5% 3% 0% 35% 43% 19% 0% 3% 0% 30% 35% 22% 8% 5% 0% 5% 22% 46% 16% 11% 0% 28% 44% 22% 6% 0% 0% 28% 42% 28% 3% 0% 0% 42

43 sigelighed i vores familie (n = 36) Kilde: Oxford Research

44 Figur 9: Deltagernes udbytte af kurset 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ny viden om støtte til søskende (n = 36) Opmærksomhedspunkterne onkring søskendeproblematikker er relevante i min familie (n = 36) Ny opmærksomhed på ressourcerne i vores familie (n = 36) Jeg har fået redskaber, som øger vores muligheder for håndtering af familiens særlige situation (n = 36) Ny viden om overgangene mellem forskellige faser i mit barns liv (n = 37) Fokus på overgange er relevant for mig og min familie (n = 37) Jeg har fået lyst til at deltage i et netværk med andre forældre (n = 37) Jeg vil selv tage initiativ til oprettelse af et netværk (n = 37) Ny viden om vigtigheden af struktur og forudsigelighed (n = 36) Jeg har fået ideer til, hvordan jeg bedre kan skabe struktur og forudsigelighed i vores familie (n = 36) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford reserach 2013 Det ses af figur 9, at deltagerne overordnet vurderer de respektive parametre for udbyttet af kurset positivt. Der er dog store udsving i forhold til de enkelte spørgsmål. Eksempelvis svarer 65 % af deltagerne, at de i høj eller nogen grad har fået lyst til at deltage i et netværk med andre forældre, mens blot 27 % af respondenterne svarer, at de selv vil tage initiativ til et sådant netværk. 6 respondenter har ikke svaret på spørgsmålene om udbyttet af kurset. 44

45 6. Kursets betydning for deltagerne Tabel og figur 10 viser kursets betydning for deltagerne. 7. Tabel 10: Kursets betydning for deltagerne Kursets betydning Kurserne har medvirket til at styrke mit forhold til mit barn (n = 31) Jeg har fået større forståelse for mit barns funktionsnedsættelse (n = 31) Jeg har øget fokus på mit barns ressourcer (n = 31) Min deltagelse har medvirket til, at min familie fungerer bedre (n = 31) Min deltagelse har medvirket til et forbedret samarbejde med kommunen (n = 31) I høj grad Kilde: Oxford Research 2013 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 16% 42% 19% 16% 6% 23% 58% 16% 3% 0% 26% 55% 13% 6% 0% 6% 45% 39% 3% 6% 10% 26% 32% 16% 16% 45

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program ADHD modul 1 Familiekursus for familier med børn med nydiagnosticeret ADHD Formålsbeskrivelse Formål forældre: Forældrene får grundlæggende viden om ADHD-diagnosen, familieliv, medicinering og redskaber

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Evalueringsnotat Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig kunnet

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien).

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien). Ansøgning Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap Kommune Københavns Kommune Puljens formål: Formålet med puljen er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve længerevarende

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er implementeringsmanualen?... 3 De tre faser i implementeringsprocessen... 3 Forberedelsesfase... 4 Ledelse...

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere