Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Nyremedicinsk Afdeling C, C-sengeafsnit. Kontaktadresse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Seeberg Kitnæs Nyremedicinsk Afdeling C Århus Universitetshospital, Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N Telefonnummer: metkit@rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Nyremedicinsk C-sengeafsnit er en del af Nyremedicinsk Afdeling C. Afdeling C er en universitetsafdeling, der behandler patienter med medicinske nyresygdomme og blodtryksforhøjelse. Afdelingen modtager patienter fra den østlige del af Region Midtjylland og har landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nyremedicinske sygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Til Afdelingen er knyttet to hæmodialyse satellitafsnit. Et på Regionshospital Randers samt et på Regionshospital Horsens. Afdelingen består udover C-sengeafsnit af to hæmodialyseafsnit, et peritonealdialyseafsnit, et dagafsnit samt et nyremedicinsk ambulatorium. Herudover har afdelingen et forskningslaboratorium. s personalepolitik følges, hvor kerneværdierne er dialog, dristighed, dygtighed og ordentlighed. C-sengeafsnit modtager patienter med medicinske nyresygdomme, patienter til udredning for hypertension, patienter med autoimmune sygdomme, patienter i akut og kronisk peritonealdialyse og hæmodialyse samt patienter, der skal eller er blevet nyretransplanteret. Personalet er inddelt i teams og plejeformen er en kombination af teambaseret pleje og tildelt patientpleje. C-sengeafsnit har 26 sengepladser fordelt på firesengstuer og tosengsstuer. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen i C-sengeafsnit består af: Sygeplejersker. Social- og sundhedsassistenter. Tværfaglige samarbejdspartnere, som er ansat i Afdeling C og har deres gang i C-sengeafsnit: Læger. Side 1 af 7

2 Sekretærer. Diætist. Tværfaglige samarbejdspartnere, som har deres gang i C-sengeafsnit, men er ansat andet sted på hospitalet: Bioanalytiker. Fysioterapeuter. Ergoterapeuter. Portører. Serviceassistenter. Præster. Tværsektorielle samarbejdspartnere: Hjemmesygeplejersker. C-sengeafsnit er uddannelsessted for: Sygeplejestuderende Modul 1, Modul 4, Modul 11 og Modul 12 Social- og sundhedsassistentelever. Erhvervspraktikanter. Diætiststuderende Medicinstuderende. C-sengeafsnit har et tæt samarbejde med hæmodialyseafdelingen, peritonealdialyseafsnittet og nyremedicinsk ambulatorium. Nyretransplantationerne sker i nært samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K. C-sengeafsnit har et tæt samarbejde med undersøgelsesafdelinger (fx røgten afdelingen), behandlingsafdelinger (fx operationsafdelingen) og fysioterapiafdelingen samt et tæt samarbejde med primærsektoren i forbindelse med udskrivelse. Patientkategorier/borgerkategorier Indlagte voksne patienter, hvilket vil sige patienter over 16 år. Mænd og kvinder, dog flest mænd. Medicinske patienter, som fortrinsvis er nyresyge. Der indlægges mange patienter som har diabetes, patienter med hjertekarsygdomme og en del kræftsyge patienter. Kirurgiske patienter, som har fået anlagt P-kateter, fjernet P-kateter, anlagt A/V-fistel og anlagt permanent eller akut hæmodialysekateter. Kirurgiske patienter, der er nefrektomeret, amputeret mv. Korttidsindlagte patienter, hvor der er flere forløb på mindre end et døgn. Langtidsindlagte patienter hvoraf nogle patienter har forløb på op til 3 måneder i afdelingen. Akutte patienter, som udgør mere end 80 % og elektive patienter, som udgør mindre end 20 %. Kroniske patienter med nyresygdomme, hjertesygdomme og diabetes. Side 2 af 7

