New York november. Studietur for Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger)

Transkript

1 november New York Studietur for Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger)

2 Deltagerliste Claus Thomasbjerg Formand for Socialudvalget Kate Runge Medlem af Socialudvalget Lone Norlander Smith Formand for Børn og Unge-udvalget Anne Graversen Medlem af Socialudvalget Tatiana Hjorth Sørensen Medlem af Socialudvalget Aage Rais-Nordentoft Medlem af Børn og Unge-udvalget Jette Skive Medlem af Socialudvalget Hüseyin Arac Medlem af Socialudvalget Hans Halvorsen Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup-Hansen Direktør for Sociale forhold og Beskæftigelse Steinar Eggen Kristensen Socialchef Kasper Bang Nielsen Sekretær for Socialudvalget Sanne Pagel Frederiksen Fuldmægtig

3 Forord Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger m.v.) var i dagene fra den til den på studietur til New York. Stormen Sandy havde hærget i New York to uger før rejsen, hvilket fik betydning for det planlagte program. Mødet med New Yorks Hjemløsekontor måtte aflyses og borgmesterkontoret måtte også melde fra få timer før afrejse pga. oprydning efter stormen. Men New York er en by fuld af muligheder og spændende inspirationskilder, og aflysningerne betød blot plads i programmet til besøg ved en række forskellige organisationer i New York, der på forskellig vis kunne bidrage med inspiration til fagområderne i. Ugen blev indledt med en introduktion til den samfundsmæssige kontekst og de økonomiske udfordringer dels i New York og dels generelt i USA ved den danske generalkonsul. De efterfølgende dage gik med besøg vedrørende børne- og familieindsatser, indsatser for hjemløse og socialt udsatte samt handicappede. New York er et multikulturelt mekka, hvor mangfoldighed er hverdagen. Der er tydelige skel mellem rig og fattig, og kløften mellem rig og fattig bliver større og større. Forskellene i levestandard var tydelige på Manhattan, men blev endnu tydeligere når vi dukkede op fra metroen i Harlem, Bronx, Brooklyn eller Queens. Den nuværende borgmester, finansmanden Mr. Bloomberg, har lavet væsentlige reformer og innovative programmer i New York for at bekæmpe kriminalitet, fattigdom, arbejdsløshed mv. Samtidig har han været reformerende i forhold til indførelsen af monitorering og kontraktstyring. Et af de banebrydende tiltag i New York er deres kanalstrategi NYC 311, som vi fik lejlighed til at besøge. Studieturen har givet udvalgene tankevækkende oplevelser, der har inspireret til perspektiver på den kommunale indsats i. Turen har givet inspiration til nye måder at gøre tingene på, men har samtidig også styrket opfattelsen af, at det vi gør i Aarhus, ikke er så ringe endda. Vi vil med udgangspunkt i vores egen virkelighed tage erfaringerne fra New York med i udvalgenes kommende drøftelser. Hans Halvorsen Rådmand Claus Thomasbjerg Udvalgsformand

4 Program for turen Lørdag d Udrejse Søndag d Besøg på Det Danske Generalkonsulat Oplæg om New York Vært: Hans Halvorsen Referent: Sanne Pagel Frederiksen Tirsdag d Besøg hos NYC311 Vært: Hans Halvorsen Referent: Kasper Bang Nielsen Besøg hos Baltic Street Vært: Claus Thomasbjerg Referent: Sanne Pagel Frederiksen Torsdag d Hjemrejse Fredag d Hjemrejse Mandag d Besøg hos Harlem Children s Zone Vært: Lone Norlander Smith Referent: Kasper Bang Nielsen Onsdag d Besøg hos AABR Vært: Hans Halvorsen Referent: Kasper Bang Nielsen Besøg hos ACE Vært: Claus Thomasbjerg Referent: Sanne Pagel Frederiksen Besøg hos Family Justice Center Vært: Lone Norlander Smith Referent: Sanne Pagel Frederiksen

5 Det Danske Generalkonsulat Udvalgenes første besøg i New York var ved Det Danske Generalkonsulat i New York. Generalkonsulen Jarl Frijs-Madsen gav en introduktion til New Yorks samfundsmæssige kontekst og udfordringer. Generalkonsulatet er den danske stats officielle repræsentation i byen. Konsulatet har til hovedopgave at varetage danske interesser i New York og omegn. Herunder borgerservice i forhold til danske statsborgere, der opholder sig i området. De hjælper og støtter danske virksomheder og dansk handel i almindelighed samt fremmer kendskabet til Danmark og dansk kultur. De kommunikerer til den amerikanske offentlighed om vigtige politiske emner med relevans for Danmark. Deres virke har ikke en politisk dagsorden, men har til formål at facilitere samarbejde og service bl.a. ved at trække investeringer til Danmark. Deres kommercielle afdeling faciliteter forretningssamarbejde og aktiviteter mellem USA og Danmark, - og i høj grad for virksomheder i Aarhus, hvor konsulen netop havde været på besøg. Kultur- og pressenmedarbejderne promoverer den kulturelle udveksling igennem støtte og vejledning til blandt andet danske kunstnere og kulturelle institutioner. De varetager også produktionen af informationsmateriale til nyhedsmedierne og offentligheden. Forholdet mellem Danmark og New York er tæt og meget forskelligartet. Vi har en fælles dagsorden på en række områder, såsom klima, energi - at skabe grøn vækst, moderne kunst og design. Desuden har vi en fælles passion for sund levevis og fødevarer af høj kvalitet. Læs mere: Der er ca danskere på besøg i New York hver uge, som ofte har behov for hjælp af den ene eller anden karakter. Store dele af den globale dagsorden sættes i New York. Finansmanden Mr. Bloomberg er valgt som borgmester for 3. periode. Det er undtagelsesvist, at en borgmester får mulighed for at sidde i 3 perioder, men der har været enighed om, at han vil være den bedste til at få byen ud af den økonomiske krise.

6 Det Danske Generalkonsulat Kriminalitet Kriminalitet har været et kæmpe problem i New York, men en hård kriminalitetsbekæmpelsespolitik fra Bloombergs forgænger har medført et radikalt fald i kriminaliteten i New York. Indbyggere såvel som turister har været glade for faldet i kriminalitet, og det italesættes som at borgerne har fået deres by tilbage. Bloomberg har en mere human tilgang til bekæmpelse af de sociale problemer end hans forgænger, men har fortsat fokus på kriminalitetsbekæmpelse. Nogle af kriminalitetsproblemstillingerne er løst, andre er eksporteret fra Manhattan til andre dele af New York. Bloombergs nyiværksatte kriminalitetsprogrammer vedrører hele New York og ikke kun Manhattan. Der monitoreres på indsatserne og effekten er slående. Der slås hårdt ned overfor alle typer af kriminalitet, også de mindre forseelser, som benævnes broken windows. Det har en stor forebyggende effekt, at de unge, der debuterer med kriminalitet, bliver stoppet i tide. Politistyrken er øget og betjentene er synlige i gadebilledet. I New York er der, hvad der svarer til dobbelt så mange politikfolk som i hele Danmark. Fattigdom Det går bedre med økonomien i USA end i Europa. Den økonomiske situation er den bedste i fem år. Der er en tendens til, at de rige bliver rigere, men desværre også en tendens til at de fattige bliver fattigere. De sidste 5-10 år har det sociale nederst lag ikke udviklet sig op ad. Der uddeles flere Food-stamps end tidligere. Årsagen hertil er, at der er flere, der kategoriseres som fattige og målgruppen, der tilbydes mærkerne er blevet bredere. 38 % af indbyggerne i New York er født uden for USA. Flere af disse har svært ved at forstå og benytte de sociale hjælpesystemer. Langt færre lever på gaden end for bare ti år siden. Dette er blandt andet et resultat af oprettelsen af flere herberg i den tid, hvor Bloomberg har været borgmester. Den styrkede boligindsats er tæt fulgt op af beskæftigelsesprogrammer og forebyggende indsatser for at bekæmpe hjemløshed. Arbejdsløsheden er på nuværende tidspunkt på 7.9 %. Bloomberg har fortsat meget fokus på beskæftigelsesindsatser, og støtte til iværksætteri er et prioriteret område.

7 Det Danske Generalkonsulat Skolesystemet De private skoler anvendes af mange i New York, men en årlig udgift på dollars pr. elev begrænser muligheder for mange familier. Det offentlige skolesystem er blevet væsentligt bedre, hvilket giver et godt indspark til at udligne de sociale skel. En af Bloomberg indsatsområder er effektmåling og resultats- og kontraktstyring. De offentlige tilskud er i mange henseender styret af effektmålinger. Især på skoleområdet har kontraktstyringen haft store konsekvenser. Den faglige undervisning har i en årrække fået tildelt flere midler. Der er blevet målt på elevers og lærers resultater, og hvis der ikke var sket en forbedring, lukkede man skolen. Det har været en ekstrem model. Eleverne har ikke skulle kunne det samme, men progression skulle kunne måles. Sprogundervisning for tosprogede er et fokusområde, og der er oprettet flere specialskoler til de børn, der ikke kan følge den almindelige undervisning. Tolerance NYC er bygget på tolerance. Til trods for at 38 % af borgerne i New York oprindelig er fra andre steder i verden, hersker der ikke upræget racisme. Byen består af immigranter, og man bruger ikke udtrykket fremmede. Der er dog meget racisme mellem grupper, hvilket blandt andet ses tydeligt uden for Manhattan. Miljø Byen er blevet grønnere. CO2 forbruget er reduceret med 30 %. Det skyldes især et velfungerende offentligt transportsystem, samt at langt flere newyorkere er begyndt at cykle. Derudover bliver der plantet 1 mio. træer. Danmark har været en stor inspirationskilde i forbindelse med udviklingen af grøn energi i New York, herunder import af miljøteknologi og vindmøller.

8 Det Danske Generalkonsulat Teknologiudvikling Den teknologiske udvikling eksploderer frem. Det viser sig også indenfor det offentlige system, med tiltag som NYC311 og hjemmesiden Publicstuff.com er en måde at kommunikere med det offentlige på, som kan inspirere til kanalstrategiarbejdet i Aarhus. Der er etableret et teknologisk universitet i New York - med de nye teknologiske miljøer er der skabt en ny økonomisk og kreativ udvikling i New York. I denne forbindelse fortalte konsulen om en hjemmeside, der viser en oversigt over de teknologivirksomheder, hvor der aktuelt er ledige jobs en slags særlig elektronisk jobformidling på teknologiområdet. Frivillighed I arbejdes intensivt med at skabe rammer, der understøtter en højere grad af inddragelse af civilsamfundet i det sociale arbejde. I den forbindelse var udvalgene interesserede i at høre om det frivillige arbejde i New York. Konsulen gav flere eksempler på, hvordan kulturen omkring frivilligt arbejde er anderledes i USA end i Danmark. I den amerikanske befolkning er der et enormt ønske om at hjælpe, og selv små børn opdrages til at biddrage ind i den frivillige indsats via skoleprojekter etc. Meget af det, der håndteres af det offentlige i Danmark, håndteres af det private i New York. En stor del af det frivillige arbejde organiseres via NYC Cares, der blandt andet er formidlere af frivillige til de frivillige aktiviteter. Læs mere: Bloomberg har en omfattende fond til godgørende formål, og det er fradragsberettiget at give bidrag. Sundhed Der bliver flere og flere ældre, da de kroniske sygdomme behandles bedre. Det betyder også et stigende pres på det offentlige sundhedsvæsen. Syge kan få hjælp på de offentlige hospitaler, hvor man kan komme ind fra gaden, men der mangler finansiering til behandlingerne. De offentlige hospitaler drives af, at de læger, der arbejder i den private sektor, vælger at bruge deres lørdage på de offentlige sygehuse. 20 procent af newyorkerne har ikke nogen sygeforsikring, og den nye Obama Care forsikring er ikke ønsket af alle, da den medbringer en udgift på 2500 dollars om året.

9 Harlem Children s Zone Project Non-profit organisationen Harlem Children s Zone (HCZ) arbejder med at støtte børn og familier. HCZ har tilbudt uddannelse samt programmer med socialhjælp, sundhed og udvikling af lokalsamfundet siden Under den visionære ledelse af Geoffrey Canada tilbyder HCZ innovative programmer, der er rettet mod at bryde den onde cirkel af social arv og fattigdom for tusindvis af børn og familier. Alle HCZ s programmer udbydes gratis til børn og familier i Harlem. 30 % af finansieringen stammer fra det offentlige, mens resten er private donationer. HCZ Project er en offentlig støttet friskole, der arbejder for at styrke lokalsamfundet ved at skabe sunde og trygge omgivelser for børn i Harlem, så de er i stand til at gennemføre hele skoleforløbet og blive en del af arbejdsmarkedet. Projektet er af avisen The New York Times blevet kaldt et af nutidens mest ambitiøse og sociale eksperimenter. Læs mere: Fremgangsmåden lyder egentlig simpel. Man starter med en række huse på en gade i et af Harlems mest belastede kvarterer. Et kvarter som folk flytter fra, så snart de får den mindste succes i livet. Så begynder man på at stemme dørklokker for at afhjælpe familiernes sociale og sundhedsmæssige problemer, rydde gaden for skrald og rense murene for graffiti, få beboerne ud på gaden til fællesspisning m.m. Alt sammen for at skræmme narkohandlere og andre kriminelle væk, få børn og unge ind i uddannelsessystemet og starte en god spiral for kvarteret. Sidenhen udvider man gade for gade projektet, indtil en hel bydel er befriet. Sådan beskrev Rasuli Lewis, en af lederne af HCZ, projektets opstart for Socialudvalget. HCZ er blevet soup de jour i dagens USA; et ombejlet projekt og hyldet eksempel på, at man kan udvikle selv de mest forarmede og fortabte kvarterer i storbyen. Og det ud fra devisen at det ikke er nok at udvikle individerne man skal også ændre det konkrete område, i dette tilfælde nu 97 blokke i den centrale del af Harlem og af indbyggerne.

10 Harlem Children s Zone HCZ har arbejdet meget metodisk og strategisk i udbygningen af projektet. Man er opmærksom på at dokumentere metoder og resultater. Man har erkendt, at man kun kan udvide projektet, når man over for myndigheder og private donorer kan påvise effekten. Ærligheden omkring resultaterne, også når de udebliver, giver HCZ en høj grad af troværdighed. Skoledelen af programmet kører fra småbørnsstadiet til collegealderen. Marilyn Joseph fortalte om det såkaldte "Baby college program", som udvikler forældreskabet og sundhedstilstanden for småbørnsforældre og gravide. Medarbejderne, som taler alle immigranternes sprog og dialekter, går fra dør til dør i området for at nå ud til alle. Ofte finder man flere familier, som bor i samme lejlighed for at have råd til lejen. Også her har man været grundige med at opbygge datamateriale med kendskab til familierne.

11 Harlem Children s Zone Udfordringen er blandt andet at overvinde illegale immigranters mistillid til myndighederne og frygt for deportation. Men med tiden vokser beboernes tillid til medarbejderne, og det bliver lettere at få overtalt familierne til at gå ind i programmet. Medarbejderne vender også altid tilbage til de, der i første omgang afviser at deltage. 91 % af de deltagende bliver i programmet. De prøver at opbygge tillid og troværdighed på trods af, at de kan være nødt til at rapportere kritisable forhold til myndighederne. De opfatter det i høj grad som et partnerskab og transparent, samarbejdende proces, hvor de opbygger et forhold til deltagerne. De spørger sig selv og deltagerne, hvad forventer vi af folk, og hvad forventer de af os? HCZ oplever ofte kulturel modstand fra forældre, der f.eks. ikke selv kan læse. Men medarbejderne har fundet på at lade forældrene skabe deres egne bøger med billeder, de så kan "læse" højt fra. Det sikrer medejerskab og opbakning til børnenes skolegang. Forældrene i programmet lærer også, at alle børn kan være besværlige ind imellem, men at korporlig afstraffelse ikke er i orden. De lærer desuden at sørge for godt indeklima og sikring af hjemmet (stikkontakter, farlige kemikalier etc.). Udvalget blev afslutningsvis vist rundt på programmets Promise Academy. Udvalget så, hvad der efter danske forhold svarede til udskoling og gymnasium, herunder advanced placement -klasser for fremmelige elever. HCZ gør et stort nummer ud af at fejre, når forældrene gennemfører uddannelsen. Det er ofte første gang, disse forældre oplever en sådan succesoplevelse. De kan derefter søge ind på et udvidet kursus via et lodtrækningssystem til de begrænsede pladser en metode foreskrevet af delstatslovgivningen. Medarbejderne i HCZ-programmerne er ofte involveret i at afhjælpe beboernes stofmisbrug eller problemer med psykiske lidelser. De afviser aldrig nogen, der har brug for hjælp. De ansatte står praktisk talt til rådighed døgnet rundt, når der er krisesituationer. De gør en dyd ud af at være intenst til stede og det så ofte, at de ligger over standarderne i det offentlige.

12

13 ACE En dag i 1992 bad en hjemløs Henry Buhl om 20$. I stedet for blot at give den hjemløse pengene, tilbød Henry manden et job som gadefejre foran hans bygning i Soho. Derefter henvendte Henry sig til andre butikker på samme gade og foreslog dem at gøre det samme. Dette var begyndelsen på projekt Comeback, som hjælper hjemløse videre i livet. Siden er der etableret en omfattende paraplyorganisation, der dækker over 40 krisecentre og behandlingsprogrammer fra alle fem bydele i New York under betegnelsen ACE. Læs mere: ACE er en mindre NGO organisation, der hjælper hjemløse mænd og kvinder i hele New York City med at få et job og bolig. De giver jobtræning, erhvervserfaring samt støtte og netværk for at hjælpe deltagerne i programmet med at nå deres mål og etablere økonomisk uafhængighed. Udvalgene mødtes med Jim Martin og Henry Buhl, der fortalte om deres 20 års erfaringer med projektet. Filosofien bag projektet er, at der indgås partnerskaber mellem organisationen/de hjemløse og lokale virksomheder. Organisationen er 100 procent privat finansieret. I selve projektet etableres der en kontrakt mellem den hjemløse og projektet. De hjemløse forpligter sig til at gennemføre et 4-6 måneders træningsprogram/uddannelsesprogram. Programmet forbereder dem til at kunne varetage et arbejde, herunder itundervisning, træning i at møde til tiden, arbejde systematisk og grundigt, kommunikere med kollegaer etc. Deltagerne arbejder typisk ca. 20 timer, og derudover deltager de i undervisning. Når deltagerne har været i gang i en periode, forsøger jobkonsulenten at skaffe dem et rigtigt job. En del af deltagernes løn sættes ind på en tvungen opsparing, således at de ved programmets afslutning har en opsparing til at hjælpe sig videre. Der arbejdes også systematisk med efterværn, hvor brugerne tilbydes livslang rådgivning. Socialarbejderne er opsøgende i forhold til de tidligere deltagere i projektet, og der laves fælles sociale arrangementer. Samtidig med beskæftigelsesindsatsen, tilbyder ACE også en boligindsats. ACE hjælper med den månedlige husleje, såfremt at borgerne gennemfører deltagelse i projektet og bibeholder deres job. Når deltagerne har gennemført deres uddannelsesforløb, og er kommet i job, mødes man stadig i boligindsatsen et par gange om ugen og drøfter erfaringer og udfordringer. Pt. deltager 266 personer aktivt i projektet. Projektet er unikt i New York, men det er også en dyr løsning, og de har derfor ikke mulighed for at hjælpe flere af gangen. Gennemsnitlig er deltagerne tilknyttet programmet i 2 år eller længere.

14 ACE Kriterierne for at deltage i programmet er: villighed til at bo på et herberg eller lignende, mindst 30 dage uden misbrug, villighed til at tage et fuldtidsjob, samt en fortid som hjemløs. Målgruppen er i gennemsnit år. 70 procent er mænd og 30 procent er kvinder. Kvinderne er meget målrettede og engagerede, da nogle af dem har mistede deres børn på grund af misbrug mv., og de har et brændende ønske om at kunne få børnene tilbage. Rigtig mange af deltagerne har været i fængsel. Denne målgruppe er diskriminerede i New York, da det er vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet efter et fængselsophold. Målgruppen er typisk dobbelt diagnosticeret. De bor på gaden og næsten 100 procent har haft alkohol problemer eller misbrug af stoffer. De sælger stoffer, og de tager stoffer, og de har ikke nogle familierelationer. Rigtig mange har bipolar lidelser eller er skizofrene. Det er et krav til deltagerne, at de skal tage deres medicin og følge deres behandlingsprogrammer. 25 procent af brugerne i projektet er analfabeter. De 25 fuldtidsansatte medarbejderne i projektet har alle en bachelorgrad. Derudover er tilknyttet en række frivillige til projektet. Udvikling af projektet Beskæftigelsesudvalget fra besøgte programmet tilbage i 2007, og det var imponerende at se, hvorledes programmet havde udviklet sig og haft en stigende succes med at skabe jobåbninger til de udsatte borgere. ACE har de senere år arbejdet med udvikling af læringsdelen foundation skills. Borgerne tilbydes mere uddannelse i regnskab, IT og læsning. Til dette har ACE et tæt samarbejde med en af Apples afdelinger i New York, der har doneret IT faciliteter til projektet. Et nyt tiltag i projektet er en intensiv opsøgende indsats på de deltagere, der falder ud og ikke gennemfører. Deres succes bliver målt på, om folk bliver i stand til at varetage og fastholde et job. ACE finansieres af fonde primært fra New York, men også fra andre dele af verden, f.eks. fra England. Og deres resultater er afgørende for deres muligheder for at skaffe finansieringer. I begyndelsen kunne de blot tilbyde job som gadefejere til de hjemløse. Med årene er listen med jobmuligheder og virksomhedskontakter blevet langt mere omfattende. I arbejdet med at finde de specifikke jobs til de hjemløse har ACE også et tæt samarbejde med det offentlige.

15 ACE Hvad er årsagen til succes? ACE er en non-profit virksomhed. Deres værdigrundlag er, at de har den succes, som deres deltagere viser. Jim Martin mener, at årsagen til succesen er, at de behandler alle deltagerne individuelt. Der er mange jobtræningsprogrammer i New York, men de er ikke virkningsfulde på langt sigt. Henry Buhl tror på, at deres succes bygger på tilbuddet om den livslange support. Deltagerne føler sig trygge, og de ved, at de vil kunne finde den støtte, som de har behov for, hvis de er ved at falde ud af job. Vores faglige fokus er ikke, hvordan deltagerne får et job, men hvordan de beholder det. Hvad angår finansieringen fastholder de deres uafhængighed af det offentlige, primært fordi de ikke vil lade sig styre af standardiserede tilgange til, hvordan man arbejder med målgruppen. De mener, at deltagerne har behov for den tryghed, der er i at programmet kan tilbyde livslang support, og det har det offentlige ikke mulighed for at tilbyde. Henry fortæller om, at han havde lavet et feltstudie, hvor han havde udgivet sig for at være hjemløs og deltaget i den offentlige indsats i New York for at identificere, hvad der ikke virker. Sammenligninger med DK Udvalget orienterede blandt andet om behandlingen med lægeordineret heroin i Aarhus. Henry var meget chokeret over, at man i Danmark gennemfører behandling med lægeordineret heroin. Deres erfaring med at finde job til metadonbrugere var dårlige. Hvad angår brugere med ADHD var erfaringerne i ACE også anderledes end i Danmark. De mente ikke, at ADHD var en udpræget diagnose blandt deres målgruppe. Udvalget spurgte til, hvordan de så, at man kunne forebygge hjemløshed. Her var holdningen klar. Forebyggelse skal komme fra uddannelsessystemet. Det giver nogle tydelige skel i befolkningen, at det offentlige skolesystem i New York er så ringe, og der er mange, der ikke har råd til at sende deres børn i de private skoler. Der er 20 procent, der forlader uddannelsessystemet allerede i 8. klasse, og de kan ikke læse, når de forlader de offentlige skoler. Allerede der er de stemplet, og vil ikke kunne finde beskæftigelse. Hvis finansieringsmulighederne var tilstede kunne ACE hjælpe endnu flere af Manhattans hjemløse med beskæftigelse, men i øjeblikket er deres mål at nedbringe den aktuelle venteliste på ca. 20 personer.

16 NYC311 NYC 311 er New York Citys kanalstrategi i forhold til effektive borgerindgange til kommunen. Som borger i NYC skal man kun kende ét telefonnummer for at kunne komme i kontakt med bystyret og få detaljerede oplysninger om alle tænkelige offentlige ydelser. Det sparer samtidigt andet personale for afbrydelser og øger dermed effektiviteten. 311-hjemmesiden er oversat til 50 sprog, og via telefon kan borgere assisteres på mere end 180 sprog. I 2011 blev 89 % af alle opkald til bystyret behandlet via 311-linjen. Læs mere: Før 311-projektet blev igangsat, stod en væsentlig barriere imellem borgerne og bystyret: En tyk telefonbog med et utal af numre til bystyrets mange afdelinger og institutioner. Borgmesteren Michael Bloomberg ønskede at effektivisere og lette borgernes adgang til det offentlige. Han igangsatte derfor i januar 2002 arbejdet med en ny kanalstrategi, som førte til opstarten af NYC 311 i marts Facts om 311: Linjen er åben 24x7x365, altså døgnet rundt, året rundt. Engelsk og spansk er hovedsprogene, men mere end 180 sprog understøttes. Det fungerer som et 3-vejs system, hvor en oversætter indgår. 311 har en stab med 400 professionelle kundeserviceansatte. Borgerne bydes velkommen af en telefonsvarer og får så mulighed for at taste sig videre i systemet. Over 50 % af opkaldene ender med besvarelse af systemet, ikke personer. Der viderestilles til 300 by-, delstats-, og føderale (statslige) myndigheder. De ansatte lærer at bruge systemet/databasen, hvor alle oplysningerne om offentlige services vedligeholdes, både ændringer og nye tiltag. F.eks. tastes det ind, når borgmesteren på et pressemøde annoncerer støtte til dette og hint. Et viderestillet opkald trackes med unikt sagsnummer, så borgeren via 311 kan følge sin sag, selvom en anden myndighed er den reelle behandler af sagen. Non-profit organisationer understøttes, hvis de indgår i et samarbejde med bystyret. Der er gennemsnitligt daglige opkald, og man har nu rundet 150 mio. opkald siden opstarten, hvilket svarer til ca. 20 mio. årligt. 80 % af opkaldene skal besvares inden for 30 sekunder. Adspurgt af Socialudvalget blev det oplyst, at ca. 1/4 af opkaldene vedrørende det sociale område (madkuponer, børnebidrag, boligstøtte til ældre etc.)

17 NYC311 Udvalget spurgte også til indberetninger ved f.eks. misbrug af børn: Hvis overgrebet sker samtidigt med opkaldet, overføres det til 911 (alarmnummeret svarende til 112 herhjemme). Ellers overgår det til ACS (Administration for Children's Services). Opkaldene lagres i 2 uger, hvis noget skal efterforskes. Opkald overføres generelt til 911, hvis det er alvorlig situation, og til Life Net (svarende til Livslinien herhjemme), hvis borgeren vurderes som selvmordstruet. NYC 311 s udvikling i overskrifter: Antallet af opkald har særligt peaket ved elektricitetsblackout (2003), strejke i offentlig trafik (2005), snestorme (2006, 2010 og 2011) og valg (2008). Borgernes kendskab til ordningen er udbygget løbende, bl.a. qua disse hændelser. Så der har været en markant vækst i antallet af opkald over årene. Finanskrisen i 2007 betød skrumpede budgetter. Man skulle gøre mere for færre midler. Det satte skub på den teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling gør, at man kan kommunikere via sociale medier, web og sms (en smartphone app er på vej). På tjenestens hjemmeside kan man bl.a. se sager og deres status ned på gadeniveau (anonymiseret). Real time information updates liveopdatering af systemet med nye hændelser og services - gør, at der er vækst. Folk oplever øjeblikkelig respons/hjælp og går ikke forgæves. Det ville ikke være sket, hvis det f.eks. kun skete på ugebasis. Udvalget spurgte til finansieringen af tjenesten. De enkelte institutioner under bystyret har skullet afgive midler, nu hvor 311 har overtaget call service-indgangen. Den positive vinkel er, at institutionerne nu udelukkende skal koncentrere sig om kernekompetencerne. Besøget sluttede af med en rundvisning i et af de callcentre, hvor kundeserviceansatte tager imod opkaldene.

18

19 Baltic Street Baltic Street AEH, Inc. tilbyder programmer, som hjælper sindslidende borgere over 18 år. Programmerne indeholder rådgivning i forhold til job, bolig, uddannelse, bostøtte, sundhedsydelser og andet community work. Formålet er at hjælpe borgere til at få en bedre livskvalitet. Baltic Street er brugerstyret og bygger på den recovery-orienterede tilgang, hvor der blandt andet arbejdes ud fra Wellness Recovery Action Plan. Læs mere: Der var planlagt et møde med medlemmerne af The executive committee of Baltic Street AEH, Inc., og staben ved The Community Resource and Wellness Center. Men grundet ødelæggelser efter stormen Sandy måtte flere melde afbud til besøget. Udvalgene mødtes med den daglige leder af The Community Resource and Wellness Center Sarah Goodmann, som fortalte udvalgene om de forskellige programmer og tiltag hos Baltic Street. Sarah Goodmann har selv en brugerbaggrund, men har de seneste år arbejdet med at hjælpe andre i deres Community Ressource and Wellness Center, senest som leder af centeret. Baltic Streets har 14 forskellige programmer. Via brobygningsprogrammer understøttes borgeren i overgangen fra hospital til samfund eller fra fængsel til samfundet. Støtten er skræddersyet den enkelte og dækker blandt andet kontakt til det offentlige, patientrettigheder, udviklingssamtaler, bolig, netværk i lokalsamfundet mv. I programmerne arbejdes ud fra en overbevisning om, at alle kan komme sig over psykisk sygdom. Man ønsker at mindske den stigmatisering og fremmedgørelse, der eksisterer i forhold til psykiske diagnoser. De mener, at alle skal behandles med respekt og medfølelse, og at alle skal have mulighed for at ændre deres liv. Baltic Street finansieres dels af private fonde og dels af offentlige tilskud på 5 mio. dollars om året. Derudover stiller både private virksomheder og det offentlige bygninger til rådighed for organisationen. De betaler kun husleje for to af deres mange bygninger. Dette indbefatter også de to herberger, der administreres af Baltic Street. Programmerne servicerer ca helårspersoner, og ca. 500 nye personer hvert år. I 2011 blev ca. 400 personer hjulpet ud i en selvstændig tilværelse ved hjælp af programmerne. Man kan være anonym i tilbuddet, men der blev gjort meget ud af, at alle inkl. os skulle registreres ved ankomsten. Det viste sig, at denne nøjsomhed skyldes, at de offentlige tilskud reguleres efter, hvor mange borgere, de har kontakt med på daglig basis. Baltic Street har stor succes med deres brobygningsprogrammer. Når borgere udskrives enten fra langtidsophold fra sygehuse eller fra fængsler har de ingen ting.

20 Baltic Street De bliver lukket ud til et liv uden bolig, job eller personer, der kan tage sig af dem. Via programmerne kan borgere søge om at få tilknyttet en person i deres lokalområde, der kan støtte den pågældende i de problemstillinger vedkommende måtte have. Metoden Housing First anvendes. Brobyggeren starter kontakten til borgeren, når vedkommende er på hospitalet. Udgangspunktet er at finde en egnet bolig, derefter arbejdes på at skabe netværk for borgerne i de lokalområder, de skal tilbage til. Motivationen for at komme ud fra hospitalet er, at der er noget at komme ud til. Brobyggerne giver en tryghed for borgerne, således at de tør komme ud af hospitalet og forsøge at starte på en frisk. Borgerne skal trænes op i at leve igen - de skal lære social træning og skal motiveres til at skabe et selvstændigt liv og blive selvforsørgende. Ud fra Recovery tilgangen hjælper brobyggerne med de praktiske ting, men de arbejder også med, hvordan borgeren kan lære at leve med deres psykiske sygdom. 99 procent af de ca. 100 ansatte har selv haft erfaring med hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom eller anden udsathed. Sarah havde et velfungerende arbejdsliv i mange år, men sagde hendes job op. Det var en stor omvæltning i hendes hverdag, og hun begyndte at drikke og drak massivt hver dag i 4 år. Desuden blev hun diagnosticeret med en psykisk diagnose. Hun følte sig meget alene, indtil hun fik kendskab til et af Baltic Streets programmer. For Sarah har arbejdet ved Baltic Street derfor hjulpet hende til at få en velfungerende, struktureret og meningsfuld hverdag. I Baltic Street arbejder man ud fra tanken om, at dem, der er bedst til at lære folk at komme videre, er dem, der selv har erfaringer med samme problematikker. Når deltagerne i deres programmer er motiveret for det, har de to programmer, der er målrettet beskæftigelse. Derudover samarbejder de med andre organisationer, der har erfaring med at få udsatte borgere i arbejde. De oplever, at mange psykisk syge i USA bliver fejlmedicineret eller overmedicineret. Psykisk sygdom kan ikke kureres med medicin kun stabiliseres. En recovery tilgang hjælper borgerne mere stabilt. Der er også mange borgere, der kan hjælpes langt via selvhjælpsgrupper frem for medicinsk behandling. Der er mange folk, der har taget skade af den medicin, de har fået. De har et eksempel på en pige, der har fået 17 forskellige slags medicin. Det er også en tendens i USA, at de børn, der får medicin er yngre og yngre. Deres tilbud er for de over 18-årige, men de arbejder på at skabe bedre sammenhænge med de programmer, der arbejder med de under 18-årige. Der er problemer med at binde indsatser for børn og voksne sammen. Overgangsproblematikker er et stort problem, hvor der er fare for at miste kontakten til mange af de unge. Baltic Street er et tilbud, der giver folk tid til at vokse, og det giver den ro, der skal til, for at borgerne kan finde ud af, hvordan de kan investere i sig selv.

21 AABR AABR er en velgørenhedsorganisation, der arbejder med mentalt handicappede borgere i NYC. AABR fokuserer på innovation og nytænkning af handicapindsatsen. AABR blev etableret i 1956 af seks forældre til handicappede. På det tidspunkt var folk med særlige behov gemt væk på institutioner, og de blev defineret mere ud fra deres handicap end deres evner. Grundlæggerne af AABR ville skabe flere muligheder for deres børn - skoler, serviceydelser, et liv med valg og en fremtid. Deres vision og ånd lever i institutionen i dag. Læs mere: uden for de offentlige opbevaringsanstalter. Den er i dag vel at mærke den amerikanske delstat, der bruger flest midler på området. Delstaten er også den flittigste modtager af midler fra føderalt niveau. Hændelserne i 70 erne skabte en bevægelse hen mod normalisering af området. De handicappede skulle føle sig værdifulde i samfundet. De private organisationer som f.eks. AABR skabte tilbud, som det offentlige ikke kunne. I dag er rundt regnet 70 % af tilbuddene private. USA og NYC anno Mentalt handicappede borgere tilbydes kummerlige forhold, som man i dag knapt ville tilbyde dyr. På institutionerne er der mere fokus på opbevaring end på at give borgerne et meningsfyldt liv. Seks forældre til handicappede ville det anderledes og gik sammen for at skabe bedre rammer for deres og andres børn. Samtidig var det politiske klima under forandring. Præsident John F. Kennedy satte i starten af 60 erne flere udbedringer i gang på området. I 1966 startede AABR-grundlæggerne en af de første skoler i New York City for blinde og svært mentalt handicappede børn. Der var dog stadig et stykke vej til standarden, man oplever i dag. Staten New York fik i 1972 en dom imod sig i kølvandet på en række skandaler, hvor medierne og den brede offentlighed blev opmærksomme på forholdene. Staten blev tvunget til at skabe tilbud

22

23 AABR Men hvad er så det særlige, som AABR gør for målgruppen i dag? AABR gør meget for at få partnerskaber med private virksomheder op at stå. Borgerne træner til at kunne fungere på jobmarkedet og kommer nogle gange i egentlige skånejobs i virksomhederne. Situationen er dog svær i dagens USA, hvor den økonomiske krise kradser. Derfor prøver AABR bl.a. at tage små grupper med ud til at deltage i arbejdet i de sociale tilbud. Og for at runde det, der for Socialudvalget blev beskrevet som en solstrålehistorie, af: AABR er vokset til nu at have over 30 programmer, der spænder fra botilbud, over butikker drevet for og af personer med handicap, til New York Child Learning Institute; en skole for børn med autisme. De over 500 ansatte hjælper borgerne med at udforske deres styrker, talenter og evner, så de kan nå deres højeste potentiale og udvikle socialt samspil med jævnaldrende. AABR s mission er: "Må hvert liv finde mening." Meget af træningen foregår også i AABR s egne lokaler, hvilket Socialudvalget fik at se ved selvsyn under en rundvisning. Ud over timer i f.eks. kunst, musik og dans kiggede udvalget inden for i kantinen. Her var et helt korps af mentalt handicappede i gang med at forberede den årlige Thanksgiving-middag. Langt størstedelen af AABR s indtægt kommer fra det offentlige både fra føderalt (nationalt) og delstatsniveau. Bidrag fra private udgør under 1/2 % af budgettet. Det betyder stabile indtægter men også store krav til dokumentation. Repræsentanterne fra AABR kunne berette om, at deres administration har et betydeligt ressourceforbrug til besøg fra diverse myndigheders revisioner.

24

25 Family Justice Center The New York City Family Justice Center er et initiativ under Borgmesterkontoret i New York. Centret har til formål at bekæmpe vold i hjemmet. Initiativet skal sikre, at voldsofrene ikke møder barrierer i deres søgen efter hjælp. Det nye og innovative er, at ofrene tilbydes en helhedsorienteret hjælp, hvor en række indsatser er samlet under samme tag. Ofrene kan mødes med anklageren, få samtaler med trænede rådgivere og få hjælp vedrørende bolig, børnepasning og økonomi. Hjælpen kan finde sted samtidig med, at deres børn passes i værelset ved siden af således kan de føle sig trygge og få en støttende hjælp til at komme videre i livet. Læs mere: Vold i hjemmet er en generel problemstilling i alle dele af USA. Der har derfor længe været et behov for at kunne yde en bedre hjælp til ofrene for volden. I 2005 blev der igangsat en national kampagne om bekæmpelse af vold i hjemmet. Det første Family Justice Center åbnede i 2005 i Santiago. Erfaringerne herfra var meget positive og førte derfor til oprettelsen af flere centre blandt andet i New York. Det første center i New York åbnede i Queens i 2008 og i 2010 åbnede centret i Bronx, som udvalgene besøgte. I centret bliver advokater og case managers parret således, at de i fællesskab kan hjælpe ofrene. Der søges hjælp på mange forskellige sprog, og centret har indrettet deres rådgivning således, at der kan tilbydes rådgivning på stort set alle sprog. Tilsvarende har personalegruppen samlet et bredt kendskab til mange forskellige kulturer, for at kunne dække alsidigheden i befolkningsgrupperne. Rådgivningen tilpasses således borgernes individuelle behov. Rådgivningen består af hjælp til at løse de mange praktiske problemer, som der akut skal handles på, hvis kvinderne ønsker at forlade deres mænd. Men der er også kvinder, der ikke er klar til at gå fra deres mænd. I de tilfælde består rådgivningen af samtaler om, hvordan de bedst undgår at blive udsat for volden, samt planlægning af, hvor de kan tage hen, hvis de skulle blive udsat igen. Centret tilbyder forskellige kurser: Beskæftigelsesrettede kurser vedrørende IT og jobansøgninger med henblik på, at ofrene kan blive selvforsørgende. Uddannelsesprogrammer der omhandler, hvad der er sunde forhold, og hvad man ikke skal acceptere. Forebyggende indsatser for unge, der kommer fra familier, hvor der har været vold etc.

26 Family Justice Center De har også familieprogrammer, hvor alle fra familien kommer og læser sammen undtagen den misbrugende partner. Familierne får således en mulighed for positivt samvær, da hverdagen ellers handler meget om de praktiske problemer. Centret har almindelige åbningstider, men borgerne har mulighed for at få rådgivning 24 timer i døgnet. Døgnet rundt kan ringes via 311, hvor der tilbydes hjælp på alle sprog, og derefter bliver vedkommende viderestillet til centrets hotline. Foruden rådgivning og kurser stiller centret også boliger til rådighed for de voldsramte. Boligerne er placeret i andre lokalområder, så ofrene kommer på afstand af deres misbrugere. Det kræver koordinering, for at børnene kan passe deres skolegang. Alle kvinder kan få en plads på et herberg, men de mere permanente offentlige boliger kan kun gives til legale borgere. Centret har udelukkende en rådgivende funktion, og de kan derfor ikke sætte sig imod, at mange af kvinderne vælger at tage tilbage til deres misbrugere. Forskning viser, at ofre typisk tager 8 forsøg om at komme væk fra en voldelig ægtefælde. Der er ofte alkoholproblemer og stoffer i hjemmene. Centret tilbyder ikke behandlinger, men indgår partnerskaber med programmer, der tager sig af behandling af stoffer og alkoholproblemer. De tror på, at misbrug kan påvirke volden, men det er typisk ikke misbruget, der er grundstenen til volden. De advokater, der er tilknyttet centret, kan hjælpe med familiesager men ikke med skilsmisser. Denne del mangler stadig at blive integreret. Centrene tilbyder kun hjælp til ofrene. Hvis et par ønsker parterapi, skal det ske andre steder. Centret har en særlig vigtig rolle i de sager, hvor volden er så omfattende og farlig at kvinderne med øjeblikkelig virkning skal væk fra hjemmet. Men centret tager sig af alle slags vold, herunder både fysisk, seksuel og psykisk vold. Det kan være svært at definere den psykiske vold, men udgangspunktet er, at hvis ofrene oplever det som vold, tages det alvorligt.

27 Family Justice Center Centret har et højt sikkerhedsniveau til trods for, at det er et walk in center - man skal ikke have en aftale eller en sag på forhånd. Der er sikkerhedsvagter i bygningen, og hvis sikkerhedsvagterne er i tvivl om, hvorvidt en borger er berettiget til at komme i centret, følger de borgeren frem til en rådgiver. Alle, der henvender sig i indgangen ved sikkerhedsvagterne, bliver tjekket for, at de ikke har en åben retssag i systemet. Centrets målgrupper er alle, der er ofre for vold, som er bosat i Bronx, eller hvor volden har foregået i Bronx. Alle intime forhold behandles, men det er primært kvinder, der misbruges af deres mænd. De hjælper både legale og illegale borgere og alle aldersgrupper. Centret tager sig også af sager, hvor der er mistanke om misbrug af børn. De voksne skal være registreret, hvis børnene skal have samtaler. Der er mange af kvinderne, der er bange for at miste deres børn, når de mister deres mand, og derfor tier de med at fortælle om, at børnene bliver misbrugt. De oplever også falske anmeldelser, men dem har de efterhånden gode erfaringer med at gennemskue. Udvalget spurgte til, om etableringen af centret er en servicestigning eller blot en anden måde at organisere indsatserne på. Det nye og innovative er, at indsatserne er samlet under et tag, således at det letter muligheden for tværgående samarbejdsrelationer til gavn for borgerne. Mange af indsatserne fandtes før, og de enkelte indsatser har fortsat opdelte budgetter, men nu er de enkelte indsatser mere effektfulde. På de sidste halvandet år, hvor centret har eksisteret, har der været 8100 klienter indskrevet. Dette tal er blot en begyndelse. Personalet har en klar formodning om, at der er langt flere, der har brug for centrets indsatser så antallet af indskrevne vil stige i takt med, at folk får kendskab til centrets eksistens.

28