REFERAT. En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab om unge. 1. Baggrund og formål for indsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFERAT. En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab om unge. 1. Baggrund og formål for indsatsen"

Transkript

1 REFERAT Projekt KL Forandringsteori Kunde KL Dato 28. april maj 2011 Referent Deltagere Kia Schou Borggaard og Ditte Marie Winther Kommuner Ballerup Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Guldborgsund Kommune Halsnæs Kommune Herlev Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Jammerbugt Kommune Nordfyn Kommune Odense Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sønderborg Kommune Århus Kommune Øvrige Faciliteret af KL Med konsulterende bidrag fra Rambøll Dato En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab om unge Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Baggrund og formål for indsatsen En helhedsorienteret ungeindsats er et partnerskabet mellem 18 kommuner og KL, som har til formål at hjælpe kommunerne i projektet til at blive bedre til at samarbejde på tværs af forvaltningerne, end tilfældet er i dag. Ungepartnerskabet vil bidrage til en mere helhedsorienteret ungeindsats i kommunerne frem mod en vision om, at alle unge træder ind i voksenlivet med forudsætninger for at blive aktive, demokratisk deltagende samfundsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie. Ungepolitikken skal udmøntes i en handleplan, der beskriver de konkrete tiltag til, hvordan de unge oplever en mere helhedsorienteret indsats. Handleplanen tilrettelægges, så den både indeholder aktiviteter, der umiddelbart kan gennemføres og aktiviteter, som kræver en længere tidshorisont. Handleplanen udgør i en resultatbaseret styringskæde forandringsteorien og dens antagelser om nødvendige handlinger, hvis den helhedsorienterede indsats skal lykkes. Indsatserne kan være borgerrettede, organisatoriske eller faglige. 1/21 Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR

2 I april/maj afholdte KL tre forandringsteoriseminarer, hvor kommunerne fik inspiration til at arbejde med, hvordan de politiske visioner kan omsættes til en ny praksis. 2. Forandringsteoriseminar april/maj 2011 Et centralt element for at arbejde med resultatbaseret styring er at udvikle en såkaldt forandringsteori, der beskriver, hvilke faglige metoder kan gøre en forskel, hvis kommunerne skal kunne indfri målene i forhold til de unge. En forandringsteori er en logisk kobling af en organisations faktiske aktiviteter, med de mål organisationen efterstræber. En forandringsteori bør ikke forveksles med en organisations strategi, mission eller vision. Hvor en strategi beskriver det overordnede perspektiv for organisationen, er forandringsteorien det systematiske link mellem strategien og hverdagsaktiviteterne, som organisationerne må udføre for at realisere den valgte strategi. Til det formål afholdtes seminarer, hvor den enkelte kommune fik mulighed for at få inspiration til at arbejde med en forandringsteori, hvor den enkelte kommune kunne træffe indledende beslutninger om, hvilke aktiviteter der ønskes at iværksætte for at nå gode resultater på ungeområdet. Professor og tidligere CEO David Hunter, som er en af USA s førende eksperter inden for performance management (resultatbaseret styring) og faciliterede seminaret, præsenterede konceptet og påtog sig rollen som udfordrer, kritisk ven og sparringspartner for kommunerne. David Hunter har de senere år arbejdet en del i Danmark og har bl.a. været involveret i KL s partnerskabsprojekt med de tidligere pilotjobcentre. Se i øvrigt 3. David Hunter om performance management 1 Indledningsvist redegjorde David Hunter for en række elementer, som han mener, er afgørende for en succesfuld implementering af resultatbaseret styring. De tre kerneelementer i en forandringsteori Hvis målet ikke er meget specifikt defineret, kan man ikke inddele den berørte gruppe i relevante mindre grupper, som når man skærer skiver af et brød. Ved at specificere målgruppen bliver det lettere at planlægge de nødvendige og passende evidensbaserede aktiviteter, som efterfølgende skal resultere de ønskede effekter. Individer med Individer med særskilte særskilte karateristika karateristika Det kræver Evidensbasered Evidensbasered e indsatser/ e indsatser/ aktiviteter aktiviteter For at opnå Ønskede Ønskede effekter effekter Fig. 1. Oversat fra David Hunters slides 1 I referatet henvises til David Hunters slideshow. Disse er oversat af Rambøll. 2/21

3 Dertil kommer en række udfordringer, som man sædvanligvis møder ved implementering af performance management. Boks 1: Eksempler på udfordringer: Svag ledelse Varierende engagement fra aktørerne særligt når denne involverer mistet kontrol over budgetterne Fokus på lokale problemer for de respektive deltagere frem for på årsagerne til problemerne Udelukkende fokus på intervention og behandling, for lidt fokus på forebyggelse Modstand over for at skulle overgå til evidensbaserede metoder fra især frontpersonale Svært at nå til enighed om 'governance'-strukturen (risiko for tab af autonomi for de deltagende sektorer/parter) Svært at nå til enighed om 'management'-strukturen (risiko for tab af autonomi for deltagende managere og personalet) Svært at nå til enighed om definitionen af målgruppen og undergrupper Svært at nå til enighed om menuen af effekter (kortsigtede, mellemlangsigtede og langsigtede) Svært at nå til enighed om indikatorer som skal bruges til at sikre og styre kvalitet og måling Fig. 2. Oversat fra David Hunters slides Men det kræver iflg. David Hunter kun 4 ting at arbejde med performance management. Boks 2: Performance management kræver 4 ting: Ledelse o To typer af ledere: Manageren er aldrig tilfreds og leder kontinuerligt efter forbedringspotentiale Lederen er visionær og formår at skabe positiv motivation at og samtidig en brændende platform, så alle forstår, hvorfor der er nødt til at ske forbedringer Resultatbaseret ledelse o Det handler ikke om, hvad de gør, men hvad de opnår med det, de gør Dokumentation og måling o En nødvendighed for at få viden om hvad der virker, og hvad der ikke virker Budgettering o Det er en af de største udfordringer, da det kræver politisk enighed og opbakning. Fig. 3. Oversat fra David Hunters slides 3/21

