BERETNING STATUS PÅ HANDICAP OG JOB

Transkript

1 BERETNING STATUS PÅ HANDICAP OG JOB

2 indholdsfortegnelse 1. Indledning Datagrundlaget for beretningen Datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger Definition af handicapbegrebet 7 2. Tendenser og udfordringer inden for området handicap & job Forankring af handicapindsatsen på beskæftigelsesområdet Virksomhedskontakt At styrke indsatsen for at få unge med funktionsnedsættelse i job Befordring i arbejdstiden Særligt krævende tolkninger kan betyde mangel på tolketimer for den døve Accept fra kolleger og ledelse er afgørende Initiativer, jobcentrene har taget, for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for personer med handicap Opfølgning på målene fra beskæftigelsesstrategien fra Opfølgningspunkt nr. 1: Antallet af beskæftigede personer med handicap (ordinært arbejde, deltid, fleksjob eller løntilskud) skal stige med pr. år Opfølgningspunkt nr. 2: Andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap, skal stige med 1 procentpoint pr. år Opfølgningspunkt nr. 3: Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmulighederne og muligheder for at kombinere handicap og job Anvendelsen af ordningerne Opfølgning på fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge og revalidering Anvendelsen af fleksjob Personer på ledighedsydelse Førtidspension og arbejde Revalidering Sygedagpenge Fokusområde i 2008: Inklusion af personer med psykisk funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet Anvendelsen af personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsættelse Spørgeskemaundersøgelse vedr. personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsættelse Særlige problemstillinger i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet af personer med psykisk funktionsnedsættelse 35 Side 2

3 7. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger generelt Personlig assistance i erhverv Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse Statsligt forbrug til hjælpemidler m.v Isbryderordningen Fortrinsadgang Indsatsområder i Kursusaktivitet Information og PR Hotline Hjemmeside Samarbejde Netværksdannelse Temamøder, messer og konferencer Sekretariatsfunktion Styring og dokumentation Videnscenter Projekter Konklusion Litteraturliste 69

4 Visuel oversigt over beretningens indhold 1. INDLEDNING 2. BERETNING FRA SJH: Tendenser og udfordringer indenfor handicap og job 3. OVERSIGT: Jobcentrenes initiativer i STATUS: De 3 måltal, der blev opstillet i forbindelse med handicapstrategien fra STATUS: Antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse, førtidspension, i revalidering og på sygedagpenge 6. FOKUSOMRÅDE I 2008: Inklusion af personer med en psykisk funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet 7. STATUS: Anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger 8. SJH s INDSATSOMRÅDER KONKLUSION Side 4

5 1. Indledning Denne årsberetning er den anden, Specialfunktionen Job & Handicap (SJH) udarbejder. Inklusion af personer med en psykisk funktionsnedsættelse udgør et særligt fokusområde i årsberetningen for 2008 på baggrund af usikkerhed omkring talmaterialet sidste år. I lighed med årsberetningen for 2007 danner en række nøgletal grundlag for en vurdering af indsatsen for at bringe flere personer med handicap i beskæftigelse. Den række af centrale nøgletal, der præsenteres, belyser på forskellig vis beskæftigelsessituationen for personer med handicap og anvendelsen af de forskellige redskaber, der kan understøtte inklusion og fastholdelse af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Beretningen er så vidt muligt opdelt på de fire regioner (Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden/Sjælland), således at det for hver region bliver muligt at følge egen udvikling og at sammenligne udviklingen med de andre regioner. Organisatorisk er SJH kontraktligt placeret i Vejle Kommune. Kontrakten er indgået mellem Beskæftigelsesregion Syddanmark og Vejle Kommune. SJH yder landsdækkende understøtning af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap via rådgivning, information og udvikling. Den faglige bæredygtighed skal sikres gennem generel informationsvirksomhed, gennem afholdelse af kurser, gennem kontakt med nøglepersoner fra jobcentrene eller Andre Aktører og gennem statistik og statistikopfølgning. Det er det enkelte jobcenter i landets kommuner, der har ansvaret for den direkte indsats i forhold til borgere og virksomheder. SJH varetager ikke enkeltsagsbehandling, men understøtter indsatsen i jobcentrene. Årsberetningens opbygning Kapitel 2 indeholder beretningen fra SJH om tendenser og udfordringer indenfor handicap & job. Kapitel 3 indeholder en oversigt over de initiativer, jobcentrene har taget i 2008 for at lette vejen til arbejdsmarkedet for personer med handicap. Kapitel 4 og 5 består af en status på: De tre måltal, der blev opstillet i forbindelse med handicapstrategien fra 2004 Antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse, på førtidspension, i revalidering og på sygedagpenge Kapitel 6 indeholder det særlige tema vedr. inklusion af personer med en psykisk funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Kapitel 7 gør status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. Kapitel 8 gøres status på de aktiviteter SJH har udført i løbet af KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

6 1.1 Datagrundlaget for beretningen En stor del af de kvalitative data i kapitel 4 og 5 er hentet fra SFI s rapporter om handicap og beskæftigelse (SFI 06:24, SFI 07:20, SFI 09:05 samt SFI 2009 Handicap og beskæftigelse i 2008 ). Alle 4 rapporter bygger på interviews. I rapporterne SFI 06:24 og SFI 09:05 belyses udviklingen i beskæftigelsen af personer med handicap fra 2002 til 2005 og igen til De interviewede blev spurgt, om de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Hvis personerne har svaret ja til dette, kategoriseres de som handicappede. På baggrund af denne interviewundersøgelse betegnes personer i den første af rapporterne som havende et handicap, hvilket er ca. 20 % af befolkningen mellem 16 og 64 år. I den anden af rapporterne betegnes personer som havende et handicap, det svarer til ca. 18,6 % af befolkningen mellem 16 og 64 år. Faldet fra 2005 til 2008 skyldes, at der er færre, der oplyser, at de har et mindre handicap eller helbredsproblem i 2008 end i 2005 (SFI 09:05: 11). SFI kan ikke forklare dette fald. En mulig forklaring kan være, at konjunkturerne er blevet bedre, og at folks opfattelse af egen tilstand er forbedret tilsvarende. Flere personer er i beskæftigelse i 2008 end 2005, og det at være i job er måske med til, at de ikke længere oplever at have et handicap. Konsekvensen af dette er, at det ikke er den samme befolkningsgruppe, der sammenlignes i 2005 og Det er derfor tvivlsomt, hvor meget der kan konkluderes vedr. udviklingen fra 2005 til 2008 på baggrund af tallene i de to rapporter (SFI 09:05: 12). Rapporten SFI 07:20 omfatter kvalitative data fra De interviewede er blevet spurgt, om de har et handicap, et længerevarende helbredsproblem eller om de har problemer med deres helbred pga. nedslidning gennem arbejde. Hvis de interviewede har svaret ja hertil, er de blevet kategoriseret som havende et handicap. Ud fra disse spørgsmål har 25,2 % af befolkningen imellem 16 og 64 år et handicap. Målgruppen er således udvidet fra 2005/2008 til 2006 med nedslidning fra arbejde. Det er dermed ikke muligt at sammenligne udviklingen fra 2005 til 2006 og igen til Det er beklageligt, at datagrundlaget ikke er bedre, og at sammenligninger af udviklingen fra forskellige år kompliceres. Det vil blive oplyst i beretningen, når sammenligningen fra år til år ikke er mulig. 1.2 Datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger Data i kapitel 7 bygger, som i 2007, på tal fra Navision og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som pointeret i årsberetningen for 2007, giver det eksisterende økonomisystem fortsat ikke mulighed for at generere så anvendelige data, som det kunne ønskes. Anvendeligheden begrænses af, at antallet af tilskudsmodtagere i 2007 delvist er baseret på skøn, at jobcentrene ikke har oplysninger om bevillinger af hjælpemidler i kommunerne, samt at pilotjobcentrenes forbrug er oplyst som á conto beløb. Da datagrundlaget således er behæftet med usikkerhed, er det svært at konkludere noget sikkert Side 6

7 om udviklingen i anvendelsen af ordningerne. Det kunne være ønskeligt, hvis det bl.a. vedr. personlig assistance var muligt at få oplyst det antal timer, der bevilges i gennemsnit til bevillingsmodtagerne i de enkelte handicapgrupper samt hvor ofte, studentertimelønssatsen bevilges i forhold til den ordinære sats på området. Det ville åbne mulighed for at give nogle mere kvalificerede svar på de regionale forskelle, der ses vedr. antal bevillinger, timeantal for disse samt gennemsnitsudgift for hver bevilling. SJH kan således ikke konkludere mere om udviklingen indenfor området, end datagrundlaget giver mulighed for. Selv om det blev pointeret i høringssvarene fra årsberetning 2007, at der kunne være behov for flere data til brug for en effektiv opfølgning på de enkelte jobcentres brug af de handicapkompenserende ordninger, har det ikke været muligt at fremskaffe dem til årsberetningen for SJH er i dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen om problematikken. 1.3 Definition af handicapbegrebet Som det fremgår af afsnit 1.1, bygger de kvantitative data fra SFI rapporter om beskæftigelse og handicap på en selvdiagnosticering. Som pointeret i Årsberetning 2007 er det, når de kvalitative data vurderes, vigtigt at gøre sig klart, at det er den enkelte interviewpersons egen vurdering af sin egen situation, der danner grundlaget for data. Ydermere er det væsentligt at gøre opmærksom på, at de personer, der ifølge SFI s undersøgelser har et handicap, ikke nødvendigvis har et handicap, der påvirker deres arbejdsliv. Generelt forstås handicap i Danmark som, at en person har en konkret fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse (se også Videnscenter for bevægelseshandicap, 2007, Skjulte sider mod en bredere handicapforståelse ). I statistisk sammenhæng er handicapbegrebet nødt til at være konkret. Men når man ser på udviklingen indenfor beskæftigelse og handicap, bør der ikke blot være fokus på det målbare, men også andre aspekter. Et menneske med en funktionsnedsættelse, der i sit job får den hjælp og kompensation, vedkommende har behov for, vil ikke føle sig handicappet, fordi vedkommende kan deltage i de daglige jobfunktioner på lige fod med kollegaerne. Det er eventuelle barrierer i jobbet, der gør en funktionsnedsættelse til et handicap, og det er først når disse barrierer opstår, at de kompenserende ordninger bliver relevante. Hvis ikke jeg havde mine hjælpemidler, var jeg ikke på arbejdsmarkedet Erik Vind Frost, Servicestyrelsen. KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

8 2. Tendenser og udfordringer inden for området handicap & job Dette kapitel indeholder SJH s oplevelser af udviklingen indenfor området i Der vil være fokus på, hvad SJH oplever som væsentlige problemstillinger og udviklingsområder samt mulige løsningsmodeller. 2.1 Forankring af handicapindsatsen på beskæftigelsesområdet Samfundet har en stor interesse i, at personer med en funktionsnedsættelse inkluderes på arbejdsmarkedet. Først og fremmest besidder denne gruppe, på lige fod med resten af befolkningen, en masse ressourcer, der går tabt, hvis disse personer ikke er en del af arbejdsmarkedet. Desuden er der, ud fra økonomiske og menneskelige betragtninger, et ønske om at så få mennesker som muligt modtager offentlig forsørgelse, og at så mange som muligt har den livskvalitet, som beskæftigelse medfører. Kapitlet om opfølgningen på beskæftigelsesstrategien fra 2004 tegner et billede af, at det ikke er muligt at påvise en stigning i antallet af personer med et handicap, der er i job. Der er således usikkerhed om, hvorvidt handicapindsatsen i jobcentrene har den ønskede effekt. I dag er handicapindsatsen indenfor beskæftigelsesområdet forankret i jobcentrene. SJH fungerer som den centralenhed, der skal sikre rådgivning og vejledning af jobcentrene, ensartet sagsbehandling, monitorering af udviklingen, igangsættelse af projekter o.l. Det er hensigtsmæssigt, at indsatsen er forankret i jobcentrene, der har kontakten med borgerne og de lokale virksomheder Nøglepersonens rolle Der er fortsat et stort behov for én eller to nøglepersoner indenfor handicapområdet i hvert af landets jobcentre. Nøglepersonen skal ikke nødvendigvis være den, der sagsbehandler på området. Sådan et ansvar kan sagtens være mainstreamet. Nøglepersonens primære rolle er at sikre, at jobcentret til stadighed har fokus på området. Nøglepersonen skal kunne bruge ressourcer på information til og spørgsmål fra kollegerne, rette spørgsmål til SJH og virke som bindeled imellem SJH og jobcentret. Det er vigtigt, at handicapindsatsen prioriteres på jobcentret. Nøglepersonen skal derfor have de nødvendige ressourcer til hele tiden at være opdateret; have tiden til at informere kollegerne; kunne deltage i netværksmøder; informere de lokale virksomheder i samarbejde med kollegerne o.l. Det er vigtigt, at alle 91 jobcentre sætter fokus på kompetencer frem for begrænsninger. Beskæftigelsen skal være det centrale, og hindringer i forbindelse med funktionsbegrænsningen skal være noget, som løses efterfølgende via gældende lovgivning. Med den nye struktur, som træder i kraft fra 1. august 2009, ser SJH et fortsat behov for en landsdækkende enhed, der er med til at sikre et ensartet tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og til de virksomheder, hvor personerne kommer til at arbejde eller allerede er i job. Side 8

9 Det er SJH s vurdering, at der fortsat vil være behov for en landsdækkende funktion til at sikre information, rådgivning, vejledning samt oplæring af nye nøglepersoner i de næste par år, indtil området er blevet tilstrækkeligt forankret i jobcentrene. 2.2 Virksomhedskontakt Succeskriteriet er enkelt: Samarbejdet mellem jobcentret og virksomheden virker efter hensigten, når det skaber optimale betingelser for, at mennesker kan blive på eller komme tilbage til arbejdsmarkedet Citat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (2008) Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Virksomhedskontakt og viden i de enkelte virksomheder om de kompenserende ordninger er et meget omtalt problemfelt Virksomhederne mangler kendskab til mulighederne i de kompenserende ordninger Gennem SJH s samarbejde med flere af de centrale aktører på beskæftigelsesområdet, såsom RBR, de fire beskæftigelsesregioner og DH, danner der sig et klart billede af, at virksomhederne mangler kendskab til mulighederne for kompensation. Kapitel 4 viser, at virksomhedernes kendskab til ordningerne er steget fra 2007 til 2008, men det er stadig langt fra alle virksomheder, der kender til dem. Hvis en virksomhed skal kunne inkludere eller fastholde personer med funktionsnedsættelse, er viden alfa og omega. Virksomhederne skal ikke nødvendigvis kende ordningerne i detaljer, men de skal vide, at de findes, og at man kan få råd og vejledning ved at kontakte det lokale jobcenter. Virksomhedskontakten i det lokale område er samlet omkring det enkelte jobcenter. SJH s ønske er at få en dialog med jobcentercheferne omkring de udfordringer, der ligger i dette arbejde Virksomhederne efterspørger en lokal kontaktperson SJH oplever, at virksomhederne efterspørger en kontaktperson i det lokale jobcenter, som lærer netop deres virksomhed at kende. Dette behov er det i den nuværende struktur ikke muligt for jobcentrene at imødekomme. SJH er overbevist om, at en informationskampagne, som bygger på udsendelse af pjecer og annoncer i den lokale presse, ikke er den eneste løsning. Det kunne være ønskeligt, hvis jobcentrene på deres hjemmeside oplyser om de kompenserende ordninger og/eller linker til SJH s hjemmeside. Ligeledes kunne virksomhedernes kendskab til de mange forskellige muligheder for at fastholde eller inkludere mennesker med en funktionsnedsættelse blive styrket, hvis virksomhedskonsulenterne udleverede relevant materiale om ordninger, hver gang de er på virksomhedsbesøg. For at øge borgere og virksomheders kendskab til de kompenserende ordninger, har SJH i 2008 udarbejdet en DVD, der beskriver de kompenserende ordninger, eksemplificeret ved KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

10 personhistorier. DVD en er sendt til samtlige jobcentre. Der er på baggrund af DVD en klippet et spot sammen, der har været vist i landets biografer og OBS på DR i foråret SJH er i samarbejde med en gruppe af nøglepersoner i gang med at udarbejde et idékatalog, der bl.a. har til formål at samle jobcentrenes gode erfaringer med hvilke metoder der virker i forhold til information af borgere og virksomheder. Formålet med idékataloget, der er elektronisk, er, at nøglepersonerne løbende kan indskrive deres gode erfaringer, således at andre nøglepersoner i landet kan få inspiration til metoder og initiativer, der kan bruges, bl.a. i forbindelse med virksomhedsinformation Der er behov for et overordnet, landsdækkende samarbejde For at få flere og bredere dækkende midler til forankringen af virksomhedsindsatsen arbejder SJH på at få et samarbejde med de landsdækkende organisationer på arbejdsgiversiden i Danmark. Det drejer sig om Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. En af de centrale ting i et sådant samarbejde med organisationerne vil være at få kontakt med de ansatte, som arbejder med personaleudvikling i medlemsvirksomhederne. 2.3 At styrke indsatsen for at få unge med funktionsnedsættelse i job Et af de beskæftigelsespolitiske mål i 2009 er at styrke indsatsen for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Unge med varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse har ikke de samme ressourcer og overskud til at få et studenterjob som andre unge. Økonomisk set kan de i forbindelse med en videregående uddannelse blive kompenseret med et tillæg til SU en. Betingelsen er, at funktionsnedsættelsen giver betydelige begrænsninger i evnen til at have erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen (se mere på Manglende erhvervserfaring Problemet er, at de unge studerende med funktionsnedsættelse ikke, som deres medstuderende, har mulighed for at få opbygget erhvervserfaring. Dermed har de sværere ved at få job og blive inkluderede på en arbejdsplads (Arbejdsmarkedscenter Nord 2008: 50). En løsning kunne være, at der i forbindelse med uddannelsen af unge med funktionsnedsættelse gives mulighed for praktik som et led i uddannelsen Mere fokus på mulighederne i isbryderordningen SJH ser en mulighed i at anvende tilbuddet om løntilskud til nyuddannede personer med funktionsnedsættelse. Den ordning gør det muligt for en arbejdsgiver at have den nyuddannede person i arbejde i op til et år, før der skal træffes en beslutning om evt. varig ansættelse. Prøveperioden kan samtidig anvendes som en periode, hvor eventuelle behov for kompenserende tiltag i forbindelse med arbejdet afklares. Som det ses i afsnit 7.4. bruges ordningen meget sjældent. SJH gør derfor meget ud af at orientere om ordningen i forbindelse med undervisningen af nye nøglepersoner, Andre Aktører og medarbejdere på jobcentrene. Side 10

11 2.3.3 Temaet Unge med handicap på De Regionale Beskæftigelsesråds handicapkonferencer SJH, De Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionerne er opmærksomme på problemstillingen, og man har derfor valgt at gøre Unge med handicap til et tema på beskæftigelsesrådenes årlige handicapkonferencer i efteråret Befordring i arbejdstiden I 2008 er SJH blevet kontaktet af en række jobcentre, som oplever problemer i forhold til transport i arbejdstiden af personer med blandt andet synshandicap. Der er tale om arbejdsfunktioner, hvor transport er en fast del af jobbet og foregår i arbejdstiden til forskellige matrikler; det være sig faste adresser såvel som nogle, der varierer fra dag til dag. Det er ikke et problem at bevilge personlig assistance i form af chaufførbistand til kørslen. Problemet er, at der ikke er nogle opgaver, den personlige assistent kan løse imellem transportopgaverne. Der er med andre ord tale om ikke refunderbar spildtid. Det er således i disse konkrete tilfælde ikke en attraktiv ordning for arbejdsgiveren. Dermed bliver transport i arbejdstiden til en inklusionsbegrænsende barriere for personer, der ikke kan transportere sig selv. Eksempel: Marie er blind og uddannet klaverstemmer. Hun tilbydes ansættelse i fleksjob i en virksomhed, der sælger musikinstrumenter og som en del af deres service også stemmer klaverer. Der er dermed tale om, at Marie skal udføre sit job på mange forskellige matrikler. Marie bevilges personlig assistance i form af chaufførbistand. Problemet er, at bevillingen kun dækker transporten til og fra de forskellige kunder. Den dækker ikke virksomhedens reelle lønudgift til den personlige assistent, Virksomheden søger kommunen om at få dækket udgiften via Serviceloven, men får afslag. Virksomheden har ikke ressourcer til at finansiere den personlige assistent udover de timer, der er bevilget fra jobcentret. Marie mister derfor sit job. 2.5 Særligt krævende tolkninger kan betyde mangel på tolketimer for den døve Ved særligt krævende tolkeopgaver f.eks. foredrag, konferencer, universitetstolkninger o.l. kan der være behov for at anvende 2 tegnsprogstolke. Dette medfører, at 1 times tolkning i realiteten koster 2 tolketimer. Iht kompensationsbekendtgørelsen kan der bevilges 20 timers personlig assistance/ tolk ved 37 timers beskæftigelse pr. uge ( i gennemsnit pr. kvartal). Der kan bevilges mere end 20 timers personlig assistance, hvis personen har mere end ét handicap eller meget betydelig funktionsnedsættelse. Det at være døv er almindeligvis ikke at betragte som en betydelig funktionsnedsættelse. Jobcentret kan ikke bestemme, om tolkeopgaven skal udføres af én eller af to tegnsprogstolke. Idet der er tale om en vurdering af tolkningens sværhedsgrad, er det alene tolkeudbyder, der afgør, om det er nødvendigt at anvende to tegnsprogstolke. I de tilfælde, hvor personens tolkebehov pga. tolkningens sværhedsgrad overskrider det maksimalt bevilgede i et kvartal, opstår problemet, og man kan sige, at 20 timers assistance i praksis bliver til 10. Dermed gives der ikke lige muligheder for personer, som er døve, i forbindelse med arbejde, hvor der er tale om KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

12 komplicerede tegnsprogstolkeopgaver. I forvejen er døve medarbejderes kommunikation på en arbejdsplads med en hørende kultur begrænset. Kommunikationen i dagligdagen er vanskeliggjort af, at man, hørende og døve imellem, ikke har et fælles, velfungerende sprog (Jobcenter Århus Nord 2006: 4). Hvis antallet af personlig assistance-timer begrænses, fordi der i en del af timerne er behov for dobbelttolkning, vil der være endnu færre timer til tolkning i forbindelse med personalemøder og andre aktiviteter, der er med til at inkludere en døv medarbejder på arbejdspladsen. 2.6 Accept fra kolleger og ledelse er afgørende En af barriererne, for at personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kommer i job eller forbliver i job, er kollegernes og ledelsens holdninger (SFI 08:32). SJH oplever, at kollegernes og ledelsens holdning til personer med en funktionsnedsættelse er afgørende for mulighederne for at inkludere personer med en funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Et af de helt store problemer i forhold til dette er manglende information. Jo mindre kolleger og ledelse ved om betydningen af den enkeltes funktionsnedsættelse, jo mindre tolerance er der. SJH er bekendt med, at det kan skabe utryghed blandt kolleger, når en person er ansat med løntilskud. Er den ansatte med løntilskud den sidste, der mister sit job, fordi vedkommende er billig for virksomheden? Det er således vigtigt at have fokus på information af kolleger, når personer med funktionsnedsættelse skal ansættes på en arbejdsplads. Det gælder både information om konsekvenserne af funktionsnedsættelsen, og om hvad det betyder i forhold til personens opgaveløsning o.l. samt, hvad en eventuel ansættelse på særlige vilkår vil sige. Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage den lokale tillidsrepræsentant i sådan en information, da vedkommende ofte er med til at sætte dagsordenen blandt kollegerne og har et tæt samarbejde med ledelsen. Informationen skal selvfølgelig ske med medarbejderens accept. Det er også vigtigt, at personen med funktionsnedsættelsen selv ved, hvad det vil sige at være i job. Vedkommende skal være realistisk om egen situation og vide, hvilke hensyn man kan forvente, kolleger og ledelse tager, og hvilke opgaver det er vedkommendes eget ansvar at tage hånd om. Det kan for en person med en funktionsnedsættelse uden erhvervserfaring derfor være hensigtsmæssigt, at vedkommende indsluses via job med løntilskud eller med en mentorordning. Endelig er det også vigtigt, at ledelsen i virksomheden følger op på ansættelsen, således at både den ansatte og ledelsen har mulighed for at give hinanden feedback. Jobcentrenes dialog med virksomhederne i forbindelse med bevilling af personlig assistance og hjælpemidler samt etablering af fleksjob og job med løntilskud er således væsentlig I foråret 2009 tager SJH rundt på de af landets jobcentre, der har sagt ja tak til besøg. Besøget består af 3 timers information omkring lovgivning og relevante emner indenfor området henvendt til alle jobcentrets medarbejdere. 50 jobcentre har taget imod tilbuddet om information Side 12

13 fra SJH. I denne information bliver der lagt vægt på vigtigheden af, at jobcentermedarbejderne er i dialog med virksomhederne om information af kolleger og inddragelse af tillidsrepræsentanten, når personer ansættes på særlige vilkår. KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

14 3. Initiativer, jobcentrene har taget, for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for personer med handicap SJH har i henholdsvis januar 2008 og januar 2009 udsendt et spørgeskema til én nøgleperson i alle landets jobcentre, hvori der er spurgt: Beskriv hvilke initiativer jobcentret har iværksat for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for personer med handicap Det kan f.eks. være deltagelse i forsøg, projekter, virksomhedsnetværk eller udarbejdelse af informationsmateriale. Fra undersøgelsen i 2007 er inddraget 77 svar. Selvom 90 ud af 91 jobcentre deltog i undersøgelsen, var kun 77 svar brugbare. Vedr. undersøgelsen i 2008, har 76 ud af 91 jobcentre svaret. Der vil forekomme mere end henholdsvis 77 og 76 svar i nedenstående tabel, idet flere af jobcentrene har iværksat mere end ét initiativ. I nedenstående gives et resume af svarene. I tabellen nedenfor ses en kategorisering af svarene, således at det er muligt at sammenligne 2007 og Tabel 3. a Aktivitet Antal jobcentre i 2007 Antal jobcentre i 2008 Udarbejdels e af pjecer 18 7 Information internt (udover pjecer) Information eksternt (udover pjecer) S ys tematis ering af s amarbejde internt og eksternt P rojektarbejde ivæ rks at af jobcentret 6 4 P rojektarbejde jobcentret har deltaget i 6 3 Dannels e af netvæ rk mellem jobcentre 5 3 K onferencer og mes s er ivæ rks at af jobcentret eller af jobcentret i s amarbejde med andre 3 5 Medvirken til bes krivels e af handicappolitikken i kommunen 2 1 G ennemførels e af virks omheds rettede aktiviteter 5 12 T ilgæ ngelighed 1 0 Ingen aktiviteter Der er ikke den store forskel fra 2007 til 2008 i forhold til hvor mange initiativer, der er iværksat på landsplan. Som nævnt tidligere i afsnit , er SJH i samarbejde med en gruppe af nøglepersoner i gang med at udarbejde et idékatalog, der bl.a. har til formål at samle jobcentrenes gode erfaringer og idéer med hvilke metoder, der virker i forhold til information af kollegaer, borgere og virksomheder samt erfaringer med projekter, arbejdsgange o.l. Formålet med idékataloget, der er elektronisk, er, at nøglepersonerne løbende kan indskrive deres gode erfaringer, således at andre nøglepersoner i landet kan få inspiration til metoder og initiativer, der kan bruges i deres daglige arbejde. Som en positiv udvikling fra 2007 til 2008 bør fremhæves, at kun 22 jobcentre svarer, at de ingen aktiviteter har haft i Antallet var 28 i Som i 2007 har der i 2008 primært været fokus på at informere om ordninger såvel internt som Side 14

15 eksternt. Undervisningen internt er steget fra 22 jobcentre i 2007 til 35 jobcentre i Antallet af virksomhedsrettede aktiviteter er mere end fordoblet. SJH har på temadagene med nøglepersonerne i 2007 haft fokus på metoder til intern information i jobcentrene samt til virksomheder. Det kan være én af flere forklaringer på, at netop disse aktiviteter er vokset. Der er udarbejdet langt færre pjecer i 2008 end i 2007, hvilket giver god mening, da pjecer, der tidligere er udarbejdet, selvfølgelig også er anvendelige i det efterfølgende år. Som noget negativt kan nævnes, at informationen eksternt er faldet med knapt 1/3. Der er kun 3 jobcentre, der nævner, at de er med i projekter. 9 jobcentre deltager i SJHs projekt Fra underkendt til anerkendt på arbejdsmarkedet, og mange jobcentre er med i projektet med videotolkning, som styres af Tegnkom. Flere jobcentre har ligeledes været involverede i projektet med at producere en DVD, der illustrerer de kompenserende ordningers anvendelsesmuligheder. SJH er således bekendt med, at langt flere jobcentre deltager i projekter, end oplyst i spørgeskemaet. En af grundene til, at disse projekter ikke nævnes i spørgeskemaundersøgelsen kan være, at nøglepersonerne ikke ser dem som projekter, men som et samarbejde med SJH eller som en naturlig del af den vifte af redskaber, der kan anvendes. Eksempler på initiativer i 2007: Møde i erhvervsudvalget Konferencer med overskrifter i kategorien Handicap & Job Medvirke ved afgangsopgave på journalisthøjskolen Temadage om ansættelse på særlige vilkår Projekter for personer langt fra det ordinære arbejdsmarked Artikel i erhvervsrådets månedsblad Samarbejdsprojekt med omsorgs- og sundhedsforvaltning i kommunen Projekter målrettet personer med bestemte funktionsnedsættelser Virksomhedstræf som fyraftensmøde Eksempler på initiativer i 2008: Deltagelse i tværkommunale projekter Udarbejdelse af handicappolitik med fokus på arbejdsmarkedet Netværk internt i jobcentret, hvor der udpeges nøglepersoner i de enkelte teams Afholdelse af konference om Handicap & Job i samarbejde med LBR Deltagelse i jobmesser Deltagelse i projekter i samarbejde med SJH Informationsmøder i A-kasser, på sygehuse og med praktiserende læger Deltagelse i møder med handicaporganisationer Deltagelse i møde vedr. sundhedspolitikken i kommunen Udarbejdet rapport om muligheder på arbejdsmarkedet for personer med funktionsnedsættelse KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

16 4. Opfølgning på målene fra beskæftigelsesstrategien fra 2004 I nedenstående følges op på de tre mål, som er defineret i regeringens beskæftigelsesstrategi fra Opfølgningspunkt nr. 1: Antallet af beskæftigede personer med handicap (ordinært arbejde, deltid, fleksjob eller løntilskud) skal stige med pr. år. Målopfyldelse: Det er ikke muligt at svare endeligt på, om målet er nået. Ser man udelukkende på oplysningerne i tabel 4.1.a, er målet ikke nået, idet andelen af personer med handicap i job er faldet med 3,5 procentpoint fra 2005 til 2008 svarende til personer. Problemet med denne opgørelse er, at SFI s undersøgelse ikke er gennemført i samme kvartal i de 3 år. SFI har foretaget en sæsonkorrigering af beskæftigelsen, og denne viser også et fald i beskæftigelsen fra 2005 til 2008, dog er faldet så småt, at SFI ikke kan udelukke, at der er tale om en tilfældig variation i stikprøverne (SFI 09:05: 38-39). SFI har på baggrund af registeroplysninger fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen fulgt personer i alderen år, der deltog i handicapundersøgelsen fra Disse registeroplysninger viser, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap er steget fra 46,6 % til 50,4 %, hvilket svarer til, at yderligere personer med et handicap er kommet i job i perioden 2004 til vinteren 2007 (SFI 09:05: 12). Som det kan læses ud fra ovenstående, samt indledningen til denne beretning, hvor datagrundlaget blev diskuteret, er der stor usikkerhed forbundet med svaret på dette spørgsmål. Ser man på registeranalysen, er målet opfyldt, men ser man udelukkende på SFI s undersøgelse fra 2002 til 2008, der er opgjort i nedenstående tabel, er målet ikke nået. På baggrund af disse tal ser det tværtimod ud til, at der er sket et fald i andelen af beskæftigede personer med et handicap. Tabel 4.1.a Arbejds markeds tilknytning blandt de årige med et handicap/læ ngerevarende helbreds problem i 2002, 2005 og 2008 i procent. År B es kæ ftiget L edig Uden for arbejds s tyrken Opregnet til befolkningen 2002 med handicap 52,9 3,4 43, uden handicap 83,7 3,4 12, med handicap 56,3 2,7 41, uden handicap 83,3 3,2 13, med handicap 52, uden handicap 83, Kilde: SFI 09:05 Handicap og beskæftigelse, udviklingen imellem 2002 og 2008 (tabel 4.1. og 4.2.). Side 16

17 Tabel 4.1.b Andel pers oner med handicap i bes kæ ftigels e s amt andel pers oner uden handicap i bes kæ ftigels e. Opdelt efter bes kæ ftigels es region R egion Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland Hele landet P ers oner med handicap P ers oner uden handicap P ct. P ct. P ct. P ct. P ct. 57,3 58,3 56,1 56,3 56,9 74,7 78,2 80,0 80,3 79,1 Kilde: SFI 07:20 Handicap og beskæftigelse regionale forskelle (tabel 5.3 og 5.4). I ovenstående tabel sammenlignes andelen af personer i beskæftigelse med og uden handicap på tværs af regioner i Tabellen viser, at der ikke er stor forskel på procentdelen af personer med handicap i beskæftigelse på tværs af de 4 regioner. Der er blot 2,2 procentpoint forskel på de regioner, hvor der er flest og færrest personer med handicap i beskæftigelse. Tilsvarende er der 5,6 procentpoint forskel på de regioner, der har henholdsvis flest og færrest personer uden et handicap i beskæftigelse. Som skrevet i indledningen, er det ikke muligt at sammenligne tallene i tabel 4.1.a med tabel 4.1.b og 4.1.c, idet opgørelsesmetoden i undersøgelserne er forskellige. Tabel 4.1.c Andel pers oner med handicap i bes kæ ftigels e s amt andel pers oner uden handicap i bes kæ ftigels e. Opdelt efter bes kæ ftigels es region R egion Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland Hele landet P ers oner med handicap P ers oner uden handicap P ct. P ct. P ct. P ct. P ct. 53,2 52,4 51,9 53,8 53,0 81,9 84,8 82,0 84,0 83,6 Kilde: SFI 2009: Handicap og beskæftigelse i 2008 regionale forskelle (tabel 2.4 og 2.5). Ovenstående tabel viser, ligesom tabel 4.1.b, at der ikke er stor forskel på procenten af personer med handicap i beskæftigelse på tværs af de 4 regioner. I 2008 er der kun 1,9 procentpoint forskel på de regioner, hvor der er henholdsvis flest og færrest personer med handicap i beskæftigelse. Tilsvarende er der 2,9 procentpoint forskel på de regioner, der har henholdsvis flest og færrest personer uden handicap i job. Det er heller ikke muligt at sammenligne tabel 4.1.b. og 4.1.c., idet handicapbegrebet er forskelligt i de to undersøgelser (SFI 2009: 5). 4.2 Opfølgningspunkt nr. 2: Andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap, skal stige med 1 procentpoint pr. år. Målopfyldelse: Målet er opfyldt i perioden 2004 til 2008, idet antallet af virksomheder, der har ansat personer med handicap, er steget med 8 procentpoint fra 18 % i 2004 til 26 % i 2008 Tabel 4.2.a viser andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap fordelt på KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

18 virksomhedsstørrelse. Tabel 4.2.a Andel af virks omheder, der ans æ tter pers oner med handicap/neds at funktions evne fordelt på virks omheds s tørrels e. Antal og procent. 2004, 2007 og År/virks omheds s tørrels e S må, 2-49 ans atte S tore/mellem med 50 eller flere ans atte I alt Antal P ct. Antal P ct. Antal P ct Kilde: Særkørsel fra SFI. Note: Der er forskel på hvor stor en procentdel af virksomhederne, der har personer med handicap ansat i tabel 4.2.a og tabel 4.2.b/c, fordi tallene i tabellerne er opgjort ud fra forskellige koder hos SFI. I nogle data mangler der oplysninger om størrelsen på virksomhederne, og de er derfor ikke medtaget. Af ovenstående tabel fremgår, at antallet af virksomheder, der har personer med handicap ansat, er steget fra 18 % i 2004 til 26 % i Fra 2007 til 2008 er antallet steget med 4 procentpoint, 22 % i 2007 til 26 % i Hvor mange personer med et handicap hver virksomhed har ansat, fremgår ikke af tabellen. Tabel 4.2.a viser yderligere, at andelen af små virksomheder, der har personer med handicap ansat, er steget med 10 procentpoint fra 2004 til 2008, og at andelen af store og mellemstore virksomheder med flere end 50 medarbejdere, der har personer med handicap ansat, er steget med 13 procentpoint. Tabel nr. 4.2.b V irks omheder, der har ans at pers oner med handicap, 2007 og Antal og procent opdelt på regioner R egion Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland Hele landet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. År År Kilde: Særkørsel fra SFI. Ovenstående tabel viser virksomheder, der har personer med handicap ansat, fordelt på regioner. Der er flest virksomheder, der har medarbejdere med handicap i Region Hovedstaden/Sjælland. I denne region er der ansat personer med handicap i 26 % af virksomhederne. I de øvrige regioner er der nogenlunde lige mange virksomheder, der har ansat personer med handicap. I Nordjylland har 21 % af virksomhederne ansat personer med handicap. I Midtjylland og Syddanmark har henholdsvis 23 % og 22 % af virksomhederne medarbejdere med handicap. Der er sket en stigning i andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat i 2 af regionerne. Det er kun i Region Midtjylland, der er sket et fald. Nedenstående tabel viser andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat fordelt på den offentlige og den private sektor. Tabel nr. 4.2.c Andel af virks omheder, der har ans at pers oner med handicap fordelt på s ektor. 2004, 2007 og 2008 År/s ektor Offentlig s ektor P rivat s ektor I alt Antal P ct. Antal P ct. Antal P ct Kilde: Særkørsel fra SFI Af ovenstående tabel fremgår, at andelen af offentlige virksomheder, der har personer med et handicap Side 18

19 ansat, er steget fra 31 % i 2004 til 47 % i Tilsvarende er andelen af private virksomheder, der har personer med handicap ansat steget fra 13 % i 2004 til 21 % i De 3 ovenstående tabeller viser tilsammen, at der er en positiv udvikling i andelen af virksomheder, der ansætter personer med handicap. Den positive udvikling fordeler sig, med undtagelse af Region Midtjylland, jævnt på regioner og sektorer. 4.3 Opfølgningspunkt nr. 3: Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmulighederne og muligheder for at kombinere handicap og job. Målopfyldelse: Målet er opfyldt, idet andelen af personer med en funktionsnedsættelse, som ikke kender til ordningerne, er faldet. Tilsvarende er andelen af personer med funktionsnedsættelse, som kender én eller flere af ordningerne, steget. Andelen af virksomheder, der ikke kender ordningerne, er faldet fra 18 % i 2004 til 14 % i Tilsvarende er virksomhederne, der kender ordningerne men ikke har tilstrækkeligt kendskab, steget fra 24 % i 2004 til 31 % i Tabel 4.3.a og tabel 4.3.b viser, hvor mange procent af personer med handicap, der har kendskab til én eller flere af ordningerne vedr. fleksjob, fortrinsadgang, isbryderordningen og personlig assistance i henholdsvis 2006 og Tabel nr. 4.3.a K ends kab til fors kellige ordninger blandt pers oner med handicap opdelt pr. region videns indeks 1, V idens indeks Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland I alt 0 41,4 % 49,3 % 39,2 % 48,8 % 45,7 % 1 47,9 % 43,9 % 49,2 % 41,8 % 44,8 % 2 7,5 % 5,1 % 9,2 % 6,2 % 6,8 % 3 2,5 % 1,6 % 1,6 % 2,3 % 2,0 % 4 0,7 % 0,2 % 0,8 % 1,1 % 0,7 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Opregnet til befolkningen Antal Kilde: SFI, Handicap og beskæftigelse regionale forskelle, 07:20 (tabel 7.1). Note 1: Hver gang interviewpersonen har et sikkert kendskab til en af de fire ordninger, tælles det med til et vidensindeks. Indeks = 0 betyder, at den adspurgte ikke har et sikkert kendskab til nogen af de fire ordninger. Indeks = 4 betyder et sikkert kendskab til alle 4 ordninger Note 2: Indekset angiver antal af beskæftigelsesrettede ordninger, som personer med handicap enten benytter, har benyttet eller kender til med sikkerhed. De fire ordninger, der indgår i indekset er fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. I 2006 var der 45,7 % af personer med handicap, der ikke kendte noget til nogen af ordningerne. 44,8 % kendte til en af ordningerne og blot 0,7 % kendte til alle 4 ordninger. Som SJH gjorde opmærksom på i Årsberetning 2007, kan ovenstående være udtryk for, at personerne alene er interesserede i de ordninger, der har betydning for deres behov. Det er på baggrund af tabellen ikke muligt at sige noget om, hvilken handicaptype personerne har. Af ovenstående note 2 fremgår, at der er spurgt til følgende 4 ordninger: Fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for personer med handicap, isbryderordningen og muligheden for personlig assistance for personer med fysisk handicap. Isbryderordningen er kun relevant for nyuddannede og derfor langt fra relevant for alle personer med en funktionsnedsættelse. Man kan derfor diskutere, hvor nødvendigt det er, at alle personer med handicap har viden om netop KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

20 denne ordning. Personer med et handicap i Region Nordjylland og Syddanmark har et større kendskab til ordningerne end personer i Region Midtjylland og Hovedstaden/Sjælland.. Tabel nr. 4.3.b K ends kab til fors kellige ordninger blandt pers oner med handicap opdelt på region videns indeks 1, V idens Indeks Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland 0 36,8 % 40,1 % 34,7 % 41,8 % 39,2 % 1 49,0 % 51,5 % 56,3 % 48,6 % 51,1 % 2 11,6 % 6,5 % 7,5 % 6,6 % 7,3 % 3 2,0 % 1,3 % 1,2 % 2,1 % 1,7 % 4 0,7 % 0,6 % 0,3 % 1,0 % 0,7 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Opregnet til befolkningen Antal Kilde: SFI 2009: 20. Note 1: Hver gang interviewpersonen har et sikkert kendskab til en af de fire ordninger tælles det med til et vidensindeks. Indeks = 0 betyder at den adspurgte ikke har et sikkert kendskab til nogen af de fire ordninger. Indeks = 4 betyder et sikkert kendskab til alle 4 ordninger Noter 2: Indekset angiver antal af beskæftigelsesrettede ordninger, som personer med handicap enten benytter, har benyttet eller kender til med sikkerhed. De fire ordninger, der indgår i indekset er: fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrin for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. I alt I 2008 er andelen af personer med handicap, der ikke har kendskab til ordningerne, faldet til 39,2 %. Andelen af personer med handicap, der kender til en af ordningerne, er steget fra 44,8 % i 2006 til 51,1 % i Andelen af personer, der kender til 3 eller 4 af ordningerne, er stort set det samme i 2008 som i Der er flest, der har kendskab til ordningerne i Region Syddanmark. SJH mener, at det ville være mere interessant, hvis man ændrede spørgsmålet, således at man ikke spørger til isbryderordningen, men i stedet spørger til den viden, personer med handicap har, om mulighederne for at få bevilget hjælpemidler/arbejdspladsindretning på arbejdspladsen. Nedenstående tabel 4.3.c viser virksomhedernes kendskab til ordninger, der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Hvilke ordninger, der konkret er tale om, er ikke oplyst fra SFI. Tabel nr. 4.3.c K ends kab blandt arbejds givere til ordninger s om gør det muligt at fas tholde eller ans æ tte pers oner med neds at arbejds evne. P rocent af s amtlige arbejds givere. 2004, 2007 og 2008 J a, tils træ kkeligt kends kab J a, men ikke tils træ kkeligt kends kab Nej, kender ikke s ådanne ordninger Kilde: Særkørsel fra SFI. I alt Ovenstående tabel viser, at andelen af virksomheder, der ikke kender til ordningerne, er faldet fra 18 % i 2007 til 15 % i Andelen af virksomheder der mener, de har tilstrækkeligt kendskab til ordningerne, er faldet tilsvarende fra 59 % i 2007 til 53 % i Endelig er antallet af virksomheder, der kender ordningerne men ikke mener, de har et tilstrækkeligt kendskab, steget fra 23 % i 2007 til 32 % i Side 20

21 SJH mener, at dette er en positiv udvikling. At andelen af virksomheder der mener, de har tilstrækkeligt kendskab til ordningerne, er faldet, er ud fra SJH s perspektiv ikke så vigtigt. Det vigtige er, at virksomhederne ved, at ordningerne findes, og ved at de skal kontakte det lokale jobcenter. Dermed er det væsentligste, at virksomhederne kender ordningerne, men det er ikke af så stor betydning, om deres kendskab er dybdegående. 4.4 Anvendelsen af ordningerne I nedenstående tabel 4.4.a og 4.4.b ses andelen af beskæftigede med handicap i procent fordelt på regioner i henholdsvis 2006 og Yderligere ses andelen af personer med henholdsvis mobilitetsproblemer, psykiske lidelser og sygdomsbetingede handicap i beskæftigelse i 2006 og Tabel 4.4.a F ordelingen handicappede i bes kæ ftigels e opdelt på region i forhold til andel af bes kæ ftigede generelt og opdelt på fors kellige typer af funktions neds æ ttels er År 2006 Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland I alt Andel af handicappede i bes kæ ftigels e. P rocent Andel af handicappede i bes kæ ftigels e. Opregnet til befolkningen Andel af pers oner med mobilitets problemer i bes kæ ftigels e. P rocent 57,3 % 58,6 % 56,1 % 56,3 % 56.9 % ,1 % 58,7 % 55,3 % 56,3 % 56.5 % Andel af pers oner med ps ykis ke lidels er i bes kæ ftigels e. P rocent 38,6 % 54,3 % 43,0 % 28,6 % 39,9 % Andel af pers oner med s ygdoms -betingede 58,9 % 58,1 % 58,3 % 60,1 % 59.1 % handicap i bes kæ ftigels e. P rocent Kilde: SFI Handicap og beskæftigelse regionale forskelle 07:20, tabel 5.3, 5.5, 5.6 og 5.7. Andelen af personer med handicap i beskæftigelse er stort set ens i regionerne i Der er ikke særlige forskelle, hvad angår beskæftigelsen af personer med mobilitetsproblemer eller sygdomsbetingede handicap. Derimod er der store regionale forskelle, hvad angår beskæftigelsen af personer med psykiske lidelser. I Midtjylland er andelen af personer med en psykisk lidelse i beskæftigelse 54,3 %, hvor den i Hovedstaden/Sjælland blot er 28,6 % KAP. 1 KAP. 2 KAP. 3 KAP. 4 KAP. 5 KAP. 6 KAP. 7 KAP. 8 KAP. 9 KAP. 10

22 Tabel 4.4.b F ordelingen handicappede i bes kæ ftigels e opdelt på region i forhold til andel af bes kæ ftigede generelt og opdelt på fors kellige typer af funktions neds æ ttels er År 2008 Nordjylland Midtjylland S yddanmark Hoveds taden og S jæ lland I alt Andel af handicappede i bes kæ ftigels e. P rocent 53,2 % 52,4 % 51,9 % 53,8% 53,0 % Andel af handicappede i bes kæ ftigels e. Opregnet til befolkningen Andel af pers oner med mobilitets problemer i bes kæ ftigels e. P rocent Andel af pers oner med ps ykis ke lidels er i bes kæ ftigels e. P rocent Andel af pers oner med s ygdoms -betingede handicap i bes kæ ftigels e. P rocent Kilde: SFI 2009: s ,7 % 56,2 % 57,6 % 54,2 % 55,4 % 17,5 % 25,3 % 22,4 % 26,6 % 24,6 % 60,5 % 57,1 % 52,7 % 58,8 % 57,2 % Andelen af beskæftigede personer med handicap er fortsat meget ens på tværs af regionerne i Som skrevet i afsnit 4.1, er der nogen usikkerhed forbundet med at sammenligne på tværs af årene og dermed at sammenligne tabel 4.4.a og 4.4.b. I 2008 er der, som i 2006, ikke de store regionale forskelle, hvad angår andelen af beskæftigede personer med mobilitetsproblemer og sygdomsbetingede handicap. Beskæftigelsesgraden for personer i disse handicapgrupper er lidt højere end det samlede antal personer med handicap i job. Selv om tabellerne ikke er helt sammenlignelige, er der ingen tvivl om, at de illustrerer, at der er sket et fald i andelen af beskæftigede personer med en psykisk lidelse. Der er tale om store fald i alle regioner på nær Hovedstaden/Sjælland. Det skal dog ses i lyset af, at der i Hovedstaden/ Sjælland var markant færre personer med en psykisk lidelse i job i 2006 end i de øvrige regioner. Det er beklageligt, at beskæftigelsen af den gruppe af borgere er så lav, og at andelen af beskæftigede oven i købet falder. En forklaring på det store fald kan være, at flere og flere personer får en diagnose, der hører til i denne kategori, og at det kan forklare, at andelen af befolkningen, der hører til i denne gruppe, derved stiger. Men det forklarer ene og alene ikke det store fald. Det må forventes, at der skal en større indsats til for at få personer med psykisk funktionsnedsættelse i job end for personer med fysisk funktionsnedsættelse. Det vil kræve flere ressourcer og kompetencer i jobcentrene. Derfor kunne en idé være at oprette en speciel taskforce i jobcentret, der er målrettet i forhold til at få denne gruppe i job, eller at jobcentrene samarbejder tæt med aktører, der er specialiseret inden for dette felt. Pr. 1. juli 2007 blev det muligt at bevilge personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse, og i efteråret 2008 har der været stort fokus på beskæftigelsen af netop denne gruppe. SJH har valgt at sætte særligt fokus på psykisk funktionsnedsættelse og beskæftigelse i denne årsberetning. Der vil derfor blive gjort mere ud af dette emne i kapitel 6. Side 22