3 Patienter i kurative eller palliative forløb. Ukomplicerede og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Patienter til udredning og behandling for nyresygdomme. Nyresyge patienter med konkurrerende sygdomme som diabetes og hjerte-/karsygdomme. Patienter i hæmodialysebehandling. Patienter i peritonealdialysebehandling. Patienter, der er eller skal transplanteres. Patienter i prædialysestadiet. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patientgruppen i C-sengeafsnit er fortrinsvis kroniske patienter med konkurrerende lidelser. Derfor er stort set alle de fysiologiske behov i spil ved den enkelte patient. De fysiologiske behovsområder, der især er fokus på for afsnittets patienter og som er særlig relevante for studerende på Modul 4: Aktivitet. Ernæring. Hud og slimhinder. Respiration og cirkulation. Udskillelse af affaldsstoffer. Seksualitet. Søvn/hvile. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vi arbejder efter "Kendetegn for sygeplejen på " (se E-dok). Der er en bred repræsentation af sygeplejeopgaver i afsnittene. Grundlæggende sygepleje i forhold til de fysiologiske behov. Patienters sygdomme herunder uræmi samt andre kroniske sygdomme og konkurrerende sygdomme påvirker alle behovsområder. Støtte og varetage personlig hygiejne for patienten. Vejledning i og hjælp til administration af væskerestriktion og væskeregnskab. Vejledning og hjælp til kostrestriktion og ernæring til den småtspisende/ernæringstruede patient. Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening og kortregistrering. Anlæggelse af ernæringssonde og observation deraf. Sondeernæring. Praktisk varetagelse af p-dialyse, herunder observation af kateter, skift af forbinding, observation af hydreringsstatus og idealvægt. Vejledning til kroniske og den nyopdagede diabetikere i forhold til kost, blodsukkermåling og insulingivning. Observation og pleje af sår fx operationssår, nekrotiske sår, arterielle/venøse sår, diabetiske sår og decubitus. Observation og pleje af patienter, som er amputerede (underekstremiteterne). Side 3 af 7

4 Præ- og postoperativ sygepleje herunder information og vejledning. Observation og pleje i forhold til fx graftektomi, nefrektomi, anlæggelse af Av-fistel, dialysekateteranlæggelse, amputationer og nyretransplantation. Observationer og pleje af patienter, hvor der er komplikationer til dialysebehandlingen fx peritonitis eller blodtryksfald under hæmodialyse. Pleje af patient med centralt venekateter, KAD, dræn og nefrostomikateter. Pleje af patient med infektion og temperaturforhøjelse. Samarbejde med fysio- og ergoterapeuter med henblik på mobilisering, genoptræning og rehabilitering. Samarbejde med hjemmeplejen i forhold til udskrivelse af patient, og hvor hjemmeplejen varetager p- dialysen. Typiske patientforløb/borgerforløb Under de kliniske studier er der mulighed for at yde sygepleje til: Den underernærede patient. Den immobile patient. Patient med diarre. Patient med infektion fx peritonitis, pneumoni, urinvejsinfektion og septikæmi. Præ- og postoperativ sygepleje til patient, der skal have foretaget nyretransplantation eller nyredonation. Præ- og postoperativ sygepleje til patient, der skal have foretaget mindre kirurgiske indgreb fx P-kateter anlæggelse eller AV-fistel anlæggelse. Patient der får P-dialysebehandling. Patient der får hæmodialysebehandling. Patient med kompliceret udskrivelse. Patient der opstarter dialysebehandling. Sygeplejemetoder Kliniske metoder: Der anvendes EPJ til alle former for dokumentation. Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling og udarbejdelse af plejeplaner. Plejeplanerne er dels individuelle og dels generiske. Standardplaner i EPJ er koblet til afdelingens instrukser eller retningslinjer i E-dok. Screeninger i forhold til fx ernæring, smerte, trykskade, fald og mundpleje. Kliniske retningslinjer i forhold til fx temperaturmåling, håndhygiejne, trykskade, mundpleje, fald, obstipation. Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer. Tværfaglige konferencer. Følgeskab. Overlevering. Side 4 af 7

5 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Indenfor følgende områder er der nøglepersoner i afsnittet, der arbejder på tværs af afdelingen og mødes i respektive udvalg: Patientsikkerhed. Dokumentation. Ernæring. Hygiejne. EPJ. E-dok, hvor alle retningsgivende dokumenter forefindes elektronisk. Patientforløbsbeskrivelser. Der er i afdelingen ansat en forskningssygeplejerske på ph.d.-niveau. Hendes forskningsfokus er patientologi. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af uddannelse i afdelingen. Den kliniske vejleder i afsnittet har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere. Den daglig vejleder har ansvaret for den studerende og den patient, den studerende er tildelt den pågældende dag. Sygeplejelærer samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige om tilrettelæggelse af den kliniske undervisningen og medvirker ved seminarer og interne kliniske prøver. Undervisningens tilrettelæggelse: Perioden opdeles i tre perioder. o Introduktion med fokus på instruktion. o Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer og anvendelse af før-, under- og eftervejledning. o Selvstændighed i udøvelse af sygepleje med fokus på før- og eftervejledning. Der vil foreligge en plan for din periode i afsnittet, som du modtager sammen med velkomstbrevet. Denne plan vil blive justeret undervejs, men læringssituationer der opstår i dagligdagen vil også blive anvendt. Afvikling i dagvagt og eventuelt i aften- og nattevagter samt weekendvagter ud fra en vurdering af, hvor det største udbytte af vejledning og læring kan ske. Vejlednings- og evalueringstilbud: Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces, læringsstil og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet. Side 5 af 7

6 Samarbejde om den individuelle studieplan og Praktikportalen med udgangspunkt i læringsudbyttet for modulet. Model for praktisk færdighedsudøvelse vil blive anvendt i den daglige vejledning samt til ugesamtalerne. Før-, under- og eftervejledning. Samtaler: o Planlægningssamtale med udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Se bilag 5. o Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Se bilag 6. o Afsluttende evalueringssamtale. o Flere studerende vil samles på patientstuer svarende til konceptet vedrørende studieenhed. Studiemiljø: Der vil være en ugentlig fastlagt studiedag. Der vil være adgang til litteratur, bibliotekar, og i begrænset omfang adgang til PC, Internet og uforstyrret rum til refleksion. Mulighed for samarbejde med andre studerende. Ugentlige refleksionskonferencer med øvrige studerende i afdelingen. Se bilag 4. Fælles fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Forventninger til den studerende Vi forventer, at du viser ansvar for egen læring ved aktiv at deltage i planlægning af din læring i afdelingen og ved at give feedback til kliniske vejledere undervejs i forhold til din læringsstil og metode, samt ved at udnytte ledig tid konstruktivt ved at søge informationer i afdelingens E-dok samling eller evidens i databaser mv. Vi forventer, at du er aktiv, engageret og interesseret. Vi forventer, at du indgår som en del af personalegruppen dels i forhold til sociale ved at deltage i fælles kaffe- og frokostpauser og dels ved at deltage i de praktiske opgaver, der er i afdelingen, som fx oprydning på stuerne, kaffestuen, skyllerum mm. Vi forventer, at du er bevidst om eget kompetenceområder og siger fra, hvis du tildeles opgaver som overstiger dit kompetenceområde eller ved tvivl rådspørger dig med relevant personale. Vi forventer, at du melder dig syg ved at ringe til koordinator i afdelingen eller afdelingssygeplejerske senest en time før vagtstart og melde dig rask senest klokken 12 dagen før du skal møde. Desuden forventer vi en fornyet telefonisk kontakt til klinisk vejleder ved sygdom udover 3 dage. Vi forventer, at du bevarer tildelt ansvar for din patient, indtil du har overgivet patienten til en anden sundhedsprofessionel fra afsnittet. Vi forventer, du udarbejder evalueringsskema ved afslutning af modulet, printer det og gennemgår det med klinisk vejleder. Side 6 af 7

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer: Har minimum kompetence niveau 3 svarende til AUH s kompetencekoncept. Har indgående kendskab til den generelle og specifikke sygepleje i afsnittet. Pædagogiske kvalifikationer: Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen. Har minimum 1/6 diplomuddannelse, men der tilstræbes en hel diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrevet før studiestart. Sendes pr mail. Anvendelse af pensum dokumenteres i Praktikportalen. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som dokumenteres i Praktikportalen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at du kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende forventninger til din studieaktivitet under den kliniske uddannelse på Modul 4. Individuel klinisk studieplan: At den er udarbejdet og ajourført. Pensum: At du har dokumenteret anvendelse af såvel det opgivne som det selvvalgte pensum i Praktikportalen. Samtaler: At du skriftlig forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder resume efter ugesamtaler. Fastlagt studieaktivitet Sygeplejeprocessen: At du gennemfører eget og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet med fokus på vurdering af patienters fysiologisk tilstand. Se under bilag 2 Planlagt studieaktivitet - Seminar: At du gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier i modulbeskrivelsens bilag 2. Refleksionskonferencer: At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over medstuderendes praksisbeskrivelser. Se bilag 4. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du gentagne gange øver praktiske færdigheder, og arbejder med indlevelse og forståelse. At du har deltaget i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske opgaver. Udarbejdet af: Nyremedicinsk Afdeling C,, april 2014 Uddannelsesansvarlig Jeanette Finderup og Oversygeplejerske Anne Marie Riis. Revideret d.4.juli af uddannelsesansvarlig Mette Seeberg Kitnæs Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, april 2014, juli 201 Side 7 af 7