4 4. Fokuspunkter på forandringsteoriseminaret v. David Hunter Nedenstående fokuspunkter blev introduceret for kommunerne, hvorefter grupperne arbejdede ud fra eget udgangspunkt. Hvert punkt beskrives kort og suppleres med et par konkrete eksempler fra workshoppene. 1. Formål 2. Målgruppe 3. Effekter (Outcomes) 4. Aktiviteter 5. Komponenter af et integreret servicesystem for unge 6. Dataindsamling Ad. 1 Formål Hvorfor gør vi som vi gør? Overordnede centrale mål for dette projekts succes 1. Færre unge på overførselsindkomste 2. Færre unge i førtidspension 3. Flere unge i ungdomsuddannelse Eksempel 1.1: Ikast-Brande Kommune Vores mål er at forsøge at få alle de unge til at kunne mestre eget liv og blive aktive samfundsmæssige borgere. Disse mål er sat fra centralt hold, og alle kommuner har forpligtet sig til at arbejde efter dem i projektet. Herudover kan kommunerne vælge at opsætte supplerende lokale mål. Målene bør afspejle, hvad den brændende platform består af (hvad man gerne vil tage afstand fra), samt hvad der er den positive drivkraft (hvad man gerne vil opnå). Hvordan ved vi, at det er en succes? Det er nødvendigt at have indikatorer for, hvad der virker, og ikke mindst hvad der ikke gør. De aktiviteter, som ikke fører til det ønskede resultat (forbedringer for borgeren), skal stoppes (dér kan man spare penge) og så skal man derimod investere i de indsatser, som resulterer i dokumenteret effekt. Det er et spørgsmål om at administrere pengene ansvarligt og ordentligt. Endvidere er det nødvendigt at vide, hvad der karakteriserer en succes, således at både det kommunale system, og ikke mindst også den unge ved, hvornår målet er nået. Ad. 2 Målgruppe Man er nødt til at vide, hvem man tilbyder ydelser, og hvorfor det er netop disse og ikke andre, man tilbyder ydelserne, da denne afgrænsning har stor betydning for udførelsen af processen. Førend at en større gruppe er inddelt i tyndere 'skiver', er det uklart, hvilke effekter der ønskes for de respektive skiver, og dermed hvilke aktiviteter de skal tilbydes. Jo tyndere og dermed mere specifikt man kan kategorisere en gruppe, jo lettere vil det være at målrette aktiviteter og dermed nå de intenderede effekter. Når man skærer en skive, skal man skære ud fra 4 vurderingskriterier: a) Demografiske karakteristika (stabile) - De skal bo i jeres kommune - Aldersgruppe 4/21

5 - Etnicitet b) Status (hvor er man i sit liv) - I skole - Efter skole og arbejder - Efter skole og arbejder ikke c) Tilstand (hvordan klarer vedkommende sig) - Har det godt - Har det ikke godt - Klarer sig godt - Deltager aktivt - Deltager ikke aktivt d) Risikofaktorer (indikerer at personens liv ændrer sig til det værre i forhold til målet) - Pjækker - Gravide ugifte teenagere - Bliver bandemedlem. De fagligt professionelle gør sig disse overvejelser konstant. Men det bliver ikke gjort systematisk, således at man kan følge årsag-effekt-sammenhængen. Det er vigtigt i denne proces at fokusere på, hvad der er fælles frem for forskelligt, da det er let at falde i den fælde, hvor man synes, at hvert enkelt individ er i en så kompleks situation, at man ikke kan lave en gruppe. Der må nødvendigvis være en kritisk masse. Hvis alle var deres egen skive, er det ikke anvendeligt. Det er en balance mellem at gøre skiven så tynd, at den bliver virksom, men samtidig så tilpas fyldig, at det er operationelt og forsvarligt at investere i. Man må gøre sig det helt klart, selvom det kan være lidt ubehageligt, hvilken gruppe man vælger at prioritere, hvilket betyder, at man dermed må vælge andre grupper fra. Kommunerne er nødt til at målrette deres indsatser, og det betyder, at nogle vil blive prioriteret i denne omgang, mens andre må vente lidt. Dette må dog ikke forveksles med den misforståelse, at en særlig gruppe er for svær at hjælpe og derfor bliver sorteret fra. I udgangspunktet kan og skal alle hjælpes. Eksempel 2.1: Ikast-Brande Kommune valgte at fokusere på a) De årige i kommunen b) Herunder specificerede de yderligere tre tynde statusskiver: 1) unge i ungdomsskole/videregående uddannelse 2) unge i arbejde 3) unge som hverken er i skole eller job c) Her var fokus især på unge som hverken er i skole eller uddannelse d) Risikofaktorer kunne her være i) "hard skills"/faglige kompetencer, ii) "soft skills" sociale kompetencer, iii) misbrug, iv) motivation og v) familieomstændigheder. 5/21

6 Eksempel 2.2: Halsnæs Kommune valgte at fokusere på: a) De årige i kommunen b) Herunder specificerede de yderligere fire tynde statusskiver 1) unge i ungdomsskole 2) unge i arbejde 3) unge i et videregående uddannelsesforløb 4) unge som hverken er i skole eller job, men som har en plan c) Der var især fokus på den sidste gruppe, hvor tilstanden kan være ustabil d) Risikofaktorer kunne her være i) har de et socialt sundt netværk, ii) lever de sundt (spisevaner, motion), iii) har de et misbrug og iv) skolastiske kundskaber. Eksempel 2.3: Frederikshavn Kommune valgte at fokusere på: a) De årige i kommunen med særlige udfordringer b) Herunder specificerede de yderligere 10 tynde statusskiver for årige 1. Unge mødre 2. Unge med misbrug 3. Selvskadende 4. Deprimerede unge 5. Kriminelle 6. Unge uden uddannelse eller job 7. Natteravne 8. Unge med støttebehov for at kunne gennemføre skole 9. Selvmordstruede 10. Fysisk og psykisk syge c) Her fokuserede de primært på de unge mødre uden uddannelse d) Risikofaktorer kunne her være: i) Har de et socialt sundt netværk, ii) har de styr på økonomien, iii) har de et misbrug, iv) skolastiske kundskaber og v) har de ubeskyttet samleje og risikerer at få flere børn inden gennemført uddannelse. Ad. 3 Effekter/Outcomes Effekter defineres som 'målbare forandringer hos dem I laver ydelser for'. For at forstå effekten, må man forstå den målbare forandring, som organisationen er ansvarlig for. 2 2 Se evt. den indiske forfatter Atul Gawandes "The check list manifesto". 6/21

7 Boks 3: 5 ting kommunen skal være opmærksom på - Er forandringen meningsfuld for borgeren - Hvis det ikke er målbart, eksisterer det ikke. Mål det I er ansvarlige for - 'Ja-'/'nej'-spørgsmål (gode til langsigtede effekter) - Numre - Skalaer. Fx: Hvor mange dage om ugen går den unge i skole 0 5, hvor 5 er det bedste og 0 er problematisk. Hver uge, hvor det er 0 eller i princippet bare under 5, er det jeres ansvar 1 - Hvis det ikke er vedvarende, er det ikke en effekt (går børnene i skole, selv hvis det er produktionsskole, hvis de dropper ud efter 14 dage, er det ligegyldigt) - Der skal være en sammenhæng mellem aktivitet og effekt - Medarbejderne skal holdes ansvarlige for effekterne Fig. 4. Oversat fra David Hunters slides En typisk fejl er, at man måler for meget og for længe. 200 mål er for mange. 6 mål er ofte tilstrækkeligt. Man er nødt til at have fokus på de få simple indikatorer, som giver en ide om progressionen. Realistisk set går det sjældent bare kontinuerligt fremad i udviklingen, det afhænger selvfølgelig meget af borgeren. Misbrugere falder fx som regel altid i minimum én gang, og i USA regner man med, at det er normalt at have tilbagefald op til 12 gange. Således giver man plads til, at vedkommende ikke fyres fra programmet ved første tilbagegang. Der vil være vekslen mellem frem- og tilbagegang, men det er tendensen, der er vigtig at sikre. I det tilfælde, at udviklingen stagnerer eller bevæger sig i negativ retning over en periode (tre fem dage el.lign.), samler man et støtteteam, som kritisk vurderer, hvad personen har brug for, som denne ikke får nu, samt hvordan kommunen kan give vedkommende den mulighed. Derfor er det afgørende, at man kontinuerligt måler fra begyndelsen af indsatsen (dagligt hvis muligt), så man hurtigt opdager, om der er behov for alternative tiltag, og indtil til man slipper dem. Langsigtede, mellemlange og korte effekter Man kan ikke købe effekter. Men man kan tilrettelægge aktiviteter således, at sandsynligheden, for at en bestemt effekt sker, øges. Der er ofte en række forudsætninger, der skal opfyldes, for at den pågældende person vil kunne opnå den ønskede effekt. Dette sker ved en tilrettelægning af aktiviteter, som sigter mod hhv. korte, mellemlange og langsigtede effekter, hvor det er muligt undervejs i forløbet at vurdere, om personen bevæger sig i den tilsigtede retning. Langsigtede effekter defineres som den forandring du ønsker at se hos den enkelte. Her er det ikke relevant at tale om procenter eller tal, det drejer sig oftere om ja/nej-spørgsmål. Eks.: Er borgeren kommet ud af sit misbrug? Har den unge gennemført sin uddannelse? Er den unge overgået fra overførselsindkomst til at være selvforsørgende. 7/21

8 Mellemlange effekter defineres som et delmål, der nødvendigvis må opfyldes inden det langsigtede mål kan opfyldes. Eks.: Har den unge påbegyndt sin uddannelse? Går den unge stabilt i skole/møder stabilt på job (5 dage om ugen, perfekt 0 dage om ugen, slet ikke klar)? Har den unge kvalificeret sig tilstrækkeligt, så denne kan tage en række forskellige job? Er den unge stoffri/har den unge sit stofforbrug under kontrol i en grad, så denne alligevel har et funktionsniveau, der tillader uddannelse/skole? Kortsigtede effekter defineres som de umiddelbare effekter af de iværksatte aktiviteter. Ofte er de kortsigtede mål "blot", at den unge er motiveret til at finde et job, eller at den unge erkender sit misbrugsproblem og er villig til at arbejde med det. Er den unge klar til at trække sig ud af bande-/kriminelt miljø? I arbejdet med at nå de kortsigtede effekter er det hensigtsmæssigt at arbejde med skalaer eller trapper, der lader den professionelle vurdere den unges tilstand og behov for hjælp samt skaber gennemsigtighed over den unges udvikling og progression. Eksempel 3.1: Gladsaxe Kommune valgte at fokusere på de unge i kommunen, som er mellem år og går i skole, men som ikke har det godt, og som har ADHD. På langt sigt er det målet at de bliver selvforsørgende. Det mellemlange mål og forudsætningen for at blive selvforsørgende er, at de gennemfører skole, folkeskole, ungdomsuddannelse. Målet på kort sigt er at den unge kan håndtere sit ADHD, så det er muligt at tage en uddannelse. En potentiel trappe ville således kunne handle om den unges forhold til sit ADHD og gå fra "Kaotisk ved intet om emnet og er umotiveret for at indgå i behandling for det" "Viden om ADHD og behandling" "Ønsker at håndtere" "Håndterer nogenlunde" til "Håndterer tilstrækkeligt til at kunne tage uddannelse". En supplerende trappe kunne handle om motivationen for at påbegynde en uddannelse Skalaen kunne gå fra "Ikke motiveret for at tage en ungdomsuddannelse" "Overvejer fordele ved uddannelse" "Har viden om forskellige uddannelsesmuligheder" "Kunne godt finde på at tage en uddannelse" "Undersøger, hvilke kvalifikationer der er påkrævet for interessante uddannelser" "Har besluttet sig for at søge ind på en uddannelse" "Glæder sig til at starte uddannelse" til "Kan slet ikke vente medl at komme i gang med en uddannelse". 8/21

9 Eksempel 3.2: Brønderslev Kommune valgte at fokusere på de unge i kommunen, som er mellem 15 og 24 år, og som risikerer ikke at få en uddannelse På langt sigt er det målet, at de gennemfører en uddannelse eller et oplæringsforløb Det mellemlange mål er de er klar til uddannelse og søger ind Målet på kort sigt er at motivere den unge til at indgå i aktiviteter med henblik på at blive fagligt og socialt uddannelsesparate En potentiel trappe ville kunne handle om den unges (faglige eller sociale) kompetencer og gå fra "Har lavt selvværd mht. kompetencer og har endvidere ingen lyst til at opsøge det" "Har et ønske om en særlig uddannelsesretning, men mangler særlige faglige kompetencer" "Indsamler information om muligheder" "Forsøger at opnå de manglende kompetencer" til "Har opnået de nødvendige kompetencer til at kunne indgå på ønsket studie". I det tilfælde man som Brønderslev (Eksempelboks 2.3) vælger at arbejde præventivt, så handler det i lige så høj grad om at arbejde præventivt og måle unge, inden de bliver 15 år, så det bliver muligt at screene dem og fange dem, som befinder sig i eller er på vej ud i en risikozone. Trappen skal være enkel, så den kun måler én ting ad gangen. Ved anvendelse af denne type skalaer kan man spore de små skridt på vejen til forbedring, hvilket er positivt, da man ellers risikerer en stagnerende udvikling i redskabet, som vil være demotiverende for den unge. Endvidere er det vigtigt, at hvert trin defineres grundigt, og at folk trænes og testes i deres evner til at følge trappen korrekt. Det er meget vigtigt, at alle de professionelle inden for kommunens regi, som er i kontakt med den unge, arbejder ud fra samme trappe. Det er først når alle arbejder ud fra den samme forståelse af, hvad der er "et godt liv" for den unge, hvilke evner den unge må have for at opnå det ønskede, samt hvordan man kan hjælpe den unge på vej. Der findes meget forskning om, hvilke evner man som menneske må besidde i for at blive egnet til job, uddannelse, etc. Eks.: sociale kompetencer, faglige kompetencer, personlige kompetencer, evner til at tage imod ordre fra en chef, evne til at komme til tiden etc. er et site, der tilbyder en række forslag til værdier, som man i kommunerne kan lade sig inspirere af. På hjemmesiden finder man et hjul delt ind i seks kategoriske effekter, hvor man har mulighed for at klikke på dem hver især, hvor man så ledes hen til indikatorer først, og hvor man så kan klikke igen for at blive ledt hen til relevante målingsredskaber. Undervejs i processen er det naturligvis muligt at ændre aktiviteterne, dog kun såfremt de nye tiltag på samme måde eller i højere grad forventes at understøtte de samme effektmål. 9/21

10 Her er en oversigt over online-tilgængelige redskaber, som David Hunter har arbejdet med tidligere, og som han anbefaler og opfordrer kommunerne til at se nærmere på i den kommende proces: Målgruppe Fokus Webadresse For fastsættelse af fælles værdisæt Psykisk syge Mødre og børn Rocas målgruppe er unge i højrisikokategorien. Rocas mission er at hjælpe umotiverede og uengagerede unge ud af voldelige miljøer og fattigdom Værdisæt med dertil hørende indikatorsæt samt målingsredskaber The Global Assessment Scale: A procedure for measuring overall severity of psychiatric disturbance. Maternal and child health nurses are the backbone of Nurse-Family Partnership. A nurse-led maternal health and home visitation program, Nurse-Family Partnership partners low-income, first-time moms with maternal and child health nurses. The resulting trusted relationship gives these moms the support they need to have a healthy pregnancy, improve their child s health and development, and become more economically self-sufficient. Roca is a performance-based and outcomes-driven organization that helps young people to change their behavior and shift the trajectories of their lives through a High-Risk Youth Intervention Model. m Det anbefales at google eller finde materiale på biblioteket rg/ Kommunerne Generelt hher kan man bl.a. finde 12 links til evidensbaserede redskaber Misbrugende unge MST-CM (Multisystemisk terapi Contingency Management) er med en overbygning som fokuserer på misbrugsbehandling. Ud over de gængse MST problemfelter skal den unge også være stærkt præget af bastante misbrugsproblemer. Contingency Management kan på dansk oversættes til håndtering af uforudsete hændelser/eventualiteter og dækker over, at der i MST-CM arbejdes intenst med de komplekse situationer, der bidrager til, at en ung misbruger stoffer og/eller alkohol. mst-danmark.dk/mst-cm Sagsbehandlere, so- Solution focused interviewing Det anbefales at google eller 10/21

11 cialrådgivere o.a. i kontakt med de unge motivational interviewing. Dokumenteret effektive løsningsorienterede samtaler finde materiale på biblioteket. Ad 4/Aktiviteter Når kommunerne skal iværksætte aktiviteter i overensstemmelse med forandringsteorien, skal beslutningen støttes op enten af forskning foretaget på området eller af egen dokumenterede erfaring. Hvis et sådant materiale ikke foreligger, er det vigtigt at være bevidst om, hvilke antagelser der ligger til grund for de valg, man træffer. Det bør her være de professionelles opgave at formulere disse antagelser. Uanset hvordan man vælger at udforme aktiviteterne, skal de testes efterfølgende, og det vurderes løbende, om det giver de ønskede effekter. I det tilfælde, at de ikke skaber de forventede effekter, skal aktiviteten udfordres, og det genovervejes, hvad man så kan gøre for at skabe den ønskede effekt. Boks 4: Det er nødvendigt at vide følgende: 1. Hvad (eks.: fodboldcamp styrke, samarbejde, teknik hvilke øvelser laves der?) 2. Hvor meget (om dagen ligesom når lægen ordinerer piller 2 eller 3 gange om dagen, så gør han det også ud fra en faglig vurdering) 3. Hvor ofte? (Hvor mange dage om ugen/måneden?) 4. Hvor længe? (Antal minutter eller timer) 5. Hvem? i. Baggrund ii. Kompetencer (Ikke bare hvad man ved, men også hvad man kan dvs. her anbefales at indføre supervision i undervisning af personalet) 6. Hvor? (I konsultationen? I hjemmet? På torvet? Under broen?) Fig. 5. Oversat fra David Hunters slides Eksempel 4.1: Skanderborg Kommune: Aktivitet for ung som netop er kommet ud af et misbrug. 1. Ved ingen kontakt bliver første skridt for det assertive outreach team at søge at få kontakt med personen 2. En time 3. Indtil den første kontakt er etableret 4. En gang om dagen 5. Baggrund er ikke så vigtig, socialrådgiver eller pædagog, men de personlige og kommunikative evner er meget vigtige, ligesom kontinuiteten spiller en væsentlig rolle. Det er et krav at de har relationsevner og motiverende kompetencer. 6. Hvor den unge end måtte befinde sig Især ved beskrivelsen af 'Hvad' er det meget vigtigt at formulere elementerne meget klart, da der kan være mange forskellige involveret i leveringen af tilbuddet. Når I sender borgerne ud i forskellige tilbud, er det derfor meget vigtigt, at underviseren af den pågældende ak- 11/21

