Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opsummering Resultatoversigt Resultater Arbejdskraftreserven Permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Sammenfatning Forsørgelsesgrupper A-dagpenge Kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Revalidering og forrevalidering Introduktionsydelse Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sammenfatning Indsatsen Aktiveringsgrad Rettidighed/opfydelse af minimumskrav Sammenfatning Besparelsespotentiale Sammenfatning Scorecard - ministermål Sammenfatning Tillæg til resultatrevision Side 2 af 16

3 1. Indledning Formålet med resultatrevision 2011 er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen sætter fokus på jobcentrets resultater og indsats i 2011 og giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den aktive beskæftigelsesindsats er en nødvendig forudsætning for at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål, og dermed nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. s resultater sammenholdes med sammenlignelige jobcentre (klyngen) og dermed tydeliggøres områder, hvor jobcentret kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. er i klynge med følgende sammenlignelige jobcentre med samme rammevilkår: Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyn Tønder Resultatrevisionen bliver dannet via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om udviklingen og indsatsen i landets jobcentre. Resultatrevision 2011 på jobindsats.dk består af tre dele: Resultatoversigt, der viser indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i kommunen på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Indledningsvis opsummeres de udfordringer, skal have fokus på i 2012 og arbejde videre med i beskæftigelsesplan Efterfølgende bliver de tre oversigter, som tilsammen udgør resultatrevision 2011 bearbejdet. Side 3 af 16

4 2. Opsummering I opsummeringen bliver de centrale udfordringer i resultatrevisionen trukket frem. Resultatrevisionen er retningsgivende i forhold til hvilke udfordringer, der skal være fokus for beskæftigelsesplan Generelt har udviklingen i målgrupperne og i indsatsen i 2011 ligget på et tilfredsstillende niveau, men der er en målgruppe, som skiller sig ud i forhold til de øvrige målgrupper, og det er kontant- og starthjælp. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er samlet set steget med 15% fra december 2010 til december 2011, svarende til knap 100 fuldtidspersoner. I december 2011 er der i alt 752 fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp, og heraf er 390 under 30 år. På baggrund af resultaterne i 2011 er kontant- og starthjælpsområdet det område, som giver de største udfordringer de kommende år. Jobcentret har iværksat en række initiativer, som skal medvirke til en reduktion af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Initiativerne omfatter blandt andet genindførelse af straksaktivering og indførelse af resultatbaseret styring. Side 4 af 16

5 3. Resultatoversigt I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Data opdateret den Resultatoversigt - Vesthimmerland Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Side 5 af 16 Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec

6 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet Resultater Øverst i resultatoversigten ses beskæftigelsesministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministerens mål: 1) Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2) Permanente forsørgelsesordninger Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3) Unge under 30 år Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven udgøres i december 2011 af i alt 775 personer, hvorved arbejdskraftreserven er faldet med 5 personer i forhold til december Det lille fald i arbejdskraftreserven er ikke entydigt og det skyldes, at antallet af A- dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er faldet med 9%, hvilket er bedre end den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor antallet er faldet med 5%. Modsat er antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven steget med 47%, hvilket ligger over den gennemsnitlige stigning i klyngen på 12%. I 2011 har der været en generel stigning i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere og samtidigt viser udviklingen i arbejdskraftreserven, at andelen af længerevarende forløb ligeledes er stigende. I forhold til beskæftigelsesplan 2011 havde jobcentret en målsætning om, at arbejdskraftreserven ved udgangen af 2011 skulle begrænses til 700 personer. I løbet af 2011 har antallet af personer været under målsætningen, men ved udgangen af 2011 er der 775 personer i arbejdskraftreserven. Ledighedsudviklingen i Vesthimmerland er Side 6 af 16

7 meget sæsonafhængig, og ledigheden er højere i vinterperioden sammenlignet med sommerperioden, hvilket er den primære årsag til, at målsætningen ikke er blevet opfyldt Permanente forsørgelsesordninger Ved udgangen af 2011 er der i alt 2461 fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesordninger, hvilket stort set er identisk med niveauet i december Ud af 2461 fuldtidspersoner er 1877 på førtidspension, 425 i fleksjob og 159 på ledighedsydelse. Det gælder for alle tre målgrupper, at udviklingen henover året har været status quo, men antallet i fleksjob er steget lidt og antallet af ledighedsydelsesmodtagere er faldet lidt. For de permanente forsørgelsesordninger er der i høj grad tale om forbundne kar, og på den baggrund vil forskydninger i målgrupperne i vid udstrækning opveje hinanden. I 2011 har der været en tilgang på 175 personer til de permanente forsørgelsesordninger, hvilket er 3% færre end i Vesthimmerlands Kommune ligger et stykke fra den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor tilgangen er faldet med 18%. I forhold til beskæftigelsesplan 2011 havde jobcentret en målsætning om, at antallet af fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesordninger ved udgangen af 2011 skulle begrænses til 2434 fuldtidspersoner. I løbet af 2011 har antallet af fuldtidspersoner været tæt målsætningen, men ved udgangen af 2011 er der 2461 fuldtidspersoner på en permanent forsørgelsesordning Unge under 30 år Det samlede antal ledige unge under 30 år er i Vesthimmerland steget med 8 procent i løbet af 2011, og i december 2011 er der i alt 831 fuldtidspersoner i ungegruppen. I klyngen har den gennemsnitlige udvikling i samme periode været status quo. Ungemålgruppen består af følgende målgrupper: a-dagpenge, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension og kontanthjælp. For hovedparten af målgrupperne har udviklingen været status quo, og udsvingene har været på plus/minus en til to fuldtidspersoner igennem hele året. A-dagpenge, revalidering og kontanthjælp skiller sig ud fra de øvrige målgrupper. A-dagpenge er steget med 6 fuldtidspersoner fra 187 fuldtidspersoner i december 2010 til 193 fuldtidspersoner i december 2011, svarende til en stigning på 3%. Henover året har der været markante udsving i målgruppen; i marts 2011 er der 245 unge a-dagpengemodtagere, og i oktober 2011 er der 158 unge a-dagpengemodtagere. Antallet af unge på revalidering er faldet med 33% fra 29 fuldtidspersoner i december 2010 til 18 fuldtidspersoner i december Stigningen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er den primære årsag til den samlede stigning i ungegruppen. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er steget med 22% fra 320 fuldtidspersoner i december 2010 til 390 fuldtidspersoner i december Kontanthjælpsmodtagere udgør knap halvdelen af ungegruppen. På den baggrund er der behov for, at jobcentret sætter yderligere fokus på denne gruppe, og der bliver sat en række initiativer i værk. I forhold til beskæftigelsesplan 2011 havde jobcentret en målsætning om, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse ved udgangen af 2011 skulle begrænses til 600 fuldtidspersoner. På intet tidspunkt i løbet af 2011, har antallet af fuldtidspersoner Side 7 af 16

8 været under målsætningen, og ved udgangen af 2011 er der 831 fuldtidspersoner under 30 år Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har svinget mellem 196 fuldtidspersoner og 214 fuldtidspersoner. Ved udgangen af 2011 er der 207 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvilket er en stigning på 4% i forhold til december 2010, dermed ligger udviklingen på niveau med den gennemsnitlige stigning i klyngen på 5%. I forhold til beskæftigelsesplan 2011 har jobcentret en målsætning om, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ved udgangen af 2011 skal begrænses til 175 fuldtidspersoner. På intet tidspunkt i løbet af 2011, har antallet af fuldtidspersoner været under målsætningen og ved udgangen af 2010 er der 207 fuldtidspersoner i målgruppen Sammenfatning Det er hovedsagligt udviklingen i antallet kontanthjælpsmodtagere, som har medført, at jobcentret ikke har opfyldt målsætningerne for de 4 ministermål. På den baggrund er det denne gruppe, at indsatsen skal styrkes overfor Forsørgelsesgrupper I midten af resultatoversigten vises en opgørelse over alle jobcentrets forsørgelsesgrupper. Målgrupperne a-dagpenge, kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse er opdelt på match i oversigten. Det er jobcentrets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at behandle alle målgrupperne, på nær kontant- og starthjælp, som en samlet målgruppe. Det kan medføre, at læseren vil opleve, at der kan være uoverensstemmelser mellem de tal, der fremgår af oversigten og de tal, der vil fremgå i selve teksten. I Vesthimmerland er der i december 2010 i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Dette antal ligger på samme niveau som året før, og til sammenligning har der i klyngen været et fald på 2% Udviklingen i 2011 har på overordnet niveau ligget på samme niveau som i 2010, men indenfor nogle af forsørgelsesgrupperne er der sket forskydninger i forhold til samme periode året før. Antallet af a-dagpengemodtagere og revalidender er faldet, og modsat er antallet kontant- og starthjælpsmodtagere steget. Men udsvingene i de enkelte forsørgelsesgrupper opvejer hinanden, og dermed har udviklingen for forsørgelsesgrupperne som helhed været status quo i 2011 i forhold til A-dagpenge Antallet af A-dagpengemodtagere er faldet med 6% i 2011, hvilket ligger på niveau med det gennemsnitlige niveau i klyngen, hvor der har været et fald på 7%. Antallet af fuldtidspersoner er faldet med 57 fuldtidspersoner fra 926 fuldtidspersoner i december 2010 til 869 fuldtidspersoner i december Kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er samlet set steget med 15% fra december 2010 til december 2011, svarende til knap 100 fuldtidspersoner. I december Side 8 af 16

9 2011 er der i alt 752 fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp, og heraf er 390 under 30 år. De jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 38% til 252 fuldtidspersoner; i klyngen har den gennemsnitlige stigning været på 8%. De indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 6% til 357 fuldtidspersoner; i klyngen har den gennemsnitlige stigning været på 13%. De midlertidige passive kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 16%, i klyngen har den gennemsnitlige stigning været på 4%. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere har været stigende igennem hele året. Jobcentret har iværksat en række initiativer, som på flere fronter skal medvirke til at nedbringe antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere. Blandt andet har jobcentret ved årsskiftet genindført straksaktivering, hvor alle nytilmeldte jobklare og indsatsklare unge kontant- og starthjælpsmodtagere starter dagen efter de er blevet tilmeldt til kontanthjælp. I 2012 starter jobcentret en proces med indførelse af resultatbaseret styring og i den forbindelse er den primære målgruppe unge kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere under 30 år. Denne proces skal sammen med de øvrige initiativer være med til at nedbringe det samlede antal af kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere I alt modtog 654 fuldtidspersoner sygedagpenge i december 2011, hvilket er 1% mere end i december 2010, hvor i alt 645 fuldtidspersoner modtager sygedagpenge. Sygedagpengeområdet har igennem en længere periode været inde i en positiv udvikling, hvor både det samlede antal sager og antallet af langvarige sager har været faldende. Denne udvikling kulminerer i sommeren 2011, hvor antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er helt nede på 527 fuldtidspersoner. I klyngen har der været et gennemsnitlig fald i antallet af sygedagpengemodtagere, og i og med at antallet af sygedagpengemodtagere i Vesthimmerland i udgangspunktet har ligget på et meget lavt niveau, har det ikke været muligt for jobcentret at følge udviklingen i klyngen. Det er jobcentrets vurdering, at antallet af sygedagpengemodtagere har fået et naturligt leje på det nuværende niveau, og det bliver en udfordring at nå ned på niveauet fra sommeren 2011 igen Revalidering og forrevalidering Antallet af revalideringssager er faldet med 40% i løbet af 2011 fra 122 fuldtidspersoner i december 2010 til 73 fuldtidspersoner i december 2011, hvilket er lavere end det gennemsnitlige fald i klyngen på 16%. Faldet i antallet af personer på revalidering skyldes primært, at der har været et generelt kompetenceløft på revalideringsområdet, som har medført en ændret tilgang til revalideringssagerne. Fremadrettet bør jobcentret styrke indsatsen i forhold til brugen af revalidering, da revalidering er værktøj, der kan være med til at sikre borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Antallet af forrevalidender ligger på et lavt niveau; i december 2011 er der 9 fuldtidspersoner på forrevalidering, hvilket er en mere end samme periode året før. Side 9 af 16

10 Introduktionsydelse Antallet af fuldtidspersoner på introduktionsydelse er steget med 27% fra 40 fuldtidspersoner i december 2010 til 51 fuldtidspersoner i december Den gennemsnitlige udvikling i klyngen viser, at der har været en stigning på 26%, og dermed ligger jobcentret på niveau med den gennemsnitlige udvikling i klyngen Ledighedsydelse Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er faldet med 6% fra 169 fuldtidspersoner i december 2010 til 159 fuldtidspersoner i december Dermed har Vesthimmerland haft en positiv udvikling i forhold til klyngen, hvor der har været en gennemsnitlig stigning på lidt over 5% i samme periode Fleksjob Antallet af personer i fleksjob er steget med 2% til 425 fuldtidspersoner i forhold til samme periode året før, og i klyngen har der modsat været et gennemsnitligt fald i samme periode på 2%. Det er positivt, at jobcentret formår at fastholde de seneste års udvikling på fleksjobområdet og på trods af krisen ikke oplever en nedgang i antallet af fleksjob Førtidspension Antallet af førtidspensionister er på 1877 fuldtidspersoner, og antallet er ikke ændret i forhold til samme periode året før. Denne udvikling gør sig ligeledes gældende i klyngen, hvor den gennemsnitlige udvikling er status quo Sammenfatning Kontant- og starthjælp er den forsørgelsesgruppe, som giver de største udfordringer fremadrettet, både i 2012 og årene der følger, hvor det bliver en stor udfordring at knække den negative udvikling. Især for de unge kontant- og starthjælpsmodtagere er der blevet iværksat en række initiativer, der skal medvirke til en reduktion i det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere, og dermed til at flere kommer i ordinær beskæftigelse og/eller uddannelse Indsatsen Nederst i resultatoversigten vises en opgørelse over indsatsen i Vesthimmerland, hvor der er fokus på aktiveringsgrad og rettidighed i forbindelse med afholdelse af samtaler og aktiveringstilbud Aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad i er i december 2011 på 30%, hvilket er 3 procentpoint lavere end samme periode året før. Til sammenligning er den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen 34%. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør aktiveringsgraden, som det samlede antal aktiverede timer ud fra mulige antal aktiveringstimer, som er 37 timer om ugen. I december 2011 er aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere på 29%, hvilket ligger lidt fra den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen på 33% og 2 procentpoint lavere end samme periode året før. A-dagpengemodtagerne får tilbudt ret- og pligt aktivering. Dermed er aktiveringsgraden et udtryk for, at 1/3 af a-dagpengemodtagere løbende skal aktiveres for at opfylde de lovpligtige krav om aktivering. Side 10 af 16

11 Aktiveringsgraden for de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er i december 2011 på 31%, hvilket er 29 procentpoint lavere end samme periode året før. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen er på 45%. Det markante fald i aktiveringsgraden skyldes primært, at jobcentret i 2011, som følge af den ændrede finansiering på beskæftigelsesområdet, stoppede med straksaktivering og indførte ret- og pligt aktivering. Dermed er indsatsen den samme for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere som for a-dagpengemodtagere og på den baggrund er det helt naturligt, at niveauet for de to målgruppers aktiveringsgrad ligger tæt op ad hinanden. Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere ligger på et lidt højere niveau end de jobklare, og i december 2011 ligger aktiveringsgraden på 34%, hvilket er 2 procentpoint lavere end samme periode året før. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen ligger på 33% Rettidighed/opfydelse af minimumskrav I december 2011 mangler 4% af a-dagpengemodtagerne at få en samtale til tiden og i klyngen mangler 6% i gennemsnit at få en samtale til tiden. I samme periode manglede 8% af a-dagpengemodtagerne at få et aktiveringstilbud til tiden og i klyngen mangler i gennemsnit 6% at få et aktiveringstilbud til tiden. I december 2011 mangler 12% af kontant- og starthjælpsmodtagerne at få en samtale til tiden, hvilket er 6 procentpoint lavere end samme periode sidste år, men til gengæld ligger det over det gennemsnitlige niveau i klyngen på 5%. Det har igennem en lang periode været en udfordring for jobcentret at levere tilfredsstillende rettidighedsresultater for samtaler. De seneste resultater viser, at den indsats jobcentret har iværksat, har medvirket til forbedrede rettidighedsresultater. 19% af kontant- og starthjælpsmodtagerne mangler at få et aktiveringstilbud til tiden i december 2011, hvilket er 7 procentpoint højere end samme periode sidste år og det ligger over det gennemsnitlige niveau i klyngen på 14%. Sammenfatning Fremadrettet bliver det en udfordring at fastholde de gode rettidighedsresultater. Derudover bliver det en udfordring løbende at tilpasse mængden af aktiveringstilbud i forhold til antallet af personer, der skal aktiveres. Side 11 af 16

12 4. Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet viser, hvor meget jobcentret potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis andelen af fuldtidspersoner mellem år på offentlige forsørgelsesydelser nedbringes til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. I oversigten vises besparelsespotentialet i mio. kr. for Vesthimmerland opdelt i ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som enten et positivt eller et negativt beløb afhængig af, om Vesthimmerland ligger bedre eller dårlige end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. Data opdateret den Besparelsespotentiale - Vesthimmerland Forsørgelsesydelse 4. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,75 4, ,2 Kontant- og starthjælp 2,85 2, ,7 Introduktionsydelse 0,19 0,19 1 0,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,46 0, ,6 Sygedagpenge 2,43 2, ,9 Ledighedsydelse 0,63 0, ,9 Fleksjob 1,76 1, ,4 Førtidspension 7,74 7, ,0 I alt 19,81 20, ,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Oversigten viser, at der er et muligt besparelsespotentiale indenfor 3 områder i Vesthimmerland: kontant- og starthjælp, revalidering inkl. forrevalidering og ledighedsydelse. Tilsammen vil besparelsen kunne udgøre 9,2 mio. kr. i løbet af et år og en reduktion af 100 fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser. Side 12 af 16

13 Generelt har Vesthimmerland procentvis færre fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelser end jobcentrene i klyngen. Dette betyder, at der på de fleste områder ikke kan hentes store besparelser. Hvis de negative besparelsespotentialer i oversigten lægges sammen, kan det ses, at i 2010 har sparet 12,5 mio. i forhold til gennemsnittet i klyngen Sammenfatning Ud fra oversigten over besparelsespotentialet har Vesthimmerland klaret sig godt i På de fleste ydelsesområder ses det, at Vesthimmerland har sparet penge i forhold til klyngen. Det eneste område som skiller sig negativt ud, er kontant- og starthjælp og ledighedsydelse. Side 13 af 16

14 5. Scorecard - ministermål Scorecard - ministermål viser det seneste års udvikling indenfor de fire ministermål for. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i klyngen. Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter der har haft den bedste udvikling indenfor de fire ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i klyngen. Scorecardet giver således en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den placering, der vises i tabellen, kan siges at være en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at sammenlægge placeringer for hvert ministermål. Eksempelvis vil et jobcenter der har den bedste årlige udvikling i klyngen for tre ministermål og den næstbedste udvikling for ét ministermål (i alt =5 point ) blive placeret bedre end et jobcenter, der har den bedste udvikling for ét ministermål og den næstebedste udvikling for tre ministermål (i alt =7 point ). Data opdateret den 07/02/2012 Scorecard Vesthimmerland Ministerens mål Jobcenter Arbejdskraftreserven Antal personer Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Personer på permanente forsørgelsesordninger Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Halsnæs 735-6, , , ,0 1 Morsø , , , ,7 2 Tønder 861 7, , , ,8 3 Billund 331-0, , , ,8 4 Middelfart 665-3, , , ,6 5 Assens , , , ,6 6 Faaborg-Midtfyn , , , ,9 7 Brønderslev 711-4, , , ,1 8 Jammerbugt 738-6, , , ,2 9 Vesthimmerland 775-0, , , ,2 10 Nordfyns 819-1, , , ,7 11 Kerteminde , , , ,1 12 Hele klyngen , , , ,6. Placering Kilde: Jobindsats.dk Side 14 af 16

15 Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. I forhold til de fire ministermål viser scorecardet, at er placeret som nr. 10 blandt de 12 jobcentre i klyngen. I forhold til samme periode sidste år ligger antallet af personer i arbejdskraftreserven, antallet af fuldtidspersoner på en permanent forsørgelsesydelse og antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på nogenlunde samme niveau. Den primær årsag til jobcentrets placering er, at antallet af unge fuldtidspersoner er steget markant, og at jobcentret ikke har den samme positive udvikling på de øvrige områder, som en del af de øvrige jobcentre har haft Sammenfatning Af de fire ministermål er det, som nævnt tidligere, især ungeområdet og kontanthjælpsgruppen, som fremadrettet skaber udfordringer for jobcentret. Derfor vil jobcentret forsat have fokus på gruppen af unge og kontanthjælpsmodtagere. Side 15 af 16

16 6. Tillæg til resultatrevision 2011 Som et led i aftalen stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2010 blev der afsat en bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. For Vesthimmerlands Kommune betyder det konkret at der i perioden december 2010/januar 2011 til og med 31. december 2013 ansættes en virksomhedskonsulent der skal arbejde med en håndholdt indsats for målgruppen, særligt med fokus på de forsikrede ledige A-dagpengemodtagere. Det betyder helt konkret indsatsen styrkes og går fra 1 virksomhedskonsulent på området til 2 konsulenter. Begge konsulenter skal arbejde med en styrket indsats i forhold til etablering af virksomhedspraktik, privat løntilskud, VEUD samt rotationsprojekter i Vesthimmerlands Kommune. I dette tillæg bliver, der fulgt op på om de nedenstående resultatmål er blevet opfyldt Målsætning: Virksomhedspraktik og privat løntilskud Resultat: Virksomhedspraktik og privat løntilskud August 2010 August 2011 August 2012 December fuldtidspersoner 82 fuldtidspersoner 89 fuldtidspersoner ( = + 10 % i forhold 2010) 105 fuldtidspersoner 97 fuldtidspersoner ( = + 20% i forhold til 2010) 121 fuldtidspersoner ( = + 50 % i forhold til 2010) Målsætning: Offentlig løntilskud 113 fuldtidspersoner 113 fuldtidspersoner 113 fuldtidspersoner 113 fuldtidspersoner Resultat: Offentlig løntilskud 115 fuldtidspersoner 88 fuldtidspersoner Side 16 af 16