Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013
|
|
- Grethe Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor august 2013 Waste2Green, den 11. november kl
2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Waste2Green 2
3 Deltagere Fra Waste2green: Jes Thomsen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Just Lundqvist 3
4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i
5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september
6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 1. november
7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Waste2Green Waste2Green præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
10 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Svar: Teknologien er oplagt til produktion af slagtesvin Teknologien løser problemet med gyllen og forureningen reduceres betragteligt da stalden bliver ammoniakfri Der kan produceres dobbelt så mange svin uden behov for ekstra jord 10
11 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og -sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Ad. 1. Der kan produceres dobbelt så mange svin uden køb af jord Ad. 2. Dyrevelfærd og dyresundhed forbedres pga. reduktion af ammoniak Ad. 3. Forbedret miljø og klima da den faste del af gyllen kan omdannes til gødning, der ikke indeholder organiske stoffer, der skader økosystemet. Derudover minimal ammoniakfordampning reduceres med ca. 95 pct. Ad. 4. Mulighed for produktion af Adblue, der har en høj pris på verdensmarkedet Ad. 5. Dokumentation under udarbejdelse da W2G har fået støtte fra NaturErhvervstyrelsen (Innovationsloven) til anlægget i Hobro. 11
12 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Svar: W2G har finansieret et demonstrationsanlæg i Hobro med tilskud fra NaturErhvervstyrelsen. Anlægsudgifterne var ca. 7 mio. kr. og de har fået tilskud til 40 % af anlægsprisen. Stalden evalueres i slutrapport vedr. Innovationsloven (endnu ikke færdig) Derudover kommer der en fransk/tysk dokumentarfilm om teknologien ved årsskiftet The Power of Urine, der er filmet ved anlægget i Hobro. 12
13 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Svar: Det er en forudsætning, at stalden er kildesepareret for at W2G teknologi kan anvendes. Derudover forudsætter det en produktion på minimum 2500 stipladser (10000 slagtesvin pr. år) for at det passer til deres anlæg. Såfremt man har en produktion på det dobbelte kræver det to anlæg. Et anlæg koster omkring 15. mio. kr. Det optimale for W2G er at komme ind fra start af, når der skal bygges en ny stald. Landmanden kan få deres teknologi på to måder: 1. Leasing aftale: De leaser anlægget ud til landmanden 2. Kontraktproduktion: De opstiller et anlæg hos landmanden hvor de henter gyllen (som de fx videresælger som Adblue. Her skal landmanden ikke selv have penge op ad lommen (forudsat at hans stald er kildesepareret). 13
14 Generelle spørgsmål II Spor 2 Spørgsmål Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Se svar på specifikke spørgsmål Hvad mangler I at udvikle ved jeres teknologi? Hvorfor er teknologien ikke mere udbredt end tilfældet er i DK? 14
15 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Hvad er det, der er revolutionerende ved jeres teknologi? (Citeret fra jeres hjemmeside) Svar: Teknologien giver mulighed for at fordoble produktionen uden arealudvidelse, fordi der skæres ned på forureningen. Stalden bliver stort set ammoniakfri -> bedre dyrevelfærd og dermed højere tilvækst Gennem inhibering omdannes urinstof til Urea, der er et industrielt råstof, der kan sælges på verdensmarkedet. 15
16 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Uddyb venligst: Waste2Green makes high value products. Waste2Green removes problematic and environment unfriendly waste. Waste2Green turns decades of manure management problems into history. Waste2Green is practical and cost efficient renewable energy solutions Svar: Adblue laves af Urea og har en høj værdi på verdensmarkedet. Samtidig løser det problemerne med at det er dyrt at komme af med vandet fra produktionen. Den faste del af gyllen som også bliver ammoniakfri er effektiv ift. Biogas. Derudover kan landmanden lave sin egen gødning efter det har været igennem en NPK-proces, hvor der tilsættes salpetersyre der bevirker at der sker en kold afbrænding, der fjerner alt organisk stof, så der kun er næringssaltene tilbage. Dette kan doseres meget præcist på markerne og man fjerner problemer med organisk materiale med østrogen og antibiotika rester, der skader økosystemerne. Det er omkostningseffektivt fordi landmanden kan producere flere svin med højere dyresundhed og tilvækst og samtidig forurene mindre. Samtidig bliver gyllen brugt som ressource fx til biogas, gødning (fast del) og Urea (våd del) 16