12 tivitet er indforstået med, hvad I gerne vil have, at borgeren får ud af det. Uanset hvilke kompetencer det er meningen borgeren skal opnå, så ligger der sædvanligvis også en række implicitte evner sociale evner, at komme til tiden etc., som underviseren bør have en nøje beskrevet manual i samt træning i at udføre. 'Hvad' afhænger af de kortsigtede effekter. Når man bliver spurgt, hvad I egentlig laver med borgeren, er det ikke nok at sige: "Vi hjælper dem. Der mangler muligvis et 'Hvordan' hvordan gør du det? Med hvilken attitude eller antagelse? David Hunter nævnte i denne forbindelse eksemplet med Cystisk Fibrose-patienter. 3 Er der metodefrihed? I en vis grad. I princippet kan der anvendes en hvilken som helst metode, så længe den er evidensbaseret. David Hunter har fx haft rigtig gode resultater med konceptet om 'Motiverende samtaler', hvor behandleren systematisk går efter en løsningsorienteret samtale med den unge. Eksempel 4.2: Slagelse Kommune: Aktivitet for unge som har højt fravær i folkeskolen 1. Møde med vejleder 2. 1 gang 3. En gang om året fra klasse minutters varighed 5. Vejledere eller andet pædagogisk personale a. Pædagogisk eller sundhedsfagligt uddannet b. Kender til børns og unges fysiske og psykiske udvikling og er trænet i at anvende motiverende samtaler 6. På vejlederens kontor på skolen (evt. i hjemmet hos den unge). Det er ekstremt vigtigt at følge op på effekterne af de iværksatte aktiviteter, hvordan ved man ellers om de i det hele taget gavner borgeren Eller i værste skader borgeren? David nævnte i denne forbindelse eksemplet med Forældreundervisningen 4. 3 Cystisk fibrose-patienter dør i løbet af 7 år af vand i lungerne. På 124 klinikker har man 4 ting, de skal gøre hver dag. Diætplan, inhalator, vibrerende jakke, piller. På 117 af klinikkerne lever man i gennemsnit til man bliver 35 år. Behandlingen virker. Men i 7 andre klinikker lever man i gennemsnit til man bliver 55 år. De 7 sidste steder studerede ved den samme professor. Denne professor lærte dem, at hvis man tænker på det som en genetisk sygdom, accepterer man udviklingen og dermed lader det ske. Hvis man derimod tænker på den som en progressiv sygdom, vil man blive ved med at kæmpe imod progressionen. Disse lægers attitude var endvidere, at når patienterne mistede lungekapacitet, var det ikke bare patientens problem og endda skyld (er du nu sikker på at du har taget din medicin rigtigt), men det var et fælles problem, hvorfor de reagerer på det omgående. Motivationen for at holde hver patient i live så længe som muligt gør, at deres attitude og dermed også performance er anderledes end de 117 andre. 4 Forældreundervisning er et amerikansk projekt iværksat for lavindkomst, spansktalende førstegangsforældre. Den tilstræbte effekt er succesfuldt forældreskab. Projektet blev bedt om at tilføje forhindring af hustruvold på kursets dagsorden. Projektet efterkom ønsket, men det viste sig desværre at volden steg, efter at de havde tilføjet det ekstra modul om forhindring af hustruvold. Hvis de ikke havde fulgt op på kortsigtede effekter, ville de ikke have vidst, at det havde den effekt. De gjorde det rigtige: De lyttede, de fulgte op og de lærte. De fik vendt udviklingen ved at erkende deres manglende viden og ved at hente en ekspert, som kunne påpege, hvad der manglede. I dag er kurset meget effektivt. 12/21

13 Ad 5 Komponenter af et integreret servicesystem for unge Boks 5: Komponenter der bør være til stede i et Performance management-baseret system: 1. Governance-struktur (tydeligt hvem der har ansvaret) skal være juridisk bindende Enten: a. Partnerskab ved separate enheder eller b. Én enhed skabt af tidligere separate enheder 2. Overblik over lokale kapabiliteter/ydelser hvor er der huller i serviceydelserne, hvor er der overlappende ydelser? 3. Profitallokering og planlægning med skriftlig og mundtlig politik og procedurer 4. Management-strukturen (organisering af serviceudbuddet) skal kodes ind i politik og procedure skal sikre ækvivalent kvalitet for alle borgere a. vedvarende kvalitetssikring (fx evidensbaserede praksisser) b. personalesupervision c. personaleudvikling og teknisk assistance Fig. 6. Oversat fra David Hunters slides 1. Der skal først og fremmest være en helt klar struktur for jeres servicesystem. Er det en afdeling, som andre afdelinger laver ydelser for, eller er det et partnerskab? Refererer de afdelinger til en eller flere ledere, og hvordan kan man i så fald skabe samarbejde mellem de respektive ledere. Er det i bund og grund et partnerskab eller en helhedsorienteret organisation? Kommunerne må tage stilling til, hvordan dette projekt ledes. 2. Dernæst skal alle services være kortlagte. Har I dem, hvis ikke, kan I lave dem? Eller skal I købe dem? I så fald overvej "Due Dilligence" Redesign hvordan kommunen bruger pengene. For at kunne styre en serviceorganisation skal det ledes samlet. Man kan ikke lede et system, og ikke vide hvem der betaler for det. Det er nødvendigt at vide, hvor pengene skal komme fra, og hvad der går til hver aktivitet. Lad pengene følge borgeren, selvom det er nemmere at lade pengene følge forvaltningerne! 4. Den ledelsesmæssige struktur skal sørge for, at de forskellige strukturer taler sammen og holde afdelingerne ansvarlige for, at de når deres mål. Når en borgers udvikling stagnerer, indkaldes der til møde, hvor et tværfagligt team bliver enige om, hvad der skal gøres anderledes over for vedkommende. Det kræver ledelse at få de møder muliggjort og istandsat. Alle borgere har ret til den samme screening, vurdering og mulighed for udvikling og forskellige aktiviteter. Det kan gøres på følgende vis: 5 "Due diligence" er et begreb, som ofte bruges om en handling udført med særlig grundighed og omhyggelighed. 13/21

14 Ensartet indgang til service, vurdering og aktiviteter Boks 6: Ensartet tilgang til: a. Serviceudviklings- og implementeringsstruktur, politik og procedurer b. Indgangsmuligheder (hvordan holder man styr på dem som kommer ind) muligheder: Én dør, centralt styret, centralt ansvar Flere døre, centralt styret, centralt ansvar Flere døre, separat styret, centralt ansvar c. Ensartet modtagelsesvurdering (multidisciplineret) d. Ensartet serviceplanlægning herunder: Serviceplanlægningsteam ledelse og sammensætning Ensartet menu af effekter bundet tydeligt op på klart identificerede og definerede undergrupper (vurderet på baggrund af indgangsvurderingen) Ensartet menu af services/aktiviteter, inkl. opfølgning på progression, behov for justering af serviceplan etc. Fig. 6. Oversat fra David Hunters slides Som nævnt skal alle have den samme mulighed. Det er ikke nemt. Hvis I har flere indgange, skal borgeren, uanset hvilken en af dem denne anvender, screenes på samme måde, vurderes efter den samme skala og tilbydes de samme ydelser for de samme behov. Det skal bare ske på samme måde og med samme kvalitet, uanset hvilken måde man gør det på. Begge er besværlige at lede, men man kommer ikke uden om det. Forskellige aktiviteter appellerer til forskellige folk, derfor er det vigtigt, at have en hel menu af tilbud, som man kan vælge mellem. Ad 6/Databasesystem Systemet skal være webbaseret: - fordi først da kan man have distribueret datatilgang - og først da kan man have distribueret dataanvendelse. Det er afgørende, at systemet er webbaseret. Det er taktisk smart, fordi frontpersonalet får fælles adgang til information og borgeren, og management-niveauet, som har behov for at kunne trække politisk relevante mønstre ud, får mulighed for og nem adgang til det. Det kræver, at alle har egen computer, eget password, og at alle registrerer hver dags arbejde. Det er nødvendigt, og der er ingen vej udenom, hvis vi virkelig mener, at vi vil borgeren det bedste. Set i forhold til hvor meget tid det tager at dokumentere på papir og i Excel, og hvor lidt nytte det er til, bliver fordelene ved et webbaseret databasesystem mere åbenlyse. Limesurvey.com eller et andet opensource-program er tilstrækkeligt. Det kræver ikke en itekspert og behøver ikke koste en bondegård. Informationssystemet må altså ikke være på papir, og det skal være de professionelle selv og ikke en sekretær eller andre, der taster ind for hvis andre gør det, bliver det forsinket og vil betyde en større fejlmargin, og informationen vil ikke være af tilstrækkelig kvalitet. 14/21

