Positionering på

Transkript

1 Positionering på En undersøgelse af den interpersonelle kommunikation på et politisk debatforum 2.semester Humanistisk Informatik Gruppe 2 Vejleder: Camilla Dindler

2 Positionering på En undersøgelse af den interpersonelle kommunikation på et politisk debatforum 2. semester Humanistisk Informatik Aalborg Universitet maj 2012 Rapportens omfang: 32,5 normalsider Udarbejdet af Ane Cecilie Tovgaard Vejleder: Camilla Dindler

3 SEMESTER/GREN: 2. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK VEJLEDER: (TILDELES AF ANKERLÆRER) PROJEKTTITEL: (OGSÅ HVIS DEN ER FORELØBIG) GRUPPE NO.: CAMILLA DINDLER POSITIONERING PÅ 2 STUDIE.NR. NAVN TLF. AAU Ane Cecilie Tovgaard atovga10@student.aau.dk PROJEKTINDHOLD: (KORT BESKRIVELSE) En undersøgelse af den interpersonelle kommunikation på et politisk debatforum. Institutet for Komunikation Humanistisk Informatik AAU københavn

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning s.1 Indledning s.2 Temarammeredegørelse s.3 Problemfelt og afgrænsning s.4 Problemformulering s.7 Metode s.8 Hermeneutik s.9 Socialkonstruktionisme s.10 Kvalitativ metode s.12 Observation s.13 Begrænsninger s.14 Etiske overvejelser s.14 Validitet & reliabilitet s.15 Teori s.16 Positionering som interaktion s.17 Kollektiv identitet & narrativer s.19 Konversationsanalyse s.20 Pragmatisk Sprogbrug s.23 Analyse s.26 Læsevejledning s.27 Episode 1 s.28 Episode 2 s.37 Episode 3 s.43

5 Syntese s.49 Diskussion s.52 Metodekritik s.57 Hermeneutik s.58 Socialkonstruktionisme s.58 Praktisk metode s.59 Konklusion s.61 Perspektivering s.64 Procesbeskrivelse s.66 Litteraturliste s.69 Bilag Bilag 1 Er det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af rød stue? Bilag 2 Debatkultur Bilag 3 Debatten kort fortalt

6 Læsevejledning - gennem hele mit projekt er der en kort indledning til afsnit anført i kursiv - jeg har udvalgt 3 episoder af min empiri, som jeg analyserer i kronologisk rækkefølge - første gang et begreb eller betegnelse nævnes vil det anføres med og herunder forklares - jeg anvender APA som referencesystem og litteraturliste - ved anvendelse af websites vil de stå som links - analysen bliver yderligere indledt med en læsevejledning 1

7 Indledning 2

8 Indledning I følgende afsnit vil jeg gennemgå konteksten, og temarammen for mit projekt. Konteksten for mit projekt, er computermedieret kommunikation CMC og jeg vil i den forbindelse kort beskrive hjemmesiden hvorfra jeg har udvalgt en debat, som er mit empiriske grundlag. Herefter redegør jeg for problemfeltet, som leder hen til projektets problemformulering. Temarammeredegørelse Temarammen for 2. semester er interpersonelle kommunikationprocesser. Vi har på projektmodul- kurserne, beskæftiget os med interpersonel kommunikation (IPK) og medieret interpersonel kommunikation (MIPK), af både verbal og nonverbal karakter, på mikroniveau. 1 Overordnet er konteksten for mit projekt, den medierede interpersonelle kommunikation, dvs. den verbale dimension. I projektet vil jeg inddrage elementer fra semesterets øvrige kurser indenfor videnskabsteori, kommunikationstræning, socialpsykologi & mikro- sociologi. I forhold til den nye studieordning, er det blevet en mulighed at undersøge kommunikationsprocesser i medierede sammenhænge. I den forbindelse, beskriver jeg kort udgangspunktet for den medierede interpersonelle kommunikation i kommende underafsnit, CMC. Retningslinjerne for dette projekt er, at det skal tage udgangspunkt i en autentisk empirisk situation, som den udfolder sig indenfor en professionel kontekst. Jeg har valgt at undersøge Det Radikale Venstres debat forum på internettet, hvor både folketingsmedlemmer, og almindelige brugere debatterer indbyrdes. Af samme grund er jeg opmærksom på at mit projekt balancerer på kanten mellem en professionel, og en privat kommunikation. 1 Mikroniveau: analyse der fokuserer på individniveau. 3

9 Problemfelt og afgrænsning Jeg vil her give et overblik over min empiri ved at beskrive konteksten for min observation. Computer Mediated Communication, CMC Mit projekt tager udgangspunkt i interpersonel kommunikation, når den foregår computer medieret, betegnet CMC og defineret som; The process by which people create, exchange, and perceive information using networked telecommunications systems that facilitate encoding, transmitting, and decoding messages. (Walther, Communication Research, 23: 3, 1996) Med udgangspunkt i Crystals Language and the internet (2006), kan CMC foregå hhv. synkront og asynkront. Min empiri er overvejende asynkron computer medieret kommunikation, fordi Det Radikale Venstres politiske debat forum er forskudt i tid og rum. Når en kommunikationssituation foregår asynkront og medieret, vil det få en betydning for, hvordan og hvorfor kommunikationsprocesserne vil forløbe som de gør. Marianne Riis 2 udlægger det således, at der ved digital mediering af interpersonal kommunikation fjernes, eller erstattes nogle af modaliteterne (MIPK kursus 12.marts 2012, AAU Ballerup). Derfor bør man spørge sig selv hvad der remedieres, og hvilke konsekvenser det kan få for samtalesituationen og deltagernes betydningsdannelse. I mit projekt, hvor jeg undersøger en kommunikationssituation på et medieret debatforum, forsvinder kroppen på deltagerne. Jeg mangler de non- verbale og lydmæssige lag i kommunikationen. Derudover vil deltagerne på debatten ikke, som tilfældet i en synkron ansigt- til- ansigt situation, kunne få afklaret indbyrdes spørgsmål øjeblikkeligt, da det afhænger af, om alle deltagere faktisk følger med ved skærmen. Der vil altså komme en latenstid imellem tanke (ved læsning af andres indlæg), og den reelle tale (forstået som indlæg). At en samtalesituation bliver remedieret, behøver nødvendigvis ikke være en ulempe for selve 2 Forelæser ved AAU. 4

10 kommunikationen, men overordnet bør man være bevidst om, at man ikke får det hele med. Medieforskeren Stig Hjarvard har et positivt syn på den medierede kommunikation. Vi tilegner os iflg. ham en adfærd som ikke ville være gangbar i virkelighedens verden, dvs. forstået som ansigt- til- ansigt kommunikation. Iflg. Hjarvard (Nordicom Review 29,2008 nr. 2, s ) er Media, og herunder CMC ikke længere at betragte som en adskilt del fra samfundet; Contemporary society is permeated by the media, to an extent that the media may no longer be conceived of as being separate from cultural and other social institutions. It means that an understanding of the importance of media in modern society and culture can no longer rely on models that conceive of media as being separate from society and culture. (Hjarvard, Nordicom Review 29,2008 nr. 2, s.106) Hjarvard redegør ligeledes for at holde in mente, at et givent medie har specifikke egenskaber, dvs. at ethvert fysisk objekt/medie eller værktøj tilbyder en bestemt brug, ligeså vel som brugerne kan tillægge mediet nogle egenskaber. In sum: the affordances of any given object make certain actions possible, exclude others and structure the interaction between actor and object. ( ibid.) Et politisk debat forum som Det Radikale Venstres, tilbyder altså brugerne en bestemt brug. Udgangspunktet for debatten er, at den foregår forskudt i tid og rum. Som bruger vil det betyde at man bl.a. bør have tålmodighed, da ens taleture i form af indlæg, måske ikke bliver taget til efterretning med det samme. Hvordan deltagerne bør forholde sig som brugere af debatforummet som medie, bliver nærmere præciseret af Det Radikale Venstres eget debat kodeks. (bilag 2). Som medie er debatforummet, desuden offentligt tilgængeligt, og derfor er udgangspunktet for debatten demokratisk- alle kan deltage. I forlængelse af Hjarvards pointe med, at medier ikke længere er en adskilt del af samfundet, opfatter jeg den udvalgte kommunikationssituation på Det Radikale Venstres debatforum som en del af virkeligheden. Jeg synes det er vigtigt at inddrage CMC begrebet for at være bevidst om, at mit projekt ekskluderer den nonverbale 5

11 kommunikation, da debatforummet f.eks. kun lægger op til skriftlig brug, deltagerne kan ikke se eller høre hinanden. Jeg er som analytiker afskåret fra alle de konnotationer 3 jeg ville kunne få, ved at betragte og lytte til deltagerne i en ansigt- til- ansigt kommunikation. Det kan dog diskuteres om der ikke kommer lidt krop på, da det er muligt for brugerne at lægge grafisk materiale op på deres profil, så som fotos og beskrivelser af f.eks. civilstatus. Det Radikale Venstres debatforum Min forforståelse af partiet Det Radikale Venstre er, at det er et holdnings parti. Dvs. det er et parti hvor debat og holdninger er i højsæde. Partiet var herunder det første parti til at lancere en offentligt tilgængelig, online debatforum. I deres beskrivelse af debatfunktionen på hjemmesiden skriver de; Viden er mere værd, når den deles med andre. og På Radikale.net er debatten et centralt omdrejningspunkt. (jvf bilag 3) Min empiri består af observation af partiets politiske debatforum, som de har på deres website Man finder selve debatforummet under fanen deltag og herunder Radikal Debat. Radikale.net er en form for hjemmeside i hjemmesiden for partiet, og bliver derfor en professionel virtuel/medieret forlængelse af deres politiske virke på Christiansborg. Jeg har valgt at se nærmere på en debat fra d november 2010, som hedder Er De Radikale omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? Konteksten for debatten bliver således hvordan partiet er positioneret rent parlamentarisk. Narrativet omhandler politiske stuer. Under hvert indlæg kan man se både navn på deltageren, indimellem et foto, et motto eller civilstatus. Og det er obligatorisk for deltagerne at angive om de er medlem, eller ikke- medlem af partiet forkortet int. (jvf. bilag 1). 3 Konnotation er en betydning eller værdi ud over grundbetydningen som afspejler kulturelle og stilistiske forhold eller personlige associationer; fx har hest, ganger, krikke og øg forskellige konnotationer = bibetydninger, medbetydninger. Fra Wikipedia; 6

12 Debat som IPK Personligt mener jeg, at en debat, som en vellykket interpersonel kommunikationsproces, først og fremmest bør udvide ens horisont. Det gælder både for den deltagende debattør, og de eller de der er tilskuere til debatten. Ved at udvide ens horisont, mener jeg at man skal kunne rumme andres synspunkter, og herigennem i en idealforestilling, at ende op med en ny viden eller perspektiv. Jeg har i den forbindelse tænkt, at det kunne være interessant at undersøge en politisk debat når den udspiller sig via et skriftligt medie, som på Radikale.net debatforum. Problemformulering Hvordan gør politiske narrativer sig gældende, og hvordan skabes kollekiv identitet via positionering i et medieret politisk debatforum? Herunder, hvilke normer er den udvalgte debat udtryk for? 7

13 Metode 8

14 Videnskabsteoretisk metode I dette afsnit beskriver jeg de videnskabsteoretiske tilgange, jeg har valgt at inddrage i mit projekt. Herefter beskriver jeg den praktiske metode for mit projekt. Hermeneutik Hermeneutik er en videnskabsteoretisk tilgang, der handler om at forstå ved hjælp af at fortolke. Hermeneutik er den hypotetisk- deduktive metode anvendt på meningsfuldt materiale(føllesdal et al, 1999). Udgangspunktet for denne forståelse og fortolkning, er forståelseshorisonten. Forståelseshorisonten er, som beskrevet i Politikens bog om moderne videnskabsteori mængden af de meninger og holdninger, bevidste som ubevidste, som vi har på et givet tidspunkt, og som vi ikke er opmærksomme på (Føllesdal et al, 1999). Cirklen illustrerer, at man bliver nødt til at forstå helheden for at kunne forstå enkeltdelene, og omvendt. Den hermeneutiske cirkel har 4 forskellige strukturer som kan anvendes enkeltvis eller sammen med hinanden helhed delcirkel, for at forstå et værk må man forstå det ud fra den helhed det indgår, og omvendt må helheden forståes ud fra de enkelte dele af værket. subjekt- objekt cirkel, man forstår værket(objektet) ud fra ens eget subjekt (forståelseshorisont) hypotetisk- deduktiv cirkel, man går fra værket til hypoteser om, hvordan det skal fortolkes, og tilbage igen til værket for at efterprøve ens forforståelser. spørgsmål- svar cirkel, ved at stille spørgsmål til et værk nærmer, man sig en forståelse. Enhver ny hypotese vil avle et nyt spørgsmål, således vil spørgsmål- svar cirklen fortsætte. (gengivet efter Føllesdal et al, 1999) 9

15 Den hermeneutiske cirkel bliver også illustreret som en uendelighedsspiral, forstået på den måde at ethvert svar avler et nyt spørgsmål. Så qua en hermeneutisk tilgang til et værk, stopper forståelsesprocessen på sin vis aldrig. Hermeneutik i relation til projektet Når jeg vælger en hermeneutisk tilgang, så inddrager jeg også aktivt mig selv. Som en del af min metode, er det derfor vigtigt at være opmærksom på min egen forforståelse, og bevidstgøre den i projektet. Ved at redegøre for min forforståelse (jvf. indledningen), viser jeg samtidig hvilken forståelseshorisont jeg havde, før jeg gik i gang med både indsamling, og analyse af min empiri. Yderligere har jeg hele tiden min egen forståelse af, hvad god kommunikation er, med mig i projektet. (jvf. afsnit vedr. debat som IPK) Som en del af min metode, opfordrede vejleder mig til at nedfælde en hovedpointe før analysen. Dette er en metode til at gøre sig klart hvilke forventninger eller forforståelser man har til resultaterne i ens projekt, se nedenfor. Min 5 liner hovedpointe kommer til at virke som en hypotese, jvf. den hypotetisk- deduktive cirkel. 5 linier hovedpointe Når den interpersonelle kommunikation foregår medieret, i dette tilfælde indenfor en politisk diskurs, forekommer det oftere at både den refleksive og interaktive positionering bærer præg af magt, og tilslutning til egne synspunkter, end at deltagerne positionerer sig umiddelbart i forhold til selve debatten. Der vil være højere forekomst af den interaktive positionering end den refleksive. Socialkonstruktionisme Socialkonstruktionisme anvendes ofte med begrebet socialkonstruktivisme. Jeg tager udgangspunkt i Kenneth J- & Mary Gergen s bog Social konstruktion ind i samtalen (2005). Indenfor konstruktivismen, foregår konstruktionen af verden, ifølge deres definition, i individets hoved eller indre. Indenfor socialkonstrutionismen, lægges der mere vægt på betydningen af relationer, forstået som det sted hvor verden konstrueres. Intet er herigennem virkeligt før folk er enige om, at det er det (Gergen, 2005). Grundideen indenfor 10

16 socialkonstruktionismen er, at alt hvad vi regner for virkeligt, er det der er socialt konstrueret. Og det virkelige afhænger af den kulturelle tradition folk er en del af. Et godt eksempel kunne være to forskellige hypotetiske avisoverskrifter efter en Madonna koncert; En powerkvinde af dimensioner! eller Madonna lokker unge udi prostitution De skildrer begge samme begivenhed, at Madonna har afholdt en koncert, men beskrivelsen af kendsgerningerne afhænger af den tradition de skrives i. Så i første eksempel kunne det f.eks. være en overskrift i et moderne kultur tidsskrift som Politiken, og i andet eksempel, et kristent tidsskrift fra det amerikanske bibelbælte. En anden pointe er at virkeligheden konstrueres igennem kommunikation; I bredere forstand kan man sige, at mens vi kommunikerer med hinanden, konstruerer vi den verden, vi lever i. (Gergen s. 9, 2005) Betydning, som nævnt overfor afhænger af handling. Pointen ved socialkonstruktionismen er, at se betydning som koordineret handling. Gergen eksemplificerer det via nedenstående 4 punkter; 1) et individs ytringer giver ingen mening i sig selv. Hvis en mand hilser på en forbipasserende kvinde uden at denne ser ham, får det ingen mening. Alene kan han ikke skabe mening. 2) potentialet for betydning realiseres ved opfølgende handling, en persons ytringer betyder først noget idet en anden bidrager med en handling. I fht. punkt 1 ville det f.eks. have haft betydning hvis kvinden havde responderet på mandens hilsen. 3) en opfølgende handling kræver endnu en opfølgning. Forstået på den måde at vi lever vores liv dialogisk, vi kan kun give noget mening i kraft af det der er gået forud, og det der følger efter. 11

17 4) traditioner giver muligheder for betydning, men bestemmer ikke, hvad det skal være. Ord og handlinger som vi er afhængige af, når vi sammen skal skabe betydning, er lånt fra andre tider og steder, dvs. der er traditioner for samordning. (gengivet efter Gergen, 2005, s. 24) Socialkonstruktionisme i relation til projektet I og med at jeg har valgt at inddrage bl.a. Harré s positioneringsbegreb, anvender jeg også en socialkonstruktionistisk tilgang, da positioneringsbegrebet tager afsæt i denne videnskabsgren. I mit projekt dannes deltagernes positionering igennem social interaktion. En position kan herigennem ikke stå alene, dvs. en position eksisterer kun hvis den enten godtages, eller afvises. Ad punkt 2 vedr. opfølgende handling, påpeger Gergen (2005) at før man overhovedet kan kommunikere, må andre tillægge det man siger en mening. Dvs. både handling og svar må kombineres. Hvis ikke der er samarbejde, som i mit projekt, om en taletur/et debatindlæg, så har deltagerens ytringer ikke givet mening. Betydning findes altså i relationen og ikke hos individet. Positionering er her et socialkonstruktionistisk begreb, og derfor vil jeg se på positionering som social interaktion. Praktisk metode I følgende afsnit redegør jeg for de praktiske metoder jeg har anvendt i forbindelse med projektet. Jeg beskriver først observation som en kvalitativ metode, og hvordan jeg har indsamlet min empiri. Kvalitativ metode Jeg tager udgangspunkt i en allerede eksisterende empiri, da debatterne på gemmes i deres internetdatabase. Praktisk set, har jeg som en del af min hermeneutiske tilgang, kvalitativt forholdt mig til hvilken debattråd jeg ville udvælge. Mine kriterier var overordnet - jeg måtte ikke læse indholdet i første omgang, for at undgå at fokusere på emneindhold 12

18 - - - debatten skulle være af passende mængde i fht. projektets tilladte omfang debatten skulle omhandle noget sagligt, dvs. være et politisk debatemne det måtte gerne være en ældre debat, så emnet ikke var aktuelt så jeg kunne fokusere på kommunikationsproces fremfor tema - der skulle være flere deltagere end 2, og gerne mange flere så jeg kunne få indblik i bl.a. en kollektiv identitet Observation via internet Jeg har valgt observation som praktisk metode, fordi jeg ønsker at se på en bestemt adfærd, nemlig en kommunikationsproces på et medieret debatforum. Som nedenstående figur viser, så er der forskellige grader af observation. I mit tilfælde befinder jeg mig som analytiker yderst til højre og nederst, ved Fullstendig observatør IV. Det gør jeg, fordi jeg ikke selv har indsamlet min empiri, og jeg var ikke tilstede dengang debatten foregik. Jeg er altså på komparativ afstand. Med inspiration fra kapitlet Når dataindsamlingen går online (Jacobsen & Jensen 2012), har jeg som en metode til min observation, udover at have lavet screenshots fra forummet, også skrevet noter i en dagbog hvori jeg har nedfældet mine iagttagelser og indtryk. Dette har jeg valgt at gøre for, aktivt at inddrage mig selv i mit projekt. Fra forelæsning ved Camilla Dindler AAU Cph, d

19 Begrænsninger Da jeg har udvalgt en kommunikationssituation, som den foregår via et medieret debatforum, kan jeg logisk ikke se hvordan den non- verbale kommunikation forløber, eller få parasprog med i min analyse og tolkning. Det er en begrænsende faktor fordi jeg mangler nogle flere lag fra kommunikationssituationen til at vurdere deres positionering ud fra. Nu er jeg dog primært interesseret i at vurdere hvordan kommunikationsprocesserne forløber i et medieret regi, uden ansigt- til- ansigt cues. Derfor er det ikke så afgørende i fht. min problemformulering. I fht. indsamling af empiri har jeg ikke følt mig begrænset, fordi den jo bare ligger klar til analyse på internettet. Og da debat via internetfora efterhånden er blevet en almindelig adfærd, får man alligevel mange lag med, f.eks. anvender deltagerne symboler for at vise sindstilstand, i form af en smiley J, eller en smiley der blinker ;- ). Som Malene C. Larsen skriver i kapitlet Når dataindsamlingen går online, ( s. 242, Jacobsen & Jensen 2012), så er vores kommunikation på nettet generelt præget af mange ikke- tekstlige elementer, akronymer (eks. LOL 4 ) smileys, og ikoner. Og i den forbindelse er det en fordel at kommunikationen let kan fastholdes visuelt vha. screenshots Etiske overvejelser I forbindelse med observation har jeg overvejet hvordan min tilstedeværelse, om det så er fuldstændig eller deltagende observation, kan få en indflydelse på de mennesker eller sammenhænge jeg som analytiker indgår i. Jeg har imidlertid valgt at se på et offentligt tilgængeligt debatforum, hvor den forudsættende præmis for deltagelse er, at alle kan se dig og læse hvad du skriver. Deltagerne er, eller bør således være klar over at alt hvad de siger er tilgængeligt, og derfor tænker jeg, at deres kommunikation overordnet, må være på eget ansvar. Dette betyder at jeg ikke vælger at lave mit projekt fortroligt, da min empiri i forvejen er tilgængelig for alle. Derimod ikke være sagt, at jeg som analytiker skal fralægge ansvaret. Jeg vil forholde mig så ærligt og respektfuldt som jeg kan, bla. ved at fremstille deltagernes kommunikation i den rette kontekst. 4 forkortelse for laughing out loud. 14

20 Validitet og reliabilitet Med udgangspunkt i forelæsning ved Camilla Dindler AAU Cph, d. 2. marts 2012, beskriver jeg herunder begreberne reliabilitet og validitet. Reliabilitet handler om hvor pålideligt mine analysefund er. I mit projekt kan alle og enhver få adgang til min empiri på nettet, dvs. gå til den direkte kilde. En måde at være pålidelig i mit projekt er ved at fremvise mine refleksioner omkring min informationsindsamling. Det gør jeg ved at markere tydeligt hvor jeg har mine referencer fra, og ved at have en litteraturliste over alt det materiale jeg har anvendt. Validitet handler om hvor gyldige mine fund er. Yderligere er det mine analysefund og min redegørelse for dem, der bestemmer validitetsgraden af mit projekt. Det drejer sig om hvorvidt mine analysemetoder undersøger det, de har til formål at undersøge. Og igennem hele projektet forsøger jeg at vise, når jeg har en fortolkning eller forforståelse. Dette er et forsøg på at gøre mit projekt gennemskueligt for læser. 15

21 Teori 16

22 Teori I følgende afsnit redegør jeg for positioneringsbegrebet, herunder narrativer og kollektiv identitet, som alle danner baggrund for min analyse. Herefter redegør jeg kort for conversation analysis (CA), og pragmatisk sprogbrugsanalyse (PS), som begge er mine værktøjer til at belyse deltagernes positionering. Positionering som interaktion Projektet tager udgangspunkt i Davies, B. & Harré, R. og Luk Van Langenhove s arbejde vedr. positioneringsbegrebet. Alle tre forfattere refererer til Hollway s tidlige arbejde, og definition af position og positionering fra Hollway introducerer således begreberne positioning oneself og taking up positions. I forlængelse af Hollways introducerende begreber, formulerer Davies & Harré i deres artikel, Positioning: The Discursive Production of Selves (Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) 1990), begrebet positioning oneself som den refleksive positionering, og taking up positions som den interaktive positionering. Interaktiv positionering omhandler hvordan en person positionerer en anden person, og den refleksive, hvordan en person positionerer sig selv. I artiklen tager Davies og Harré (Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) 1990), et nyt syn på roller. Med positioneringsbegrebet bliver selve processen, og interaktionen udgangspunktet for at beskrive de enkelte aktører og ikke omvendt. De anvender derfor en socialkonstruktionistisk tilgang. Deres definition på positionering lyder; Positioning, as we will use it is the discoursive process whereby selves are located in conversations as observably and subjectively coherent participants in jointly produced story lines. (Journal for the Theory of Social Behaviour, s. 4, 20 (1) 1990) & However it would be a mistake to assume that, in either case, positioning is necessarily intentional.. (Journal for the Theory of Social Behaviour, s. 4, 20 (1) 1990) 5 Hollway, W. (1984): introduceredesom den første begrebet positionering i sin bog Gender difference and the production of subjectivity. Bogen handlede om køn og deres indbyrdes positionering. (Link : 17

23 I en kommunikationssituation, som på et debatforum, bliver deltagernes positionering en diskursiv proces, som ofte foregår ubevidst. Med afsæt i ovenstående begreber, er positioner noget vi kan forhandle os til, hvilket kommer til at stå i kontrast til begrebet rolle. I debatten foventer jeg, at kunne se forhandling via modpositioneringer deltagerne imellem. Modpositioneringer er en måde at forhandle sig frem til en anden position, eller at nægte den position man bliver tildelt af en samtalepartner. Van Langenhove (2010) skriver, at positioner kan og vil skifte, og at vi mennesker anvender dem til at overkomme de kommunikationssituationer vi måtte befinde os i. Positioneringer er altså flydende i modsætning til roller; Fluid positionings, not fixed roles, are used by people to cope with the situation they usually find themselves in. (Van Langenhove, 2010) Positioneringstrekanten Harré og Moghaddam(2003) anvender en trekant til at illustrere hvad positionering består af. I deres bog The self and others positioning individuals and groups in personal, political, and cultural contexts (Harré & Moghaddam, 2003) afhænger positionering af nedenstående 3 begreber; 1. position : a cluster of rights and duties to perform certain actions with a certain significance as acts, but which also may include prohibitions or denials of access to some of the local repetoire of meaningful acts. 2. speech and other acts: every socially significant action, intended movement, or speech must be interpreted as an act, a socially meaningful and significant performance. 3. Story line: we have emphasized the enormous importance of the dynamcis of the social episodes, how they unfold as this or that person contributes to the pattern. Episodes do not unfold in any random way. (Harré & Moghaddam, 2003) 18

24 Forholdet mellem pkt. 1-3 ses i nedenstående positioneringstrekant, hvor pkt. 1 ses i toppen, 2 punktet til højre og 3 punktet til venstre; (Van Langenhove, 2010) Som trekanten viser, så afhænger alle tre begreber; position, narrativ og talehandling af hinanden. Trekanten anvendes til at analysere samtaler for at afdække deres episodiske strukturer (Van Langenhove, 2010). Harré og Davies inddrager begrebet talehandling, fra sproghandlingsteorien når de taler om positionering. Deres hovedpointe er, at enhver talehandling har adskillige fortolkningsmuligheder. I forhold til den hermeneutiske tilgang vil det bl.a. betyde at en talehandlings fortolkning også afhænger af de briller man har på. Kollektiv identitet & narrativer I bogen Identitet- udfordringer i forbrugersamfundet definerer Svend Brinkmann (2009) positionering, som værende identitet i praksis. I mit projekt ønsker jeg, at se nærmere på, om jeg kan finde spor af en kollektiv identitet på debattråden. Ved at inddrage positioneringstrekantens tre begreber som beskrevet ovenfor, forventer jeg at kunne sige noget om Det Radikale Venstres identitet, på daværende tidspunkt debatten fandt sted, samt at se hvordan denne identitet spiller ind på den udvalgte tråd. For at finde frem til en kollektive identitet vil jeg herunder se efter politiske narrativer. Den amerikanske psykologiprofessor og medudvikler af socialkonstruktionistisk teori, Kenneth Gergen definerer narrativer ved at sige, at virkelighed er som historier (Gergen, 2009). Når jeg ser 19

25 efter narrativer i debattråden, er det for at se på hvordan deltagerne anvender disse narrativer til både at positionere sig selv og hinanden internt på selve debattråden, men også eksternt, i fht. verden udenfor debatforummet. Ved at se på hvilke narrativer der evt. går igen i debatten, forventer jeg at kunne spore en kollektiv identitet samt få en idé om, hvad deltagerne konstruerer som virkelighed. I forhold til mit projekt, synes jeg det er interessant at se efter en kollektiv identitet på debattråden, med det in mente at deltagerne kan indtage mange positioner i forhold til denne kollektive identitet. F.eks. kan der måske opstå grupperinger indenfor debatten, evt. i form af os medlemmer, mod jer ikke- medlemmer i debatten, eller os mod andre partier udenfor debatten. Konversationsanalyse Konversationsanalyse (CA) er en måde at forstå, hvad det er vi gør, når vi taler sammen. CA bliver en tilgang til at forstå social og kommunikativ adfærd. CA er en grounded theory 6, der med udgangspunkt i samtalens mikroniveau, siger noget om normer. Som Ian Hutchby og Robin Woofitt (2003) skriver, så er målet for CA at afdække samtalens struktur; The aim of CA is thus to reveal the tacit, organized reasoning procedures which inform the production of naturally occuring talk. (Hutchby & Woofitt, 2003) Da jeg ønsker, at undersøge hvordan deltagerne på et debatforum positionerer sig, er det relevant at inddrage samtaleanalysen, fordi jeg hermed kan analysere selve interaktionens mønstre. Udgangspunktet for CA er, at struktur ikke bør ses som en objektiv ekstern kilde afhængig af individet men; CA takes the view that structure should not be viewed as an objective, external source of constraint on the individual. Rather structure is a feature of situated 6 Grounded Theory: En samfundsvidenskabelig tilgang, hvor udgangspunktet for forskeren er at være så åben, som det er muligt, over for sine data, og derved tillade processer og adfærdsmønstre at fremkomme fra data. Grounded theory er således en overvejende induktiv metodologi. ( 20

26 social interaction thet participants actively orient to as relevant for the ways they design their actions. (Hutchby & Woofitt, 2003) CA er en blanding af faggrupper, og befinder sig videnskabsteoretisk imellem socialpsykologi og lingvistik, dvs. CA kan afdække både kommunikativ og social adfærd. Ifølge sociologen Harvey Sacks 7, grundlæggeren af CA, er formålet, at finde reglerne, eller kategorier som er relevante for deltagerne selv i en interaktionsproces. Det drejer sig om at påvise, at deltagerne aktivt bruger et sæt af metoder til at koordinere deres handlinger, og for at blive forstået. Denne tankegang er hentet fra etnometodologien som beskrevet af Garfinkel 8 er folks egen metode (Svennevig, Sandvik & Vagle, 1996). Samtaler er ikke tilfældigt konstruerede, men afhængig af kontekst og samtidig også kontekstskabende. Jeg anvender CA til at strukturere samtalen som den forløber i debatten, og til at bevidstgøre de interpersonelle kommunikationsprocesser. Med udgangspunkt i Gorm Larsens slides, (forelæsning og slides af Gorm Larsen d. 7. Februar 2012, AAU Ballerup) vedr. CA metode, er der overordnet 4 typer af analyse af interaktion; 1. Turtagning 2. Sekvens 3. Reparation 4. Design/organisering af turskift Ad 1) Turtagningen hovedprincip: Kun én taler ad gangen: Taleture følger på hinanden med mindst muligt hul og overlap. I mit projekt vil der ikke opstå såkaldte overlap i form af lyd, afbrydelser etc. da samtalesituationen er asynkron medieret, og derfor nedfældet på skrift. En taletur bliver herved synonymt med deltagernes indlæg. Tur tagning kan forløbe ved enten at være selvvalgt, næste- valgt af en anden taler, og en person kan ligeledes anvende sin taletur til at næste- vælge en anden taler. 7 Harvey Sacks, ( ) var en amerikansk sociolog, influeret af etnometodologien, og ophavsmand til Conversation Analysis CA. ( 8 Harold Garfinkel( ) var en amerikansk professor som beskrev etnometodologi som en undersøgelsestilgang til sociologien. ( 21

27 Ad 2) en sekvens består af turpar/ytringspar og indeholder minimum to taleture/ytringer af forskellige personer. Taleturene i en sekvens optræder i tilknytning til hinanden og er indbyrdes relevante. Jeg har valgt at inddele min empiri i 3 episoder/sekvenser, hvori der er mindst to deltagere, og et fælles narrativ eller samtaleemne. Ad 3) En reparation er som ordet angiver at rette op/reparere på et brud. Det kan komme til udtryk ved at taler afbryder/retter sig selv, eller ved at modtager spørger uddybende ind til talers ytring. Reparation medvirker at samtalen bliver flydende. Ad 4) Design af taleture; replikker er bygget op så de passer til modtager. Dvs. at taler konstruerer et modtager design, og refererer til både personer og steder. Tilbagekanalisering & minimalrespons Tilbagekanalisering er et begreb under CA der handler om at recitere eller gengive dét ens samtalepartner har ytret, således at man forsøger at skabe konsensus om en korrekt forståelse. Dette kan også være en måde hvor man indbyrdes viser, at man aktivt lytter til den andens tale. Minimalrespons dækker over alle de småord vi anvender, som får en bestemt funktion i sproget. F.eks. kan minimalrespons anvendes som prælukker på en samtale, dvs. man viser at nu vil jeg skifte emne eller lukke samtalen, ord som tjaah, godt så eller javel. Det kan også have karakter af at være bekræftere ok mm, eller besvarere som ja jo eller nej. CA i relation til projektet. Jeg anvender overordnet CA til at organisere kommunikationssituationen for at danne mig et overblik, og for at anskueliggøre mine observationer for læser. Ved at se på den måde handlingerne udføres, forventer jeg at kunne sige noget om mønstre imellem deltagerne på debatten, og herved definere hvordan de positioneres. Der er dog modificeringer indenfor den måde jeg struktererer samtalen på, da CA primært anvendes på ansigt til ansigt kommunikation, hvor min samtalesituation er asynkron og medieret via et debatforum. F.eks. inddeler jeg deltagernes taleture i fht. deres indlæg, hvor man i en ansigt- til- ansigt kommunikation inddeler dem efter ytringer. Der vil derfor være en større 22

28 mængde ytringer, hver gang en deltager har en taletur i mit projekt. Med min CA analyse vil jeg se efter taleturs mønstre, for at se hvordan deltagerne forholder sig til hinanden. Bliver der f.eks. svaret når en deltager stiller et spørgsmål direkte til hinanden, og er der samhandling omkring taleturene. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I nedenstående afsnit beskriver jeg hvilke elementer jeg vil anvende til analyseafsnittet og hvordan de er relateret til mit projekt. Pragmatisk sprogbrugsanalyse fokuserer på sprog og kontekst. Ordet pragma betyder på græsk handling, dvs. PS fokuserer på tale som handling. PS tager afsæt i J.L. Austin og hans elev John R. Searle s teorier om sproghandling. Underforståelser Der er forskellige typer af underforståelser, betegnet præsuppositioner, implikationer (konventionel, partikulariseret, generaliseret), og implikaturer/forudsætninger. Med udgangspunkt i Togebys værk Praxt (1992) defineres præsuppositioner;...som den implicitte (og annullérbare) information som forudsættes af sætningens brug uafhængigt af kontekst og situation i modsætning til underforståelse som er den implicitte og annullérbare information som meddeles af ytringen med dens specielle kontekst og situation. (Togeby 1992) Det betyder, at ved brug af præsuppositioner gør afsender det sværere for modtager at nægte det implicitte. Præsuppositioner er de informationer der forudsættes hver gang en sætning ytres, ligegyldigt i hvilken kontekst og situation. Implikaturer eller forudsætninger, er de informationer man kan slutte sig til når sætningen ytres. Implicitte informationer som ikke forudsættes men meddeles fordi de impliceres af fokus, kaldes implikationer. 23

29 Modalpartikler Modalpartikler bliver indimellem også kaldt idiotmarkører (forelæsning v. M. Kristiansen d april 2012 AAU Ballerup). Modalpartikler er adverbier som henviser til kommunikationssituationen (Andersen, 1982), ord som da, nu, ellers, altså og også. Når jeg vælger at se efter brug af modalpartikler er det i forlængelse med ovenstående afsnit om underforståelser. Dvs. jeg ser efter modalpartikler i ikke- modal brug, (1a) Det ved jeg da ikke. (1b) Da ved jeg det ikke. (Andersen, 1982) Eksemplet citeret ovenover, viser forskellen på modalpartiklers brug når det gælder den modale anvendelse (1a) og den ikke- modale anvendelse (1b). I (1 a) får da en henvisende funktion til en forudgående ytring, underforstået hvor i alverden skulle jeg vide det fra?. Ved en sådan brug får afsender markeret at den modtager af ytringen er idiot, hvorimod eksemplet (1b) blot viser at der er en forudsætning for at modtager ikke ved det. I eksemplet (1a) viser sproghandlingen, at deltagerne i kommunikationssituationen ikke er ligeværdige eller enige. Deiksis Togeby (1992) beskriver deiktiske størrelser som;...ord eller fraser hvis betydning skifter efter talesituationen, de går også under navnet skiftere, det er altså ord som jeg, mig, du, vi, I, her, nu om lidt. (Togeby 1992) Deiksis kan også inddeles efter person, tid og sted. Persondeiksis angår identiteten af kommunikationens deltagere, den talende, de eller den tiltalte og evt. tilskuere. Tidsdeiksis siger noget om tidshorisonten, der opereres med afsendertidspunkt og modtagertidspunkt. Stedsdeiksis siger noget om hvor afsender befinder sig og placerer således personer, ting eller fænomener på givne steder. (Forelæsning ved Gorm Larsen, 14. Februar 2012, AAU Ballerup). 24

30 Optoning og nedtoning I en samtalesituation kan deltagerne hhv. optone og nedtone deres sproghandlinger. Dvs. ved en optoning skruer man op for styrken af ens eget udsagn, f.eks. jeg skal virkelig bare med til festen. Og omvendt kan man skrue ned for styrken ved at sige jeg tror måske gerne jeg vil med til festen. De to sætninger giver en kommunikationssituation forskellige fortolkningsmuligheder. Ved første eksempel får man det indtryk at personen har et stærkt ønske om at komme med til festen, og at det er vigtigt. I det andet eksempel, kunne det være en person der er usikker på om pågældende må deltage i festen,. PS i relation til projektet Med PS kan man analysere samtalens indhold, og herigennem belyse samtalemønstre. Jeg vil forsøge at se taleturene som talehandlinger, fordi jeg forventer det kan fortælle noget om hvordan deltagerne positioneres. Fra PS vælger jeg, at fokusere på underforståelser/modalpartikler, brug af deiksisformer, optoning og nedtoning i det kommende analyseafsnit. Jeg finder det interessant at se efter underforståelser i debattråden, fordi jeg forventer de vil have en stor betydning for positioneringen. Derudover foregår den udvalgte debattråd i et politisk regi, hvilket får mig til at tænke, at der må være mange henvisninger til tidligere debtatter, og politiske narrativer. Carsten Elbro (1985) kalder det at læse mellem linjerne når man som beskuer er opmærksom på underforståelser og modalpartikler i en tekst, eller samtale. Jeg synes det er spændende at se nærmere på de implicitte antagelser, fordi jeg forventer, at kunne belyse positioneringen herigennem. Ved analyse af deiksis former, ønsker jeg at fremhæve hvordan deltagerne skiftevis positionerer sig selv, og hinanden via pronominer. Yderligere er det vigtigt ifht. positionering, at se på hvordan deltagerne anvender stedsdeiksis, også set i lyset af, at de debatterer på et webforum og derfor har to virkeligheder eller positioner at debattere ud fra- f.eks. os herinde (deltagerne på debatten), og dem derude, (f.eks. henvisninger til Folketingets andre medlemmer). 25

31 Analyse 26

32 Analyse Læsevejledning Jeg har udvalgt 3 episoder fra debatten Er De Radikale omsider på vej væk fra Rød Stue (bilag 1). De er udvalgt med baggrund i min problemformulering, og fordi de hver især viser en samtalesituation omkring et bestemt politisk narrativ. Med de 3 episoder dækker min analyse næsten hele debattråden på nær 7 indlæg. Henvisninger til bestemte taleture, viser jeg ved at skrive taleturen i parentes i selve teksten. Ved direkte henvisning til taleture, vil jeg opliste dem som fodnote eller direkte i teksten. Min empiri er struktureret således, at deltagerne forkortes med deres initialer efterfulgt af nummeret på deres taletur. Dvs. Karsten Kristoffersens første indlæg skrives KK:1, o.s.v. i løbende kronologisk rækkefølge igennem hele debattråden. Et indlæg bliver her det samme som en taletur, og kan bestå af flere ytringer. Fremgangsmåden for de kommende 3 episoder: 1. Kort redegørelse for kommunikationssituationen i fht. deltagere, og hvilket narrativ der indgår. 2. CA analyse- herunder fokus på den refleksive og interaktive positionering via taleture 3. PS analyse, herunder fokus på persondeiksis, underforståelser og modalpartikler. Den illokutionære kraft og positionering. 4. delkonklusion. Her opsamler jeg hvilke mønstre, og normer jeg ser i episoden, for at kunne sige noget om deltagernes positioneringsforhold, og den kollektive identitet. Efter analysen af alle 3 episoder laver jeg en fælles opsamling på delkonklusionerne i en syntese. 27

33 Episode 1 Følgende afsnit begynder med et kort oprids af konteksten for debatten, med udgangspunkt i ophavsmanden første indlæg (KK: 1). Episode 1 forløber fra taletur ZMW: 1 MN: 8. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion som relateres til problemformuleringen. Overordnet er der i denne episode 1 medlem ZMW, og 2 ikke- medlemmer, KK og MN. Kommunikationssituation Udgangspunktet for episode 1, er det første indlæg i debatten. Det er KK (KK:1) der lægger op til debat med overskriften; Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue?. Herunder linker KK til en artikel i Politiken, med De Radikales formand Margrethe Vestager, som har overskriften Radikale går i krig mod S og SF. Essensen/det politiske narrativ i denne artikel er, at De Radikale gør Helle Thorning til statsminister, og at det vil betyde at de får indflydelse på den politik der skal føres. Herunder vil De Radikale ikke lægge stemmer til S og SF s pointsystem. Deltagerne i episoden diskuterer overordnet artiklen, og narrativet bliver forståelsen (udlæggelsen) af denne artikel, samt hvor De Radikale er placeret, eller positionerer sig på den politiske scene. Det er tydeligt, at deltagerne er positioneret forskelligt allerede i deres profiler. ZMW er højtstående medlem af De Radikale (regionsformand for SDU) 9 og indtager den position, at De Radikale ikke er med i nogen stue, hvor MN er ikke- medlem, og indtager samme position som KK (KK skriver i sin profil at han er borgelig vælger), at De Radikale er i Rød Stue, men glædeligt er på vej væk. Der er altså en definitionskamp imellem deltagerne vedr. hvilken stue partiet er/bør være med i. 9 Det står anført under ZMW profilbillede ved hvert indlæg, jvf. bilag 1 28

34 Konversationsanalyse Nedenstående skema anvender jeg til, at undersøge fordelingen af taleture bl.a. for at se hvem der taler mest, og hvordan den interaktive positionering udspiller sig igennem taleturene. I denne episode bliver det overordnet ZMW og MN der har en definitionkamp. 10 Taleture: 18 P. selv- valg Næste valg til P P. næste- vælger X ZMW : MN : KK : I skemaet fremgår det, at ZMW og MN begge næste- vælger 7 gange, og bliver næste- valgt 7 gange. Interessant er det også at KK, som er den deltager der begyndte debatten, ikke selv vælger taletur på noget tidspunkt. KK har kun 2 taleture ud af de 18, selvom han bliver næste- valgt i alt 3 gange af ZMW og MN. I sekvensen er det ZMW der næste- vælger KK (ZMW:1), men KK næste- vælger i sin første taletur i sekvensen, MN (KK:2). Jeg ser dette som værende en måde hvorpå KK positionerer sig overfor ZMW, ved ikke at svare ZMW med det samme, men derimod hægte sig på MNs taletur (KK:2 11 ). Herigennem ser jeg at KK danner en form for alliance 12 med MN, i og med han erklærer sig enig med MN, og uenig med ZMW. ZMW og MN henvender sig, i deres taleture direkte til hinanden, ved at skrive hinandens fornavne, (ZMW:7) (MN:3). ZMW henvender sig ligeledes flere gange til KK (ZMW:1, ZMW:6, ZMW: 9), hvorimod KK kun henvender sig til ZMW 1 gang. Den ene gang han henvender sig direkte til ZMW 10 Med definitionskamp forstår jeg, at to personer kæmper om at få retten til at definere virkeligheden 11 Og det er ligeledes glædeligt, at partiet, qua disse ultimative krav, nu måske er på vej ud af Rød Stue. 12 Alliance definition; En alliance er to eller flere parter der står sammen. ( 29

35 er det med udråbstegn 13. I forhold til den interaktive positionering, ser jeg dette eksempel som KK s forsøg på at modpositionere sig ZMW, og udråbstegnet bliver en understregning af dette. I denne episode er det ZMW og MN, der har en nogenlunde ligelig fordeling af taleture og mængde. De er positioneret ligeværdigt, og anvender deres taleture til at næste- vælge den de vil have i tale. Deltageren KK, som har startet denne debat, har til sammenligning to taleture hvori han anvender sine næstevalg til at ytre sin holdning, om deltagerne, direkte til ZMW (KK:3) og MN (KK: 2). Det virker til at ZMW og MN har en definitionskamp, hvor KK danner alliance med MN. KK forsvinder dog halvvejs i debatten hvor der spores konflikt imellem ZMW og MN, dette kan evt. ses som flugt, eller også er KK ikke tilstede, da debatten jo foregår online indenfor normal arbejdstid. Tilbagekanalisering & minimalrespons Som den eneste anvender ZMW tilbagekanalisering. Det gør han efter at MN to gange drager ZMW til ansvar for tidligere udtalelser af Margrethe Vestager og Morten Østergaard, vedr. De Radikales linje i.fht. et politisk pointsystem. ZMW 14 reciterer herefter direkte MN s spørgsmål (MN:4) og svarer kort og præcist. Dette ser jeg som en måde hvorpå ZMW, overfor MN godtager det tvivlsspørgsmål MN har vedr. De Radikales politiske linje. Ved at citere MN, kan ZMW forsøge at styre i hvilken kontekst hans svar skal sættes ind i. Jeg ser det som en måde hvorpå ZMW forsøger, ikke at blive misforstået. Overraskende er det, at der er minimalrespons eller en form for skriftligt parasprog 15, selvom kommunikationssituationen foregår via skrift. MN anvender flere gange (MN:2 og MN:3) minimalrespons indledningsvist i sine taleture som Tjaa jo bum- bum 16. Det giver mig det indtryk, at udover at være tilstede i en virkelig samtale, så er det en modpositionering til ZMW s holdninger fra MN s side. 13 KK: Come nu on! 14 Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af regeringsgrundlaget parasprog 16 MN:2 Tjaa jo bum-bum... og MN:3 Zeb:Potato potato. 30

36 Placeret indenfor en af CA kategorierne for minimalrespons, bliver det en prælukker, dvs. udsagnene initierer en afslutning af et emne. Jeg får det indtryk at ZMW kæmper mod KK og MN s positioner for at bevare De Radikales image som værende et parti med en fast strategi, uden noget medlemskab af hverken rød eller blå stue. KK og MN er i opposition, men samtidig ytrer KK i første indlæg at han (KK:1) er et skridt nærmere på at genindmelde sig i partiet, og herigennem positionerer sig som et hypotetisk medlem. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende 3 afsnit, vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da f.eks. optoner/nedtoner samt brug af modalpartikler, også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. ZMW Jeg har udvalgt tre bestemte taleture. Det drejer sig om taletur ZMW:1, ZMW: 2 og ZMW: 7 Dem har jeg udvalgt, fordi indholdet af talehandlinger tilsammen, giver et godt indblik i denne deltagers positionering, overfor de to andre deltagere i episode 1. Nedtoning & optoning Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun... (ZMW:1) Her anvender ZMW først en optoning i form af ordet utal og derefter en nedtoning kun. Med det, får jeg som læser af debatten det indtryk, at denne debat er en de har haft oppe før. Dvs. der kan ligge en underforståelse af, at ZMW virker til at være træt af debatemnet, da han positioner sig ved at sige, at han kun deltager med det forbehold at der virker til at være en ny vinkel. 31

37 Deiksisformer Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun i denne tråd fordi der synes at være noget nyt under solen, som jeg har efterspurgt når du bragte emnet på banen.(zmw:1) Det er lidt usikkert hvem der henvises til med vi. Det kan være selve partiet De Radikale, eller også er det ZMW og KK internt fordi han tiltaler KK du senere i taleturen. Men han inkluderer i al fald andre end sig selv, fra den position han indtager. Ved at ZMW anvender pronominet jeg flere gange får jeg det indtryk, at dette emne er noget han personligt ønsker at debattere, trods det har været oppe et utal af gange. For det første vil jeg gerne understrege at der intet nyt er i strategien eller politikken og at vi aldrig har været medlem af nogen stue vi står med en selvstændig politik og går kun med i regering hvis vi kan stå inde for grundlaget. (ZMW:1) Når jeg kommer længere hen i taleturen bliver det mere tydeligt at ZMW inddrager sig selv og partiet. Ved at begynde med jeg, for så at gå over til vi, forstå jeg at han er en stor del af partiet, og han begynder at formulere sig som en politiker med ordene vi står med en selvstændig politik. ZMW modpositionerer nu sig selv, og partiet Det Radikale i fht. KK som ikke- Nej, jeg mener ikke at vi skal gå med på noget pointsystem. Men det er da S- SF der har meldt ud at pointsystemet er ultimativt men lad os nu se om de mener det efter valget. (ZMW:7) ZMW anvender her for anden gang i debatten, deiksis formen lad os nu se henvendt til MN. Dette ser jeg som et forsøg på, at inddrage MN som værende en del af ZMW og partiets positionering, os (Det Radikale Venstre, MN, og ZMW) mod dem (S- SF). Lad os opfatter jeg som ZMW s forsøg på at være jovial. 32