17 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Hvad kan jeres teknologi tilbyde i forhold til reduktion af ammoniak, lugt, m.v.? Svar: Waste2Green har en demonstrationsstald i Hobro: Der lugter af gris, ikke af ammoniak. Lugten reduceres betragteligt fordi ammoniakken stort set forsvinder. 17
18 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Uddyb venligst jeres teknologi i forhold til at udtrække urea fra urinen til industrielle formål? Præsenter gerne jeres businesscase på dette samt praktiske erfaringer? Hvilke industrielle formål har I erfaring med at sælge dette til? Svar: Den faste og den våde fraktion separeres (teknologien kræver en kildesepareret stald) Inhibering af urindelen -> kvæler virkning af enzym der laver blandingen af fast og flydende del til ammoniak. Urinstoffet behandles i højteknologisk filtrering der skaber Urea. Urea fremstilles normalt ved udtræk fra naturgas hvor der skal benyttes fossilt brændstof, men med denne teknologi kan det produceres organisk. Waste2Green anvender Urea til at producere Adblue, der består af 33% af urinstof og resten demineraliseret vand. Adblue er billigt at producere, da man ikke skal fjerne vandet fra urinstoffet. Samtidig er der høj profit, da der er stor efterspørgsel på Adblue (anvendes i stigende grad til Dieselbiler over 12 ton). 18
19 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Uddyb gerne Den miljømæssige fordel er at stalden bliver ammoniakfri og dermed giver stærkt forbedret dyrevelfærd og arbejdsmiljø Uddyb endvidere gerne hvordan teknologien reducerer drivhusgasserne dramatisk. Oplys venligst anlægs- og driftsomkostninger. Svar: Allerede ved kildeseparering reduceres ammoniakken væsentligt. Den ammoniak fri stald giver bedre dyrevelfærd for grisene, der ikke skal leve i lugten. Tilvæksten på grisene bliver større og medicinforbruget i produktionen reduceres. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Såvel den faste og den flydende del bliver stort set ammoniakfri. 19
20 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Beskriv staldkoncepterne i relation til teknologien der præsenteres, jf. The GreenTech open barn Svar: Denne stald anlægges i Letland og konceptet indeholder W2G teknologien og derudover er det et staldkoncept, der reducerer arbejdet med separation af svinene inden slagtetid. Der er 1000 svin i stalden, der går sammen, hvilket er en fordel, da der ikke opstår hierarkier i så stor en flok. Det minimerer problemer med bl.a. halebid. Grisene går igennem en vægt (automatisk funktion) og bliver lukket ud til enten højre eller venstre afhængig af om de er slagteklar eller ej. Anlægget overvåges via internettet. 20
21 Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Hvad mangler I at udvikle ved jeres teknologi? Hvorfor er teknologien ikke mere udbredt end tilfældet er i DK? Svar: Svært for opkomlinge at komme med på banen i forhold til de store spillere. Det er typisk de store, der kommer med i projekterne. Derudover er der politik i det med gylle -> hvordan skal problemet løses og af hvem? Det er en forudsætning for teknologien at man har en kildesepareret stald. Ved ombygning kræver det investeringer i størrelsesordenen 2 mio. kr. som landmanden skal betale, og det er en barriere pt. 21
22 Yderligere information Om W2G interesse for Månegrisen: W2G har ingen produktion selv, men samarbejder med underleverandører. De kunne godt se sig selv samarbejde med fx en producent af staldbyggeri. Udfordringen er at finde sammen med nogle andre, og få dem til at se, at der kan være andre løsninger end deres egen. Konkret kan Månegrisen medvirke til yderligere dokumentation af teknologi. Ser ikke nødvendigvis Månegrisen som rentabel men til gengæld forretningspotentiale for de næste mange stalde. 22
23 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 23
Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. COWI, den 7. november kl august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 COWI, den 7. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Status på Månegrisen Formål
Læs mereCenter Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013 november kl. 12-14 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereCenter Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet 15. august 2013 d. 1. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl. 10-12. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen 15. august 2013 Agri Contact, den 21. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereCenter Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013. oktober kl. 13-15
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent Dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013 oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen
Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU Danchip, DTU Diplom, DTU Fotonik, DTU Mekanik/IPU, DTU Nanotech,
Læs mereCenter Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.
Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30 1 Indhold Deltagere Formål og
Læs mereSpor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15
Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 SKOV, den 18. november kl. 13-16 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereCenter Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S Den 15. november kl. 13-15
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereFinn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:
NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mere2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november
1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereRapportering fra tematiserede workshops
NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Tovholder: Facilitator: Ressourcepersoner: Workshop omkring den miljø- og klimaoptimerede
Læs mereSPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereGrønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.
HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereErfaringer fra GUDP-projekt:
Erfaringer fra GUDP-projekt: Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften SV-AR Periode: 4 år - Start 1. januar 2017 - Slut 31. december 2020 PL: Else Torp Christensen, Økologisk Landsforening
Læs merePUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion
PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereBruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013
Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vil den realiserede vision se ud i form af en modelstald for fremtidens bæredygtige og effektive
Læs mereStaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI
StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek - udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi Innovationsproces med danske landbrugsskoler, SDU og Teknologisk
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereIncitament konference DI: 15. nov. 2013
Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereEn miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk
Ikke ALLE elsker lugten af landbrug En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Hvad skal vi med en miljøstrategi? Inddragelse af myndighederne Specialkonsulent Irene Wiborg
Læs mereDriftsøkonomiske model- og caseberegninger
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Driftsøkonomiske model- og caseberegninger i Månegrisprojektet Af Mogens Lund og Mikkel
Læs mereDansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet
Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereNye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen
Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs mereStrukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?
Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen
Læs mereDANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE
DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Finn Udesen. SEGES, Erhvervsøkonomi Staldseminar 23. maj 2018 UDFORDRINGER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Tyskland og Polen importerer
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
Læs mereSådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen
Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad
Læs mereHvad og hvem er DANETV?
Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,
Læs mereFødevareministeriet har brug for hjælp til at udarbejde en bechmark for det nuværende niveau af miljø og klimabelastning fra dansk svineproduktion.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat vedrørende: Baselinemåling af klima- og miljøbelastningen for svineproduktionen i Danmark. Naturerhvervsstyrelsen
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mereDefinitionsgymnastik
Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereSynergi og innovation Grøn Vækst i 1:1
1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereFinn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
Læs mereSvineproduktion i politisk medvind
Svineproduktion i politisk medvind Ved Miljøkonsulent Cand. agro Jens Elvstrøm Kort om den politiske modvind 2007: kommunalreform Ny regulering af produktionsanlæg. -Lugt krav til enkeltbolig for nye stalde
Læs merepig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)
pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver:
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereFarmOnline. Farm Management til svineproduktion. klima for vækst
FarmOnline Farm Management til svineproduktion klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereTeknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen
Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereErhvervsminister Brian Mikkelsen
Erhvervsminister Brian Mikkelsen Branchers succes og fald - den brændende platform Birger Hauge Zibra A/S 09/01-2017 Lyden af eksponentialitet Læren om den accelererende eksponentialitet Her omkring drømmer
Læs merePostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901
PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og
Læs mereDYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV
DYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV Niels-Peder Nielsen Christian Fink Hansen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus
Læs mereNATURE ENERGY
NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,
Læs mere