Spor i Tiden. Undervisningsmateriale til Forsorgsmuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spor i Tiden. Undervisningsmateriale til Forsorgsmuseet"

Transkript

1 Spor i Tiden Undervisningsmateriale til Forsorgsmuseet Kim Linnet, Kulturregion Fyn Foråret 2014

2 Introduktion til læreren Velkommen til Spor i Tiden. Dette læringsmateriale er tilrettelagt jeres kommende besøg på Forsorgsmuseet. Forløb: Materialet passer til tre moduler før jeres besøg på museet og tre moduler efter besøget Klassetrin: klasse i fagene dansk og samfundsfag Emne: Fattigdom Forløbet Materialet tager udgangspunkt i otte temaer; fire temaer før jeres besøg og fire temaer efter. Temaerne vil blive belyst gennem læsning af ældre litteratur og gennem elevernes eget skriftlige arbejde. Undervejs vil eleverne også blive præsenteret for forskellige Cooperative Learning strukturer, som ligeledes er beskrevet i dette materiale. I undervisningen før og efter besøger kan det være en fordel for eleverne at have adgang til computere. Temaer før jeres besøg på Forsorgsmuseet: Fattigdom før og nu Social arv Skæbnen Identitet Temaer efter jeres besøg på Forsorgsmuseet: På den anden side af muren De udstødte På afstand Kontrol og magt God fornøjelse! I er velkomne til at downloade Spor i Tiden gratis til: ipad/iphone: https://itunes.apple.com/us/app/spor-i-tiden/id ?mt=8 Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.portaplay.sporitiden Spor i Tiden er en del af ICE-projektet under Kulturregion Fyn og støttet af Kulturministeriet. App en er udviklet og produceret i et samarbejde mellem Forsorgsmuseet og Die Asta Experience, PortaPlay og Søren Robert Lund Arkitekter, app-programmering af KnapNok Games. 1

3 ICE-projekterne I Kulturregion Fyns projekt ICE Interactive Culture Explorers deltager i alt 8 kunst- og kulturinstitutioner, og der er udviklet 6 unikke, nyskabende og digitale kulturoplevelser til børn og unge: ARTMix (BRANDTS, Faaborg Museum, Johannes Larsen Museet, Ungdomshuset i Odense) Art Mobil (BRANDTS, Odense Symfoniorkester, Odense Centralbibliotek) Vikingekongens Grav (Vikingemuseet Ladby, Østfyns Museer) Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr på Lyø (Øhavsmuseet) Pythagoras Nøgle (Faaborg Museum) Spor i Tiden Spøgelses- og skæbnejagt på Fattiggården (Forsorgsmuseet) ICE-projekternes undervisningsmateriale er udarbejdet i samarbejde mellem forskellige faglærere, pædagogiske konsulenter og kulturinstitutioner og består af 6 moduler, der skal gennemgås henholdsvis før og efter et besøg på kulturinstitutionen. I er velkomne til at downloade og bruge både apps og undervisningsmateriale. Alt materiale vil ligge frit tilgængeligt på Kulturregion Fyns hjemmeside: og på de deltagende institutioners hjemmesider. ARTMix BRANDTS, Faaborg Museum & Johannes Larsen Museet Træd ind i rollen som kunstner og oplev, hvad der sker, når man ændrer et maleri. Leg med perspektiv, flyt havet op i himlen, mal køerne blå og fjern træerne fra skoven. I ARTMix skruer vi op for kulørerne, blander figurerne og vender det hele på hovedet. I ARTMix kan du eksperimentere med kendte kunstværker fra Johannes Larsen Museet, Faaborg Museum og BRANDTS. ARTMix er et intuitivt og interaktivt mash-up værktøj, som giver dig mulighed for at udforske og modificere værker af kendte kunstnere og opleve, hvordan selv små ændringer i farver, komposition, perspektiv og beskæring kan påvirke et kunstværks udtryk radikalt. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene dansk og billedkunst. Materialet egner sig også til historie og samfundsfag samt til brug på ungdomsuddannelserne. Art Mobil BRANDTS, Odense Centralbibliotek & Odense Symfoniorkester Brug kroppen til at udforske sammenspillet mellem billedkunst, klassisk musik og litteratur i denne mobile installation. Installationen består af ord, klassisk musik, farver og symboler, der påvirkes af og ændrer karakter gennem publikums bevægelser og interaktion. Art Mobil eksperimenterer med nye måder at arbejde med læring indenfor kunst gennem kroppen som skabende instrument. De unge skal mærke, hvad det vil sige selv at skabe kunst og få kunstens æstetik og sanselighed ind under huden. Gennem deres egne kropslige bevægelser lærer de om de grundlæggende kunstneriske principper inden for de 3 kunstarter. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene dansk, billedkunst og musik. 2

4 Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr Øhavsmuseet Kom med på jagt på Lyø i år Tag med på en fysisk rejse tilbage til middelalderen og bliv en del af danmarkshistorien. I rollen som ung adelsmand oplever du hjortejagt, intriger og en kongelig kidnapning. Som nyt medlem af hirden er du en del af jagten, hvor forræderen Sorte Henrik og Kong Valdemar Sejr konfronterer hinanden i en magtkamp om Danmarks fremtid. Hvem skal du holde med for at vinde hæder og ære? Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr er en augmented reality app til smartphones og tablets, der lader dig opleve den historiske bortførelse på Lyø, der bl.a. resulterede i Jyske Lov og samlingen af Danmark under Dannebrog. Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr kan bruges ved klasse-, familiebesøg og vandreture på Lyø, samt i klasseværelset efter besøget på Lyø. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene historie, dansk og drama. Pythagoras Nøgle Faaborg Museum En matematisk og arkitektonisk skattejagt. Gennem en fysisk og matematisk udforskning af Faaborg Museums unikke arkitektur, får eleverne i grupper adgang til hemmeligheder og indsigter i den grundliggende sammenhæng mellem arkitektur og matematik. Komposition, sigtelinjer, størrelsesforhold, design, farver og andre grundbegreber undersøges gennem matematiske opgaver. Når du løser opgaverne, får du som belønning afsløret en af Pythagoras hemmeligheder. Disse hemmeligheder formidles i form af historier og levende 3D-modeller, der fortæller om fortidens store matematikere og arkitekter, f.eks. den første egyptiske papyrus om matematik samt det kinesiske og persiske talsystem. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene matematik og billedkunst. Vikingekongens Grav Vikingemuseet Ladby (Østfyns Museer) Gå i arkæologernes fodspor og træd ind i vikingekongens grav på jagt efter hemmeligheden bag Ladbyskibet og den begravede konge. Hvem var han og hvorfor blev han begravet i et skib i en gravhøj? Hvem har røvet graven, og går kongen igen i Ladby? Vikingekongens Grav er en interaktiv opdagelsesjagt på fortidens hemmeligheder, som giver dig mulighed for at lære mere om Ladbyskibet og dets mange mysterier. Du kan løse fire missioner: Begravelsen, Udgravningen, Skibsgraven og Indbruddet. Udforsk skeletter, dragehoveder, ofrede dyr og skatte i Ladbykongens sidste hvilested og opklar mysteriet om, hvorfor vikingerne begravede et helt skib oppe på land. Vikingekongens Grav kan bruges ved klasse- og familiebesøg på museet, i klasseværelset eller i stuen derhjemme. Vikingekongens Grav er primært udviklet til klasser i fagene historie og dansk. 3

5 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 1: INTRODUKTION OG EKSPERTTEAMS... 5 FATTIGGÅRDENES HISTORIE... 5 INDDELING I TEAMS... 6 INTRODUKTIONSARK TIL DE FIRE TEMAER... 7 ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 1: FATTIGDOM FØR OG NU... 8 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 1: FRANTS OLSENS ERINDRINGER... 9 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 1: SOFIES LÆSERBREV...12 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 2: SOCIAL ARV...15 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 2: LISBETH ZORNIG ANDERSEN...16 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 2: FREDERIKS HISTORIE...18 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 3: SKÆBNEN...21 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 3: HJEMLØSHED ER SELVVALGT...22 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 3: SIMONS HISTORIE...24 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 4: IDENTITET...26 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 4: DE VÆRDIGE OG DE UVÆRDIGE...27 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 4: DOVNE ROBERT...29 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 4: ER DE LEDIGE ER DOVNE? FAKTISK IKKE...30 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM MODUL 2: ARBEJDE I EKSPERTTEAMS MED FORMIDLING OG QUIZ...33 MODUL 3: MØDE MED FIRE SKÆBNER...34 MODUL 4: EGENSKRIVNING I GENRER OG TEMAER...35 DE FIRE TEMAER:...35 DE FIRE FORMIDLINGSGENRER...36 ESSAYET...36 ERINDRINGEN...36 DRAMAET...36 ARTIKLEN...36 MODUL 5: VIDERESKRIVNING OG FANG EN MAKKER...37 MODUL 6: AFSLUTNING OG KANONLÆSNING...38 FORSLAG TIL KANONLÆSNING...38 KILDEHENVISNING

6 MODUL 1: INTRODUKTION OG EKSPERTTEAMS Forsorgsmuseet har sammen med andre sydfynske museer lavet et undervisningsmateriale, som kan findes på Følgende tekst er taget derfra og handler om fattiggårdenes historie. FATTIGGÅRDENES HISTORIE Den moderne danske velfærdstat står i dag på skuldrene af en lang udvikling, hvor Fattiggårdenes opførsel er en af milepælene. De fattige har lige siden Middelalderen kunnet få en eller anden form for hjælp. Det var dog først i 1700-tallet at fattighjælpen fik en organiseret struktur. Med fattigloven af 1708 blev det slået fast, at sognene havde ansvar for deres egne fattige. De skulle brødføde dem og uddele beviser til lovligt tiggeri, så sognenes bønder vidste, hvem de skulle støtte. Resten kunne man så med god samvittighed afvise i døren. Loven var meget ambitiøs, men med den skæbnesvangre detalje, at der ikke fulgte penge med til sognene. Fattighjælpen var derfor baseret på frivillige bidrag fra fx kirkebøsserne eller fra rige borgeres dybe lommer. Uden finansiering fungerede loven ikke specielt godt. Først næsten 100 år efter - i blev der indført en fattigskat til at dække udgifterne. De tidlige Fattiggårde og Fattighuse skulle som udgangspunkt kunne rumme alle sognets trængende fattige, syge og gamle, alle under samme tag og samme vilkår. Fattighjælp var et lån, der skulle tilbagebetales, hvis man ville være et fuldgyldigt medlem af samfundet igen. At modtage fattighjælp var ikke uden konsekvenser. Grundloven af 1849 slog fast, at modtagere af fattighjælp, der ikke havde betalt hjælpen tilbage, ikke kunne stemme til valgene, og heller ikke stille op. Fattiglemmer kunne heller ikke gifte sig med hvem, de ville. Tabet af rettigheder var skamfuldt, og mange kæmpede stærkt imod at blive indlagt. Flere private forsøgte at hjælpe udsatte, inden de blev brændemærkede af det offentliges hjælp. For eksempel blev fonden De fattiges kasse, der var baseret på private bidrag, oprettet i 1856 og forsøgte at holde folk ude af Fattiggårdene. Fattigdom blev i stigende grad betragtet som selvforskyldt. Derfor byggede man sidst i 1800-tallet Fattiggårde over hele landet. Deres vigtigste funktion var ikke omsorg, men genopdragelse til arbejde. I 1906 var der 450 fordelt over hele landet. Store anlæg som det i Svendborg var sjældne. Ofte gik flere sogne sammen om et enkelt hus. Fårene skilles fra bukkene Straffen for at modtage hjælp var i 1849 ens for alle grupper af modtagere, men fra blev der gennemført lettelser for de værdige fattige dem der havde en god undskyldning for deres fattigdom. De gamle, syge og blinde fik langsomt bedre vilkår og slap for et ophold på Fattiggården. I 1891 blev der indført alderdomsunderstøttelse, så borgere over 60 år blev klassificeret som værdigt trængende. Derudover blev der ved en ny fattiglov indført støtte til lægebehandling, jordemødrehjælp og begravelse. Med sygekasseloven fra 1892 blev der også ydet offentlig støtte til sygekasserne, der var forløberne for det moderne sundhedsvæsen. Selvom det var baseret på et forsikringsprincip, betød det en stor forskel for mange familier, der ved sygdom undslap Fattiggårdenes skam. Almindelige arbejdere fik bedre muligheder for at klare skærene ved arbejdsløshed, da staten i 1907 begyndte at yde tilskud til arbejdsløshedskasserne, uden at modtageren af hjælpen mistede rettigheder. Alle disse reformer sigtede på at hjælpe den trængende inden Fattiggården og skammen havde bidt sig fast, og man var langsomt på vej væk fra at betragte fattigdommen som en forbrydelse. 5

7 Alle de mange enkelte tiltag der blev vedtaget i 1890 erne og frem til 1930 blev samlet i Socialminister K.K. Steinckes store socialreform i 1933, der ofte kaldes Kanslergadeforliget efter den gade, hvor forhandlingerne mellem Socialdemokratiet, Det radikale venstre og Venstre fandt sted. Steinckes reform slog fast, at økonomisk hjælp ikke skulle følges af straf. Reformen betød, at mange af de grupper, der tidligere var endt på Fattiggården, havnede i anden pleje. For Fattiggårdene betød Kanslergadeforliget, at sammensætningen af indlagte skiftede karakter. Hvor det tidligere havde været en meget blandet gruppe, der dukkede op foran portene for at få hjælp, var det fra 30 erne og fremefter i høj grad hjemløse og sprittere, der var indlagte. Kanslergadeforliget afskaffede Fattiggårdene og erstattede dem med arbejdsanstalterne selvom realiteterne for dem bag murene nok ikke ændrede sig så meget. De uværdige var stadig indlagt på arbejdsanstalterne omkring i landet med fortabelse af borgerrettigheder til følge. Først i 1961, med Lov om offentlig forsorg blev denne sidste gruppe givet deres stemmeret tilbage. I 1961 blev Viebæltegård til et forsorgshjem, hvor trængende kunne komme og gå frivilligt. Pigtråden blev taget ned. Viebæltegaard lukkede i 1974 efter at Svendborg Amt og Odense Amt blev lagt sammen til Fyns Amt. Man samlede forsorgen på Fyn i Store Dannesbo ved Odense og de sidste beboere flyttede ud. Hvor der i starten havde været en håndfuld ansatte til maksimalt 70 mænd, var der til sidst næsten samme antal ansatte som indlagte. Det var ikke mange Fattiggårde der blev brugt i så lang tid som Svendborgs. Bygningerne, der var topmoderne i 1872, var i 1974 meget utidssvarende og fuldstændig uden hygge, som en beboer bemærkede i et læserbrev. INDDELING I TEAMS 1. I skal nu inddele klassen i fire hjemmeteams. Disse teams skal I navngive A, B, C og D 2. I hvert team får I numrene fra 1-4. Er I flere end fire elever, er der to elever med nummer 1 og så fremdeles 3. Hvert hjemmeteam får nu udleveret introduktionsarket til de fire temaer. Dette ark skal I læse igennem sammen, og undervejs skal I i gruppen søge at svare på spørgsmålene 6

8 INTRODUKTIONSARK TIL DE FIRE TEMAER TEMA 1: FATTIGDOM FØR OG NU Fattigdom har altid eksisteret. For mange mennesker er det et livsvilkår, som de har fra starten af deres livsbane, og det kan være svært for dem at komme ud af. Det kan både være et medfødt handicap, som gør det svært for dem at passe et almindeligt arbejde, men den sociale arv kan også vanskeliggøre den enkeltes mulighed for at udnytte sit fulde potentiale. Prøv i gruppen at svare på følgende tre spørgsmål: 1. Hvilke ting skulle du mangle eller ikke have råd til, før du følte, at du var fattig? 2. Hvis det er samfundets rolle at hjælpe de fattige, hvilken hjælp, tror du så, er bedst? 3. Hvilken forskel er der på at være fattig i dag og så at være fattig for 100 år siden? TEMA 2: SOCIAL ARV Den sociale arv er et udtryk, som betyder, at børn overtager deres holdninger, viden og en del personlighedstræk fra deres forældre gennem opvæksten. Hvis man således er født af forældre, som ikke har nogen uddannelse, så kan det betyde, at man ikke selv får den opbakning og de udfordringer, som er nødvendige, for at man selv kan klare en længere uddannelse. Social arv kan også have en betydning i forhold til helbred og kriminalitet. Prøv i gruppen at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvad tror du kendetegner miljøet hos børn, som er født med en negativ social arv? Og hvad med en positiv social arv? 2. Hvad kan samfundet gøre for at hjælpe børn og unge til at bryde den sociale arv? 3. Kan du nævne en bestemt befolkningsgruppe eller et bestemt sted i landet, hvor du mener, der er flere som bliver født med en negativ social arv og hvorfor tror du det? TEMA 3: SKÆBNEN For mange mennesker er skæbnen noget, som er forudbestemt, lidt ligesom den sociale arv. Man siger det er skæbnen, at det skulle være sådan og mener dermed, at det er noget, som man ikke kan ændre på. Men sådan er det dog ikke altid. Nogen gange vælger folk selv en livsbane, som for andre kan være uforståelig f.eks. er der nogen hjemløse i Danmark, som selv har valgt at leve et liv som hjemløs. Prøv i gruppen at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvis skæbnen som hjemløs er selvvalgt, hvordan skal vi så reagere som samfund overfor den hjemløse? 2. Hvorfor tror du, at man vælger et liv som hjemløs? 3. Hvordan tror du forholdet er mellem en frivilligt og en ufrivilligt hjemløs? TEMA 4: IDENTITET Når du bliver født, så får du automatisk et CPR-nummer, og når du får dig et arbejde, så tildeles du også automatisk en rolle. Identitet kan både være noget man fødes med, noget man skaber i løbet af sit liv men altså også være en rolle man mere eller mindre frivilligt bliver påtvunget. Prøv i gruppen at svare på følgende spørgsmål: 1. Man siger, at man ikke skal skue hunden på hårene, men alligevel er der mange af os, som behandler folk forskelligt, alt efter hvordan de ser ud prøv at komme med nogen eksempler på forskelsbehandling. 2. I skolen kan man møde elever, som ufrivilligt har fået rollen som stræberen, klovnen eller den dovne. Hvad kan man gøre for at folk slipper ud af den rolle hvis de har lyst? 3. Hvad bedømmer du folk mest på det de siger, eller det de gør? Når I har besvaret spørgsmålene, skal I ud i ekspertteams. Det vil sige, at alle de elever, som har fået nummer 1 i klassens hjemmeteams, nu sætter sig sammen i et nyt ekspertteam, som beskæftiger sig med Team 1. Alle elever med nummer 2 sætter sig sammen og så fremdeles. 7

9 ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 1: FATTIGDOM FØR OG NU Centralt for jeres gruppe er at få diskuteret, hvad fattigdom overordnet er. I skal læse to tekster i ekspertteamet, den ene halvdel af jer læser teksten om Frants, en fattig fra gamle dage og den anden halvdel af ekspertteamet læser om en moderne fattig, Sofie. Derefter svarer I i fællesskab på en række spørgsmål, som står efter teksten. 8

10 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 1: FRANTS OLSENS ERINDRINGER Det er interessant, at Frants Olsen ikke selv mener, at hans familie var fattig, mens Sofie påberåber sig fattigdom. Grunden til dette er kontekst begge øjenvidner bedømmer deres egen situation ud fra deres nærmiljø, hvorfor Sofie føler sig fattig, og Frants ikke gør. 9

11 10

12 11

13 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 1: SOFIES LÆSERBREV»Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag«der er ingen tolerance og forståelse for de fattige studerendes situation, skriver 22-årig. SOFIE V. JENSEN Det er ikke, fordi jeg har brug for østers og champagne (ikke engang til nytår), og det er heller ikke, fordi jeg ikke har en seng at sove i om natten og det er ikke, fordi jeg vil lyde utaknemmelig. Det er bare, fordi jeg er så træt af at måtte kæmpe for retten til at kalde mig fattig. Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke kan kalde mig fattig fordi jeg selv har valgt det liv, jeg lever. Jeg er træt af at få at vide, at man er nødt til at have et studiejob, når man går på universitetet. Specielt når man samtidig får at vide, at man skal regne med at lægge 40 timer om ugen på studiet. BLÅ BOG Sofie V. Jensen Sofie V. Jensen er 22 år. Hun læser lige nu på det samfundsvidenskabelige internationale basisstudium, RUC. Jeg er også træt af at have arbejdet, siden jeg var 14 år, og nu ikke kan finde et studiejob med ordentlige vilkår, fordi jeg er psykisk nedkørt. Jeg er træt af at få at vide, at vi som unge ikke kender vores rettigheder på arbejdsmarkedet, når det ikke er det, som er problemet. Vi unge har intet valg end at se igennem fingre med vores rettigheder, eftersom der ingen ordentlige job er at finde. Jeg er træt af at føle mig fristet til at droppe ud af min videregående uddannelse, hvis jeg bare kunne finde mig et fuldtidsjob. Jeg er træt af at føle mig ekskluderet, oven i købet mellem mine medstuderende, bare fordi jeg ikke har råd til at drikke øl i fredagsbaren, deltage i introdagenes sociale aktiviteter eller tage med på Rust i weekenden hvorfor er der ikke mere sammenhold og forståelse de studerende imellem? Jeg er træt af at lyve over for mig selv og bilde mig selv og alle andre ind, at jeg er syg eller ikke gider tage med. Når årsagen er, at jeg ikke har råd til at tage til juleafslutningsfest på mit studium. Jeg er træt af at vågne med koldsved og hjertebanken om morgenen ved tanken om, at det er 1. januar, og at jeg allerede har et rådighedsbeløb på under kr. til resten af måneden. Blandt andet fordi der i julen, ikke engang inden for familiens rammer, tages hensyn til, at studerende ingen penge har. Jeg er træt af at være 22 år og stadig være nødsaget til at plage mine forældre om at betale transporten hjem i ferien. Jeg er træt af at være træt og uoplagt, fordi jeg ikke får sund og nærende kost. Jeg er træt af ikke at have råd til p-piller og vitamintilskud. Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag, fordi jeg daglig er ved at få et sammenbrud over, om mit kort nu vil blive afvist i Netto. Jeg er træt af, at det er et tabu at være fattig og en kliche at kæmpe for højere SU. 12

14 Jeg er træt af at sige, at det har jeg ikke råd til, og blive svaret med jamen det er jo bare 100 kr.. Jeg er træt af at blive spist af med en bemærkning om, at jeg skal være glad for, at jeg ikke bor i USA. Jeg er træt af at stresse over, at jeg ikke har råd til mine (brugte) bøger til næste semester. Jeg er træt af at læse artikel op og artikel ned om, hvordan man kan leve i luksus på SU. Jeg er træt af ikke at blive taget seriøst og at føle mig ensom med mine økonomiske problemer, fordi unge i medierne bliver fremstillet som rige, fordrukne modedyr, der tager til dyre fester i weekenden og drikker caffelatte i frokostpausen. Om det er, fordi jeg er den eneste, tør jeg ikke sige men jeg føler mig ekskluderet fra samfundet, når jeg må takke nej til at deltage i studierelaterede arrangementer, fordi de ikke er tilrettelagt efter en fattig studerendes budget. Jeg føler mig ensom, når jeg føler mig alene med min fattigdom og ikke føler mig berettiget til at klage. Og jeg føler mig opgivende, når jeg ser, hvor lidt uddannelsessystemet tager hensyn til, at man er nødt til at tjene penge ved siden af studiet for at have råd til at få den halvdårlige uddannelse, man uundgåeligt vil få. Alene fordi man ikke har kunnet give studiet 100 procent opmærksomhed, fordi man har måttet kæmpe med økonomiske problemer og dårlige studiejobsvilkår ved siden af. Inden I begynder med de sædvanlige beskyldninger om, at unge må lære at prioritere og budgettere pengene, vil jeg gerne fremlægge et eksempel på mit månedlige budget: Dette efterlader mig med et månedligt overskud på 329 kr., og det beløb får hurtigt ben at gå på, når der skal spises pasta med pesto og betales af på cyklen. Så jeg har som så mange andre følt mig tvunget til at tage et månedligt SUlån, hvilket indtil nu har sat mig i en gæld på knap kr., og jeg har stadigvæk ikke råd til en caffelatte hvilket i sig selv også er okay. Hvad der ikke er okay er, at der ingen tolerance og forståelse er for de fattige studerendes situation, hverken fra andre medstuderende eller fra det generelle samfund. Her forventer man, at de studerende skal tage del i det forbrugerhelvede, som både julen og de andre årlige traditioner er blevet til: med gaveindkøb, festplanlægning, julefrokoster, togrejser og dyre byture. Faste udgifter: Husleje: El + varme: 400 Telefon: 150 Forsikring og fagforening: 100 Internet: 200 Uddannelseskort 460 Tøjvask (vaskeri) 200 Licens: 192 I alt: kr. Indkomst: SU: Mor: 200 I alt: kr. Mig og min økonomi kan ikke følge med! Hvad blev der af sammenskudsgilde og medbragt alkohol fra Fakta? 13

15 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM 1 I har nu i teamet læst to tekster. I skal give hinanden et kort resume, og derefter skal I søge at svare i fællesskab på nedenstående spørgsmål: Til Frants Olsens erindringer: 1. Hvordan var familiens levevilkår før tyfusepidemien og hvordan bagefter? 2. Hvorfor flytter Frants Olsen hjemmefra? 3. Hvordan var Frants Olsens barndom? 4. Synes du, at Frants Olsens familie var fattig og hvad synes han selv? Til Sofies læserbrev: 5. Hvordan beskriver Sofie sin hverdag? 6. Hvad er Sofie træt af? 7. Hvorfor føler Sofie sig fattig? 8. Synes du, at Sofie er fattig? Opsamlende spørgsmål: 9. Både Sofie og Frants sammenligner deres egen situation med dem omkring sig. Hvem af Sofie og Frants ville du helst være? 10. Hvem af Sofie og Frants, synes du, er mest fattig? Hvorfor? 14

16 ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 2: SOCIAL ARV Centralt i dette tema er at få afklaret, hvad social arv er og illustrere det med forskellige livshistorier og artikler, der viser forskellige typer af social arv. I deler ekspertteamet i to, og hver halvdel læser en artikel. Den ene halvdel skal læse om Lisbeth Zornig Andersen, som havde en traumatisk barndom, og den anden halvdele skal læse om Frederik, som er stofmisbruger. Herefter skal I i fællesskab svare på en række spørgsmål. 15

17 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 2: LISBETH ZORNIG ANDERSEN Børnerådets formand skriver rystende erindringer Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en barsk og god bog om sin traumatiske opvækst. CHRISTIAN GRAUGAARD Det var den navnkundige sindssygelæge Knud Pontoppidan storebror til Henrik som ved en forelæsning i 1891 konstaterede:»man kan ikke være forsigtig nok i Valget af sine Forældre«. Det spøgefulde udsagn var møntet på tidens glødende interesse for arvebiologi og håbløse slægter, men taler vi om social arv, er Pontoppidans pointe mindst lige så gangbar i dag, som den var ved forrige århundredeskifte: Også i 2011 betyder det noget, om et barn vokser op på bunden eller i det kulturradikale samtalekøkken om det er omgivet af kærlige voksne eller offer for ligegyldighed, forulempelser og svigt. Et mælkebøttebarn Børn bliver indlysende nok formet af deres nære omgivelser, og en svær begyndelse kan være mere end vanskelig at ryste af sig. Det viser forskning. Og det viser en rundtur til landets fængsler, fixerum, herberger og psykiatriske hospitaler. Og så findes der jo heldigvis undtagelser, der bekræfter reglen såkaldte mælkebøttebørn, som til trods for turbulente eller rent ud traumatiske opvækstforhold er i stand til at bryde den sociale dødsspiral og skabe sig en god og meningsfuld tilværelse med forstand og føleapparat nogenlunde intakt. En sådan rank og solgul mælkebøtte er Lisbeth Zornig Andersen, mor til fem, cand.polit., selvstændig konsulent og siden 2010 formand for Børnerådet og som sådan ambassadør for danske børns rettigheder og tarv. Barsk læsning I erindringsbogen Zornig vrede er mit mellemnavn er det formandens egen barndom, der bliver holdt ud i strakt arm. Og det er barsk læsning. Lisbeths forældre bliver skilt, da hun er tre år gammel, og med en emotionelt ustabil mor i spidsen flytter børnekuldet på fire til den obligatoriske udørk på Lolland. Moderens nye mand er en despotisk og fordrukken sociopat, som hylder victorianske opdragelsesprincipper og ikke går af vejen for at uddele tørre tæsk ved middagsbordet. De voksne drikker tæt og geråder ofte i voldeligt klammeri, hvis de da ikke forlægger residensen til Nakskovs tilrøgede slyngelstuer og overlader søskendeflokken til sig selv. En genbo bliver for en tid fristed for de forsømte unger, og mens brødrene spiller bold i haven, har den ældre eneboer travlt med at undersøge indersiden af den syvårige skolepiges trusser.»er det dejligt«, spørger han.»ja«, siger Lisbeth og aner ikke, hvad det betyder. 16

18 På hjemmefronten må den stakkels pige lægge krop til stedfarens luner og afsporede sexeksperimenter, og uden held forsøger hun i flere omgange at vende det dysfungerende familiehelvede ryggen. Det bliver til adskillige institutionsophold og en omflakkende pubertet præget af stumt raseri, indre tomhed og et symptomatisk»maraton af engangsknald«. Lisbeth er for fuld skrue på vej mod bunden, men videbegær, stædighed og en håndfuld kærlige og lydhøre fagfolk får alligevel vendt kursen, og fra at være en utilpasset og stolekastende teenagetaber klarer Lisbeth gymnasiet og siden et krævende universitetsstudium. De glemte børns officielle talerør I dag fungerer hun så som de glemte børns officielle talerør. Og jeg skal love for, hun ved, hvad hun taler om. Zorig vrede er mit mellemnavn er en stilfærdigt fortalt og dybt rystende odyssé gennem tusmørketimens Underdanmark med uduelige vokse i styrehuset og loyale rollinger på slæb. Det er en beretning om velfærdsstatens blinde øje, men også og vel især en historie om overlevelse og håb. Om vigtigheden af»indre ild«og»gode læremestre«om søskende, venner, kærester og signifikante voksne, som tør lytte, rumme og tage affære. Respekt Det er også en bog om tilgivelse, og det er stærk tobak at læse om Zornigs forsoning med sin mor, som lykkeligt har fortrængt uhyrlighederne, men til gengæld er knivskarp, når det gælder prisen på bajere i 70 ernes Nakskov.»Det er, som om vi mangler en fælles radiokanal, vi kan stille ind på«, hedder det empatisk et sted. Lisbeth er blevet sin mors forstående mor. Respekt for Lisbeth Zornig Andersen. Respekt for, at hun (i modsætning til sine mindre robuste brødre) klarede skærene. Respekt for, at hun lægger sin historie ærligt og usentimentalt frem, så man som læser tvinges til at se det usynlige. Og respekt for, at hun i dag kæmper de udsatte børns sag. Hun har selv været et af dem. 17

19 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 2: FREDERIKS HISTORIE 18

20 19

21 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM 2 I har nu i teamet læst to tekster. I skal give hinanden et kort resume, og derefter skal I søge at svare i fællesskab på nedenstående spørgsmål: Spørgsmål: Til Lisbeth Zornigs historie: 1. Hvordan var Zornigs barndom? Hvad er hun blevet som voksen? 2. En, der bryder den sociale arv, er en mønsterbryder. Er Zornig en mønsterbryder? 3. Hvordan siger hun selv, at hun har ændret sit liv? Til Frederiks historie: 4. Hvad laver Frederik i dag? 5. Hvordan var Frederiks barndom? 6. Hvorfor er Frederik blevet stofmisbruger hvad siger han selv, og hvad tror du? 7. Hvordan bryder man negativ social arv hvordan kunne man have hjulpet Jan? Overordnede: 8. Hvad er negativ social arv? 9. Hvad er positiv social arv? 10. Hvordan er du blevet præget af dine forældre, fx med hensyn til uddannelse efter folkeskolen? 20

22 ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 3: SKÆBNEN Centralt for jeres ekspertteam er, om fattigdom (fx hjemløshed) er noget man har valgt selv eller ej. Det er et politisk interessant område, samtidig med at diskussionen om det personlige ansvar er relevant. Spørgsmålet er, om man vælger sin skæbne eller ej, og det skal I prøve et beskæftige jer med efter at have læst to artikler. I skal dele teamet i to, og den ene halvdel skal læse en overordnet artikel om hjemløshed, mens den anden halvdel skal læse om Simon. Derefter skal I i fællesskab svare på en række spørgsmål. 21

23 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 3: HJEMLØSHED ER SELVVALGT Danskerne: Hjemløshed er selvvalgt Hver fjerde dansker mener, at hjemløse selv har valgt deres situation. SACHA SENNOV Hvem pokker vælger at være hjemløs? Det gør den hjemløse selv, mener hver fjerde dansker. Det viser en ny undersøgelse fra hjemløseorganisationen projekt UDENFOR. Organisationen frygter, at holdningen skyldes en forkert og manglende forståelse af, hvad det vil sige, at være socialt udsat.»det er desværre ikke underligt, at mange danskere glemmer de komplekse menneskeskæbner, som ofte karakteriserer hjemløse. Vi savner i den debat et fokus på det hele og komplicerede menneske. Hvis man vil vise respekt og forståelse for den udsatte, må man møde personen, hvor vedkommende er, fremfor udfra en forestilling om, at 'enhver er sin egen lykkes smed'«lyder det fra souschef og faglig leder i projekt UDENFOR, Bibi Agger. Ekspert: Hjemløshed er ikke selvvalgt Selv om danskerne måtte mene, at hjemløshed er selvvalgt, så viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at det»så absolut«ikke er sandheden.»forestillingen om, at de hjemløse selv har valgt at være hjemløse, er en myte. For langt de fleste hjemløse skyldes hjemløsheden en kombination af nogle individuelle forhold, det kan være sygdom eller misbrug, og nogle strukturelle forhold, såsom mangel på billige boliger i vores storbyer«, forklarer Lars Benjaminsen, som forsker i hjemløshed ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Årsagerne til misbrug kan være mange. Men særligt misbrug, psykisksygdom og boligmangel er de største grunde. Af forskningsrapporten Hjemløshed i Danmark fra SFI fremgår det, at 31 procent af de hjemløse angiver økonomiske problemer som en væsentlig årsag til, at de befinder sig i en hjemløshedssituation. Og for 20 procent skyldes det udsættelse af deres bolig. Mette er ufrivilligt hjemløs Undersøgelse Undersøgelsen er baseret på svarene fra respondenter og er lavet af analyseinstituttet YouGov på vegne af projekt UDENFOR. Hvad mener danskerne om hjemløshed? 41 procent af de adspurgte svarede, at de ikke fik dårlig samvittighed, når de mødte en hjemløs. 48 procent mente ikke, at alle hjemløse, uanset nationalitet, skal have lige adgang til hjælp i det danske samfund. 50 procent af de adspurgte giver som regel ikke penge eller anden hjælp, når en hjemløs beder om det. Kilde: Undersøgelse fra YouGov Mette var en af Danmarks cirka hjemløse. Hun boede på gaden store dele af sit liv, som ikke var en dans på roser. 22

24 Da hun var 14 år blev hun smidt ud af sin mor. Der stod Mette så på Istedgade uden en klink på lommen, men med besked på at nu kunne hun klare sig selv. Mette blev kun 36 år gammel. Mange myter skal dræbes Der er mange myter omkring, hvorfor folk er hjemløse. Det er nogen af de myter, som projekt UDENFOR håber at komme til livs med deres kommende oplysningskampagne om hjemløshed, som undersøgelsen er en del af.»i forhold til hjemløse med komplekse og sammensatte problemer, er der ingen lette løsninger. Man skal ikke tro, at hvis blot man appellerer til en ansvarsfølelse ved at stille krav og forventninger eller sende folk i nyttejobs, så er deres problemer klaret. Der er tværtimod brug for at få skabt forståelse for, at de mennesker, som lever i hjemløshed, har brug for kontakt, omsorg og tillidsfulde relationer, og at langt størstedelen af dem har oplevet livslange svigt, som præger deres livsførelse i dag«forklarer den faglige leder i projekt UDENFOR, Bibi Agger. Undersøgelsen skal blandt andet teste danskernes viden, holdninger og fordomme om hjemløse og hjemløshed. Og det er der brug for, hvis man spørger Bibi Agger. I undersøgelsen svarer 46 procent af de adspurgte nemlig, at det er rigtigt, at en hjemløs dansk statsborger ifølge lovgivningen har krav på en bolig. Og 30 procent ved det ikke. Sandheden er dog, at ifølge paragraf 110 i serviceloven har en hjemløs dansk statsborger ikke krav på en bolig, men udelukkende ret til nødovernatning og midlertidig overnatning på herberg eller lignende. 23

25 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 3: SIMONS HISTORIE Ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh Jeg har boet på institutioner, siden jeg var ni år, fordi min mor fik bank af sin kæreste. Jeg prøvede at tage mit eget liv og røg på Næstveds psykiatriske afdeling, hvor de besluttede, at jeg ikke skulle bo hjemme. Min barndom var det rene helvede, fortæller han. Siden ni-årsalderen har Simon været i plejefamilie gennem to år og værettilbage hos sin mor kortvarigt af flere omgange mellem ophold på børne- og ungdomsinstitutioner og forsorgshjem. Nogle af stederne bedre end andre, men mange gange sammen med andre forråede unge, som han ikke har haftlyst til at bevare kontakten til. - Men så kom jeg ud at sejle med en coaster i Sydamerika, da jeg var 16 år. Jeg fik selv idéen, men det var svært til at starte med. Der var kæmpebølger, og jeg var kilometer hjemmefra, og jeg savnede den tryghed, der var på de centre, jeg havde boet på. Fire måneder efter var han hjemme i Danmark igen, hvor han tog en uddannelse som ubefaren skibsassistent og har siden sejlet rundt i Nordeuropa. - På et tidspunkt arbejdede jeg på en færge og havde købt en gammel campingvogn, som jeg boede i på Fanø. Jeg havde svært ved at bo alene og så bare en masse film, når jeg ikke arbejdede. Jeg havde ti flasker sprut, som jeg drak af hver dag, og endte med at stikke af, da jeg ikke kunne betale huslejen på campingpladsen. Simon startede med at drikke som 12-årig, og da han blev 15 år, begyndte de hårdere stoffer også at være en del af hans liv. Gennem alle årene har det været hans mormor, som har været støtten i hans liv, og da hun var døende på grund af lungekræft og hjernesvulster, Tre spørgsmål til Simon besluttede Simon sig for at passe hende de sidste fire måneder. 1. Hvad går pengene til? - Sygeplejersken sagde, at der ikke var mange 21-årige, der havde klaret det. Men jeg elskede hende over alt på jorden. Hun havde altid været der for mig, så jeg ville også være der for hende i den sidste tid. I dag har Simon kontakt til begge sine forældre. Selv er han i medicinsk behandling for sit stofmisbrug og drikker kun alkohol lejlighedsvist og ryger joints. I de sidste fire måneder har han boet på et forsorgshjem. Med sig havde han sine ejendele: tøj og nogle dvd er. - Film betyder meget for mig. Jeg kommer væk fra hverdagen og ind i en ny verden. Og så er jeg glad for at være på forsorgshjemmet. Der er ret faste rammer, man må for eksempel ikke ryge på værelserne, så jeg sidder ikke bare dér og sumper og ryger den ene joint efter den anden, og så er jeg jo gået i gang med at sælge aviser. Da jeg var på Karlsvognen, lærte jeg, hvordan man skulle gøre: være ydmyg, men ikke pinlig berørt over det arbejde, man er i gang med, og jeg synes, det går godt. Men jeg vil gerne komme videre med et eller andet, få et fast arbejde, så jeg kan købe en lejlighed og få min egen base, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig. Jeg er på kontanthjælp. Så de går til mad, cigaretter og noget gæld, jeg gerne vil af med. 2. Hvad fik du at spise i går aftes? En klapsammenmad med toast og skinke. Det er, hvad jeg har i køleskabet. Men hvis jeg har tjent penge, kan jeg godt finde på at købe en kebab. 3. Hvad skal der til, for at dit liv ændrer sig? Enten vil jeg ud at sejle igen gerne til Australien eller tage en uddannelse som pædagog. Jeg har mødt så mange dårlige pædagoger gennem mit liv, så det må kunne gøres bedre. Jeg er i gang med at få lavet en handlingsplan sammen med min sagsbehandler. 24

26 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM 3 I har nu i teamet læst to tekster. I skal give hinanden et kort resume, og derefter skal I søge at svare i fællesskab på nedenstående spørgsmål: Hjemløshed er selvvalgt: 1. Hvor mange mener, hjemløshed er selvvalgt? 2. Hvorfor kan hjemløshed være selvvalgt? 3. Hvad er argumenterne imod, at hjemløse selv vælger at bo på gaden? 4. Hvordan tror du, man kan få hjemløse væk fra gaden? 5. Og skal man overhovedet hjælpe dem? Simons historie: 6. Hvorfor er Simon blevet hjemløs? 7. Hvis du spurgte ham, om det var hans skæbne at blive hjemløs, hvad ville han så sige? 8. Hvad, tror du, vil ændre Simons liv? 25

27 ARBEJDSSEDDEL FOR EKSPERTTEAM 4: IDENTITET I skal arbejde med, det man kan kalde, den tildelte identitet. Altså ikke en medfødt personlig egenskab, men mere det syn, som omverdenen kan lægge på en. I skal i teamet læse tre artikler, som I skal fordele mellem jer, således at I hver især kun læser én hver. Derefter skal I i fællesskab svare på en række spørgsmål. 26

28 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 4: DE VÆRDIGE OG DE UVÆRDIGE ARKITEKTUR OG FATTIGDOMSSYN Arkitekten bag Svend Købstads Fattig og Arbejdsanstalt, Jens Juel Eckersberg, tænkte nøje over tingene, da han tegnede planen over Fattiggården i Eckersbergs bygning er ikke kun gule mursten i en tilfældig orden. Bygningen kan undersøges som et spor i tiden og afsløre tidens syn på de fattige. Bygget til adskillelse Fattiggården blev bygget for at ændre de fattige fra dovne og uansvarlige tiggere til gode samfundsborgere. Man delte de fattige op i to slags: De værdige og de uværdige. De værdige og de uværdige havde hver deres afdeling på Fattiggården, adskilt af mure, som det kan ses på kortet nedenfor: Der var en høj mur mellem de to bygninger, så ingen kunne være i tvivl om, hvem der var hvem. Der var et skarpt hierarki inden for murene specielt de værdige fattige ville ikke forveksles med dem i den uværdige afdeling. Navnene på de forskellige afsnit beretter også om adskillelsen. De værdige boede i Forsørgelsesafdelingen og de uværdige i Arbejdsanstalten. De uværdige fattige var arbejdsdygtige mænd og kvinder, der ikke havde nogen undskyldning for deres selvforskyldte fattigdom. Reglementet fra 1872 fortæller at de uværdige var Arbejdsdygtige, men dovne og forfaldne Subjekter, der derfor skulle behandles med fast hånd. Til de uværdige hørte også løse kvinder, hjemløse og tiggere. Den uværdige afdeling på Fattiggården var kønsopdelt. I afdelingen var der tremmer for vinduerne og pigtråd på murene. De værdige var ofte de gamle og syge, som ikke længere kunne forsørge sig selv. De var skikkelige og værdige, og da de havde en god undskyldning for deres fattigdom, fik de lidt bedre vilkår. De skulle stadig arbejde, men der var ikke tremmer for vinduerne, og gamle ægtepar måtte stadig bo sammen. Som man kan se på kortet var afdelingerne indrettet forskelligt. De værdiges sovekamre på 1. sal havde udsigt væk fra de indre gårde, og ud imod Svendborg. Gangen i deres afdeling løb langs vinduerne ind imod gårdene. For de uværdige forholdt det sig direkte modsat. Fra deres sovekamre så de ind i gårdene og kunne undslippe synet af tvangsarbejdet og pigtråden. Hvis de ville nyde synet af Svendborg skulle det ske gennem tremmer. Forskellene mellem de to grupper er dermed konstant tilstede selv i de små ting. 27

29 Fælles for de to grupper var skammen. Et ophold på Fattiggården var forbundet med stor skam, og alle forsøgte at undgå det. Stedet skulle være afskrækkende, så de fattige kun kom, når de havde allermest brug for offentlig støtte. Det er derfor indgangen til Fattiggården er virker afskrækkende truende. Skammen stammede i høj grad fra den umyndiggørelse, der fulgte med et ophold på Fattiggården. Man mistede som fattiglem retten til at gifte sig med hvem man ville. Man måtte ikke stemme ved folketingsvalgene eller stille op. Man måtte ikke eje noget, hvis man ville have hjælp. Den genopdragelse, man ønskede, fattiglemmerne skulle gennemgå, skulle ske både gennem arbejde, men også via kristendom. Derfor fik Fattiggårdskomplekset sin egen kirke, der kunne varetage denne opgave. Man ville have så meget som muligt samlet bag murene. Ved siden af kirken har der desuden været svinestald, og området har også huset en stor køkkenhave. Gården skulle være så selvforsynende som muligt, så den kostede mindst muligt for kommunen. 28

30 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 4: DOVNE ROBERT Robert gider ikke 'skod'-jobs: Ja, jeg er et dovent svin Har tre ufærdige universitets-uddannelser og har det godt med at hæve kontanthjælp på 11 år. Robert Nielsen er en blandt mange danske arbejdsløse. Han modtager kontanthjælp, men er ikke interesseret i de jobs, han får tilbudt. Han gider nemlig ikke lave skod-arbejde, hvor han f.eks. skal samle klemmer eller være pedel i McDonalds. I den seneste tid har debatten om kontanthjælpsmodtagere raset. Hvis man er på offentlig forsørgelse, skal man så altid være parat til at flytte for at få et job? Og skal man tage imod alle jobs? Også hvis man er overkvalificeret til jobbet? Nej, lyder svaret fra Robert Nielsen. Han er på kontanthjælp og vil ikke i aktivering, til jobansøgningskurser eller lignende tilbud. Det fortæller han om søndag aften i DR2-programmet 'På den 2. side'. Robert Nielsen er ikke bleg for at indrømme over for jobkonsulenterne, at han er doven. Over kaffen efter en samtale kan han f.eks. finde på at sige: - I virkeligheden er jeg sku et dovent svin. Jeg har det godt med at hæve bistandshjælp lige for tiden, siger han til DR2. Robert Nielsen mener, at han bliver straffet for sin ærlige attitude. Når han siger sandheden, oplever han, at jobkonsulenterne forsøger at sætte ham på tre måneders fuldtidsaktivering. Robert Nielsen har ikke haft arbejde i 11 år - siden han forlod universitetet. Han har læst tre uddannelser (økonomi, kinesisk og filosofi), men aldrig færdiggjort nogle af dem. Robert Nielsen kunne godt tænke sig et 'tale-job', hvor han kan få lov til at debattere samfundet og bruge sin viden herom. - At jeg sidder og samler klemmer er jo ikke noget, der stimulerer samfundet og økonomien, siger han til DR2. 29

31 LÆSETEKST, EKSPERTTEAM 4: ER DE LEDIGE ER DOVNE? FAKTISK IKKE Er de ledige er dovne? Faktisk ikke Christian Severin Larsen: En ny undersøgelse af det danske arbejdsmarked hamrer en tyk pæl igennem myten om, at kontanthjælps- og dagpengemodtagere er for dovne eller kræsne. Mytedræberne. Da Folketinget i foråret forhandlede om indholdet af en kontanthjælpsreform, forklarede Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, hvad hun så som det primære formål med reformen: For Venstre er det afgørende, at vi får et nyt sanktionssystem. Vi vil ikke acceptere, at man kan gå og putte sig på kontanthjælp. Vi vil populært sagt Dovne Robert til livs. En måned senere uddybede Ulla Tørnæs sin holdning til Information: Det vil altså sætte foden ned over for Dovne Robert og hans ligesindede. Vi er nødt til at sende et meget kraftigt signal om, at vi ikke vil acceptere, at man på den måde malker samfundet for penge, bare fordi man ikke synes, at et job eller en uddannelse er spændende nok. Disse udtalelser er blot et par eksempler på, hvordan arbejdsløse danskere på enten kontanthjælp eller dagpenge i såvel den politiske debat som i medierne bliver fremstillet som dovne personer, der driver den af på sofaen og lever for andre menneskers hårdtjente skattekroner. Men forestillingen om den dovne kontanthjælpsmodtager er en myte. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har undersøgt spørgsmålet i en ny analyse. Analysen afviser myten om, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt, og at det er vanskeligt at få besat de ledige stillinger, fordi de arbejdsløse ikke søger de opslåede stillinger eller er for kræsne i deres valg af beskæftigelse. Analysen undersøger blandt andet i hvilken udstrækning de ledige stillinger, der bliver opslået, udfyldes i perioden fra 2004 til Analysen undersøger med andre ord, i hvor høj grad de arbejdsløse søger og besætter de ledige stillinger. Desto flere arbejdsløse, der er per ubesat stilling, desto dårligere fungerer arbejdsmarkedet og desto større belæg er der for at sige, at de ledige enten er for dovne eller kræsne i deres valg af beskæftigelse. Men analysen tegner det modsatte billede. Arbejdsmarkedet fungerer næsten perfekt og udviklingen er endda gået i den rigtige retning: Hvor andelen af ledige stillinger i 2006 var på 0,6 procent af arbejdsstyrken, er tallet i dag kun 0,35 procent. Statistikken viser med andre ord, at de job, der bliver slået op, både bliver søgt og besat af de arbejdsløse, som dermed næppe kan betegnes som hverken dovne eller kræsne. Det samme billede viser sig på tallet for antallet af forgæves rekrutteringsforsøg. Dette er et mål for antallet af ledige stillinger, der ikke kan besættes, fordi ingen kvalificeret arbejdstager søger det. Til trods for, at arbejdsløsheden i 2006 var på nogenlunde samme niveau som begyndelsen af 2013, er antallet af rekrutteringsvanskeligheder styrtdykket i perioden fra til Samlet set viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd altså, at myten om de dovne danske ledige er, ja, en myte: Fantasifulde opspind, der tilsættes en anelse fakta og et oprørende enkelttilfælde, for at få hele retten til at glide 30

32 lettere ned. Men opspind, ikke desto mindre. Myter bliver som bekendt ikke mere sande af, at et flertal i befolkningen abonnerer på dem, eller at de gentages igen og igen. Så næste gang de borgerlige påstår det modsatte, skulle medierne måske bruge et øjeblik på at tjekke, om myten faktisk holder og bedrive noget så gammeldags som kritisk journalistik? 31

33 SPØRGSMÅL TIL LÆSETEKSTERNE I EKSPERTTEAM 4 I har nu i teamet læst tre tekster. I skal give hinanden et kort resume, og derefter skal I søge at svare i fællesskab på nedenstående spørgsmål: Om forholdet mellem værdig og uværdig: 1. Hvad er en uværdig og en værdig fattig? 2. Hvad var lighederne mellem de værdige og de uværdige fattige? 3. Fattiggården var ment som en hjælp. På hvilken måde skulle et ophold hjælpe folk? Kontanthjælpsmodtageren Robert Hansen er blevet kendt som Dovne Robert i medierne: 4. Er det berettiget at kalde Robert doven? 5. Hvad tror du, der var sket, hvis Robert var dukket op på Fattiggården? Hvilken slags fattig var han blevet? 6. Tror du det havde hjulpet, hvis Robert havde fået et ophold på Fattiggården? Begrund dit svar. Er de ledige dovne? Faktisk ikke 7. Hvorfor er de ledige ikke dovne? 8. Passer Robert ind i den statistik? 9. Hvorfor tror du, at man både i Fattiggårdens tid og flere steder i dag mener, at arbejdsløse er dovne? 32

34 MODUL 2: ARBEJDE I EKSPERTTEAMS MED FORMIDLING OG QUIZ I skal i dag starte med at arbejde i jeres ekspertteams. Senere i modulet skal I så tilbage jeres hjemmeteams, hvor I skal fortælle om jeres tema og bagefter lave en quiz med jeres hjemmeteam for at tjekke, om de har hørt efter. til Jeres opgave er nu at få skabt en fælles historie eller et resumé omkring jeres tema. Alle i ekspertteamet skal kunne genfortælle, hvad I har arbejdet med overfor deres respektive hjemmeteams. 1. I starter altså med at blive enige om, hvad I skal hjem at fortælle jeres hjemmeteam om jeres tema. Det vil være en stor hjælp for jer, hvis I alle, hver især, skriver noter ned til jeres genfortælling 2. Derefter skal I udarbejde fem spørgsmål, som det er muligt at svare på, efter I har lavet jeres genfortælling. Disse fem spørgsmål skal I også skrive ned hver især 3. Efter ca. 30 minutter skal klassen gendanne de fire hjemmeteams. I hvert hjemmeteam vil der nu sidde en repræsentant fra hvert tema 4. På skift skal I nu genfortælle, hvad I har arbejdet med i jeres ekspertteam, og efter I har genfortalt, så skal I stille spørgsmålene fra den quiz, som I har udarbejdet. Tæl evt. antal rigtige svar, for at få lidt konkurrenceånd frem imellem jer! Til sidst i modulet samles der fælles op på klassen om, hvad I har talt om hvad der har overrasket jer, og hvad I måske godt vidste i forvejen. 33

Interactive Culture Explorers

Interactive Culture Explorers Nyskabende digitale oplevelser til børn og unge skabt i et unikt samarbejde mellem, kulturinstitutioner, digitale udviklere og skoler ICE, et projekt af Kulturregion Fyn og Asta Wellejus, Die Asta Experience

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere