Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes?

Transkript

1 , sekretariatsleder Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? København, d. 17. september 2012

2 Hvorfor interesserer DØR sig for diskonteringsrenten? Diskonteringsrenten er vigtig Fastlægger prioritering mellem nuværende og kommende generationer Renten i DK er langt højere end i lande vi plejer at sammenligne os med Daværende oppositionspartier foreslog i 2011 sænkning til 3-3,5% Dette er også højt i klima- og miljøsammenhæng En lavere rente skal enten være specifik og klima- og miljøprojekter Eller aftage over tid, som i UK og Frankrig

3 Høj rente fremmer kortsigtede investeringer Klima- og miljøvenlige investeringer har ofte - Højere investeringsomkostninger og lavere driftsudgifter - Benefits mange år ud i fremtiden Både fremtidens lavere driftsudgifter og sparede miljøomkostninger tilbagediskonteres Derfor vil en høj diskonteringsrente favorisere kortsigtede og sorte investeringer Sås bl.a. ved Copenhagen Concensus konferencerne: sult og AIDS-bekæmpelse altid bedre end klima

4 Diskontering i praksis Nutidsværdi af tjent efter n antal år ved renten r n år r = rente 0, , , Nutidsværdi ved diskonteringsrente på 2, 4 og 6%. Ved 6%: Gevinst på 1 mio. kr om 20 år giver en nutidsværdi på under en tredjedel efter 50 år er nutidsværdien nede på 1/20.

5 Stern-rapporten 2006: Stern-rapporten Årlig investering ved at holde temperaturstigning under 2 o C: 1% af BNP = ca. 18 mia. kr/år Årlig omkostning i 2050 ved ikke at handle: 5-20% af BNP Concito-beregning 2011: 5% af BNP svarer i 2050 (med 1% årlig vækst) til 129,5 mia. kr Tilbagediskonteret med 3% 39,5 mia. kr 5% 17,5 mia. kr Stern brugte selv ca. 1,5% diskontering stort overskud ved at handle Lille underskud ved 5%

6 Tipping point : Angiver tidspunkt hvorefter det er for sent at stoppe udledningerne, idet -indskrænket isdække mindre refleksion af sollys - varmere have kan opløse mindre CO 2 - tundraen vil smelte og frigive metan og CO 2 Hvis Grønlands indlandsis smelter, stiger havene med 7 m. Hvis Antarktis 25 m Kan ske delvist efter 200 eller fuldstændig efter 700 år Årsag kan være udledningerne inden tipping point indtraf

7 Anlæggets fysiske levetid Hvis samfundsøkonomiske beregninger indskrænkes til anlæggets fysiske levetid ser man bort fra langsigtede effekter og tipping point Energistyrelsens beregninger medregner normalt kun 30 år I så fald har en aftagende rente som i UK ringe effekt kun på f.eks. skovrejsning Hvis 30 år - vil en sænket rente fremme en bro med brugerbetaling ligeså meget som et klimaprojekt? I praksis inddrages sparede skadesomkostninger slet ikke - Man anvender blot en forventet fremtidig CO 2 -pris

8 Argumenter imod sænkning Alle infrastrukturprojekter vil blive mere attraktive - Kan løses ved specifik rente for klima/miljø - eller aftagende rente giver kun mening hvis der regnes i lange tidsperioder ikke kun 20 eller 30 år Fremtidige generationer vil være rigere end os og have bedre råd til klima- og miljøinvesteringer - Konsekvenserne kan blive uoverskuelige - De vil være skævt fordelt på jordkloden, og ikke alle vil være rige

9 Samfundsøkon. beregning på landmøller (DK-Vind) Bygger i hovedtræk på Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, april årige projekter - typisk tidsramme for vindmøller A. 3 x 3 MW, nutidsværdi: Rente 3 %: + 12,7 mill.kr. Rente 5 %: - 10,5 mill.kr. B. Park på 100 MW, nutidsværdi: Rente 3 %: + 134,6 mill.kr. Rente 5 %: - 122,6 mill.kr. Indtægter: Elsalg + værdisætning af sparet SO 2 og NOx i f.t. konventionel elproduktion Omkostninger: Investering + årlig drift

10 Konklusion Parolen om at ikke-handling er dyrere end handling giver ikke mening med høj diskonteringsrente Sænkning af diskonteringsrenten til 3% (incl. evt. risikotillæg) vil være et betydeligt fremskridt Men ikke tilstrækkeligt til at tage højde for klimaproblemerne, incl. et tipping point Yderligere sænkning kan ske enten som særlig lav rente for klima- og miljøprojekter Eller rente der aftager over tid som i UK og Frankrig Aftagende rente giver kun mening, hvis man inddrager effekter udover anlæggenes fysiske levetid

11 Tak for opmærksomheden! Læs mere på s hjemmeside

12 >Titel< Indhold