15 Borgeren må gerne se vurderingen, og samtaler kan endog sagtens tage udgangspunkt i dem, men det er væsentligt, at datasystemet tjener medarbejderne. Systemet skal være så enkelt, at det kun indeholder få trin. Det skal for det første indeholde baggrundsoplysninger, såsom demografi (navn, bopæl, fødselsdato), kontaktperson, familiedata, men hverken mere eller mindre end at det er nok til at sikre, at det er den rigtige person, man sidder med. For en amerikansk webbaseret For det næste skal det indeholde en oversigt over ønskede effekter på kort sigt, hvor man i en drop-down demonstration, gå til menu kan vælge kategori efter, om der er sket en udvikling siden sidste møde. Så skal der være en oversigt over effektmålene 1, 2, 3 etc. i kolonner, og skal det være indrettet således, at når cursoren holdes hen over mulighederne, vises en ballon med forklaringer, så ingen er i tvivl. Tastes der ingenting, måles der ingen forandring på trappen, dvs. at den professionelle skal aktivt ind og markere en forandring. Det skal endvidere fremgå, hvilke ting der skal gøres den pågældende dag samt registrere, hvor mange minutter der bruges på at arbejde med hvilken effekt. Sidst men ikke mindst skal der være plads til noter (ubegrænset plads). Det vil tage tid, men sammenlignet med papirformat vil det være betydeligt lettere. Det giver medarbejderen mulighed for selv at prioritere sit arbejde og selv vurdere, hvor de skal sætte ind, og så kan man bruge det som udgangspunkt for samtale med lederen om, hvilke tiltag man har forsøgt sig med indtil da. Hvis det er ordentligt sammensat, vil man kunne se, om der sker fremskridt eller tilbagegang, og så vil man kunne gå tilbage og se noterne fra den dag, hvor udviklingen er vendt. Der er nogle praktiske overvejelser, man må gøre sig, når man arbejder med datadistribution, fx ang. dataintegritet: 1. Er alt indtastet? 2. Præcision er det indtastede rent faktisk korrekt. Derfor skal der være validitetstjek. 3. Timeliness hvis alt bliver indtastet om fredagen, ved du, at alt er forsinket. I kan have en margin, fx er det ok med 20 %, men ikke 80 %, det er for meget. Med datasystemer som disse må man udvikle systemer, der kontinuerligt kvalificerer dataintegritet. I systemet vil det være muligt at generere rapporter og designe dem, så nye kommuner, i det tilfælde at borgeren flytter, får overført de informationer, de skal bruge. Det bedste ville være elektronisk overførsel fra et system til et andet, men det findes desværre ikke endnu. Det næstbedste er gennem et Excel-ark, som hentes af et andet system. Den sidste og ringeste mulighed er en hardcopy, som sendes til kommunen. Det kan være en barriere, hvis man ikke på forhånd er enige om, hvem der gør hvad hvem udfylder hvad i skemaet, hvem bruger hvilke data, hvordan bruges det til supervision etc. Alt skal være transparent, så alle kan se, hvor borgeren befinder sig. 15/21

16 5. Sædvanlige udfordringer og gode råd David Hunter har gennem sit mangeårige virke gjort sig mange erfaringer, og mange af dem blev på workshopdagene videregivet i form af gode råd til, hvordan man overkommer nogle af de udfordringer, som de fleste højst sandsynligt vil støde på undervejs. Implementering Det er meget almindeligt, at det er ekstremt svært at være konkret, når man er vant til at tænke aktivitet frem for effekt. Dette gør sig gældende, især når den brændende platform ikke er tydelig. Dette kan især være udfordrende, hvis argumenterne drejer sig om økonomiske forbedringer. Det er nødvendigt at være helt klar over, hvad problemet er (ikke bare at kommunen skal spare, men at det er et stort problem, at unge ikke får de tilbud og muligheder, de har ret til), og hvor man gerne vil hen (at den unge får øget livskvalitet gennem uddannelse og job). Anden bistand Erfaringen viser, at der som regel er brug for konsulentbistand. Det bør kommunerne være forberedt på at sætte ressourcer af til. Politisk opbakning Deltagerne fra forandringsteoriseminarerne skal være parate til at møde deres kollegaer med et udgangspunkt og en holdning, som kan præsenteres for politikerne. Politikernes og ledelsens opbakning er afgørende at få på plads. Tal med politikerne om deres prioriteringer. Unge er en vigtig prioritet i dag. Men det er svært i dag at se, hvornår en indsats er en succes. Derfor vil det også vil en fordel at fremhæve, at performance management bl.a. vil gøre det nemmere at genkende egentlige resultater, som betyder noget for borgerne. Vær specifik, og link formålet med projekterne med politikernes prioriteter, og link derefter indikatorer for succes med deres prioriteter. Involver jeres professionelle med respekt Det er helt essentielt at involvere frontpersonalet. De skal have lov at vise deres evner og være en central det af projektet, ellers vil deres faglighed ikke blive respekteret, og det vil fratage dem deres motivation for at samarbejde. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke handler om, at de professionelle og deres metoder ikke respekteres Det at uddanne dem til at foretage effektiv og meningsfuld måling gør dem til mere effektive professionelle. Højt trænede professionelle i andre brancher fx læger eller piloter ser ikke tjeklister, dokumentation, tydelig og ensartet faglig praksis som en belastning, men som en sikkerhed 6. Vi er alle mennesker, og vi har alle brug for vejledning og støtte, og vi laver alle sammen ind imellem fejl. 6 Professionelle piloter har også tjeklister, de præsenterer sig for hinanden, og så aftaler de, i tilfælde af at noget går galt, på forhånd, hvem der gør hvad. De føler ikke at der bliver taget noget fra dem. Den amerikanske pilot Sullenberger blev kåret som helt efter at have landet et fly i Hudson River, men hans egen forklaring er, at det kun lod sig gøre, fordi de på forhånd havde aftalt, hvem der skulle gøre hvad. Piloterne spørger endvidere stewardesserne inden de letter 5 spørgsmål, hvis de svarer forkert, bliver de sendt hjem for at læse på lektien. 16/21

17 Man må acceptere, at alle ikke kan alt. Derfor er det så vigtigt at supervise medarbejderne, opbygge deres kompetencer og kontinuerligt kvalitetssikre praksis. Det er ikke top-down, som nogen måske kan frygte. Men det er heller ikke total frihed. Det er guidet self-management inden for et sæt rammer. Professionelle uddannes til at vide, hvad der er den bedste praksis, så det er klart, at hvis de ikke inddrages og får indflydelse på udformningen af redskaberne, så vil det blive mødt med modstand. De er eksperterne. Den organisatoriske struktur Systemerne er organiseret i afdelinger, fordi det på den måde er lettere at organisere aktiviteter. Det er let at måle aktiviteter. "Vi har aktiveret 600 borgere.".. Og hvad så, når vi ikke ved hvad der er sket med dem, eller hvad det har ført til, så det er faktisk meningsløs information. Det bliver hårdt arbejde at ændre afdelingerne. I skal regne med, at det vil kræve Hannibals viljestyrke 7. Det er ikke let, men det er det, I får løn for. Ledelsen Ledere skal være villige til at sætte deres job på spil. De har tre muligheder: 1) Kæmp for det du tror på, selvom det får dig fyret. 2) Kæmp for det, du tror på, og sørg for at gennemføre. Fyr andre om nødvendigt. 3) Fortsæt og vær tilfreds med, at tingene forbliver, som de plejer. Det er styrkende at have nogle helte (champions) til at stå i front. Når kommunerne efterfølgende breder dette ud, bør de forskellige medarbejdere mødes til en fælles workshop på tværs af afdelinger og niveauer. Her skal det gøres klart fra starten, at hvis der i slutningen af dagen/mødet ikke er nået en konklusion eller beslutning, er det det højeste niveau repræsenteret, der har ansvar for at træffe den efter at have hørt og vurderet hele gruppens argumenter. Måling Husk, at det ikke er kontrol, der er formålet, det er ledelsesinformation, der skal gavne borgeren i sidste ende. Alle er enige om, at for meget måling er spild af tid og ressourcer. Man skal altid være parat til at ændre, hvad man gør, og det vil være en evig kontinuerlig proces fra nu af. Men man kan ikke ændre noget intelligent, hvis det ikke er på et oplyst grundlag. "Learn to measure measure to learn." Da vi for tiden ofte diskuterer, hvordan man reducerer måling, og kommunerne så vil indføre mere måling, vil det blive mødt med modstand. Så forbered jer med argumenterne og formålene for, hvorfor performance management er nødvendigt. Overbevis først toppen af organisationen, bestyrelsen etc. til at investere i projektet, fordi det på længere sigt ikke bare vil skabe gode økonomiske resultater, men også give kommunen og kommunens politikere et bedre omdømme. Overbevis dernæst frontpersonalet om, at det ikke bare vil gavne dem som medarbejdere, men borgerne, som det hele jo handler 7 Hannibal (247 f.kr.-183 f.kr.) var en hærfører fra det antikke Kartago. Han er kendt for sine bedrifter i den anden puniske krig: Han førte på utrolig vis en hær med elefanter fra Spanien over Pyrenæerne og Alperne ind i det nordlige Italien i 218 f.kr. 17/21

18 om. Uden borgerne ville kommunen slet ikke have en eksistensberettigelse. Lad herefter ledere og medarbejdere mødes og få truffet de nødvendige beslutninger. Det kan virke utilstrækkeligt at sammenligne de professionelles metoder med lægers eller piloters praksisser, men faktum er, at vi i dag allerede stiller krav til de unges skolegang. Selvom børn er forskellige, kan man godt tillade sig at sige, at de skal komme og læse historie, matematik og dansk, de skal være der 5 dage, i seks timer og x uger om året i skolen med lærere, der er uddannet specielt til formålet. Det giver anledning til refleksion over, hvorfor det er så ubehageligt at tale om at stille krav til de unge eller borgerne generelt. Kultur Der er en tendens til, at vi er meget opmærksomme på, at vi alle sammen er forskellige individer. Men mon ikke vi ofte overser, at der er mange ting, vi alligevel har til fælles. Det er meget vigtigt i arbejdet med målgruppen, at man ikke stirrer sig blind på, at de alle sammen er forskellige, for det er ikke operationaliserbart. Ofte opstår der modvilje over at skulle måle på hinanden, måske fordi det let kan føles som mistillid. Men hvis det betyder, at ingen måler, og at ingen derfor ved, hvad der egentlig foregår, eller hvad effekten af vores handlinger er, kan vi jo ikke lære og blive klogere. Det handler om læring, og det er så vigtigt, at det er dét, der er i fokus, og at det ikke handler om at få fejl frem i lyset. Vi ved rent faktisk ikke, om vi skader borgerne mere end vores handlinger gavner dem, og det er lidt skræmmende 8. En strategi for modstand mod forandring: Der vil som regel altid være 20 %, der er vildt begejstrede beløn dem! Brug dem som missionærer. Så vil der være omkring 20 %, der er stærkt imod ideen ignorer dem! I midten befinder der sig som regel 60 %, som er dem, man burde fokusere på at overbevise. Desværre kommer man ofte til at bruge 80 % af energien på at overbevise de 20 %, som er stærkere modstandere af ideen. 6. Spørgsmål og svar Selvom mange af David Hunters gode råd dækker bredt, blev der stillet en række relevante spørgsmål, som her er inddraget i referatet. Der har været rigtig mange gode og relevante spørgsmål, men mange af dem er dækket i ovenstående, så i det følgende nævnes de spørgsmål, som faldt lidt uden for kategori. "Vi lever i en politisk verden, hvor der ofte er økonomiske mål på listen. Hvordan overbeviser vi politikerne om, at der er behov for et andet fokus?" De bør automatisk være interesserede, når I vil gøre noget for borgerens bedste. Men en anden ting er, at alle 98 kommuner skal spare. Vi er nødt til at opnå gode resultater på trods af, at der er færre penge til det. Hvis man gør det her rigtigt, så stopper man med at 8 I et af Davids tidligere projekter etablerede man kurser for unge nye forældre. Kursusholderne blev gjort opmærksomme på, at mange af kvinderne var udsat for hustruvold, og at der således var en efterspørgsel på uddannelse og viden om forebyggelse og håndtering af dette. Eftersom at en af effekterne, der blev målt på, var antal kvinder udsat for vold, kunne de se en stigning efter indførelse af dette ekstra modul om hustruvold. Dette var ikke blevet opdaget, hvis man ikke havde målt effekten af kurset. Kurset blev efterfølgende tilpasset, så volden reduceredes som ønsket. 18/21

