XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller
|
|
- Rudolf Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller
2 XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer Særlige personer Institutioner Urbanisering Velfærdsstaten Strukturforklaringer Hvornår? Aktørforklaringer Hvorfor? Professioner Demografi Ideer Partier Eksperter
3 XIII.2 Inklusion versus eksklusion, jf. Carsten Selch Jensen, 13 historier, Værdige og uværdige trængende Vedvarende spændingsfelt Pligten til barmhjertighed mod medmennesket Øvrighedens behov for økonomisk/social orden
4 XIII.3 Den lutherske lære som baggrund, jf. Uffe Østergaard, 13 historier, Luthersk lære Evangeliske prædikanter 1700-tallets pietisme Sekulariseret lutherdom Sognebaseret kirkeordning, kirke- og velfærdsordning Stats- og nationsdannelse, kommunalt forvaltet stat National identitet, identitet mellem folk, nation, stat, sprog, kultur og kirke
5 XIII.4 Statskirkens rolle, jf.tim Knudsen, 13 historier, Statskirkestruktur med sogneopdeling, præsten som forvalter af verdslige og kirkelige opgaver Kirken som ideologisk kraft Institutionelle forudsætninger, mulighedskapacitet Kirken som aktør Universalisme skattefinansiering kommunal administration Den danske velfærdsstat
6 XIII.5 Filantropiens rolle, jf. Karin Lützen, 13 historier, humanitet Kirkelighed/religion Middelklassens private godgørenhed Økonomisk ophjælpende Alment opdragende Frit fattigvæsen for de værdige, myndighedsaspektet Fattigvæsenet, umyndiggørende, dispositionsindskrænkninger Hjælp til selvhjælp Udskillelse af de værdige
7 XIII.6 Arbejdsmarkedets rolle, jf. Niels Jul Nielsen, 13 historier, Arbejdsmarkedet som velfærdsstatens forudsætning Arbejdsmarkedets centrale rolle i dansk velfærdsmodel Velfærdsstaten som svar på udvikling i arbejdsmarked
8 XIII.7 Arbejdsmarkedets rolle, jf. Niels Jul Nielsen, 13 historier, Det gamle håndværk/laugsorganisation Lov om næringsfrihed, laugene fjernes, Regulativt tomrum, lønarbejderbegrebet opstår, liberalismens guldalder, patriarkalsk ledelse Septemberforliget Fabriklov 1873 Alderdomsforsørgelse 1891, sygeforsikring 1892 Internationale etableres/pariserkommunen, begyndende fagforeningsdannelse, arbejderspørgsmålet sættes på dagsorden
9 XIII.8 De lange linjer, jf. Søren Mørch, 13 historier, Spøgelset: de dårligt stillede organiserer sig og ses af de bedre stillede som en trussel 1871 Pariserkommunen, Internationale, arbejderspørgsmålet 1880 erne Omlægning af landbrugsproduktion -> vækst -> finansieringsmulighed 1890 erne forfatningskamp/magtkamp/socialistængstelse Begyndende social lovgivning 1903 Indkomstskatten indføres 1933 Steinckes socialreform frygt for nazisme/kommunisme (holder det historisk?) 1956 Folkepension som kompensation for indgreb i arbejdsmarkedet (??) 1960/61 Landbruget bliver velfærdsklient (landbrug -> industrisamfund -> servicesamfund) Kvindelig erhvervsfrekvens stiger statsligt engagement i reproduktive opgaver, velfærdsstaten eksploderer Afgrænsning af det offentlige ansvar Det socialliberale samfund Hvornår er nok nok? savner svar
10 XIII.9 De lange linjer båret af frygten for social uro, jf. Søren Mørch, 13 historier, Skattefinansiering/lokal administration/universalisme Vi er alle i samme båd Men det moderne samfund kan ikke have et fælles værdigrundlag Opgaven er alene at undgå social uro
11 XIII.10 Socialdemokratiets rolle, jf. Niels Finn Christiansen og Klaus Petersen, 13 historier, Hvam har ansvaret for udviklingen af den danske velfærdstat? Svaret afhænger af periodiseringen Socialdemokratiets indflydelse 1. fase -> 1920 erne: kommunesocialismen 2. fase: : Venstredominansen forsvinder, S+RV toneangivende 3. fase: > Velfærdsstaten som mål i sig selv (det gode socialdemokratiske samfund) Velfærdsstaten som begreb: begyndelsen af 50 erne Klassisk liberal kritik, trussel mod erhvervsliv Formynderstat (moralsk-libveral kritik) kirkelig kritik venstrefløjskritik
12 XIII.11 Socialdemokratiets rolle, jf. Niels Finn Christiansen og Klaus Petersen, 13 historier, Ivar Nørgaards afgrænsning Effektiv markedsøkonomi med stærk offentlig regulering Lighedspolitik åndelig velfærd Socialdemokratiet og de sociale ingeniører Rationel forståelse af intervention over for sociale problemer Videnskabelig argumentation vinder frem Sociale problemer analyseres videnskabeligt Velfærdsstaten professionaliseres Nye forskningsinstitutioner til afdækning af sociale problemer Påpegning af problem Der sættes på politisk dagsorden Ofte brede politiske kompromisser med V og K som fodslæbende
13 XIII.12 Sikkerhedspolitikkens betydning, jf. Bo Lidegaard, 13 historier, Velfærdsstaten som sikkerhedspolitisk/udenrigspolitisk instrument Et planlagt projekt Til imødegåelse af Den strategiske trussel (ude fra) [Tyskland, den kolde krig] Ideologiske trusler (inde fra) [nazisme, kommunisme, DKP] Velfærdsstat, nation, forsvar, demokrati som samhørende elementer RV+S Kompenserer for svag militær position med stærk indre samfundsopbygning så selv ikke en militær okkupation vil kunne opløse det Samfundet/nationen er vigtigere end statsterritoriet Delvis opbakning til synspunktet fra især V og mere tøvende K Velfærdsstaten er ikke humanistisk/velgørende/moralsk projekt, men simpel nødvendighed
14 XIII.13 Vurderingskriterier Normativt grundlag, rolleombytning, social ansvarlighed Institutionel struktur Universalisme Skatte-transfereringsmekanik Afkobling af individuel skat og ydelse Medborgerskab Omfattende ydelsessystem Indkomstprøvning Quid-proquo Opsparingsbaserede ordninger Individualisering, markedsimitation Selektivitet Mindre omfattende ydelsessyste m Ens ydelser Afhængighed af tidl. indtægt
Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004. Velfærdsstaternes opståen og udvikling
Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004 Forløb 3 Velfærdsstaternes opståen og udvikling Det Samfundsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse Velfærdsstaternes opståen
Læs mereLæseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007
Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen,
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereLæseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007
Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk
Læs mereXXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier
XXIII. Øgede forventninger, individualisering og værdier XXIII.1 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereNye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Læs mereSocialdemokratiet og den danske velfærdsstat
Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat af Niels Finn Christiansen & Klaus Petersen Introduktion Man bliver let forvirret. I 1970 ernes og især i 1980 ernes politiske debat hævdede både socialdemokrater
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers
Læs mereDen danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik
Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:
Læs mereSamfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:
De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSocialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs merePligt og ret Ret og pligt
Pligt og ret Ret og pligt Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv Jørn Henrik Petersen UNIVERSITÅTBB!3uO"I.i..;v Ml'L -ZtNTT.ALBi^LIOTHUv- Syddansk Universitetsforlag 2014 Indholdsfortegnelse Forord
Læs mereVelfærdsstaten under pres
VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord
Læs mereDEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011
Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereXII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel.
XII. Socialpolitikkens historie med alderspensioneringen som eksempel. XII.1 Alderdomsforsørgelsens udvikling Rejection of earnings-related pensions Partial pension scheme, 1986 The Act on Old Age Assistance
Læs mereHar fagbevægelsen glemt sin rolle?
Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie B Jytte Schmidt hh3b11
Læs mereSynopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2019 Skanderborg-Odder,
Læs mereAT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning
AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI
Læs mereVelfærdsprofessioner
Velfærdsprofessioner - oprør, opgør, opbrud, ombrud? Konference DPU Velfærdens professioner i oprør Torsdag den 19. april 2018 Jens Erik Kristensen Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018
Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereDet ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereBolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv
72 Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv Interessen for den danske velfærdsmodel i almindelighed og socialdemokratiets historie og
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereKOMMUNERNE I KRYDSILD
KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereModernitet, velfærd og solidaritet
SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets
Læs mereCHRISTIAN BARTHOLDY,
KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,
Læs mereWorkshop om Studieområde del 1
Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen
Læs mereDet moderne Danmark Fællessemestret
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 35 11,1% Erhvervsjura 29 9,2% Erhvervsøkonomi 49 15,6% Historie 22 7,0% Jura 38 12,1% Samfundsøkonomi 12 3,8% Socialrådgivning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVelfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen
Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen Forstadens Bygningskultur Rødovre 2. marts 2011 1 Introduktion 2 Definitioner af velfærdsstat/samfund 3 Tilgange Bureaukratisering Tekno-økonomiske paradigmer
Læs mereKritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012
Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleåret 2013/2014 Institution VBC Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereVores ideologiske rod
FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs meregroteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år
Anmeldelser Jens Engberg (2011). Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900. København: Politikens Hus. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.) (2010-2014), Dansk velfærdshistorie.
Læs mereRelationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer
Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode
Læs mereKANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG
Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal
Læs mereRød, blå eller lilla?
Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15
Læs mereDeltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste
Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig
Læs mereDen danske model. Workshop ved TR-Forum 2011
Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står
Læs mereCasper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereHar du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst?
Har du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst? Louise Helmer, Virksomhedsrådgiver og rådgivningschef, Centrovice Per Brems, Svineproducent, Odense Den næste ½ time Lidt overordnet om virksomhedsrådgiveren
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDanske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 3d17 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereDen nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen
Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereHaderslev Kommune Refleksioner om samskabelse
Haderslev Kommune Refleksioner om samskabelse Refleksioner over værdi- og metodeskifte i udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet i samarbejde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017 Skanderborg-Odder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2018-juni 2019 Institution Tønder Handelsskole & Det Blå Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mere