Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller"

Transkript

1 Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller 2009 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE OG REGULERING LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER GRUNDLAGET FOR TAKSTBEREGNINGEN FOR OMKOSTNINGER I TAKSTBEREGNINGEN OMKOSTNINGSKATEGORIER I TAKSTEN SPECIFIKATION AF INDHOLD I OMKOSTNINGSKATEGORIERNE VÆRDIANSÆTTELSE OG AFSKRIVNINGER RENTER TJENESTEMANDSPENSIONER OPDELING AF OMKOSTNINGER FORBUNDET MED CENTRAL LEDELSE OG ADMINISTRATION REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION BETALINGSMODELLER YDELSESTYPER OG TAKSTSTRUKTUR BASISTAKSTER PÅ HOVEDYDELSER TAKSTER PÅ TILLÆGSYDELSER LOVHJEMLET OBJEKTIV FINANSIERING TRÆKNINGSRET OG ABONNEMENTSORDNINGER RÅDGIVNINGSYDELSER OG AMBULANTE YDELSER PÅ TIMETAKSTSBASIS VALG AF BETALINGSMODEL BESTEMT AF YDELSESTYPE DEN BUDGETTEREDE BELÆGNINGSPROCENT I TAKSTBEREGNINGEN VEDRØRENDE DET ALMENE BOLIGOMRÅDE SÆRLIGT VEDRØRENDE FORSORGSHJEM OG KRISECENTRE SÆRLIGT VEDRØRENDE BETALINGSPRAKSIS PÅ AFLASTNINGSPLADSER HÅNDTERING AF OVER- OG UNDERSKUD OVERFØRSLER MELLEM ÅR FINANSIERING AF UDVIKLING AF NYE YDELSER ELLER UDVIKLINGSAKTIVITETER EGENBETALING OG SÆRLIG SERVICEBETALING AFREGNING OG BETALINGSGANG BILAG EKSEMPEL PÅ FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ YDELSER PRINCIPPER FOR FORDELING AF OMKOSTNINGER EKSEMPEL PÅ TAKSTBEREGNING EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF OVER OG UNDERSKUD...26

3 Side 1 1 Indledning Disse fælles retningslinier er tiltrådt som en del af rammeaftalen for de nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Hovedformålet med dette dokument er at beskrive principperne for takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale - og specialundervisnings tilbud i den nordjyske region efter strukturreformen. Dokumentet er tænkt som et langsigtet papir, velvidende, at det skal gentiltrædes ved de årlige rammeaftaler. Dokumentet skal således medtages som bilagsmateriale i rammeaftalerne og er dermed en del af rammeaftalen. Retningslinerne tager afsæt i de anbefalinger, som fremgår af Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. 1.1 Anvendelsesområde og regulering Kommunerne overtog den 1. januar 2007 myndigheds- og finansieringsansvaret på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne fik dermed ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regional forsyningsforpligtigelse, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Som aftalt mellem KL og Amtsrådsforeningen, anvender kommunerne de samme principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller for de tilbud, kommunerne driver for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt for tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, , Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108, Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., , Særlige dag- og klubtilbud 32 og 36,

4 Side 2 Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3, Behandling af stofmisbrugere, 101, Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Tilbud omfattet af 5 stk. 3 (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) Specialrådgivningsydelser, der udgår fra er baseret på den indholdsmæssige opgavevaretagelse i tilbud. B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142 C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Kommunal specialundervisnings efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisnings for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder) 1.2 Lovgrundlag Disse retningslinier bygger på følgende bekendtgørelser og vejledninger: Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. LOV nr. 371 af 01/05/ Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud). Bemærkninger til lov nr. 573 af 24. juni 2005 om Social Service. Velfærdsministeriets budget og regnskabssystemet. Dertil bygger disse retningslinier på: Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet.

5 Side Grundlæggende principper KL og Amtsrådsforeningen har aftalt en række principper for omkostningsberegningerne i den fælles vejledning. Der er enighed mellem kommunerne i den nordjyske region og Region Nordjylland, om at følgende principper lægges til grund for denne aftale: Incitament til effektiv drift. Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren af ydelser skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering til, at efterspørgeren kun betaler for de ydelser, der rent faktisk modtages. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Regionen. Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. Udviklingstiltag. Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale. Samme principper for alle udbydere af ydelser. For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme principper for omkostningsberegninger for alle udbydere (kommunale, regionale samt private tilbud) inden for aftalens område. 1.4 Grundlaget for takstberegningen for 2009 Arbejdet med at udarbejde budgetter og takster for 2007 og 2008 har været præget af en række udfordringer. Eksempelvis manglende erfaringsgrundlag i form af bl.a. regnskabstal til korrekt opgørelse af omkostningerne. Tilsvarende har ydelsesstrukturen været - og er fortsat - under udvikling. I forhold til 2008-taksterne er grundlaget for takstberegningen 2009 således forbedret, idet ydelsesog takststrukturen er videreudviklet. Driftsherrerne har således gennem budgettering og takstberegning for 2007 og samt regnskabsaflæggelse for fået mere erfaring. Det må forventes, at der i de kommende år fortsat sker en differentiering af ydelses- og takststrukturen, hvilket medfører en større sammenhæng mellem det der betales, og det der ydes. Som et led i at skabe større sammenhæng må der forventes øget køb og salg af tillægsydelser til at dække de behov, der ligger udover hovedydelsen for den enkelte bruger. Der er her ikke tale om en udgiftsglidning i den enkelte sag, men betalingen for tillægsydelsen er en konsekvens af, at der som udgangspunkt ikke allerede er budgetteret med tillægsydelser i de enkelte tilbuds budgetter.

6 Side 4 2 Omkostninger i takstberegningen 2.1 Omkostningskategorier i taksten Rammeaftalen skal indeholde oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser (tillægsydelser) i tilknytning hertil. Den enkelte takst pr. ydelser skal fremgå og være fordelt på følgende omkostningskategorier: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører de enkelte ydelser eller leverancer dertil, fordels på: a. Løn og øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse. b. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v. c. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT m.v.). d. Andel af central ledelse og administration. e. Tilsyn. f. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.). 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med tidligere år jf. aftalte regler herfor). For hver ydelse skal den belægningsprocent, der er lagt til grund for takstberegningen, oplyses. NB: Taksterne, som er godkendt i forbindelse med rammeaftalen, er endelige. 2.2 Specifikation af indhold i omkostningskategorierne Af hensyn til sammenligneligheden og gennemskueligheden specificeres indholdet af ydelserne på omkostningskategorier. NB: Vær opmærksom på, at et tilbud godt kan have mere end én ydelse! Betegnelsen et tilbud dækker i denne sammenhæng bredt over; Døgninstitutioner, botilbud, dagtilbud, specialskoler mv. Et tilbud er således identisk med den fysiske og/eller organisatoriske enhed, der leverer ydelserne. Et tilbud er sædvanligvis kendetegnet ved at have en samlet leder/forstander. Ad a) Løn, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Her placeres alle lønrelaterede omkostninger (f.eks. løn, pension, tjenestemandspensioner, AER, arbejdsgiverforsikringer, mv.) til fagligt - og teknisk personale mv. Dvs. personale, der ikke primært varetager administrative eller ledelsesmæssige opgaver. Løn til personale, der varetager blandede funktioner (fx administration/ledelse eller faglige/tekniske) fordeles efter arbejdsindhold. Dvs. at lønomkostninger fordeles efter en konkret vurdering.

7 Side 5 Ad a - fortsat) Øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Denne post er ment som en opsamlingspost. Her placeres f.eks. materialeomkostninger til aktiviteter, inventar (der ikke er aktiveret), transport, rengøringsartikler, rejser m.v.. Ved institutioner for børn og unge placeres ligeledes omkostninger til kost, tøj, lommepenge i denne kategori. NB: Særligt vedrørende botilbud for voksne: Ved botilbud for voksne kan det komme på tale, at botilbuddet leverer/sælger individuelle valgfri ydelser til beboerne. For disse ydelser betaler beboeren direkte til botilbuddet. Der kan her være tale om botilbuddets levering af vask, rengøring, transport samt visse former for ledsagelse. I alle tilfælde er der tale om ydelser, der ligger udover indholdet i botilbuddets hovedydelser eller udover det indhold, der er aftalt i forbindelse med de konkrete beboeres handleplaner og visitation til botilbuddet. Ved budgetteringen forudsættes, at indtægter og udgifter til individuelle valgfrie ydelser balancerer. Da disse elementer ikke indgår i hovedydelsen, indgår de heller ikke i taksten. Det forudsættes ligeledes, at råvareomkostninger til beboernes kost betales direkte af beboerne eller via en kostkasse og er derfor uden for botilbuddets budget. Ad b) Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet mv.: Her placeres omkostninger til kurser, supervision, konsulentydelser og efteruddannelse for personale ansat i tilbuddet: altså omkostninger der kan henføres til tilbuddet. Dvs. at der indregnes omkostninger til løbende at fastholde tidssvarende kompetencer og kvalifikationer i eksisterende kommunale eller regionale ydelser. Hver driftsherre skal finde sit niveau. Ad c) Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.): Her placeres lønomkostninger til ledelsen i tilbuddet samt løn til kontorpersonale ansat i tilbuddet. Dvs. at summen af løn placeret under denne post sammen med løn placeret under a) samlet udgør alle lønomkostninger på den pågældende ydelse. (se a mht. placering af lønomkostninger for personale med blandede opgaver). Ved flere ydelser i samme tilbud fordeles omkostningerne på de enkelte hovedydelser (jf. kap 3). Omkostninger til administrativt personale og IT mv. i tilbuddet placeres ligeledes her. Ad d) Andel af central ledelse og administration: Her placeres omkostninger til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikerbetjening, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe, jf. bilag 7.1. Ifølge Velfærdsministeriets budget og regnskabssystem skal disse omkostninger budgetteres konkret ud fra nøgletalsfordelinger af budgettet for disse poster. I dette dokuments afsnit 2.6 findes en nærmere beskrivelse for fordelingen af disse omkostninger, ligesom der i bilag 7.1 kan ses et taleksempel. Ad e) Tilsyn: Her placeres lønomkostninger og en andel af øvrige omkostninger til de konsulenter (faglige og økonomiske), der fører generelt tilsyn med egne tilbud (jf. Retssikkerhedslovens bestemmelser). Dvs., at disse medarbejderes lønninger m.v. ikke skal placeres under kategorien central ledelse og administration.

8 Side 6 NB: Vær opmærksom på, at der til takstberegningen kun skal medtages omkostninger forbundet med det generelle tilsyn med egne tilbud, og ikke omkostninger forbundet med det individuelle tilsyn med borgere. Der skal ikke medtages omkostninger forbundet med tilsyn af private tilbud! Ad f) Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse / afskrivninger mv.): På denne post placeres følgende omkostninger: I.Ejendomsomkostninger: Her placeres omkostninger til husleje ved lejeforhold, normalt vedligehold, omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand, renovation m.v.. II.Afskrivninger: Her placeres omkostninger til afskrivning af aktiverede bygninger, inventar, busser mv. Se senere. III.Andre kapitalomkostninger: Forrentning af aktiver Forrentning af over-/underskud 1 Forrentning af likviditetstræk 2 Se kap. 2.4 NB: Ved leasing opføres alene finansielt leasede aktiver i anlægskartoteket. Omkostninger ved finansielt leasede aktiver: Der kan enten indregnes leasingydelser eller afskrivninger og forrentning ikke begge dele samtidig. Omkostninger ved operationel leasing medtages som en almindelig driftsomkostning på linie med leje. Ad 2) Reguleringer i forhold til tidligere år: Over- eller underskud fra tidligere år indregnes i taksten se afsnit 3.12 for en nærmere uddybning. 2.3 Værdiansættelse og afskrivninger De sociale tilbud blev overdraget til regionen eller kommunerne pr. 1. januar 2007, således at værdien af aktiver og passiver var lige store. Aktiverne udgør typisk værdien af grunde, bygninger og visse driftsmidler. Passiver udgør typisk opsparet pensionsforpligtigelser til tjenestemænd, der er ansat i et tilbud, der leverer en ydelse samt eventuelt lån/leasinggæld optaget af tilbuddet. Er aktiverne større end passiver udlignes dette 1 Her anvendes foregående års ultimo saldo 2 2 mdr. udlæg for omkostninger på institutioner. Der går ca. 2 måneder fra en bestiller modtager en ydelse til forfaldsdatoen på den tilhørende faktura. Udlægget for omkostningerne i denne periode skal forrentes til samme rentesats som den øvrige kortsigtede forrentning, jf. afsnit 2.4.

9 Side 7 gennem et lån. Er passiverne større end aktiverne udlignes dette gennem et kontantbeløb (udbetales typisk som en 10-årig annuitet). Skal den nye driftsherre kunne indfri passiver, er det forudsætningen, at afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes fuldt ud i omkostningerne. Dette gøres således: De budgetterede afskrivninger i takstberegningen for 2009 er baseret på de aktiver, der blev optaget i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Afskrivning og forrentningen af de fysiske aktiver sker efter gældende praksis, jf. budget- og regnskabssystemet. Forskellige valg af regnskabspraksis vil påvirke takstberegningen i det enkelte år, men set over en årrække vil omkostningsberegningerne være neutrale. Det anbefales dog, at man anvender en regnskabspraksis, der stabiliserer taksterne mest muligt. Afskrivninger medtages direkte i takstberegningen for det tilbud afskrivningerne vedrører. Her kan opgørelser fra anlægskartoteket anvendes direkte. 2.4 Renter Forrentning af anlægskapital Forretning af aktiver indregnes i budgettet/taksten som en omkostning. Dette sker ved anvendelse af en markedsrente, svarende til den i budget- og regnskabssystemets kap. 9, beskrevne rente. Ifht. forrentning af aktiverne tages der ved takstberegningen for 2009 afsæt i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for de ydelser, forrentningen vedrører. Renteomkostninger på lånefinansiering af aktiver (jf. kap 2.2 ad f) indregnes ikke i taksten, men finansieres af ovenstående forrentning af aktivet. Takstberegningen er således uafhængig af finansieringsformen af aktiver. Forrentning af driftskapital samt over-/underskud I omkostningskalkulen indregnes omkostninger til forrentning af driftskapital, såfremt der er tale om en aktivitet, hvortil der knytter sig væsentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med opgavens udførelse. Forrentning af driftskapital skal svare til de omkostninger, der evt. er ved likviditetsmæssig udlægning i forbindelse med produktionen. Der vil f.eks. ofte være tale om, at en bestiller af en ydelse først skal betale for en leveret ydelse ca. 2 måneder efter, at den er blevet leveret. Dette medfører et likviditetsmæssig udlæg fra leverandørens side der skal forrentes, jf. afsnit 2.2 punkt ad f. Ligeledes skal evt. over-/underskud forrentes. Der anvendes samme rente til forrentning af både over- og underskud. Markedsrenten vil være den relevante rentefod ved disse beregninger. Da der er tale om forrentning af driftskapital benyttes som udgangspunkt en aktuel/kort rentesats, jf. budget- og regnskabssystemets kap

10 Side Tjenestemandspensioner I forbindelse med amternes overdragelse af de sociale tilbud til Region Nordjylland og kommunerne er der for de såkaldte kan-institutioner, gennemført en fuld udligning af aktiver og passiver. Allerede optjente pensioner pr. 1. januar 2007 var indeholdt i ovennævnte udligning af aktiver og passiver, og disse pensionsforpligtigelser skal derfor finansieres via forretning og afskrivning af aktivmassen. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner optjent efter 1. januar 2007 skal indregnes i taksterne på de enkelte ydelser. Beregningen af omkostningen kan ske på flere forskellige måder. Beregningen er således afhængig af, om driftsherren helt eller delvist har overdraget forpligtelsen til et forsikringsselskab eller er fuldt ud selvforsikret på området. Hvis driftsherren har tegnet en pensionsforsikring, dvs. overdraget tjenestemandspensionsforpligtelsen til et forsikringsselskab, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være forsikringspræmien. Er driftsherren selvforsikret, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være den beregnede stigning i pensionsforpligtelsen i takstperioden. NB: Særlige regler i indkøringsårene 2007 til 2009 I indkøringsårene 2007 til 2009 er det af administrative hensyn aftalt, at man ved takstberegningen, i stedet for at beregne den konkrete omkostning jf. ovenstående, kan vælge at beregne og indregne omkostningen til tjenestemandspensioner som 25 % af tjenestemandens lønomkostningerne i de enkelte ydelser. Aftalen vedrørende de 25 % er i overensstemmelse med det forhåndsværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums udmelding om, at omkostningen til tjenestemandspensioner på social- og specialundervisningsområdet er aftalestof. Det skal præciseres, at det forventes, at driftsherren fra 2010 budgetterer med de faktisk forventede omkostninger. Det skal bemærkes, at det alene er omkostningerne til afdækning af de årlige stigninger i de fremtidige tjenestemandspensionsforpligtigelser, der skal indregnes i taksterne. De faktiske pensionsudbetalinger til tjenestemænd skal således ikke indregnes dette uanset om tjenestemanden går på pension før eller efter 1. januar Opdeling af omkostninger forbundet med central ledelse og administration En af de store opgaver i forbindelse med fordeling af omkostninger, er klargøring af omkostninger i centraladministrationen, der skal fordeles ud på taksterne. For at kunne fordele et administrationsoverhead ud på taksterne skal omkostningerne i de centrale administrationer deles op i omkostninger forbundet med myndighedsopgaver og omkostninger forbundet med driftsopgaver. Myndighedsopgaverne er finansieret på anden vis og omkostninger forbundet hermed skal således ikke indgå taksterne. NB: Omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal ikke indgå i taksten.

11 Side 9 For at sikre, at alle relevante omkostninger fra centraladministrationen fordeles over på taksten, skal omkostninger, der kan relateres til driftsopgaver (herunder også henførte omkostninger til medarbejdere, der har med driftsopgaver at gøre, f.eks. ledelse, kantinebetjening, rengøring, andel af el-regning mm) indgå. Der skal således samles omkostninger fra alle de relevante afdelinger i centraladministrationen; fagforvaltninger, serviceafdelinger (f.eks. økonomi-, løn og personale-, bygningsfunktioner), sekretariater mm., som kan henføres til driftsområdet. Herefter skal omkostningerne fordeles over på taksten. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle omkostninger til ekstern driftsopgaverelateret administration og andet overhead, der enten kan henføres direkte eller indirekte til driftsområdet: Dvs. både omkostningerne til en økonom i den centrale økonomiforvaltning, der beskæftiger sig med social- og specialskoleområdet samt omkostningen til medarbejdere i centraladministrationens kantine. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle eksterne administrationsomkostninger, der kan henføres til driftsområdet. Dette medfører, at; de driftsopgaverelaterede omkostninger skal identificeres og udskilles fra de øvrige administrationsomkostninger (myndighedsrelaterede opgaver). omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal holdes ude af taksten. de relevante driftsområdehenførbare omkostninger udskilles fra de samlede driftsområdehenførbare omkostninger og fordeles ud på de relevante takstområder. Erfaringerne har vist, at det ikke har været muligt for indeværende aftales parter, at finde en ens metode til opdelingen af omkostningerne forbundet med central ledelse og administration. Derfor er det besluttet, at den enkelte myndighed må vælge en metode, der skal kunne revideres. Ovenstående kan illustreres i figuren herunder: Myndighedsopgaver Samlede administrationsom kostninger Driftsopgaver Omkostninger der skal indgå i taksten Indgår i fordelingsregnskab Omkostninger der ikke skal indgå i taksten Relateres til andre driftsområder. F.eks. veje, natur mm. Nogle eksempler på myndighedsopgaver og driftsopgaver som medfører et ressourcetræk på centraladministrationen kunne være (Dette er ikke en udtømmende liste):

12 Side 10 Myndighedsopgaver: Udredelse af sagen og fremlæggelse af et beslutningsgrundlag til brug for visitation Beslutninger/afgørelser om, hvorvidt en person har ret til en bestemt hjælp (visitere), eller om der skal ske ændringer i en bevilget hjælp, fx at hjælpen skal reduceres, øges eller ophøre Fastlæggelse af serviceniveauet inden for lovgivningens rammer Opfyldelse af forsyningsforpligtelsen indenfor de områder, hvor serviceloven pålægger myndigheden en forsyningsforpligtelse overfor den enkelte borger ikke drifts delen Afgørelse om optagelse i særlige dag- eller klubtilbud til handicappede børn efter indstilling fra kommunen Godkendelse og tilsyn med private botilbud og opholdssteder Individuelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af betalingen i det særlige dag- og klubtilbud Beslutning om det nødvendige antal pladser i særlige dag- og klubtilbud til handicappede børn Fastsættelse og opkrævning af beboerbetaling, kostforarbejdningsbidrag og særlig service betaling Driftsopgaver: Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger. Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer At stille specialrådgivning til rådighed for kommunerne og borgerne Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Boformer til hjemløse Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Fastsættelse og opkrævning af takster fra driftsherren Relevante i forhold til driftsområdet Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Boformer til hjemløse Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Ikke relevante i forhold til driftsområdet Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer Stille specialrådgivning til rådighed Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser

13 Side 11 I ovenstående eksempel på hhv. myndigheds- og driftsopgaver der medfører et ressourcetræk i centraladministrationen, er driftsopgaverne blevet opdelt i to kasser: nemlig opgaver der skal med i fordelingsregnskabet (relevante i forhold til driftsopgaver (omfattet af rammeaftalen)) og opgaver der ikke skal med i fordelingen (ikke relevante i forhold til driftsopgaven). Omkostninger forbundet med de opgaver, der ikke er relevante i forhold til driftsopgaven på socialog specialskoleområdet, fordeles hen på de driftsområder, hvor de er relevante, og som i forhold til fordelingsarbejdet for social- og specialskoleområdet vil blive betragtet som de eksterne omkostningssteder (se bilag 7.2 vedrørende omkostningssteder). Oftest er opdelingen i myndigheds- og driftsrelaterede opgaver ret lige til. Nogle opgaver er helt klare myndighedsopgaver. Det er opgaver, hvor forvaltninger sikre borgernes retssikkerhed. Dette kunne være, når myndigheder udsteder generelle forvaltningsakter, som f.eks. konkrete afgørelser (tilladelser, godkendelser, visitation), planer (kvalitetsplaner mm) eller regulativer. Andre gange bliver man nødt til at definere en snitflade, da der kan være nogle gråzoneområder. Opdelingen af de administrative omkostninger i driftsopgaverelaterede omkostninger og myndighedsrelaterede omkostninger tager udgangspunkt i de medarbejdere, der udfører opgaverne. Hvis en medarbejder udelukkende arbejder med myndighedsrelaterede opgaver, skal denne medarbejders lønomkostning ikke medregnes i taksten, hvorimod lønomkostningen til en medarbejder, der udelukkende arbejder med driftsrelaterede opgaver, skal medregnes. Der er dog mange medarbejdere, der arbejder med begge typer opgaver og det er her nødvendigt, at opdele lønomkostningen til disse personer i forhold til den andel af deres arbejde der omhandler hhv. drifts- og myndighedsrelaterede opgaver. Dette vil ofte være i form af en anslået gennemsnitsværdi. Ledelsesniveauet mv. er oftest ikke muligt at adskille i driftrelaterede og myndighedsrelaterede opgaver, hvorfor omkostningen hertil opdeles med en fordelingsnøgle efter lønomkostningerne til den øvrige administration. På samme måde kan øvrige ikke-opgaverelaterede omkostninger, der indirekte skal henføres til social- og specialskoleområdet, deles efter samme fordelingsnøgle. 2.7 Regnskabsaflæggelse og revision Regnskabsaflæggelsen samt takstberegningen er omfattet af den almindelige lovpligtige revision. Ved regnskabsaflæggelse herunder opgørelsen af over- og underskud skal det sikres, at regnskabet indeholder alle omkostninger og indtægter, der ligger til grund for takstberegningerne. Der skal som minimum for kommunerne laves særskilt opgørelse af over-/underskud, i det omfang dette ikke indgår i det almindelige regnskab. Over- og underskud opgøres som minimum på målgruppeniveau (som defineret i tilbudsportalen). Man kan dog også vælge at gå ned på tilbudsniveau/ ydelsesniveau. Opgørelse af over- og underskud skal ske efter ensartede principper for de områder i kommunen eller Regionen, som er omfattet af rammeaftalen, og der skal over tid være kontinuitet i metoden.

14 Side 12 3 Betalingsmodeller Som hovedregel skal ydelser afregnes med en gennemsnitstakst, beregnet ud fra de faktisk budgetterede omkostninger forbundet med at udbyde en konkret ydelse. Der er dog tilfælde hvor det ikke er muligt på tilstrækkeligt kvalificeret vis, at beregne en konkret takst pr. ydelse, enten fordi det ikke er muligt at definere ressourcetrækket fra en given ydelse eller fordi det ikke er muligt at definere hvor mange enheder af en ydelse budgettet skal opdeles i. Der skal for disse ydelser anvendes andre betalingsmodeller end traditionel takstbetaling. 3.1 Ydelsestyper og takststruktur Som skrevet ovenfor, skal der som hovedregel anvendes takstbaseret afregning for ydelser på sociale og specialundervisnings tilbud efter kommunalreformen. Men der findes områder hvor denne afregningstype ikke er hensigtsmæssig eller mulig, hvorfor der også vil blive introduceret nogle alternative ydelsestyper. Alle de steder hvor det er muligt at identificere alle udbudte ydelser og de dermed forbundne ressourcer samt entydigt at identificere modtager og betaler af ydelserne, skal der som udgangspunkt anvendes takstbaseret afregning for ydelserne. Der kan her både være tale om hovedydelser og tillægsydelser. Ydelser er defineret ved deres indhold art og omfang - samt den målgruppe, som ydelsen er tiltænkt. Ydelsen skal være beskrevet i en ydelsesbeskrivelse. Der kan her henvises til Tilbudsportalen. Som udgangspunkt beregnes der én hovedydelse pr. tilbud. Hovedydelsen indeholder alle de omkostninger der er forbundet med tilbuddet (jf. afsnit 2). Hvis der udbydes nogle ydelser i forbindelse med tilbuddet som ikke alle tilbuddets brugere (eller hovedparten af alle) modtager, skal disse ydelser udskilles fra hovedydelsen og prisfastsættes separat som tillægsydelser. Kriteriet for om en ydelse skal skilles ud fra hovedydelsen er, at alle (eller tilnærmelsesvist alle) modtagere af hovedydelsen skal udgøre lige stort ressourcetræk på det tilbud/afdeling, der udbyder ydelsen, (omkostningshomogenitet) således at en ydelsesmodtager ikke kommer til at betale for en delydelse, som vedkommende slet ikke modtager (jf. Afsnit 3.2). Et modsatrettet hensyn er dog, at der ikke skal laves så mange tillægsydelser, at det ikke blive praktisk håndterbart. Alternativt til tillægsydelser (eller til at begrænse brugen af tillægsydelser) kan der opereres med flere hovedydelser med hver sin takst indenfor samme tilbud. Når der indenfor et tilbud opereres med flere hovedydelser og/eller tillægsydelser er det særligt væsentligt, at ydelsesbeskrivelsen er klar i forhold til målgruppe, indholds art og omfang. Målet er, at ydelsesbeskrivelsen skal være visitationsafklarende. Dvs. at det er tydeligt, når man kender brugerens behov, hvilke ydelser (hovedydelser og tillægsydelser) der er relevante i forhold til den pågældende bruger. Det er således af betydning af hensyn til administration, visitation samt økonomi, at der ved fastlæggelsen af ydelsesstrukturen for det enkelte tilbud findes den rette balance mellem flere hovedydelser og tillægsydelser.

15 Side 13 De steder hvor det ikke er muligt at definere afgrænsede ydelser og dermed ikke definere en afgrænset mængde af ydelser, er det ikke muligt at indføre en takstbaseret afregning, da det ikke vil være muligt at beregne enhedstakster. Her vil det være muligt at anvende en trækningsret på et given tilbuds ydelser eller ressourcer. Om betalingen for en trækningsret beregnes ud fra objektive kriterier eller andre kriterier aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. Der indføres også en ydelsestype der kaldes Abonnementsordning. Abonnementsordningen er en undtagelse og skal sikre en udbyder af en ny ydelse, at han har budgetsikkerhed til at drive afdelingen, der lever ydelsen i en opstartsfase. Metoden til at skabe budgetsikkerhed hos udbyderen er at indgå aftale om, at kommunerne reserverer et antal pladser på ydelsen, som de betaler for på forhånd. Her er den enkelte ydelsespakke knyttet til en abonnementsaftale og ydelsespakken kan ikke benyttes uden om aftalen. I denne model skal forudbestilte pladser betales uanset om de anvendes eller ej. En abonnent kan således ikke på noget tidspunkt have indskrevet flere klienter på en ydelsespakke end de har abonnementspladser til. Dette sikres ved at registrere forbruget på abonnementet. Hvis en abonnent har behov for en ekstra plads i en periode, kan denne købe en ledig plads af en anden abonnent. 3.2 Basistakster på hovedydelser Traditionelle basistakster beregnes for en ydelse som enten er en døgn- eller en dagsydelse (eller en timeydelse for rådgivning). Ved beregning af taksten for en ydelse anvendes beregningsgrundlaget, jf. bilag 7,3, samt den aftalte belægningsprocent. Taksten for en given ydelse beregnes som: For at kunne beregne en takst på de ydelser, der skal udbydes, er det nødvendigt først at definere antallet af ydelser samt ressourcetrækket. I fordelingsregnskabet skal ressourcer fordeles ud på de takstbærende enheder (altså de hovedydelser, som skal takstfastsættes og udbydes) og derefter divideres med det antal enheder af ydelsen, der forventes afsat. Som udgangspunkt skal der defineres mindst én hovedydelse pr. målgruppe pr. afdeling (uanset om der er tale om en fysisk eller virtuel afdeling). En hovedydelse skal indeholde omkostninger til alle de delelementer ydelsen består af. Hovedydelsen indeholder alle de delelementer som alle (eller tilnærmelsesvis alle) modtagere af ydelsen modtager. Hovedydelsen skal således indeholde alle basiselementerne, som en afdeling tilbyder en given målgruppe. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at hovedydelserne defineres på en sådan måde, at de opfylder mindst 90 % af ydelsesmodtagernes behov (under hensyntagen til, at hovedydelsen ikke defineres så bredt, at spredningen i den faktiske ressourcetræk fra modtagernes side bliver så stort, at der ikke længere reelt er tale om, at der afregnes for det faktiske ressourcetræk).

16 Side Takster på tillægsydelser For at sikre en vis grad af omkostningshomogenitet 3 indenfor en hovedydelse er det nødvendigt at benytte tillægsydelser. Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning. Som bilag til indeværende aftale er der udarbejdet en Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser. Af den vejledning fremgår det nærmere, hvordan taksten for tillægsydelser fastsættes af den enkelte leverandør. Driftsherremyndigheden skal hurtigst muligt orientere handlekommunen om en tillægsydelse. Handlekommunen skal således inddrages og godkende iværksættelsen af tillægsydelsen. Det er handlekommunens opgave at underrette betalingskommunen om tillægsydelsen. Visiterede tillægsydelser fra før 1. januar 2007 skal genberegnes efter de fælles principper for takstfastsættelses af tillægsydelser. NB: Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget 3.4 Lovhjemlet objektiv finansiering Der er i forbindelse med de lands- og landsdelsdækkende institutioner en lovfæstet objektivfinansiering, hvor omkostningerne fordeles til kommunerne efter andel af befolkningstallet. 3.5 Trækningsret og abonnementsordninger Tankegangen bag objektiv finansiering kan ligeledes anvendes til finansiering af de ydelser, hvor det ikke er muligt at foretage en valid registrering (og dermed afregning) af aktivitet, hvor det ikke er muligt at forudsige aktivitetsomfanget i takstberegningsøjeblikket, eller hvor det ikke er muligt at definere en meningsfyldt ydelsesenhed eller hvor afregning ville give anledning til mange små opkrævninger. Dette kunne f.eks. være på ydelser hvor det ikke er lovligt at registrere ydelsesmodtagerne (f.eks. på krisecentrene), eller på ydelser hvor borgerne henvender sig direkte til udbyderne uden forudgående visitation og registrering (f.eks. borgerbutik i forbindelse med hjælpemiddelcentral m.v.) eller visse former for rådgivnings- og vejledningsydelser. 3 Med omkostningshomogenitet menes, at alle der modtager en ydelse udgør et lige stort ressourcetræk på ydelsesleverandøren. Dvs., at de reelle omkostninger forbundet med de enkelte modtagere af en ydelse en relativt ensartet og svarer til den takst der er for ydelsen. Dermed må der heller ikke være for stort udsving i hvor mange delelementer af en ydelse de enkelte ydelsesmodtagere anvender af en ydelse.

17 Side 15 De aftalebaserede 4 objektive finansierings ydelser benævnes i denne sammenhæng som en trækningsret. Her er der ikke tale om lovhjemlet objektiv finansiering men en aftalt objektiv finansiering. For disse ydelser vil indgåelse af aftale være valgfri for kommunerne. Der anvendes en konkret fordelingsnøgle (f.eks. befolkningsgrundlag) til at fordele omkostningerne til en ydelse på de kommuner, der ønsker at gøre brug af tilbud med trækningsret. For ydelser med trækningsret kan de kommuner, der har en trækningsret, frit benytte ydelsen uden at der forbrugsafregnes. For abonnementsordningen beregnes abonnementsprisen på samme måde som prisen på ydelser med almindelig takstfastsatte ydelser. Kommunerne, der er tilknyttet en abonnementsordning, er bundet til at købe et givent antal pladser. Her vil belægningsprocenten i takstberegningen altid være 100 %. På ydelser med abonnementsafregning vil det faktiske forbrug blive registreret og kommunerne kan ikke anvende flere pladser på noget tidspunkt end de har abonnement med. Der vil dog være mulighed for, at kommunerne kan handle internt med de pladser, de har abonnement på. Dvs., at hvis en kommune ikke benytter sig af en plads, som de har abonnement på, kan de sælge pladsen videre til en anden kommune, der står og mangler en plads. 3.6 Rådgivningsydelser og ambulante ydelser på timetakstsbasis Der vil i relation til mere traditionelle dag- og døgntilbud kunne sælges rådgivningsydelser. For disse tilbudstyper vil omfanget af rådgivningsydelser ofte være af et begrænset omfang. På den baggrund er det i disse tilfælde hensigtsmæssigt, at rådgivningsydelsen bliver afregnet som tillægsydelser. Det vil sige, at der er tale om en marginaltakst, hvor der ikke er budgetteret med rådgivningen. I de tilfælde hvor rådgivningen er af en mere omfattende karakter, må rådgivningen opfattes som en hovedydelse, hvor der sker en traditionel omkostningsopgørelse (frem for en marginalbetragtning). Som nævnt ovenfor kan der i sådanne tilfælde aftales enten en trækningsret i forhold til rådgivning eller alternativt kan der laves en egentlig timetakst eller enhedstakst for rådgivning og ambulante ydelser, som beregnes som en hovedydelse. 3.7 Valg af betalingsmodel bestemt af ydelsestype Valg af betalingsmodel for en ydelse bestemmes hovedsagligt af, hvilken type ydelse der er tale om. Hvis der er tale om traditionelle ydelser baseret på normerede dag- eller døgnpladser, skal disse som udgangspunkt afregnes som takstbaserede hoved- og tillægsydelser. Der er mulighed for at afvige fra dette princip, hvis det ikke er muligt at registrere ydelsesmodtagernes cpr-nummer og/eller betalingskommuneoplysninger. I disse tilfælde kan der anvendes en trækningsret. Det er muligt at indgå en abonnementsaftale for nyoprettede ydelser, hvis dette aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. 4 I modsætning til de lovhjemlede objektivt finansierede ydelser.

18 Side 16 For de ydelser, der ikke er direkte klientbaserede, er det muligt at anvende en trækningsret, ligesom det for rådgivningsydelser er muligt at opkræve en enhedstakst (f.eks. en time- eller dagstakst). Ved vedtagelsen af rammeaftalen skal det fremgå, hvilken betalingsmodel, der er aftalt for de enkelte ydelser. 3.8 Den budgetterede belægningsprocent i takstberegningen Til brug for takstberegningen er det nødvendigt at fastsætte en belægningsprocent som danner grundlag for aktivitetsforudsætningen i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten er fastsat ud fra et ønske om, at driftsherren på den ene side skal have incitament til at tilpasse kapacitet til den faktiske efterspørgsel efter ydelser og på den anden side have en vis budgetsikkerhed. Generelt antages det, at der anvendes en belægningsprocent på 95 i beregningen af taksterne. Dette bør dog fraviges, hvis følgende forudsætninger er til stede: historiske erfaringer viser et andet mønster tilbuddet har særlige akutforpligtigelser særlige problemstillinger vedr. belægning gør sig gældende for et tilbud/ydelse f.eks. ydelser med meget kortvarige forløb og aflastning. Hvis en driftsherre ønsker at anvende en anden belægningsprocent med afsæt i ovenstående forhold, skal der indgås særlig aftale herom i forbindelse med de årlige rammeaftaler. 3.9 Vedrørende det almene boligområde Tilbud med regional leverandørpligt, som er etableret efter ældreboliglovgivningen, indgår i den årlige rammeaftale. Dette gælder også kommunalt overtagne tilbud. Ved almen boligområdet skelnes mellem en takst for indholdet (støtte, pleje og behandling) i tilbuddet og så den husleje, som er knyttet til den enkelte bolig. Det skal beregnes både en takst for indholdet samt en husleje. Ved regionalt eller kommunalt drevne tilbud efter ældreboliglovgivningen skal udgifter til vedligeholdelse, fornyelse af tekniske installationer samt omkostninger til administrationen indregnes i taksten. Dette er en forskel fra almene ældreboliger, der drives af boligforeninger eller selvejende institutioner, hvor tilsvarende omkostninger afholdes over huslejen. Disse retningslinier er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om rammeaftaler 9 og 14. Hvis der i de almene boliger er tomme pladser, skal den kommunalbestyrelse, der har anvisningsretten til boligerne udrede betalingen for huslejen, indtil der er indtrådt en ny lejer. Dette sikrer, at den almene boligforening altid har sikkerhed for betalingen. Til imødegåelse af risikoen for tomme pladser i indholdsdelen af tilbuddet kan driftsherren indregne en tompladsrisiko i taksten, som svarer til belægningsprocenten for øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen. Dette skal ses i lyset af, at driftsherren til de almene boliger har leverandørpligt på indholdet i tilbuddet i henhold til rammeaftalen. Dermed ligestilles driften af indholdet i almene boliger med almindelig tilbudsdrift.

19 Side 17 Takstberegningen for indholdsdelen ved almene boliger er således tilsvarende takstberegningen for øvrige tilbud - blot er huslejedelen udtaget særskilt på det almene boligområde. 3.10Særligt vedrørende forsorgshjem og krisecentre Der kan i forbindelse med forsorgshjem og krisecentre være tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme hvilken kommune, der skal opkræves for brugernes ophold. Baggrunden herfor er, at der til disse tilbud er et selvmøderprincip, hvor brugerne møder frem til tilbuddet uden en kommunal visitation. Blandt disse brugere kan der være enkelte, der ikke kan eller ønsker at oplyse hvilken kommune de kommer fra. Der kan som følge heraf ikke sendes en opkrævning for opholdet. Det skal i den forbindelse nævnes, at kvinder kan kræve anonymitet ved henvendelse til et krisecenter og at visse brugere af forsorgshjem reelt ikke har kendskab til hvilken kommune, der er deres betalingskommune. Til dækning af de takstindtægter, der ikke kan opkræves ved en konkret kommune, budgetteres i forbindelse med takstberegningen med et forventet tab vedrørende takstindtægter. Tabet indregnes som en udgift og bevirker således, at taksterne på forsorgshjem og krisecentre generelt forøges med henblik på dækning af de tabte takstindtægter. Størrelsesordenen af tabet fastsættes på baggrund af erfaring fra tidligere år. Der skal således ikke anvendes en særlig lav belægningsprocent i takstberegningen til dækning af tabet. 3.11Særligt vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser Fra 2009 er det vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser aftalt, at der betales for det bevilgede antal aflastningsdøgn, uanset om pladsen frameldes eller ej. Den hidtidige praksis har været, at der betales efter antal anvendte døgn, hvor bestiller/familien med cirka en uges varsel har kunnet framelde sin aflastningsplads uden yderligere betaling. Praksis for aflastningspladser har ikke tidligere været beskrevet i takstaftalerne, men der var tale om en videreførelse af en praksis etableret i det tidligere Nordjyllands amt. Baggrunden for den aftalte praksis er, at driftsherren har svært ved at få belagt de aflastningspladser, der med kort varsel frameldes, eller bare ikke anvendes til trods for bevillingen, hvilket vanskeliggør økonomistyringen. Ulempen ved den hidtidige praksis var således, at driftsherren manglede budgetsikkerhed som følge af mulige svigtende takstindtægter mht. aflastningspladserne, grundet det korte varsel for framelding. Endvidere var der tilfælde, hvor det af kommunen bevilligede antal aflastningspladser alligevel ikke blev anvendt. Dette medførte, at driftsherren måtte beregne det forventede tab ved manglende anvendelse af aflastningspladserne ind i taksten, i form af en lav budgetteret belægningsprocent. Denne praksis betød videre, at de kommuner/bestillere, der rent faktisk brugte de aflastningspladser, som de bestilte, kom til at betale en merpris, da taksten blev forøget som følge af en lav budgetteret belægningsprocent. Fordelen ved den nye praksis er, at den budgetterede belægningsprocent på aflastningspladserne kan øges, hvorved taksterne på aflastningspladserne falder. Omlægningen retter endvidere fokus på en mere effektiv udnyttelse af aflastningspladserne. Endeligt bør driftsherren ved omlægningen af praksis underrette bestillerkommunen om, hvorvidt pladserne rent faktisk bliver benyttet af

20 Side 18 forældrene til børnene, der skal i aflastning, med henblik på en eventuel revurdering af det samlede antal bevilligede aflastningsdøgn til de pågældende børn. 3.12Håndtering af over- og underskud overførsler mellem år Der er aftalt en model for håndtering af over- og underskud for de kommunale og regionale tilbud. Modellen tager udgangspunkt i de principper, der anvendes for de godkendte private botilbud og opholdssteder. Baseret på denne model, fremstilles principper for håndtering af over- og underskud i de kommunale og regionale tilbud nedenfor. Principperne illustreres endvidere vha. et eksempel i bilaget. Driftsoverskud og -underskud på tilbuddet eller typen af tilbud (målgruppen) håndteres efter følgende principper: - Der kan som udgangspunkt maksimalt hensættes et overskud svarende 5 % af årets vedtagne bruttoomkostningsbudget til konsolidering. Se endvidere uddybning herunder. - Ved bruttoomkostningsbudget forstås årets bruttoomkostningsbudget, der er summen af de forskellige ordinære poster. Det er således defineret som det bruttoomkostningsbudget, der afspejler den ordinære drift. Takstindtægter indgår ikke i bruttoomkostningsbudgettet, men det gør evt. øvrige indtægter. Se endvidere uddybning herunder. - Overskud, der giver anledning til overskridelse af den angivne procentsats, benyttes til at nedsætte opholdsbetalingen i efterfølgende takstår. Se endvidere uddybning herunder. - Anvendelsen af de akkumulerede hensættelser til konsolidering er begrænset til finansiering af eventuelle negative driftsresultater eller til fremtidige takstnedsættelser. - Tilbud, der har et negativt årsresultat og som viderefører driften skal tilvejebringe et økonomisk forsvarligt fundament gennem en planlagt konsolidering. - Underskud, der ikke kan dækkes af den akkumulerede hensættelse til konsolidering, indregnes i efterfølgende års takster, så der ikke akkumuleres en negativ egenkapital. Se endvidere uddybning herunder. - Ved nedlukning af et tilbud henføres et evt. over- eller underskud til den balance, der er opgjort for målgruppen. Se endvidere uddybning herunder. I takstaftalen for 2008 fremgik det, at der var behov for, at principperne for akkumulering af et regnskabsmæssigt overskud til konsolidering præciseres. Der var i 2008 aftalen således ikke taget stilling til, hvorvidt der kan akkumuleres konsolidering udover de nævnte 5 pct. over en årrække. I forlængelse af ovenstående skal der gøres opmærksom på, at formålet med de omkostningsbaserede budgetter ikke er, at der budgetteres med overskud med henblik på hensættelse til konsolidering. Hensigten er, at der kun budgetters med forventede omkostninger, dvs. at indeværende afsnit vedrører en situation, hvor driften i regnskabsåret har afstedkommet et overskud. I forlængelse af ovenstående er der indgået aftale om: At der gives mulighed for en konsolidering/overførsel af et regnskabsmæssigt overskud i de enkelte år på op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget. Denne mulighed er begrænset af aftale om akkumuleret overskud. At driftsherren skal have mulighed for (er ikke forpligtet til) over en årrække

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller 2010 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

Læs mere

'( ) ) )$) % ) $ * + ) %, - % ). )! /.+

'( ) ) )$) % ) $ * + ) %, - % ). )! /.+ ! "" #$$% & $$ ! "#$""%"!" & '! ( )"* * *" *#" *+", ( -**.'" "/"!0123"1, '" $**412 3"& & ( "**+"!$"* (, 5 6"+* &+". "*$*! ( 7 "+ "", (( 7 *+ "" (8 7 "+*+ "" ( * 69 330$ 2+ , '( ) $% $ * + %, #(8:; -%.

Læs mere

Bilag 1 - Specifikation til Styringsaftalen for 2014. Indhold

Bilag 1 - Specifikation til Styringsaftalen for 2014. Indhold Bilag 1 - Specifikation til Styringsaftalen for 2014 Indhold Bilag 1 - Specifikation til Styringsaftalen for 2013... 1 Indledning... 2 Beregning af historisk belægningsprocent... 2 Håndtering af over-/underskud...

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat Social- og Sundhedsudvalget 22.09.2009 kl. 14:00 Brovst Rådhus, Kantinen Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 22.09.2009 Punkter på åbent møde: 97. Orientering til Handicapråd og Ældreråd

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Overordnede

Læs mere

Bilag 9: Takstberegning

Bilag 9: Takstberegning Bilag 9: Takstberegning Taksterne for 2012 skal være indberettet senest 1. november 2011. Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af det fælleskommunale socialsekretariat.

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2010 Gældende for takstberegningen i budget 2011 - 2

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2013 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2014 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2010

Bilag 2 Rammeaftale 2010 Bilag 2 Rammeaftale 2010 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Hvad er meningen? Beregning af over-/underskud på taksten Eventuelle over-/underskud skal indregnes i taksten 2 år efter (dvs. i 2010-taksten) I rammeaftalen

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland 0 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2013 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Bilag til takstprincipper 2014. Vejledning til regneark til takstberegning

Bilag til takstprincipper 2014. Vejledning til regneark til takstberegning Bilag til takstprincipper 2014 Vejledning til regneark til takstberegning Juni 2013 1 Indledning Indberetningen af takster og andre ydelsesoplysninger til Styringsaftale 2014 foregår direkte via det elektroniske

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Jammerbugt Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på sociale

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2015 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

Rammeaftale Specialundervisning 2008

Rammeaftale Specialundervisning 2008 Rammeaftale Specialundervisning 2008 Indholdsfortegnelse 1. ET SAMMENDRAG AF RAMMEAFTALEN----------------------------------------------------------------------- 5 2. BAGGRUND FOR RAMMEAFTALEN ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 I denne del skal der svares på: Overordnede spørgsmål vedr. kommunens rolle som efterspørger af tilbud set i forhold til foregående år (2009/2010)

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Rammeaftale 2007 vedrørende tilbuddene på det specialiserede socialområde

Bilag. Region Midtjylland. Rammeaftale 2007 vedrørende tilbuddene på det specialiserede socialområde Region Midtjylland Rammeaftale 2007 vedrørende tilbuddene på det specialiserede socialområde Bilag til Forberedelsesudvalgets møde den 20. september 2006 Punkt nr. 13 Rammeaftale 2007 Rammeaftale 2007

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$!

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$! !""#$ %"" !"#!!$ % $$! & & $ & ' $ ( )!$*$+!$$$,)-.+!+$+/#+!$ & &.+!+$+ +0! 1 ' +!$+!$+2! 3 3 4+25++$2 ( ( 6 +!! $! +! & 7++$ # $$ % 7++$ +#$ & 7++$ #+!# $$ + &# 8$)..5$! 7 2+8 2 ' &()$* $ $ 1&"0$$$ $

Læs mere

Forslag. Lov om socialtilsyn

Forslag. Lov om socialtilsyn Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2013 Forslag til Lov om socialtilsyn Kapitel 1 Formål, ansvar og område 1. Formålet med denne

Læs mere

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Resumé Bilaget beskriver finansieringsmodellen for varetagelse af Taleinstituttets samlede, nuværende

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

cpr.nr. Folkeregisteradresse Adresse: Telefon: E-mail: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Navn: Adresse: Telefon: E-mail:

cpr.nr. Folkeregisteradresse Adresse: Telefon: E-mail: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNEOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål Navn cpr.nr. Folkeregisteradresse Moderen:

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Budget Nr. 551-11 2015-2018 Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Forslagsstiller: Udvalg: Center: Politikområde: Administrationen Socialudvalget Social- og Handicapcentret 551

Læs mere

Indstilling. Overtagelse af de regionale tilbud Tuesten Huse, Atriumhuset og Rådgivningscentret (Århusafd.) 1. Resume

Indstilling. Overtagelse af de regionale tilbud Tuesten Huse, Atriumhuset og Rådgivningscentret (Århusafd.) 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 21. november 2008 Overtagelse af de regionale tilbud Tuesten Huse, Atriumhuset og Rådgivningscentret (Århusafd.) Århus

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Bilag til DAS. 10. juni 2015

Bilag til DAS. 10. juni 2015 Bilag til DAS 10. juni 2015 Punkt 3: Første udkast til styringsaftale 2016 Bilag 1: Udkast styringsaftalen 2016. NB: ny tekst er markeret med rød skrift Bilag 2: Udkast til styringsaftalen 2016 bilag 1

Læs mere

Orientering om ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

Orientering om ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud Departementet Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk J.nr. 2011-1879 Kommuner, regioner og organisationer 14. maj 2013 Orientering om ændring af bekendtgørelse

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Indstilling. Overtagelse af Center for Syn og Kommunikation (Århus afd.) fra Region Midtjylland. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Overtagelse af Center for Syn og Kommunikation (Århus afd.) fra Region Midtjylland. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 28. november 2008 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Overtagelse af Center for Syn og Kommunikation (Århus afd.) fra

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [e-mail] [Funktion] Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr.

Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [e-mail] [Funktion] Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr. Bilag 3 KONTRAKT FOR KØB AF YDELSER i henhold til rammeaftale af xx2015 vedrørende botilbud til mennesker med autisme og domsanbragte udviklingshæmmede. [Denne kontrakt og standardkontrakt for køb af ydelser

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Der foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området.

Der foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området. Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse med børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning og rådgivningsinstitutioner og ophold på

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

Overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde. Rammeaftale. Fo De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland.

Overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde. Rammeaftale. Fo De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland. Rammeaftale 2010 Overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde Foreløbig udgave Fo De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4

Læs mere

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Indhold Forord... 1 s virke og sammensætning... 1 Nye strukturer med

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0220-0005 /CF Indledning Norddjurs Kommune har i mail af 2. marts 2008 til Konkurrencestyrelsen redegjort for kommunens beregning af priser til private

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Indstilling. Godkendelse af aftale vedr. Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcenter Midtjylland fra Region Midtjylland. 1.

Indstilling. Godkendelse af aftale vedr. Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcenter Midtjylland fra Region Midtjylland. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 18. maj 2010 Godkendelse af aftale vedr. Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcenter fra Region Århus Kommune Sociale

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd Tilbud til voksne

Redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd Tilbud til voksne SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Staben, Social, Sundhed og Beskæftigelse Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 6. februar 2008/rev. 28. februar 2008/uba og js Redegørelse til Det Regionale

Læs mere

Retningslinjer til udarbejdelse af budget og årsregnskab for Private opholdssteder Private botilbud Private behandlingstilbud

Retningslinjer til udarbejdelse af budget og årsregnskab for Private opholdssteder Private botilbud Private behandlingstilbud Retningslinjer til udarbejdelse af budget og årsregnskab for Private opholdssteder Private botilbud Private behandlingstilbud Børne- og Skolesekretariatet 2012 Indhold Indhold...2 Indledning...3 Budgetkrav...3

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde RAMMEAFTALE FORELØBIG UDGAVE. Fo De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde RAMMEAFTALE FORELØBIG UDGAVE. Fo De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland 2011 Overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde RAMMEAFTALE FORELØBIG UDGAVE Fo De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET

STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål [navn] [cpr.nr.] [Folkeregisteradresse] Moderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Angiv

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune

Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Juni 2012 Hanne Nielsen GENERELT I forhold til taksternes størrelse er

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Første fondsgodkendelse, skrivelse fra CivilRetsDirektoratet af 1. februar 2002, hvori fonden undtages for fondsloven.

Første fondsgodkendelse, skrivelse fra CivilRetsDirektoratet af 1. februar 2002, hvori fonden undtages for fondsloven. Bestyrelsen for fonden Gl. Kongevej Elkjærvej 38 8230 Åbyhøj Att.: John Anderskou Dato april 2013 Godkendelse af at Fonden Gl. Kongevej driver botilbud for voksne i henhold til Lov og Social Service 107

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

BILAG Styringsaftale 2015

BILAG Styringsaftale 2015 BILAG Styringsaftale 2015 Bilag 1: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen... 1 Bilag 2: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper... 2 Bilag 3: Det lovmæssige grundlag...

Læs mere