19 bruge penge på nogle ting (dem med dårlige resultater) og prioriterer andre (dem med gode resultater). "Det er svært på daglig basis at finde ressourcer til præventiv indsats. Fx gadevold, hvis støtten flyttes fra gaden til familierne vil vi nok først se resultaterne om flere år, men medierne vil fremhæve resultaterne på gaden i dag." Det handler ikke om ikke have nok, men om hvordan man bruger det 9. Vi er nødt til at bryde mønstrene for, hvordan tingene er i dag I har ressourcerne til det! Hvis I omorganiserer. Ved at prioritere anderledes og det bliver I i stand til, når I begynder at måle og effekterne bliver tydelige vil I kunne stoppe meningsløse eller effektløse aktiviteter og begynde at prioritere dem med målbar effekt. Det er en politisk proces, hvor man enten kan tilsætte flere ressourcer, begynde at prioritere andre tiltag eller købe ydelsen fra andre. "Danskere er blandt nogle af de bedste i verden til at indhente data på strategisk niveau, men knap så gode til at indhente og justere efter data på taktisk niveau. Det er meget fordelagtigt på nationalt niveau, men problematisk på kommunalt niveau." Det handler om compliance management vs. performance management. Dvs. at medarbejderne holdes ansvarlige for enten aktiviteterne (compliance) eller effekterne (performance). Danskere er nødt til at flytte fokus over på effekterne af aktiviteterne. I har en meget stærk national evalueringskapacitet, men meget svag lokal evalueringskapacitet. Dvs. I er gode til at måle på nationalt niveau, men I kan lære meget endnu, når det kommer til fx sygeplejersken, socialrådgiveren, lægen, læreren etc. "Skal man måle selv eller købe ydelsen hos nogen?" Det er bedst, hvis I gør det selv. Ved at købe ydelsen får I kun det, man kalder skalerede data (opsummerende viden), som er det, jeg kalder strategiske data. Ved at gøre det selv, lærer I mere og hurtigere og har direkte adgang til jeres data. Det giver endvidere transparens på alle niveauer. Alle bør kende definitionen på succes. "KISS Keep it simple, stupid. " "Hvor lang tid tror du, det vil tage at implementere et system som det, du foreslår?" Det tager tid det her, men hvis I ikke ved, hvor I vil hen, tager det endnu længere tid. Det her kan I nok regne med vil tage mellem 3 6 år. "Det er svært, fordi kommunerne virkelig skal spare disse dage " Stop the 'crazy talk'. Det er skørt at tale om meget det koster se på hvad det kan bidrage med, og så kan man spørge: 'Hvad koster det i forhold til hvor meget det gavner slutbrugeren.' Og pas på med at falde i den fælde, hvor man ender med at vælge et billigere tilbud med lavere effekt "Even cheap uses up money!". 9 Teenagekriminalitet. Hvis det er teenagere der er ansvarlige for 80 %, er det dem, jeg vil fokusere på og så i første omgang glemme de andre. Hvad får dem til at gå ind i bander. Der er processer uden for familien, så hvad er de skridt er der noget, man kan gøre ved et af de skridt. Hvor foregår rekrutteringen, hvilke alternativer kan vi tilbyde, som trækker dem væk fra bandemiljøet. Det koster ikke nødvendigvis meget, men det bliver muligvis nødvendigt at ændre prioriteter. Se på evidensbaseret teknikker for bandekriminalitet. Man kan gøre noget utraditionelt og prøve at lave en aftale med bandelederen. 19/21

20 7. Davids anbefalinger til det videre arbejde Kommunerne bør fremlægge performance management-konceptet på en af følgende tre måder: 1. For dem som ikke havde ledere til stede ved forandringsteoriseminarerne: Forbered jer på at forklare en enkelt skive, som politikerne vil være interesserede i der må være noget, de er mere bekymret for end andet. Kom med en meget præcis beskrivelse af den skive og med meget specifikke effektmål. Foreslå præcis, hvordan I vil screene og identificere målgruppen, hvordan I vil udvikle screeningværktøjet, og hvordan I vil foretage en baselinevurdering. Så foreslå en sammensætning af et team, som vil være nødvendigt for at gennemføre opgaven lærere, pædagoger, socialrådgivere etc. Find ud af, hvem af de professionelle der skal indgå i dette arbejde. Så foreslå menuen af aktiviteter, der vurderes vigtige for at skubbe folk videre op ad trappen. Så foreslå præcis, hvordan du vil måle hvert trin af trappen. Så forklar politikerne, at der er behov for ressourcer til at realisere og styre projektet for at sikre, at hver person i skiven indregistreres og får den service, I foreslår, og foreslå endvidere, at politikerne støtter jer i det de næste to år, og forpligt jer på at følge og studere resultaterne. Så to år senere kan I gå tilbage og vise, hvilken forskel I ser, og så kan I foreslå at udvide skiverne. Hvis I gør det med nok skiver, vil det med tiden skabe en organisatorisk forandring. Vær opmærksom på, at selv denne ene skive har brug for en chef. 2. For de kommuner der er repræsenteret med ledelsesniveau, er der større chance for, at I kan gå tilbage og sige, at I skal begynde at om organisere servicesystemet med det samme, I kommer tilbage. Hvis I går den vej, er I nødt til at lave en række workshops, der er horisontalt og vertikalt sammenhængende. Fra frontpersonale til topledelse. De skal gå ud over afdelingerne. Hvilken som helst arbejdsgruppe inden for en afdeling vil ikke være i stand til at tænke ud over afdelingen. Arranger deltagere fra alle niveauer og fra alle afdelinger. Og så definer sammen de samme ting, vi har defineret på denne workshop. Pointen er at skabe konsensus. Udarbejd er screeningsredskab, som kan garantere, at borgerne anbringes i den rette skive. Træn folk, og udvikl deres kompetencer, så det stemmer overens med behovet, og sørg for, at de har de rigtige redskaber. Så foretager I en vurdering af alle borgerne (som behøver hjælp), hvor befinder de sig på trapperne. Iværksæt omgående involverende processer, hvor medarbejderne superviserer hinanden. 3. Mulighed find den mest motiverede afdeling fx et jobcenter, følg udviklingen, og vis så efterfølgende de gode resultater til de andre afdelinger, og lad dem blive inspireret, og lad resultaterne tale for dem selv. 20/21

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent Stillingsbeskrivelse Senior Konsulent Virksomhedsbeskrivelse Mark Information har i mere end 30 år, udviklet og forfinet deres software løsning, og resultatet er, at virksomheden i dag er en af branchens

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet

Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet KL Weidekampsgade 10 2300 København S Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt igennem overgangen

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere