Nr årgang Maj Skibsfarten

Transkript

1 Nr årgang Maj 2013 Skibsfarten

2 Indhold Redaktørens klumme Generalforsamling Medlemsportrættet: Esvagt Kort nyt Esbjerg Danmarks offshoremetropol Baggrundsnotatet: Behovet for ændring af det danske lodssystem P & I forsikringer Ny lægebog på vej Kompas april Kompas maj Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: info@shipowners.dk Sekretariatschef: Peter Olsen Dir: Mail: po@shipowners.dk ISSN: Rederiforeningens bestyrelse: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Tlf: Næstformand: Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M. H. Simonsen ApS Tlf: Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Tlf: Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Tlf: Skibsreder Boye Kromann Rederiet Erik B. Kromann I/S Tlf: Forsiden ESVAGT Aurora udenfor Esbjerg havn. Skibet blev leveret i 2012 fra Zamakona-værftet i Spanien, og er i dag beskæftiget i Barentshavet. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Tlf: Chief Operating Officer Hans Schneider A2SEA Tlf: Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

3 Redaktørens klumme Det har været et par begivenhedsrige måneder siden seneste udgivelse. Foreningen holdt således sin årlige generalforsamling den 22. marts på Hotel Christiansminde i Svendborg. Der var tale om pænt fremmøde fra medlemmerne på en dag, der udover den formelle del bød på spændende indlæg, bl.a. af Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth, og sammenkomst med middag om aftenen med overraskende underholdende indslag. På generalforsamlingen var der genvalg til de valgbare bestyrelsesmedlemmer, men det blev samtidig besluttet, at udvide bestyrelsen. På den baggrund blev COO Hans Schneider fra A2SEA valgt som nyt bestyrelsesmedlem, og det blev derved sikret, at også havvindmølleskibene i medlemskredsen er repræsenteret på bestyrelsesniveau i Rederiforeningen af stik. Der blev derfor afholdt en pressebriefing på dagen, og i forhold til foreningen var det især spørgsmålet om samarbejdet med Shipcraft og deres medlemskabs ophør, der tiltrak sig opmærksomhed. Foreningens opsigelse af et medlemskab sker heldigvis uhyre sjældent, og det er ganske enestående, at eksklusion sker på et grundlag som i denne sag. Derfor var det heller ikke nogen enkelt beslutning for bestyrelsen at træffe, men det skete efter moden overvejelse. Nu er det så tid til at komme videre, og pressen har da efterhånden også valgt at fokusere på andre emner. Lad os for alt i verden håbe, at vi kan undgå lignende sager i foreningen fremover. Peter Olsen Sekretariatschef Den anden store begivenhed har været frigivelsen af de danske søfolk i Somalia. Det var til stor lettelse og glæde, at nyheden blev modtaget tirsdag den 30. april. Som det fremgik af orienteringen af medlemmerne samme dag var forventningen, at sagen ville tiltrække stor medieinteresse, hvilket viste sig at holde Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk ufds.dk 3

4 Generalforsamling 2013 Af Peter Olsen Årets generalforsamling blev afholdt den 22. marts d.å. på Hotel Christiansminde i Svendborg. Der var tale om et velbesøgt arrangement, der resulterede i følgende bestyrelse for det kommende år: Formand Søren N. Thomsen, ESVAGT Næstformand Lars Simonsen, M.H. Simonsen Bestyrelsesmedlem Niels Højlund Hansen, Nordane Shipping Bestyrelsesmedlem Jørgen Folmer, H. Folmer & Co. Bestyrelsesmedlem Boye Kromann, Erik B. Kromann Bestyrelsesmedlem Jonas Backman, Sirius Shipping Bestyrelsesmedlem Hans Schneider, A2SEA Følgende er et uddrag af formandens beretning. Der er tale om beretningens 1. del, der omhandler erhvervets vilkår, selve foreningen og dens udvikling: Det er med blandede følelser, at jeg skal gøre status for året der gik i Rederiforeningen af Vi er fortsat i en periode med store udfordringer for langt størsteparten af foreningens medlemmer. Det er virkelig hårde tider for de fleste, og desværre kan der endnu ikke for alvor skimtes lys for enden af tunnelen. Den globale finansielle krise har stadig stor indflydelse på efterspørgslen af søtransport. Det skyldes dels bankernes manglende vilje til at sætte pengene fra bankpakkerne i omløb, dels større forsigtighed fra forbrugernes side med hensyn til erhvervelse af forbrugsgoder. 4

5 Mange af foreningens medlemmer har det seneste år mærket på egen krop, at bankerne har strammet gevaldigt op i deres udlånspolitik. Det går nu desværre også ud over velfunderede projekter som det tidligere ikke har været svært at få finansieret. Det er rigtig ærgerligt. Samtidig er der også eksempler på, at de større banker tilsyneladende slet ikke ønsker de mindre og mellemstore rederier som kunder længere. Her taler vi om rederier, der har haft de samme bankforbindelser i 50 år eller mere, og som nu ikke engang kan opretholde deres kassekreditter uden at disse på nogen måde har været misligholdt. Det er ganske foruroligende. Indtil videre kan det konstateres, at medlemmerne trods alt har været rustet til de dårlige tider. Samlet set har foreningen haft en mindre fremgang i antal indmeldte skibe sammenholdt med status for Der er afgået 14 skibe på ca BT, nærmere betegnet 10 general cargo skibe på i alt BT, 1 kemikalietanker på BT og 3 bugserskibe. Der er til gengæld indmeldt 20 skibe på ca BT, nærmere betegnet 17 offshore skibe og 3 kemikalietankere. Foreningen bestod således ved årsskiftet af 42 egentlige lastskibe på ca BT, 25 tankskibe på BT, medens de øvrige 141 skibe på BT er inden for kategorien offshore-, special- og entreprenørskibe. Den samlede beskæftigelse af søfolk blandt foreningens medlemmer udgør ifølge tal fra Søfartsstyrelsen ca personer. Samtidig er der en høj andel af dansk beskæftigelse, hvilket man fra politisk hold har lagt mærke til. Det hører også med til historien at vi igen i år har tilvejebragt betydelig flere praktikpladser til ubefarne eller andre, der ønsker at videreuddanne sig til skibsofficerer end hvad vi har forpligtet os til politisk. Medlemsfremgangen og de flotte uddannelses- og beskæftigelsestal er i virkeligheden et godt billede på, at trods svære tider for branchen som helhed er der segmenter, hvor det går betydeligt bedre, og hvor vores medlemmer er stærkt repræsenteret. Her tænker jeg især på offshore, der både indeholder spændende forretningsmuligheder i relation til olie/gas-produktion og opsætning, service og vedligehold af havvindmølleparker til søs. Forretningsmulighederne gælder ikke alene dansk kontinentalsokkel, men navnlig også vore nabolande. Foreningen er godt repræsenteret med markedsledende medlemmer i begge segmenter og derfor må vi have en vis forhåbning til, at de vil få deres andel af væksten for de kommende år. En udfordring i den forbindelse bliver naturligvis, at rammevilkårene for at drive rederivirksomhed inden for disse segmenter fortsat er konkurrencedygtige internationalt. Det skal kunne betale sig at registrere skibene under dansk flag. Dernæst er det vigtigt, at foreningen fremstår som et attraktivt fællesskab nye operatører ønsker at være en del af. Vi må sikre, at foreningen kan tilbyde den type medlemspleje og ydelser, der efterspørges af medlemmerne. Det er en vigtig opgave for administrationen. Rederiforeningen af 2010 er jo som alle ved en ung forening, men til gengæld var det to betydeligt ældre foreninger som vi nu for snart 2½ år siden valgte at lægge sammen til én. Det har vist sig at være den rigtige beslutning, og nu handler det om at se fremad, sikre en positiv udvikling af foreningen, der både tager hensyn til tradition og behovet for fornyelse. Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: michael.villadsen@transportlaw.dk 5

6 Esvagt Balancen mellem vækst og høj kvalitet Medlems portrættet Af Søren Kitaj Den esbjergensiske offshore-beredskabsvirksomhed ESVAGT er i hastig vækst og øjner nye markeder. Men det er afgørende at fastholde den rette ånd og kvalitet, fortæller direktør Søren Nørgaard Thomsen. Nok nærmere de 800. Sådan lyder det umiddelbare svar fra ESVAGT-direktør Søren Nørgaard Thomsen, når man beder ham forklare beredskabsvirksomhedens succesfulde udvikling fra ganske få ansatte om bord på ombyggede fiskekuttere i starten af 1980 erne til 37 fartøjer herunder flere højteknologiske enheder og 700 ansatte i dag. Som så er blevet til næsten 800. Det går hurtigt i ESVAGT, der holder til i Esbjerg. Alene i 2012 oprettede rederiet 100 nye stillinger og søsatte tre nye skibe, herunder det 87 meter lange ESVAGT AURORA. To nye fartøjer er kommet til i I over 30 år har ESVAGT leveret vagtskibsberedskab til Nordsøens olieinstallationer. Virksomhedens specialdesignede fast rescue - både er i beredskab 24 timer i døgnet og kan operere i al slags vejr, hvis der for eksempel sker en ulykke på en boreplatform, og de ansatte må springe i vandet. Den sikkerhed betaler selskaber som Mærsk Olie & Gas gerne for. Vi er fuldt fokuserede på vores vagtskibsberedskab og er anerkendt for at kunne vores kram. Vi slår på høj sikkerhed til søs og godt sømandskab, siger Søren Nørgaard Thomsen, som har været direktør i ESVAGT siden 6

7 2010, og desuden siden 2012 har beklædt posten som formand for Rederiforeningen af Kvaliteten har altid været konkurrenceparameter nummer 1 for ESVAGT. Vi er selv med til at udvikle og bygge vores fast rescue-både, og vi forbedrer dem hele tiden ud fra de erfaringer, vi gør os. Det samme gælder vores mandskab, som vi træner og træner, så de hele tiden bliver dygtigere, siger Søren Nørgaard Thomsen. Det hele startede i 1981, hvor olieboringerne i Nordsøen var begyndt at tage fart. De tre erhvervsfolk Ole Andersen, Henning Kruse og Kent Kirk kunne se behovet for vagtskibe til platformene og begyndte at ombygge fisketrawlere og besætte dem med primært omskolede fiskere, som ikke længere kunne leve af at fiske, men havde kompetencerne til at færdes til søs. Sidenhen er mange specialbyggede skibe kommet til. Men de ombyggede fisketrawlerne indgår stadig i flåden, og en række af de oprindelige medarbejdere er stadig beskæftiget i ESVAGT. De tre stiftere ejer i dag 25 pct. af virksomheden, mens A.P. Møller Mærsk Gruppen ejer de resterende 75 pct. Stort udviklingspotentiale En af fordelene ved de nyere ESVAGTskibe er, at de kan varetage flere funktioner end den traditionelle rolle som vagtskib ved ulykker. Ved olieforurening til havs kan ESVAGTS multifartøjer for eksempel levere såkaldt førstelinjeberedskab på havet. Der er opstået et behov for øget oliespildberedskab, hvilket vi har været involveret i i mange år fra landsiden. Nu er beredskabet rykket om bord på vores skibe. Vi vil altid være utrolig fokuserede på vores hovedområde, men når samme skib kan udføre flere forskellige opgaver, er det logisk at brede kompetencerne ud, siger ESVAGT-direktøren, som også følger udviklingen tæt i planerne om en række nye havvindmølleparker i Nordsøen. Mens den engelske, danske og norske del af Nordsøen hidtil har været ESVAGTS hjemme- 7

8 bane er selskabet i gang med at udvinde territoriet primært i nordlig retning mod det arktiske hav og Barentshavet, hvor multifartøjet ESVAGT AURORA allerede er i gang på en 10-årig kontrakt for det italienske olieselskab ENI. ESVAGT har også et skib engageret på den egyptiske middelhavskyst, og der er i princippet ingen grænser for, hvor længe Esbjergselskabet kan fortsætte med at ekspandere. Hvis vores marked udelukkende var Nordsøen, ville der naturligvis være en grænse. Men der er jo markeder i resten af verden, vi ikke har kigget på meget på, fx det arktiske, der ligger rigtig godt til vores kompetencer. Så umiddelbart er der ingen grænser for vores vækstpotentiale, siger Søren Nørgaard Thomsen, men tilføjer dog: Det er afgørende med erfaring nok. Når vi udvider med 100 nye stillinger, er der pludselig en del, der ikke har erfaringen og ESVAGTånden. Giver vi køb på, hvad vi står for den høje kvalitet mister vi også den fordel, vi hele tiden har solgt os selv på, siger han. Søren Nørgaard Thomsen Danmarks Rederiforenings Lægekontor Amaliegade 33 (nedgang D), 1256 København K Henvendelser vedrørende søfartsmedicinske spørgsmål kan rettes til: Tlf: eller medicaloffice@shipowners.dk eller læs på: Kontoret er åbent man - fredag: kl Telefontid man - fredag: kl

9 Besætningsskift i Schengen-området Der har gennem de senere år vist sig en række vanskeligheder, når danske og udenlandske rederier ønskede at foretage skift af besætningsmedlemmer fra tredjelande herhjemme. Det har navnlig været Rigspolitiets meget restriktive fortolkning af Schengen-reglerne, der bl.a. førte til, at skift ikke længere kunne foretages en route eller på red, samt at mulighederne for udstedelse af visum på grænsen (nødvisum) blev indskrænket. Disse problemer synes nu at være løst. Som en del af den politiske aftale vedrørende Regeringens vækstplan blev det således besluttet, at Der gennemføres initiativer vedrørende besætningsskift, hvor skibet ikke anløber dansk havn, og udstedelse af fleradgangsvisum til udenlandske søfarende (Aftale om Vækstplan DK s. 11). Nærmere beskrivelse af problemerne og deres løsning fremgår af en endnu ikke offentliggjort tværministeriel embedsmandsrapport. Der er derfor en begrundet forventning om, at en mere smidig praksis hurtigt vil kunne etableres. Desværre ser det nu ud til, at en mere restriktiv linje gør sig gældende i en række af de øvrige lande i Schengen-samarbejdet. Administrationen har på det seneste Kort nyt fået flere meldinger fra medlemmerne om besværlige sagsgange og manglende fleksibilitet. Samtidig er Schengen-reglernes betydning for de søfarende på ny blevet et tema i Bruxelles. Europa-Kommissionen har iværksat en åben konsultation om visum for korte ophold, hvor alle interessenter kan give deres besyv med, og den europæiske rederiforening ECSA har nedsat en arbejdsgruppe om Schengen-reglernes håndhævelse. MEPC 65 Der blev i perioden fra den maj i år afholdt møde i IMO s miljøkomité MEPC. Blandt de centrale emner på dagsordenen var ballastvand og NOx. 9

10 Vedrørende ballastvand blev der opnået enighed om en Assembly Resolution, der betyder, at det bliver konventionens ikrafttrædelsesdato, der afgør, om et skib skal have en overgangsordning, der er styret af skibets førstkommende fornyelsessyn. Helt konkret betyder det, at skibe der bygges i dag først skal have udstyr installeret ved førstkommende fornyelsessyn, dvs. om 5 år. Processen er således, at resolutionen skal vedtages på IMO s Assembly til november. Herefter skal de manglende 6 pct. af verdenstonnagen så omfattes ved ratifikation fra et eller flere af de store flagstater, og så træder konventionen i kraft 12 måneder efter. Reelt set betyder det hvis alt går som planlagt at skibe bygget før 2015 omfattes af en overgangsordning, men mange vil skulle i gang tidligere som følge af de særlige amerikanske regler, der træder i kraft pr. december MEPC vedtog samtidig at udsætte NOx Tier III kravet (ca. 80 pct. reduktion for nybygninger) fra 2016 til Der var tale om en intens debat, hvor Rusland fik støtte fra bl.a. Ukraine, Indien, Kina, Bahamas, Liberia og Grækenland. Flere lande, heriblandt Danmark tog dog herefter reservation på denne ændring i MARPOL Annex VI. Rent procesmæssigt skal forslaget endeligt vedtages på næste MEPC i marts Møde i Isbrydningsrådet Der blev den 15. maj d.å. afholdt møde i Isbrydningsrådet. Formålet med mødet var at evaluere den nye isbrydningsordning. Der var blandt Isbrydningsrådets medlemmer bred enighed om, at den nye ordning overordnet har været en succes, og at rekvirering af isbryderassistance har fungeret hensigtsmæssigt i de 4 områder, hvor kapaciteten har været opstillet. Det drejer sig om Østlige Limfjord, Vestlige Limfjord, Smålandsfarvandet, og Sydfynske Ø-hav. Det endelige regnskab er endnu ikke gjort op, men årets udgifter forventes at blive lavere end oprindeligt budgetteret. Der er dog fortsat enkelte udeståender i relation til ordningen. Det gælder bl.a. fremtiden for Ismeldetjenesten. Endvidere vil regnskabet løbende skulle tilpasses, så indsvingningen af isafgiften afpasses de forventede udgifter. En ny udbudsrunde for de 4 områder kan forventes 10

11 efteråret. I indeværende sæson 2012/2013 opnåede to af foreningens medlemmer beredskabskontrakt, henholdsvis P.U. Sørensen i Smålandsfarvandet og Svendborg Uddybning ApS i det Sydfynske Øhav. Pirateri Det var med stor glæde, at nyheden om frigivelsen af de tidligere besætningsmedlemmer fra skibet MV Leopard blev modtaget den 30. april d.å. Samtidig kan det nu for alvor konstateres, at de mange tiltag for at dæmme op for kapringerne har båret frugt. Seneste kapring af et handelsskib ud for Somalia var således MV Smyrrni den 10. maj Situationen i Somalia er nu således, at to handelsskibe med besætning fortsat er kaprede og yderligere to besætninger uden skib. I alt holdes 54 søfolk fortsat som gidsler, så problemet er på ingen måde elimineret. Samtidig ses der med stigende bekymring på situationen i farvandet ud for Nigeria. Number of Ships: 2 (This includes vessels known to be taken for ransom) Weekly Pirated Vessels Update Combined total number of hostages: 54 Name Flag Date Pirated Hostages 1) Albedo Malaysia 25. nov ) Naham 3 Oman 26. mar Total 43 Hostages without vessel Ex FV Prantalay 18. apr Ex MV Asphalt venture 16. apr Total 11 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted Ellenet Marstal Tlf Fax marnav@marnav.dk AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 11

12 Esbjerg Danmarks offshoremetropol Evnen til omstilling Af Søren Kitaj Esbjerg Havn er begunstiget af sin beliggenhed ud til Nordsøens olie-, gas- og vindmølleinstallationer, men havnens succes skyldes også en offensiv og dynamisk kommerciel strategi. Esbjerg er hjemsted for en række offshoremedlemmer af Rederiforeningen af Havnen oplever hastig vækst, der sker i takt med, at de succesfulde virksomheder udvider, og nye leverandører af primært offshore-ydelser kommer til. Den vestvendte havn ligger ideelt for virksomheder, der arbejder med Nordsøens offshoreaktiviteter, hvilket havnedirektør Ole Ingrisch ikke lægger skjul på. Men den succes, havnen oplever, skyldes også en villighed til at investere massivt og tænke mere kommercielt, end mange andre havne gør eller i hvert fald tidligere har gjort. Vi har været offensive set med brancheøjne. Det har handlet om at være en kommerciel partner for virksomhederne frem for en traditionel statshavn. På den måde er vi gået fra at være en lokal/regional havn til at være en havn, der betjener globale aktører som Mærsk, Dong, Siemens, Vestas og Vattenfall, siger Ole Ingrisch. En af hovedforudsætningerne for at tiltrække store virksomheder er at forstå virksomhedernes behov, for eksempel i forhold til havnens infrastruktur. 12

13 Vi har været hurtige til at udvikle nye forretningsområder og til at tænke kommercielt. En af vore store kunder, Siemens Wind Power, ligger i Brande, som er 80 km fra havnen. Her har vi i samarbejde med myndighederne optimeret transportkorridoren til Esbjerg Havn ved for eksempel at tilpasse infrastrukturen til havnen, herunder rundkørsler, lyskryds osv., fortæller havnedirektøren. Esbjerg Havn var tidligere en af Europas allerstørste fiskerihavne, men størstedelen af fiskekutterne forsvandt i Det tvang havnen og hele regionen til at tænke nyt og fokusere på andre kompetencer. I dag beskæftiger havnen over personer og er dermed en af Syddanmarks største arbejdspladser. I stedet for døde, triste havneafsnit ser man nu nye, dynamiske industrier, der udvikler sig. Det har skabt de meget nødvendige arbejdspladser, og hertil kommer, at vidensindholdet er meget højere i offshore end i fiskeri. Havnen er et lysende eksempel på et vækstområde i det såkaldte Udkantsdanmark, og man skal ikke undervurdere, hvad Esbjerg betyder for det sydvestlige Danmark, siger Ole Ingrisch. Manges øjne, herunder politikernes, er rettet mod steder som Esbjerg, men man kan ikke kopiere en succes og forvente en succes mere. Man kan dog kopiere den grundlæggende indstilling, mener havnedirektøren. Fordi man har en Storebæltsbro, der er en succes, bygger man jo ikke en magen til lige ved siden af. Men man kan se på principperne for, hvordan man udvikler offentlige virksomheder, og man skal være klar til at fange de nye tendenser. Det helt centrale og afgørende er evnen til omstilling til forandring og fleksibilitet. Du kan ikke læse i krystalkuglen, hvad der kommer til at ske, men du skal have evnen til at omstille dig og til at være risikovillig og acceptere fiaskoer, siger han. Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: bsc@balticshipping.dk 13

14 Behovet for ændring af det danske lodssystem BAGGRUNDS NOTATET Af Peter Olsen Den reviderede lodslov, der trådte i kraft 1. december 2006, er på en række centrale områder ikke gennemført i henhold til de forudsætninger og forventninger, der var fra lovgivers og Lodsudvalgets side. Det er især den udsatte drøftelse af en liberalisering af gennemsejlingslodsningerne, prisudviklingen for lodsydelser, samt sejladskravet for at opnå lodsfritagelsesbevis, der vækker bekymring. Helt overordnet anses nuværende praksis for kritisabel, idet der overføres midler fra et monopoldækket område (gennemsejlingslodsningerne) til et område, hvor der hersker konkurrence mellem den dominerende statslige virksomhed og private operatører (regionallodsningerne), og det er næppe i overensstemmelse med EU s konkurrencelovgivning. Modsat har man fra myndighedsside bl.a. lagt vægt på Danmarks internationale forpligtelser og forsyningspligten i mindre trafikerede områder, som begrundelse for den manglende gennemførelse af lodsloven. Forsyningspligten relaterer sig til underskudsgivende lodsninger i tyndt besejlede farvande til eller fra danske havne med begrænset godsomsætning. På grund af den begrænsede omsætning er der ofte tale om kommunale havne, Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax koge@holship.com Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion som ifølge havneloven ikke må udføre virksomhed i konkurrence med pri- vate operatører. En løsning kunne være at tillade disse havne at tilbyde lodsning med en kendt mand (en lods, der ikke driver lodsvirksomhed, men har samme kvalifikationer), som har kendskab til det pågældende farvand til og fra samt i havnen. Da forsyningspligten reelt er et økonomisk anliggende i forbindelse med målsætningen om, at statens lodsselskab skal være økonomisk selvbærende, kan en løsning være oprettelse af en lodsfond, der skal udligne tab i forbindelse med lodsninger, der ikke er rentable, uanset hvilken lodsvirksomhed, der udfører lodsningen. Det forudsættes, at de tabsgivende lodsninger kan identificeres. Finansieringen af ordningen sker gennem opkrævning af en procentandel af alle lodsindkomster uanset om der er tale om regionallodsning eller gennemsejlingslodsning. Under forudsætning af at der ikke er tabsgivende gennemsejlingslodsninger, kan dette område umiddelbart liberaliseres. I relation til regionallodsningerne kunne det alternativt overvejes at foretage en opdeling af de regionale lodsningsområder således, at hvert lodsningsområde er en økonomisk selvbærende enhed. Hvert lodsningsområde bringes herefter i udbud, der kan vindes af den virksomhed, som påtager sig at udføre alle lodsninger inden for det pågældende område til den laveste pris. Det kunne overvejes, at kombinere denne ordning med gennemsejlingslodsningerne, således at der gives en andel af gennemsejlingslodsninger i forhold til den andel af regionallodsninger, som en privat udbyder påtager sig. Udgangspunktet 14

15 ved denne ordning er at statens lodsvirksomhed påtager sig alle lodsninger, men afgiver andele til private virksomheder, der er mere konkurrencedygtige i takt med, at de medvirker til at opfylde forsyningspligten. Et helt andet forslag kunne være, at arbejde på landbaseret lodsning i gennemsejlingsfarvandene. Da ¾ af lodsningerne er gennemsejlingslodsninger, er den kritiske masse for et rentabelt projekt tilstede. Hertil kommer, at den del af regionallodsningerne som foregår i gennemsejlingsfarvandene ligeledes kan drage nytte af en sådan løsning. Vedrørende prisudviklingen for lodsydelser kan det konstateres, at priserne for lodsydelser siden 2006 er steget mellem pct. mere end den tilsvarende generelle udvikling for forbrugerpriser. Det var forventningen, at priserne generelt ville falde med gennemførelsen af den reviderede lodslov bortset fra prisen for regionale lodsydelser til mindre skibe. Fastsættelse af de maksimale lodspriser bør fremadrettet ske under hensyntagen til den almindelige prisudvikling i samfundet. Aflønning af lodserne er overenskomstreguleret. Prissætningen af de enkelte lodsers ydelser bør afspejle, at lodser arbejder som rådgivere, og alene har ansvar som sådan. Ansvaret for skibets navigation og sejlads påhviler fortsat skibets fører uanset, at der er lods om bord. Erfaringsmæssigt er der en tendens til, at arbejdsgivere er mindre observante på lønomkostningerne i et marked, hvor der er monopol. Det er forstået, at lønomkostningerne i det statslige lodsselskab er ca. 40 pct. højere end tilsvarende omkostninger i det private lodsselskab. Der kunne således opnås en omkostningsreduktion ved at konkurrenceudsætte lodsydelserne. Der er endvidere sket en alvorlig stramning af sejladskravet til opnåelse af lodsfritagelsesbevis. Af lovforarbejderne fremgår, at skærpelsen på dette område bestod i, at der fremover skulle udstedes et lodsfritagelsesbevis mod betaling og efter eksamination, hvor en skibsfører, der 5 gange inden for de seneste seks måneder har besejlet et farvand med samme skib i samme kondition, er fritaget for at benytte lods. Imidlertid blev dette krav skærpet til passage gange over 12 måneder. Sejladskravene, som var gældende før ikrafttrædelsen af den reviderede lodslov, bør reetableres, medmindre der er dokumenterbare behov af søsikkerheds- eller miljømæssig karakter for et højere antal besejlinger end 5 over en længere periode end 6 måneder. 15

16 P & I forsikringer Mindre og mellemstor tonnasje Af Truls Ingar Nielsen I den senere tid er det dukket opp stadig flere aktører som tilbyr P & I forsikring med faste erstatningssummer og premier. Den erstatningssum som fremgår av polisen er den maksimale utbetaling som kan finne sted ved et og samme skadetilfelle. Fast forsikringssum medfører fast premie. Dette betyr at det ikke vil bli innkalt ekstrapremier. Heller ikke tilleggspremie eller krav om annen garanti når forsikringsavtalen opphører. P&I-klubber innen International Group tar høyde for å dekke reders ansvar i de verst tenkelige situasjoner, og mer enn det. Derfor er erstatningsansvaret for en hendelse opp til USD 7.0 milliarder. Efter store katastrofeskader vil P&I-klubbene kunne avkreve fra medlemmene ekstrainnkallinger (tilleggspremier). Det samme gjelder hvis skadene er mer frekvente enn forventet. I tillegg må P&I-klubbene sikre seg mot negativ utvikling av skader med lang avviklingstid. Når skip meldes ut av foreningen blir det avkrevd såkalt release call eller garantier selv om det skip som meldes ut ikke har hatt skader. P&I-klubbene er et viktig instrument for at skipsfartsnæringen skal kunne fungere. Dette som følge av de krav som i dag stilles til økonomisk sikkerhet, enten direkte fra de involverte parter eller fra samfunnet for øvrig. Eksponeringen for de meget høye ansvarskrav gjelder først og fremst skip i passasjertrafikk og større lasteog tankskip. Redere som har frakteskip på GT eller lavere har langt fra det samme behov for å dekke seg mot meget store ansvarskrav. Samme gjelder andre fartøyer som slepebåter, fiskefartøyer og andre mer spesialiserte fartøyer. Derfor har aktører utenfor de tradisjonelle P&I-klubber inklusive syndikater på Lloyd s of London funnet å kunne tilby P&I forsikringer som gir fullgod sikkerhet i forhold til den lavere risiko, men til fast premie. Selv om de tradisjonelle P&I-klubber i visse tilfeller også tilbyr forsikringer med faste premier, ser vi at de alternative forsikringsgivere er meget konkurransedyktige med hensyn til pris og service. P&I-klubbene domineres av de store rederier. De forsikringsgivere som spesialiserer seg på de mindre skip vil ha deres hovedtyngde av kompetanse og service rettet mot denne del av skipsfartsnæringen. Dansk Søforsikring G/S er et forsikringsselskap som typisk forsikrer mindre skip. På grunnlag av deres kompetanse og erfaring nettopp innen det samme segment av skip som det her er tale om tilbyr et bestemt Lloyd s syndikat P&I forsikring med fast premie på gunstige vilkår. Dette vil være et tilbud til rederiforeningens medlemmer med tonnasje opp til GT. Forsikringstilbud vil være basert på de enkelte skipenes statistikk og øvrig informasjon. Medlemskap i Dansk Søforsikring G/S vil bli tillagt betydning for et forsikringstilbud. For nærmere opplysninger, ta vennligst kontakt til: Dansk Søforsikring G/S Claus Løkke, tlf / eller cloekke@ngsf.dk Nilsen Brokers Re AS Martin Cavallar Nilsen, tlf / eller mcn@nilsen-brokers.no 16

17 Ny lægebog på vej Af Carsten Gydahl-Jensen Lægebogen for søfarende er blevet konsulteret af eksperter og der er enighed om, at den trænger til fornyelse. Fornyelsen sker på baggrund af en forundersøgelse blandt søfarende, undervisere og andre fagfolk. Forundersøgelsen har bl.a. peget på, at den nuværende lægebog fra 1996 er fagligt forældet og det pædagogiske trænger til et løft. Derfor vil lægebogen jævnligt blive revideret fremadrettet. Den nye lægebog udvikles i samarbejde med Mentor Instituttet og en følgegruppe bestående af bl.a. søfarende og søfartsmedicinske eksperter. Som noget nyt udgives lægebogen af SEAHEALTH i stedet for Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen vil dog fortsat godkende bogen og indgå i samarbejdet om den. Obligatorisk på skibe Lægebogen, som det er obligatorisk for alle danske skibe at have, er en vigtig del af den samlede sygdomsbehandling om bord, som inkluderer medicinkisten og fjerntjenesten Radio Medical. Lægebogens centrale rolle gør, at den har stor værdi for den søfarende sygdomsbehandler og da sygdomsbehandling om bord sker langt fra andre hjælpemuligheder, er det vigtigt, at det faglige stof er opdateret. Lægebogen får også et pædagogisk løft, så den sejlende sygdomsbehandler vil blive bedre vejledt og den søfarende hurtigere hjulpet i en akut situation. Instruktionsbogen vil være i forlængelse af den undervisning, sygdomsbehandleren får hvert 5. år på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø. Lægebogen vil indgå i selve undervisningen. E-bog og filmklip Som noget nyt vil der i pakken være små instruktionsfilm på 2-5 minutter fx om, hvordan man lægger et drop eller en venekanyle. Bogen vil også udkomme som e-bog og få tilknyttet en hjemmeside. Den nye lægebog vil også blive på engelsk og vil kunne rekvireres af andre skibe end danske. Lægebogen har fået tilskud fra Den Danske Maritime Fond. JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax agency@jmb.dk Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency

18 No. 4 April 2013 Ny direktør i Rederiforeningen Direktørskift Bestyrelsen i Danmarks Rederiforening har ansat Danmarks nuværende ambassadør i London, Anne H. Steffensen, som afløser for foreningens adm. direktør gennem mange år, Peter Bjerregaard. hun kan bidrage betydeligt til at håndtere de udfordringer, branchen oplever i disse år, men også til at gennemføre de ambitioner både vi og regeringen har for Det Blå Danmark, siger formand for Danmarks Rederiforening, adm. direktør i rederiet NORDEN, Carsten Mortensen og fortsætter: Det bliver Danmarks nuværende ambassadør i London, Anne H. Steffensen, som afløser adm. direktør i Danmarks Rederiforening Peter Bjerregaard, der går på pension. Anne H. Steffensen, som er 49 år, har hidtil haft sin karriere i Udenrigsministeriet. Fra 2009 til 2011 var Anne H. Steffensen direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd, hvorefter hun blev Danmarks Ambassadør i London. Som brancheforening og arbejdsgiverorganisation for Danmarks største eksporterhverv og med Danmark som en af verdens største skibsfartsnationer, er det naturligt, at Rederiforeningen bidrager til at nå regeringens mål om at gøre Danmark til kernen i det maritime Europa. Det er vi i bestyrelsen helt overbeviste om, at Anne H. Steffensen er den rigtige person til, siger Carsten Mortensen. Anne H. Steffensen ser frem til at begynde arbejdet i Danmarks Rederiforening, hvor hun starter senest 1. oktober. For mig er det at skulle arbejde for dansk skibsfart en opgave, som er nært beslægtet med det, jeg har beskæftiget mig med i min hidtidige karriere, nemlig at arbejde for hele Danmark. Skibsfarten er en integreret del af det danske samfund, både historisk og økonomisk, og den beskæftiger rigtig mange mennesker. Men også internationalt har dansk skibsfart, med en lang række moderne globale virksomheder, en afgørende indflydelse på at definere fremtiden, både på et kommercielt niveau, men også i kraft af den indflydelse Danmark har som skibsfartsnation i forskellige politiske sammenhænge internationalt. Det ser jeg frem til at blive en del af, siger hun. Kontakt: Adm. direktør Peter Bjerregaard, pb@shipowners.dk Danmarks Rederiforening søger nye lejere Udlejning I Rederiforeningens domicil, der er beliggende i Amaliegade 33, får vi pr. 1. maj 2013 ledige lejemål med op til 950 m 2 fordelt på to etager. Anne H. Steffensen er den helt rigtige person til at varetage direktørjobbet i Danmarks Rederiforening. Qua hendes karrieremæssige erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, ledelseserfaring og energi, er vi overbeviste om, at Interesserede kan ved henvendelse få oplyst lokalernes beskaffenhed samt pris, ligesom lokalerne kan tages i påsyn. Kontakt: Økonomichef Thomas S. Prebendorf, thp@shipowners.dk 18 KOMPAS NO 4 APRIL

19 No. 4 April 2013 Pirateribekæmpelse for milliarder Pirateri Udgiften til at bekæmpe pirateri ud for Somalia var i 2012 ca. 34 mia. kr, viser ny international rapport, der blev præsenteret i København 9. april. Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, der anslår, at danske rederier i øjeblikket bruger 1,5-2 mia. kr. årligt på at sikre sig mod piratangreb. Antallet af piratangreb i Aden-bugten ud for Østafrika er faldet markant i 2012 og yderligere i Det er rederiernes udgifter til at forhindre angrebene dog ikke, viser rapporten The Economic Cost of Somali Piracy, der blev offentliggjort i København 9. april. Rapporten når frem til, at den samlede udgift i 2012 brugt til at forhindre piratangreb ud for Somalia var omkring 6 mia. dollars, godt 34 mia. kroner. Heraf betaler rederierne omkring 5/6 af udgiften.tallet, der er ca. én mia. dollars lavere end i 2011, dækker over blandt andet udgifter til brændstof for at øge skibenes hastighed i de farefyldte farvande, til at sejle omveje, til vagter og sikkerhedsudstyr, til forsikringer og til militære indsatser. De kæmpestore beløb for at beskytte sig mod pirateri viser i sig selv, hvor alvorligt problemet er, siger vicedirektør i Danske rederier opererer på ethvert tidspunkt af døgnet omkring 100 skibe inden for Somalia-piraternes aktionsradius. I disse dage samles ca. 300 internationale juridiske eksperter i København for at sætte yderligere skub i den juridiske proces, der skal gøre det lettere at retsforfølge og fængsle piraterne i nogle af nabolandene til Somalia. Det er dog også vigtigt at fokusere på de bagvedliggende årsager til piratproblemerne, mener Jan Fritz Hansen. Vi har nu overtaget til søs, men problemet skal også adresseres på land. Her spiller det internationale samfund en vigtig rolle. Rederiforeningen er ikke ekspert på dette område, så vi har i stedet bidraget økonomisk til blandt andet Red Barnets arbejde i Somalia, siger han. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk Foto Søværnet Styrkede bånd mellem Chile og Danmark Maritimt seminar Danmarks Rederiforening afholdte 13. marts et maritimt seminar i Santiago, Chile i samarbejde med den chilenske rederiforening, ANA. Omkring 70 deltagere fra søfartssektoren og maritime myndigheder drøftede fælles maritime udfordringer og lagde grunden til yderligere samarbejde mellem de to lande. Drøftelserne i forbindelse med besøget og Rederiforeningens seminar tydeliggjorde, at der klart er basis for at samarbejde med chilenerne om skibsfartspolitik, sejlads i øde havområder, e-navigation, maritime uddannelser og rekruttering, ligesom der var enighed om vigtigheden og nytten af de maritime klynger i de to lande, siger adm. direktør Peter Bjerregaard, Danmarks Rederiforening. Seminaret fandt sted i forbindelse med Kronprinsparrets officielle besøg i Chile. Der eksisterer i forvejen tætte bånd mellem de maritime miljøer i de to lande. Danske rederier har betjent det chilenske marked i årtier og har en omsætning i Chile i størrelsesordenen 4 mia. kr. Kontakt: Adm. direktør Peter Bjerregaard, pb@shipowners.dk KOMPAS NO 4 APRIL

20 No. 4 April 2013 MLC-manual præsenteret Arbejdsmarked Danmarks Rederiforening har udviklet et værktøj, der guider rederier til at blive MLC-certificeret, inden den internationale konvention om søfarendes arbejdsvilkår træder i kraft 20. august. Rederiforeningen præsenterede på et velbesøgt medlemsmøde den 13. marts en manual, der giver konkrete anvisninger på, hvordan danske rederier og skibe vil kunne MLCcertificeres. Manualen er udarbejdet i samarbejde med foreningens medlemmer. Maritime Labour Convention (MLC) fastlægger internationale minimumskrav for søfarendes arbejdsvilkår og sætter dermed en nedre grænse for at konkurrere på dårlige arbejds- og levevilkår om bord på skibe på alverdens have. de har de rigtige certifikater om bord. Til det formål har Rederiforeningen udarbejdet MLCmanualen. Vi er tilfredse med hensigterne i konventionen, fordi det forhindrer konkurrence på dårlige vilkår om bord. Danske rederier lever allerede i dag op til konventionens krav, siger Pia E. Voss, vicedirektør i Danmarks Rederiforening og fortsætter: Efter det massive fremmøde, da vi præsenterede vores manual, er jeg også mere tryg, fordi vores medlemmer nu har en konkret køreplan og ikke risikerer at fare vild i de ganske omfattende bureaukratiske krav, der følger med at dokumentere, at man overholder denne konvention, siger vicedirektøren. Samtidig med, at konventionen træder i kraft, indføres der mulighed for at håndhæve disse minimumskrav i form af en certificering og havnestatskontrol. Derfor er det afgørende, at rederierne ved, hvordan de helt konkret sikrer sig, at Konventionen træder i kraft den 20. august i år, men danske rederier er allerede i gang med at blive certificeret. Kontakt: Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk Tid til tilmelding Uddannelse Ønsker du at give shippingtrainees i din virksomhed det bedst tænkelige faglige fundament? I så fald er Danish Shipping Academy s internationale shippinguddannelse The Commercial Shipping Program det naturlige valg. I løbet af et 2-årigt uddannelsesforløb kommer virksomhedens trainees gennem shipping-specifikke moduler såsom Maritime Economics, Maritime Law og Ship Knowledge. Desuden består uddannelsen også af mere generelle fag som Cultural Awareness, Negotiation Technique og Communication Technique. Med andre ord får eleverne på The Commercial Shipping Program redskaber til at kunne agere på den globale maritime scene. Al undervisning foregår på engelsk, og underviserne er blandt de bedste fra ind- og udland. Hold på The Commercial Shipping Program begynder uddannelsen primo september Tilmeldingsfristen er 1. maj Kontakt: Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk 20 KOMPAS NO 4 APRIL

21 No. 4 April 2013 Vilhelmsen: Vi må ikke bremse mulighederne for vækst Fokusmøde Vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) ser stort potentiale for vækst i den maritime sektor i Danmark, herunder i Nordjylland, hvor hun mandag d. 18. marts deltog på et maritimt fokusmøde med en række af branchens nøglepersoner. Arbejdsgruppen skal komme med konkrete forslag inden denne sommer. Fokusmødet var arrangeret af Danmarks Rederiforening sammen med Danske Havne og Danske Maritime. Den maritime sektor er en af styrkepositionerne i Danmark og en af nøglerne til at skabe vækst og arbejdspladser over hele landet. Det understregede erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen på et fokusmøde i Frederikshavn Havn, hvor over 60 nøglepersoner fra branchen var samlet for at diskutere vækstmuligheder i den maritime sektor i blandt andet Nordjylland. Nordjylland er et af de områder, regeringen har fremhævet i sin Vækstplan for Det Blå Danmark. Regionen har bl.a. et kæmpe vækstpotentiale på offshore-området, for eksempel inden for serviceydelser, udstyr og renovering af hele boreplatforme. Efterspørgslen er hastigt stigende, men udfordringen er, at der mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er jo paradoksalt i denne tid. Vi må ikke bremse mulighederne for vækst på grund af mangel på de rette folk klar til at løfte opgaverne. Regeringen har derfor nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af erhvervet, uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Den ser på, hvordan vi kan imødekomme offshorebranchens behov for kompetencer, siger Annette Vilhelmsen. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk Sverige skeler til dansk skibsfart Udvikling For 30 år siden var den svenske rederibranche 50 procent større end den danske. I dag er Danmark den fjerdestørste tonnage-operatør i verden og adskillige bådlængder foran Sverige. Derfor var Danmarks Rederiforening inviteret til åbningsmødet i et nyt maritimt netværk i den svenske Riksdag 20. marts for at forklare den opsigtsvækkende udvikling. Jan Fritz Hansen fortalte bl.a. om den ambitiøse danske vækstplan for Det Blå Danmark og om den store forskel i rammebetingelserne for svenske og danske skibs-redere; det danske internationale skibsregister (DIS) og tonnageskatten. Begge særordninger for skibsfarten er helt nødvendige for dansk skibsfarts internationale konkurrenceevne og giver frem for alt en stabil beskatning, der gør det muligt at tænke langsigtet, sagde vicedirektøren, der gerne så et endnu tættere samarbejde med svensk skibsfart. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk KOMPAS NO 4 APRIL

22 No. 5 Maj 2013 Jagten på pirater fortsætter Foto: Søværnet Pirateri I kølvandet på frigivelsen af de to danske gidsler i Somalia kigges retningslinjerne for sejlads i pirathærgede områder igennem igen. Antallet af piratangreb ud for Somalia er styrtdykket på grund af den mangesidede indsats i form af primært militær tilstedeværelse og brugen af bevæbnede vagter. Danmarks Rederiforening har dog stadig fuld fokus på piratproblematikken og har siden frigivelsen af de to danske og fire filippinske gidsler fra det danske skib MV Leopard deltaget i danske og internationale møder. Det skete bl.a. i New York i sidste uge, hvor en dansk delegation bestående af Rederiforeningen, Udenrigsministeriet og Søfartsstyrelsen deltog i 14. møde i den Internationale Kontaktgruppe om Pirateri ud for Somalias Kyst (CGPCS). Indstillingen i branchen er, at situationen ud for Østafrika er under kontrol, men at situationen er skrøbelig, og det er afgørende at fastholde grebet, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen. Danske rederier, der sejler gennem Aden-bugten, fokuserer fortsat på at forberede sig bedst muligt på at modstå et potentielt piratangreb, men også på, hvordan man bedst håndterer en eventuel gidselsituation. En lovpakke, der stiller krav til rederierne, er til høring, og det sæt regningslinjer, som Danmarks Rederiforening i samarbejde med de søfarendes organisationer lavede i januar sidste år, bliver løbende justeret. Vi forfiner hele tiden retningslinjerne på baggrund af indhøstede erfaringer og gør vores til at sikre, at rederierne lever op til anbefalingerne for sikker sejlads, siger Jan Fritz Hansen. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk Chefkonsulent Morten Glamsø, mgl@shipowners.dk Lettelse over frigivne gidsler Pirateri Formanden i Rederiforeningen af 2010, direktør i rederiet Esvagt A/S, Søren Nørgaard Thomsen, udtrykte kort efter frigivelsen af de seks gidsler fra rederiet Shipcrafts skib MV Leopard sin store lettelse over, at den to år og tre måneder lange gidseltagning i Somalia er overstået. Jeg har ingen menneskelig mulighed for at forestille mig, hvor rædselsfuld denne tid har været for dem, men jeg er sikker på, at jeg taler på hele branchens vegne, når jeg siger, at den meddelelse vi fik, om at de alle 6 er i sikkerhed, er en ubeskrivelig lettelse for os alle, siger han. Som en konsekvens af sagen, er rederiet Shipcraft ikke længere medlem af Rederiforeningen af Vi vurderer, at Shipcraft ikke i tilstrækkelig grad har levet op til deres ansvar. Det drejer sig primært om at udvise den rette adfærd samt villighed til at gøre alt, hvad der står i ens magt for at løse en gidselsag hurtigst muligt, siger han. Kontakt: Adm. direktør Peter Bjerregaard, pb@shipowners.dk 22 KOMPAS NO 5 MAJ

23 No. 5 Maj 2013 Dansk skibsfart udvikler sig i højere tempo end dansk økonomi generelt Økonomi Værdiskabelsen i danske rederier har siden 2003 udviklet sig mere end 40% hurtigere end den generelle økonomi. En væsentlig årsag er, at rederierne arbejder globalt. Rederibranchen præsterer betydeligt bedre end den danske økonomi generelt. Således har rederierne øget deres værdiskabelse med næsten 50 procent over en ti-årig periode siden 2003, mens Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) kun er vokset godt 8 procent. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Rederiforening. Værdiskabelsen er defineret som summen af selskabernes Danmarks Rederiforening, Jacob K. Clasen. EBITDA (Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation Som resultat af finanskrisen faldt både BNP og rederiernes værdiskabelse i Efter konsolidering, omstruk- and Amortisation) og deres samlede lønudgifter og er desuden renset for inflation. turering og effektivisering i rederierne øgedes værdiskabelsen hurtigt igen, men ligger stadig underdrejet. Faldende Udviklingen skyldes bl.a., at rederierne opererer globalt fragtrater sætter i disse år shippingbranchen under pres, og derfor har stor aktivitet i de store vækstmarkeder i for og påvirker bundlinjen negativt. Danske rederier er dog i eksempel Fjernøsten. kraft af effektiviseringer og en miljøvenlig profil godt positioneret, når den globale økonomi retter sig, og overkapa- Rederierhvervet er en udpræget cyklisk branche. Når økonomien har det godt, har rederierne det også godt. citeten er trukket ud af markedet. Det er dog værd at notere sig, at søfarten især via den høje grad af globalisering har udviklet sig hurtigere oven Kontakt: Afdelingschef Jacob K. Clasen, jc@shipowners.dk på krisen end resten af samfundet, siger afdelingschef i Økonom Rasmus With, rw@shipowners.dk Simpelt værktøj beregner skibes energiforbrug og CO 2 -udslip Program Danmarks Rederiforingen stiller nyt værktøj til at beregne skibes energiforbrug til rådighed via foreningens hjemmeside shipowners.dk. Med ganske få klik kan rederier, skibsingeniører og andre interesserede beregne CO 2 -udslip og andre typer emissioner fra skibe med et nyt program. Værktøjet, der kan anvendes på tre typer af skibe såvel nybyggede som eksisterende er udviklet af DTU og Syddansk Universitet med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Programmet, der nu ligger tilgængeligt på Rederiforeningens hjemmeside, er blandt andet skabt for at hjælpe rederier til at overholde FN s internationale søfartsorganisation, IMO s, grænseværdier for energieffektivitet (EEDI), der trådte i kraft 1. januar Overholder nybyggede skibe ikke grænseværdierne for EEDI, får de ikke lov at sejle. Med dette værktøj kan et rederi eller en maritim konsulent ved blot at indtaste enkelte nøgleinformationer om eksempelvis motor- og brændstoftype og lastkapacitet hurtigt beregne miljøbelastningen og efterfølgende se hvilken effekt det har, når man justerer på dimensionerne, siger chefkonsulent i Danmarks Rederiforening Hans Otto Holmegaard Kristensen, som er en af forskerne bag programmet. Læs mere og download værktøjerne i Excel i tre versioner: til containerskibe, til massegodsskibe (bulk carriers) og til tankskibe på shipowners.dk under Publikationer Beregningsværktøjer. Kontakt: Chefkonsulent Hans Otto Holmegaard Kristensen, hok@shipowner.dk KOMPAS NO 5 MAJ

24 No. 5 Maj 2013 Nærmere globale regler for ophugning Miljø Europa-Parlamentet har afvist et forslag om en europæisk skatteafgift til ophugning af skibe. Et stort skridt nærmere Hong Kong-konventionen, der sikrer stramme globale regler for bæredygtig ophugning, mener Danmarks Rederiforening. Danmarks Rederiforening arbejder for strammere og mere miljørigtig lovgivning for ophugning af skibe. Men lovgivningen skal være global, hvis den skal have den rette effekt. Og den globale lovgivning er faktisk på vej, idet den såkaldte Hong Kong-konvention, som FN s internationale søfartsorganisation, IMO, vedtog i 2009, træder i kraft, når den er blevet ratificeret af et tilstrækkeligt antal lande. Maria Bruun Skipper. Danske rederiers flåde er blandt de yngste i verden, og som regel sælges skibene videre, når de har nået en alder på år, svarende til omkring halvdelen af skibets levetid. Til trods for det går dansk skibsfart forrest i arbejdet for strammere og mere hensigtsmæssige regler for skibsophugning i form af Hong Kong-konventionen, som Danmarks Rederiforening støtter fuldt ud. Den sikrer bl.a. at rederier, der sender skibe til ophugning, har overblik over farlige materialer om bord, og at ophugningsfaciliteterne har et tilfredsstillende arbejdsmiljø og kan genanvende eller skaffe sig forsvarligt af med farlige materialer. Derfor er det glædeligt, at Europa-Parlamentet den 18. april afviste et forslag om en regional EU skat på området, der ville have sat arbejdet for en gældende global aftale i stå. Regionale særregler i EU er den forkerte vej at gå, da det ikke løser problemets kerne de uacceptable forhold ved ophugning, der fortsat i en vis udstrækning finder sted i Asien, siger chefkonsulent i Danmarks Rederiforening Parlamentet skal nu nå til enighed med Ministerrådet. Rederiforeningen vil fortsat arbejde for, at EU-lovgivningen afspejler Hong-konventionen og ikke byder på regionale særregler. Kontakt: Chefkonsulent Maria Bruun Skipper, mbs@shipowners.dk Sekretariatsleder Simon C. Bergulf, scb@shipowners.dk Rederiforeningen stifter klub for rederiernes leder-talenter Netværk Danmarks Rederiforening har stiftet Young Propellers Club, som skal være et netværk for medlemsvirksomhedernes unge leder-aspiranter. Idéen er inspireret af Rederklubbens traditionsrige historie som et samlingssted, hvor ledere fra rederibranchen i et uformelt og fortroligt forum kan udveksle viden og erfaringer via faglige og sociale arrangementer. Young Propellers Club er formelt blevet stiftet den 29. april, og bestyrelsen består på nuværende tidspunkt af to repræsentanter fra rederierne og to repræsentanter fra Danmarks Rederiforening. Medlemmerne skal være under 40 år og skal indstilles til medlemskab af klubben af ledelsen i det rederi, de repræsenterer. En af idémændene til klubben er Jens Ditlev Lauritzen fra Lauritzen Fonden, som desuden er formand for Rederklubben. Den nyudnævnte formand for Young Propellers Club, Senior Chartering Manager i J. Lauritzen, Line Lund Clausen, ser frem til mulighederne for at netværke med andre i samme position som sig selv. Jeg synes, det er rigtig spændende, at vi nu har en forening med rigtig god støtte fra Danmarks Rederiforening, der giver yngre ansatte i branchen mulighed for at være en del af et forhåbentligt inspirerende og lærerigt miljø med høj faglig karakter, der samtidigt give os alle mulighed for at opbygge et stærkt netværk, siger hun. Kontakt: Chefkonsulent Maria Bruun Skipper, mbs@shipowners.dk Kampagneleder Anne Bay Riisager, abr@shipowners.dk 24 KOMPAS NO 5 MAJ